You are on page 1of 22

2012

BERLIN - MAGT - AFMAGT

AURORA Referat ved Tommy Flugt

Museum Odsherred &


Kunstrejse til Berlin

Malergrdens Venner
23.08-26.08.2012

REJSEBESKRIVELSE FRA BERLIN-TUREN


Den 23. august til den 26. august 2012
Vi mdtes i Asns p Museum Odsherred 29 rejselystne Venner af Malergrden og sammen med Jesper Knudsen, vor rejseleder og chauffr Birger tog vi ud p den store kunstrejse til Berlin. Vi samlede nogle stykker op i Roskilde og s gik turen til frgen ved Gedser, hvorfra vi sejlede til Rostock og herfra gik det videre nordp i bussen til ankomst Grnewald i Berlin ved tretten tiden i strlende vejr. Vi gjorde stop ved Brcke-Museum Berlin ti km syd for centrum.

Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Max Pechstein, Emil Nolde und Otto Mueller var alle medlemmer af den expressionistiske kunstnergruppe "Brcke". De kan opleves p deres eget museum i Berlin. Brcke-museum. Museet har verdens strste samling af "Brcke"-kunst med omkring 400 malerier og tusindvis af tegninger, akvareller, trsnit og andre grafiske vrker. Brcke gruppen var en sammenslutning af tyske ekspressionistiske malere i 1905 1913. Blandt gruppens medlemmer var Kirchner, Schmidt-Rottluff, Heckel og Fritz Bleyl, som stiftede gruppen i Dresden i 1905. De var pvirket af van Gogh, Gauguin og Munch, og de var inspireret af Fauvisterne. I starten af forrige rhundrede forlod kunstnerne den klassiske opfattelse af, at kunsten eksisterede for kunstens skyld. Kunstens historie og funktion fltes som en byrde og en lgn. Den klassiske opfattelse af kunsten stod i vejen for mdet mellem mennesket og verdenen. For frste gang vendte kunstnerne sig mod kunsten."Brcke" gruppen nskede at finde nye veje og fik stor betydning for europisk og amerikansk kunst i forrige rhundrede. Ordet ekspressionisme opstod omkring 1905. Ekspressionisterne forsgte at gre naturen mere udtryksfuld ved at forstrke de visuelle trk. I Nordtyskland var ekspresionisterne reprsenteret af Paula Modersohn, Emil Nolde og Christian Rohlfs. Andre kunstnere, der havde tilknytning til Die Brcke, var Pechstein og van Dongen.
http://www.bruecke-museum.de/

Da vi kom indenfor viste det sig med det samme at det var et vsentligt museum. Det rummede simpelthen Den tyske ekspressionismes fdsel. [Die Geburt des deutschen Expressionismus]. Dateret oven i kbet til 1905-1913 og har alts lige fejret 100 rsdag i 2005. Museet er fra 1966 og rummer en meget stor samling af den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brcke med navne som Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff, Erich Heckel, Max Pechstein, Emil Nolde. I Den store danske str: "Ekspressionismen i billedkunsten fik sin mest prgnante udfoldelse i Tyskland og Frankrig fra ca. 1905 og kulminerede i rene op til 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Flles for ekspressionistiske kunstnere var nsket om at erstatte naturalismens objektive fastholdelse af sanseindtryk med det diamentralt modsatte: En subjektiv udtrykskunst, der alene skulle spejle det skabende individs indre realiteter, herunder de forvandlinger, sansebilledet af den ydre virkelighed gennemgik som led i kunstnerens mentale univers". "Impressionisme: Betegnelsen har sin oprindelse i malerkunsten og anvendtes frste gang i 1911 i Tyskland som karakteristik af bl.a. fauvisme og kubisme, men overfrtes snart til litteratur, drama, musik og film. Ekspressionismen er i sin grundholdning prget af det nye verdensbillede, som tegnede sig efter 1900 med bl.a. Albert Einsteins relativitetsteori og Sigmund Freuds forskning i underbevidstheden og den deraf flgende opdagelse af en verden hinsides menneskelig bevidsthed og forestilling, som en etableret orden hidtil havde holdt p tryg afstand".

