You are on page 1of 74

BYLIVKOLDING

HELHEDSPLAN 2017-2021

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune
Udgivet af ByLivKolding
Januar 2018
Forsidebilleder: Kvarternetværksseminar 2014, lektiecafé i Ambassaden, plantearrangement i
Munkebo, kvarternetværksseminar 2017, Kvarterhuset i Sydvestkvarteret og livsfortælling i
Børnehaven Mariekjær
1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Strategisk aftale ..................................................................................................... 2


1.1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats ....................................................... 2
1.2. Organisering ............................................................................................................. 5
1.3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet .................................................... 7
1.4. Boligsociale data – tværgående målinger...................................................................... 8
1.5. Indsatsområder......................................................................................................... 9
1.5.1. Delaftale - Tryghed og trivsel .......................................................................... 9
1.5.1.1. Tryghedsvandringer og aktiviteter ................................................................... 18
1.5.1.2. De blå ressourcer .......................................................................................... 21
1.5.1.3. Kvarternetværk............................................................................................. 22
1.5.2. Delaftale - Kriminalpræventiv indsats ........................................................... 24
1.5.2.1. Temaforløb for børn og unge .......................................................................... 30
1.5.2.2. Fritidsjob/lommepenge .................................................................................. 32
1.5.2.3. Brobygning – fritidsliv og ungevejledning ......................................................... 34
1.5.2.4. Kvarternetværk............................................................................................. 38
1.5.3. Delaftale - Uddannelse og beskæftigelse ....................................................... 40
1.5.3.1. Uddannelsesmentorer .................................................................................... 45
1.5.3.2. Lektiecaféer og samarbejde med UU ................................................................ 47
1.5.3.3. Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret ..................................... 49
1.5.3.4. Kvarternetværk............................................................................................. 51
1.5.4. Delaftale - Forebyggelse og forældreansvar .................................................. 53
1.5.4.1. Forældrekurser og –inddragelse ...................................................................... 61
1.5.4.2. Lokal rådgivning............................................................................................ 64
1.5.4.3. Kvarternetværk............................................................................................. 66
1.6. Lokal evaluering og løbende opfølgning ...................................................................... 68
1.7. Ressourcer i den boligsociale indsats ......................................................................... 68
1.8. Konflikthåndtering og Underretning ........................................................................... 69
1.9. Revision af den strategiske samarbejdsaftale og delaftalerne ........................................ 70
Bilag 1 Kort over afdelinger i helhedsplanen 2018-2021 ......................................................... 71
Bilag 2 Adresser i helhedsplanen 2018-2021 ......................................................................... 72
2

1. STRATEGISK AFTALE
Den boligsociale helhedsplan, ByLivKolding 2018-2021, består af en strategisk aftale samt fire
delaftaler.

Aftalens parter
Kolding Kommune
AAB
Lejerbo Kolding
Boligselskabet Kolding

1.1. FORMÅL MED OG RAMMER FOR DEN BOLIGSOCIALE


INDSATS
I Kolding har der været boligsocialt arbejde i over 25 år, og det er på baggrund af denne erfaring, at
ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet. Det boligsociale fællessekretariat, ByLivKolding, har
eksisteret siden 2008 og er resultatet af et tæt og koordineret samarbejde mellem
boligorganisationerne og Kolding Kommune.

ByLivKolding har siden etableringen af samarbejdet bidraget til boligsociale helhedsplaner med større
sammenhæng i indsatser, udvikling af faglighed, øget samarbejde på tværs af samarbejdspartnere
samt styrket projektstyring.

Visionen for den boligsociale indsats er at bidrage til øget tryghed og trivsel. Udgangspunktet er at
arbejde med de udfordringer, som har betydning for, at beboerne og boligområderne udvikler sig i
en positiv retning. Det betyder, at de boligsociale udfordringer løses lokalt ved at skabe sociale
forandringer i områderne og for beboerne. Der er særligt fokus på indsatser, der medvirker til, at
flere børn og unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale og bryde den negative sociale
arv.

Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de
lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige
handlemuligheder og rammer, og styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe lokal,
bæredygtig udvikling i boligområderne.

ByLivKoldings strategi for at skabe øget tryghed og trivsel samt at bryde den negative sociale arv i
de udsatte boligområder i Kolding tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det
boligsociale arbejde samt Kolding Kommunes designstrategi.
3

Strategierne er følgende:

AAB Kolding
Til gavn for fællesskabet

Boligselskabet Kolding
Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement

Lejerbo Kolding
Rum for tryghed og trivsel – Evnen til at bo

Kolding Kommune
Vi designer livet

Fælles for strategierne er, at de alle tager udgangspunkt i at inddrage borgerne selv, lokale aktører
og netværk i sociale indsatser. Strategierne tager afsæt i princippet om hjælp til selvhjælp; de
beboere, der kan klare sig selv, skal klare sig selv, mens de beboere, der ikke kan, naturligvis skal
have hjælp af fællesskabet.
ByLivKolding skal arbejde på, at Kolding Kommune og boligorganisationerne løbende udvikler den
fælles boligsociale strategi, der bidrager til tryghed og trivsel i boligområderne samt brud med
negativ social arv.

De overordnede mål med indsatsen er at:


o Styrke uddannelsesniveauet og beskæftigelsen i boligområderne – med særligt fokus på børn
og unges skolegang/uddannelse.
o At øge trivslen blandt børn og styrke forældreansvaret – med særligt fokus på at give
forældrene redskaber og viden.
o Styrke tryghed og trivsel i boligområderne – med særligt fokus på at skabe netværk på tværs
af generationer og etnicitet.
o Reducere/fastholde det lave kriminalitetsniveau – med særligt fokus på at give børn/unge
redskaber og viden.
o Styrke det lokale samarbejde på tværs af beboergrupper, kommunale aktører, politi, frivillige
organisationer etc.

Boligafdelingerne i denne helhedsplan er fordelt udover byen i fire adskilte boligområder.


Boligområderne har forskellige beboersammensætninger og udfordringer og har derfor brug for
forskellige indsatser – med udgangspunkt i det lokale problemkompleks tilpasses indsatserne indhold
og intensitet.

Følgende boligområder er omfattet af den strategiske samarbejdsaftale:

Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej
Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Boligselskabet Kolding afd. 2 samt AAB
afd. 21, 22, 42 og 74. Afdelingerne rummer tilsammen 1321 lejemål og 2622 beboere.

Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej
Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Lejerbo afd. 101-0, 212-0 samt AAB afd.
24 og 71. Afdelingerne rummer tilsammen 1014 lejemål og 2204 beboere.

Fjordparken/Brændkjær
Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Lejerbo afd. 213-0 og 214-0 samt AAB
afd. 9, 15, 23 og 73. Afdelingerne rummer tilsammen 1213 lejemål og 1981 beboere.
4

Knud Hansens Vej/Junghansvej


Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: AAB afd. 76 og 81. Afdelingerne rummer
tilsammen 132 lejemål og 319 beboere.

