You are on page 1of 54

Opgave: Bachelor – modul 14

Navn: Lea Louise Hansen sf000015,
Camilla Susanne Jensen sf000012 og
Lykke Bisgaard Kalmar Madsen sy3909
Vejleder: Gundula S. Bergstrøm
Hold: SF2010s
Dato: 3. januar 2014
Uddannelsessted: University College Sjælland –
Sygeplejeskeskolen Nykøbing Falster
Anslag: 81.942

Kilde: Lykke Madsen

Samtalen om seksualitet
mellem patient og
sygeplejerske
Et kvalitativt litterært studie med udgangspunkt i den hermeneutiske
fortolkning

Lea, Lykke & Camilla J.

Bachelor om Seksualitet.

Den 03.01.2014

Bachelorprojekt 2014
Opgavens titel: Samtalen om seksualitet mellem patient og sygeplejerske
Hold: SF2010s
Uddannelsessted: University College Sjælland Nykøbing Falster, sygeplejerskeskolen

Undertegnede bekræfter hermed, at ovennævnte opgave er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp

Dato: 03.01.2014

Studerendes underskrifter

______________________________________
Lea Louise Hansen

Camilla Susanne Jensen

Side 1 af 53

_______________
Lykke Bisgaard Kalmar Madsen

Lea, Lykke & Camilla J.

Bachelor om Seksualitet.

Den 03.01.2014

Bachelorprojektet 2014
Opgavens titel: Samtalen om seksualitet mellem patient og sygeplejerske
Hold: SF2010s
Uddannelsessted: University College Sjælland Nykøbing Falster, sygeplejerskeskolen

Undertegnede giver hermed tilladelse til, at ovennævnte opgave må udlånes via
uddannelsesstedets bibliotek
Dato: 03.01.2014

Studerendes underskrifter

______________________________________________________________________
Lea Louise Hansen

Camilla Susanne Jensen

Side 2 af 53

Lykke Bisgaard Kalmar Madsen

Lea, Lykke & Camilla J.

Bachelor om Seksualitet.

Den 03.01.2014

Resumé
Formål: Formålet med projektet er at belyse problemstillingen omkring den manglende
samtale med patienten om sin seksualitet og hvordan seksualitet kan fremme patientens
sundhed.
Baggrund: Undersøgelser påpeger at sygeplejerskerne ikke taler med deres patienter
omkring deres seksualitet, hvilket har store indvirkninger på patientens velvære og
sundhed.
Metode: I projektet tages der udgangspunkt i den humanvidenskabelige position via
den hermeneutiske tilgang.
Resultater: I projektet belyses det at sygeplejerskerne oplever, at de mangler viden,
emnet er tabubelagt og grænseoverskridende, samt at sygeplejersken ikke vil gøre
patienten blufærdig, hvilket munder ud i, at samtalen om seksualitet går tabt.
Konklusion: For at kunne samtale med patienterne omkring deres seksualitet, er der
visse faktorer der er væsentlige, i fordring af sygeplejersken, for at der opstår en god og
tillidsfuld samtale omkring patientens seksualitet.

Side 3 af 53

Lea, Lykke & Camilla J.

Bachelor om Seksualitet.

Den 03.01.2014

Abstract:
Purpose: The purpose of this study is to elucidate the issue concerning the lack of
conversation with the patient regarding his/her sexuality, and how sexuality in general
can affect patients’ health.
Background: Research indicates that nurses do not talk to their patients about their
sexuality, which subsequently has a major impact on the patient’s health and wellbeing.
Method: This study is based on the humanistic scientific method via a hermeneutic
approach.
Results: In the study it has been elucidated that nurses experience lack of knowledge,
the issue is a taboo and it is very personal, moreover the nurses also try to avoid making
the patient feel vulnerable which subsequently results in the absence of the conversation
regarding sexuality.
Conclusion: In order to be able to converse with patients concerning their sexuality,
certain factors are substantial, in the demand of the nurse, in order to form a good and
trustful conversation regarding the patient’s sexuality.

Side 4 af 53

..... 16 7.... 7 2.................... 18 9.2 Den hermeneutiske tilgang ....................1 Projektets videnskabsteoretiske position .......................................4...........................................................................................................2 Cathrine Birkedal Christensen og Christina Sommer 2007 ..........................................................4.................... 14 6..................... Lykke & Camilla J...................1 Systematisk søgning ................................................................................................................................................................4 Seksualitet som et tabu i sygeplejen ........................................................................................................................01....................................................5 Patienternes behov for samtale om seksualitet ............................... 13 4..................................................6 Etiske overvejelser .............................. 17 8......................................................... 9 2...2 Seksualiteten set ud fra et psykoanalytisk syn .......................................... 15 7.............................. 15 7.................... Begrebsdefinition .............................. 12 3......................................................... 11 2............................................................................ 17 7....................................... 18 8..................................................................5 Litteraturstudie ...........................................................................2 Seksualitet .... 11 2......................1 Seksualitetens historie...............3 Seksualitetens betydning.......................Lea................................... Præsentation af empiri ........................ 17 7.............................................6 Etik i forhold til sygepleje ..1 Sundhed .................................. Præsentation af teori . 16 7........................... Problemformulering ......... Indledning . 7 2.............................................................................................3 Chris Quinn....................... Formål med projektet ................................................ 8 2...............2 Kædesøgning .....................1 Ulla Skræp Masterprojekt 2012 ....................... 14 4...2014 Indhold 1......................................... 18 9....................................................................................................................................................... 9 2................................................................................. 13 4...... Bachelor om Seksualitet...... Den 03............... 18 Side 5 af 53 .. 14 5.......3 Design .......................................................................................................................................................................................................... 14 7.. 15 7..............4 Søgestrategi ........................... 18 8.......... 13 4.................................................................................. Metode ...... 18 8................ 16 7............................................... Problembeskrivelse..........3 Body Image ...............................................................................Analysemetode og fremgangsmåde ......................................................................................... Problemafgrænsning ................................................. Grad Dip and Brenda Happell 2012 ........1 Bob Price´s teori om body image...

......................................... ..................................................................................................4 Sygeplejerskens fordomme .....................4 Tabu............................ 23 9.................1 Første del af analysen................ 35 10............. 39 14.1..............................................3 Kari Martinsen .3 Det faglige skøn .... 25 10........................................................................ Lykke & Camilla J...................................................................................................5 Sygeplejerskens rolle i at fremme patientens sundhed ............... 19 9............................................................ Grad Dip and Brenda Happell – “ Talking About Sexuality With Consumers Of Mental Health Services” ..........5 Jocelyn Lawler ................. 25 10....................................5 Magten i sygeplejen ............... .............................1.................7 Lene Sigaard ............. Vaks ....3 Det hele menneske .. 36 10.................................6 Christian Graugaard ..................................2014 9...... 24 9............................. 31 10.......................................................................... Analyse og diskussion .................. 27 10........................................1................... 31 10.. 29 10........6 Delkonklusion af anden del af analysen ............................................................................................ 52 Bilag 5...... 30 10........................................................................................................ Den 03..................1......................6 Blufærdigheden ”smitter” ... 25 10.......1......................................................................... 24 10.................1 Tillid mellem sygeplejersken og patienten ......................................................................................... seksualitet og sundhed ....................................................................................1...................................... 37 12........................ 44 Bilag 2.. 26 10.......... Litteratur og referenceliste. 49 Bilag 4...... 38 13....................................... 21 9....... 53 Side 6 af 53 ... 20 9....2.. 44 Bilag 1..................................2 Anden del af analysen ......................2 PLISSIT-Modellen.................Lea................................... Perspektivering ................................................................................................... PLISSIT – modellen...2............................................................4 Merry Scheel ..............2........................... Søgestrategi .............................................................. 37 11..................................................2 Kommunikation mellem sygeplejersken og patienten ......................... Konklusion ..... 32 10...................................................................................................................................................................... 46 Bilag 3..............................Fagbladet Sygeplejersken 2007– ”Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne” ........2............................................................................ Bilag ................................... 31 10................... 28 10.................7 Delkonklusion af første del af analysen .............................2 Seksualitetens sundhed ..............................................................01.......................................2.............................. 41 15...........1....................................... Vaks ........ Bachelor om Seksualitet.......... 33 10.............................................................Chris Quinn................. Bob Prices trekant.1 Patientens sundhed ............. Kritisk stillingstagen til projektet ........2.............................................

fremstilles seksualitet med problemstillinger. Seksualiteten har mange facetter og den omhandler både de sociale. emotional. prævention. Projektets formål er derfor at finde frem til. it is not merely the absence of disease. Fagbladet Sygeplejersken lavede i 2007 et temanummer om seksualitet. at det er vigtigt. Den 03. Vi undrer os over. as well as the possibility of having pleasurable and safe sexual experiences. Dette projekt vil blive udarbejdet som et litterært studie. som kønssygdomme. ”Samtalen om seksualitet mellem patienten og sygeplejersken”. psykiske og kropslige komponenter. seksuelle overgreb og uønsket graviditeter. Lykke & Camilla J. Indledning Inspirationen til projektet. at ingen af os havde oplevet. discrimination and violence. Bachelor om Seksualitet. tillægges seksualitet en større rolle. the sexual rights of all persons must be respected. at en sygeplejerske sammen med en patient havde en samtale om seksualitet. dysfunction or infirmity. hvorfor sygeplejersken ikke samtaler med patienten omkring seksualitet og hvilken betydning den manglende samtale om seksualitet har for patienten. især når vi konstant skal kunne forholde os til egen og andres seksualitet. at vi efter tre forskellige klinikophold. at seksualitet stadig kan være et tabu at tale om. hvor der vil blive inddraget relevant empiri og teori. For sexual health to be attained and maintained. reflekterede over.01. WHO definerede i 1948 sundhed således: Side 7 af 53 . Sexual health requires a positive and respectful approach to sexuality and sexual relationships. Projektet skulle gerne være med til at sætte fokus på. free of coercion. sygepleje og berøringsangsten i forhold til samtalen om seksualitet. mental and social well-being in relation to sexuality. Problembeskrivelse Når seksualitet er et emne i samfundsdebatten. og at sygeplejersken skal se seksualitet som en del at det hele menneske. at sygeplejersken skal kunne samtale åbent med patienten om seksualitet.Lea.2014 1. som satte fokus på seksualitet. udspringer fra. som spiller ind på hele mennesket og dets sundhed. World Health Organization (WHO) definerer seksuel sundhed: Sexual health is a state of physical. Men ser man det i et sundhedsfagligt perspektiv. hvordan det kunne være. protected and fulfilled (1). 2.

men at psykosociale emmer som fx seksualitet. Patienternes seksuelle lyster er mere og andet end den seksuelle akt. der har indvirkning på.9 % af sygeplejerskerne sjældent talte med patienterne om seksualiteten (5). Den moderne seksualvidenskab udviklede en mængde seksuelle grupper. om hun kunne få et arbejde. da disse emner ikke vægtes ligeligt nok (3. Den 03. som først for alvor blev gyldige i slutningen af 1900-tallet. Sygeplejerskens køn og måden hun udfører sygepleje på.6).4). at størstedelen af sygeplejerskerne ikke talte nok med deres patienter om seksualitet. Det er ikke kun de biologiske og psykologiske faktorer. viser.1 Seksualitetens historie Forståelsen af seksualiteten er tæt knyttet til en kultur. og det kan igen resultere i. mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (2). Lykke & Camilla J. og den kan kun forstås ud fra de kulturelle normer.2014 Health is a state of complete physical. 2. hvor deres sygdom eller behandling kunne have indflydelse på deres sexliv. at sygeplejen og sygeplejerskerne i sig selv kan associeres til en seksuel fantasi. men i dag bliver brugt i dagligdagen på neutral vis (7). behandling og diagnose. Historien viser.Lea. at sygeplejersken var Side 8 af 53 . Bachelor om Seksualitet. hvorimod 40. at patienterne i mindre grad oplever nærhed. Undersøgelsen viste desuden. at sygeplejersker er gode til at tale med patienterne om kliniske emmer som smerter. fremkalder hos nogle patienter seksuelle fantasier. En undersøgelse lavet af kommunikationsrådgiver Linda Svenstrup Munk og uddannelsesansvarlige sygeplejerske Susan Munk Simonsen (6). Før i tiden havde sygeplejerskens seksuelle status og om hun var gift betydning for. idet den også omfatter nærhed. som var i funktion som sygeplejesker og havde kontakt med voksne og unge patienter. i forbindelse med indførelsen af de senmoderne levevilkår i den vestlige verden. arbejde og famille nedprioriteres. der kan give en god seksuel oplevelse og kontakt. Der blev i den forbindelse udviklet en seksuel terminologi. men også i høj grad den kultur man lever i og hvori menneskers seksuelle liv bedømmes. (3. at mindre end 1 % af sygeplejerskerne altid talte med patienterne om deres seksualitet og mulige problemstillinger. Dansk Sygeplejeråd (DSR) igangsatte i 2007 en spørgeskemaundersøgelse af 533 af DSR´s medlemmer. som var udarbejdet til et lægeligt diagnosesystem. intimitet og ømhed.01. Myten om. ømhed og intimitet. Undersøgelsen viste. hvordan seksualiteten kommer til udtryk.

