Løsningsforslag MatB Juni 2014

Opgave i (5 %)

a) Bestem en ligning for den rette linje I, der indeholder punkterne P(—2.4) og

Q(4,l)

Løsning:

Da de to punkter er givet kan vi beregne hældningen på følgende måde:

Y2 Y1
cx =

1—4 —3 I
4—(—2) 6 — 2

Linjes ligning findes vha. føælgende, da vi kender hældningen og et punkL

= — ‘4 + q

Skæring med y-aksen er:

I +2 = i,’ q = 3

Nu indsættes de kendte størrelser i linjes ligning I:

/ :y= —x+3
Opgave 2(5 %)

En funktion [er givet ved: fC) = 2
ln(x ± I) + lv

a) Beregn f’(l).

Løsning:

a) Vi kan hurtigt konstatere, at funktionens delinitionsmængde er alle reelle tal,

dvs. D,n[ = I?

Føl at linde den første afledede skal vi bruge kædereglen som anvendes i

forbindelse med at differentiere sammensætte funktioner. Der er to udgavcr af

selve reglen og man frit kan vælge hvilke af dem man er interesseret i at bruge.
(ly — dv thi
— du dx
(f(g(x)fl’ = f’[(x)) g’Ç)

Vi starter med at omskrive funktionen

f(x) = 2 + l)+ 2x
ln(x

f(x) = ln(ti) + lv

l;i(u)

-i- I lv

f’(x) = 2s+2

f’(x)= , +2
x-+I
Vi indsætterx= Ii den afledede funktion
‘I
[‘(l)=
l-+I:+2=3

7
Opgave 3 (5 %)

I en retvinklet trekant ABC. hvor vinkel C er ret, er LA = 60° og c= 8.

a) Bestem længden af siden b.

Løsning:

a)Vi skitserer trekanten vha. GeoGebra

.4

c

Ud fra trekantens givne værdier kan vi beregne vinkel B. dvs. ZB = I8o° —

(60° + 90°) = 30°

sin(B) -

c

sin(30t) =

b = 8 sin(30°) = 80.5 = 4

Llængden af siden b er:

b = 4

3
Opgave 4 (5 Wc)

a) Løs ligningen: 3 — = x —

Løsning:

a)

Vi konstalerer først, at grundmængden er alle reelle tal undtagen nul, dvs.

G=R\{O)

Løsningsmængden lindes ved at samle x’erne på den ene side aflighedstegnet

4
3+1 =v±

x 4
4=-+-
I .v

Den mindste fællesnævner er x

x x I 4
4=--+-’-
.v I I x

2 +4
.v

Nu kan vi gange over kors

=
+4

Eller skrevet på en anden måde:

— 4x + 4 = 0

Vi løser denne andengradsligning ved at beregne disikriminanten:

4
c/ = 2
b — 4ac

—4.14=16—16=O
2
d=(—4)

Da 4 = 0 er der en løsning.

H4)
2a 2 —

Løsningsmængden bliver:

L={2}

Opgave 5(5 %)
a
a) Reducér følgende udtryk:

Løsning:

a)

w
(a3)2

(73•2

6

a

5
Opgave 6 (20 %)

En funktion f er givet ved: f(x) =

ti) Bestem detinitionsmængden forf

b) Bestem monotoniintervallcrnc For Funktionen [.

e) Bestem koordinatsæliene til eventuelle ekstremumspunkter.

d) Bestem en ligningfor tangenten til grafen forf. i punktet P(0,f(0)).

Løsning:

ti) Vi skal sikre os at man ikke kommer til at dividere med nul. Derfor

x I Ø0 x $0

Altså defntionsmængden er

Dinf=R\{ I

b) Monotonintervallerne lindes ved at sætte den alledede funktion til nul.

1(x) =
x —

Vi bruger en af de følgende regler

xi du di
d(—) — —

i’ — dx dx
dx i’

1’ (x) gÇ) .
i (x) f(x) g’(x)
- .

(-)
g
=
(g(x))

Hvis vi bruger den første regel skal vi skrive funktionen på følgende måde

6
f(x) = =
x—I i’

- du
II = = = Ly’

i di
v=x-l=v =—=l
clx

= d() = (x — I) e’ _eX.
Ltr (x I)—

.v. — — e’ r’(x— 2)
= (x- j)2 = (x- 1)2

Nu skal vi beregne f’(x) = 0

—2)

(x- 1)2 -

Ganges over kors

e’(a—2) 0
(x— 1)2 —

e(x 2). I = 0 (x— i?

—2) = 0

Vi kan bruge GeoGebra Solve kommandoen

SOl (x— 2) = Oj giver {x = 2}

Eller kan vi også løse ligningcn vha. nulreglen på følgendc måde:

eX=OV(x_2)=0

= 0 er i hvert fald aldrig sand, prøv solve igen som giver tom mængde.

7
(3- 2)=O=*x=2

Tallet .v = 2 deler Cortegnslinjen i to dele

—2 —l I 2
s •
f(æ) — — -

f(x)

THi,,

Ud Ira ovenstående kan vi konstatere al;

funktionen er aftagende i i —; I [og] I;2 og voksende i j2;oo[

Funktionen er skitseret

f —2 —2 —,

-10

-Is

8
c) Koordinatsæltet til den likale minimum lindes ved at indsættes = 2 i funk

tionen for finde y-værdien.

