You are on page 1of 20

Materialesamling

Marsk Stig og Mordet p kong Erik


Klipping

stfyns Museer 2010


Udarbejdet af museumsformidler Thomas Arum

Mordet p kong Erik Klipping


Skt. Cecili nat (mellem den 22. og 23. november) 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i
landsbyen Finderup i nrheden af Viborg. Informationerne om dette sidste danske
kongemord stammer fra forskellige kilder rbger fra klostre, sagn og folkeviser som er
mere eller mindre trovrdige.
Den ldste kilde fra 1286 siger flgende om drabet Kong Erik blev drbt p sit leje Sankt
Ccili nat af sine egne mnd, dem som han havde elsket hjest. Og han fik 56 sr..
De fleste kilder er enige om antallet af sr, og det store antal er tolket som, at der m st en
sammensvrgelse bag.
Drabet p Erik Klipping blev et yndet emne for danske folkeviser. Mange af viserne fik
deres endelige form i renssancetidens litterre miljer i 1500-tallet. En del handler om
mordet, der stadig har vret husket 300 r senere. I denne vise optrder drabsmndene
forkldte som cisterciensermunke: alle lod de dem klde skre/udi grmunkes lige ...
Fordi stander landet i vde. Det er ogs i denne folkevise det meddeles, at drabet fandt
sted i Finderup ved Viborg: De vogtede ham tit, de vogtede ham ofte, de vogtede ham alle
tid/de vogtede ham ogs den liden stund/han skulle til Finderup ride.
Kongen var p rejse i sit rige, da han mdte sin skbne. Iflge de ldste kilder mdte Erik
Klipping sine drabsmnd p bent land. De senere beretninger om drabet fra 1300-tallet
har tilfjet oplysningerne om laden, som kongen havde sgt tilflugt i.
rbgernes ord om, at han blev drbt af dem, han havde elsket hjest, er tvetydige.
Meningen kan blot vre, at det var dem, han havde vist strst gunst, alts givet de hjeste
embeder. Den eneste, som blev dmt for personligt at have deltaget i kongemordet, var
stormanden Arvid Bentsen, selvom kongens fortrolige Rane Johnsen ogs stod anklaget for
at have vret til stede og undladt at forsvare kongen.
Marsken (den militre leder) Stig Andersen blev dmt for at vre bagmand for mordet.
Han havde ganske vist ngtet at anerkende valget af Erik Klippings sn, Erik Menved, som
tronarving p Nyborg Slot i 1276, men stod alligevel til at miste betydelig indflydelse ved
kongens dd. Erik Klippings granftter Valdemar, der havde kmpet for sin ret til den
2

danske krone, men var endt med at blive hertug af Slesvig ved et forlig med kongen, var en
langt mere oplagt kandidat. Nogle af de ldste kilder antyder da ogs, at det var ham der
stod bag konspirationen. Hertugen opnede faktisk stor
magt som vrge for barnekongen Erik Menved.
Andre motiver til mordet, som nvnes i
folkeviserne, var kongens hrdhed overfor
kirken, og at kongen havde et forhold til marsk
Stigs kone, mens marsken kmpede for kongen i
Sverige.
Tegning af mordet p kong Erik Klipping

Bag kilderne
Et mord er blevet beget. Hvem drbte kongen? Hvem stod bag mordet? Hvorfor? Nr
historikeren ankommer til mordstedet er sporene for lngst blevet kolde. Ikke desto
mindre vil den ihrdige opdager straks kaste sig over sagen og begynde at udsprge
vidnerne. Hvem har set og hrt noget? Kan begivenhederne rekonstrueres og en mulig
forklaring opstilles? Kan man finde den skyldige?
Vidnerne er ogs vk, men heldigvis har mange efterladt fortllinger om, hvad de mente,
der var sket. Desvrre har de ikke altid udtalt sig srligt direkte, men gemt den sande
betydning af deres ord. Mske kunne de ikke bent sige, hvad de vidste, uden selv at
komme i fare? Andre fortller derimod gerne, men enten for at kaste skylden p nogle
andre eller ogs gengiver de simpelthen rygter og historier, som andre har fundet p
vandrerhistorier, mske begyndt som en god fortlling p kroen, men som pludselig har
fet deres eget liv. Det er svrt at sortere
Ved dommen i Nyborg i 1287 kastede enkedronningen Agnes og hendes rdgivere skylden
p kongens egne mnd. Man fik en tysk minnesanger, der hed Rumelant, til at skrive sange,
der bekrftede pstandene: Der er beget snigmorderisk mord. De formede ublidt at
vkke deres konge p hint leje, hvor han sov. Seks og halvtredsindstyve dybe sr stak
kmperne i ham. Han opfordrede derp folk til at melde gerningsmndene s retfrdig
dom forkyndes for kongen, hvis dd for morderhnd hans egne mnd besluttet har.
3

