You are on page 1of 6

Storkommune Stvrings opsten 1803 - 1970

Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere vret offentliggjort i Stvring kommunes
lokalhistoriske Forenings jubilumsskrift i 1983

Formlet med denne artikel er at undersge, hvordan Stvring kommune opstod, og hvorfor
den geografisk ser ud, som den gr.

Sognekommunernes opsten
Landkommunerne begyndte
at tage form i lbet af 1800-
tallet. Fra 1803 skulle sognets
beboere betale penge til en
flles fattigkasse, og efter
1814 blev landboerne ogs
plignet skoleskat. Fattigkas-
sen og skoleskatten, som blev
betalt fortrinsvis af folk med
formue eller jord, dvs. i frste
Sognerdet havde blandt andet ansvar for skolen i Gravlev rkke grdmnd og lokale
godsejere, blev i frste halv-
del af 1800-tallet administreret af hver sin styrelse. Frst i 1841 opstod sognekommunerne, og
fattig- og skolevsenet blev samlet under en overordnet ledelse, de senere sognerd. Men den
nuvrende storkommunes socialforvaltning og skoleforvaltning har alts rdder tilbage til
begyndelsen af 1800-tallet, for socialforvaltningens vedkommende helt tilbage til 1803. Le-
delsen af fattigvsenet i Aarestrup - Buderup - Gravlev foretog som en af sine frste handlin-
ger en indretning af loftet p Stvring skole (nu "Kosangas" p Hobrovej) Loftet skulle bru-
ges til opmagasinering af korn til de fattige. En tredje lokal byrde var vedligeholdelsen af veje
og broer. I frste halvdel af 1800-tallet og fr blev vedligeholdelsesarbejdet udfrt af sognets
beboere. Frst efter oprettelsen af sognekommuner i 1841 blev det mere og mere almindeligt
at udlicitere arbejdet og i stedet dkke de dermed forbundne udgifter over kommunekassen.

I 1841 blev sogneforstan-


derskaberne, de senere sogne-
kommuner, oprettet. De fire
sognekommuner: Veggerby,
Snderup-Suldrup, ster
Hornum og Aarestrup s da-
gens lys. Aarestrup var den
strste kommune og omfatte-
de foruden Aarestrup sogn
ogs Buderup sogn (med
Stvring og Srup) og Grav-
lev sogn, rsagen til, at den
kommunale inddeling i 1841
blev, som den blev, var den
kirkelige inddeling i pastora-
Sogneinddelingen tilbage fra middelalderen l til grund for de
ter. Pastoraternes grnser
ny sognekommuner. Her tegning af Buderup Kirke
blev ogs sognekommuner-
nes; grnser med rdder helt
tilbage til middelalderen.

1
Sogneforstanderskabet, de nye sognekommuners ledelse, kom til at best af sogneprsten,
lodsejere med mere end 32 tnder hartkorn samt 4 - 9 personer valgt af mnd med mere end 1
tdr. hartkorn. De blev sat til at trffe beslutninger i vej-, skole- og fattigsager, og forhand-
lingsprotokollerne fra sogneforstanderskaberne er fyldt med disse sager.

Sogneforstanderskabet i en af de strste sognekommuner i Himmerland, nemlig Aarestrup,


blev bl.a. ledet af en Niels Krabsen. Mderne blev ofte holdt i Gravlev skole. I 1864 sgte
man indenrigsministeriet om at mtte blive opdelt i tre selvstndige sognekommuner: Aare-
strup, Buderup (Stvring - Srup) og Gravlev. Ministeriet afviste ansgningen med den be-
grundelse, at de tre kommuner ville blive for sm, men man ville godtage en opdeling i to:
Aarestrup og Buderup - Gravlev. Kommuneadskillelsen trdte i kraft pr. 1/1 1866. Kommu-
nearkivet med sager helt tilbage til 1803 skulle overtages af den strste sognekommune, Bu-
derup - Gravlev. Derimod blev kommunekassen delt, og der blev gjort status over fattig-
lemmer: 9 i Aarestrup, 11 i Buderup og 20 i Gravlev. Antallet af fattiglemmer i Buderup -
Gravlev kommune var efter kommunedelingen i 1866 forholdsvis stort, og udgifterne tilsva-
rende store.