=
f(2) =
= 2—

Koordinatsættet til lok. min er (x.y) = (2,7,39)

d) Tangentligning i punktet P(O.f(O))

Hældningen i punktet s
0 = 0

Dvs. punktets koordinater

= P(0.—l)

e°(0 — “\ —‘

2
(0_l) I —

Vi kan nu indsætte de kendte værdier i formlen for tangentligning

y — fG) = j’(.q))(x —
)
0
x

y—(—l) = -2C—0)

Tangentligningen blik’er

‘v+ I = —lu

v=—2x—I

9
Opgavc 7(5 %)

En funktion f er givet ved: [(x) = 2 + bu— I, hvor b er et tal.
x

I punktet P(2.f(2)) har grafen forf en tangent med ligningen: y = 6x —3.

a) Beregn b.

Løsning:

a) Tangentligningens hældning aflæses til 6. Denne hældning må være lig

med den afledede funktionsværdi

for x = 2.

Vi finder den afledede funktion sætter denne lig med tallet 6

f’(xo) = 2 xo + b

6 = 2•2 + b

6=4+h=b=2

Opgave 8 (15 %)

Ved måling af en bestemt størrelse er følgende resultater fremkommet.

Observation 0—5 5—lO 10—15 15—20 20—25 25—30

‘HvppigIzed0 4 6 4 8 6

a) Bestem de kumulerede frekvenser og tegn sunkurven.

b) Bestem kvartilsættet for resuhatfordelingen.

c) Bestem hvor stor en procentdel af observationerne, der højest var på 12

minutter.

I0
Løsning:

a) og b)
Grupperede observationer Deskriptarer
Interval Kvartilsæt
Bokspiot
Fra Til Hyp. FreIwen Kumuleret Mindste 0
0 5 4 17% 17% Nedre 6,429
5 10 7 29% 46% Median 10,56
10 15 9 38% 83% Øvre 13,89
15 20 2 8% 92% Største 30
20 25 1 4% 96% ernIicgi Fraktil

25 30 1 4% 100%
0 5 10

Middeltai 10,83
Spredsin 6,067 100%
r — - —

I Etterner4% Histograrn
75%

50%

25%

0%
0 5 10 15 20
Observationer

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30
Observationer

c) 12 min aflæses til ca. 61 %

Opgaven kan ogsû loses vha. GeoGebra ved først at indsætte følgende tabel

ind i regnearket

II
0

5 17

46

15 83

20 92

25 96

30 100

Bagefter vælges create polyline og der laves følgende graf som løsning

120

i:

0 = (12. 6DB)
/

15

6.38 10.54 13.92
-20

12
Opgave 9(15 %)

På figuren er vist graferne for tre forskellige rksponentielle udviklinger af typen:

f(x) =

‘3

a) Bestem hvilken afde tre Funktioner, der har den største, henholdsvis mindste

værdi af tallet ci.

b) Bestem hvilken af funktionerne Ii og j, der har den største &doblingskon

stant.

Om en andeneksponentiel udvikling g oplyses, at g( 10) = 12 og fordoblingskon

stanten T
2 = 4.

e) Bestem g(2).

Løsning:

a) Vi ved al følgende gælder For eksponentielle udviklinger:

a> I voksende eksponentiel udvikling

0< ci < I aftagende eksponentiel udvikling

13
Ud fra disse kan vi konstatere at den mindste a-værdi må svare til [ing

største .f2

b) Fordoblingskonstanten er:
1,i(2)
Ti=
lii(a)

Største fordoblingskonstant hetyder mindre a-værd, derfor har J mindste at—

værdi.

c) Bestemmelse afg(2) nir vi kender g( 10) = 12 og T = 4
ln(2)
=
2
T
ln(a)
Iiz(’)
In(a) = 0.173
= In((a) =

/n(a) = 0.173

= e° 173

a= 1.19

Eksponentiel udvikling:

g(x)=b•n’ogvi kenderg(IO= 12

Indsættes disse

12 = b .

Isolers b
I’
— =2.11
I 191(1
g(x) = 2.111.19’

g(2) = 2.11 jJ92 = 2.99

14
Opgave 10(15 %)

En en trekant ABC er /A = 70°, b = 10 og længden af medianen fra vinkel B på

siden b er

= 6. Medianens fodpunkt på siden b kaldes ti!.

a) Beregn længden af siden c.
b) Beregn længden af højden fra C.

c) Beregn/B i trekant ABM.

15
Løsning:

a) Vi skitserer trekanten vha. GeoGebra p fø’gende måde:

i?

N
L.

At

Længden af siden c lindes vha. cosinusrelation ud fra trekanten ABM

c12 = 2 + (.2
b — 2bc cos(A)
.

62 2
+
=5
— c
25’ccos(70)

Det giver en andengradsligning

(• —3.42 .c— II =0

2
SoIi’e[u — 3.42 u— 11 = 0) giver

(c = (((-2) * sqrt(2 IS!)) + 43)! 25, c = ((2 * sqrt(2 181)) ÷ 43)/25)

Det kryptiske resultat er i virkeligheden c = —2.Ol6eIler c = 5.45

Da kengde ikke kan være negativ vil lægden u være facit, dvs. r = 5.45

Grafregneren giver følgende

16
2
Soli’e(r — 3.42 c — II = 0. c) giver c = —2.02 art = 5.44

b) Længden aF højden fra C. dvs /i bestemmes

Ud fra den retvinklede trekantANc

I’r
sin(A) = —

I0

= 10 sin(70°) = 9.40

c) Vinklen B ud fra trekanten /IBM bestemmes vhs. sinusrelationer

sin (70°) — sin (B)
6 5

Ganges over kors

5 sin (70°) = 6 sin (B)
.