Under retssagen mellem Erik Menved og rkebiskop Jens Grand i Rom omkring r 1300
der handlede om alt muligt andet, ikke mindst magtforholdet mellem konge og kirke var
kongemordet en af de sager, som blev diskuteret. Kongens advokater fremlagde for
eksempel ligesom Rumelant, at Erik Klipping var myrdet af sine egne mnd.
rkebiskoppens advokater forklarede derimod, hvordan Erik Klipping havde forfulgt
kirken. De fortalte, at rkebiskoppen l inde med en plidelig forklaring p, hvordan og
hvorfor kongen var myrdet, som han da gerne ville fremlgge, hvis nogen var interesseret.
Det var der ingen, der opfordrede ham til, s den viden hvis der alts var noget om det
er nu get tabt.
Flere af tidens historieskrivere gengav og accepterede dommen, mens andre overlod det til
lseren selv at se en sammenhng mellem begivenhederne. Flere pegede dog indirekte p
hertug Valdemar som bagmand og antydede p denne mde det uretfrdige i dommen
over marsk Stig.
Efterhnden som tiden gik, begyndte flere historieskrivere at spekulere over, hvorfor de
magtfulde mnd havde myrdet deres konge. De ledte efter motiver og fandt dem i Erik
Klippings hrde fremfrd over for kirken og hans liderlighed det var jo isr kirkefolk,
der skrev, men ogs i dag dukker historier om seksuelle udskejelser eller sidespring frem i
medierne omkring kendte personer. Det er og var hot stuff. Isr i 1400-tallet voksede
historier frem om, at kongen havde voldtaget eller forfrt flere af stormndenes
hustruer; ikke mindst marsk Stigs hustru. Samtidigt accepterede man alts, at han s nok
stod bag mordet.
Christian Pedersen var ansat som kong Christian IIs personlige historieskriver i
begyndelsen af 1500-tallet. Han samlede alle de kendte oplysninger fra klosterkrnikerne og
andre kilder og skrev en sammenhngene historie, hvor hertug Valdemar nskede magten
og marsk Stig ville hvne sig for sin hustrus voldtgt. De lagde derfor en flles plan for at
myrde kongen. Mske kendte Christian Pedersen til andre kilder? Meget tyder i hvert fald
p, at der var historier i omlb i 1500-tallet, der klart gav marsk Stig en central rolle i selve
mordet. Det er netop historien om marsk Stigs hvn for voldtgten og billedet af den lede
konge, der trder frem i folkeviserne, der blev skevet ned i lbet af 1500-tallet..
4

Kildeeksempler
Kilde 1: Marsk Stig visen, fra 1500-tallet.
Rane og den foruroligede konge finder nattely i Finderup Lade.
Kongen opfordrer Rane til at lukke ladeporten forsvarligt,
men Rane bruger kun et halmstr.
Fru Ingeborgs husbond(marsk Stig Andersen) ankommer
og dirigerer kongen udenfor
Ingen vil ride til dronningen,
s der sendes en smdreng med besked
Det svarede ungen Rane,
S tog han p: Ikke er unge kong Erik herinde,
I tr det ikke tro.
Han kaste over hannem h,
Han kast` over hannem str;
Det vil jeg for sandingen sige,
Han viste dennem, hvor han l.
Han hug over bjlker,
Han hug og balk; S hug han kong Erik ,
Han vrged hannem som en skalk.
Min delig herre, hin unge Marsti!
Tegning af mordet p kong Erik Klipping

Kilde 2: Ryd Klosters rbog fra omkring 1288.

1286 Kong Erik blev drbt p sit leje St. Cecilie nat af dem han havde sat hjest blandt sine egne
folk, han fik 56 sr
Kilde 3: Jyske Krnike fra omkring 1340.

Erik Christoffers sn fulgte ham p tronen i det Herrens r 1260.


