You are on page 1of 1

V I G T I G T: http://www.youtube.com/watch?

v=9fAZIQ-vpdw - spil denne sang imens

Vælg en tanke eller tænk på et valg
Af Emil Bülow Petersen

Jeg tager tit valg, som jeg ikke tænker så meget over. Jeg tænker tit over ting, som jeg ikke selv vælger at tænke over. Igennem mit, nu cirka atten årige liv, har jeg fået en del livserfaring på en masse forskellige punkter, som vi egentlig alle sammen får. Det er forskelligt fra person til person, hvilken viden man får tilært sig som tiden går. Det er forskelligt fra person til person, hvilken vej man udvikler sig. Alle ændrer sig. Konstant. Hele tiden får man nye idéer, lyster og inspirerende tanker, der gør, at ens valg også påvirkes. Jeg, en atten årig dreng, har oplevet, hvad jeg går ud fra de fleste ville beskrive som, rigtig mange forskellige ting. Både mentalt og fysisk, har jeg været igennem diverse ting og sager. Det har vi alle. Eller, en født ’grønsag’ har ikke oplevet så meget som de fleste andre, medmindre de drømmer en masse. (Grønsag er et andet udtryk for en fysisk permenent lammelse i hele kroppen.) Jeg er en dreng, der har levet, hvad jeg følte som en livstid, i mange mange forskellige omgangskredse. Jeg har været hundrede forskellige typer på det yderste, men inderst inde har jeg altid været den samme. Engang for et par år siden, tog jeg et spontant valg. Et valg jeg tilfældigvis havde tænkt ret meget over. Valget kom af en tanke, som jeg ikke selv havde valgt at tænke på, men som var kommet automatisk ud fra den person jeg er. Valget var som følgende: Jeg stod, en regnvejrsdag præget af grå dækkende skyer over himlens middagsatmosfære, og kiggede trist på en vandpyt. Jeg stod i en baggård et stykke fra skolen, sammen med de andre ’rødder’, som min omgangskreds bestod af den gang. Deromme hang vi ud i frikvarterende. Nogen røg, andre gjorde ikke. Jeg var den person, der stod med hængerøven, den ikke-smilende mund og tankerne et helt andet sted, i baggrunden. Jeg var den dreng, der ikke rigtig var tilstede, samtidig med at jeg var alt for meget tilstede. Der hjemme ved mor, far, storebror og tvilling, var alting normalt. Tryghed, kærlighed, forkælelse og daglige rutiner var der masser af. Men når jeg ikke var hjemme, var jeg i krig. Dagen gik med Eminem eller L.O.C. i ørene hver gang læreren ikke var tilstede, mens de andre klasse’kammerater’ grinede og legede rundt om mig. Men den dag med vandpytten, fik jeg pludselig åbnet en ny port. Uden selv at vælge det, fik jeg en tanke. En tanke, der brang en bombe af følelser, der sagde; ”NU DET NOK, GØR NOGET, EMIL!”. Jeg kiggede på vandpytten. Regnen lavede små cirkler, og førte mit blik op mod den grå himmel, hvor på jeg så de genkendelige kedelige skyer passere tilværelsen. Jeg fik en lyst til at følge med skyerne. Følge med dem til solen bagved alting. Jeg kiggede lidt ned og så på skolen. Den enorme, gamle og orange-murstensprægede bygning. Uden at kigge tilbage, tog jeg det første skridt over vandpytten. Min anden fod fuldte spontant med. Nu gik jeg bestemt og fast besluttet mod skolen. Den dag ændrede jeg alting. Jeg afsluttede dagen tavs og stirrende lige ud i luften med kun følelser styrende indendørs. En lang periode af skænderier og følelser lå forude, da resten af omgangskredsen ikke gad acceptere, at jeg ville ændre mig selv, tage det inderste på det yderste og forlade fortiden. Men nu er der gået tid, og jeg er verdens lykkeligste dreng. Jeg har alt. Jeg er mig selv, jeg er stolt og jeg har vundet over alle de dæmoner der før styrede mit liv. Jeg ændrede min synsvinkel på tingene, ved at træde over vandpytten.