Vi isolerer sin(B)

= vin(70°)
sin(B) = 0.7831

= sin ‘(0.783 I)

ZB = 51.54°

Opgave 11 (5 %)

En funktion [er givet ved: [(x) = 3

a) Bestem den omvendte funktion 1
f

17
Løsning:

Betingelsen Ibr at linde den inverse funktion er injektivitel. dvs

Diuf = Viuf

Viuf = Dmf

Vi skitserer funktionen vha. GeoGebra

Aflæses ud fra figur følgende

Dinf =]O;co[= Viuf

Viuf = R = Dnif

Da funktionen er injektiv kan vi konstruere den omvendte funktion ved at

ombytte x med i

y = 1(x) = 3.

)
1
x=31n(

18
5

7

e og Iii ophæ ver hinanden da de er hinandens omvendte

= 2 eiX

‘9
Løsningsforslag MatB Juni 2013

Opgave 1(5 %)

Et andengradspolynornium er givet ved: [(x) = — 4x ÷ 3

a) Bestem koordinatsæuet til toppunktet for parablen givet ved grafen for f

Løsning:

a)

f(x) = — 4x *•• 3

T(_;_)hvorD=B2_4AC

D = (_4)2 —4 I 3 = 4

44
T(-;-) T(2;-l)

Opgave 2(5 %)

Et rektangel har sidelængderne 3 og 4.

a) Bestem længden af rektanglets diagonal.
Løsning:

a)

4%

4%
‘4

‘4

‘4

‘4 r
(13 4%

‘4

‘4

‘4
4’

‘4
4%

b=4

‘7 7 7
= w + Ir

= 2+
Va /,2

c= 132+42

c =

Opgave 3 (5 %)
x-f-1 3—x
a) Løs ligningen: —b—
=
Løsning:

a)
I 3 —x

24

4(x+ 1) = 2(3 —x)

4x+4 = 6—2v

4x + lv = 6—4

6x = 2

Opgave 4(5%)

Grafen for funktionen 1(x) = har en tangent med hældningskoefficieni

a) Bestem en ligning for denne tangent.

Løsning:

a)

f(x) = = f’(x) =

f’(x)
=

42

3
2•4=4

v=4

= [‘(i) =

Y f(x) = f’(x) = (x -

y-f(4) = f’(4)(x-4)

f(4)= v’=2

y—2= (x—4)

—2 = —

= + I

Opgave5(5 %)

Funktionerne fog g er givet ved forskrifterne: f(x) = in4x —5) og g(x) = 4x+2

at) Bestem definitionsmængden for den sammensætte funktion: (fog)(x) =

f(g(x)).

Løsning:

at)

4
/(x) = lii ( x —5) Dmf =]IO: { Vm[ = R

&v—5>Ox>5x >10

g(x)=4v+2 Dnig=R Ving=a

f((x)) = 1i4(4x+2) —5) = !ii(2x+ I —5) = ln(lv—4)

Vi undersøger først om f(g(x)) og Vuig Dmf og konstaterer at det ikke er

tilfældet. Dvs, at vi er nødt til at indskrenke definitionsmængden. ved at se på at

x> 10 for funktionen f

g(x) > 10

4x+2> 10

4v> 8

.t> 2

D,n(fog) =j2:[

Opgave 6 (10 %)

To funktioner fog g er givet ved: f(x) = 2x+ 5 og g(.v) = 2 + 6x— 1.
2x

a) Bestem g() og løs ligningen f(x) = 3

b) Bestem koordinatsættet til hvert af skæringspukterne mellem graferne for
de to funktioner.

5
[øsning:

a)

g(x) = 2 ± 6x
2v —

g()=2()2+6(4) I=

f(x) = 3

fÇv) = lv + 5 = 3

lv = —2

-

-

L={-l}

b)

Vi starter med at skitsere grafen for de to funktioner og aflæse skæringskoor

dinaicrne pfl følgende rnhde:

6z—1

-b

6
Vi kan også beregne skæringspunkterne ved at sætte de to funktioner lig hi

nanden:

f(x) = g(x)

2x+5 = 2x
±
2 &r— I

2x2 + 4x — 6 = 0

Vi løser denne andengradsligning ved Først at linde diskrirninanien:

D =B2_ 4AC

D = 42 —42 (—6)

D = 16 ± 48 = 64 > 0 altså der er to reelle rødder.

—4-

—4+8
I
4

Disse x-koordinater indsættes i den ene af funktionerne for at bestemme de

tilhørende y-koordinater:

f(—3) = 2 (—3)+ 5 = —6 + 5 = —

[(I) =2• 1+5=2+5=7

Koordinaterne til skæringspunkterne mellem de to funktioner:

A(—3.—l) ogB(l.7)

7
Opgave 7(15 %)

Om tirkanten ABCD oplyses, at /8 = 78°, /D = 90°, IABI = 4,3. IBCI = 9, I og

ICD = 6. I

a) Bestem længden afdiagonalen AC.

b) Bestem længden af siden AD.

c) Bestem ZC.