Han tog kirkernes tiender og vede ingen retfrdighed, forarmede klostrene med heste og hunde og fuld af
laster, som han var, vede han vold mod stormndenes hustruer...
...hans 24. regeringsr blev hertug Eriks sn Valdemar gjort til Jyllands hertug han blev i sin hertugtids
andet r taget til fange af kongen og kastet i fngsel. Men det flgende r, da han var blevet frigivet ved
fyrsternes mellemkomst, begyndte han sammen med flere af rigets stormnd at konspirere om kongens dd;
denne blev ogs drbt af nogle, som disse havde sendt, nr Viborg, da han sov i sin seng i Den hellige
Cecilies nat i Det Herrens r 1286, og i sin regerings 27. r, og han blev begravet i Viborg i Domkirken.
Han fik imidlertid 56 ddelige sr, af hvilke ingen uden t var under brystet.
5

Retssagen p Nyborg Slot


I pinsen 1287 blev en rkke danske stormnd anklaget og dmt for kongens dd i
Danehofsalen p Nyborg Slot. De blev tilnvnte, skyld givne og udlagte for kongens
dd, som det hedder i en dansksproget version af Rydrbogen. Retssagen og rigsmdet p
Nyborg Slot trak fulde huse. Der skulle for enhver pris findes skyldige, som skulle dmmes
og straffes.
Som sagt havde enkedronningen Agnes
hyret sangeren Rumelant til at piske en
stemning op mod stormndene.
Rumelant skrev sange om vigtigheden
af at angive og dmme morderne.
Sangene var beregnet p at pvirke det
adelspublikum, der skulle deltage i
rigsmdet p Nyborg Slot. Agnes ville
bevare sin magt som rdgiver for den
ikke myndige barnekonge Erik Menved.

Nyborg Slot

Selve dommen er ikke bevaret, men den kan rekonstrueres efter en notits i Rydrbogen.
Grev Jacob af Nrre Halland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder
Jacobsen, Niels Knudsen, Aage Krakke og Rane Jonsen kendtes skyldige for rd, befaling
og gerning til at ihjelsl ham, alts kong Erik og Arvid Bentsen for det at han med
egen hnd overvar det slemme mord.
Stemningen under retssagen var spndt. En ven af de sigtede skulle have get rundt med
skjold og fane blandt barnekongens vrige fjender (som alts m have udgjort en hel
gruppering) og have virket s truende, at Erik Klippings sn, Erik Menved, 30 r senere
endnu erindrede, at han havde frygtet for sit liv. Restultatet blev ikke desto mindre, at de
anklagede kendtes skyldige og dmtes fredlse, dvs. at alle der mdte dem, mtte sl dem
ihjel.

Mindre en mned efter var de fleste fredlse i Norge,


hvor den norske kong Erik Prstehader bevidnede, at
de nu var hans mnd. I rene herefter var
stormndenes pstand om en uretfrdig rettergang
ved magt understttet af bde den svenske og norske
konge.
Sangskriveren Rumelant

Kong Erik Menved erkendte indirekte, at processen ikke havde vret helt fin i kanten. 18
r efter dommen flte han sig ndsaget til at gentage hele sagen, men ikke overraskende
bekrftede den afgrelsen i den frste, og den medfrte i vrigt liges mange indsigelser.
Det vides ikke, hvor denne anden retssag fandt sted, men et godt bud er Nyborg Slot.

Stubberup kirke begravelsen


Efter domfldelsen i Nyborg blev det norsk politik at svkke Danmark p alle mder og
drive kiler ind imellem landet og dets allierede. Den norske konge havde arvet s meget
jord i Danmark og ville have magt over sine besiddelser. Her var marsk Stig Andersen en
srlig nyttig person, fordi hans godser l strategisk godt i Jylland.
Den norske konge indledte et mgtigt fldeangreb imod Danmark bde st og vest for
Sjlland. Marsk Stig Andersen ledte den ene fldestyrke med stor dygtighed og delagde flere borge. Som en del af fldeangrebet byggede han
to nye borge, en p Hunehals i Halland og en p en Hjelm ud for
Ebeltoft. De to anlg, der var fremskudte poster bde militrt og handelsmssigt, skulle
destabilisere situationen i Danmark.

en Hjelm i middelalderen

Marsk Stig Andersen dde i 1293, efter sigende


p Hjelm. Sagnet fortller, at han blev begravet
i Danmark af sine trofaste mnd. Oftest
nvnes Stubberup Kirke p Hindsholm, Fyn,

hvor Stig Andersen ejede Eskebjerg Gods, det nuvrende Schelenborg.