Stort vrk (390 sider) om Brcke og Expressionismus i Tyskland 2006.

Herefter krte vi til ABBA Hotel Berlin og blev indlogeret i behagelige omgivelser. Herfra aftenture og individuelle spisningslsninger som udveksledes dagen efter. Nogle spiste p Litteraturhaus i Fasanstrasse 23 ved siden af Kthe Kollwitz Museum. 1867-1945. Hendes grafiske serier Krig, Sult og Dden er uafrystelige vrker. Hun var professor i Berlin fra 1919-33. Hun blev stemplet som entartet og fik udstillingsforbud i 1936 af nazisterne. Nu er der et fint lille museum for hende og hendes kraftfulde grafiske kunst midt i Berlin. Og samtidig er vor rejse ved at tage retning og form. Kunst og oprr, nye tider, magt og afmagt tegner sig som tema.

Fredag morgen den 24.08 tog vi ud til kunstprofessor Max Liebermanns (1847-1935) villa fra 1930erne. Det er nu indrettet som kunstnerhjem og der var en udstilling af blomsterbilleder af den aldrende maler, en srudstilling af havebilleder af Liebermann og Emil Nolde. Vi er i Berlins rigmandskvarter Wannsee. Professoren havde anlagt en pragthave helt ned til sen. Her var strk inspiration til Malergrden. Udstillingen var rigtig god, men historien omkring Liebermann rdselsfuld. Han var jde og mistede alt pga. nazismen, hans kone begik selvmord for at slippe for kz-lejr og professoren grmmede sig til dde i 1935. I Holland fandt Liebermann mange af sine tidlige motiver, frst og fremmest det jvne folk, som han skildrede i et mrkt og realistisk formsprog. I 1890'erne var det isr friluftsmaleriet, der optog ham, og han udviklede en mere impressionistisk, skitseagtig malemde. Han udfrte ogs portrtter (Georg Brandes, 1902), bl.a. en rkke selvportrtter. I 1898 var Max Liebermann med til at oprette Berliner Sezession, tysk kunstnergruppering, grundlagt 2. maj 1898. Kunstlivet i Berlin blev i slutningen af 1800-tallet styret af de konventionelle standardorganisationer, Die Knigliche Akademie der Knste og den private forening, Verein Berliner Knstler samt den rlige censurerede Salon. Man gjorde oprr mod censuren hos disse. Edvard Munch udstilling var blevet lukket som anstdelig i 1892. I 1898 blev et landskabsmaleri af Walter Leistikow forkastet til Salonen, s nu kunne det vre nok og Berliner Sezessionen blev en realitet i 1898. Berliner Sezession opfrte en udstillingsbygning p hjrnet af Kantstrasse og Fasanenstrasse med Hans Griesebach som arkitekt. Den frste udstilling fandt sted i 1899 med 187 udstillende kunstnere, der fremviste 330 malerier og 50 skulpturer samt grafik. Kernen i Sezessionens frste r var tendenser med inspiration fra den franske realisme og impressionisme. Berliner Sezession havde 65 medlemmer og optog kvindelige kunstnere bl.a. Kthe Kollwitz i modstning til Verein Berliner Knstler. Max Liebermann var prsident og Walter Leistikow sekretr. Noget nyt var p vej. Opbrud. Nedenunder Badende drenge 1902:

Max Liebermann Emil Nolde og Liebermann havde en fllesudstilling af havens blomsterbilleder i Villaen i 2012.
4

