You are on page 1of 15

Klage 1 fra Niels Christian Vesterlyng (Duevej 49)

Rasmus Kruse Andreasen


Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Opflgningsflag: Flagstatus: NC mail [nc@vesterlyng.dk] 5. oktober 2012 11:17 Rasmus Kruse Andreasen; Officiel Kommune Postkasse trm@trm.dk; mim@mim.dk SV: Beslutning om at fremme digeprojekt p vestsiden af Gniben. KLAGE Opflgning Afmrket

Rasmus Andreasen
Der er ved min gennemgang af dine svar, ikke noget i dem som tilfredsstiller, min modstand mod projektet. Hvis I vil stoppe med projektet fr vores grund, trkker jeg klagen tilbage. Som jeg har forstet det er de ikke i nr. 47 modstandere af projektet. Du bedes kigge p mine kommentarer til dine bemrkninger. I vrigt tager du fejl, det er ikke sdan at det er tilfldige offentlig ansatte der tager beslutningerne, i den sidste ende er det de folkevalgte politikere.
Fra: Rasmus Kruse Andreasen [mailto:raka@odsherred.dk] Sendt: 4. oktober 2012 17:01 Til: 'NC mail' Cc: kisserg6@gmail.com; ujagentur@dlgtele.dk; Ivar Green-Paulsen (IGP); 'Carsten Borchorst'; Nils Pinholt; Nils Pinholt Emne: SV: Beslutning om at fremme dige projekt p vest siden af Gniben. KLAGE

Niels Christian Vesterlyng Forinden jeg videresender din klage, skal jeg for god ordens skyld prve at henstille til at du trkker den tilbage igen, s der ikke gr yderligere tid inden diget kan anlgges. Sagen er nemlig den, at jeg kan besvare samtlige dine klagepunkter p en mde, s du ikke burde have betnkeligheder ved at sttte projektet. Der kan selvflgelig vre andre argumenter end dem du her har stillet sprgsmlstegn ved, men de fremsendte sprgsml er s klare at besvare, at en evt. efterflgende tvivl m tilskrives mine kommunikative evner. Jeg har herunder besvaret dine punkter med rd skrift (som vil blive fremsendt sammen med din klage klagemyndighederne sfremt klagen ikke trkkes tilbage). Som kommunen skriver i det fremsende materiale, er det en oversvmmelse beskyttelse. Os der er grundejere i den nordlige ende af Sgrden, har ikke behov for beskyttelse mod oversvmmelse, men mod erosion. Vi bor Duevej 49, de 5 nste grunde nord p har alle beskyttet sig med store sten, og har tilladelse til det fra Transportministeriet. Det er det vi ogs nsker. Svar:

Det er Kystdirektoratet der skal meddele tilladelse til kystbeskyttelsen. Kystdirektoratet har afvist at der m etableres stenbeskyttelse som den du nsker. Derimod opnr du beskyttelse ved dette projekt idet ralfodring er en del af projektet. Du vil dermed blive vrre stillet, hvis du ikke er med i projektet. De fem grunde du omtaler har IKKE fet tilladelse til den beskyttelse der er udfrt. Sagen er endnu ikke afsluttet, men umiddelbart er det afgjort at de kan sge om lovliggrelse af den ulovlige kystbeskyttelse fordi Transportministeriet har syltet sagen i for lang tid. Odsherred Kommune har endnu ikke set en ansgning, men igen du kan IKKE forvente at f tilladelse til en lignende lsning. Gensvar: Der er en flygtig beskyttelse i ral, det forudstter dog at lastbiler og gravemaskiner str klar efter en storm, s der kres p igen. Jeg har eller tilladelsen fra Transportministeriet, men du har mske en anden, den vil jeg gerne se. Imens vil jeg hre om Transportministeriet er enige med dig og Kystdirektoratet, I at den afgrelse de traf den 22. august 2010 ikke er det stykke papir hver det er skrevet p, og om afgrelsen er truffet fordi Transportministeriet er sendrgtige i deres sagsbehandling, sylter sagerne som du skriver. Det er hringsvar nr. 16, omtalt under srlig problemstilling, som De fire nordlige grunde. Vi snakker om en kote hjde p diget for at fremtidssikre det, p 2,35. Det vil formodentligt betyde et dige p ca. 10 cm i hjde P Duevej 49 stigende til 20 cm. p Duevej nr. 41. Ved anlggelse af diget, skal ler kernen vel til gammel havbund, det vil sige ca. 2 meter ned for at lave et dige p fra 10- 20 cm I hjden og en 2 meter bred dige krone. P kronen skal der sls grs, en flles udgift? Er det s meningen at man skal kunne kre over skel mellem de enkelte grunde? Svar: Nej et dige p 10-20 cm skal naturligvis ikke understttes af en 2 meter tyk lerkerne. Vedligeholdelse og grsslning er en del af projektet og er en fllesudgift (ls evt. udkast til digelagsvedtgten hvor det hele er beskrevet). Der m ikke beplantes p diget ligesom man ikke m beplante i dag (pga. strandbeskyttelseslinjen). Om vedkommende der skal sl grsset krer p langs eller tvrs af diget kan jeg ikke svare p, men umiddelbart vil jeg tro at det vil vre nemmest at kre p langs. Gensvar: Der er intet der er strkere en det svageste led, hvis ikke diget fres til fast bund, skyller sandet under blot vk og de 10 cm dige forsvinder. HALLO: I DEN NORLIGE ENDE ER DER BEPLANTET MED ALT MULIGT SEVSET. DET DU SKRIVER ER AT HVIS JEG STR P DIGET, KAN JEG KIGGE ET STYKKE EN P GRUNDEJERFORENINGEN SEJERSTRANDE? EN BEN CYKELSTI HELE VEJEN, I 2 METERS BREDDE. HVEM FORHINDRER AT DIGET BRUGES SOM TRANSPORTVEJ? ER DET KOMMUNEN. Mit sprgsml er, hvem lgger navn til at der bygges et dige p 10 cm i hjden? der frst skal bruges nr det meste af grunden er VK. Det kan selvflgelig g strkt, nr man ser at der er forsvundet mellem 4- 10 meter i sson 2011-2012. Svar: Kystgruppen har ansgt om projektet, rdgivere har lavet en projektbeskrivelse og undersgelser, og myndighederne Odsherred Kommune og Kystdirektoratet skal godkende projektet. Der er sledes ganske mange interessenter der lgger navn til projektet. Gensvar: Drlig rdgivning, det virker som om interessenterne, ikke har forstand p projektet. Men hvem lgger navn til projektet? Hvem forslr et dige p 10 cm? Har vi et navn?
2