Sagnet fortller, at prstens datter s den natlige ligfrd med marskens lig. Nste dag
besgte hun og
hendes husbond kirken. De tog kostbarheder op af kisten og delte det imellem sig. Hun
blev senere gift med en af marsk Stigs mnd. Da han genkendte sin herres ligklde p
hendes seng ved bryllupsnatten, drbte han hende p stedet, da ingen mtte vide, hvor
hans herre var begravet.
Marsk Stig begravelsesfrd
Foruden Stubberup kirke nvnes der i
lokale sagn Rrvig kirke, Odsherred p
Sjlland, og Helgens kirke som de
steder, hvor Stig Andersens grav kan
findes.

Kongemagten valgkongedmme og hndfstning


Hvem der blev konge i Danmark i 1100-1200-tallet var resultatet af en magtkamp mellem
forskellige alliancer, som ofte var bestemt af slgtsbnd, men ogs venskaber, der blev
betragtet som en slags slgtskab. Da man ofte havde ttte familieforbindelser til flere sider
under en magtkamp eller fejde, mtte man af og til vlge hvilken slgt man tilhrte. Slgt
betyder alts noget lidt strre end det vi normalt forbinder med ordet familie.
Alle i datidens Danmark fra den fattigste bonde til den rigeste storgodsejer indgik i
forskellige former for alliancer. Den stormand af kongeslgten,
som ville vre konge, mtte sikre sig andre stormnds loyalitet i hrd konkurrence med
andre med samme kongeambitioner. I middelalderen var Danmark et valgkongedmme,
hvilket vil sige, at der ikke var en kronprins, som automatisk arvede kongetitlen, men at den
strkeste og snedigste stormand blev valgt

af de andre stormnd, selvom det i praksis var meget svrt at komme uden om kongens
nrmeste slgtninge.
En mde at sikre magten for sin efterkommer var at f den ldste sn valgt som konge,
mens den gamle konge stadig var i live. Det skete for eksempel ved kirkefesten i Ringsted i
1170, og det var det, som marsk Stig forpurrede i 1276. Valget blev sikret gennem
afgivelsen af lfter til stormndene. De blev senere nedskrevet i skaldte hndfstninger,
der netop betyder hjtideligt indget aftale. P den mde fik stormndene og senere
adelen stor mulighed for at forhandle srlige fordele igennem til gengld for at vlge
kongen. Aftalerne var bindende for kongens mde at styre p, hvor stor magt han fik, fx i
forhold til at udskrive skatter, og man kan med rette kalde dem en slags grundlove. Den
frste grundlov som er bevaret blev underskrevet p
Nyborg Slot i 1282 af Erik Klipping og rigets stormnd.
Kong Erik Klipping
I det middelalderlige kongerige Danmark var det kongens
fornemmeste opgave at sikre freden. Kongen skulle forsvare
rigets grnser, nr der var krig. Derudover skulle kongen srge
for et velfungerende samfund. Isr p det konomiske omrde
havde kongen stor indflydelse, da alle landets kbstder l p
kongens jord. Derved kunne han kontrollere opkrvning af
told og garantere torvefreden. Ligeledes var det kongen, der
havde eneret p at prge mnter.
I dag bor Dronning Margrethe p Amalienborg, og hun rejser
rundt i Danmark p sommertogt med kongeskibet. I middelalderen rejste kongen konstant
rundt i kongeriget og overnattede p kongsgrde eller borge. Nr det var muligt, sgte
kongen til den nrmeste af sine borge, som l spredt rundt omkring i Danmark. De
vigtigste borge l i Nyborg, Vordingborg, Kalundborg og Viborg. Borgene ydede husly og
sikkerhed for kongen og hans flge, og samtidig udgjorde de vigtige militre stttepunkter.
De militre styrker, kongen rdede over, bestod af to forskellige slags soldater. Den ene
slags var den skaldte leding, hvor bnderne skulle mde i tilflde af krig som
vrnepligtige i dag. Ledingen blev efterhnden aflst af en skattebetaling, som kongen i
9

stedet kunne hyre professionelle lejesoldater for. Den anden slags var kongens flge og
livvagt, som bestod af hjtbetroede stormnd. Nr stormndene indtrdte i kongens flge,
mtte de afgive en personlig troskabsed til kongen. Der gjaldt srlige regler for disse
krigere som i slutningen af 1100-tallet blev skrevet ned i den skaldte Vederlov. Samtidig
opstod der embedstitler for kongens mest betroede mnd: Marsken, der stod fot krigen,
kammermesteren, der stod for pengekassen og drosten, der stod for kongens hushold. Det
var dog ikke faste stillinger, snarere en slags hderstitler, som hurtigt kunne skifte fra
person til person. Disse hoffolk fungerede som rdgivere for kongen.