at sygeplejerskerne har svært ved at håndtere seksuelle spørgsmål pga. Den 03. at de hysteriske symptomer skyldtes indebrændte oplevelser. Woods påpeger for første gang.9). mennesket besidder (9). som havde speciale inden for neurologi. Freud arbejdede tæt sammen med den lægeuddannede Josef Breuer. lyst og begær. Med de psykodynamiske processer mente Freud.2 Seksualiteten set ud fra et psykoanalytisk syn Ophavsmanden til psykoanalysen var den østrigske læge. problemer (8).3 Seksualitetens betydning Ifølge Christian Graugaard. som nævner den seksuelle dimension i sygeplejen. Sigmund Freud (1856 – 1939). udvikling og reaktioner. men det handler også om forhold. liderlighed. Med begrebet Libido. usikkerhed. var betydningsfuld. hvad de såkaldte hysteriske symptomer skyldtes. Hun mener. da oplevelserne forekom patienten uacceptable.Lea. Side 9 af 53 . I 1973 kom den første lærebog i USA. den anale og den ødipale fase). samt fasernes betydning for voksenlivet (7. mente Freud den psykoseksuelle energi. og børns seksuelle udviklingsfaser (den orale.2014 ren og hvid og det var hendes kald. at patientens psykiske energi blev overophedet. læge og professor i sexologi. hvilket resulterede i de hysteriske symptomer.01. Freuds teori om psykoanalysen omhandler menneskets personlighed. bekræftelse. stumphed eller at patienten under hypnose besvimede. samt driftens betydning indenfor handling og tænkning (9). Nancy F. Hun mener. at patienternes tavshed ikke skal tolkes som en manglende interesse. at en patient pludselig blev ramt af lammelse. De hysteriske symptomer kunne være. Freud og Breuer tilbød samtale med patienterne som behandlingsform. 2. pinlige eller i nogle tilfælde direkte moralsk fordømmelige. at menneskets personligheder kunne afspejles i psykodynamiske processer. Freud og Breuer kom frem til. Freud mente. Freud blev mere og mere optaget af de psykologiske kræfter. 2. Patienten undertrykkede de indebrændte oplevelser. behandlede og udtrykte de psykologiske spændinger og drifter. at der i mennesket skete nogle processer. mennesket indeholdte (9). Lykke & Camilla J. som omformede. Bachelor om Seksualitet. Freuds psykoanalyse omhandler også menneskers seksualdrift (9). at det er sygeplejerskens pligt at have kendskab til sygdommes indvikling på seksualiteten og sanse patienterne og deres evt. især i forhold til det ubeviste. omfatter seksualitet både kønsorganer. Via samtale kunne patienterne få sat ord på deres indebrændte oplevelser og samtalerne havde virkning på de hysteriske symptomer med det samme (9). som fx kunne være af aggressiv eller seksuel art. Freud og Breuer undersøgte. De indebrændte oplevelser kunne munde ud i.

at den manglende samtale om seksualitet skyldes et tovejstabu. Han mener snarere. når man rammes af sygdom (3). Graugaard mener ikke. at patienterne siger til. er elementer som nærhed. urin og opkast (11). da sygeplejerskerne prioriterer tid til andre grænseoverskridende emner. Behandling. På grund af sygdommen og dens påvirkning. hvis sygeplejerskerne i højere grad vil tale med patienterne om seksualitet.2014 nærhed og nysgerrighed (10). ømhed. der ikke bliver taget hånd om (11). Patienten vil ofte opleve en forstyrrelse af deres kropsopfattelse (body image) når de er ramt af sygdom. Ser man på patienter. og patienterne regner med at fagpersonalet siger til. hvis det er væsentligt. men dette bliver påvirket ved sygdom. Patienterne vil ligeledes kunne håndtere deres sygdom bedre og optimere deres chance for at overleve. Et velfungerende samliv og seksualitet vil bidrage til.Lea. vrede. Den 03. at grunden til den manglende samtale om seksualitet har med manglende tid at gøre. påvirker den både sociale og psykologiske aspekter af patientens tilværelse. yderst vigtige for det enkelte menneskes sundhed og kan bevirke. overser sygeplejerskerne ofte betydningen af de seksuelle aspekter i patientens oplevelse af velvære. Seksualitet er. at patienten får overskud og mod på livet (11). Den manglende samtale om seksualitet kan resulterer i problemer. komplikationer. intimitet og kærtegn. da sygdommen ofte vil have indvirkning på seksualiteten og patientens velvære. når man rammes af en svær eller kronisk sygdom. Selvom en sygdom er af biologisk karakter. hvordan patienten håndterer sygdomsforløbet (3). Lykke & Camilla J. fx afføring. Alle personer har en forestilling af sig selv og deres krop. Bachelor om Seksualitet. og det tyder på. psykosociale faktorer og medicin påvirker patientens body image.01. der er indlagte. og patienten kan opleve angst. Alle dimensioner af patientens tilværelse bliver påvirket. Side 10 af 53 . kan man ikke undlade at tale om seksualitet. når man går på opdagelse i organismens fysiologi og er både en legeplads og en meningsmaskine (10). Ni ud af ti sygdomsfrie voksne danskere ser sex som et vigtigt aspekt for oplevelsen af velvære (10). Ser man ud fra et andet perspektiv. Fagpersonerne regner med. at et velfungerende sexliv kan have betydning for. Ifølge Graugaard vil patienterne blive gladere og få en bedre livskvalitet. usikkerhed og at blive asocial. Seksualiteten er en central del af det hele menneskets velvære. at patienter får flere ressourcer samt livsmod (11).

sygepleje og fagpersonalets berøringsangst i forhold til seksualitet. mener Thor. samliv og seksualitet. Fagbladet Sygeplejersken satte med nummeret fokus på seksualitet. da patienterne også oplever det som grænseoverskridende at skulle bringe deres seksualitet og samliv op med en sygeplejerske. at de adspurgte sygeplejersker oplevede. Den 03. oplever mange sygeplejersker. og hvordan det falder mest naturligt i en samtale. at sygeplejerskerne ved hjælp af refleksion kan komme med løsningsforslag og/eller henvise til andre med kompetencer indenfor området. Lykke & Camilla J. sygeplejerske og sexolog (14). der manglede tid og faglig viden på det seksuelle område. Sygeplejerskerne oplevede det som et tabu at talesætte seksualitet.Lea. at sygeplejerskerne kommer ind på emnet seksualitet og fx samlivsproblemer. at hver 4. Patienterne burde være sikret. Overskriften hed ”Bryd tabuet – tal om sex” (12).01. at de skal være sexologer for at kunne vejlede i krop. at patienters sexliv er et tabu i sygeplejen. sygeplejerske ikke føler. I temabladet blev der refereret til en undersøgelse. Bachelor om Seksualitet. De oplever. og at de mangler en faglig viden på området (12). har problemer inden for seksualitet og samlivet (13). Sygeplejersker har. mener Rikke Thor. om patienten evt. 2. at de er rustet til at tage emnet op. Oveni viser undersøgelsen fra fagbladet Sygeplejersken. Sådan udtaler over halvdelen af de adspurgte sygeplejersker i undersøgelsen (12). som en følge af lægemidler eller sygdom.4 Seksualitet som et tabu i sygeplejen I 2007 lavede fagbladet Sygeplejersken et temanummer på grundlag af eksperters udtalelse om sygeplejerskernes manglende samtale om seksualitet med patienterne. at de bliver usikre på. Mange sygeplejersker tror. Trods lovgivningen. På trods af sygeplejerskernes opfattelse. ifølge Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige vejledning for optegnelser. Hun mener.5 Patienternes behov for samtale om seksualitet "Jeg var i systemet i fire år. at de har svært ved at finde ud af hvilke ord. de skal bruge. men dette er ikke tilfældet. om de skal bruge slangord eller de latinske betegnelser for genitale dele. pligt til at beskrive. og hvordan de skal starte samtalen omkring seksualitet.2014 2. Det anses for at være et tovejstabubelagt emne. der viste. Men ikke én sygeplejerske eller læge har på noget som helst tidspunkt talt med mig om min Side 11 af 53 . at sygeplejerskerne bliver bedre til at tage emnet op og til at reflektere over patienternes seksuelle problemstillinger (14). da de oplevede det som grænseoverskridende og da de følte.

giver styrke og fremmer oplevelsen af. at sexlivet kan blive mere intenst. som taler med dem om deres seksualitet og evt.01. Dette ønske opfyldes sjældent (16). og hvad mit sygdomsforløb kunne betyde for mit sexliv og min intimitet med min partner. at man lever. som kan følge med deres sygdom. Nogle vælger i perioder sexlivet fra. Og det undrer mig. Side 12 af 53 . Den 03. der har behov for det. Ligeledes omfatter det også sundhedsbevarende. Forskning viser dog. da man måske er mere tilstede i nuet. uden at de møder en sundhedsfaglig person. Sygeplejersken har pligt til at arbejde ud fra De Sygeplejeetiske Retningslinjer som bl.Lea. lede.2014 seksualitet. fremmende og rehabiliterende. seksuelle problemer. Nogle patienter mener. Sygeplejerskens arbejde består i at udføre. seksuelle problemer. Dansk sygeplejeråd har i maj 1992 grundlagt De Sygeplejeetiske Retningslinjer. formidle og udvikle sygepleje. Man kan som patient reagere meget forskelligt. I Danmark kan patienter gå igennem et meget langt behandlingsforløb. Retningslinjerne tager udgangspunkt i og bygger på. der belyser den manglende samtale om seksualitet. mod og omtanke.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn. Ligeledes kan det betyde. lindrende og behandlende opgaver. Hvis man ser generelt på etiske spørgsmål er de tæt knyttet til den danske lovgivning. 2.6 Etik i forhold til sygepleje Etiske spørgsmål spiller en udfordrende rolle i sygeplejen og vil kunne inddeles i flere niveauer i sundhedsvæsenet i Danmark. Retningslinjerne skal ydes uden nogle former for diskriminering (18). Der er udvalgt et råd.a. kritisk stillingtagen. som behandler de etiske spørgsmål. i fagbladet Sygeplejersken i 2007. der kan være på sundhedsområdet (17). forebyggende. samt at de enkelte mennesker lever i en unik sammenhæng med sine omgivelser. så den er rettet mod mennesker. at det seksuelle samliv giver nærhed og tryghed og kan minimere følelsen af at være alene. Lykke & Camilla J."(15) Sådan udtaler en anonym patient med mamaecancer i en artikel. Etisk råd. at der er respekt og tillid for mennesker. Bachelor om Seksualitet. at patienter har et stort ønske om at ville tale om emnet seksualitet og har brug for information og svar på spørgsmål om seksualitet og evt. omfatter: ”1. og andre finder sexlivet som et pusterum fra sygdommens bekymringer (4).

4. Ligeledes vil der ikke sættes fokus på seksuelle sygdomme. Lykke & Camilla J. Problemafgrænsning Projektet vil ikke omhandle akutte. Information. 2.4 Sygeplejersken skal arbejde for. Projektet vil ikke omhandle børn og unge under 18 år. sociale og mentale dele af mennesket er velbefindende (2). når man er sygdomsfri og stærk. skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. i det videre liv efter indlæggelse. Der vil ikke blive taget udgangspunkt i et specifikt køn.Lea. og her kan de etiske retningslinjer komme i spil (19). er det nødvendigt at have nogle etiske retningslinjer for at kunne sætte nogle grænser for. skal det ses ud fra WHO’s definition. der har med det seksuelle at gøre. hvor både den fysiske. Det centrale i projektet vil ikke omhandle den specifikke seksuelle akt under indlæggelse. men anses for at være en tilstand. men hvordan patienterne kan mestre forhold. der gives. Når man arbejder med problemstillinger indenfor seksualiteten. da det er et andet perspektiv. men kun kønsmodne voksne. der er nødvendig for at træffe valg. Der vil ikke blive inddraget pårørende. Begrebsdefinition 4. da projektet vil fokusere på betydningen af at talesætte seksualitet i sygeplejen. Menneskets sundhed er ikke kun.1 Sundhed Når der i projektet bliver brugt betegnelsen sundhed. at patienten modtager og forstår den information.2014 2. at patienten bevarer sin værdighed og integritet.” (18) Da etiske dilemmaer kan være konfliktfyldte og problematiske situationer. da generelle seksuelle problemstillinger omfatter både mænd og kvinder. langvarige eller specifikke sygdomme. Side 13 af 53 .2 Sygeplejersken skal medvirke til.01. hvad der anses for at være rigtigt og forkert i de enkelte dilemmaer. 3. da der er foretaget en afgrænsning i forhold til projektets størrelse og disse emner i sig selv er omfattende og kræver en anden tilgang og sygepleje. Den 03. Bachelor om Seksualitet. bliver sygeplejersken udfordret både på sine faglige og egne etiske værdier.