Aftalen rummer således i alt 17 boligafdelinger fordelt på 3 boligorganisationer. Der er 3680 lejemål
og ca. 7100 beboere. (Se bilag A for kort over de 4 boligområder, og bilag B for adresseoversigt for
samtlige afdelinger.)

Udgangspunktet for den boligsociale helhedsplan, og dermed platformen for det boligsociale arbejde
i Kolding i perioden 2018-2021, er at undersøge, udvikle og implementere tiltag, der kan skabe
varige forandringer for både den enkelte beboer/borger og for boligområderne som helhed.
5

1.2. ORGANISERING
Organiseringen af det boligsociale arbejde i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er fra
samarbejdet om det boligsociale arbejde igennem 25 år.

Bestyrelsen
ByLivKolding organiseres med en bestyrelse bestående af forretningsførerne og kommunale
forvaltningsdirektører. Alle boligsociale indsatser bliver direkte organiseret under ByLivKolding.

Bestyrelsen skal varetage den strategiske ledelse af helhedsplanen og sikre, at de boligsociale


indsatser koordineres med og udføres i samarbejde med relevante kommunale fagforvaltninger samt
boligorganisationerne. Bestyrelsen skal have fokus på den løbende udvikling og forankring af de
mange indsatser i boligområderne. Det er således bestyrelsens ansvar at fastholde den
helhedsorienterede tilgang til det lokale arbejde i boligområderne i Kolding.

Det er bestyrelsens opgave at sikre fremdrift gennem målopfyldelse og opfølgning på den strategiske
samarbejdsaftale. Bestyrelsen skal holde sig orienteret om boligområdernes udvikling jf. data fra
monitoreringsportalen. Bestyrelsen kan i tilfælde af ændrede behov/udviklingen i boligområderne
indgå dialog med Landsbyggefonden i forhold til at tilpasse den strategiske samarbejdsaftale, således
at den til enhver tid matcher de lokale udfordringer.

Sekretariatsledelsen
ByLivKoldings ledelse består af sekretariatslederen og den kommunale boligsociale koordinator.

Sekretariatsledelsen er ansvarlig for den daglige drift, betjening af bestyrelsen, følgegrupper,


koordinationsgrupper samt dokumentation og evaluering.

ByLivKolding skal have fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser.
ByLivKoldings ledelse er ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligområderne formidles til
brug for strategisk planlægning.

Følgegrupperne
I relation til hvert af de fire indsatsområder etableres der en faglig følgegruppe, der går på tværs af
boligområderne. Medlemmerne i følgegrupperne udpeges på baggrund af indholdet i delaftalerne,
således at der inden for delaftalens rammer kan prioriteres og justeres i forhold til aktuelle
udfordringer, og der sikres faglig kvalitet i aktiviteterne. Følgegrupperne har således ansvaret for
den løbende opfølgning på og implementeringen af delaftalerne. Eventuelle ændringer af delaftalerne
indstilles til bestyrelsen.

Kvarternetværkene
Der er oprettet tre kvarternetværk i Kolding, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale
samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i
udformningen af denne helhedsplan samt i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har
til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis
udvides, så de tilpasses de nye afdelinger, og der skal desuden etableres yderligere et
kvarternetværk. Kvarternetværkene har ansvar for at medvirke til koordinering af de mange
praksistiltag i de enkelte lokalområdet – både aktiviteter, der er iværksat inden for rammen af
helhedsplanen samt øvrige aktiviteter.

Koordinationsgrupperne
I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som koordinationsgrupper, hvilket sikrer, at
det boligsociale er tæt koblet op på beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelserne er således
6

medansvarlige i forhold til den lokale koordinering mellem det boligsociale og øvrige tiltag i
afdelingen. ByLivKolding er ansvarlig for to gange årligt at holde koordinationsgrupperne orienteret
om udviklingen i boligområderne og fremdriften i den boligsociale helhedsplan.

Organiseringen skal understøtte sammenhængen mellem de overordnede indsatsområder og det


helhedsorienterede arbejde i de enkelte kvarterer.
7

1.3. SAMSPIL MED ØVRIGE TILTAG OG INDSATSER I


LOKALOMRÅDET
En række af helhedsplanens boligafdelinger har sideløbende med ansøgning om en boligsocial
helhedsplan igangværende fysiske helhedsplaner eller fysiske helhedsplaner under udarbejdelse.

Fysiske helhedsplaner

Lejerbo afd. 212-0 Der er ansøgt om en fysisk helhedsplan


Forventet tilsagn 2019
Lejerbo afd. 214-0 Ansøgning om fysisk helhedsplan under forberedelse/udarbejdelse
LBF besigtigelse september 2017
AAB afd. 22 Skema A er godkendt
AAB afd. 24 Foreløbig helhedsplan er udarbejdet
LBF besigtigelse efterår 2017
AAB afd. 71 Fysisk helhedsplan udarbejdet
Forventet tilsagn 2017
AAB afd. 74 Skema B godkendt
AAB afd. 76 & 81 Fysisk helhedsplan med fokus på tilgængelighed under udarbejdelse
Forventet tilsagn 2017

Kolding Kommune har en lang række lokale og/eller kommunedækkende indsatser, som det
boligsociale arbejde har et tæt samarbejde med, hvilket også i perioden 2018-2021 vil være et
udviklings- og fokusområde.

Det boligsociale arbejde i Kolding har en lang tradition for at tage afsæt i ABCD-metoden (Asset
Based Community Development). Det betyder i praksis, at der i de enkelte lokalområder er et fokus
på allerede tilstedeværende ressourcer (professionelle, frivillige og beboere) samt de lokale
muligheder for samskabelse. Lokalområdearbejdet i Kolding er grundfæstet i denne metode og vil
dermed også være grundlaget for samarbejdet i perioden 2018-2021 inden for rammen af denne
strategiske aftale og delaftalerne.

Konkrete samarbejder, der er en del af denne strategiske samarbejdsaftale, udmøntes i delaftalerne.


8

1.4. BOLIGSOCIALE DATA – TVÆRGÅENDE MÅLINGER


Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert
enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats
via https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/.

Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan,
som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som


indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en
”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering.

Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af


resultatmål for indsatsen.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den
boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.
9

1.5. INDSATSOMRÅDER
For hvert af de fire indsatsområder; tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og
beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar er der lavet en delaftale, som beskriver det
enkelte områdes problemkompleks og dets aktiviteter, herunder hver enkelt aktivitets formål, mål,
målgruppe, succeskriterier og ansvarsfordeling.