ret efter, i 1867, blev sogne-


forstanderskaberne i land-
kommunerne erstattet af sog-
nerd, og bl.a. prstens ind-
flydelse i kommunale anlig-
gender blev mindsket. Samti-
dig blev fattigskatten, skole-
skatten og pligten til at delta-
ge i vedligeholdelsen af kom-
munevejene samlet i en afgift:
ster Hornum fattighus fra 1901 kort fr det blev raget ned i Kommuneskatten, som sogne-
1964 rdet herefter opkrvede.
Kommuneskatten blev lige-
som tidligere fattig- og skole-
skatten fortrinsvis opkrvet
hos familier med formue og
jord, d.v.s. grdmndene.
Sognerdsmderne i eksem-
pelvis Buderup - Gravlev blev
afholdt hos de skiftende sog-
nerdsformnd bl.a. hos
godsejer-forpagter Vallentin
p Buderupholm og Christian
Christensen i Stvring Vand-
mlle (over for BP-tanken i
Stvring) eller p skolerne.
Efterhnden voksede den
kommunale administration,
arbejdsopgaverne og servicen
liges. I 1895 vedtog man i
Buderup - Gravlev iflge for-
Alle beslutninger blev ombyggeligt frt ind i sognerdets protokol. Her en handlingsprotokollen "at an-
side fra ster Hornum sognerds protokol fra 18. maj 1893 skaffe til opbevaring af kom-
munens dokumenter og regn-

2
skaber et brand- og dirkefrit skab". Tre r efter vedtog man at yde hjlp til sogerdsforman-
dens arbejde, kr. 217,20. Frst efter 2. verdenskrig opfrte man i flere tempi kommunekonto-
ret ved Hobrovej p et areal, hvor der omkring 1900 endnu l en smededam. Kommunekonto-
ret blev i 1970 overtaget af storkommunen.

Stvring som hovedby


Jernbanen kom til Stvring i
1869, men det var frst efter
1880, at stationsbyhuse be-
gyndte at skyde op langs
Jernbanegade. Srup havde
hidtil vret den strste by i
Buderup - Gravlev sogne-
kommune, men blev overhalet
af Stvring efterhnden som
stationsbyhuse skd op vest
for stationen. De mange til-
Jernbanegade i Stvring fr 1882 flyttere, som kom til den spi-
rende stationsby, var "drlige"
skatteydere, da skatten helt op til 1903 blev fastsat efter formue og tdr. hartkorn. Stationsby-
beboerne havde som regel kun en lille formue og kun lidt jord og betalte derfor nsten ingen
kommuneskat.

M.h.t. socialudgifter betd stationsbydannelsen ingen forgede udgifter for Buderup - Gravlev
kommune fr 1900. Omkring rhundredskiftet var ca. 87 % af beboerne i Stvring stationsby
tilflyttere, og de var forsrgelsesberettiget i deres oprindelseskommune. M.h.t. skoleudgifter
mrkede grdmndene i Buderup - Gravlev sognerd derimod, at Stvring stationsby vokse-
de. Det blev ndvendigt i 1880 erne at nedlgge den strtkte skole (nuvrende "Kosangas"
p Hobrovej) ved den gamle Stvring landsby. En strre med to lrere blev anlagt, hvor nu
Bavnebakkeskolen ligger, dvs. nr det sted, hvor stationsbyhuse skd op, (Jernbanegade).