Side 14 af 53 . Forandringerne kan medføre. samt større bevidsthed hos fagpersonalet og til dels patienterne i klinisk praksis.Lea. at man er syg. så patienten i højere grad har mulighed for at genoprette sin habituelle sundhedstilstand? 6. at seksualitet er en del af det hele menneske og at nærhed. Meningen med projektet er. Lykke & Camilla J. Formål med projektet Formålet med projektet er via en kritisk og systematisk gennemgang af den valgte litteratur.3 Body Image Gennem de seneste år har begrebet body image vundet mere og mere indpas som en del af det hele menneske i sygeplejen. Projektet vil inspirere til sygeplejefaglig forskning og implementering. at kunne belyse påvirkningen af den manglende samtale omkring seksualiteten med patienterne. 4. manglende selvtillid og isolerer sig (20). hvilket synliggør. kropslige og psykologiske aspekter (3). at sygeplejersken tør at talesætte seksualitet med patinterne. 5. Projektet har den tilgang. hvem man er og rummer også ideal. at man er syg. ømhed og intimitet er en lige så del stor af seksualitet som selve samlejet (10).2 Seksualitet I projektet anses seksualitet for at være mere end den seksualfysiologiske akt. taber oftest håret. Sygdom kan medføre mange kropsforandringer. Fx patienter med cancer.01. Bachelor om Seksualitet. Problemformulering Hvilken sygepleje fordres for at sygeplejersken og patienten kan samtale om seksualitet. som er i kemobehandling. men den indeholder også de sociale. Den 03. nogle er forbigående og andre er vedvarende. at der bliver sat fokus på. Forandringer kan være et tegn på. præsentation og kropskontrol. og omhandler måden en person ser sin egen krop på.2014 4. femtoning. at seksualiteten er en del af det hele menneske og at belyse vigtigheden af. Body image betyder kropsopfattelse. at patienten får et lavt selvværd. Body image er med til at tegne et billede af.

at tale om seksualitet. der ligger implicit i os.01. Desuden hvordan sygeplejersken kan støtte op om og italesætte samtalen med patienten. Ud fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamer. hvordan man forstår og forholder sig til den valgte teori og empiri. Heraf kommer begrebet den hermeneutiske cirkel. at sygeplejersken ikke tør tale med patienten om deres seksualitet. Metode 7. som en måde at se og forstå omverden på (23). selvom vi anser det for vigtigt.24). og som benytter sig af kvalitative metoder. der har fokus på fortolkningen af verden. Bachelor om Seksualitet. at der Side 15 af 53 . da projektet tilstræber at nå til en forståelse for de forskellige aspekter. da fordomme hviler på gensidig forståelse.2014 7. at den er åben for.2 Den hermeneutiske tilgang Inden for humanvidenskaben finder man den hermeneutiske tilgang. Endelig beskæftiger samfundsvidenskaben sig med sociale fænomener og benytter sig såvel af kvalitative som af kvantitative metoder. For at skabe viden og nå frem til en ny forståelse. Ifølge Gadamer bevæger forståelsen sig altid i cirkler. at patienters sundhed bliver forringet ved manglende samtale omkring seksualitet. Lykke & Camilla J. I mødet mellem to horisonter skabes den nye forståelse. vil der altid være en forforståelse. Menneskets synsfelt er den ene horisont og det er vigtigt. 7. Hermeneutikken stammer fra det græske ord hermeneuein og betyder at tolke eller at fortolke. da patienten i højere grad kan blive hel og finde sig selv.1 Projektets videnskabsteoretiske position De videnskabsteoretiske anskuelser er styrende for. de såkaldte fordomme. nemlig naturvidenskaben. Vores forforståelse i dette projekt er. Forståelsen er gentagen tilbagevenden fra delene til helheden og omvendt. er det nødvendigt at være bevidst om sin fremherskende forforståelse (22. der har fokus på at forklare sammenhængene i naturen og arbejder kvantitativt. 22). til stede. Humanvidenskaben. Inden for videnskaben findes der tre forskellige traditioner. der spiller ind på patientens og sygeplejerskens måde at indgå i samtalen om seksualitet på.Lea. Ud fra Gadamers tankegang har fordomme en positiv betydning. Den 03. tekster og andre kulturelle fænomener. I Projektet tilstræbes at opnå en viden om hvilken betydning samtalen omkring seksualiteten har for patienternes sundhed med udgangspunkt i en forforståelse for. hvis han/hun også integrerer de seksuelle aspekter i sit liv (24). hvor vi anvender den forstående forskningstype og benytter os af den hermeneutiske metode (21. Vi arbejder indenfor den humanistiske tradition.

7.3 Design . Vi har ved hjælp af systematisk søgning gået ud fra alle Side 16 af 53 . samt litteratur der er ældre end 1995 (se bilag 1). samtale. Seksualitet.dk. Til sidst vil delkonklusionerne blive sammenfattet til den endelige konklusion på problemformuleringen. Der er både blevet søgt litteratur i internationale søgedatabaser fx. at kunne nå frem til en forforståelse af de forskellige aspekter. Inklusionskriterierne er. at udvide ens horisont. at finde frem til næsten alt.Analysemetode og fremgangsmåde Igennem projektets analyse vil der blive gjort brug af ”den handlingsvejledende forskningstype”. Litteratur på andre sprog end skandinavisk og engelsk.4. præcisere og afgrænse projektets emne. som sammenslutter afsnittets samlede helhed. For at danne struktur. Ved hjælp af den handlingsvejledende forskningstype. aging.2014 sættes en forforståelse i spil for. Indlagte patienter. 7. Bachelor om Seksualitet. Denne forskningstype skal ses som en overbygning af ”den beskrivende forskningstype”.dk. sygepleje. så som et masterprojekt. og older adults. seksualitetens betydning og samtalen. UCSJ’s bibliotek. tabu. care.og eksklusionskriterier i forhold til søgningen. Der vil derfor igennem projektet blive gjort brug af tekstanalyse. Analysedelen vil blive inddelt i små dele med en efterfølgende delkonklusion. er der opstillet nogle inklusions. Den samlede helhed i delen. der er udgivet om emnet. Sexuality. forskningsartikler og faglitteratur med fokus på seksualiteten og dens betydning. stiles der i projektet imod. Eksklusionskriterierne er. sygeplejersken. at ved hjælp af databaser findes der frem til den nyeste litteratur. biblotek. hvor der blev brugt følgende søgeord. og sexogsamfund.Lea. sådan at en sammensmeltning af horisonterne kan opstå (24). Den 03.dk. og PLISSIT-model.4 Søgestrategi Igennem projektet vil der blive gjort brug af litteratur. human sexuality. Ligeledes er der blevet søgt på nationale søgedatabaser fx. 7. body image. som har indvirkning på patientens og sygeplejerskens måde at indgå i samtalen omkring seksualitet og endvidere. at analysen både blive beskrivende og handlingsvejledende (23). google. som er skrevet om emnet og det er muligt. nursing. missing quality of life. hvordan dette kan ses i et andet perspektiv (23). danner rammen for den efterfølgende del. Lykke & Camilla J.dk med søgeordene. dsr. hvilket vil munde ud i diskussion og perspektivering.1 Systematisk søgning Ved systematisk søgning forstås det.01. sygdom. sundhed. communication. Pubmed og Cochrane. hvilket vil gøre. betydning.

Lykke & Camilla J. et masterprojekt. I den første omgang er materialet blevet vurderet igennem dets abstract.5 Litteraturstudie Igennem et litteraturstudie har vi dannet os et overblik over den allerede eksisterende litteratur om projektets emne. via den fundne litteratur i forhold til projektets emne. Bachelor om Seksualitet. Det har ligeledes heller ikke været nødvendigt at lave en anmeldelse til videnskabsetisk komité. gennemgået litteraturens referencer og på den måde fundet frem til ny relevant litteratur. som skal indgå som empiri og benyttes som en del af projektets analyse.2014 væsentlige ord på området. har vi gennemgået. Ligeledes er litteraturen blevet gennemgået og opdelt med henblik på at kunne inddele i forfatter. analysemetode.01. og en faglig relevant artikel af nationalt karakter. er der mulighed for at følge argumenternes udvikling (25. Det systematiske review giver fund i relation til projektets problemstilling og vil blive brugt i analysedelen (25). resultater. validitet og gennemskuelighed af metoden. 7. for at se kritisk på. formål.6 Etiske overvejelser I dette projekt vil der ikke blive inddraget egen indsamlet empiriske undersøgelser. hvilket gør at kæden forsætter. diskussion/konklusion og litteraturens relevans for projektets problemformulering (25).og inklusionskriterier. vurderet og udvalgt den fundne litteratur. 7. om materialet opnår projektets eksklusion. Den 03. dataindsamlingsmetode. at den kan føre en god reference videre og på den måde. og derefter kombineret dem rigtigt og søgt i de forskellige relevante søgedatabaser (25. Vi har udvalgt en international artikel. 26). 7. Der vil ikke blive anvendt personfølsomme data. Med henblik på stringens. da projektet ikke er et biomedicinsk forskningsprojekt. derfor er der ikke blevet lavet en anmeldelse til Datatilsynet (25). 26). Vi har valideret empiren ud fra ”Vurdering af kvalitative studier” (Bilag 2) (27).Lea.4.2 Kædesøgning Ved hjælp af kædesøgning har vi. Kædesøgning har den fordel. Side 17 af 53 .

Artiklen er valgt på baggrund af.2 Cathrine Birkedal Christensen og Christina Sommer 2007 – af Camilla Jensen Artiklen ”Sygeplejerskerne forsømmer at tale seksualitet med deres patienter” fra det faglige tidsskrift Sygeplejersken sætter fokus på sygeplejerskeres holdninger om seksualitet og årsagerne til. i forhold til at samtale med patienten om seksualitet (12). 8. Artiklen er valgt på baggrund af.3 Chris Quinn. men kan uden problemer overføres til patienter med somatiske lidelser. at artiklen kan anbefales i høj grad. Quinn.8 point (Bilag 2). at den fremhæver hvilke udfordringer sygeplejersken står overfor. at sygeplejerskerne ikke italesætter seksualiteten med patienterne.2014 8. Bachelor om Seksualitet. hvordan en kommunikationsmodel kan have en positiv betydning på samtalen om seksualitet med patienterne. Grad Dip and Brenda Happell 2012 – af Lea Hansen Den australske artikel ”Talking about sexuality with consumeres of mental health services” omhandler et kvalitativ studie med interview af 14 psykiatriske sygeplejersker.Lea. at den belyser et forskningsprojekt. Præsentation af empiri 8. Præsentation af teori 9.01. Christensen og Sommer 2007 har fået en VAKS-score på 19. Lykke & Camilla J. 8. men dette er der valgt at se bort fra. Den 03. hvordan kropsopfattelsen har indvirkning på seksualiteten.1 Ulla Skræp Masterprojekt 2012 – af Lykke Madsen Masterprojektet belyser. hvilket viser. at artiklen kan anbefales i høj grad. i forhold til at samtale om seksualitet og hvordan det påvirker samtalen i en positiv retning (29) 9. Artiklen belyser. Seksualitet og samtale (28). hvilket viser. Skræp (2012) masterprojekt er inddraget som empiri.8 point (Bilag 3).1 Bob Price´s teori om body image – af Camilla Jensen For at kunne beskrive. via en undersøgelse lavet af Analyse Danmark i 2006. Artiklen tager udgangspunkt i psykiatriske patienter. når Side 18 af 53 . Dipp og Happells artikel har fået en VAKS-score på 17. hvor sygeplejersker har benyttet en kommunikationsmodel. Masterprojektet tager udgangspunkt i stomipatienter. hvordan sygeplejersker og patienter oplever den manglende samtale omkring seksualitet ved indlæggelse og i et ambulant forløb. da projektet udtaler sig om patientens og sygeplejerskens oplevelser ift.

Kropspræsentationen afspejler menneskets forsøg på at matche de to andre komponenter og er et udtryk for menneskets hensigter. Der er taget udgangspunkt i Bob Prices teori om body image. Lykke & Camilla J. body ideal. at ens krop skal fungere og se ud på. Den amerikanske psykoterapeut Jack Annon. rationelle værdier og selvværd (30). Den 03. Sygeplejersken Bob Price fra England. udgav i 1990 bogen ”Body image. Price ser krop og sjæl som en helhed.31). udviklede i 1976 PLISSIT-modellen. specific suggestions og intensive therapy. for at kunne belyse patientens forståelse af kropsopfattelse og hvad kropsændringerne gør. Modellen er opdelt i fire felter. tilpasset og arrangeret for andre.Lea. Bachelor om Seksualitet. vægt. som beskriver elementer i patienternes kropsopfattelse ud fra egne værdier. at opvækst og opdragelse kan ændre og påvirke patientens kropsopfattelse.2 PLISSIT-Modellen Ved hjælp af PLISSIT-modellen skabes der rum for. at der er udviklet en kommunikationsmodel.01. som fx sygeplejersker kan gøre brug af i samtalen med patienten om seksualitet. at sygeplejersken er åben og Side 19 af 53 . body reality og body presentation (illustration: bilag 4) (20. uanset alder. foranderligt og en del af livet. PLISSIT-modellen vil blive inddraget i projektet for at belyse. Price beskæftiger sig systematisk med fænomenet kropsopfattelse i sygeplejen. limited information. som illustrerer fire niveauer. ved patientens seksualitet. Price har udviklet modellen ”Body image model” som indeholder de tre komponenter. kan man inddrage begrebet body image og teorien omkring dette. Permission handler om at give tilladelse. som samtalen med patienten. som den er og ser ud som fx højde. Kropsrealitet er foranderlig. Kropspræsentation (Body Presentation) er. at patienten kan tale om seksualitet med sygeplejersker. holdninger. kan foregår ud fra (illustration: Bilag 5). Kropsrealitet (Body Reality) er en objektiv oplevelse af kroppen. Prices teori giver en opfattelse af. 31).2014 man er ramt af sygdom. hvordan kroppen er præsenteret. 9. Prices teori bygger på dele. gøren og følelser. muskulatur og hud. Samtidig viser teorien. permission. Der tilkendegives indirekte eller direkte overfor patienten. Nursing concepts and care”. Kropsideal (Body Ideal) er menneskets indre billede af. følelser og vilje (20. at kropsbilledet er ubestemmeligt. fordi kroppen ændres igennem livet ved opvækst og aldringsperioder og ændres derfor også ved sygdom. Det er en individuel opfattelse og er et mentalt billede af kroppens udseende. hvordan menneskets syntes. som påvirker hinanden (30).