Løsning:

a

Vi skitsérer firkanten vha. GeoGebra:

9.1

a) Vi bestemmer diagonalen IACI vha. cosinusrelationen:

2
AC = 2 +BC
AB 2 — 2A8 BCCas(B)

AC=V4,32+9,12_2.4,3.9.J.cos(780)=9,22

b) Bestemmelse af siden IAD

8
Her kan vi umiddelbart bruge den Pythagoræiske sætning da trekanten ACD

er reivinklet dvs. ZD = 90°

2
AC = 2 + CD
AD 2

2 —CD
2 =AC
AD 2

AD = 2
VAC — 2
CD

AD= 2 6. 12 =6,92
9,22
+

c) Vinklen ZC

1 vha. eosinusrelatiocnen:
Først beregnes vinkel C i trekanten ABC, dvs ZC
9.222 +9.12 _432
— 22
.AC +BC —AB
2 -

1
ZC = CDS I ) = CDS ( ) = 27.14
2ACBC 29.22•9. I

2 vha. tangens i en
Dernæst beregnes vinklen C i trekanten ACD,dvs. ZC

retvinklet trekant:

= AD = 92
IanC-, 2
ZC = 48.60

1 og
Hermed bliver vinklen C summen af C 2
C

ZC = 1 + ZC
ZC 2 = 27.14° +48.60° = 75.74°

Opgave 8 (20 %)

En funktion jer givet ved: f(.v) = +

a) Bestem definitionsmængden for f.
b) Bestem det interval hvor f voksende.
c) Bestem koordinatsællet til funktionens lokale minimum.

d9 Bestem en ligning for tangenten til grafen forf i punktet P( — I, — I )).

9
Løsning:

a) Vi skitserer grafen for funktionen vha. GeoGebra

Deilnitionsmængden af funktionen bliver følgende du man ikke kan dividere

mcd nul:

Dnif = R\O

b) Bestemmelse at det interval hvor funktionen er voksende:
Vi bestemmer først funktionen differentialkvotient og sætter denne til nul.

7
f(x) = +i

2
f’(x) = 2x -

Løses denne ligning vha. solve fås:

3 —2
sofve(2x = 0 .x) som giver .v = I

Vi tegner følgende tabel over fortegnsvariationen for den afidede funktion

l0
Og konstatere at funktionen er aftagende ij — o;O[ujO; I [og voksende i ] I ;oc[.
Funktionen er ikke delinerel fors = 0.

c) Koordinatsættet til funktionens lokale minimum

Findes ved at indsættes = i i den originale funktion for at finde den tilsvarende

y—værdi:

f(l)=I2±=3

Koordinatsættet til den lok, minimum er altså: (1,3)

cl) Tangenten til grafen forf i punktet P(— I .f(— I))


f(s) = f’(xo) (x — 50)

-j(-l) =f’(-l)(.v- (-I))

j(— 1) = ( 1)2 ± =

f’(-l) = 2 (-I) =
-

(1?

Indsættes disse i tangentligningen fås:

yHfl —4(x+ I)

y+I =—4s—4

y = —4x —5

II
Opgave 9(10 %)

I tabellen ses karakterfordelingen ved en rnatematikprøve.

Karakw —3 0 2 4 7 10 12

Hvppighcd 0 4 6 4 8 6 3

a) Udregn middelvterdien for karakterfordelingen.

b) Bestem kvarulsættet og tegn et bokspot for karakterfordelingen.

Løsning:

a) Middelværdien kan beregnes ved at addere produkterne af de givne karak
terer og deres hyppighed, ror derefter at dividerc mcd det samlede antal observa

tioner:

(—3.o)+(O.4)+(26)+(44)+(7.8)+(IO.6)+(123)
11= = =58l

b) Kvartilsættet og boksplot

Vi bruger GeoGebra til at beregne kvartilsættet ved at skitsere boksplol.

LJH
Q.-W

Opgave 10 ( 10 %)
13 52
En funktion jer Eivet ved forskriften: f(.v) = ÷ —

± 3x+ 5
4 i 2

12
a) Gør rede for, at grafen for [har to vandrette tangenter.

b) Bestem tallet a sùledes. at ligningen [‘() = 2 •a •x— lhar løsningen .v =-4

Løsning:

a) Inden vi hnder vandrette tangenter skitseres funktionen

r 1
r x
.
5
+.j--

Vi skal gøre rede for, at grafen for [ har to vandrette tangenter vad at sætte

funtionens første alledede til nul på følgende måde:

= 57
fÇv) + — .r + 3x +5

f’(x) =
+ — +3 = x +x
2 — 5x + 3

Solve giver følgende:

3 +x
SOl)’L’[X 2 —5x+3 = 0] {x = 1, x= —3]

To af skøringspunkterne er sammenfaldende derfor har funktionen [vandrette

tangenter i .r = I og x = —3.

13
b) Vi skal bestemme tallet a således at ligningen [‘(x) = 2ux— I har løsningen

= —4

Vi kender således løsningen til ligningen derfor er det jo oplagt at indsætte

løsningen til ligningen:

f’(—4) = 2a(—4) — I = —8a —

Den første afledede af funktionen med .v = —4 skal være lig med ovenstående,

dvs.

f’(x) = 3+
.v — 5v + 3

(4)3 + (4)2
— 5(—4) + 3 = —8a —

—64+16+20+3= —8a— I

25; Su—I

a=3

Opgave 11(10 %)

En funktion [er givet ved forskrifien: [(.v) = ) + 111(51).
2
Iii(v

Funktionen kan skrives på Formen f(x) = a InÇ) ± b. hvor a og b er konstan

ler.

a) Bestem konstanterne ci og b.

b) Bestem en ligning for den tangent til grafen forf, som er vinkelret på linjen
givet ved ligningen:3v + x = I.

14
Løsning:

a) For at bestemme konstanterne a og b, omskrives forskrifteen ved at anvende

følgende logaritmeregler

In(a) + ln(b) = fn(a b)
.