Stormnd og adel
Der var indtil sidst i 1200-tallet ikke nogen prcis betegnelse for stormandsklassen. I de
latinske kilder var der svvende betegnelser som de bedste, de ypperste og lignede.
Ridderen hed p latin en miles, og det betd oprindeligt blot en bereden kriger. Med tiden
blev det en betegnelse for en srlig stand, med srlige privilegier, som man blev optaget i,
ved at blive slet til ridder.
Benvnelsen riddere og vbnere for stormnd og deres tjenere anvendtes for frste
gang i kilderne i Danmark i 1282. Titlerne er sigende for den gede militarisering, som
prgede den europiske adel i middelalderen. Det var isr under krig, at adelen var en
magtfaktor. Kun adelsmndene havde rd til at mde op p slagmarken med dyr
udrustning til hest i panser og plade.
I 1100-1200-tallet var der en hrd magtkamp imellem kongen og adelen. Kongen tiltog sig
stadig strre rettigheder og stillede nye krav, som betd flere kongelige skatter, flere love og
medflgende domme.
Lovgivningen var tidligere baseret p enighed imellem adelen og kongen. Nu tog kongen
selv initiativer, det medfrte en reaktion fra adelen. Som andre steder i Europa forsgte
adelen at mindske kongens handlemuligheder ved at tvinge ham til at underskrive
hndfstninger eller forfatninger, som han skulle overholde.

10

Adelens sammenhold var ikke ubrydeligt, der var altid stormnd, som knyttede sig til
kongen og forvaltede kongelige interesser.

I slutningen af 1200-tallet blev der malet en skjoldfrise i Sor Kirke, hvor de fleste af Hvidernes vbenskjolde skulle fremg.
Frisen er malet om bde i 1500-og 1900-tallet, og det er i dag ikke ikke til at sige om de enkelte skjolde svarer til de
oprindelige.

Slgtens betydning
I middelalderen havde mennesket mange tilhrsforhold, der lagde beslag p vekslende
grader af dets loyalitet. Fx var bonden medlem af landsbyfllesskabet, men samtidig var
han som fstebonde knyttet til herremanden.
De strkeste bnd have middelaldermennesket med sin egen slgt. Slgts- og blodfejder
var en arv fra tidligere tider, som kongerne forsgte at stoppe. Fejder forekom i alle
befolkningslag, men er isr kendetegnende for adelen. I Danmark blev slgtsfejder frst
bragt til ophr i 1500-1600-tallet, da vi fik en effektiv statslig retshndhvelse.
I middelalderens Danmark var en af de mest dominerede slgter Hvide-slgten, som
stammede fra Sor. Den blev igennem flere rhundreder ved med at beklde landets
ledende poster med droster, kammermestre, bisper og rkebisper. Der findes nppe et
kongeligt dokument, hvor der ikke optrder en Hvide. P Sor kloster findes der et malet
stamtr for Hvideslgten. Hvis der var tvivl om, hvem som tilhrte slgten, kunne det
undersges her.
Anklager om sammensvrgelser synes at klbe til slgten. Efter marsk Stig var blevet
dmt fredls var der vedvarende rygter om, at rkebiskop Jens Grand der ogs tilhrte
Hvide-slgten stttede de fredlse. Kong Erik Menved fngslede rkebispen, der undslap
til Rom, hvor han frte en retssag imod kong Erik Menved. Under retssagen mellem kong
11

Erik Menved og rkebiskop Jens Grand blev rkebiskoppens slgtsforbindelser og


fredlse slgtninge nvnt gang p gang.
P den anden side var der Hvider p begge sider i stort set alle konflikter i middelalderens
Danmark. Det var i det hele taget ikke en middelalderlig naturlov, at man holdt sammen i
en slgt. Tilstanden i de mest magtfulde slgter, hvor konflikterne florerede og resulterede
i alt fra brodermord til rigsretssager om arvedelingen, taler sit tydelige sprog. Langt de fleste
fejder blev frt mellem slgtninge. Ofte over retten til jord. Der er intet som
ejendomsretten til jord, der kan bringe sindene i kog i et landbrugssamfund, som Danmark
jo var i middelalderen. Slgtskab var en magt man kunne aktivere og gre til politisk styrke,
nr man skulle bygge alliancer op. Jo fjernere slgtsskabet var, des vanskeligere har det
vret at etablere i praksis.

