You are on page 1of 5

Forstelsen af Quranens Udfordring

I Allahs Navn, den Ndige, den Barmhjertige

Gennem menneskehedens historie sendte Allah adskillige Profeter til forskellige dele af verden og til alle de forskellige nationer. Profeterne blev (ud)valgt fra folket, og var ikke anderledes i deres fysiske opstning fra ethvert andet menneske. Alle Profeter bar hovedsageligt budskabet om Tawheed (Allahs Enhed), mens andre Profeter blev givet yderligere benbaring, som skulle meddeles til deres folk. Som Profeter var de ikke anderledes end alle andre i deres fysiske opstning. Der var ikke nogen mde, hvorp menneskerne kunne bekrfte budskabets sandhed, medmindre de satte deres lid til dem, som erklrede profetskab. Imidlertid var der mange individer i hver eneste generation, som producerede og udviklede mange holdninger om formlet med livet, skabelsen og guddommelig vejledning. Som et resultat, s krvede enhver benbaring fra Allah til en person, som hvdede at vre Profet, en eller anden mde, hvorp man kunne bekrfte eller bevise dens gyldighed. Mange Profeter udfrte mirakler, som kendetegnede en midlertidig ophvelse af en naturlov, hvilket kun kan muliggres af Allah . Alle de Profeter Allah sendte, udfordrede folket til at producere noget lig det mirakel, som de fremviste; hvis folket kunne f succes med at besvare udfordringen, kunne autenticiteten hos den, som hvdede at vre Profet, bringes i tvivl. Hvis folket derimod ikke var i stand til at besvare udfordringen, s beviste denne manglende evne til at overvinde udfordringen vedkommendes profetskab, og dette ville naturligt fre til en omfavnelse af det budskab, som pgldende Profet havde bragt. For Islams Deen var Quranen miraklet, som beviste Muhammads profetskab. Siden Islams opsten har mange betvivlet Quranens autenticitet, mens andre har forsgt at skildre den som et dokument, der var blevet plagieret fra tidligere civilisationer. S forstelsen af Quranens natur og dens udfordring, er fundamental for adopteringen af Quranen som vrende en benbaring fra Allah , og fremlgge den for ikke-muslimer. Uforlignelighed Miraklet Profeten bragte var Quranen og dens uforlignelighed, dvs. at den hverken kan overgs eller efterlignes, om end grammatisk, lingvistisk, stetisk eller i sin komposition. Af alle tekster i hele verden er det kun Quranen, som hvder at vre i sin oprindelige form. Allah har sledes udfordret mennesker til at imitere den i blot en lille del. Allah sagde:

Og hvis I er i tvivl angende det Vi har nedsendt til Vores tjener (fra tid til anden), s bring en Surah (et kapitel) ligesom den og tilkald (alle) jeres vidner (og hjlper, hvis der er nogen) foruden Allah, hvis I er sandfrdige (i forhold til jeres tvivl). [Al-Baqarah 2:23]


Og hvis I ikke kan gre det - og I vil aldrig kunne gre det - s frygt en ild, hvis brndsel er mennesker og sten, forberedt til de vantro (som forngter budskabet). [Al-Baqarah 2:24] Ved frste blik virker udfordringen slet ikke til at vre sofistikeret, for hvis man valgte en hvilken som helst skrivestil, p et hvilket som helst sprog, ville det ikke vre svrt at producere flere stninger, som giver mening. Studenter verden over bliver regelmssigt bedt om at imitere Shakespeares passager til deres eksamen. P det indiske subkontinent udfrer studenter lignende opgaver med poesi fra Allama Iqbal. S snart reglerne for en bestemt stil eller genre er blevet identificeret vil det vre muligt at udfre denne opgave. Forstelsen af Quranens Natur Enhver tekst, som hvder at vre af guddommelig oprindelse, skal kunne verificeres som vrende fra Skaberen. For at acceptere vejledningen som vrende fra Skaberen, skal den vre udenfor et begrnset menneskes kapacitet til at lave noget ligesom det, s hvad end der hvder at komme fra Skaberen, skal vre uforligneligt, s vi kan erkende det. Quranen trodser reglerne p en mde, som illustrerer at den er den eneste undtagelse til sprogets love; dette kendes som Quranens Ijaz eller lingvistiske mirakel. Denne skrivestil er blevet identificeret. Sprog er opgjort af elementer ssom, prosa og rimende prosa. Og det arabiske sprog har seksten poesistile (kaldet Al-Bihar), svel som Prosa (Saja) og rimende prosa (Mursal). Dette bliver til atten stile; og hvert enkelt stil har sine egne genkendelige regler. Men Quranen har en anden stil og det er denne stil, udfordringen er baseret p. Quranens stil anerkendes universelt som en helt separat stil; en genre i sin egen ret og den nittende stil. Quranens Udfordring Udfordringen til hele menneskeheden gr ud p at skrive et kapitel (en Surah) ligesom de et hundrede og fjorten kapitler, som allerede findes i Quranen, dvs. i denne nittende stil. Det korteste kapitel er kun tre stninger eller bestende af ti ord. Alts, hvis nogen er i stand til at producere tre linjer arabisk, som ikke hrer ind under de nvnte arabiske stile, er grammatisk korrekt, giver mening, dvs. den indeholder mening og er ikke bare et virvar af ord, og er ikke allerede i Quranen; kun dr kan vi anse udfordringen
2