at sygeplejersken ikke handler efter patientens bedste (33). 151). Limited information er begrænset information. ved at sygeplejersken ikke ser den enkelte situation fra forskellige sider. Tankegangen er valgt da Martinsen lægger stor vægt på sansningen i sygeplejen og at der bliver skabt et tillidsfuldt forhold mellem patienten og sygeplejersken. Bachelor om Seksualitet. Den reflekterende sygeplejerske kan igennem sin naturlige sansning og erfaringer drage det faglige skøn. Ifølge Martinsen tager det faglige skøn ikke udgangspunkt i begreber. De fleste seksuelle problemstillinger og samtalen herom. hun har fra uddannelse. fx seksuelle bivirkninger fra medicinsk behandling. Når to mennesker mødes. som kan komme til udtryk i sygeplejerskens handlinger. tillid.2014 villig til at tale om emnet. på en måde så patienten oplever situationen som god. Med sin åbenhed for sansningen giver skønnet mulighed for. Martinsen deler det faglige skøn op i to dele. og når patienten appellerer for det. hvor der kræves specifik sexologisk viden på området. i den gode sygepleje. samtalen og struktureringen af sygeplejerskens tid. ”Skønnet udtrykker fagkundskaben gennem naturlige sanser. Specific Suggestions er konkrete løsningsforslag fra sygeplejersken. vil der blive gjort brug af Kari Martinsens tankegang om skønnet. at kunne håndtere sygdom og lidelse. Sygeplejersken giver en begrænset information til patienten ud fra den viden.01. Intensive therapy er et niveau. hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken for at kunne samtale med patienten om seksualitet. Sygeplejersken skal tage udgangspunkt i det sanselige for at få sine erfaringer med og for at sætte dem i spil med sin faglige viden. Lykke & Camilla J. Her vil der typisk blive henvist til en sexolog (32). kan foregå ud fra de første trin i PLISSITmodellen og kan varetages af sygeplejersken eller andre faggrupper (32). En vigtig del af Martinsens tænkning handler om betydningen af tillid i relationen mellem patienten og sygeplejersken. da disse begreber vil kunne ødelægge skønnets vurderingsevne. hvilket kan medføre. sine holdninger og handlinger. 9. som patienten måtte opleve. er der altid tillid tilstede Side 20 af 53 . Den ene del består af sygeplejerskens evne til at se patienten med åbne øjne. Den 03.3 Kari Martinsen – af Lea Hansen For at belyse. for at kunne handle ud fra patientens bedste.”(33 s. ud fra en specifik problemstilling. principper og regler. Den anden del består i. at sygeplejersken kan tage imod patientindtrykket og tolke og strukturere udtrykkene for dette gennem sine færdigheder og sit håndelag. at sygeplejersken kan bruge sin faglighed til at handle godt og forstå patienten både med og uden ham/hende.Lea.

skal sygeplejersken stadig tage samtalen med patienten alvorligt (34). Ifølge Martinsen er den faglige samtale tredelt og består af sygeplejersken. ”Sygeplejedisciplinens genstandsområde i den interaktionelle sygeplejepraksis er mennesket i relation til sundhed. Sygeplejersken skal dog være oprigtig. ærlig og udvise empati for patienten for at bevare denne tillid. Tiden bliver brugt på dokumentation og standarder. Ifølge Martinsen er begrebet tid blevet et symbol på modernisering. da patienten udleverer sig selv. tillid og relationen mellem patienten og sygeplejersken. Fra patientens side kræver det tillid at bevæge sig frem mod sygeplejersken. vil Merry Scheels teori blive inddraget i projektet. 9. set i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger i praksis. kræver det mod fra patientens side. magten. samt belyser vigtigheden af sygeplejerskens faglige viden. ifølge Martinsen.01. Kommunikation er den væsentlige del af al samtale. miljø og samfund. Mistillid kan opstå. for at kunne samtale med patienten om seksualitet og fremme patientens sundhed. Med dette menes.” (35 s. set ud fra projektets problemstilling. at selvom sygeplejersken er uenig med patienten.2014 mener Martinsen. For at patienten kan vise tillid til sygeplejersken. så det er vigtigt.Lea. at man bliver imødekommet.128) Side 21 af 53 . Den 03. at tillid hører enhver samtale til og er grundlæggende for kommunikationen mellem patient og sygeplejerske. hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken. viden. at patienten oplever at blive taget alvorligt. som de er fælles om. hvor han/hun er. da sundhedssystemet har idealer om at skulle præstere og være mest effektive på den korteste tid. da hun har en væsentlig tilgang til skønnet. Martinsen mener.4 Merry Scheel – af Lykke Madsen For at belyse. Bachelor om Seksualitet. Ifølge Martinsen er tillid medfødt. hvilket betyder. Lykke & Camilla J. hvorimod mistillid bliver skabt. at sygeplejersken møder patienten der. hvis sygeplejersken misbruger patientens tillid (34). Scheels teori tager udgangspunkt i skønnet. Grundlaget for samtalen er. sygdom. Indenfor samtalen er alle tre dele ligeværdige subjekter (34). hvilket vanskeliggør at skabe tid og rammer for samtalen med patienten (34). Scheels teori vil blive brugt. patienten og en problemstilling.

og hun gør opmærksom på.og moralskpraktiskhandlingstype. da sygeplejersken derved kan komme til at fejltolke patientens signaler (35). men også den viden sygeplejersken har erfaret sig igennem den fundamentalistiske viden. forståelighed. da den tager udgangspunkt i sygeplejerskens egen private opfattelse af. der er i den sygeplejefaglige praksis og ud fra disse problemstillinger afgøres det. retfærdighed. at i mellem den fundamentalistiske. målrettet arbejde og at kunne bedømme den intervention. man ser det igennem. regler.og relativistiske sygepleje. ærlighed og oprigtighed. at det skal ses i lyset af sygeplejerskens evne til at kunne handle ud fra procedure. men at i forskellige situationer kan en eller flere handletyper være mere eller mindre fremtræden (35). Ifølge Scheel er den interaktionelle sygepleje en kombination af den fundamentalistiskeog relativistiske sygepleje. Hvor imod den relativistiske sygepleje skal forstås omvendt. Scheel mener.Lea. Sygeplejen og viden vil altid være afhængig af de fordomme. hvilke teorier der er relevante for sygeplejedisciplinen.01.2014 Sygeplejedisciplinen udspringer fra de problemstillinger. sådan beskriver Scheel sygeplejedisciplinen. Den 03. Ligeledes mener Scheel. den enkelte har. vejes og beskrives ud fra evidensbaseret viden. at handletyperne ikke kan stå alene. Det faglige skøn bygger på den forforståelse og de fordomme. at sygeplejerskens intuition ikke må bevæge sig for langt over i den relativistiske sygepleje. Bachelor om Seksualitet. Når Scheel taler om den moralsk-praktiske handlingstype. og ingen individer kan gøre sig fri fra den. at sygeplejersken skal kunne føre en samtale med patienten. der er relevante indenfor de forskellige sygeplejepraktiske opgaver. Scheel mener. Scheel mener. at intuition også vil være imellem den fundamentalistiske. Ved den kognitive-instrumentelle handlingstype mener Scheel. at sygeplejersken kan handle ud fra tre handletyper. at patientens frihed er begrænset grundet patientens afhængighed af sygeplejersken. mener hun. Lykke & Camilla J. som kan måles. Skønnet er ikke kun et resultat af den enkelte sygeplejerskes forgodtbefindende.Ved den fundamentalistiske sygepleje forstås der. æstetisk-ekspressive-. Scheel påpeger.og relativistiske sygepleje befinder det faglige skøn sig. patienten har behov for. Samtidig bør sygeplejeteorierne omhandle de problemstillinger. at det er den sygepleje. hvor sygeplejersken kan rumme indholdet til et etisk gyldighedskrav igennem sandhed. Patienten har mulighed for at vælge den handling han/hun vil ud fra Side 22 af 53 . hvad der er rigtigt at gøre i den konkrete situation (36). kognitive-instrumentelle.

hvordan hun/han skal agere i den private samtale. at sygeplejersken ved. Lykke & Camilla J. beskyttes både sygeplejersken og patienten ved samtaler. 9. at der er magt i alle menneskelige relationer. at ved brug af begrebet minifisme kan både sygeplejersken og patienten undgå at blive forlegne i en konkret situation.01. der kan ”smitte” og som kan have indvirkning på en samtale imellem patienten og sygeplejersken. så det for både patient og sygeplejerske ikke opleves som en personlig samtale (37). ”Minifismer kan være verbale og/eller atferdsteknikker som bidrar til å mestre potensielt problematiske situasjoner ved at man minsker størrelsen. 173) Minifisme er et begreb. at det er vigtigt.5 Jocelyn Lawler – af Camilla Jensen For at belyse. at sygeplejersken støtter patienten i. Lawler mener. men at sygeplejersken bør bruge magten positivt.”(37 s. Det er vigtigt. Lawlers teori belyser. Den 03. Samtidig mener Lawler. at sygeplejersken ikke tager ansvaret fra patienten. under hvilke omstændigheder den private samtale bør foregå. er Jocelyn Lawlers teori om minifisme og blufærdighed inddraget. Det er vigtigt. betydningen eller alvorlighetsgraden av en hendelse som angår pasienten. der kan opleves som pinlige (37). at sygeplejersken kan bringe en situation under kontrol ved at mindske patientens oplevelse af betydningen.2014 plejesituationens begrænsninger og muligheder. at han/hun oplever situationen som normal og ikke bliver pinlig berørt. Derudover mener Scheel. så patienten selv kan træffe valg (35). Ved at sygeplejersken er opmærksom på. hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken for at kunne samtale med patienten om seksualitet. En vigtig del af sygeplejen ifølge Lawler er.Lea. voldsomheden eller størrelsen af en konkret situation (37). Side 23 af 53 . at sygeplejerskens uniform skaber en distance. Lawler påpeger. men oplyser patienten med informationer og viden. og som betyder. og at sygeplejersken altid har magten. at private samtaler skal foregå på denne måde. Bachelor om Seksualitet. som Lawler har udviklet. at sygeplejersken diskuterer private forhold i enerum eller med lav stemmeføring ved patientens seng uden pårørendes tilstedeværelse. Sygeplejersken skal være åben og fremme det gode for patienten trods begrænsninger. Lawlers teori tager udgangspunkt i. at blufærdighed er en faktor. Humor kan være en vej til at mindske patientens oplevelse af forlegenhed og skabe kontrol over en konkret situation (37).

Graugaard vil blive brugt til at fremhæve mulige løsninger på tabuet omkring seksualitet i sygeplejen og sætte fokus på den manglende viden omkring seksualitetens betydning for patienterne i sundhedssektoren. hvor vigtigt det er.7 Lene Sigaard For at kunne belyse den seksuelle omsorg i sygeplejen. Side 24 af 53 . hvilken betydning den manglende samtale om seksualitet har for patientens sundhed. Graugaard mener.01. som er en forudsætning for at kunne tage samtalen op om seksualitet. reglen om føjelighed og kontrol.d. da samtalen let kan blive skrøbelig og ødelægges (37). Er patienten alt for blufærdig påvirker det sygeplejersken. Lawler mener. ph. vil Graugaard’s tankegang blive inddraget i projektet. Modsat kan det også blive et problem. Den 03.6 Christian Graugaard For at kunne belyse. at blufærdighed er en styrende faktor i samtalen mellem sygeplejersken og patienten. når der ikke tages hånd om patientens seksualitet. 9. at sygeplejersken er åben og kan rumme patientens seksuelle problemstillinger. det hele menneske og omsorgen set i et seksuelt perspektiv er benyttet i projektet. 9. hvilken betydning seksualitet har for menneskers sundhed og hvad der sker med patienten. Lykke & Camilla J. Derved opstår der fortrolighed mellem patienten og sygeplejersken. reglen om blufærdighed og reglen om beskyttelse. I dette projekt vil der kun blive taget udgangspunkt i reglen om blufærdighed (37). hvordan sygdom påvirker både seksualiteten og parforholdet. da sygeplejersken også kan blive blufærdig og situationen bliver svær at håndtere for begge parter. Graugaard belyser. Sigaards tankegang om blufærdighed.Lea. hvis patienten er for tilbøjelig til at blotte sig overfor sygeplejersken. Graugaard er læge. sygdom og seksualitet”. reglen om afhængighed. at samtalen om seksualitet bør være en naturlig og obligatorisk del af sygeplejerskens virke i behandlingssystemet (3). ekstern lektor i sexologi ved Københavns og Aalborgs Universitet og medforfatter på bogen ”krop. Graugaard påpeger. Ifølge Lawler smitter blufærdighed. Graugaard beskriver.2014 Lawler har opsat fire regler for at kunne karakterisere den kropslige sygepleje. Bachelor om Seksualitet. vil Lene Sigaard blive inddraget i projektet.. så patienten får en oplevelse af tryghed og tillid til sygeplejersken.

så der kan finde en samtale sted mellem patienten og sygeplejersken om seksualitet. Når sygeplejersken står i mødet med patienten og agerer åben og imødekommende ved at være ærlig. men ser seksualiteten som en del af det hele menneske. dvs.01. og om hvordan sygeplejersken skal agere. Lykke & Camilla J. psykisk og socialt velbefindende. Sigaard efterspørger. da det vil bevirke.1 Første del af analysen 10. empatisk og oprigtig. fysisk. Den 03. at patienten vil opleve sig tryg og har tillid til sygeplejersken. så samtalen om seksualitet kan bidrage til. at alle sygeplejersker burde kunne tale åbent om seksualitet i forhold til patienterne men også i relation til kollegaer (32). når to mennesker mødes. at sygeplejersken har en viden og forståelse for vigtigheden af seksualitet. hvad der fodres af sygeplejen. 10. at tilliden altid findes. dysfunktioner og seksuelfysiologi. Første del vil omhandle. Martinsen derimod mener. som hel. Samtidig peger Martinsen på. Hun har skrevet bogen ”Seksualitet – en omsorgsdimension”. I anden del vil vi fokusere på. Graugaard ser tillid som et resultat af sygeplejerskens åbenhed (3).1 Tillid mellem sygeplejersken og patienten . at der i sygeplejen også bør være fokus på det hele menneske og at seksualitet bør være en naturlig del af omsorgen i sygeplejepraksis. vil patienten ifølge Martinsen have tiltro til sygeplejersken og derved være åben for en samtale omkring seksuelle problemstillinger.1. og som en del af en integreret relation mellem mennesker. Efter hver delanalyse. Hun beskæftiger sig ikke med de seksuelle behov. Analyse og diskussion I analyseafsnittet vil problemformuleringen blive delt op i to dele.og samlivsrådgiver. at patienten i højere grad kan opleve sig selv. oprigtig og ved at udvise empati (34). at sygeplejersken skal arbejde for at bevare patientens tillid.af Lea Hansen Ifølge Graugaard fordres det. at sygeplejersken er åben og kan rumme patientens seksuelle problemstillinger.Lea. som til sidst vil munde ud i en opsummerende konklusion på problemformuleringen. 10. hvad der skal til.2014 Sigaard er uddannet sygeplejerske og seksual. Bachelor om Seksualitet. og hun mener. fx ved at være ærlig. Ifølge Martinsen Side 25 af 53 . for at patienten gennem samtale med sygeplejersken i højere grad oplever sin habituelle sundhedstilstand. Sigaards tænkning gør opmærksom på. vil der blive udarbejdet en delkonklusion.

