You are on page 1of 3

kaskelot| Ulven

Ulven er vendt tilbage til Danmark efter at have vret vk siden 1800-tallet. Det rejser selvflgelig en masse sprgsml. Hvad ved vi om de moderne europiske ulve, ikke mindst de tyske, som er dem vi fr op nu? Hvilken livsfrelse kan vi forvente, at ulvene vil have i det jyske? Og ikke mindst sprgsmlet, som optager medierne og en stor del af befolkningen: Hvor farlig er ulven egentlig?
I slutningen af 2012 fik vi i Danmark som bekendt det frste hndfaste bevis for gr ulv i 199 r, da DNA fra thyulven afslrede, at den rent faktisk var en vaskegte, vild ulv, der stammede fra en kendt familie i Lausitz, sttyskland. Siden da har mindst en og sandsynligvis flere ulve fra Tyskland vist sig i Jylland. At vi pludseligt havde fet det store rovdyr tilbage til Danmark, tog de fleste p sengen, men set i bakspejlet var der intet overraskende i, at ulven dukkede op igen tvrtimod. 1550 kilometer p 47 dage I 2009-2010 udstyrede tyske forskere seks unge ulve med GPS-radiohalsbnd for at kunne flge, hvor langt de spredte sig. Alle unge ulve, det glder bde hanner og hunner, forlader deres forldres territorium i en alder af 1-3 r for at finde et passende sted selv at etablere territorium og finde en mage. Undersgelserne af de tyske ulve viste, at de vandrede op til 70 kilometer om dagen. Sdvanen tro blandt ulve slog flere af de unge individer sig ned relativt tt p deres forldre, men en etrig han tilbagelagde i 2009 over 1550 km p 47 aktive vandringsdage. Han havnede i Hviderusland. Havde den pgldende ungersvend Ulvens tilbagetog til Jylland Ligesom i Danmark udryddede de i Tyskland ulven i 1800-tallet. I r 2000 fdtes der for frste gang i omkring halvandet rhundrede et ulvekuld i den tyske natur, nrmere bestemt i Lausitz-regionen i sttyskland p grnsen til Polen. I det stlige Polen, ikke mindst i de bermte Bialowieza-skove, havde en pn ulvebestand overlevet, og i rene forinden havde de spredt sig til Vestpolen. Det var disse ulve, der nu fortsatte til Tyskland. I de efterflgende r blev der stt Thyulven Ulvehistorien brd for alvor ls i de danske medier, da ornitolog Kim Frost i Thy Nationalpark den 16. oktober 2012 p lang afstand fotograferede, hvad han var overbevist om, var en ulv. Det var med al sandsynlighed det samme dyr, der var blevet fotograferet i nationalparken otte dage forinden af Karl Emil Andersen, og som den 16. november blev fundet dd. Den efterflgende sat kursen vestp i stedet for stp kunne den afstandsmssigt nemt vre net helt til Nordjylland. Godt nok var 1550 km en usdvanlig lang spredningsafstand, men der er intet usdvanligt i, at nogle unge ulve tilsyneladende ikke kan komme langt nok vk fra deres forldres territorium. For ikke s mange r siden fulgte man en hunulv, der i fugleflugtslinje tilbagelagde 1092 km fra det sydlige Norge til det nordstlige Finland. Undervejs vandrede hunnen faktisk over 10.000 km. Det er sdanne unge strejfere, vi nu fr til Jylland, hvilket ogs forklarer, hvorfor det er enlige ulve og ikke flokke, vi ser. grnsen. De tyske ulve var i gang med at demonstrere det, som man har set masser af eksempler p i andre dele af Europa svel som i Nordamerika: At hvis ulven fr lov, s er den usdvanlig effektiv til at vende tilbage til omrder, hvor den fr har levet. I 2011 nede tyske ulve sledes frem til Holland og Belgien. Status i 2012 thyulvens r var, at ulvebestanden i Tyskland havde net 40-50 individer. To ulvepar havde slet sig ned henholdsvist 50 og 80 km syd for Hamburg, hvoraf det ene par fik deres frste kuld i 2012. Og i juli 2012 fik man ved hjlp af fotoflder og DNA-prver registreret en hanulv ved Segeberg i Schleswig-Holstein ca. 100-110 km fra den dansk-tyske grnse. Ulvens opdukken i Jylland var sledes kun et sprgsml om tid. obduktion viste, at ulven, som var en stor han, var dd af en svulst i brysthulen. DNAundersgelsen viste, at den stammede fra et ulvekobbel i Lausitz, og derudfra sluttede forskerne sig til, at den var fdt i 2009. Dermed var thyulven omkring 3 r gammel p ddstidspunktet (ulve fr deres unger i april-maj), alts en han i sin bedste alder. Inden thyulven var der ikke ret mange, som havde troet p, at der kunne dukke ulv op i Jylland. Sledes havde det ikke pdraget sig ret meget opmrksomhed, at man i rene op til, at thyulven blev landskendt, faktisk havde haft adskillige potentielle ulveobservationer rundt omkring i Jylland. I februar 2010 fulgte vildtkonsulent Svend Hansen fra Naturstyrelsen et ulvelignende fodspor i sneen i ca. tre kilometer ved Sommersted st for Jels mellem Haderslev og Vejen, og vildtkonsulenten modtog p samme tid to uafhngige henvendelser fra, hvad han vurderede var trovrdige vidner, om ulveobservationer p egnen. I juni 2011 mente skovlber Jens Jrgen Andersen fra Naturstyrelsen i Thy at se en ulv i Thy Nationalpark. Talrige lignede observationer er blevet indrapporteret til os, der har vret involveret i ulvesagen. Da thyulven blev fdt i 2009 og unge Har ulven brug for vildnis? En af de helt store myter omkring ulve er, at de har brug for store, uforstyrrede vildnisomrder. Ulven er langt bedre til at omgs mennesker og udnytte det menneskeskabte landskab, end de fleste er klar over. I nutidens Europa findes der omkring 10.000 ulve, som nsten udelukkende lever i kulturlandskaber. ulve spreder sig i en alder af 1-3 r, kunne den i princippet vre kommet til Danmark allerede i sommeren 2010. Og som den trafikdrbte ulv fra Schleswig-Holstein i 2007 viser, s er der intet til hinder for, at andre ulve kan have besgt Danmark tidligere. Efterflgende har vi i Midtjylland med fotofldebilleder fra fire lejligheder samt DNA fra nedlagte fr fet bevis for, at vi har mindst en ulv i Danmark for tiden, og to ulve er heller ikke urealistisk. S sent som den 31. marts 2013 fik man igen bevis for ulv i Schleswig-Holstein, da en ung strejfer blev slet ihjel i trafikken, s flere vil utvivlsomt flge i thyulvens fodspor i de kommende r. Hvad enten man er tilhnger af det eller ej, s er Danmark atter ved at blive til et ulveland. Af Mogens Trolle og roligt opbygget en ulvebestand i Lausitz, og herfra begyndte ulve at vandre videre ind i Tyskland. I 2007 blev en etrig hanulv krt ned i Schleswig-Holstein, s allerede for seks r siden havde vi ulv lige syd for