for at vre blevet mdt. S udfordringen gr ud p at komponere vers og imitere stilen, og ikke blot at kopiere hvad der allerede er blevet benbaret. Siden benbaringen af Quranen har mange forsgt at imdekomme denne udfordring. Men alle forsg uden undtagelse hrer ind under de oprindelige atten arabiske stile, aldrig den nittende. Udfordringen er forblevet universelt uovertruffen siden benbaringen i det syvende rhundrede. Det arabiske sprog i sig selv er ikke benbaring. Araberne fra den arabiske halv opfandt sproget, lagde de grammatiske regler og var mestre i det, fordi de selv havde opfundet det. Og Quranen kom p deres sprog og udfordrede dem til at arrangere ord og stninger, alt imens de besad manualen til sproget, for at kunne imitere dens stil. For at lade udfordringen vre endnu mere til deres fordel, s blev Quranen benbaret p de syv forskellige dialekter, som fandtes p den arabiske halv p det tidspunkt. Araberne fejlede dog alligevel i deres bestrbelser. At man endnu ikke har opnet denne bedrift til trods for over fjorten hundrede r med vrker, indsats og bestrbelse, indikerer, at den nittende stil blev skabt med en begrnset mngde ord, vendinger og stninger, som allerede findes i Quranen. Det arabiske sprog er stadig i brug af hundredvis af millioner mennesker, muslimer og andre. Og de arabiske bogstavers byggeklodser er til rdighed, og reglerne for sprogkonstruktion eksisterer stadigvk. Argumentet for uforlignelighed kan forklares yderligere, hvis vi undersger, hvem der kan have skrevet Quranen. Der er fire muligheder: 1. 2. 3. 4. En ikke-araber En araber Muhammad Skaberen

Quranen er magels i sit arabiske og betragtes som overlegen i forhold til andet litteratur. Ogs i dag anses den for at vre det ypperste skrevne arabiske uden sidestykke. Af disse grunde er det umuligt, at Quranen kunne vre skrevet af nogen, som ikke var araber, fordi vedkommende ikke ville have kendt til arabisk. Det ville ikke vre serist at pst, at sdan et vrk kunne frembringes, uden adgang til selve sproget. Alts kan den frste holdning, at en ikke-araber skulle have forfattet Quranen, trygt elimineres og udelukkes. At Quranen skulle vre forfattet af en araber, ville vre ensbetydende med, at uforlignelighedstesten ikke udgjorde en egentlig udfordring ligesom det heller ikke ville vre tilfldet med andre sprog. Uanset hvad man skriver s kan en anden efterligne det i samme stil. Dog er udfordringen blevet prvet af flere autoriteter i arabisk gennem historien og det har efterladt dem alle i udmattelse; nr som helst en araber
3