om modellen ikke er synlig nok. Det fremgår af et interview fra Skræp (2012). Hvis seksualitet indgår som en naturlig del af sygeplejen. og samtalen kan foregå på forskellige niveauer (32).1. 11). Dette kalder Graugaard et tovejstabu. Scheel er enig med Martinsen i. Dette leder analysen videre til analysering om kommunikation mellem sygeplejersken og patienten. så tilliden ikke krænkes (34). da seksualitet. som burde elimineres. vil der stadig være andre problemstillinger der presser sig på. 10. Såvel sygeplejeteorietikerne Martinsen.01. Dette understreger. hvilket er væsentligt for samtalens udgangspunkt. at det kræver mod for patienten at åbne sig (34). at de ikke bliver imødekommet og taget alvorligt og derfor ikke selv tager initiativ til at åbne op for samtalen (5). eftersom sygeplejerskerne ikke kender til PLISSIT modellen. og ingen af parterne vil opleve seksualitet som et tabu. der giver mulighed for at åbne op for samtalen mellem patienten og fagprofessionelle. Bachelor om Seksualitet. eller om der findes andre forklaringer for dens manglende Side 26 af 53 . Lykke & Camilla J. da sygeplejerskerne mangler et redskab til at strukturere samtalen (28). er en vigtig del af samtalen mellem sygeplejersken og patienten. ifølge Graugaard. at mange sygeplejersker har svært ved at samtale med patienten. der bliver sagt fra patientens side. Fakta er dog. at det at starte samtalen er svært for mange sygeplejesker og dette kan igen bevirke. at patientens oplevelse af at blive taget alvorligt og imødekommet. at sygeplejersken tager patienten alvorligt og forholder sig til det.2014 skal sygeplejersken være opmærksom på. at tillid er det bærende element i sygeplejen og er grundlæggende for samtalen. at sygeplejersken skal arbejde for at bevare tilliden ved at udvise tålmodighed og tid i situationen. Den 03. at sygeplejersken og patienten kan have en god samtale (3). Det kan diskuteres. også selvom sygeplejersken er uenig (34). at mennesket har tiltro til en anden part i alle situationer og at den er grundlæggende for al omsorg (35).Lea.2 Kommunikation mellem sygeplejersken og patienten . at der siden 1976 fandtes PLISSIT modellen. ifølge Martinsen.af Lea Hansen Ifølge Martinsen er tillid grundlæggende for kommunikation mellem patienten og sygeplejersken. Selvom tabuet omkring seksualitet i sygeplejen minimeres. Det er vigtigt. Scheel men også læge Graugaard er enige om. Graugaard mener også. Det fremgår tydeligt. at patienten oplever. at patienten oplever at blive taget alvorligt. Når patienten bliver imødekommet fra sygeplejerskens side i en samtale betyder det. Men Christensen og Sommer (2007) mener. vil patienten og sygeplejersken se seksualitet som en del af mennesket. skal være en naturlig og obligatorisk del af sygeplejen (3. at tillid og fortrolighed er bærende elementer for.

hvornår sygeplejersken har kompetencer til at håndtere patientens seksuelle problemer. hvilket leder os videre til det faglige skøn. hvilket bevirker. Lawler tilføjer en anden indgangsvinkel til den faglige samtale. da modellen kan gøre det nemmere for sygeplejersken at starte samtalen med patienten. Samtidig skal sygeplejersken også medinddrage den faglige viden. for så beskyttes begge parter i at få en oplevelse af. patienten og et problem. hvilket begrænser mennesket. Overstående fører os frem til.2014 anvendelse i klinikken. at sygeplejersken bruger sin intuition og sine faglige erfaringer. Quinn. findes skønnet og intuitionen i mellem den fundamentalistiske. Bachelor om Seksualitet. da hun mener. Lykke & Camilla J. bevirker det en fælles opnåelse af problemet. Sygeplejersken skal derfor forholde sig til situationen og vælge en handling ud fra situationens muligheder og begrænsninger. 10. da patienten i mindre grad får oplevelsen af blufærdighed. Dette bevirker. Det er derfor vigtigt. nemlig sygeplejersken. PLISSIT modellens trin hjælper desuden sygeplejersken til at få et overblik over. og sygeplejersken skal tage afstand fra sine egne holdninger og private oplevelser (35). at ved en treleddet samtale ført i et privat rum. Ifølge Lawler skal samtalen foregå i et privat rum. Hvis samtalen tages ud fra Lawlers teori om det private rum. Scheel mener. og være åben overfor dette til patientens bedste.3 Det faglige skøn – af Lykke Madsen Som Scheel beskriver det.Lea. Dipp og Happell (2012) fremhæver. Ud fra Martinsens tankegang om den treledede samtale. der har specifik viden inden for området (32). at når sygeplejersken skal samtale med patienten om seksualitet. I samtalesituationer som denne kræves det af sygeplejersken. at friheden er afhængig af andre mennesker. at brugen af en kommunikationsmodel har haft positiv betydning både for sygeplejersken og patienten (29).1. for netop at undgå patienten bliver gjort til objekt fra sygeplejerskens side. og hvornår det ligger udenfor kompetenceområdet og at patienten vil have gavn af at tale med en sexolog. at der bliver taget hånd om patientens evt. At samtale med patienten kræver ifølge Martinsen.og relativistiske sygepleje. at samtalen består af tre led. vil patienten opleve en større frihed. Matinsen fremhæver. er det ikke kun vigtigt.01. at alle parter er ligeværdige subjekter i samtalen (34). at samtalen bliver pinlig. som han/hun har tilegnet sig igennem den Side 27 af 53 . mindskes oplevelsen af blufærdighed. at samtalen skal foregå i et privat rum. at han/hun gør brug af sin sansning og intuition. at hver enkelte samtale med patienten på ny er individuel og ikke kan standardiseres. seksuelle problemstillinger. Den 03. at sygeplejersken er opmærksom på.

kan være sygeplejerskens fordomme. at det er usædvanligt. da hun handler uden om patienten (32). at patienten har brug for at samtale omkring seksualiteten. Bachelor om Seksualitet. at øvelsen ved at sygeplejersken står i den konkrete situation flere gange. Ifølge Skræp (2007) udtaler mange sygeplejersker. at de ikke opnår erfaring på området (28). hvor vigtig det er at samtale åbent med patienterne omkring seksualitet. at de har haft undervisning eller oplæring i at samtale med patienterne omkring seksualitet. at sygeplejerskerne får en bredere viden og forstår. 10. hvis sygeplejersken sanser en seksuel problemstilling hos en patient. at brug af den relativistiske sygepleje alene kan føre til en fejlfortolkning af signaler. Side 28 af 53 .Lea. da sygeplejersken mangler viden og erfaring til at tage hånd om problemet.4 Sygeplejerskens fordomme – af Lykke Madsen Skræp (2012) beskriver.1. Skræp (2012) beskriver.01. Sigaard efterspørger også. der har behov for eller ønsker at samtale seksualitet i forbindelse med indlæggelse (28). at de har svært ved at vide og vurdere. at sygeplejersken opnår en større grad af erfaring og forståelse for situationen med patienten (33). at når sygeplejersken skal vurdere om patienten har behov for en samtale. at sygeplejersken kun skal handle ud fra den naturlige sansning i den givne situation. er det knyttet til de tanker sygeplejersken har om patienten. da sygeplejersken skubber sin faglige viden til side (35). da skønnets vurderingsevne vil blive forringet (33). Sigaard mener ikke. Den 03. Dette betragter Sigaard som manglende omsorg fra sygeplejerskens side. Martinsen er uenig med Scheel. at det er en naturlig proces. begreber og regler. Dertil mener Martinsen. Ifølge Graugaard er seksualitet en så vigtig del af livet. at mange af sygeplejerskerne ikke kan mindes. hvis sygeplejersken i den givne situation bruger sit skøn. Lykke & Camilla J. hvor der tages afstand fra principper. Dette gør.2014 fundamentalistiske sygepleje. hvor viden også er en central del af evnen til at kunne håndtere og vurdere patientens behov (35). at den kan blive en del af nyere forskning og studier. Dette mener Scheel ikke burde være et problem. hvilket bevirker. at sygeplejerskerne oplever sig usikre i samtalen med patienten. om hvor vidt patienten har et sexliv. gør. Sygeplejersken tænker ikke over. at sygdom og behandling kan have indflydelse på patientens seksualitet. men vælger at se bort fra problemet. Dette leder os videre til næste delanalyse. En mulig grund til at sygeplejersken undlader at reagere på sin sansning om. Sygeplejersken vurderer mere ud fra. 38). hvilke patienter. da Martinsen mener. da han mener at sexologiens videnskab har været nedprioriteret i gennem mange år (10. Mens Scheel mener. på lige fod med andre fænomener.

I Skræp (2012) er der beskrevet. Men sygeplejersken skal være opmærksom på. hvor sygeplejersken bruger sin tid på Side 29 af 53 . at sygeplejerskens holdninger i forhold til behandling og alder er en hindring for hendes forståelse af. har tabt håret eller har en lungesygdom. så patienten er i stand til at træffe de valg. Scheel siger ligeledes. Ud fra Scheels tankegang kan sygeplejersken oplyse patienten om eventuelle seksuelle problemstillinger og give patienten redskaber til at tage ansvar for og håndtere et eventuelt problem.2014 har lyst til at tale om det.5 Magten i sygeplejen – af Lykke Madsen Ifølge Scheel er magt en del af alle menneskelige relationer og magten kommer til udtryk i sygeplejen i form af viden og erfaring (35). kan patienten stadig have behov for intimitet. at det er sygeplejerskens opgave at patienten er ordentligt informeret. Skræp (2007) tydeliggør. Selvom en patient er deprimeret. gamle og syge. hvor seksualiteten ikke står i forgrunden i ens tilværelse. Den 03. via sin magt. Samlet set vil det sige.1. fx om hvor vidt ældre patienter har et sexliv og om hvorvidt de vil snakke med yngre sygeplejersker om det (28). hvor meget patienten har lyst til at samtale omkring seksualiteten.Lea. også selvom sygeplejersken har fordomme omkring. at der i sygdomsforløbet kan være faser. at sygeplejersken bruger sin magt på en ikke konstruktiv måde. hvilke bekymringer patienten kan have om seksualitet. men ikke tage ansvaret fra patienten (35). at det gavner sygdomsforløbet at samtale omkring seksualiteten. tvinger patienten til samtale og håndtere de eventuelle problemer. der kan være i forbindelse med sygdom og behandling. Ved at udlevere en pjece. 10. Det er væsentligt at lægge vægt på. men at plejen er afhængig af den enkelte sygeplejerskes fordomme (35). Det viser sig. Scheel mener. hvis den udnyttes til patientens bedste. ville det gavne sygeplejersken i samtalen med patienten (28). eller er for dårlig. at ingen kan se bort fra sin forforståelse. at hvis sygeplejersken er bevidst om sine fordomme. Graugaard gør opmærksom på. Bachelor om Seksualitet. at der ligger fordomme i forbindelse med samtalen. Det er vigtigt at sygeplejersken ikke. Martinsens betragtning om moderniseringen af tid. hvis patienten ikke ønsker eller har behov for dette. Scheel påpeger. at patienten ikke ønsker en samtale (11). vil det også betyde. at hvis der udleveres en pjece med oplysninger om seksualitet og seksuelle dysfunktioner. Lykke & Camilla J.01. at patienten selv kan få magt over. Det leder os videre til næste delanalyse. at alle mennesker er seksuelle – både unge. Sygeplejens fordomme kan munde ud i. så kan hun løsne op for dem i stedet for at undlade at samtale med patienten om seksualitet. at magten er positiv.

at det er naturligt og normalt at tale om bl. som er et udtryk for at give sygeplejersken et redskab til at kunne mindske patientens blufærdighed og få kontrol over en given situation (37). på lige fod med andre sygeplejefaglige opgaver. Bachelor om Seksualitet. Det fysiske ubehag mener Sigaard skyldes. at sygeplejerskerne ikke er i stand til at bruge de redskaber. at sygeplejersken via sit kropsprog kan vise overfor patienten. Det kan være svært for sygeplejersken at håndtere. Set i lyset af. Undersøgelsen fra Christensen og Sommer (2007). men mener samtidig.2014 at dokumentere og forholde sig til standarder. overskygger vigtigheden af andre arbejdsopgaver fx samtalen om seksualitet. Graugaard er enig.a. at sygeplejersken er i stand til at sanse.01. Graugaard har en anden vinkel på tiden. Ved at bruge minifisme kan sygeplejersken opnå samtale om tabubelagte emner uden at patienten eller sygeplejersken bliver pinlig berørt eller blufærdig. 10. Lykke & Camilla J. Det er vigtigt. 20 % af de adspurgte sygeplejersker mener. Sygeplejersken kan bruge magten til at mindske blufærdigheden i samtalen om seksualitet. Samtidig med at sygeplejersken kan bruge minifisme til at håndtere både patientens og sygeplejerskens blufærdighed. at sygeplejersken identificerer sig med patienten og derved bliver blufærdig (32). Humor være et godt redskab til at mindske forlegenhed i forbindelse med samtale og åbne op for emnet. at sygeplejerskerne er bange for at blive blufærdige foran patienten eller at gøre patienten blufærdig (12). at patienterne har en højere blufærdighedstærskel end sygeplejerskerne (3). at den manglende samtale ikke skyldes manglende tid. I Skræp (2007) fortæller de adspurgte sygeplejersker. seksualitet ved sygdom og indlæggelse. idet han mener. der er i Side 30 af 53 .Lea. hvilket leder os videre til næste delanalyse. Den 03. burde sygeplejersken ikke være bange for at overtræde patientens blufærdighedsgrænse. burde blufærdighed ikke være en barriere i forhold til samtalen. Ses det i relation til magt. om det er egen eller patientens blufærdighed. der er en barriere for samtalen (28). at når de bliver blufærdige mærkes det som et fysisk ubehag (28). har sygeplejersken selv magten over at prioritere tid til samtalen om seksualitet. at patienten har en højere blufærdighedstærskel. at den manglende samtale skyldes manglende tid (12). Samtidig mener Lawler at uniformen skaber en form for professionel ”barrier” og holder sygeplejerskens egen seksualitet på afstand.1. Udover dette viser undersøgelsen.6 Blufærdigheden ”smitter” Lawler er ophavsmand til begrebet minifisme. når en patient bliver blufærdig (37). viser at ca. at det er væsentligt. Lawler påpeger. da sygeplejersken prioriterer tid til andre grænseoverskridende emner (11). Ifølge undersøgelsen i Christensen og Sommer 2007 viser det sig.

