You are on page 1of 3

HO

VE 1914 110-118 samt opslag fra GADs Historieleksikon Kanslergadeforliget

Mellemkrigstiden (5) Krise i 30erne - i USA og i Danmark


Materiale: VE1914 side 110-118 og opslag i GADS Historieleksikon Kaslergadeforliget samt
evt. suppleret med yderligere opslag p nettet.

Problemformulering:
Hvordan blev krisen i 30erne tacklet politisk i USA og i Danmark og hvorfor havde hverken
kommunismen eller nazismen gennemslagskraft i USA eller Danmark i 1930erne?

USA

1. Kommentr p tabellen s. 111 om USA's konomi


USA blev ramt srdeles hrdt af krakket, det skal dog ogs tilfjes at det var dem der forsagede det.
I lbet af fire r gik arbejdslsheden fra 1,6 millioner til 12,8, hvilket var hvor den toppede. Det
svarer til at arbejdslsheden gik fra 3,2% af arbejdsstyrken til 24,9%. Investering i USA ophrte
nsten i 1932, hvor man kun investerede omkring 0,9 mia. Dollars. Vrst var det nsten for
landbrugs priserne. De var i 1910 p 100 og faldt til fra 148 til 65 i 1932. Den kom frst over 100
igen i 1935. Efter 1933 var Roosevelt valgt som prsident og formildede krisen med sin New Deal
Act.

2. Hvilket fokus havde Roosevelt i sin tiltrdelsestale (K.16)?


Han ville genoprette arbejdspladser til den store mngde arbejdslse. Dette kunne vre i form af at
komme i arbejde hos staten eller ved at yde hjlp til forndne projekter der kunne f flere i arbejde.
Derudover skulle man hve prisen p landbrugsprisen for at f forbruget igang hos landmndene og
undg tvangsauktioner af grde.

3. Redegr for indholdet i National Recovery Act (NRA).


National Recovery Act var et tiltag for at samle industrien og udligne de konkerrence vilkr der var
blandt fabrikkerne. Dertil skulle man afkorte arbejdsugen og arbejdstimerne skulle afkortes til 40
timer, for at f flere i arbejde. Derp ville man indfre mindsteln s alle ansatte havde penge til at
stte gang i forbruget. Til sidst ville man sikre at der ikke forekom overproduktion, der ville
resultere i prisfald, hvilket resulterede i produktionskvoter.

4. Hvilken ideologisk tilgang har senator Henry Hatfield til MRA forslaget i Kongressen (K. 17)?
Henry Hatfield er strkt anti-kommunistisk i sin udtale, hans ideologiske tilgang er strkt liberal, da
han mener at staten ikke skal indblande sig i markedet. Der ligger ogs en smule patriotisme bag.

5. Beskriv kortfattet det amerikaske politiske system.


Der er to store partier der overordnet ligger p magten, parlamentet - kongressen er delt op i senatet
og reprsentaternes hus. Prsident udgr hvad der svarer til vores regering. Grundideologien for det
amerikanske system er prsidentialisme og liberalisme. Prsidenten er udvende magt, parlamentet
det lovgivende og domstolerne den dmmende.

6. Hvad er Keynesianisme? - Hvilken konomiske politik er det?


HO
VE 1914 110-118 samt opslag fra GADs Historieleksikon Kanslergadeforliget

Keynes havde en vejledning til regeringer for at styre sig igennem kriser. Han mente at staten skulle trkke
penge ud af samfundet i hjkonjuktur, hvorimod i lav konjuktur skulle staten dkke underskudet og stte
projekter igang til at stimulere konomien.

Danmark

7. Kommentr p tabellen s.116. - suppler evt. med relevante tal fra opslag.
Fra 1930 til 1940 faldt antallet af ansatte i landbrug fra 38% til 29%, disse kom i andre erhverv som
f.eks handel eller i det offentlige. Den allerstrste stigning af ansatte i et erhverv fra 1930 til 1940
skete dog inden for industri og hndvrk, der gik fra 33% til 38%.