1.5.1. DELAFTALE - TRYGHED OG TRIVSEL


Aftalens parter
Leder af Ungekontakten
Leder af den kommunale ungdomsskole
SSP-koordinator
Politiet

Problemkompleks for indsatsområdet


Tryghed og trivsel er komplekse størrelser at beskrive. Der er næppe tvivl om, at tryghed og trivsel
indbyrdes er afhængige af hinanden – men det giver i denne sammenhæng mening at beskrive
problemkomplekset opdelt på henholdsvis den oplevede tryghed og trivslen i perspektiv af det gode
naboskab og sammenhængskraften i boligområderne.

Politiet udarbejder én gang årligt et tryghedsindeks for de såkaldte udsatte boligområder (SUB-
områder1).
De eneste afdelinger i Kolding, der er på politiets liste over SUB-områder, er AAB afd. 21 og 22 samt
Boligselskabet Kolding afd. 2.

Politiets tryghedsindeks måler blandt andet på den grundlæggende oplevede tryghed i boligområdet.
Her fremgår det, at andelen af trygge borgere, i de 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret,
er faldet fra 2015 til 2016.

Den grundlæggende tryghed (angivet i procent)

(Kilde: Politiets tryghedsindeks 2016. Den generelle tryghed)

Der er tale om et signifikant fald for Skovparken/Skovvejen-kvarteret, hvilket betyder, at kvarteret


nu har et lavere tryghedsniveau end gennemsnittet for SUB-områderne på landsplan, og at det
grundlæggende tryghedsniveau er faldet væsentligt mere, end det er tilfældet for SUB-områderne
generelt set.

1
Politiet udpeger hvert år en række særligt udsatte boligområder, såkaldte SUB-områderne. SUB-områderne defineres på
baggrund af en politifaglig vurdering af hvilke områder, der i den enkelte kreds af mest belastede af kriminalitet. Listen
adskiller sig således fra Transport-, bygnings- og boligministeriets liste over udsatte boligområder.
10

Tillid til politiet (angivet i procent)

(Kilde: Politiets tryghedsindeks 2016. Den generelle tryghed)

Tilliden til politiet i Skovparken/Skovvejen-kvarteret er faldet fra 82,8% i 2015 til 80,0% i 2016, der
er dog ikke tale om et signifikant fald. Tilliden til politiet i kvarteret er højere end gennemsnittet for
andre SUB-områder, men under niveauet for politikredsen. Sammenholdt med udmeldinger fra bl.a.
afdelingsbestyrelser i kvarteret vurderes det, at der er en udfordring generelt set med tilliden til
politiet.

I CFBU-publikationen ”Trygheden i danske byområder 2” fra 2016 fremgår det, at den oplevede
tryghed ofte udspringer af en oplevelse af at bo i et boligområde med markante problemer med
kriminalitet og normbrydende adfærd. Oplevelsen af nabolagsproblemer er dermed interessant til
belysning af den oplevede tryghed.

Indeks for nabolagsproblemer

(Kilde: Rigspolitiet)

Indekstallet for nabolagsproblemerne er for de tre afdelinger faldet over perioden 2015-2016, der er
dog ikke tale om et signifikant fald. De 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret ligger fortsat
relativt godt i forhold til gennemsnittet for SUB-områderne, men ligger dog markant under
gennemsnittet på landsplan.

Nabolagsproblemer dækker over en bred gruppe af problemer, og der skelnes i politiets undersøgelse
mellem andelen af borgere, der har oplevet en given kriminalitet/utryghedsskabende adfærd og
andelen af borgere, der har svaret, at et givet nabolagsproblem forekommer i boligområdet.

CFBU har i sin rapport ”Trygheden i danske byområder 2” opgjort vægtningen mellem 3 forskellige
typer af nabolagsproblemer; personlig sikkerhed, tyveri og indbrud samt lettere normbrud.
11

I 2014 var det udelukkende på parameteret ”personlig sikkerhed”, at Skovparken/Skovvejen-


kvarteret lå på et niveau, der signifikant adskilte sig fra gennemsnittet af andre danske byområder.
Kategorien personlig sikkerhed dækker over følgende fænomener; vold, trusler, gener fra grupper
af unge, ballade på gaden, tilråb når man færdes på gaden, salg af hash eller anden narkotika, stof-
og alkoholmisbrugere på gaden.
På nabolagsproblemer, der relaterer sig til den personlige sikkerhed, ligger kvarteret over
gennemsnittet af andre danske byområder, men stadig under gennemsnittet for SUB-områder.
Nabolagsproblemerne vurderes at have en betydning for den oplevede tryghed i kvarteret.

Forekomsten af nabolagsproblemer i
Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent)

Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har Forekommer i


selv oplevet boligområdet2
Trusler i nabolaget 3,6 15,9

Vold eller forsøg på vold 1,8 29,4

Indbrud eller forsøg på indbrud i egen bolig 8,9 35,5

Tyveri eller forsøg på tyveri 7,2 Cykeltyveri: 46,2


Biltyveri: 7,6
Tyveri fra bil: 11,7
Tyveri taske/pung:
9,7
Salg af hash og narkotika 3,5 36,5

Hærværk på bolig, bil eller andet3 8,7

Hærværk eller graffiti 5,9 Graffiti: 21,2

Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5


Biler, cykler eller
lign.: 44,8
Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5
Ballade på gaden:
27,8
Gener fra grupper af
unge: 37,8
(Kilde: Rigspolitiet. 2016-tal)

Der er en klar tendens til, at den enkelte beboer oplever forekomsten af kriminalitet og
utryghedsskabende adfærd som et væsentligt større problem i boligområdet generelt set end tallene
for, hvad der individuelt er oplevet. Dette indikerer en udfordring med den oplevede tryghed i
boligområdet særligt i forhold til den oplevede forekomst af vold, indbrud, cykeltyveri og
chikane/ubehagelige tilråb.

2
Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag.
3
Der er ikke målinger for alle typer af nabolagsproblemer for både oplevelsen af forekomsten i boligområdet, og om den
enkelte selv har oplevet det pågældende nabolagsproblem. Der er således ikke en måling for vurderingen af forekomsten af
hærværk på bolig, bil eller andet i boligområdet.
12

Der er ikke tilsvarende tal for de øvrige afdelinger, da disse afdelinger ikke defineres som SUB-
områder af politiet, men der er også her behov for et fokus på tryghed. CFBU peger i rapporten
”Tryghed i danske boligområder 3”4 på, at fx mange ikke-vestlige efterkommere øger utrygheden i
boligområdet generelt set, hvilket blandt andet gør sig gældende i Munkebo (Lejerbo afd. 101-0),
der netop har en høj andel af ikke-vestlige efterkommere. Da denne afdeling ligger i sammenhæng
med Lejerbo afd. 212-0, AAB afd. 24 og 71, er der i hele dette kvarter, ligesom i
Skovparken/Skovvejen-kvarteret, udfordringer med konflikter og forståelse på tværs af de
forskellige beboergrupper. De mange børn/unge i kvartererne skaber udfordringer for trygheden, da
de unge ofte færdes i grupper og ikke har forståelse for, at deres adfærd kan virke truende på andre.