Vores forslag har hele tiden vret, at der skulle laves erosion beskyttelse p de grunde der ikke bliver oversvmmet, det er til Duevej 33- 35 fra nr. 59. De 5 af dem er som nvnt beskyttet. Men til minimum Gsegangen, burde der laves stenkastninger, og diget burde mdes med stenkastningerne ved Gsegangen. eller lngere nede af kysten. Svar: Som ovenfor skrevet vil Kystdirektoratet aldrig meddele tilladelse til at lave en stenkastning som du nsker. Hvis du endnu ikke er overbevist om udsagnets rigtighed, m jeg henstille dig til evt. at kontakte Kystdirektoratet. Gensvar: Det er jeg ikke sikker p du har ret i, problemstilling er ren politisk, en offentliggrelse, s tror jeg vi har en lsning. Det det har krt er magtmisbrug af vrste skuffe. Prisen for diget er kun get en vej opad, og det rigtige facit er ikke net endnu. Det har vist sig at hvis man har den rigtige person kan der fs tilskud fra EU`s strukturfonde. Men hverken kommune, Kystdirektorat eller miljministeriet har en sdan person. Det havde Lollands Kommune, og det havde de p Ls. begge steder var der tilskud, det samme var der ved Dybes, hvor der ogs var fisket sten og suget sand, for tt p land ligesom hos os, der betalte skadevolder, kommune, Amt og Stat. Sprgsml nr. 2, hvorfor har ingen sgt tilskud? Svar: Som jeg fr har skrevet til dig kan Onsevigprojektet ingenlunde sammenlignes med digeprojektet. Der er intet nyskabende i digeprojektet, og der er - i jeblikket - derfor ingen stttemuligheder. Jeg kan desuden oplyse dig om at Kystgruppen naturligvis har undersgt mulighederne for kunne sge sttte. Det er korrekt at amt og kommune betalte en del af udgifterne til etablering af blgebrydere ved Dybes for 23 r siden. Dels er det nsten en generation siden og dels var amtet selv lodsejer af et naturomrde som ogs nd godt af beskyttelsen. Dvs. amtet var part som en enhver anden lodsejer. Gensvar. Forkert igen, Rasmus Andreasen, tilfldigvis kender jeg den person der stod for projektet for C. G. Jensen. Stat, Amt og Kommune betalte den fulde regning. Frst Onsevig, der er intet nyskabende i de tilbagerykkede diger. Kun efterflgende problemer, og om det er 1 eller 2 generationer sider at offentligt ansatte lavede fejl har ingen betydning. Jeg kan s oplyse dig om at ansgning af dkning fra EU`s strukturfonde ikke skete mens jeg var medlem af udvalget. Men du kan mske henvise til et referat? Med hensyn til projekt, har jeg spurgt om hvordan et dige bygget p gytje opfrer sig. Hvad sker der nr vandet str ind over raldiget p kysten og der bliver oversvmmet i omrdet ind til det nye dige. Gytje bliver flydende nr det bliver op fugtet, hvad sker der med diget nr undergrunden er flydende? Synker diget? Det m vre ingenirfirmaet der besvarer det, de er vel forsikret? Sprgsml nr. 3, hvad sker der med diget nr omrder bliver oversvmmet? Og hvad med det vand der bliver stende foran det nye dige? Svar: Problemstilligen er ganske relevant og rdgiver har naturligvis taget hnd om den i sin behandling af sagen. Jeg m henstille dig til at lse projektmaterialet. Det er dog ikke et emne der skulle medfre nogen komplikationer for projektets gennemfrelse. Og skulle diget med tiden synke, er det jo blot at tilfre mere jord. Afstanden mellem diget og husene er desuden fastsat under hensyn til, at bevgelser i jorden ikke m pfre husene skade. Dvs. der er fastlagt en minimumafstand.
3