8. Beskriv erhvervsstrukturen i Danmark.


Landbruget var hovederhvervet i Danmark, nr de blev ramt af krisen ramte det ogs industrien og
de resterende byerhverv. konomien var bygget op omkring landbruget og dettes eksport. Det
danske samfund var fastlst i en klassestruktur. Grdejerne havde deres parti (venstre), det samme
havde de sm landbrug og husmndende (radikale venstre), der var ogs de borgerliges konservative
parti og sidst men ikke mindst arbejdernes Socialdemokratiet.

9. Redegr for det politiske landskab i Danmark i 1930erne (Tokammersystemet og de fire gamle
partier).
I 29 havde Socialdemokratiet dannet regering sammen med Det Radikale Venstre. De havde opnet
et flertal i folketinget. Den gang bestod rigsdagen af folketinget og landstinget. I den sidstnvnte var
valgrets alderen hjere. I Landstinget var der flertal af Konservative og Venstre. Som resultat skulle
regeringen g p kompromis med mindst t af de store borgelige partier nr man skulle gennemfre
en lovgivning.

Sammenligning af USA og Danmark

10. Sammenlign indholdet i hhv. New Deal og Kanslergadeforliget. (inddrag opslaget fra GADS
historieleksikon) Lav evt. et skema.
New Deal Act Kanslergadeforliget

Nedskring af arbejdstid Rationering af industri produktion


Mindsteln Forlngelse af arbejdskontrakten (undvigelse af
Private organisationer skulle yde bistand fyrings runde)
konomisk sttte til landbruget til gengld Socialreform - forbedring af de fattiges vilkr
skulle de nedgrnse deres tilsede omrder Sttte til landbruget p en lang rkke punkter

11. Sammenlign den politiske virkelighed i hhv. USA og Danmark i periode 1930-midte af II
Verdenskrig.
Bde i Danmark og i USA lykkedes det at komme igennem krisen ved at fre midter politik.
Velfrdsstaten blev i bde Danmark og USA og forblev vel etableret. Stauning og Roosevelt blev
begge statsfdre. Kommunismen og Nazismen havde meget lille grobund i begge samfund og blev
reelt set ikke til noget. Det var da ogs pga. Staunings gode behandling af konmien af det for alvor
var svrt af f de facistiske ideer til at trnge igennem. Danmark prvede at forholde en neutralitets
politk igennem 2. verdenskrig, men dette mislykkedes da Tyskland skulle erobre Norge for at holde
en forsyning af svensk jernmalm. USA havde fra starten af 2. verdenskrig en form for isolations
HO
VE 1914 110-118 samt opslag fra GADs Historieleksikon Kanslergadeforliget

politik, hvor man tnkte at europeerne kunne lse deres problemer selv. Man ville ikke spilde
amerikanske borgeres liv.

12. Hvilken betydning fik 1930 ernes krise for opfattelsen af statens rolle i det konomiske liv?
I Danmark opnede man det resultat at staten som sdan godt m g ind og stimulere eller ndre i
det fri marked. Dette lykkedes tildels ogs i USA, ihvertfald kortvarigt.

13. Overvej hvorfor hhv. Roosevelt og Stauning nd s stor anseelse i hhv. USA og Danmark.
Fordi deres reformer lykkedes og det kom markante resultater p forholdsvis kort tid. I USA var
overvejende pga. 2. verdenskrig af deres industri for alvor kom p benene igen.

Lav til sidst en konklusion p den overordnede problemformulering

Man indfrte reformer der havde det formel at stimulere konomien og mildne krisen. Det gjorde man ved
strre statssttte p mange punkter, mest markant hos industri og landbrug. Da disse reformer imidlertid
lykkedes var der svrt at gennemfre kommunisme eller nazisme. Der var ikke nok undertrykte arbejdere til
revolution og de facistiske ideer havde ikke lige s god grobund nr samfundet stadig fungerede.