You are on page 1of 2

Dette vil du forstå

Af Emil Bülow Petersen

Jeg går tit og tænker på verden. Især når jeg har set en film eller læst en bog. Eller når en fodboldspiller misser det vigtigste straffesparksskud i historien. Jeg slår tit over i en filosofisk tilstand. En anden mig. En mere ikke-menneskelig figur, der styrer mine tanker. Jeg har gjort det hele mit liv. For et teenagerliv siden blev jeg født. Det forgik på et hvidt hospital i en park i Aarhus. Aarhus er en by i Danmark. Siden denne historie er på dansk, og siden du læser det og forstår sproget, ved du nok godt hvor jeg snakker om. Jeg er tilfældigvis en dreng. En dreng med store muller, blå øjne og et lille mellemrum mellem fortænderne. Jeg er en meter og cirka femoghalvfjerds centimeter høj. Min vægt er normal, men tilgengæld har man givet mig fødder i størrelsen femogfyrre. Jeg elsker sport. Jeg elsker musik. Jeg elsker kunst. Jeg elsker gys og jeg elsker alt muligt andet. Jeg har elsket hele mit liv. Mens jeg lytter til klavertoner og violinspil i baggrunden med rolige og stille ører, har jeg gennemført det første kapitel af mit liv. Barndommen. Mit næste kapitel er startet. Det synes jeg i hvert fald. Det ved jeg ikke om er sikkert, men egentlig er det én selv der afgører det jo. Så jo. Mit næste kapitel er nu. Jeg er nu ved at blive atten år gammel. Mit fitnesskort er slidt. Mit tøjskab lider af overvægt, på grund af alt det gamle tøj, der ikke kan passes mere, der ikke er blevet smidt ud endnu. Min mor fylder halvtreds, og min fars nye hobby er at løbe langt. Min storebror er flyttet hjemmefra og går på dates, mens min tvillingebror snart kommer hjem fra efterskole. Jeg savner dem alle. Jeg er meget følsomt anlagt, så jeg savner faktisk bogstaveligttalt alle som jeg kender, når jeg ikke har set dem i mere end én halvleg. Det skide provokerende, at være så følsom. Så ivrig efter omsorg, opmærksomhed og forståelse. Men jeg har to sider. Jeg finder mig aldrig i noget, så jeg svarer altid igen, hvis noget ikke passer mig. Jeg bliver hurtigt kritisk overfor små ting, som jeg kan forestille mig udvikler sig til større ting, før de har gjort det. Jeg har, sjovt nok, hele mit liv været kritisk overfor os mennesker, vores verden og den måde vi lever på. Jeg har altid ledt efter et svar på skrift, som du ville forstå. Dette vil du forstå.

V

I

N

K

L

E

R

Når du tager en tur i parken. Når du går med familien på stranden, i skoven eller gennem byen, for at nå den seneste Pirates Of The Carribean film. Når du kigger efter kæresten efter arbejdet, hvor hun havde lovet dig at hente dig, hvorefter du modtager en sms med ordende; ”Undskyld”. Når du vågner op med hovedpine, opkastfornemmelser og flashbacks fra en over fed aften. Når du falder på cyklen, fordi du skulle vise nogle drenge hvordan man gør det uden hænder. Hvad skér der så. Ingenting? Eller kommer du nogengange til at tænke over hvorfor du er der. Kommer du ikke tit til at tænke over, hvorfor det hele du oplever, opfanges fra dine egne øjne, din næse, dine ører og dine hænder? Kommer du ikke til at tænke over, om andre mennesker tænker og ser tingene ligesom du gør? Eller har du gang i for mange ting, til at tænke på sådan noget pladder?

Jeg har altid tænkt på noget bestemt når jeg ser en slåskamp. Et skænderi. En dokumentarfilm om krige eller mord. Jeg har altid tænkt på, hvorfor man ikke bare kunne stoppe op, kigge hinanden i øjene og sige: ”Jeg gør dette, fordi jeg opfatter tingene på min måde. Hvordan opfatter du tingene?” Jeg har altid følt, at der aldrig er nogen, der opfatter tingene som man gerne vil have det. Jeg har altid kigget bestemt på forskellige ting og vidst, at ingen andre vil kunne kigge på samme måde på tingene. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi alle sammen tænker forskelligt, og at vi alle sammen er forskellige anlagte personlighedsmæssigt. Hvilken genialitet, hvilken smukhed og prægtighed det ville være, hvis man kunne opfinde en metode, en maskine eller bare nogle ord, der kunne ændre alt dette. Noget, der kunne få ALLE mennesker til at stoppe op og ændre sin synsvinkel. Du er med, ikke? For lige at sikre mig du er med, forklarer jeg lige kort hvad jeg er inde på. Jeg snakker om, at alt hvad du kender til. Alle dine minder, alt hvad du har oplevet. Alt hvad du oplever, er alting noget du opfatter fra din egen synsvinkel. Enig? Godt, så er der intet galt med dig. Men ja, alting afhænger af din synsvinkel. Så hvis man nu prøver at ændre sin vinkel på tingene, hvad sker der så? Jo så sker der noget vidunderligt. Så ændrer du ikke kun vinklen, men også forståelse og opfattelsen af det du kigger på. Alting afhænger af vinkler. Det er min opfindelse. Det er min idé. Det er mine følelser. Det er ikke nyt. Det er noget mange mennesker gør i forvejen. Det hedder bare næstekærlighed og at lytte. Jeg prøver bare at få flere til det. Jeg tror på, at det er vigtigt, når der aldrig er nogen i hele mit liv, der nogensinde har fortalt mig dette, men at jeg selv er kommet frem til det. Det må betyde, at det ligger til vores natur. Det må betyde, at vinklerne faktisk er alting. Tænk selv lidt over den ;)

Tak for din tid. PS: jeg er ateist. Irrelevant, men sandt.

-

Skrevet af Emil Bülow Petersen d. 18-06-2013 22:44