Gensvar. NU er det heller ikke dig, eller din arbejdsgiver, der skal have pengene op af lommen, det er grundejerne. Ralfodring: En lokal ralfodring hjlper ikke p tilgngeligheden p stranden, her tnkes p at g foran stenkastningerne, som der en del af syd for Sgrden. Svar: Jo ralfodring vil med stor sandsynlighed hjlpe p tilgngeligheden. Gensvar: At lgge ral ud p 1000 meter, skal hjlpe p 5000 meter? Her vil strandfodring med sand, kunne flytte stranden noget lngere ud, og hvis ikke EU`s strukturfonde vil deltage kunne skadevolderen f regningen. Den kystdynamiske Zone vi har haft siden 1968, er skabt af frgehavnen. Ls p grundejerforenings Hyldebos hjemmeside. Svar: Odsherred Kommune kan kun tage stilling til det ansgte projekt. Kommunen har ingen befjelser i forhold til erstatningsanvar som flge af aktiviteter beget for to generationer siden p sterritoriet. Ekspropriation: Der br kommunen undersge hvordan det er get i Onsevig p Lolland. Det jeg fik besked p var, at dem der berrt af det tilbagetrukket dige, alle havde sgt om erstatning, menes det ikke var problemer med det fremskudte dige. Svar: Igen m jeg oplyse at de to projekter ikke er sammenlignelige. Gensvar: Igen m jeg oplyse at du tilsyneladende ikke kender til projektet, det er de tilbagerykkede diger som giver erstatningskravene, ikke de fremrykkede, der er ingen problemer. Vurdering af virkning p miljet, en VVM undersgelse er ikke ndvendigt siger kommunen, som ogs p dette felt undersger sig selv. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg ville gerne have en vurdering fra EU, isr med hensyn til total fredningen af Markfirben og hvordan man forestiller sig at man kan bygge et dige p 700 meter p langs ad strander og samtidig opfylde de krav der er til beskyttelse af Markfirben. Citat: Markfirben er beskyttet iflge EU-habitatdirektivet. Den m ikke fanges, slr ihjel eller forstyrres med vilje, dens levesteder m ikke beskadiget eller delgges. Hvordan kan det klares? Svar: Det er Natur- og Miljklagenvnet der skal tage stilling til om kommunens behandling efter VVM-reglerne er korrekt. Dine sprgsml er indgende behandlet i projektet, hvor der sgar er udarbejdet en hel rapport der kun behandler sprgsmlet om markfirbenene og hvordan deres levevilkr mv. sikres. Alene pga. markfirbenene stilles der derfor en rkke skrappe vilkr i kommunens afgrelse. Gensvar: Jeg forstr at verste myndighed er EU? Og at kravet kun bruges af kommunen for at begrnse borgerne, eller har det ingen betydning?...
4

Da der m forventes nye oversvmmelser i den kommende vinter, med deraf flgende store skader p mange ejendomme, vil jeg p vegne af de berrte lodsejere derfor indtrngende bede dig om at genoverveje klagen og bruge lidt tid p at gennemlse projektet og mine besvarelser. GENSVAR. DET VIL SIGE AT DU KAN LOVE OS I DEN NORDLIGE ENDE AT VI MISTER MERE AF VORE GRUNDE, HVAD VIL DU GRE VED DET? IKKE NOGET? DU FORTLLER OS BARE AT DET SKAL VI IFLGE DIN MENING FINDE OS I?

SOM JEG SKREV, SKULLE VI IKKE BESKYTTES MOD OVERSVMMELSE, MEN MOD EROSION, HVOR ER DEN BESKYTTELSE, LIDT RAL? DET VIRKER KUN TIL DEN FRSTE STORM, DEREFTER ER DET VK. JEG HAR INTET MOD DIGET HOS ANDRE, DET M DE SELV TAGE STILLING TIL, MEN VI VIL IKKE HAVE DET. ER VI UDE TRKKER JEG MIN KLAGE.
Nr det er skrevet skal jeg dog ogs gre opmrksom p, at du naturligvis er i din gode ret til at klage. Normalt tilskyndes utilfredse borgere ligefrem til at benytte sig af sin klageadgang, da det kan vre den eneste mde at forvisse sig om en afgrelses lovlighed. I kystbeskyttelsessager kan en klagesag i vrste tilflde udstte projektet i revis. Det beror dog p Transportministeriets historisk lange sagsbehandlingstid, og er derfor ikke et forhold som kan eller skal bebrejdes klager.

Med venlig hilsen Rasmus Kruse Andreasen Landskabsforvalter, MEEL Natur og Milj
ODSHERRED KOMMUNE I NYVEJ 22 I 4573 HJBY DIREKTE TELEFON: 59 66 60 87 I AFDELINGSTELEFON: 59 66 65 50 I MOBILTELEFON 24 60 93 63 E-postadresse: raka@odsherred.dk I www.odsherred.dk

Fra: NC mail [mailto:nc@vesterlyng.dk] Sendt: 30. september 2012 16:36 Til: Officiel Kommune Postkasse; Rasmus Kruse Andreasen Cc: kisserg6@gmail.com; ujagentur@dlgtele.dk Emne: Beslutning om at fremme digeprojekt p vestsiden af Gniben. KLAGE