Desuden er Lejerbo afd. 212-0, AAB afd. 24 og 71 beliggende i umiddelbar nærhed af


forsorgshjemmet Overmarksgården, hvilket betyder, at beboerne fra forsorgshjemmet dagligt
færdes i de pågældende afdelinger.

Generelt er der i alle boligområderne en forhøjet andel af udsatte beboere, fx beboere med psykiske,
misbrugs- og/eller sociale problematikker. I Kolding Kommune får 157 borgere (svarende til 0,2%)
støtte under §99. I boligområderne, der er omfattet af denne helhedsplan, får 62 borgere (svarende
til 1,2%). Det vil med andre ord sige, at 39,0% af alle kommunens borgere med denne type støtte
er bosiddende i afdelingerne, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale (voksne over 18
år i afdelingerne udgør 9,1% af alle borgere over 18 år i kommunen).

Beboere med støtte efter serviceloven §99

§ 99 andel i forhold til


beboere o. 18 år i %
Skovparken/Skovvejen-kvarteret 1,3
Fjordparken/Brændkær 1,2
Kvarteret ved Munkebo 1,0
Knud Hansens vej/Junghansvej 1,4
Kolding Kommune 0,2
(Kilde: Kolding Kommune. Opgjort af §99-støttekontaktpersonerne marts 2017)

Afdelingerne ligger med en spredning på mellem 0% og 4,2% i forhold til andelen af beboere, der
får støtte efter §99. Det er erfaringen, at mange beboere med psykisk udfordringer og/eller
misbrugsproblemer påvirker trygheden i boligområdet.

Ligeledes ses der i boligområderne en overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til det


kommunale niveau. I Kolding Kommune er 4,8% af alle borgere over 18 år på førtidspension, mens
den tilsvarende fordeling i boligområderne svinger mellem 8,4% og 14,7%.

4
Link til CFBU-rapport: http://www.cfbu.dk/udgivelser/trygheden-i-danske-byomrader-3/
13

Andel førtidspensionister i forhold til alle beboere o. 18 år

(Kilde: BL-tabeller 2015-tal)

Bag tallene i de enkelte boligområder ligger der store forskelle mellem de enkelte afdelinger.

Afdelingen med den højeste andel af beboere over 18 år på førtidspension er AAB afd. 22 med 16,5%,
mens Skovparken/Skovvejen-kvarteret er det boligområde, hvor andelen er højest med samlet set
14,7%, som det fremgår af ovenstående figur.

I kvarteret Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Gøhlmannsvej/Ryttermarksvej er 13,9% af de voksne


beboere på førtidspension. Lejerbos afd. 212-0 er med sine 15,1% den afdeling, der i dette kvarter
har den højeste andel førtidspensionister.

I Fjordparken/Brændkjær er andelen af førtidspensionister på 12,5%. I dette boligområde er det


Lejerbo afd. 213-0, der med 16,2%, har den højeste andel af førtidspensionister. Afdelingen har
dermed den næsthøjeste andel af førtidspensionister i alle områder.

Denne høje forekomst af socialt sårbare/udsatte beboere er markant. Der er ligeledes ofte problemer
med adfærd i form af støj og konflikter, men også i form af social isolation. Synligheden og
problematikkerne i forhold til adfærden handler dog ikke kun om tal fx er adfærdsproblematikkerne
mere udtalte i blokbyggeri end i rækkehuse. Lejerbo afd. 213-0 og 214-0 er med sine højhuse således
særligt udfordrede i forhold til adfærdsproblematikker – disse to afdelinger har desuden en lang
forhistorie med problematikker i tilknytning til udsatte beboere.

Klagesager med socialt indhold

Antal
Boligområde 2014 2015 2016
lejemål
AAB afd. 21, 22, 42, 74
1321 39 48 40
Boligselskabet Kolding afd. 2
Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og 21 29 42
1014
AAB afd. 24, 71 (ekskl. AAB afd. 24,71) (ekskl. AAB afd. 24,71)
Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og
1213 78 75 59
AAB afd. 9, 15, 23, 73
AAB afd. 76, 81 132 Ingen registrering Ingen registrering 8
(Kilde: boligadministrationerne)
14

Udsættelser pga. husorden

Antal
Boligområde 2014 2015 2016
lejemål
AAB afd. 21, 22, 42, 74
1321 1 1 5
Boligselskabet Kolding afd. 2
Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og 1 1
1014 0
AAB afd. 24, 71 (ekskl. AAB afd. 24,71) (ekskl. AAB afd. 24,71)
Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og
1213 1 0 0
AAB afd. 9, 15, 23, 73
AAB afd. 76, 81 132 Ingen registrering Ingen registrering 0
(Kilde: boligadministrationerne)

Udsættelser pga. restancer

Antal
Boligområde 2014 2015 2016
lejemål
AAB afd. 21, 22, 42, 74
1321 11 5 9
Boligselskabet Kolding afd. 2
Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og 11 14
1014 5
AAB afd. 24, 71 (ekskl. AAB afd. 24,71) (ekskl. AAB afd. 24,71)
Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og
1213 8 9 7
AAB afd. 9, 15, 23, 73
AAB afd. 76, 81 132 Ingen registrering Ingen registrering 0
(Kilde: boligadministrationerne)

Der er i boligafdelingerne relativt få udsættelser. Antallet af udsættelser følges dog tæt, og der er
løbende dialog med Kolding Kommune om forebyggelse af udsættelser.

Fraflytningsprocenter

(Kilde: Boligsociale data LBF)

Fraflytningsprocenten i alle boligområderne, der er en del af denne strategiske aftale, ligger over
niveauet for den almene sektor.
15

I forbindelse med, at der gennem de senere år er blevet boligplaceret et stigende antal flygtninge i
Kolding, er der dukket nye integrationsudfordringer op i boligområderne. Kommunen anviser ikke
nyankomne flygtninge til boliger i Boligselskabet Kolding afd. 2, Lejerbo afd. 101-0 samt AAB afd.
21 og 22. Det har dog vist sig, at der alligevel sker en tilflytning til disse afdelinger af
integrationsborgere, der har fået en bolig via den normale venteliste. I kvarteret ved
Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo er der således hhv. 40 og 47 integrationsborgere.
Kommunen anviser nyankomne flygtninge til de øvrige afdelinger, og derfor bor der relativt mange
integrationsborgere i afdelingerne.

Antal integrationsborgere

(Kilde: Kolding Kommune. Opgørelse december 2016)

Det er erfaringen, at de mange integrationsborgere, som bor i afdelingerne, ikke har kendskab til
det lokale fællesskab og viden om at bo alment, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i konflikter
og problemskabende adfærd (jf. bl.a. indholdet af klagesagerne).

