You are on page 1of 3

Efterkrigsmodernisme (1945-1960)

Vi skifter spor igen og ser nu p den modernistiske tendens i litteraturen denne gang i perioden efter
Anden Verdenskrig. Anden Verdenskrig ndrer litteraturen. I rene efter krigen er megen af den litteratur,
der skrives, en bearbejdning af krigens rdsler.

Heretica

Heretica betyder ktterier. Tidsskriftet Heretica bliver samlingspunktet for den nye forfattergeneration.
Gyldendals Billedarkiv

Den nye forfattergeneration samler sig om et tidsskrift, de kalder Heretica. Ordet 'heretica' betyder
ktterier. En ktter er en, der gr oprr eller vender sig mod de vrdier, der er de almindeligt gldende.
Forfatterne omkring tidsskriftet kalder sig for kttere, fordi de har opgivet de vrdier, man hyldede fr
krigen.

Heretica-forfatterne har ingen tro p, at man af politisk vej kan skabe en bedre fremtid for mennesket.
Nazismen, fascismen, marxismen og socialismen er alle ideologier med en utopi. En utopi er en forestilling
om, hvordan verden skal gres bedre. Heretica-forfatterne mener, at utopierne alle har spillet fallit. Og de
har ogs mistet troen p kulturradikalismens forestilling om, at frihed og demokrati kan redde verden fra
ondskab og krig. Krigen har vist, at teknologi og videnskab heller ikke gr verden til et bedre sted.
Tvrtimod har videnskabelige og teknologiske landvindinger betydet, at mennesker nu kan udrydde
hinanden i et hidtil uset omfang. Atombomben er et det ultimative eksempel.

En indadvendt litteratur
Mennesket er blevet fremmed for sig selv midt i de teknologiske landvindinger. Alle forestillingerne om, at
den menneskelige fornuft kan fre mennesket mod en bedre fremtid, er manet til jorden. Efterkrigstidens
forfattere vil fre mennesket tilbage til sig selv. Kunsten skal minde mennesket om det glemte aspekt ved
tilvrelsen det sjlelige, det flelsesmssige og det irrationelle. Derfor bliver litteraturen indadvendt.
Digterne skriver om menneskets ensomhed, om krlighed, om fdsel og om dd. Naturen spiller en stor
rolle i digtningen. Ogs elementer af den kristne kulturarv, gamle eventyr og myter inddrages i jagten p
livskraft og hb.

Ole Sarvigs digt Kristus i kornet (1944), er et eksempel p, hvordan kristne billeder bruges i digtningen, og
hvordan naturen lades med symbolsk betydning. Det er ogs et eksempel p den alvorlige stemning i
digtene:

Jeg saa kornet i nat,


det drmmende korn,
alle menneskeslgters korn og aks
paa disse marker.

Jeg saa det i morges ved fem-tiden,


da Kristus kom,
den blege time, da brn fdes,
da brande bryder ud.

Det var saa smukt. De sov s tyst.


og Kristus gik som en maane gennem kornet.

Sensymbolisme
P mange mder ligner efterkrigstidens forfattere de symbolister, der udgav tidsskriftet Taarnet i 1890'erne.
Hereticanerne betegnes derfor ogs ind imellem som sensymbolister.

Kunsten og kunstneren har en srlig opgave. Det mener bde symbolisterne og hereticanerne. Kunstneren
trkker sig billedligt talt tilbage til trnet uden for samfundet. Herfra kan kunsten bne jnene p
moderne mennesker, s de kan f en erkendelse af tilvrelsens dybder. Det er alts ikke kunstens opgave
at gengive virkeligheden, men at skabe en ny virkelighed i kunsten, der kan ndre menneskers opfattelse af
sig selv og omverdenen.

Hereticanere og symbolister er ogs flles om at bruge sproget symbolsk. Hverdagssproget slr ikke til, nr
de vil gengive verden. Alt i verden viser hen til de dybere lag i tilvrelsen.