Max Liebermann Nyttehaven i Wannsee 1924 Efterspil med Die Brcke: I 1910 afviste Berliner Sezession arbejder af 27 kunstnere bl.a. ekspressionisterne Emil Nolde, Max Pechstein og andre medlemmer af Die Brcke. Dette medfdte dannelsen af Neue Sezession i 1910, som frst og fremmest var talerr for den tyske ekspressionisme. I Neue Sezession fandtes bl.a. malere som Franz Marc og Wassily Kadinsky. Fra 1910 til 1914 arrangerede Neue Sezession syv udstillinger i Berlin og udviklede sig til et indflydelsesrigt og betydningsfuldt kunstforum. Srlig betydningsfuld var den fjerde udstilling, der bnede i november 1911, som gav et vigtigt overblik over tidens modernistiske internationale strmninger, ssom ekspressionisme, kubisme og futurisme. Berliner Sezession bestod indtil 1933 under Liebermanns ledelse.

Ernst Ludwig Kirchner fra Die Brcke 1913

Liebermann Staudebed.

Her var alts en kamp imellem ekspressionismen og impressionismen. Forskellige synsvinkler der kmper for deres berettigelse.
5

S gik vi hen til Istedlven, hvor der stod en kopi med udkik til Wannsee og Jesper Knudsen fortalte en munter beretning om lven. Iflge Den store danske er historien denne: Istedlven, mindesmrke i form af en siddende lve i bronze, udfrt af H.W. Bissen1859-60 til minde om de faldne i Slaget ved Isted 1850 og opstillet p Flensborg Kirkegrd i 1862. Mindesmrkets samtidige karakter som provokerende sejrsmonument gav anledning til betnkeligheder i moderate danske kredse. Istedlven blev da ogs fjernet efter 2. Slesvigske Krig 1864 og opstillet i Berlin ved den davrende officersskole i Lichterfelde. P foranledning af Politikens korrespondent i Berlin, Henrik V. Ringsted, kom Istedlven efter 2. Verdenskrig i 1945 til Kbenhavn, hvor den blev opstillet ved Tjhusmuseet. I 2009 henvendte byrdet i Flensborg sig til den danske stat med nsket om at f Istedlven tilbage. Den danske regering reagerede positivt og indledte undersgelser af skulpturens tilstand med henblik p en flytning. Efter restaurering i Kbenhavn blev Istedlven den 10.9.2011 genindviet p Flensborg Gamle Kirkegrd. Carl Plougs oprindelige, nationalistiske vers p soklen er bl.a. erstattet med ordene "genopstillet 2011 som tegn p venskab og tillid mellem danskere og tyskere". En zinkafstbning af Istedlven str ved Wannsee i Berlin.

P vej hen til Istedlven var denne oplevelse set ind gennem en port til en fin villa, hvor Wannseekonferencen blev holdt, konference i Wannsee den 20.1.1942 vedrrende organiseringen af det tyske folkedrab p Europas jder. I mdet, der var indkaldt af Reinhard Heydrich deltog 15 personer fra RSHA og SS samt andre berrte tyske myndigheder. Heydrich havde i juli 1941 af Hermann Gring fet overdraget ansvaret for at organisere Endlsung. P mdet sikrede Reinhard Heydrich sig de berrte myndigheders medvirken.

Sans Soucci
Frederik den Stores Lystslot Sans Soucci (fransk: "uden bekymring", eller oversat: "Sorgenfri") var Frederik den Stores (1712-1786) rokokoslot i Potsdam ved Berlin, opfrt 17451747. Bygget af arkitekten Knobelsdorff i 1744. Glimrende rundvisning i slottet og senere havevandring med guide i det store haveanlg. Georg Wenceslaus von Knobelsdorff, 1699-1753, tysk arkitekt. Knobelsdorff var knyttet til Frederik 2 den Store af Preussen allerede i kronprinstiden og blev kongens betroede arkitekt for vrker som udvidelsen af slottet Charlottenburg (fra 1740) og Operahuset (1741-43) i Berlin samt for lystslottet Sans Soucci i Potsdam (1745-47, efter kongens skitse) og dettes store parkanlg.