Sor kirke centrum for Hvide-slgten.

12

resdrab
resdrab kan ikke forbindes med bestemte religioner, men derimod med srlige kulturer.
For mange troende er resdrab totalt uforeneligt med den religise norm og dermed en
forbrydelse mod Guds lov.
I Pakistan og andre steder er resdrab stadig en del af kulturen og traditionen. Det er
livsformen med de hierarkiske familiemnstre og opfattelsen af kvinder som en personlig
ejendom, der tilsammen danner grundlag for at drbe et familiemedlem for at forsvare
familiens re. Det er mest i landomrderne, der holdes fast i traditionen, men ogs i strre
byer i Pakistan sker der resdrab.
resdrab var meget udbredte i middelalderens Danmark, Marsk Stig-visen nvner
resdrabet som rsag til mordet p kong Erik Klipping.
Konge giver Marsk Stig

Fru Ingeborg, der er alene,

Da marsk Stig kommer

besked om ledingsfrden.

mens marsken er p krigstog

hjem, vender hun ansigtet

Marsk Stig bekymrer sig om

i Sverige,

bort,

fru Ingeborgs sikkerhed.

opsges af kong Erik, som

meddeler ham, hun er bleven

Kongen siger, at han bliver

indynder sig.

dronning af Danmark og at

hjemme og passer p,

Fruen svarer, at hun aldrig

hun ikke kan sove ved hans

men smiler under skind.

bliver marsken utro,

side,

men ende med at mtte bje

fr I fr vejet kong Erik,

af for presset.

som har gjort mig den harm.


(Marsk Stig visen, fra 1500-tallet)

resdrab i nutiden
Det frste resdrab i nyere tid i Danmark fandt sted i 1985. Det mest omtalte skete i 2005,
hvor den 18-rige Ghazala Khan blev myrdet og hendes kreste blev hrdt sret p ben
gade udenfor Slagelse banegrd. Ghazalas far havde beordret sin datter og svigersn drbt,
fordi de havde krnket hans re ved at gifte sig mod familiens vilje. I alt ni personer i
Ghazalas familie blev idmt i alt 120 rs fngsel for drabet.
Ghazala Khan

Billede af drabet i Slagelse

13

Retsvsen
Jyske Lov blev underskrevet i 1241. Loven viser en opfattelse af kongen som lovens og
retshndhvelsens verste myndighed. Det var nyt for danskerne, at kongen nu skulle vre
garant for ro og orden i hele landet. Tidligere var det den enkelte, som skulle srge for
retfrdighed enten p det lokale ting eller ved en blodfejde.
Jyske Lov kom til at glde for Jylland og Fyn, mens Sjlland og Skne havde deres egne
love, som kun gjaldt disse omrder. Der er dog nppe nogen tvivl om, at det var tnkt som
en rigslov. Noget man havde arbejdet p igennem mere end 50 r p det tidspunkt. Selvom
der ikke eksisterede egentlige lovbger, var folk fortrolige med lovene, og man dmte efter
den Jyske lov p tinge helt frem til indfrelsen af Danske Lov i 1683.

Jyske lov fra 1241

Stadsretter
For byernes vedkommende kan man passende kalde 1200-tallet for stadsretternes
rhundrede. Bystyret tog nu fast form, og efter tysk forbillede fik de fleste byer et byrd
med 12 rdmnd. Byrdene bestod af byens overklasse, dvs. isr kbmnd, mens
hndvrkere og arbejdere var udelukket fra bystyret.
Stadsretterne betd, at byrdene kom til at st for det lokale retsvsen, herunder
domfldelse af syndere og forbrydere. Der var stor forskel p lovene og straffe fra by til
by. Nogle steder kunne n type forbrydelse give en bde, mens andre steder ld dommen
p hngning eller halshugning.
Tinget i landsbyen