38

kaskelot

kaskelot

39

Ulveflok med bytte i Nationalpark Bayerischer Wald.

Ulveflokken
Ulve lever i flokke, der oftest (men ikke altid) bestr at et ynglende forldrepar (eller alfapar) og deres unger. Unger af begge kn forlader deres forldres territorium, typisk i en alder af 1-3 r, for at finde et sted at etablere deres eget territorium samt en mage. Nr et nyt par fr unger, opstr der en ny flok. Ulvenes flokstrrelse kan variere meget fra region til region og afhnger tilsyneladende bl.a. af, hvor store byttedyr de jager. Den strste flok, man kender til, blev observeret p Nordamerikas tundra; den havde hele 42 medlemmer og jagede migrerende tundrarener. Ligeledes i Nordamerika kan man se ulve, som jager bison, sl sig sammen i jagtselskaber p 20-30 individer. Den normale flokstrrelse er dog langt mindre. I Tyskland er det gennemsnitlige antal medlemmer af ulveflokke taget over hele ret omkring 8. I Polen indeholder flokke normalt 2-7 individer. I det stlige Finland, hvor ulve isr jager elge og vilde skovrener, indeholder ulveflokke om vinteren 3-12 individer med et gennemsnit p 7. I Sverige er den gennemsnitlige flokstrrelse lige under 7. Da det er tyske ulve, vi fr op i Jylland, og de i Jylland vil jage den samme slags byttedyr som i Tyskland, kan vi herhjemme regne med flokstrrelser som i Tyskland.