Frst fra 1903 fik Buderup -


Gravlev kommune vsentlige
indtgter fra stationsbybebo-
erne. Skattereformen dette r
betd, at hartkornsskatten og
tienden blev aflst af ejen-
domsskyld, formue- og ind-
komstskat. Derved kom
grdmndene, der hidtil hav-
de betalt de fleste skatter, til
at slippe billigere, og byboer-
ne blev beskattet tilsvarende
hrdere. Men skattereformen
betd ogs, at byboerne fik
Buderup-Gravlev sognerd 1913-17 strre indflydelse p kommu-
nevalgene efter 1903. Manu-
fakturhandler Mads Madsen fra Jernbanegade 23 (nuvrende "Dixie"), blev den frste bybo
indvalgt i Buderup - gravlev sognerd. Partiopdelingen ved kommunevalgene kendte man
endnu ikke, og han opstillede derfor ikke for noget parti, men han var medlem af socialdemo-
kratiet. Sognerdet valgte ham ret hurtigt til kasserer og i 1909 endog til sognerdsformand.

3
Frst i 1909 med den kommunale valgreform, som indfrte lige valgret for alle indbefattet
kvinder og tyende, fik handlende, hndvrkere, husmnd og arbejdsmnd indflydelse i for-
hold til antallet af personer. I 1920'erne, mske lidt fr, lykkedes det socialdemokratiet at ind-
vlge et medlem i sognerdet i Buderup - Gravlev. Nsten samtidig fik Borger- og Hnd-
vrkerforeningen i Stvring ogs et medlem i sognerdet, men 7 ud af 9 sognerdsmedlem-
mer var venstremnd. Byboernes indflydelse var derfor begrnset.

Kredse i Borger- og Hndvrkerforeningen i Stvring flte sig i mellemkrigstiden underre-


prsenteret i sognerdet og stttede vistnok et forslag om at dele Buderup - Gravlev i to
kommuner: Buderup og Gravlev. Byboerne, der nsten alle boede i Buderup sogn, ville f
meget stor indflydelse p sammenstningen af et sognerd, der kun skulle dkke Buderup.
Borger- og Hndvrkerforeningen, der reprsenterede en stor del af byerhvervene i Stvring,
kmpede ofte en hrd kamp med grdmndene i sognerdet. I 1920'erne kmpede forenin-
gen for forbedringer i stationsbyen: Kloakering, brolgning, opstning af gadeskilte, vejfor-
bedringer m.v. Sognerdet sad til tider meget hrdt p pengekassen og var f.eks. meget tilba-
geholdende med kloakering i Jernbanegade i 1920'erne.

Samtidig med at Borgerforeningen i Stvring fik gennemfrt mange af sine mrkesager i


1920'erne og 30'erne, og Stvring dermed mere og mere kom til at ligne en rigtig by, fortsatte
byen med at vokse. Mange andre stationsbyer stagnerede i mellemkrigstiden bl.a. som flge
af privatbilismen. Stvring l imidlertid ved to landeveje, og byvksten fortsatte, hvorved
Stvring fik form som en korsby. Det var dog frst fra slutningen af 1950'erne, at Stvring
oplevede det store byggeboom, hvor parcelhuse skd op. Fra 1960 til 70 voksede Stvrings
indbyggertal med 75 %, og byen fremstod i slutningen af 1960'erne, hvor man diskuterede
kommunalreform, som en by med ca. 2400 indbyggere.

Kommunalreformen 1970
I slutningen af 1960'erne diskuterede man dannelsen af storkommunerne. Debatten var ofte
meget flelsesladet, og blgerne kunne g hjt. I maj 1968 forel en skitse over storkommu-
ner i Nordjylland. Skitsen foreslog bl.a. en sammenslutning af de fire gamle sognekommuner:
Veggerby, Snderup - Suldrup, Aarestrup og Buderup - Gravlev. - ster Hornum kommune
forhandlede med to andre sognekommuner: Ellidshj - Svenstrup og Ferslev - Dall - Volsted
med henblik p en fusion med Svenstrup by som Centrum. Disse forhandlinger blev torpede-
ret af Folketingets kommunalreformkommision, der med en folketingsbeslutning i ryggen
meddelte ster Hornum og de to andre kommuner, at de alle tre skulle afst de nordlige omr-
der til lborg storkommune. Mod syd blev Ellidshj og ster Hornum-omrderne derimod
stillet frit.