For alle afdelingerne er det generelt, at beboerdemokratiet og det frivillige liv ikke afspejler
beboersammensætningen trods en positiv fremgang de seneste år, som har skabt mangfoldighed og
færre fordomme.

Overordnet formål
Styrke tryghed og trivsel

Overordnede mål
At fastholde/øge den generelle tryghed
At forebygge udsættelser og reducere antallet af naboklager
16

Overordnede succeskriterier

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger) Datakilde


Andelen af beboere, der føler sig Politiets tryghedsindeks (årligt)
grundlæggende trygge øges, så det nærmer
sig niveauet for politikredsen i 2021. (Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt
Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes
2016 desuden på at få en tilsvarende
Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 71,5% tryghedsmåling for Lejerbo afd. 101-0.)
Sydøstjyllands politikreds: 90,0%

Andelen af beboere, der har tillid til politiet Politiets tryghedsindeks (årligt)
øges, så det nærmer sig niveauet for
politikredsen. (Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt
Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes
2016 desuden på at få en tilsvarende
Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 80,0% tryghedsmåling for Lejerbo afd. 101-0.)
Sydøstjyllands politikreds: 81,2%

Antallet af naboklager reduceres årligt frem Boligadministrationerne (halvårligt)


mod 2021.
Opgørelse af naboklager for de enkelte
2016 boligafdelinger
Samlede antal klager: 149

Fraflytningsprocenten reduceres til at være Boligsociale data LBF (årligt)


på niveau med den almene boligsektor i
2021.

2016
Alle boligområderne i den strategiske aftale:
13,4%
Den almene sektor: 11,8 %

Det lave antal af udsættelser Boligadministrationerne (halvårligt)


fastholdes/reduceres årligt frem mod 2021. Opgørelse over antal udsættelser opdelt på
husorden og restance.
2016
5 udsættelser pga. husorden
21 udsættelser pga. restancer

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier


o Tryghedsvandringer og aktiviteter
o De blå ressourcer
o Kvarternetværk
17

Medarbejderressourcer for indsatsområdet


Profiler for boligsociale medarbejdere:

o erfaring med beboerinddragelse og -involvering


o erfaring med processer, der skaber netværk blandt forskellige beboergrupper
o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring
o erfaring med konflikthåndtering/mægling
o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk
o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af
hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2 PE

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:


Kolding Kommune har ikke en indsats direkte målrettet tryghed og trivsel, men har en række
indsatser, som helhedsplanen skal spille sammen med, fx:

o Forebyggende/opsøgende medarbejdere i Social- og Seniorforvaltningen


Gadeplansmedarbejdere i Ungekontakten
Psykiatrien/SKP’erne
Forebyggende medarbejdere på seniorområdet

o Økonomisk rådgivning
Anonym rådgivning og vejledning om spørgsmål af offentlig, økonomisk karakter
Er tilgængelige i boligområderne i den nordlige del af byen og på Jobcentret i den sydlige del
af byen.

o SSP-samarbejdet

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation Finansiering
Landsbyggefonden 4.951.000
Lokal medfinansiering 250.000
Samlet budget for indsatsområdet 5.201.000
18

1.5.1.1. Tryghedsvandringer og aktiviteter

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Af den strategiske aftale fremgår det, at der i boligområderne er et bredt problemfelt i forhold til
tryghed og trivsel. På baggrund af de beskrevne udfordringer med den oplevede utryghed og de
mange udsatte beboere iværksættes en række aktiviteter: Tryghedsvandringer,
konflikthåndtering/mægling, aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft.

Den oplevede tryghed hænger naturligvis også sammen med fx unges adfærd i boligområderne. Der
er derfor et naturligt samspil med aktiviteterne under indsatsområdet ”Den kriminalpræventive
indsats”.

Tryghedsvandringer
På baggrund af den oplevede utryghed i boligområderne iværksættes der tryghedsvandringer for at
identificere, hvad der skaber utryghed. Tryghedsvandringer er planlagte gåture gennem
boligområderne, hvor beboere, repræsentanter fra boligselskabernes drift, kommune og politi
deltager. På tryghedsvandringerne udpeges og debatteres konkrete utryghedsskabende forhold i
boligområdet.

Efter vandringerne udarbejdes en liste over de identificerede utryghedsskabende forhold, og hvor


det er muligt en ansvarsfordeling i forhold til løsning af problemerne.

Et halvt år efter en tryghedsvandring afholdes et opfølgningsmøde, hvor der gøres status.

Tryghedsvandringerne kan følges op af temamøder, hvor enkelte problematikker drøftes mere


indgående.

Tryghedsvandringerne sætter tryghed på dagsorden i boligområderne og giver beboerne mulighed


for at påpege og påvirke konkrete utryghedsskabende forhold.

Konflikthåndtering/mægling
På baggrund af den høje forekomst af klagesager iværksættes der tiltag, som skal forebygge
konflikter mellem naboer. Der vil være et særligt fokus på boligområdet Brændkjær, hvor der er en
særlig høj forekomst af klagesager med socialt indhold.

Der kan være tale om direkte konflikthåndtering/mægling mellem forskellige beboere eller grupper,
hvor den boligsociale medarbejder fungerer som konfliktmægler.

Der vil i de tilfælde, hvor det er relevant, skabes kontakt til de kommunale opsøgende medarbejdere
inden for de forskellige områder. Fx kontakt til kommunens opsøgende medarbejdere i forhold til
uhensigtsmæssig adfærd blandt unge, kontakt til kommunens forebyggende medarbejdere i forhold
til bekymringer for ældre beboere, kontakt til kommunens støtte-kontaktpersoner i forhold til
beboere med problematisk adfærd pga. misbrug og psykiatriske problematikker.

Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft


Af den strategiske aftale fremgår det, at boligområderne har en høj grad af mangfoldighed både
hvad angår alder, sociale og kulturelle forhold. Der iværksættes på denne baggrund en række
aktiviteter, der skal styrke naboskabet og sammenhængskraften i boligområderne.

Der er et fokus på at forebygge konflikter og styrke trivslen ved at skabe kendskab og forståelse
mellem forskellige grupper (fx i forhold til forskellige generationer, grupper med sociale udfordringer,
grupper med forskellige kulturer). Aktiviteterne kan tage udgangspunkt i aktuelle problematikker,
19

hvor der er behov for at styrke kendskabet mellem specifikke grupper, men der kan også være tale
om aktiviteter, der i mere generel forstand skaber kendskab på tværs.

Der kan fx være tale om at lave aktiviteter, hvor børnene i fritidsklubben møder de ældre i kvarteret
for at skabe kendskab på tværs. Udover enkeltstående arrangementer arbejdes der på at sikre en
løbende og vedvarende dialog mellem de forskellige beboergrupper.

Der vil primært være tale om udvikling og understøttelse af beboerdrevne aktiviteter. De


beboerdrevne aktiviteter skal være bæredygtige ved frivilligt arbejde og primært være eksternt
finansierede.