14

Falskmntnere
Det var kongen, der havde eneret p at udstede
mnter. Mntfoden i frste del middelalderen var
penningen, som havde et slvindhold p 0,9 gram.
Oprindelig skulle der 240 penninge til en mark,
senere 192.
P forskellige mder kunne kongen tjene penge p at
producere mnter. Det skete ved at forbyde
udenlandske mnter og ved lbende at bruge
mindre slv i mnterne

Mntvrksted.

og lave hyppige mntomvekslinger til kurser bestemt af


kongen.
De danske penninge stammede fra vikingetiden og var i den tidligste middelalder lavet af
rent slv. Nye mnter blev tilfrt mere kobber, og mnterne mistede derved vrdi.
Mnterne fra 1241 og frem er af srlig drlig kvalitet og har derfor fet betegnelsen
borgerkrigsmnter.
En del af den norske kamp imod Danmark var konomisk krigsfrelse, udfrt af de
fredlse med marsk Stig Andersen i spidsen. De bortfrte kongens mntmestre og tvang
dem til at arbejde for sig p en Hjelm.

Mntstempel fra Hjelm

Ligesom i dag betd for mange


penge i omlb ogs dengang, at
pengene blev mindre vrd. P
den mde skabtes der ustabilitet i
samfundet, hvilket svkkede den
danske barnekonge Erik Menved
og hans rdgivere.

15

Kirkens position i samfundet


1200-tallet var tiden, hvor pavens magt kulminerede,
og hvor den katolske kirke kunne stte dagordenen og
erklre sig hvet over de jordiske magthavere.
Danmark blev kristent i vikingetiden, og i 1100-tallet
indfrtes der en kirkeskat, der indebar, at bnderne
skulle betale tiende en 1/10 af deres kornhst til kirken.
Kirkeskatten fordelte sig med 1/3 til bispedmmet,

Arbejde i et kloster

1/3 til prsten og 1/3 til kirken. Landet blev opdelt i sogne, som stadig bruges i dag.
verst i det kirkelige hierarki var paven i Rom, og under ham var kardinalerne, som
fungerede som hans rdgivere. I 1104 oprettes et rkebispesde i Lund, og under
rkebispen sad de almindelige biskopper, som havde ansvaret for et stift. Under hvert stift
var flere sogne, som hver isr havde en prst tilknyttet.
Ved siden af dette hierarki stod klostervsnet eller de regelbundne kirkefolk, som man
kalder dem fordi de levede efter en srlig regel. De forskellige munke- og nonneordener
(benediktinere, cisterciensere, fransciskanere, dominikanere osv.) var ofte i teorien i
hvert fald kun underlagt paven. De enkelte ordener kunne vre organiseret p forskellig
mde, men abbeden og abbedissen var klostrets leder i en position, der svarede til
biskoppens i det andet system. Han eller hun havde ansvaret for munkene eller nonnerne
og det enkelte klosters styrelse. I lbet af 1100-tallet kom de til som et nyt element i det
danske samfund. De ldste klostre, kaldet herreklostre, var stiftet af store godsbesiddere og
tilhrte benediktiner- eller cistercienserordnerne.
I lbet af 1200-tallet opstod tiggermunkeordnerne, som i modstning til herreklosterne
ikke mtte eje jordisk gods, s munke og nonner fra disse ordner
mtte tigge til livets opretholdelse. Tiggeri trives bedst, hvor der er mange mennesker, s
derfor l deres klostre inde i byerne. De kom selvflgelig ogs til at eje jord og blev rige,
fordi de var s populre. Det skabte stor splid internt i ordnerne.
16

Dominikanerordenen, der var en af tiggermunkeordnerne, bar som en del af dragten et sort


slag og blev kaldt sortebrdre der fandtes ogs hvidebrdre og
grbrdre. Eksempelvis findes Grbrdre klosteret stadig i Odenses centrum. Ogs de
militre ordener, der opstod under korstogene til det Hellige Land kom til Danmark, f.eks.
Johanniterordenen, der i 1400-tallet fik et hus i Nyborg. Der blev bygget hundrede klostre
i middelalderens Danmark. Enkelte klostre overlevede Reformationen, og i dag ligger der
nogle f katolske klostre rundt omkring i landet.