vha. Ifølge Skræp (2012) kan sygeplejerskens egen blufærdighed være forbundet med sygeplejerskens opdragelse og opvækst. Ud fra dette ses det. Sygeplejersken skal være åben og kunne rumme patientens seksuelle problemstillinger.Lea. Sygeplejersken skal være opmærksom på. Bachelor om Seksualitet. Lykke & Camilla J. Ved at realiserer sine seksuelle behov og lyster ud fra de givne Side 31 af 53 . Graugaard 2012 beskriver. Den 03. da seksualitet er et vigtigt aspekt og da seksualitet er knyttet til patientens mentale og fysiske sundhed og velvære. at sygeplejersken har en evne til. at sygeplejersken ikke lader sig styre af sine fordomme i den givne situation. at det er vigtigt. sin naturlige sansning.01.2014 forhold til samtalen omkring seksualitet. Det er vigtigt at se sundhed i et bredere perspektiv i form af sammenhængen mellem sygdom. Det er vigtigt. og at det kan have indvirkning på samtalens forløb (37). som hun har tilegnet sig gennem læring og erfaring. at blufærdighed smitter. seksualitet og sundhed.7 Delkonklusion af første del af analysen For at sygeplejersken kan samtale med patienten om seksualitet. og at sygeplejersken er bevidst om sin egen seksualitet. at sundhed kan påvirkes af seksualiteten. at bruge sit faglige skøn og medinddrage sin faglige viden. Patienter oplever seksualiteten som værende en berigende og meningsfuldt del af livet (39). og at livskvaliteten bliver påvirket i en positiv retning af et tilfredsstillende sexliv (39). Det er væsentligt om sygeplejersken har været vant til i barndommen og ungdommen at tale seksualitet som et naturligt og legitimt emne. I sygeplejen fordres det. fordres det. at det er vigtigt. at sygeplejersken har forholdt sig til sin egen seksualitet og har taget stilling til den (28). Det fordres. at sygeplejersken bruger sin magt til patientens bedste og bruger minifisme til at mindske patientens eventuelle blufærdighed. Når det kommer til samtalen skal sygeplejersken tage den i det private rum og forholde sig til situationen og handle ud fra patientens bedste.1 Patientens sundhed Ifølge WHO er sundhed en tilstand bestående af både fysisk. at der skabes tillid mellem sygeplejersken og patienten. Ses der ud fra Lawlers teori er blufærdighed en styrende del i samtalen mellem patient og sygeplejerske. mentalt og social velbefindende og ikke kun fravær af sygdom (2). I Skræp (2012) fremgår det. 10.1. 10. at sygeplejersken har et åbent og afslappet forhold til at tale seksualitet med patienten og at sygeplejerskens stillingtagen til sin egen seksualitet er vigtigt for at kunne vejlede og støtte i samtalen.2.2 Anden del af analysen 10.

Med udgangspunkt i Graugaards tanker kræver det af sygeplejersken. bekræftelse. opfyldes og respekteres (1). uanset patientens alder. den er en totaloplevelse og indeholder både psykiske. at sygeplejersken ser seksualiteten som værende en del af det hele menneske og seksualiteten skal derfor også indgå i sygeplejen. Ifølge Graugaard 2012 er den mest betydningsfulde del af seksualiteten ømhed. men en samlet tilstand af følelsesmæssige.2014 livsomstændigheder enten i sammenspil med andre eller alene (39). Det er derfor vigtigt. kan hun støtte patienten gennem samtalen til at få en større forståelse af patientens seksualitet. Menneskets seksuelle sundhed opretholdes ved af at individets rettigheder beskyttes. Graugaard udtaler. socialt fysisk og mentalt velvære. sygdomme eller dysfunktioner. Ved at sygeplejersken er opmærksom og har forståelse for.01.2 Seksualitetens sundhed Seksuel sundhed er ikke fravær af handicap. der ligger i det. da seksualitet også rummer de følelsesmæssige og mentale dele. Ud fra WHOs definition på seksuel sundhed ses det. Det at have et velfungerende sexliv kan motivere patienten til en god mestring af sygdom (12). 10. at på trods af indlæggelsen er kram og kys vigtige. Bachelor om Seksualitet. at den centrale del i seksualitet handler om intimitet og selve den genitale del spiller en mindre rolle (39). Seksualiteten giver ofte mening og dybde ved den sanselighed. at det er vigtigt. mentale og sociale velbefindende fra seksualiteten. men i større grad har fokus på. hengivenhed og fortrolighed. da seksualiteten er en vigtig del af menneskers livskvalitet (12). følger der ofte intimitet og identitetstabsproblemer med. sociale og fysiske dele (39). Dermed kan seksualitet ses som en del af det hele menneske og man kan ikke fraskille den fysiske. hvilket fører analysen videre til seksualitetens sundhed. Der kan således ikke tales om patientens sundhed alene.2. at patienten får tilfredsstillet sit behov for nærhed. ifølge WHO (1).Lea. Lykke & Camilla J. ømhed og intimitet. Seksualitetens sundhed er en Side 32 af 53 . at sygeplejersken samtaler med patienten omkring dennes seksualitet. Sygeplejersken kan sætte fokus på behovene ved at samtale om parforholdet og huske patienten på. at seksualitet er langt mere end den seksuelle akt. at seksualiteten har forskellige dimensioner. Den 03. uden at der også ses på seksualitetens sundhed. nærhed. at hun ikke må glemme. Sygeplejersken skal derfor være opmærksom på. Dette ville kunne hjælpe patienten med at se nye muligheder og udfoldelser i den seksuelle sundhed. hvilke ofte skaber størst bekymring hos patienterne og kan være sværest at håndtere (39). at samtalen ikke kun omhandler selve den seksuelle akt og stillinger. Når en patient rammes af sygdom.

at seksualitet er en del af det hele menneske og at seksualitet anses for at være en af de stærkeste drivkræfter i mennesket (32).2014 del af det hele menneske og er en naturlig dimension i livet. Graugaard lægger vægt på. at alder ikke har nogen betydning for seksualiteten. der påvirker livet fra fødsel til død på forskellig vis (39).01. vil der i trekanten søges ny balance ved at de to andre komponenter tilpasses. Bachelor om Seksualitet. at seksualitet er og altid vil være en del af det hele menneske for at fremme patientens sundhed. at sygeplejersken skal have i tankerne. og det vil påvirke helheden i en negativ retning. Den 03. 31). at sygeplejersken i sin profession ikke kan fraskrive sig. Sigaard fremhæver. og det kan være en udfordring for selv et rask menneske (31). Ud fra ovennævnte tydeliggøres det. og at facetterne har indvirkninger på hinanden. 10. men også som den indre del af ens egen kropsopfattelse. uanset alder.Lea. som ved ændring påvirker hinanden. Ifølge Sigaard skal sygeplejersken huske på i sit faglige udgangspunkt.3 Det hele menneske – af Camilla Jensen Price mener. Prices trekant skal ses som værende en ligesidet trekant og illustrerer. hvordan kroppens udseende. der påvirkes gensidigt (20. glemmer han/hun at se sig selv som et helt menneske og mange dimensioner kan forandres i patientens selvopfattelse. Kropsidealet ses som værende menneskets indre billedet af sig selv. Ligeledes er det vigtigt. Kropsopfattelse ses både som den synlige del af kroppen. Price betragter krop og sjæl som en helhed. Dette fører os videre til næste delanalyse omkring det hele menneske. at patientens body image kan påvirke seksualiteten og at kropsopfattelsen er en foranderlig og ubestemt del af livet uanset alder. at sygeplejersken er åben og anerkender at patientens kropsopfattelse kan forandres ved sygdom og at det kan have indvirkninger på patientens seksualitet. Når patienten er indlagt. Lykke & Camilla J. som munder ud i et mentalt billede af. Side 33 af 53 .2. Det kan ses ud fra Prices teori. Hvis en komponent ændres. at komponenterne påvirker hinanden og er uadskillelige. da alderen er en menneskelig ressource. Hvis en facet bliver påvirket vil det sprede sig til en eller flere af de andre facetter. at mennesket består af forskellige facetter som er integreret i menneskets helhed. Price ser det at opretholde en normal kropsopfattelse som en livslang proces. I Price 1990 beskrives tre særskilte komponenter. at det kan være svært for patienten at kunne rumme udfordringerne i den ændrede kropsopfattelse. følelser og gøren skal være.

31). bruger sine egne cremer og får ordnet og sat hår. og det kan ændres unaturligt ved sygdom (20. 31). som oplever en unaturlig ændring af sin kropsrealitet.01. og det kan være vanskeligt at håndtere. Kropspræsentationen ses som kroppens præsentation i forhold til andre og er et udtryk for vores følelser. patienten har om sin egen krop. påvirkes i en negativ retning. og også her må patienten forholde sig til en ny krop. at kroppen ikke fungerer som normalt (20). da patienten skal være tryg ved sit nye kropsideal og skal kunne forholde sig til det. at patientens kropsopfattelse har betydning og Side 34 af 53 . Hvis patienten får oplevelsen af udadtil at ligne sig selv. Den 03. Kropspræsentationen signalerer ligeledes vores billede udadtil fx i form af hårstil og tøjvalg (20. som den er. Sygeplejersken bør ved patientens ændrede kropspræsentation støtte op omkring. vilje og hensigter i et forsøg på at skabe balance til de to andre komponenter. hvilket billede andre har af patienten.Lea. uddannelse og sociale faktorer. Ligeledes kan det for patienten opleves som tab af kontrol over sin krop. at patienten bevarer sin egen personlighed og præsentation udadtil. når sundheden er i fare. fx når patienten er indlagt og bliver iført sygehustøj. opvækst. da kroppen måske ikke længere er i stand til at udfolde den seksuelle del som tidligere. Kropsrealiteten ændres igennem aldring som en naturlig del af livet. De tre komponenter i body image modellen synliggør for sygeplejersken. Ved at der bliver skubbet til patientens kropsideal. at patienten er syg. fx ved at sygeplejersken støtter patienten i at have sit eget tøj på. da det giver et stort indblik i patientens kropsopfattelse og betydning af. Bachelor om Seksualitet. vil patienten opleve sig tiltrækkende og vil stadig have en forståelse af sin seksuelle dimension. Patienten. at patientens kropsideal kan ændre sig.2014 Kropsidealet er skabt gennem personlige aspekter fx netværk. Sygeplejersken skal være på forkant og vide. kan det have indvirkning på patientens seksualitet. Samlet set kan Prices teori være en stor hjælp for sygeplejersken i at tage samtalen omkring seksualitet. 31). og det bliver synligt over for andre. Sygeplejersken bør støtte op omkring patientens ændrede kropsrealitet og skal kunne komme med nye mulige løsninger på eventuelle seksuelle problemstillinger. Ved et ændret kropsideal skubbes der til den forestilling. påvirkes patientens livsstil og fremtoning. Sker der en ændring i patientens kropspræsentation. Kropsrealiteten ses som en objektiv opfattelse af kroppen. Den negative påvirkning kan have indvirkning for patientens seksualitet. samt tidens syn på kroppen (20. Lykke & Camilla J.

og at sygeplejersken bruger patientens mulige blufærdighed og ubehag ved emnet. og samtidig skaber det et folkesundhedsproblem. Bachelor om Seksualitet. at sygeplejersken oplyser patienten vha. som består i at kunne udføre god sygepleje til det hele menneske (32). imødekommende og have forståelse for. Ved at patienten skaber en positiv kropsopfattelse af sig selv. hvilket fører os videre til næste delanalyse.Lea. der ikke er modig nok til at tage samtalen op. hvor 22-50 årige brystkræftramte kvinder tydeliggør deres oplevelse af opfattelsesforstyrrelser af kroppen og hvordan det påvirker seksualiteten. at den anden part ikke har lyst til at tale om seksuelle problemer. Sygeplejersken kan gøre brug af magten i enten en positiv eller negativ retning. hvilke konsekvenser kropsopfattelsesforstyrrelser har for ens nære relationer og sig selv (39). Ligeledes mener Graugaard. som en undskyldning for ikke at bringe samtalen på banen (12). Patientens kropsopfattelse kan have betydning for det tabu. Ifølge Sigaard indeholder seksualiteten en stor magtfaktor som sygeplejersken kan gøre brug af. anses seksualiteten som værende et tovejstabu. Sygeplejersken skal derfor være åben. Når der er en ubalance i kropsopfattelsen vil patientens få et forringet syn af sig selv og nærvær og intimitet med andre vil blive uoverskueligt og utrygt.2. Graugaard udtaler. at sygeplejersken skal bruge magten positivt og bruge det til patientens bedste uden at tage ansvaret fra denne. Ligeledes mener Scheel. Det er vigtigt.2014 indvirkning på patientens forståelse og udfoldelse af sig selv. der er i sygeplejen omkring seksualitet. Lykke & Camilla J. informationer og viden. Ud fra sygeplejerskens faglige virke. Sygeplejersken kan vælge at bruge magten til enten bevist eller ubevist. Graugaard 2012 beskriver en amerikansk undersøgelse. opnår patienten en accept af sygdommen. 10. Den 03. støttende. Undersøgelsen synliggør. at tabuet omkring seksualitet og sexliv er skadeligt for patienten. idet tabuet overskygger vigtigheden af seksualitet. sundhed og samliv (39). at patienten oplever en tryghed og får en oplevelse af sig selv som værende tiltrækkende. så patienten selv kan Side 35 af 53 . at undlade samtalen med patienten om seksualitet. at patienten skal acceptere sin nye kropsopfattelse og for at patientens skal kunne vedligeholde sin seksualitet som værende en del af patientens sundhed. at patienten og sygeplejersken fastholdes i en uholdbar mening om. kan sygeplejersken ubevist være med til at undertrykke patientens seksuelle aspekter.4 Tabu. hvilket kan bevirke.01. så seksualiteten opretholdes under indlæggelsen. seksualitet og sundhed Som tidligere nævnt. Sygeplejerskens ubevidste handling er en modsætning til sygeplejerskens egentlige ønske. Graugaard mener. at det er sygeplejersken.