Formål
Sætte tryghed på dagsorden i boligområdet

Mål
At iværksætte tiltag, hvor både beboere og offentlige myndigheder/aktører bidrager til trygheden.

Målgruppe(r)
Alle beboere

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
Min. 2 tryghedsvandringer pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

Min. 2 opfølgningsmøder pr. år (vedr. den lokale Den boligsociale medarbejder registrerer
tryghed)

Min. 4 sociale arrangementer årligt, der styrker Den boligsociale medarbejder registrerer
relationerne mellem forskellige beboergrupper

Min. 8 henvendelser i forbindelse med konflikter Den boligsociale medarbejder registrerer


er givet videre til kommunale
samarbejdspartnere (fx opsøgende
medarbejdere inden for psykiatrien eller
ældreområdet)

Ansvars- og rollefordeling
I delaktiviteten ”Tryghedsvandringer” er den boligsociale medarbejders ansvarlig for involvering,
koordinering og afholdelse af vandringerne og mødeaktiviteter. Kommunen stiller relevante
medarbejdere til rådighed. Boligorganisationerne har ansvar for at stille driftspersonale til rådighed
og for at tænke tryghedsvandringerne ind som en del af afdelingernes drift.

I delaktiviteten ”Konflikthåndtering/mægling” er boligadministrationerne ansvarlige for inddrage den


boligsociale medarbejder tidligt i potentielle konflikter. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for
at styrke samarbejdet mellem boligadministrationerne og potentielle kommunale
samarbejdspartnere.

I delaktiviteten ”Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft” er den boligsociale


medarbejders rolle at være støttende og rådgivende og ikke praktisk ansvarlig for udførelsen. Den
20

boligsociale medarbejder har et særligt ansvar for, at aktiviteterne skaber relationer på tværs af
forskellige beboergrupper.
21

1.5.1.2. De blå ressourcer

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af udfordringerne med mange udsatte beboere samt behovet for at involvere
ejendomsfunktionærerne i aktiviteten ”Lommepenge/fritidsjob” afholdes temaarrangementer for
ejendomsfunktionærerne.

Temaarrangementerne har fokus på viden og udvikling af kompetencer inden for kulturforståelse/-


formidling, konflikthåndtering og samarbejdet med den boligsociale helhedsplan eller lokale
samarbejdspartnere. Arrangementerne skal give forståelse for og netværk til fx politi og kommunale
opsøgende medarbejdere. Temaarrangementerne afholdes på tværs af afdelingerne.

Indholdet i temadagene tager afsæt i de problemer, der peges på i den strategiske aftale, og i
behovene i afdelingerne og fremdriften i helhedsplanen, fx samarbejde med SSP eller forankring af
fritidsjobsindsatserne i driften.

Formål
Styrke samarbejdet vedr. fritidsjob, kriminalpræventive indsatser og udsatte beboere.

Mål
At ejendomsfunktionærerne er klædt på til mentorrollen for fritidsjobbere.
At skabe samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktører, fx opsøgende medarbejdere,
SKP’erne og SSP.

Målgruppe(r)
Ejendomsfunktionærer ansat i de 17 afdelinger, der er en del af den strategiske aftale

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
2 temaarrangementer for Den boligsociale medarbejder registrerer
ejendomsfunktionærerne afholdt pr. år

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og afholdelse af temaarrangementerne.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for inddragelse af boligorganisationernes driftspersonale i


forhold til identificering af relevante temaer.

Kolding Kommune stiller relevante medarbejdere til rådighed.

Boligorganisationernes drift deltager i kursusforløbene som en naturlig del af den løbende faglige
udvikling af markpersonalet.
22

1.5.1.3. Kvarternetværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører,
hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til


formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis
udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til


hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx ”Hvordan
sætter vi i fællesskab tryghed på dagsordenen?”

Understøttelse af nye initiativer som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på


tryghedsskabende tiltag, hvor der skabes netværk på tværs af forskellige beboergruppere.

Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre


koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder,
inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid.

Formål
Styrke samarbejdet vedr. tryghedsaktiviteter.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne i fællesskab sætter fokus på hvordan
beboere, offentlige myndigheder og aktører kan samarbejde om trygheden.

Mål
At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke trygheden i boligområderne.
At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt
i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter.
At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi
mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)
Alle aktører i lokalområderne:

Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,


gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske,
familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i
boligorganisationernes drift

Succeskriterier
23

Succeskriterier Datakilde
6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de Referat/deltagerlister fra møderne
4 kvartnetværk

1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret

Tryghed og trivsel drøftet min. 1 gang årligt på Referat/deltagerlister fra møderne


et kvarternetværksmøde

75% af deltagerne udtrykker kendskab til Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den


hinandens handlemuligheder og ressourcer boligsociale medarbejder
(måles en gang årligt)

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.


24

1.5.2. DELAFTALE - KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS


Aftalens parter
Leder af Ungekontakten
Leder af den kommunale Ungdomsskole
SSP-koordinator
Politiet
Skoledirektør

Problemkompleks for indsatsområdet


Parallelt med den oplevede tryghed, der er beskrevet i indsatsområdet ”Tryghed og trivsel”, er den
faktiske kriminalitet i kvarterene.

En af de meget synlige indikatorer på kriminalitet i boligområderne er omfanget af hærværk i de


enkelte boligafdelinger. Udgifterne til hærværk er opgjort over en periode for en række af de større
afdelinger med en målrettet boligsocial indsats.

Hærværksudgifter

2014 2015 2016


AAB afd. 21 40.200 kr. 63.512 kr. 140.875 kr.
Boligselskabet Kolding afd. 2 * - - ca. 100.000 kr.
Lejerbo afd. 101-0 11.500 kr. 42.250 kr. 41.400 kr.
Lejerbo afd. 213-0, 214-0 11.900 kr. 15.463 kr. 6.463 kr.
*Der er ikke tal for hærværk i Boligselskabet Kolding afd. 2 for 2014 og 2015. I 2016 har der været
16 hændelser, der i alt har kostet ca. 100.000 kr.

Der bliver ikke målt på hærværksudgifter i alle afdelinger på nuværende tidspunkt. Generelt set er
forekomsten af hærværk relativt lav i Kolding, og udgifterne til hærværk i afdelingerne er beskedne.
Der kan dog de senere år spores en stigning i hærværk i udgifterne – primært i Lejerbo afd. 101-0
og AAB afd. 21. Udgifterne i AAB afd. 21 har de seneste 1½ år især været knyttet til problemer med
unge, der har opholdt sig i kælderrum/kældergange i afdelingen, og i den forbindelse er der begået
hærværk på fx døre. I afsnit 5.1. ”Tryghed og trivsel” fremgår det, at utrygheden ligeledes er
stigende i kvarteret Skovparken/Skovvejen, hvilet peger på, at tryghedsindsatsen og den
kriminalpræventive indsats skal ses i sammenhæng.