Overddigt p alle mder. Her et loftparti. Stilen er Rococo. Potsdam ligger 25 km syd for Berlin og er et besg vrd. Ja, faktisk sin helt egen rejse. Potsdam er i dag hovedstad i delstaten Brandenburg. Kongeslotte, parker og museer prger byen. Potsdam er Tysklands kongeby som Windsor i England eller Versailles i Frankrig. Her boede de preussiske konger indtil 1918. S omfattende, at byen kan betegnes som et kongekollektiv. Byen er omgivet af ser, kanaler og parker og har et helt unikt kulturlandskab. Sans souci slottet i Potsdam 25 kilometer syd-st for Berlin er kongen af Prjsens, Frederik den store, sommerpalads. Sans souci kan betragtes som den tyske udgave af Versailles, selvom der er langt til Versailles overddighed. Sans souci har en mere intim rococo stil og er meget mindre end det franske barokplads - men parken omkring slottet er skn med mange sm templer og et kinesisk tehus/ frokosthus.
8

Stolen som Frederik den store dde i r 1786.

Parkanlg og trappen ned i haven til springvandet og tehuset eller frokosthuset:

Helt mirakulst undgik slottet at blive skadet under krigen og kunstskattene i slottet blev bevaret sikkert men ikke mere sikkert end at russerne hentede en del som krigsskadebytte. Efter 2. verdenskrig blev slottet en sttysk turistattraktion og blev vedligeholdt af DDR regimet. Ved genforeningen i 1990 blev Frederik den Stores nske opfyldt og han blev flyttet til slottet i et nyt gravmle, der skuer ud over haverne. Det samlede kompleks af parker og slotte blev i 1990 fredet som Unesco World Heritage Site. Hovedattraktionen vil for de fleste nok vre slottet Sans Souci og parken omkring. Samt parkerne Neuen Garten omkring Marmorpaladset og Cecilienhof samt Slottet Babelsberg. Det er en by med en meget fornem stemning og historien suser i trtoppene. Villaerne er strre end normalt - for at sige det mildt - og rigtig meget hedder noget med "kongeligt...". Her kan man godt vre bekendt at hnge ud nogle dage, hvis man har tid. 10

Og s til god middag om aftenen i samlet trop, Malergrdens Venneforening og Kunstmuseet stod for invitationen og Jesper Knudsen havde vist nok valgt den historiske restaurant Mommsen Eck fra 1905. Opkaldt efter en professor der i 1902 fik Nobelprisen i litteratur.

Theodor Mommsen 1881 Nobelpris i litteratur 1902 for Rmische Geschichte - Roms historie. Efter ham er det bermte lvrtshus opkaldt: Mommsen Eck - Hause der 100 Biere. En typisk Berlinerrestaurant fra 1905. Vi var p Mommsen. Lrdag den 25.08.12 tog vi til det nordiske ambassadekompleks indviet i 1999. Se her.

Interir i fllesbygningen
11

Berlin Mitte hvor vi var p museumsen med fem museer og besgte Neues Museum fra 1850 genindviet i 2009 og huser den gyptiske samling af kunst. Vi bes portrtbusten af Nefertiti. Der er hovedattraktion: 12

Der str hun s Nefertiti strlende ansigtstrk den slanke hals panden og nsens lange lige linje forfinet bestemt et lille drag om mundvigen skarpe jne det ene je det venstre er ufrdigt mens det hjre ser tydeligt ud det udviser tilfredshed ser lige igennem dig ansigtet rejst halsen strakt ser ud ser dig ser du mig vi ser hende tydeligt Nefertiti

Nefertiti, hustru til Akhnaton(1353-1335 f.Kr.). Nefertiti opnede politisk og kultisk ligestilling med sin mand, og efter hans dd overtog hun mske magten frem til 1333 under navnet Smenkhkare. Gennem sin buste p Neues Museum i Berlin er hun blevet et moderne sknhedsideal.