at patienten mestrer sin situation og får mere livsmod. at sygeplejersken fjerner en mulig skadelig faktor for patienten og fremmer patientens sundhed. skal sygeplejersken handle problemløsende ud fra målrettet pleje. at seksualiteten er en form for ”raskhedsfaktor” som kan gavne i sundhedsfremme. Graugaard er enig med Scheel.Lea. Ved at sygeplejersken videregiver informationer og viden i en samtale. Sigaard og Scheels tankegang. skal sygeplejersken forholde sig til de to andre handletyper.2. Graugaard mener ligeledes. at det i flere sammenhænge har vist sig. Den 03. da seksualiteten kan være en beskyttende faktor for både sygdom og sundhed. Side 36 af 53 . at sygeplejersken ud fra Scheels tankegang. mindskes tabuet. hvilke rolle sygeplejersken har i at fremme patiens sundhed. skal handle problemløsende sammen med patienten. Når sygeplejersken handler ud fra den moralskpraktiske handletype. sygeplejersken besidder. Ved den æstetiske-ekspressive handletype skal sygeplejersken være til stede hos patienten og forstå patientens situation. Lykke & Camilla J. Sammenfattes Graugaard. hvor der vil blive analyseret på. Nogle patienter ser seksualiteten som et ”helle”. hvor sygeplejersken kan rumme patientens problemstillinger i et etisk perspektiv (35). at inddragelse af de seksuelle dimensioner i sygeplejen kan bidrage til. Ud fra den kognitiveinstrumentelle handletype. ledes der frem til næste delanalyse. hvis det skal være muligt for sygeplejersken at forstå betydningen af seksualiteten for patientens livskvalitet og trivsel (39). Graugaard mener.2014 være i stand til at træffe valg i sygdomsforløbet (35). samt være til stede. rehabilitering og behandling (39). Sammenfattes det ovenævnte. der ligger i sygeplejen omkring seksualitet og videregive de informationer og den viden. hvilket bevirker.5 Sygeplejerskens rolle i at fremme patientens sundhed Ifølge Scheel kan sygeplejersken handle ud fra de tre handletyper. 10. Bachelor om Seksualitet. synliggøres det. regler og bedømmelsen af nødvendig intervention. som patienten har brug for. at sygeplejerske må være åben og benytte sig af en positiv tilgang til sundhed. skal sygeplejersken bruge sin magt i forhold til samtalen om seksualitet på en positiv og konstruktiv måde. Graugaard (2012) beskriver. samt kunne rumme patientens problemstillinger via en samtale. have forståelse for patientens problem. men samtidig skal sygeplejersken sammen med patienten kunne føre en samtale. Sygeplejersken skal igennem handletyperne fremstå fejlfri og kunne kombinere de tre handletyper for at finde den bedste løsning for patienten.01. For at mindske tabuet og fremme patiens sundhed. Sygeplejersken kan bruge magten til at nedtone det tovejstabu.

Ved at samtalen føres i det private rum opnås en fortrolighed. Tillid er altid til stede. der gavner sundheden. som er ramt af unaturlig forandring. skal der være tillid mellem patienten og sygeplejersken. Bachelor om Seksualitet. for at patienten har tiltro til.Lea. at begge parter arbejder på at bibeholde denne tillid.01. Den 03.6 Delkonklusion af anden del af analysen For at sygeplejersken kan være med til genoprette patientens habituelle sundhedstilstand er det vigtigt. at sygeplejersken skal være åben for at kunne forstå seksualitetens betydning for patienten og patientens sundhed. at hun bruger sin autoritet og magt på en positiv måde. samt acceptere. Lykke & Camilla J. at patientens ændrede kropsopfattelse kan have en indflydelse på patientens seksualitet. som hun skal bruge i en positiv retning. seksuelle problemstillinger. men det kræves. Konklusion For at sygeplejersken og patienten kan samtale om seksualiteten. at samtalen udføres bedst i det private rum. Sygeplejersken bør være i stand til at kunne acceptere sin egen og patientens blufærdighed. har en forringet kropsopfattelse og derfor kan have svært ved at finde tryghed og acceptere sig selv. Sygeplejersken skal vide. at sygeplejersken ikke misbruger sin magt. Tilliden giver sygeplejersken en magt. Det er vigtigt. at sygeplejersken er opmærksom på. 11. er det Side 37 af 53 . når hun står i plejen. men også intimitet. at sygeplejersken er problemløsende og har faglig viden på området. og patienten har større mulighed for at åbne sig op for samtalen om seksualitet. Det er vigtigt. Når sygeplejersken står i plejen og skal hjælpe patienten til at genoprette en habituel sundhedstilstand. er det vigtigt. at sygeplejersken via sin intuition er i stand til at drage til det faglige skøn. lige gyldig alder. at patienten.2. Ved at være opmærksom på. at seksualitet er mere end den seksuelle akt. 10. at sygeplejersken er kompetent til at håndtere evt. og derved fratager patientens mulighed for selv at træffe de valg. så patienten i højere grad har mulighed for at genoprette sin habituelle sundhedstilstand. nærhed og ømhed. at sygeplejersken husker seksualiteten som en betydningsfuld del af livet. som værende en mindst lige så betydningsfuld del af menneskers seksualitet.2014 idet Graugaard beskriver. For at patienten kan genoprette sin habituelle sundhedstilstand. Sygeplejersken skal opfatte seksualitet som en del af det hele menneske. Det er vigtigt. Det er vigtigt. mens hun handler åbent og har forståelse for patientens situation og forsøger at handle problemløsende til fordel for patientens sundhed.

uden at hverken læger eller sygeplejersker tager en samtale omkring seksualitet. vil det på længere sigt medføre. nærhed og ømhed. dysfunktioner samt kommunikation herom på sygeplejeuddannelsen. at sygeplejen og sygeplejerskerne er mere åbne og tør tage samtalen op. der oplever at gå igennem lange indlæggelsesforløb. kropsforandringer og kunne finde og handle på de mulige løsninger. og at uniformen beskytter sygeplejersken i at udstille sin egen seksualitet. Den manglende samtale har Side 38 af 53 . kropsforandringer.Lea. Samtidig er det vigtigt. Hvis patienten opnår intimitet. 12. Det viser sig ligeledes. samt gøre brug af de redskaber. at han/hun opnår en bedre livskvalitet. hvilket vil fremme hans/hendes sundhed. Det har været ønsket med projektet at inspirere til.11) kan der rejses spørgsmål om sygeplejersker får nok undervisning i hvilken betydning seksualitet har for patienterne.01.2014 vigtigt. at patienten får mulighed for at forholde sig til evt. at seksualitet består af mere end blot den seksuelle akt. hvis sygeplejerskerne ikke har viden på området (28). Sygeplejersken bør være fokuseret på at lære ny viden og få erfaring igennem praksis. at der er et grundlæggende behov for at man optimerer undervisningen i seksualitet. Bachelor om Seksualitet. at sygeplejersken ser patienten og hans/hendes seksualitet som en del af det hele menneske. Den 03. Der er flere patientener. at sygeplejersken har en forståelse for. Perspektivering Med udgangspunkt i projektets konklusion (jf. Sygeplejersken bør være åben overfor patientens situation. har de nyuddannede sygeplejersker kun modtaget undervisning om kroppens anatomi og body image. hvilket fremmer sundheden. vil disse aspekter tilsammen danne grundlag for den bedst mulige samtale omkring patientens seksualitet. der er i forbindelse med samtale om seksualitet. der er for patienten. Som det fremgår ud fra Ulla Skræp 2007. nærhed og ømhed under indlæggelse. Hvis sygeplejersken kan se bort fra sine fordomme og seksualitet som et tabu. men ikke omkring seksualitetens betydning. Derudover bør der gives plads til. samt have forståelse for patientens evt. Hensigten med projektet er at skabe opmærksomhed omkring seksualiteten i et behandlings øjemed under indlæggelse og derved kunne fremme patienternes sundhed igennem samtalen omkring seksualiteten. men i lige så høj grad af intimitet. Lykke & Camilla J. at det er svært at opnå et større kompetenceområde. uanset alder og civilstatus. Det påpeges. Sygeplejersken bør være bevidst om sin egen seksualitet og vide hvilket betydning hendes uniform signalerer. pkt.

Det er ledelsens ansvar. mener Graugaard. Bachelor om Seksualitet. Det kan diskuteres. er ikke en Side 39 af 53 . som gør dem i stand til at kunne håndtere samtalen omkring seksualitet.2014 meget stor betydning for patienterne og deres sundhedstilstand (15). at seksualitet er en del af det hele menneske og er en betydningsfuld del af menneskers sundhed (11). på lige fod med andre sygeplejefaglige opgaver (3). der inddrages i projektet. da vi igennem en undersøgelse af patienternes oplevelse omkring samtale og seksualitet. Dette havde givet en dybere besvarelse af anden del af problemformuleringen.01. Kritisk stillingstagen til projektet Projektet er udarbejdet som et litteraturstudie. og hvordan sygeplejersken mestre dette. at her har afdelingsledelsen et stort ansvar i at sikre. der har indsamlet og nedskrevet dataene til andre formål end dette projekt og projektets problemstillinger. at der skal ske en ændring i sundhedsvæsenet. 13. ville kunne opnå en større helhedsforståelse og projektet havde været skarpere. Der er taget udgangspunkt i hermeneutikken for at finde frem til et svar på projektets problemformulering. Graugaard udtaler. Vi har igennem projektet arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger og opnået en ny forståelse af problemstillingen om samtalen omkring seksualiteten. at empirien ikke er indsamlet selv og derfor skal der ses med kritiske øjne på den empiri. om denne ændring i sundhedsvæsenet og samfundet ikke allerede er ved at ske i form af et generationsskifte. Den 03. Det vil på længere sigt give besparelser i sundhedsvæsenet og bedre behandlingsmuligheder til befolkningen (39). at Graugaard fremhæver. Det skal her påpeges. Vi kunne have valgt selv at indsamle vores egen empiri i form af kvalitative undersøgelser. da det har ulempe. Lykke & Camilla J. at det er andre. Ses seksualitet ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Litteraturstudiet skal ses med kritiske øjne. så personalet ser. at medarbejderne løbende får supervision og udvikler kompetencer på området.Lea. igennem tydning og tolkning af de enkelte dele og den samlede helhed. En barriere til dette kunne være. ville patienterne opnå en bedre sundhedstilstand og et hurtigere behandlingsforløb. at hver enkelt medarbejder har den fornødne viden og erfaring. og dermed fået et personligt og nutidigt indblik i patienternes oplevelse af samtalen omkring seksualitet. Denne nye forståelse vi har opnået. at hvis samtalen omkring seksualitet var på dagsordenen i patientpleje.

at seksualiteten og samtalen ikke kun er et område inden for primærsektoren. at samtale omkring seksualiteten. Lykke & Camilla J. har det bevirket. hvor det ligeledes ville være en naturlig proces i sygdomsforløbet. men derimod et generelt billede på samtalen om seksualitet. I projektet tages der kun udgangspunkt i indlagte patienter uden nogen specifik sygdomsgruppe. at der er blevet afskåret fra den sekundære plejesektor og ambulante forløb. i det faktum at vi tilegner os ny viden hele tiden.Lea. Det at projektet ikke kommer ind på seksuelle dysfunktioner har bevirket. at der ikke er et direkte resultat på en sygeplejeintervention for de enkelte dysfunktioner. Side 40 af 53 . men indenfor hele sundhedssektoren. Bachelor om Seksualitet. Det har haft den indvirkning. der er lukket.01.2014 forståelse. Ved at have fravalgt at arbejde med en specifik sygdomsgruppe. Dette ligger op til. som kan resultere i en ny horisontsammensmeltning. at projektet ikke er så dybdegående og ikke lægger vægt på seksualitetens indvirkninger på en bestemt sygdomsgruppe. Den 03.