Undersgelserne af radiohalsbndmr-

dyr kronhjort, men p under to generationer tilpassede den sig tilvrelsen i de sttyske kulturlandskaber og skiftede over til isr at jage rdyr. Det viser, hvor tilpasningsdygtig ulven er. De tyske ulve, der nu kommer til Jylland, har alts af deres forldre lrt hovedsagelig at jage rdyr, kronhjorte og vildsvin. Derfor m vi forvente, at rdyr og kronhjorte i Jylland kommer til at udgre langt strstedelen af ulvenes jagtbytte. I omrder, hvor ulvene stder p ddyr, sikahjort og vildsvin, vil disse givetvis ogs blive taget. Og som kostsupplement vil ulvene indimellem nedlgge harer, gnavere (mske bver i ny og n), rve, mrhunde og desvrre ogs fr. Sidstnvnte leder til den uundgelige problematik i forbindelse med ulve det der nok har vret hovedrsagen til, at de igennem historien er blevet forfulgt og udryddet i store dele af deres udbredelsesomrde at ulve tager husdyr. Ulve, husdyr og hunde Kigger man over hele ulvens enorme udbredelsesomrde, fra Nordamerika til Europa, Asien og Mellemsten, er der eksempler p, at ulven tager stort set alle slags husdyr inklusiv fr, geder, kvg og heste. Men der er fra region til region kmpe forskel p, hvilke husdyr, der tages, og hvor tit ulven tager husdyr. Masser af undersgelser fra Europa viser, at s lnge der er rigeligt af de hovdyr, som er ulvens foretrukne, naturlige bytte hvilket p vores breddegrader vil sige hjort og vildsvin s udgr husdyr kun en ganske lille procentdel af ulvenes kost. Som nvnt, s udgjorde husdyr i Tyskland kun 0,6 % af ulvenes fdemngde. I Europa er det blandt husdyr isr fr, det gr ud over, som vi jo ogs allerede har set eksempel p i Jylland i r. Talrige studier i Nord- og Mellemeuropa (Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Slovakiet og Ungarn) har derimod vist, at hest, ko og gris sjldent angribes af ulve. Vi kan gre meget for at beskytte vores husdyr mod ulveangreb. I sttyskland har man de seneste r p trods af en voksende ulvebestand oplevet frre angreb p fr, netop fordi man er blevet bedre til at beskytte dem. Men helt undg ulveangreb p fr fra tid til anden, kan vi nok ikke. Den anden store bekymring i befolkningen, hvad angr vores tamdyr, er hunde. Ulveangreb p menneskets bedste ven er ud fra et PR-mssigt standpunkt noget af det mest uheldige, ulven foretager sig. Sammenlignet med de andre store rovdyr i Europa (bjrn, los og jrv) er ulven klart det rovdyr i vores verdensdel, der oftest angriber hunde. Igen er der dog enorm forskel p, hvor ofte og hvorfor ulve angriber hunde. I Sverige har man i tre r med en bestand p 200-300 ulve, oplevet 27, 41 og 21 rlige ulveangreb p hunde, hvoraf ca. 6 ud af 10 er fatale. I Sverige drejer hele 80 % af angrebene sig om jagthunde, der bliver sluppet ls i ulveterritorier og i ca. halvdelen af tilfldene selv opsger ulvene. I Tyskland er historien imidlertid en helt anden. Her har man i nyere tid kun registreret et eneste ulveangreb p en hund. Det var en tysk jagtterrier, der tilbage i 2005 under jagt lb efter en ulv og passede den op, som den