ODSHERRED KOMMUNE Natur og Milj Som kommunen skriver i det fremsende materiale, er det en oversvmmelse beskyttelse. Os der er grundejere i den nordlige ende af Sgrden, har ikke behov for beskyttelse mod oversvmmelse, men mod erosion. Vi bor Duevej 49, de 5 nste grunde nord p har alle beskyttet sig med store sten, og har tilladelse til det fra Transportministeriet. Det er det vi ogs nsker. Det er hringsvar nr. 16, omtalt under srlig problemstilling, som De fire nordlige grunde. Vi snakker om en kote hjde p diget for at fremtidssikre det, p 2,35. Det vil formodentligt betyde et dige p ca. 10 cm i hjde P Duevej 49 stigende til 20 cm. p Duevej nr. 41. Ved anlggelse af diget, skal ler kernen vel til gammel havbund, det vil sige ca. 2 meter ned for at lave et dige p fra 10- 20 cm I hjden og en 2 meter bred dige krone. P kronen skal der sls grs, en flles udgift? Er det s meningen at man skal kunne kre over skel mellem de enkelte grunde?
5

Mit sprgsml er, hvem lgger navn til at der bygges et dige p 10 cm i hjden? der frst skal bruges nr det meste af grunden er VK. Det kan selvflgelig g strkt, nr man ser at der er forsvundet mellem 4- 10 meter i sson 2011-2012. Vores forslag har hele tiden vret, at der skulle laves erosion beskyttelse p de grunde der ikke bliver oversvmmet, det er til Duevej 33- 35 fra nr. 59. De 5 af dem er som nvnt beskyttet. Men til minimum Gsegangen, burde der laves stenkastninger, og diget burde mdes med stenkastningerne ved Gsegangen. eller lngere nede af kysten. Prisen for diget er kun get en vej opad, og det rigtige facit er ikke net endnu. Det har vist sig at hvis man har den rigtige person kan der fs tilskud fra EU`s strukturfonde. Men hverken kommune, Kystdirektorat eller miljministeriet har en sdan person. Det havde Lollands Kommune, og det havde de p Ls. begge steder var der tilskud, det samme var der ved Dybes, hvor der ogs var fisket sten og suget sand, for tt p land ligesom hos os, der betalte skadevolder, kommune, Amt og Stat. Sprgsml nr. 2, hvorfor har ingen sgt tilskud? Med hensyn til projekt, har jeg spurgt om hvordan et dige bygget p gytje opfrer sig. Hvad sker der nr vandet str ind over raldiget p kysten og der bliver oversvmmet i omrdet ind til det nye dige. Gytje bliver flydende nr det bliver op fugtet, hvad sker der med diget nr undergrunden er flydende? Synker diget? Det m vre ingenirfirmaet der besvarer det, de er vel forsikret? Sprgsml nr. 3, hvad sker der med diget nr omrder bliver oversvmmet? Og hvad med det vand der bliver stende foran det nye dige? Ralfodring: En lokal ralfodring hjlper ikke p tilgngeligheden p stranden, her tnkes p at g foran stenkastningerne, som der en del af syd for Sgrden. Her vil strandfodring med sand, kunne flytte stranden noget lngere ud, og hvis ikke EU`s strukturfonde vil deltage kunne skadevolderen f regningen. Den kystdynamiske Zone vi har haft siden 1968, er skabt af frgehavnen. Ls p grundejerforenings Hyldebos hjemmeside. Ekspropriation: Der br kommunen undersge hvordan det er get i Onsevig p Lolland. Det jeg fik besked p var, at dem der berrt af det tilbagetrukket dige, alle havde sgt om erstatning, menes det ikke var problemer med det fremskudte dige. Vurdering af virkning p miljet, en VVM undersgelse er ikke ndvendigt siger kommunen, som ogs p dette felt undersger sig selv. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men jeg ville gerne have en vurdering fra EU, isr med hensyn til total fredningen af Markfirben og hvordan man forestiller sig at man kan bygge et dige p 700 meter p langs ad strander og samtidig opfylde de krav der er til beskyttelse af Markfirben. Citat: Markfirben er beskyttet iflge EU-habitatdirektivet. Den m ikke fanges, slr ihjel eller forstyrres med vilje, dens leve6

steder m ikke beskadiget eller delgges. Hvordan kan det klares? S dette er en klage, som kommunen bedes sende videre. De stillede sprgsml imdeser jeg et svar p. M.v.h. Niels Christian Vesterlyng Duevej 49