= i, ln(a)

f(v) = In (2) + In (5v)

f(x) = 2 5x)
InGv .

f(x) = ln(5xj

1(x) = 3. ln(5x)

[) = 3. In(x) + lsi(5)

= 3. In(x) + 1,61

Man kan nu tydeligt se af ovenstående, al ti = 3 og b = 1,61

b) Tangentligningen som er vinkelret på 3+x = I bestemmes.

Først skal vi finde den første alledede af funktionen f(x) = 3 Ini) ± 161

som er et udtryk for hældningskoefflcienten for funktionen:

=

Dernæst skal vi finde tangentligningengs hældning ved at omskrive lignin

gen 3y + x = I og finde hældningen af denne først:

3y+.v= I

IS
3y= —x+ I

— ± —

-, 3

Man kan umuddelbart aflæse hældningen til al være a =

Da vi ved at der gælder følgende for ortogonale linjer, kan vi hurtigl finde I
ct.13= —l

f3=3

Tangeniens hældning skal være lig funktionens første afidede:
3
—=3
No

No = I

Nu ved vi a vi har en tangeni som står vinkelret på linjen 3y±x= I

Tangentligningen har forskriften:


= —

y - f(I) = f’(I - I

j( I) = ln( I) + 1,61 = 1,61

Indsættes disse fås den vinkelrette Iinjes ligning:

y— 1,61 = 3(x— I)

y = lv —3 + 1,61

v= lv— 1,39

16
Løsningsforslag MatB Juni 2012

Opgave 1(5 %)

a) lsolér i i følgende udtryk: I =

Løsning:

I =

=

ln(J_) = k t ln(e)

=
= U) —ln(Iu)

Opgave 2 (5 %)

En funktion f er givet ved: J(x) = — 4x+ k. hvor k er et reelt tal.

a) Bestem tallet k så f har netop ét nulpunkt.

Løsning:

a) Diskriminanten skal være lige med nul.
1(i) = — 4x + k

D 82 - 4AC = 0

(4)2_4 I k=0

k=4

Opgave 3 (5 %)

Figuren viser to ensvinklede trekanter, ABC og DEF, hvor ZA = ZD. ZB = ZE

og ZC = ZF. Nogle af siderne er angivet p figuren.

c

21 12
$

0

a) Beregn længden af siden AC.

Løsning:

Vi bruger forholdet mellem siderne:
AC 8
21 — 12
12•AC= 821
8’)
AC= =14
I’

‘3
Opgave 4 (5 %)

En linje / indeholder punkterne PH i. —3) og Q(2, 3).

a) Bestem en ligning For linjen I.

Løsning:

Vi finder først hældningen:

VI—vo 3—(—3)
= =‘
.v1—.vo 2—(—l)

v — = -- )
0
x

y —3 = 2(x —2)

v = lv —

Opgave5(5 %)

a) Løs ligningen: /,iÇ = 6— ln(2)

Løsning:

Vi finder først grundinængden:

> 0 v> 0

ln() = 6— 1;;(2)

I,i(-) + liz(2) = 6

=6

3
lii(x) = 6

=

x =

Så løsningsmængden bliver:

L = {e6}

Opgave 6(15 %)

I en trekant ABC. er længden af siden a = 8, længden af siden b = II og længden

af siden ( = 5.

a) Skitsér trekanten og beregn ZB.
b) Beregn længden af højden h,fra C på siden i.

c) Beregn længden af medianen ml, fra B på siden b.

Løsning:

a) Vi skitsér trekanten med højden h.

—— 90

B —

c.
E

4
)
a + r- Ir —

(VSB =
2-ti.
64+25—121 32
co.s B = = — —

2-85 80
3,
ZB = (OS = 113.6°

b)

ZB, = 180—113,6 = 66,4°

ZC = 180— (66.4° +900) = 23,6°

(05(23,6°) lic = ) 8 = 7,33
0
(0.V(23,6
=

c) Medianen skærer siden r i midten. Vi Under først vinklen A vha. cosinus

relation

(72 112+52 82
12+
taxA = = = 0 745
2•bc 2-115

ZA=cox.745) = 41.8°

= 2 + --2. /. 1- (OS(A)
b

= 542
+ 52 -25,5-5 COS(41 ,8°) = 14,25

a = mj, = 3,77

5
Opgave 7 (25 %)

En funktion jer givet ved: f(x) = 2

a) Bestem funktionens delinitionsmængde.

b) Bestem monotoniforholdene for funktionen.

c) Bestem en ligning for tangenten til grafen forf i punktet P(4,f(4)).

En linje ler givet ved: v = —x+ . Linjen skærer grafen for[ i to punkter,

P og Q.
d) Bestem koordinatsættet til punktet Q.
Grafen forf har, ud over tangenten i P, en anden tangent med hældningskoef

licienten 2.

e) Bestem koordinaterne til denne tangents røringspunki med grafen forf.

Løsning:

Funktionens dehnitionsmængde bestemmes: Nævneren må ikke være nul i en

brøk

a)

_•—I_ x—2 — x—2
— x— I 2x—2 — — 2(x— I)

— I Ø0 =- x Ø I

Duif r R\ { I }

Vi skitsérer funktionen vha. GeoGebra:

6
b) Monotoniforholdet bestemmes ved at finde den afledede funktion [‘(x) =

g(x)

2’ (v— I) —8x—2) 2
I (x) = 0 Dvs, I Ø0 falsk!
= 4Çv- 1)2 = 2(i - 1)2

(x) eksisterer altst ikke.