Dagligdagen og brns vilkr


I lbet af 1300-tallet fremvoksede det stndersamfund, som skulle eksistere helt frem til
1800-tallet. Stnder var grupper i befolkningen som havde srrettigheder i forhold til
resten af samfundet. Samfundet bestod af fire stnder: kirken, adelen, borgerne og bnder i
nvnte rkke- og rangflge.
Hver stand arbejdede, levede og optrdte
socialt i vidt forskellige sammenhnge, men
rangordenen var klar i middelalder-menneskets
bevidsthed. Prdikede kirken ikke, at alle var
blevet sat her p Jorden og mtte tle deres
kr? Det var imidlertid ogs klart, at hver stand
var ndvendig og opfyldte sin bestemte rolle
for at opretholde samfundsordenen.

Tj i 1200-tallet

Middelalder-samfundet var grundlggende meget patriarkalsk opbygget: alle var medlem af


en husstand, hvor manden husbonden havde det afgrende ord. Iflge datidens love
havde husbonden ret til at straffe husstandens kvinder og brn, blot de ikke fik varige mn.
I middelalderen var brneddeligheden hj, kun de strkeste brn blev voksne. I juridisk
forstand var man barn, indtil man fyldte 15 r. Herefter var drenge myndige og kunne
indg handler og optrde p tinge.
Brnene var ikke ret gamle, fr drengene deltog i mndenes arbejde, mens pigerne lavede
17

kvindernes opgaver i og omkring hjemmet, alt efter hvilken stand forldrene tilhrte.

Kalkmaleri fra enkirke, her ses


repr-sentanter for alle de fire
stnder i en skaldt
ddedans: konge-adelsmand,
biskop, borger og bonde.

stfyn i middelalderen

Nyborg Slot i 1200-tallet

Foruden de to kbstder, Kerteminde og


Nyborg, udgjorde godserne strke, administrative enheder.
Der var store godser p stfyn, hvor de
Strste godser var Scheelenborg, Hverringe,
Ulriksholm og Juelsberg havde karakter af
korngrde da de mest producerede korn, selvom de l
tt p kysten. I
1280 ejede marsk Stig Andersen hovedgrden Eskebjerg (Scheelenborg), som var den
strste hovedgrd p Fyn i middelalderen.
Nyborg by opstod i forbindelse med overfarten til Sjlland, og den frste bebyggelse
placeret inde p fast grund var Helletoften, hvor der l en klynge lerklinede
bindingsvrksgrde og huse, som betjente overfarten. Det ldste Nyborg Slot blev
18

grundlagt i 1170erne og det er ikke helt klart om by eller borg kom frst. Men de er
formentligt nogenlunde lige gamle. Borgen blev udvidet til et ringmursanlg i frste halvdel
af 1200-tallet, hvorefter den nuvrende bymidte voksede frem blandt det sumpede omrde
omkring slottet. Omkring r 1400 blev slottet udvidet og den store Vor Frue Kirke
grundlagt. Samtidigt blev der anlagt en vold hele vejen rundt om den nye bydel mellem slot
og kirke, der l p to holme inderst i Nyborg Fjord. Fra midten af 1200-tallet blev Nyborg
mdested for det danske parlament Danehoffet der mdtes sidste gang i 1413. Det
betd ikke, at Nyborg mistede sin betydning. Tvrtimod. P Nyborg Slot boede
tronarvingerne. Herefter blev Nyborg residensstad for tronarvingernes hof og siden de
danske konger frem til 1560, hvor Nyborgs funktion som rigets hovedstad blev overtaget af
Kbenhavn.
I lbet af 1300-tallet voksede Kerteminde frem som den betydeligste by p Nordstfyn,
grundlagt p basis af det gode sson-fiskeri i Storeblt, og i 1413 fik byen
kbstadsprivilegier. Privilegierne, betd at byens borgere fik monopol p kbmandskab og
finere hndvrk indenfor en bestemt geografisk afstand af byen. Kerteminde udviklede sig
til en vigtig handels- og fiskeriby. Havnen i Kerteminde fungerede som den foretrukne
havn for kbmndene i Odense, hvilket blev grundlaget for byens relative velstand de
nste par hundrede r.

Kerteminde i 1200-tallet

19

Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.

Mordet p kong Erik Klipping


Bag kilderne
Kildeeksempler
Retssagen p Nyborg Slot
Stubberup Kirke begravelsen
Kongemagten valgkongedmme og hndfstning
Stormnd og adel
Slgtens betydning
resdrab
Retsvsen
Falskmntere
Kirkens position i samfundet
Dagligdag og Brns vilkr
stfyn i middelalderen

20