Eksistentialisme
Heretica-forfatterne er inspireret af den filosofiske retning, der kaldes eksistentialisme. Eksistentialisterne er
optaget af menneskers ansvar for deres eget liv. 'Valget' er et vigtigt eksistentialistisk begreb. Tanken er, at
man skal trffe valg i livet i stedet for at lade sig rive med af det. P den mde bliver livet meningsfyldt.
Man skal dog ikke tro, at man frit kan vlge et nskeliv man kan ikke vlge at vre rig, guddommelig
smuk, klog og rask. Man kan ikke vlge andre forldre, end dem man har. Det, man kan vlge, er sit eget
liv. Man kan tage sit liv p sig.

Et andet grundbegreb hos eksistentialisterne er 'angst'. Det menneske, der oplever angsten, fr jnene op
for tilvrelsens grundvilkr at man skal d og at man intet er. Det er en oplevelse, der tvinger en til at
trffe valget og tage ansvaret for sit eget liv p sig. Eksistentialismen udspringer fra filosoffen Sren A.
Kierkegaard. Hos Kierkegaard er nulpunktsoplevelsen beskrevet som det tidspunkt, hvor man tager springet
og lgger sit liv helt og fuldt i Guds hnder.

Eksistentialismen er tiltrkkende for forfatterne i efterkrigstiden, fordi den fokuserer p det grundlggende
i mennesket, og p menneskets mulighed for at trffe valg og tage ansvar. Man kan ikke uskyldigt blive
medvirkende til et folkedrab som holocaust under Anden Verdenskrig. Mennesket er ikke fdt ondt, men
vlger selv sine handlinger gode som onde. Den kristne eksistentialisme spiller en rolle for forfatterne i
efterkrigstiden. Det dybe aspekt ved livet sjlen eller Gud er et hb, man kan lgge sit liv an p.
Eksistentialismen findes ogs i en ikke-religis udgave, reprsenteret ved de franske forfattere Albert
Camus og Jean-Paul Sartre. Disse fr srligt betydning for dansk litteratur i 1960'erne og frem.

Heretica-modernisme
Forfatterne omkring Heretica-tidsskriftet er modernister. Deres modernitetserfaring er prget af tabet af
mening og vrdier, fordi de skriver p baggrund af oplevelserne fra Anden Verdenskrig. De skriver med en
bevidsthed om, at verden er i krise og hvert enkelt menneske er overladt til sig selv. Derfor fokuserer de p
den indre menneskelige virkelighed. De er ogs modernister i deres mde at gre opmrksom p sproget i
teksterne. Teksterne henviser til sig selv som konstruerede tekster, for eksempel nr forfatterne leger med
fortllerkonstruktionen. Forfatteren Martin A. Hansen indleder sledes sin roman Lgneren (1950) med at
gre os opmrksom p et uplideligt trk ved fortlleren, der prsenterer sig selv sledes:

S m jeg prsentere mig. Jer er Gud bedre mig stadig skolelrer p Sand, som er et muldvarpeskud i
havet. Pebersvend og snart lidt tyndhret. Mit navn er Johannes Vig. Sig ikke det navn for hurtigt, Natanael.
Johannes Vig.

S er lseren advaret. Fortlleren afslrer her sig selv som fuld af svig (Johanne s Vig) det vil sige som en
uplidelig og utrovrdig fortller.

Heretica-forfatternes mde at skrive p er ikke ny. De sprnger ikke den lyriske form og opfinder ikke nye
ord. Men de opfatter det at bruge motiver og sprog fra myter, eventyr og bibelske tekster som noget nyt. I
opgret med 1930'ernes sprogbrug er hereticanerne avantgarde. De er fortroppen i at bringe noget af det
ldgamle materiale ind i litteraturen igen.

Nr du har lst dokumentet grundigt, skal du kunne svare p disse sprgsml:

1. Hvilket livssyn prger Heretica-forfatterne efter Anden Verdenskrig?


2. Hvad betyder det, at Heretica-forfatternes digtning er indadvendt?
3. P hvilken mde ligner Heretica-litteraturen symbolismen?
4. Hvad er grundtanken i eksistentialismen?
5. Hvilke modernistiske trk har Heretica-forfatternes vrker?