Daj ‘(x) er positiv vil funktionen j(x) være voksende i intervallet, hvor J’Çv)

ikke er defineret for x =

]—, l[ujI,[

Dvs. R\{l}
33
c) Tangenten rører et punkt P(.f()) p f .Vi skal bestemme en ligning for

denne tangent

Først finder vi tangentens hældning der hvor .v = 3, dvs. punktet P’s x

koord i nat

‘3
=2
-

7
Dernæst finder vi y-koordinaten for funktionen f:

‘22-l2

Nu bur vi et piunkt P(4, og en hældning a = 2 vi kan finde tangentens

Ii gni lig:

y — yo = — vo)

y- (-) = 2(x

= 2(x- 4)_I

y = 2v —3— = lv —(3 +

6+1
y=2x—(
2

v = lv —3,5

d) En linje / har ligningen:

I I
y = — +

Linjen I skærer grafen tor i to punkter P og Q
Vi skal bestemme koordinatsænet til punkt Q
Man kan alleredc i ovcnstående figur aflæse disse koordinater som P( 1,5; —0,5)

og Q(—l;O,75)

Man kan også beregne punkterne ved at sætte f(.v) = i og løse ligningen mht.

x

8
x—2 — I I
2G-l)

Solvc komnianclocn i GeoGebra 2ivcr: x ellcr v = —1
— = —

7

Ved at indsætte disse x-værdier i funktionen f finder vi så y-koordinaterne på

følgende måde:
3 4—2
‘22x-l) 2
—1—7 3

Så punktets koordinatsæt bliver Q(—l

e) Funktionen f har også en anden tangeni med hældningskoefficienien 2. Vi

bestemmer koordinaterne til dette røringdspunkt ved at løse følgende ligning:

f’(x)=2

f ‘(x) = 2
= 2(x - 1)2

Solve kommandoen i GeoGebra CAS giver:
3

x = er x-koordinaten til punktet PH. —). Derfor indsætter vi .v =

funktionen for at finde y-koordinaten:

±_7

2v-l) 2
2(-i)

Roringspunktet (vist i grafen som punkt A) har følgende koordinatsæt:
‘3
ti (.

9
Opgave 8(15 %)

For en eksponenuel udvikling f(r) = b. a’, hvort er tiden, er der observeret føl

gende værdier:

fQ) 3,38 4,56 6,15 8,30 11,20 15,12

a) Bestem ved hjælp uf regrcssion konstanierne a og b.

b) Bestem det tidspunkt t, hvor f(t) = 20

En anden eksponentialfunktion g er givet ved gv) = 2.5 1,4’

c) bestem fordoblingskonsianten for funktionen g.

Løsning:

a) Vi bruger geoeGebra’s regneurk til at indsætte punkterne og lave en liste af

punkter:

f(t) = 2.5•

a = og b = 2.5

15
f;.r) =

‘3

I0
b) [(i) = 20 hvor vi skal bestemme tidspunktet!

1(r) = 20

2.5 = 20

20
= = 8
2.)

Der tages nu logaritmen på begge sider ar lighedstegnet:

Iii (e°

3 = In (8)

0.8t = ln(8)

In(8)
6.9
0.3

c) Fordoblingstid er delineret som:

Iii(2)
in (a)

g(x) =2.5 1.4v

Indsættes a = 1.4 fås fordoblingstiden

In(2)
=
2
T 2,06
/n( 1,4)

Opgave 9 (10 %)

En funktion [er givet ved: [(x) = InÇv) og en funktion g(x)er givet ved: g(s) =

— _v — —

a) Bestem regneforskriften for den sammensætte funktion [[(x)) = ([og)(x).

b) Bestem delinitonsmængden for den sammensætte funktion.

II
Løsning:

Vi stareter med at tinde det-initions og værdirnængderne aff og g

Dnif = r Vinf = R

Dmg = R Vnzg[—2. 25, [
Vi undersøger nu om følgende betingelser er opfyldte:

I. Er Dmf = Ding nej

2. Er Vmg Dni/ nej (fog)(.v) har indskrænket definitionsniængde

a) Vi finder den sammensætte funktion (Jo g)(x)med den indskrænkede defi

ni tionsmæ ngde

(fo g)(x) = 2 —x —2)
fn(x

b) Vi finder deflnitionsi-nængden af den sammensætte funktion

— x —2 > 0

Solve kommandoen giver følgende rødder:

(x— 2)(x-r I)> 0

Vi løser uligheden vha. Følgende regel:

ah > 0 (a > OAb > 0) V (a <OA b < 0)

x—2>OAx+l>OVx—2<OAx+l<0

(x> 2 Ax> —l)v (x <2 Ax < —I)

12
i> 2 Vx < — I

Dvs. løsningsmængden bliver:

L =1 — °°.
— I [uJ2.oo= R\ 1—1,2]

Og defintionsmængden

D,n(fog)(x) = [—1,2]

Vi skitserer f(.v), g(x) og (fog) (x)

Og konstaterer at definitionsmængden af den sammensætte funktion er ind-

skrænket i forhold til funktionen g(x).

Opgave 10(10 %)

På nedenstående figur er vist grafen for en differentiabel funktion ,samt tangenten

til grafen forf i punktet P(4, —2).