En vejledende afstemning blandt vlgerne i Ellidshj juni 1969 faldt overraskende ud til for-
del for en tilslutning af Ellidshj til Stor-Aalborg. Ellidshj - Svenstrup sognekommune fulgte
Ferslev - Dall - Volsted, de gik udelt ind i lborg storkommune. Ellidshj-omrdet havde
flere ventet ville tilslutte sig Stvring storkommune, hvorved denne storkommune var blevet
en geografisk mere afrundet enhed. Mske skyldes Ellidshjs valg, at de fire sognekommuner
Veggerby, Snderup - Suldrup, Aarestrup og Buderup - Gravlev ikke kunne blive enige om
storkommunens centrum. Bde Srup og Hjedsbk var p tale. Var Stvring by blevet udpe-
get p et tidligere tidspunkt, havde Ellidshj mske sgt fllesskab mod syd. I stedet var El-
lidshj med til at gre lborg storkommune strre, end man fra planlggernes (staten og am-
tet) side oprindelig havde tnkt sig.

Sognerdet i ster Hornum, hvor Peter Kvist var formand, valgte at g andre veje. Ganske
vist var man tvunget til at afst Godthb-omrdet til lborg, men ster Hornum-delen valgte

4
sognerdet at tilslutte Stvring storkommune. Den 11. juni blev dette meddelt statens kom-
munalreformkommision.

Frst efter sognerdet fra ster Hornum indgik i forhandlingerne med de fire andre sognerd,
som skulle danne Stvring storkommune, blev storkommunens administrative center udpeget.
ster Hornum pegede p Stvring by, hvilket var afgrende. Storkommunen overtog den 1.
april 1970 den nedlagte sognekommune Buderup - Gravlevs kommunekontor ved Hobrovej i
Stvring.

Kommunenavnet var selvflgelig ogs genstand for debat. "Hjedsbk" blev bl.a. foreslet,
men i sommeren 1969 opererede man fra officiel side med navnet "Snderup - Stvring". In-
denrigsministeriet afviste imidlertid dette dobbeltnavn, af "Stvring kommune" blev som be-
kendt navnet, opkaldt efter den strste by i kommunen.

Konklusion
Stvring by - oprindelig en lille landsby mindre end eksempelvis Srup - begyndte for ca. 100
r siden at vokse. Efterhnden blev det en stor by, en stationsby, der pga. sin strrelse blev
udpeget til administrativt centrum for storkommunen og tillige gav kommunen navn.

Den kommunale administrati-


on kan spores tilbage til 1800-
tallet, for fattigvsenets ved-
kommende endog helt tilbage
til 1803. De gamle sognerd
inddelte deres opgaver i fat-
tig-, skole- og vejvsen. P
kommunekontoret i Stvring
gr man i dag liges, ved at
opdele administrationen i so-
cialforvaltningen, skole- og
kulturforvaltningen samt tek-
nisk forvaltning.

Grnserne for den nuvrende


storkommune blev fastlagt i
juni 1969. De fire: Veggerby,
Snderup - Suldrup, Aare-
strup og Buderup - Gravlev
Kommunekontoret blev bygget i forlngelse af plejehjemmet i indgik i deres helhed i stor-
Stvring kommunen. ster Hornum
indgik kun med den sydlige
del. Stvring kommunes grnser er med undtagelse af grnsen til Godthb-omrdet de gamle
sognekommuners grnser, dvs. grnser med rdder i den kirkelige inddeling i sogne og pa-
storater. Stvring kommunes grnser er med andre ord nsten alle fra middelalderen. Kun
dele af nordgrnsen er ny, fra 1969-70.

Kort sagt: Stvring kommune fra 1. april 1970 har kun fungeret i en kort rrkke, men kom-
munens historie gr langt tilbage i tiden. Eller sagt p en anden mde: For at forst nutiden er
det ndvendigt at sge tilbage til fortiden.

5
Kilder
Forhandlingsprotokoller fra sognekommunerne.
Aalborg Amtsrdsforhandlinger 1845 - 1906 (trykt).
Aalborg Stiftstidende 1969.
Interview med borgmester Peter Kvist, 1983.
Stvring Stationsby v/ Jan Bak Harder.
Lokalhistorisk Arkivs billedsamling.