kede ulve fra Tyskland bekrfter dette. De har vist, at ulvene overraskende hurtigt kan sprede sig ind i moderne kulturlandskaber, og at man i Tyskland kan forvente ulve i stort set alle slags landskaber, ogs landbrugsregioner. Man kender til tyske ulve, der har slet sig ned og haft deres hule med unger blot en halv kilometer fra en travl hovedvej. Ulven har overordnet brug for to ting fra naturens hnd for at overleve: (1) Nok fde, og det har vi masser af i Jylland i form af en kmpe hjortebestand. (2) Steder at gemme sine unger, hvilket ulven p lige fod med rv og grvling givetvis vil kunne finde masser af i det jyske mosaiklandskab. S rent biologisk betragtet er Jylland givetvis et glimrende sted for ulve at sl sig ned. Rdyr og kronhjort p menuen Ulven er tilpasset til at jage hovdyr. I de fleste dele af Europa er dens primre naturlige byttedyr hjorte i skovkldte dele af Mellemeuropa isr kronhjorte og i kulturlandskaberne rdyr og vildsvin. Det glder ogs i Tyskland. Man har lavet grundige undersgelser af, hvad ulvene levede af de frste otte r efter, at de vendte tilbage til Tyskland. Det vigtigste byttedyr var rdyr (55 % af ulvenes fdemngde) efterfulgt af kronhjort (21 %) og vildsvin (18 %). Harer udgjorde 3 % af kosten, gnavere endnu mindre og husdyr blot 0,6 % af ulvenes fde. Det yderst interessante var, at da ulven ankom til Tyskland, var dens primre bytte-