Det fremgår desuden af baggrundsmaterialet for politiets tryghedsindeks5, at der er en række


specifikke problematikker i forhold til de unges adfærd i boligområdet Skovparken/Skovvejen.

5
Politiets tryghedsindeks udarbejdes en gang årligt for en række særligt udsatte boligområder (SUB-områder).
25

Forekomsten af udvalgte nabolagsproblemer i


Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent)

Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har Forekommer i


selv oplevet boligområdet6
Trusler i nabolaget 3,6 15,9

Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5


Biler, cykler eller
lign.: 44,8
Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5
Ballade på gaden:
27,8
Gener fra grupper af
unge: 37,8
(Kilde: Rigspolitiet. 2016-tal)

Knallertkørsel og gener fra grupper af unge er kendte udfordringer i boligområdet ved


Skovparken/Skovvejen.

Boligområdet ved Skovparken/Skovvejen markerer sig med en relativ høj grad af kriminalitet i
forhold til Kolding Kommune som helhed. Over perioden 2013-2016 varierer antallet af sigtelser en
del. I Boligselskabet afd. 2 varierer antallet af sigtelser således mellem 97,2 og 165,1 pr. 1000
personer. I AAB afd. 21 varierer antallet af sigtelser mellem 23,1 og 131,5 pr. 1000 personer. Antallet
af sigtede og afgørelser har derimod kun mindre udsving over den tilsvarende periode.

I boligområdet Munkebo er der ligeledes en højere forekomst af kriminalitet, dog ikke i samme grad
som for Skovparken/Skovvejen kvarteret. Antallet af sigtelser varierer over perioden 2013-2016,
mens antallet af sigtede og afgørelser kun har mindre udsving over perioden.

Kriminalretslige afgørelser og sigtelser

2016 Antal sigtelser pr. Antal sigtede pr. Afgørelser pr.


1000 personer 1000 personer 1000 personer
AAB afd. 21 131,5 35,3 26,5
Boligselskabet Kolding afd. 2 165,1 35,3 37,1
AAB afd. 24 194,8 28,7 22,9
Lejerbo afd. 212-0 48,1 32,1 32,1
Lejerbo afd. 101-0 27,3 15,1 14,1
Kolding Kommune 35,1 10,1 9,4
(Kilde: BL-tabel 2016-tal)

Antallet af afgørelser er for alle boligområder og for Kolding Kommune som helhed faldet over
perioden.

Der er i perioden 2013-2016 ingen registrerede sigtelser/afgørelser for aldersgruppen 10-14 år (BL-
tabel 17). Af Landsbyggefondens boligsociale data fremgår det, at afdelingerne, der er omfattet af
denne strategiske aftale, samlet set har en højere grad af kriminalitet blandt de 10-17-årige end
Kolding Kommune. I boligafdelingerne er 1,7% af de 10-17-årige således i 2015 blevet sigtet mindst
én gang, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed er 1,0%.

6
Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag.
26

10-17-årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven,


våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (pr. 100 beboere i aldersklassen)

2015 2016 Gennemsnit for


perioden 2012-2016
Alle boligområder7 1,9 % 1,8 % 1,4 %
Kolding Kommune 1,0 % 0,7 % 0,9 %
Almene boligsektor 2,0 % 1,8 % 2,2 %
Hele landet 0,9 % 0,8 % 0,9 %
(Kilde: Boligsociale data LBF)

SSP-koordinatoren i Kolding Kommune udtaler, at mange års aktiv indsats, hvor de unge mødes i
øjenhøjde, generelt har skabt en positiv udvikling med mindre kriminalitet blandt unge i områderne.
Dette kommer blandt andet til udtryk ved et lavt antal bekymringer i SSP-regi. I boligområderne,
der er en del af denne aftale, er kriminaliteten således lavere end i den almene sektor på landsplan,
men dog over niveau for Kolding Kommune som helhed.

Forskning8 indikerer, at risikoen for ungdomskriminalitet stiger, hvis:


o den unge ikke får en ungdomsuddannelse
o barnet/den unge har en sag i socialforvaltningen
o forældrene er uden for arbejdsmarkedet
o familien lever i fattigdom

Den kriminalpræventive indsats skal således ses i tæt sammenhæng med indsatserne ”Uddannelse
og beskæftigelse” og ”Forebyggelse og forældreansvar”. Lokalt peger SSP på, at det primært er
drenge i alderen 10-17 år, der bør være fokus på i den kriminalpræventive indsats. Denne målgruppe
er karakteriseret ved at have ringe forståelse for egen adfærds konsekvenser samt ofte at have et
negativt billede af egne handle- og fremtidsmuligheder.

Det er primært i de to børnerige afdelinger AAB afd. 21 (312 børn i alderen 7-17 år) og Lejerbo afd.
101-0 (315 børn i alderen 7-17 år), der er behov for en målrettet kriminalpræventiv indsats. I AAB
afd. 21 har 88,3% af børnene under 18 år anden etnisk baggrund end dansk, mens 68,4% i Lejerbo
afd. 101-0 har anden etnisk baggrund. En stor andel af disse børn vokser op i hjem med en række
sociale udfordringer; fx lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed, traumatiserede forældre og enlige
forsørgere.

Boligområdernes børn/unge ses i en tidlig alder på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med
unge, som er på kant med loven. Der har med jævne mellemrum været eksempler, hvor unge fra
boligområderne har haft en problematisk adfærd i Storcentret, på McDonalds og senest i bybusserne.
Der er primært tale om børn/unge fra de to børnerige afdelinger, men børn fra de omkringliggende
afdelinger (Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 22, 24, 42, 71 og 74, samt Lejerbo afd. 212-0)
indgår ligeledes i gruppesammenhængene, da de går på samme skole og færdes i samme områder.

7
Herved forstås alle afdelinger, der er en del af denne strategiske samarbejdsaftale.
8
Frederiksen: Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser – implementering og virkning af 40 boligsociale
aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU, 2016.
27

Andelen af 10-14-årige i dagtilbud

Andel i dagtilbud
Kvarteret Skovparken/Skovvejen
Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) 0,0
AAB afd. 21 (antal børn i alderen 7-17 år: 312) Diskr.
AAB afd. 22 (antal børn i alderen 7-17 år: 9) 0,0
AAB afd. 42 (antal børn i alderen 7-17 år: 4) 0,0
AAB afd. 74 (antal børn i alderen 7-17 år:12) 0,0
Kvarteret ved Munkebo
Lejerbo afd. 101-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 315) 3,1
Lejerbo afd. 212-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 29) 0,0
AAB afd. 24 (antal børn i alderen 7-17 år: 46) 0,0
AAB afd. 71 (antal børn i alderen 7-17 år: 16) Diskr.
Brændkjær
AAB afd. 9 (antal børn i alderen 7-17 år: 63) 0,0
AAB afd. 15 (antal børn i alderen 7-17 år: 45) 0,0
AAB afd. 23 (antal børn i alderen 7-17 år: 18) 0,0
AAB afd. 73 ((antal børn i alderen 7-17 år: 4) 0,0
Lejerbo afd. 213-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 21) 0,0
Lejerbo afd. 214-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 22) Diskr.
Knud Hansensvej/Junghansvej
AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) 0,0
AAB Kolding afd. 81 (antal børn i alderen 7-17 år: 16) 0,0
Kolding Kommune 1,4
(Kilde: BL-tabel 2016-tal)