Akhnaton & Nefertiti med deres tre dtre og solguden Aton

Kolossalstatue i Neues Museum


13

Herfra p rundtur i det gamle Berlin og vi besgte et skjulested for jder under krigen. Hjemmeside for Museum Blindenwerkstatt Otto Weidt , Rosenthaler Strasse 39, 10178 Berlin.

Otto Weidt (1883-1947) Leder af Blindevrksted, hvor han hjalp og skjulte jder i strste nd under krigen.

Mindeplade p vej ind til museet for Otto Weidt.

14

Jesper Knudsen fortller og forklarer om skjulestedet for jder under krigen i Berlin.

15

Ved disse borde var der arbejde til de blinde og dve under krigen. Og dette skab kunne man bne dren og g igennem ind til tomt gemmested bagved vggen. Nuvrende jdisk museum i Berlin.

Stedets atmosfre gjorde strkt indtryk p os alle. Vi fik en lille fortlling med hjem som ingen af os havde samlet op fr, og for Jesper Knudsen var den ogs forholdsvis ny. Men nu kender vi rdselshistorien, der ogs handler om menneskeligt mod midt i Hitlers Berlin 1940-45. Og nu er der mange flere der kan fortlle den videre. Det er en historie der vil fortlles videre. Selv de magteslse kan finde hb og hjlp.

16

Herfra gik vi i forskellige retninger i De 5 grde og fandt individuelle lsninger, et bord, en stol og et kligt glas hvidvin ovenp dagens oplevelser. Spisning forskellige steder individuelt om aftenen efter en god dag.

Sndag den 26.08.12 Olympiastadion fra 1936. Ind og se det imponerende stadion og rundt og se anlggene. Op i klokketrnet med elevator og udsigt over det Grnne Berlin i alle retninger. Nogle s en film i bygningen om Olympiaden i 1936 og fik genopfrisket lidt historie. Det er hovedstadion i dag i Berlin og Hertha Berlin fodboldklubben spiller her. Der er udendrs svmmeanlg og trningsbaner og ridefaciliteter. Hertha Berliner Sport-Club von 1892 (bedre kendt som Hertha BSC eller Hertha Berlin) er en tysk fodboldklub fra Berlin. Klubben er kendt for dens mrkvrdige historie, dens mange loyale fans, samt et stadion der summer af historie. Hertha Berlin har hjemmebane p Olympiastadion i Berlin. Stadionet rummer i dag 74.500 tilskuere. Det blev bygget op til de Olympiske lege der skulle afholdes i Tyskland i sommeren 1936. Forud for VM i fodbold 2006 der skulle afholdes i Tyskland, blev stadionet totalt renoveret. Det betd at tilskuerkapaciteten steg fra de oprindelige 55.000 til 74.500. Samtidig blev lbebanens farve omkring fodboldbanen, ndret fra rd til bl for at matche klubbens farver. Efter en enkelt sson i 2. bundesliga spiller klubben fra 2011-12 igen i Bundesligaen og dens klenavn er Die Alte Dame (Den Gamle Dame).

17

Og s hjemtur med hyggeligt ophold undervejs, hvor Venskabsforeningen bd p champagne og chokolade. Turen lakkede mod enden. Og vi efterlod alle en kuffert i Berlin. Referenten efterlod derudover sine kabler til fotoapparatet og mobiltelefonen. Men de er fundet og jeg kan bare komme og hente dem. S mon ikke snart Berlin kalder igen. Tak for turen.
18

Malene Dietrich - Karikatur af Hans Georg Pfannmller 1954. Link Lilli Marleen Ich hab noch einen Koffer in Berlin med

BERLIN, BERLIN

BERLIN
19

20

21

AURORA v/ Tommy Flugt Kastrupvej 31, Tuse Ns, 4300 Holbk 51265643 - tommyflugt@gmail.com - www.faberflugt.dk

22