Klage 2 fra Grundejerforeningen Hyldebo (Niels Blow)

Rasmus Kruse Andreasen


Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhftede filer: Niels Blow [niels.bulow@vip.cybercity.dk] 10. oktober 2012 18:26 Rasmus Kruse Andreasen Klage over kommunens afgrelse vedr. kystdiget Klage fra Grundejerforeningen Hyldebo vedrrende kystdiget.pdf

Hej Rasmus Jeg er meget ked af misforstelsen om klagetidspunktet, men her kommer vores klage, jeg har tilladt mig at datere den til 6. oktober 2012.10.10 Du m endelig vende tilbage, hvis der er noget i formuleringen, der skal ndres. Venlig hilsen Niels

Grundejerforeningen Hyldebo, Sjllands Odde. Formand Niels Blow, Budstikken 124, 2630 Taastrup, Tlf. 43 99 56 61

Odsherred Kommune
NATUR OG MILJ Nyvej 22 4573 Hjby Att: Hr. Rasmus Kruse Andreasen Digeprojekt p Gniben
Klage over sagsbehandling af vores hringssvar samt den trufne beslutning P grundejerforeningen Hyldebos vegne vil jeg som formand klage over: 1. Sagsbehandlingen af vores hringssvar af 15. maj 2012. 2. Den trufne beslutning 3. Den manglende konsistens i de trufne beslutninger Ad 1. Af forvaltningens bemrkninger til hringssvar, Bilag 3 af 24. maj 2012 fremgr det at grundejerforeningen nsker at hve vejen ind mod Sejer Strande grundejerforening. Dette er ikke hvad vi skriver i hringssvaret. I hringssvaret angiver vi, at vi nsker at retablere den gamle vold, der tidligere l ind mod Sejer Strande. Dette kan gres for kr. 6.900. Ad 2. Vi fastholder hvad vi skrev i hringssvaret af 15. maj 2012, nemlig at: Ved at retablere den gamle vold kan vi opn samme beskyttelse mod oversvmmelse som det planlagte kystdige kan give os men til en helt anden pris, kr. 6.900, hvor kommunen mener vi skal betale kr. 358.000 til kystdiget. Ad 3. 29. december 2008 afgav vi et hringssvar, hvoraf dele i nogen grad ligner hringssvaret af 15. maj 2012, blot er prisforskellen p de to lsninger for Hyldebo nu endnu strre. I 2009 blev vores hringssvar/klage taget til flge. Det undrer os derfor, at kommunen nu kan forsge at omgre denne afgrelse. Omgrelsen ser ud til at vre baseret p et solidaritetsprincip, som ikke tidligere er taget i anvendelse og som ikke fremgr af hverken kystsikringsloven, kystdirektoratets vejledning til denne eller Lov nr. 349 af 17. maj 2000 som ellers er blevet pberbt af kommunen . Hvis solidaritet skal pberbes, m man se p, hvilke konsekvenser anlgget af vores vold vil have for de vrige grundejere, der er beskyttede af kystdiget. Arealet af den berrte del af Hyldebo udgr ca. 8% af det samlede areal, der er beskyttet af kystdiget.