40

kaskelot

kaskelot

41

kaskelot|
ville have gjort det, hvis det var et vildsvin, hvilket den ikke overlevede. S de ulve, vi nu fr op fra Tyskland, har benlyst ikke en tradition for at jage og drbe hunde. Ulven og mennesket Det mest mtlelige og kontroversielle emne i forbindelse med ulves tilbagevenden til Danmark (svel som alle andre steder i verden) er forsteligt nok, hvilken potentiel fare ulven udgr for mennesket. Den grundigste undersgelse, der nogensinde er lavet af ulveangreb p mennesker, er rapporten The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans fra 2002 af John Linnell og 17 andre europiske ulveforskere. De beskriver tre typer ulveangreb p mennesker: (1) Angreb af ulve med rabies (hundegalskab), (2) ikkeddelige forsvarsangreb (hvor ulven har bidt i forsvar, fx hvis den er blevet angrebet af en hyrde, der har prvet at sl den ihjel med en gren) og (3) predatoriske angreb, hvor ulven har betragtet mennesker som byttedyr. Den langt hyppigste form for angreb har vret af rabiessmittede ulve. I dag, hvor vi har en effektiv rabiesvaccine, er langt de fleste af disse angreb ikke ddelige (rabiesramte ulve angriber ikke for at drbe og de). Desuden har man i vores del af Europa stort set udryddet rabies blandt rovdyr (der isr bres af rve), og s snart det opstr, stter man intensivt ind for at udrydde det. I Tyskland udryddede man rabies blandt rovdyr i 2008. S sandsynligheden for menneskeangreb af rabiesramte ulve i Danmark m anses for ret lille. Fra gamle dage kender man mange eksempler p predatoriske angreb, og det forekommer den dag i dag regelmssigt i fattige landomrder i Indien. S at pst, at ulven aldrig kan vre farlig for mennesker, er ikke korrekt. Det kan den vre under srlige omstndigheder, der bl.a. har at gre med landdistrikter med stor fattigdom, mangel p naturlige byttedyr og mangel p skydevben at forsvare sig med, s ulvene lrer at respektere mennesket. Men disse forhold er ikke lngere til stede i Europa, og derfor har antallet af predatoriske ulveangreb p mennesker i det moderne Europa vret yderst sjldne. Fra 1900-tallet har ovennvnte rapport kun fundet beviser for 9 ddelige angreb p mennesker (alle brn); 5 i Polen i 1937 og 4 i Spanien i to perioder i hhv. 1950erne og -70erne. Der var tilsyneladende i alle tilflde tale om enkelte ulve, der var begyndt at angribe mennesker, og da disse blev drbt, ophrte angrebene. Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste predatorisk angreb I Italien, et land med 60 millioner indbyggere, har man omkring 1000 ulve og har ikke haft et eneste angreb de sidste 150-200 r. I Abruzzo Nationalparken, der ligger relativt tt p Rom, lever 50-60 ulve, og hver sommer besges parken af 2 millioner turister uden et eneste tilflde af aggressiv ulveadfrd. I Rumnien har man omkring 5000 ulve og kender heller ikke her til nylige ulveangreb, og det samme glder lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, PoHvad kan vi lre af historien? Selvom man i Danmark tilsyneladende ikke har haft ulveangreb p mennesker, s har der i gamle dage vret adskillige eksempler p det i vores nabolande, og nogle af disse len, Frankrig, Schweiz, Estland, Slovenien, Kroatien og Portugal. Det sidste menneskeangreb af en vild ulv i Skandinavien var i 1882 i Finland. I den grundigste publicerede gennemgang af ulvens historie og udryddelse i Danmark nvnes ikke nogle tilflde af ulveangreb p mennesker. Noget, man forvaltningsmssigt skal tage yderst alvorligt, er muligheden for, at enkelte ulveindivider kan miste deres medfdte angst/skyhed for mennesker og blive potentielt farlige (denne slags ulve kalder man for frygtlse eller habituerede ulve). Det har man i Nordamerika i nyere tid set et mindre antal tilflde af, hvoraf to er endt med ddsfald (i 2005 og 2010; dette skal ses i lyset af, at der i Nordamerika findes omkring 65.500-76.500 vildtlevende ulve). Iflge en af verdens ledende ulvekapaciteter Luigi Boitani, der har studeret ulve i Europa i 40 r, er der intet, som tyder p, at de europiske ulve har mistet angsten for mennesker. Ikke desto mindre understreger rapporten, at det er essentielt, at man i sin forvaltningsplan for ulven har et beredskab, der i god tid kan opdage og gribe ind over for ulve, der udviser tendens til at kunne blive farlige for mennesker. Det giver EUlovgivningen ogs mulighed for, selvom ulven som art er fredet.

Hunulv og unge fotograferet i Nordens Zoo i Sverige.

historier m vre kommet til Danmark. Nr ulve derudover har taget folks husdyr, har der vret gode grunde til, at vores forfdre var bange for og gerne ville af med ulven. Men i disse tiders ulvedebat er det en uhyre vigtig pointe, at vores situation i det moderne Danmark er en helt anden end vore forfdres. (1) Vi har ikke lngere de forhold, der er forbundet med hyppige ulveangreb, nemlig landdistrikter med stor fattigdom, mangel p naturlige byttedyr og mangel p skydevben. (2) Vi har i dag helt andre muligheder for at beskytte vores husdyr, bl.a. med effektive elhegn, der nedstter risikoen for ulveangreb vsentlig. (3) De moderne europiske ulve angriber ekstremt sjldent mennesker. (4) Vi har muligheder for i nutidens Danmark nje at flge hver enkelt af vores nye ulves frden og adfrd, og hvis nogle ulveindivider begynder at vise tegn p at vre farlige over for mennesker, s kan vi gribe ind, lige som man ville gre det i Tyskland, Sverige og mange andre lande med ulve. Vi har i det moderne Danmark en chance for at leve p en helt anden mde med ulven, end vores forfdre havde det. Mogens Trolle er zoolog og pattedyrekspert ansat ved Statens Naturhistoriske Museum. Han har bl.a. i en rrkke arbejdet med registrering af sky rovdyr i Sydamerika ssom mankeulv, puma, jaguar og ozelot.
Flg med i debatten om ulven og f de seneste nyheder p facebooksiden Ulv i Danmark.

42

kaskelot

kaskelot

43