13
-i

a) Bestem ved hjælp af figuren [(4).

b) Bestem løsningerne til ligningen j’(x) = 0

Løsning:

a) Vi bestemmer hældningen af tangenten mellem punktet P(4. —2) og punk

tet (50)

hældningen aF Langenten = j. (4) = 2
= —

b) Løsningerne til ligningen f’(x) = 0 aflæses direkte af figuren:

[‘(-2) =0

f’(3)=0

14
Løsningsforslag MatB 15. juni 2011

Opgave i (5 %)
2x+4
a) Løs ligningen: = 2x+4—

Løsning:

x
- =2x+4-

2x+42x+4 x
4 I — 2
2x+4 — 4(2x-i-4) — lv
4 4 4
lv -4-4 4(2v + 4) —lv

4_ 4

(2x+4) =4(2x+4) —lv

2v = 4(2v+4) — (2x+4)

2x= 3(2.v+4)

lv = 6x + 12

v=—3
Opgave 2 (5%)

Der er givet en funktion f ved: 1(x) = 2
.v — x — 6

a) Løs ligningen: [C) = 0

b) Los uligheden: [(x) < 0

Løsning:

a)

— x —6=0

D = B —4AC= (_I)2 —4! (—6) = 25

-‘i = 3

= —2

b)

f(x)<0

— x — 6 <0

(x±2)Çv—3) <0

x+2 <0 x <—2 ogx—3 >0 x>3 Denne erumuligU

x+2>0 x> - 2ogx—3 <0 .v< 3 Denne Idsning vælges

og skitseres nedenunder.

.7
Opgave 3 (5%)

Der er givet to linjerved: I: v=ax+5 ogm : v=2x+q

a) Beregn konstanterne q og a. siledes at koordinuteme til linjernes skæringspunkt

bliver (2; I)

Løsning:

Indsættes punktets koordinater i begge linjer fhs:

= 2a+5 : 2a = 1—5 a= - 2

I =22+q ‘q= I —4 q= —3

Opgave 4 (5%)

En funktion j’er givet ved: f(x) = ln(.v — 2) + x

ti) Bestem en ligning for tangenten til funktionens graf i punket (3:1(3)).
NB.ln(l)=O

Løsning:

Vi finder først y-værdien 1(3) = l,i(3 — 2) + 3 = ml + 3 = 3

Dvs. vi har punktet (3:3).

3
Differentieres (i) For punktx = 3 Fs hældningen i punkteta = 3.

+
x—2
[(3) ÷I = 2 som er hældningen.
=

Til sidst hnder vi tangentens ligning:

y—yj )
1
=a(x—x y- 3 =2(x- 3) y = 2x-6+3

v= 2x —3

Opgave 5(5 %)

En trekant ABCer givet ved: b 6:’ 4 og ZA = 30°.

a) Beregn trekuntens areal.

Løsning:

B

c
A
(i

T= i.h.r.vin(300)

T
= 4 64 sin(30°) = 6

Opgave 6 (20 %)

En trekant ABCer bestemt ved:

= 50°;[AC = 5; og længden af højden fra B på siden AC erhAc = 8

4
a) Beregn trekantens areal.

b) beregn længden aF siden AR.

c) Beregn længden af siden BC.

d) Beregn vinklerne ZB og ZC.

Løsning:

s

II

Is

C j D

a) Betragt trekanten ABD,
Areal af trekarnen ABD: T = — . . b = — 8 5 = 20
2
=
(tnn(50°) isoleres.v= 1.71
(5+x)
Arealet af trekanten ABD: T = 86,71 26,85

ArealetafARC=ABD—ACD: T=26.85—8 1,71 =20)

b) Længden 48= .182±6,712 = 10,44

c)LængdenBC= .182±1,712 =8,18
(a +( 1(81 18-+ 10,44-— 5)
d) Vinkel /8 = (YÀV I = ros = 27,92°
=
Vinkel ZC 180° — (50° + 27,92°) = 102.08°

5
Opgave 7(10 %)

En funktion f er givet ved: f(x) = 4 x

a) Beregn funktionens mindste værdi.

b) Løs ligningen [(i) = x.

Løsning:

a) Funktionens mindste værdi betyder at vi skal løse ligningen:

=0

fC) beregnes:

= 4- g(x) h(x) Iç(x) = .v A /i(x) =

f(x) = 4 (g(.v) . 1
(
7x) +g’(x) .I;(x)) Ig() =x Ah(x) =

f’(x) = 4 e

1(x) = 4. 4. e x) = 0

4 +2 x e =0

*(4+2x) =0

Nulreglen bruges!

6
= 0 og (4+ lv) = 0 som giverx = —2

b) Los lignngen fC) = x

4xe’ =x 4xeP_x=0

.v(4e — I) = 0 som giver .v = 0

4e = I = 0,25

In(e’) = In(0.25) som giverx = —2.77

Opgave 8(15 %)

To linjer er givet ved: I : ‘
= —x+3 egn;: = x— 2

a) Beregn koordinaterne til skæringspunktet mellem de to linjer.

b) Beregn den spidse vinkel mellem de to linjer.

Losning:

a) De to linjes Iigrtinger sættes lig med hinanden for at finde skæringspunktet.

——x+3 =x—2

I 2x+x 10
—53—l0—3
2

y—værdien findes ved at indsætte x = .! i en af de linjer.
10 10—6 4 4
t 3

b) Den spidse vinkel findes. Fprst vha. GeoGebra, som ses nedenunder

7
Da vi kender hældningerne kan vi beregne vinklen mellem de to linjer på

følgende måde:

Iii = Itair’(—O,5) —rair’(l)I = 71,570

Opgave 9 (20 %)

En funktion jer givet ved: f(x) = I +

a) Bestem j’(x)og løs ligningen J’(x) = 0.

b) Bestem funktionens monotoniintervaller.

c) Bestem koordinaterne til de punkter på funklionens graf, hvor grafen har

lokale ekstrcrnumspunkter.

d) Bestem koordinaterne til skæringspunkterne mellem gralen lbr J og linjen
givet ved ligningen = 3x— 5.