Dahstrøm C.10. og Müller T. oplag.10.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-2-54-2-Fag. https://www. 14. Graugaard. http://www. C.2013 (I alt 3 sider) 13. M.int/about/definition/en/print.dsr. Sygeplejens fundament Kap.dk/Default.15.retsinformation.int/reproductivehealth/topics/gender_rights/sexual_health/en/ Lokaliseret d. http://www. http://www.2013 (I alt 13 sider) 8. L.sexogsamfund. http://www. 14. http://www.11. Sigaard. Litteratur og referenceliste 1.dk/Forms/R0710.2013 (I alt 1 side) 3.2013 (I alt 1 side) 2.11.11. København K. 36 Seksualitet s.dsr. Lykke & Camilla J. 2006 Krop.2013 Side 41 af 53 (I alt 1 side) .Lea.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-06-22-1Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx?id=144979 Lokaliseret d. 460-470 2.29. udgave 1.aspx Lokaliseret d. Schilling.dsr.html Lokaliseret d. Den 03. http://www. 96-121 Munksgaard Danmark. udgave Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (I alt 10 sider) 9.31. Bachelor om Seksualitet.10. 31.aspx?ID=26113&Action=1&NewsId=442 4&PID=153829 Lokaliseret d. H.17. http://www.denstoredanske.10.10.2013 (I alt 3 sider) 12.2013 (I alt 3 sider) 6. Zeuner grafisk A/S (I alt 47 sider) 5.sexogsamfund. København (I alt 25 sider) 10. 2011 Kræft og seksualitet – patientstøtte kræftens bekæmpelse 2.aspx Lokaliseret d.10.17._religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets _grundvilk%C3%A5r/seksualitet Lokaliseret d.aspx Lokaliseret d. 14. 2004 Mennesket psykologi s.01. sygdom og seksualitet side 9-36 1.udgave.2013 (I alt 2 sider) 7. Hans Reitzels Forlag. (I alt 27 sider) 4.aspx?ID=26113&PID=153829&Action=1 &NewsId=4206 Lokaliseret d.2013 (I alt 2 sider) 11.2014 14.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-06-24-1Sex_p%C3%A5_skemaet. 2013. http://www.dk/Sprog.who.dk/Default.who. T.

J. København (I alt 16 sider) 24. http://www. 2005 Videnskabsteori København: Munksgaard Danmark s. S.2013 (I alt 2 sider) 16. Dasys’ Side 42 af 53 . Høstrup. M. 15 Body image af Lise Bjerrum Thisted s. Esbensen. Universitetsforlaget s. 2012 Bacherlorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder s.dk/indland/ECE139381/patienter-svigtes-af-laeger-der-ikke-toertale-om-sex/ Lokaliseret d. Lykke & Camilla J. 2011 Kvalitative metoder i medisinsk forskning – En innføring 3. 181. E.42 1.01.dsr. 2002 Mennesker med kræft – sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 48-64 1. 2001 Når seksualiteten tages alvorligt Gads forlag København K. Johansen.2013 (I alt 4 sider) 15. 20.pdf Lokaliseret d. 14. Bachelor om Seksualitet. 36-54 1. B.194 Munksgaard Danmark. Birkler J. København (I alt 17 sider) 18. København (I alt 13 sider) 21. http://www. udg. L. udgave.. oplag. Nyt Nordisk Forlag. udgave. J. 3.aspx Lokaliseret d. H.2013 (I alt 4 sider) 19.dk/ser/Documents/10-143_SERretningslinjer_2010. Birkler.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-06-25-1Sex_p%C3%A5_skemaet. M. Arnold Busck A/S (I alt 270 sider) 26. 2012 Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivningen på videregående uddannelser 4. http://politiken. J. Rienecker. samfundslitteratur.12. udgave. 2.dsr. 44-45 (I alt 2 sider) 22. Glasdam. Sandhed og metode – grundtræk af en filosofisk hermeneutik Arne Jørgensen og Systime A/S.Lea. 2012 Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik s.. side 141-161 (I alt 20 sider) 27. Malterud K. S. 5 oplag Munksgaard Danmark.253-292 (I alt 40 sider) 25.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-01-95-1-Husk-at-taleseksualitet-med-patienterne.11. H.) 2009 Vurdering af kvalitative studier – VAKS. P. Kap. (et al. 15.2013 (I alt 6 sider) 17. og Holm. (I alt 224 sider) 20.11. 93-116 (I alt 23 sider) 23. Gadamer.11. udgave.2014 14. Århus s. Den 03. 2004. Etik i sundhedsvæsenet Kap 2 s.dsr. og Jørgensen. 2. Thisted. Munksgaard Danmark. http://www.aspx Lokaliseret d. oplag. Frederiksberg C. Thyness. 25. 2011.

L.2013 (I alt 5 sider) 31. Hertfordshire (I alt 13 sider) 32. C. 25. 2003 Seksualitet en omsorgsdimension s. K. Martinsen. Skræp. København ( I alt 192 sider) 34. 2002 Bak skjermbrettene – sykepleie. Dokumentationsråd s.2013 (I alt 1 side) 39. Scheel. oplag Gyldendal Norsk Forlag AS.Lea. U. 2012 Jeg tør faktisk ikke! En fokusgruppeundersøgelse af. Bachelor om Seksualitet. hvad der har indflydelse på sygeplejerskers italesættelse af stomipatienters seksualitet Institut for folkesundhed. skønnet og evidensen. oplag. udgave. udgave.cid85957 Lokaliseret d. oplag 2010. Kap.klinisk.au. http://ph. 1 (I alt 17 sider) 37.dk/arrangementer/vis-arrangement//nordjydernesseksualitet-skal-udforskes. 2010 Fra Marx til Løgstrup om etik og sanselighed i sygeplejen. Interaktionel sygeplejepraksis 3. 1.fl.ugave 1. 1-8 Den 03. m. 2004 Viden. K.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/7metter osendaldarmer2002_01. Sigaard. Price. Munksgaard Danmark. Samtalen. Munksgaard Danmark. B. Oslo Kap 6 + 7 (I alt 29 sider) 38. 1990 Body Image Nursing concepts and care s. Århus Universitet (I alt 61 sider) 29. somologi og kroppslige problemer 1. 2012 Seksualitet og sundhed Vidensråd for forebyggelse København Ø (I alt 54 sider) Samlet antal sider litteratur: 1703 sider Side 43 af 53 .pdf side 22-27 Lokaliseret d. Quinn. Lawler. København. 3-16 Prentice Hall Europe .2014 (I alt 9 sider) 28. http://www. C. udgave 4. 2012 Talking about sexuality with consumeres of mental health services. Arnold Busck A/S (I alt 88 sider) 33.01.10. Graugaard. Lykke & Camilla J. Perspectives in psychiatric care (I alt 8 sider) 30. 2. M.11. Gads forlag (I alt 163 sider) 35. ( I alt 284 sider) 36. Tavs viden og sandhed – Set i en sygeplejefaglig kontekst Forlaget Philosophia Århus C.aau. 7-95 Nyt Nordisk Forlag. J. 4. 6. Scheel. 2005. Martinsen. M.

Bilag Bilag 1. samtale. Den 03. for at sygeplejersken og patienten kan samtale om seksualitet. nursing. betydning. Lykke & Camilla J. så patienten i højre grad har mulighed for at genoprette sin habituelle sundhedstilstand? Søgeord: Engelske søgeord: Sexuality. sygepleje. Søgestrategi Søgestrategi Problemformulering: Hvilken sygepleje fordres. aging. sygeplejersken. missing quality of life. sundhed.Lea. og older adults Danske søgeord: Seksualitet. Bachelor om Seksualitet. body image. care. human sexuality. tabu.01. communication. og PLISSIT-model Søgedatabase: Søgeord: Hits: Pubmed: Sexuality nursing Sexuality nursing care Sexuality nursing communication Missing quality of life sexuality Human sexuality Sexuality and interview Sexuality and nursing Sexuality and older adults Sexuality aging 4232 4082 425 23 34600 5741 439 2626 217 Cochrane: Sexuality Nursing sexuality communication Communication of sexuality and nursing Communication about sexuality Body image Sexuality sickness Sexuality nurse 75 0 Seksualitet 835 DSR: Side 44 af 53 0 14 0 1 0 . sygdom.2014 15.

01. Lykke & Camilla J.Lea.2014 Seksualitet patienter Samtalen om seksualitet Seksualitet og sygeplejerske Plissit modellen Body image Seksualitet tabu Seksualitet sundhed Seksualitet betydning 733 402 790 18 99 200 650 372 Seksualitet Seksualitet sygdom Seksualitet tabu Seksualitet sundhed 117 59 10 63 Side 45 af 53 . Sex og samfund Bachelor om Seksualitet. Den 03.

hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt X X Kommentarer og begrundelser Der er ikke beskrevet hvordan forskerne har udfærdiget undersøgelsen og hvordan det kunne påvirke patienterne I alt point: 16 Vurdering Helt uenig ________________helt enig Troværdighed 1 2 3 4 X  Formålet er klart beskrevet  Metoden er beskrevet X  Metoden er begrundet X  Metoden er velvalgt i forhold til formålet X  Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt. Vaks . feltnoter osv. video.Lea.) X  Der er anvendt triangulering. frivillighed og anonymisering af data er overholdt. Lykke & Camilla J.Fagbladet Sygeplejersken 2007– ”Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne” Vurdering Helt uenig ________________helt enig Formelle krav  Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur 1 2 3 4 X  Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant X  Det er beskrevet hvordan informeret samtykke.2014 Bilag 2. (Helsinki deklarationen) X  Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx Datatilsyn. X  Forskningsprocessen er beskrevet X I alt point: 26 Side 46 af 53 Kommentarer og begrundelser Undersøgelsen er udført tydeligt. notater.01. Etisk komite’)  Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne X  Forskerne har beskrevet hvad man vil gøre. Den 03. Bachelor om Seksualitet. Den beskriver klart formålet og data er registreret overskueligt. .

X  Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner X I alt point: 22 Side 47 af 53 4 Kommentarer og begrundelser . X  Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen.2014 Vurdering Helt uenig ________________helt enig er beskrevet. 1 2 3 4 X  Der er beskrivelse af informanterne X  Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. X  Fundene er troværdige.01. Overførbarhed  Udvælgelse af informationer eller kilder Den 03. Lykke & Camilla J. forskeren har udviklet 1 2 3 X  Der er en beskrivelse af analyseproces X  Der er en klar fremstilling af fundene. Bachelor om Seksualitet.Lea. X  Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet X  Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne X Kommentarer og begrundelser Godt beskrevet I alt point: 20 Konsistens  Der er beskrevet en logisk sammenhæng Vurdering Helt uenig ________________helt enig mellem data og de temaer.

01. Transparens  Forskeren har beskrevet sin baggrund og Vurdering Helt uenig ________________helt enig 1 2 sine antagelser eller forforståelse.   Den 03.  Der er beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen. hvem der er inspireret til analysen). Bachelor om Seksualitet. om hans/hendes position har betydning for fundene. X  Forskeren har beskrevet. Lykke & Camilla J. X  Der er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. X 3 X 4 X I alt point: 15 Kan du anbefale denne artikel? Anbefales (> 15) 19.8 Point Anbefales med forbehold (> 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) Side 48 af 53 Kommentarer og begrundelser .Lea. om temaer udsprang af data eller om de er formuleret på forhånd.2014 Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se. X Der er en beskrivelse af.

Vaks . hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt 2 4 X X X Kommentarer og begrundelser Da det er engelsk artikel er det svært at se/læse om det helt tydeligt er beskrevet ang. godkendelser X I alt point: 11 Vurdering Helt uenig ________________helt enig Troværdighed 1 2 3 4 X  Formålet er klart beskrevet  Metoden er beskrevet X  Metoden er begrundet X  Metoden er velvalgt i forhold til formålet X  Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt.Chris Quinn. Grad Dip and Brenda Happell – “ Talking About Sexuality With Consumers Of Mental Health Services” Vurdering Helt uenig ________________helt enig Formelle krav  Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur 1 3 X  Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant X  Det er beskrevet hvordan informeret samtykke. Bachelor om Seksualitet.01. (Helsinki deklarationen)  Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx Datatilsyn.) X  Der er anvendt triangulering. frivillighed og anonymisering af data er overholdt. Datatilsynet og lign.  Forskningsprocessen er beskrevet X X I alt point: 22 Side 49 af 53 Kommentarer og begrundelser Det fremgår tydeligt hvad formålet er og der er en god beskrivelse af metoden. Lykke & Camilla J.Lea. feltnoter osv. Den 03. Etisk komite’)  Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne  Forskerne har beskrevet hvad man vil gøre. notater. video.2014 Bilag 3. .

4 X  Der er beskrivelse af informanterne X  Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. Bachelor om Seksualitet.Lea. X  Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet X  Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne Kommentarer og begrundelser Det fremgår tydeligt hvilke informationer der med. forskeren har udviklet 3 X 4  Der er en beskrivelse af analyseproces X  Der er en klar fremstilling af fundene. men uklart hvorfor det er det psykiatrien der er valgt X I alt point: 17 Konsistens  Der er beskrevet en logisk sammenhæng Vurdering Helt uenig ________________helt enig 1 2 mellem data og de temaer. X  Fundene er troværdige.  Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner X X I alt point: 22 Side 50 af 53 Kommentarer og begrundelser . X  Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen.2014 Vurdering Helt uenig ________________helt enig 1 2 3 er beskrevet. Lykke & Camilla J.01. Overførbarhed  Udvælgelse af informationer eller kilder Den 03.

 Der er beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen.8 Point Anbefales med forbehold (> 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) Side 51 af 53 Kommentarer og begrundelser . Transparens  Forskeren har beskrevet sin baggrund og Vurdering Helt uenig ________________helt enig 1 2 sine antagelser eller forforståelse. X Der er en beskrivelse af. om hans/hendes position har betydning for fundene. X 4 X I alt point: 17 Kan du anbefale denne artikel? Anbefales (> 15) 17. om temaer udsprang af data eller om de er formuleret på forhånd.   Den 03. Bachelor om Seksualitet. hvem der er inspireret til analysen). X 3 X  Der er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. X  Forskeren har beskrevet.2014 Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se.01.Lea. Lykke & Camilla J.

Lykke & Camilla J.2014 Bilag 4. Kropsideal Kropsrealitet Kropspræsentation Side 52 af 53 .01. Den 03. Bob Prices trekant. Bachelor om Seksualitet.Lea.

nr.2014 Bilag 5. Kilde: Fagbladet Sygeplejerske 2007. 6. Den 03. Side 53 af 53 . Lykke & Camilla J. Bachelor om Seksualitet. PLISSIT – modellen.01.Lea.