forsger sig med en passage, forbliver den nittende stil vitterlig uden for rkkevidde, s vi kan trygt sige at Quranens forfatter ikke kunne have vret en araber. Uanset hans mgtighed, var Muhammad stadig en araber ligesom sine brdre. Det er ogs et faktum, at Muhammad aldrig blev anklaget af sine samtidige, for at have forfattet Quranen, selv dem der ville have ham drbt og delagt anklagede ham ikke. Den eneste rationelle svar, som er tilbage, er Skaberen . Opfattelsen af Quranens Mirakel Quranen er hverken poesi eller prosa, men en unik tale, som har vret uovertruffen i hele den arabiske litteraturhistorie. Dens indhold diskuterer det fulde spektrum af de menneskelige behov, problemer og attituder, alt imens den bevarer sin relevans til enhver tid. Men at nyde og smage Quranens mirakulse natur p basis af dens veltalenhed og stil, kan kun opns af dem, som kan forst det arabiske sprog. En faststtelse af det arabiske sprog som en forudstning for direkte at kunne appreciere Quranens mirakulse veltalenhed, udelukker ikke ndvendigvis muligheden for, at en ikke-araber kan appreciere visse aspekter af Quranens veltalenhed gennem et dybt studie af dens vers. Nogle Eksempler p Quranens Veltalenhed Allah siger:


Og der blev sagt: h jord, slug dit vand! h himmel, klar op! Vandet sank og befalingen blev fuldfrt. Og det (skibet) faldt til hvile p (bjerget, som hedder) Al-Judi, og der blev sagt: (Langt) vk med et folk, som har beget uret. [Hud 11:44] Denne Ayah omtaler Nuhs tid. P arabisk bestr den kun af 17 ord; i den har Allah dog fortalt os hele begivenheden om (synd)floden og dens efterspil. Den fortller os, at jorden var fyldt med vand og skyerne var ovenover; derefter befalede Allah jorden til at drne vandet fra landet og himlen til at blive klar for skyer. Jorden og himlen adld denne befaling sledes at landet ikke lngere var oversvmmet og Nuhs skib faldt til hvile p et bjerg. Derefter informerer Allah os, at Nuhs folk blev frelst fra deres undertrykkere, svel som det faktum, at disse mennesker blev udslettet, uden at der er nogen gentagelse eller usikkerhed i Quranens exceptionelle veltalenhed og stil.
4

Faktisk bliver det fortalt, at da Ibn Al-Muqaffah - en person, der fik en bestilling af nogle arabere p at producere noget ligesom Quranen - hrte denne Ayah blive reciteret af en person, s opgav han hele sit foretagende og underkastede sig til overlegenheden i Quranens veltalenhed (Balagha). I et andet eksempel siger Allah :


Ved gangerne, der lber, gispende (efter vejret); som slr gnister af ild (med deres hove), og sger hen til angrebet ved daggry. Og lfter stvet i skyer, alt imens de samlet trnger ind i (fjendens) midte. [Al-Adiyat
100:1-5]

Her detaljerer Allah hestenes energi, idet de pruster forventningsfuldt og gnisterne, som kommer af deres hoves sammenstd med stenene p jorden i deres heftige angreb mod fjenden. Baggrunden er det frste dagslys, og taktikken er at overraske fjenden. Og stvet samler sig bag dem, idet en stor eskadron raser henover rkensandet og hestene udviser fuld lydighed til deres herrer idet de rider ind i fjendens rkker, frygtlse og disciplineret. Veltalenheden, hvormed Quranen fortller dette, er ekstraordinr. Ved at bruge meget f ord giver Quranen os livlige beskrivelse af komplekse begivenheder, ssom den nvnte kamp. I denne Surah (kapitel) beskriver Allah en kampscene p sdan en mde, at lseren vil vre i stand til at visualisere - ikke kun et glimt - men derimod hele kampens forlb. Det er kun ti ord, som er blevet brugt til at beskrive hele denne scene i Quranen, men en omfattende forklaring af deres meninger p arabisk eller ethvert andet sprog ville krve flere sider. Konklusion Mens den vestlige verden mangler sammenhngende vejledning fra Skaberen og er forfaldet til anarkiet af grdighed og egennytte, har mange tyet til vejledning fra kulter ssom Scientology for at udfylde dette tomrum. Quranen reprsenterer en tekst, hvis autenticitet kan bekrftes rationelt. Det er en tekst, som ikke krver blind tro for at forst den. Forskellige kopier fra forskellige generationer er blevet bevaret, som kan sammenlignes. Denne Quran kan kun beskrives som et unikt udtryk af det arabiske sprog. Dette skyldes dens unikke litterre form, lingvistiske genre, uovertruffen veltalenhed og dens hyppighed af retoriske srprg, som er uden sidestykke. Og unikheden i Quranens sprog former baggrunden for doktrinen, Ijaz Al-Quran Quranens uforlignelighed, som er kernen i Quranens pstand om at vre af guddommelig oprindelse.