Losning;

a) I’ (x) = I
(x 4)2

D,nf = Dm1’ = R\{4}

8
44),
= = 0 solve( .) vil give rødderne:

= 2

= 6
b) Monotoniintervallerne bestenmies

7(0) = +

7(5) = —

7(7) = +

I
z
f(x) er voksende i intervallet I — ; 2j

j(x) er aftagende i intervallet [2;4[

1(x) er aFtagende i intervallet ]4; 61

f(x)ert voksende i intervallet [6;[

c) Koordinaterne til max. og min, punkter bestemmes:

f(2)=2+ + =3+ = 3—2=! og
2—4
f(6)=6+I64=7+=9
Dvs. koordinaterne er: lok, min. (2: I) og lok. max. (6;9)

9
d) Koordinaterne til skæringspunkterne mellem grafen for I og
linjen = lv —5

4
.v ± I — = 3v — 5

_212 + I4v —20 = 0

Sl 5
solve giver:
= 2

y-koordinaterne lindes ved at indsætte x-værdierne i en afligningerne:

y = 3x—5 = 3.5—5 = 10 og Y = 3 2—5 = I

Dvs. koordinaterne bliver: (2; I) og (5; 10).

Geogebra kan også bruges til at finde skæringspunkterne som vist

nedenunder:

10 20 25

.0• i

I0
Opgave lOa (10 %)

En funktion f er givet ved: f(x = 2 ±4xog en funktion g er givet ved: g(x)
—x = x.

a) Skitsér de to Funktioners grafer og beregn arealet af det område, der af

grænses af de to grafer.

Løsning:

a) Vi sætter f(x) = g(x) For at tinde skæringspunkterne:

2 + 4x
—x = x —x
2 + 3v = 0

—4v —3) = 0 Nulreglen giver .vj = 0 og x, = 3

som er skæringspunklerne med x-aksen.

Arealet = k’(f(x) —g(x)) ‘Jv = f(_x2 +3x) ‘clx

± 3j = +3 ) = 4.5
=

Opgaven kan ogsù løses vha. GeoGebra på Følgende måde ved at

vælge konirnandoen lntegralBetween[ f(x).g(xbO,31

3)

II
Opgave lOb (10 %)

En funktion [er givet ved: [(x) = In(2x — I)

a) Beswni delinitionsmængden for funktionen.

b) Bestem forskriften for dcn omvcndte(inverse) funktion •[

Løsning:

a) Da (2x— I) >0 x> 4 dvs. Dm(f) =j
;[
1

Vi kan også skitsere funktionen vha. GeoGebra på følgende måde:

b) Den omvendte funktion hestemmes[ 1
(x):

y=f(x) =In(2x— 1) Dnzf=],Dc[ A Vm[=R

Vi bytter x og y

x= Iii(2v— I)

Tages logaritmen på begge sider;

/n(2v—I)

= 2v —

2Y = ? ±

v=f’(x)=e’± 1 Vi;if A Vinf’=Dinf
Dnij
=

12
o?
ni
‘-3
1%
ni’—
I3
1
3
ç •1’ i
II -t
-Q 0-i
ti Qsj
çj çç’j U
r
ti
-Q I .4.
CV I, ii
(dl w ‘4%
i “3
_
et
•1- Ii
c
(vi CV’
‘4
Ni -i’ Ii
Q((
‘is )Ç c
N
IC ¼

13
Y -C
4
8 C /Z
=Lc
/9 c

4
/ I’

s
-=

2Y 2V
cj - 2
0 Ven s
7fleMo 2 Æ/eÆ
teE 9.’-ecne s
6
,-

‘9 = =) L=
0 0
—1/ 3
Z
o
t nÇ
:;-‘
0
ZÇ 4 ,9& C 2’
—i

=
LO =
i:
0
b
\‘$,
(t
Q i (b

II ‘b
‘b
II
ti

SS 1
(I
I ¼

Örç
II
b ‘1 I’s
(b

(b 5<
—-i

II
v
‘I 0
‘b
IIft
i Aà
essç
‘I
(0 ‘3
—i’ ti
.4
r rk ø
II
II
1? “bt
‘b

H>k RQ
II

-\
0

& I TI II
1 H I ‘I
I
ii
3

II
%sIlI
Ht” t’\ i”, II
\
“I

II
Lk ‘b
II

II ‘b
jfR

a;
k
Po
ii

(b

i, II 0
Ii ii i?
è%

A3

1-,

lltç
3
B ‘‘ II
4, Ii
c
II
0
rl\ ‘b
III
V iI II i •0
II
LJ ) ‘b
14

s 3
t

FZz
-,

II
IX
‘1- II

—-i
b
‘I
(3 \
)
rbrb

1
‘7.
‘i’
NON
0
cJ Q
b
I’
Ii
/ Ci—
4-

DIN
QJ ni’
VS
*
(i)
(---I Nfffly çJI
I’ Cv
c’v Ii i, II
N
SS
‘I
ti)
‘i
0 ) 0
)
$
Le 3E)
II
%:t3 ii
9 b è N
Lr tN 0 al.

II

N & 3
b ti

Ii
‘3 0
-ç $ ‘ti
‘I 1
qo
°0 Å oç
Ii t
“ø,
is’
I, ‘1’
ty
0
‘:3
‘b 0
4 I
ro
1
ILG\ cl
7’
b
b
ç
ti
II

4’
rk

c>J
n

b b b
II
II ‘1 II

i’
-ç -

10

“0 N
t N’

‘i
t
‘3
seN
(p

(‘:3

b
Ij ‘5—
ii

0

no’
I)
‘4
I.