Taastrup, den 6. oktober 2012

Grundejerforeningen Hyldebo, Sjllands Odde. Formand Niels Blow, Budstikken 124, 2630 Taastrup, Tlf. 43 99 56 61

I worst case situationen(vandstand 1,95 meter), ville vandstanden i Hyldebos omrde i gennemsnit vre mindre end 20 cm. En vold, der hindrer vandet i at trnge ind i vores omrde, vil dermed i vrste fald kunne give en forgelse af vandstanden i det vrige omrde p ca. 1,6 cm., alts fuldstndig uden betydning. Vi str uforstende overfor, at et sdant princip pludselig kan tages i anvendelse og dermed underkende en tidligere kommunal afgrelse og at dette princip kan vre dominerende i betragtning af den store forskel der er i de konomiske konsekvenser for Hyldebo. Vi nsker at denne klage ikke skal have opsttende virkning for projektet.

Venlig hilsen

Niels Blow, formand Grundejerforeningen Hyldebo

Grundejerforeningen Hyldebo, Sjllands Odde. Formand Niels Blow, Budstikken 124, 2630 Taastrup, Tlf. 43 99 56 61

Odsherred Kommune
NATUR OG MILJ Nyvej 22 4573 Hjby Att: Hr. Rasmus Kruse Andreasen Taastrup, den 15. maj 2012

Hringssvar med klage over betalingsmodellen P grundejerforeningen Hyldebos vegne vil jeg som formand gre indsigelse mod, at vore medlemmer skal belastes konomisk af projektet. Bilag 1 Situationsplan ligger Grundejerforeningen Hyldebo i den sydligste ende af det omrde, som diget skal beskytte. Det omrde af foreningen, der ligger under kote 195 er afgrnset mod Sejer Strande af en 190 meter lang strkning, hvor koten er i intervallet 155 195. (Se: Udsnit af kort --> ) For at beskytte vores grundejerforening, skal vi blot etablere en vold langs den vej (Pilekrogen), der afgrnser vores forening ind mod Sejer Strande, s volden kommer op i kote 195. 183 meter af volden ligger i intervallet kote 160 195 og 7 meter ligger i intervallet kote 155. 160, Dvs. volden vil starte i jordhjde og stige til ca. 40 cm. p det hjeste sted. (Se Worst Case voldprofil herunder)

Worst case voldprofil for de 190 meter af Pilekrogen, der ligger under kote 195 cm.

Grundejerforeningen Hyldebo, Sjllands Odde. Formand Niels Blow, Budstikken 124, 2630 Taastrup, Tlf. 43 99 56 61

Beregninger baseret p voldens lngde, hjde og bredde viser, at der hertil krves 22 kbm. ler/jord og med en pris p 250 kr./kbm. + moms, kan dette gres for kr. 6.900, som svarer til 2% af de kr. 358.000, som betalingsmodellen angiver, at vore medlemmer skal bidrage med til projektets etablering. Hertil kommer at det fremtidige vedligehold af volden vil vre tilsvarende billigt. For beregningerne: se bilag 1: Kystdige 195 alternativ for Hyldebo. Konklusion Klage Vi klager over det planlagte store bidrag fra medlemmer af Grundejerforeningen Hyldebo. Det virker urimeligt, at vore medlemmer overhovedet skal bidrage til den foreslede lsning og hvis de skal bidrage, br det hjest vre med et engangsbidrag p i alt kr. 6.900, da dette er prisen p den alternative lsning. Der har tidligere vret en tilsvarende vold p det pgldende sted, og det er sikkert derfor, at vi kun i mindre grad er blevet ramt af vore naboforeningers oversvmmelser. Denne vold brugte Sejer Strande til at fylde i skelgrften, da der blev etableret drn i denne grft. Det kan derfor virke endnu mere urimeligt, at dette nu skal medfre, at vi bliver afkrvet betaling til etablering af kystdiget. 29. december 2008 afgav vi et hringssvar, hvoraf dele i hj grad ligner dette hringssvar, blot er prisforskellen p de to lsninger for Hyldebo nu endnu strre. I 2009 blev vores hringssvar/klage taget til efterretning, og vi har derfor store forventninger til, at det ogs vil ske denne gang.

Venlig hilsen

Niels Blow Formand Grundejerforeningen Hyldebo Budstikken 124 2630 Taastrup