Kolding Kommunes dagtilbud til børn i alderen 10-14 år er meget begrænsede. Der er tre SFO-
klubber i Kolding Kommune, hvoraf de to er Special SFO klubber. Den eneste ordinære SFO-klub er
beliggende på Munkevængets Skole. Kolding Kommune har desuden en række tilbud til samme
aldersgruppe i regi af ungdomsskolen. Det er gratis at benytte ungdomsskolens fritidsklubber. En af
de kommunale fritidsklubber er beliggende i Skovparken. Den lave andel af aldersgruppen, der er
tilknyttet egentlige dagtilbud, skal ses i lyset af det begrænsede tilbud om SFO-klub og gratis tilbud
i den kommunale ungdomsskole.

Generelt for alle afdelinger gælder, at der er en gruppe af børn/unge med manglende tilhørsforhold
og evner til at indgå i ordinære fællesskaber fx klubber, væresteder og foreninger.

Overordnet formål
Forbygge kriminalitet og problemskabende adfærd

Overordnede mål
At børn og unge indgår i fællesskabet
At børn og unge i boligområdet udviser positiv adfærd
At forebygge at børn og unge begår kriminalitet
28

Overordnede succeskriterier

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger) Datakilde

Det lave antal SSP-bekymringer fastholdes/reduceres Ungekontakten, Kolding Kommune


frem mod 2021. (halvårligt)

2016:1

Antallet af 10-17årige, der sigtes, reduceres frem Boligsociale data, LBF (årligt)
mod 2021.

2016: 1,8%

Udgifterne til hærværk i afdelingerne Ejendomsfunktionærerne registrerer


fastholdes/reduceres frem mod 2021. (halvårligt)

2016
AAB afd. 21: 140.875 kr.
Boligselskabet Kolding afd. 2: 100.000 kr.
Lejerbo afd. 101-0: 41.400 kr.
Lejerbo afd. 213-0 og 214-0: 6.463 kr.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier


o Temaforløb
o Fritidsjob/Lommepenge
o Brobygningsaktiviteter – fritidslivet og ungevejledning
o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet


Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring


o erfaring fra det private erhvervsliv
o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk
o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af
hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE


29

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:


Kolding Kommune har en lang række kriminalpræventive indsatser, indsatserne i helhedsplanen skal
spille sammen med:

o SSP-samarbejdet

o Ungekontaktens fritidsjobkonsulent
Et tillbud til særligt sårbare unge i alderen 13-17 år.
Denne sårbarhed kan fx skyldes familiekonflikter, begyndende psykiske vanskeligheder,
forbrug af stoffer osv.
De unge ansættes ofte med praktikdusør, men med målet om, at det skal blive et ordinært
fritidsjob.

o Klubber og væresteder

o Get2Sport

o Kolding Kommunes fritidspas

o Kolding Kommunes strategi mod radikalisering

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation Finansiering
Landsbyggefonden 4.769.000
Lokal medfinansiering 250.000
Samlet budget for indsatsområdet 5.019.000
30

1.5.2.1. Temaforløb for børn og unge

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af udfordringerne omkring børn og unges adfærd i og uden for boligområdet arbejdes
der forebyggende med gruppens adfærd.

Der gennemføres en række temaaftener for aldersgruppen 10-25 år. Målgruppen for de enkelte forløb
defineres i samarbejde med SSP på baggrund af aktuelle problematikker. Analysen af
problemkomplekset viser, at hærværk, oplevelsen af nabolagsproblemer og utryghed er stigende i
nogle af boligområderne.

Der sættes i forløbene fokus på holdninger og selvforståelse blandt målgruppen. Temaerne, der
berøres i forløbene, kan fx være flg.: net-adfærd, by-adfærd, kriminalitet/straf, seksualadfærd,
misbrug, uddannelse/beskæftigelse og sprogbrug. Der tilrettelægges forskellige temaforløb, således
at indholdet tilpasses alder, køn og udfordringer.

Der vil således være forskelligt indhold under samme overskrift, fx for de mindste er by-adfærd,
hvordan man virker som gruppe i bybilledet, mens det for de ældste årgange vil være by-adfærd i
nattelivet. Indholdet af forløbene vil inddrage elementer fra metoderne i Milife og Socialpejling.

Hvert enkelt temaforløb strækker sig over 8 temaaftener. Forløbene gennemføres i samarbejde med
medarbejdere fra lokale klubber, Ungdomsskolen og Ungekontakten. I relation til temaforløbene
afholdes der tilsvarende arrangementer for forældrene til deltagerne (under indsatsområdet
”Forebyggelse og forældreansvar”).

Formål
Forebygge adfærd, der skaber problemer for både barnet/den unge selv og i boligområdet.

Mål
At give børn/unge viden og redskaber til at indgå i fællesskaber både i og udenfor boligområdet.
At give børn/unge viden om konsekvenserne af egen adfærd.

Målgruppe(r)
Primær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding
afd. 2 og Lejerbo afd. 101-0

Sekundær målgruppe: Børn og unge fra de øvrige afdelinger, der er en del af helhedsplanen

Temaforløbene vil være aldersopdelt og i nogle tilfælde også kønsopdelt

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
3 temaforløb gennemført pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

Min. 10 deltagere pr. forløb (dvs. har deltaget Den boligsociale medarbejder registrerer
min. 6 ud af 8 kursusaftner)

Min. 6 unge/familier pr. år henvist til andet Den boligsociale medarbejder registrerer
vejlednings-/aktivitetstilbud
31

Ansvars- og rollefordeling
Temaforløbene gennemføreres i samarbejde med de lokale klubber og væresteder (Fritidsklubben
Skovparken, Ungdomsklubben Skovparken, Ambassaden, Klub 101 samt den kommunale SFO-klub)
samt SSP-samarbejdet.

Den boligsociale medarbejder vil være ansvarlig for planlægning, booking af oplægsholdere og
gennemførelse af forløbene.

Klubberne og værestederne er sammen med SSP med til at udpege relevante målgrupper for
temaforløbene samt at rekruttere deltagere.
32

1.5.2.2. Fritidsjob/lommepenge

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Med afsæt i udfordringerne omkring børn og unges trivsel har aktiviteten fokus på såvel det
kriminalpræventive som at understøtte den enkeltes mulighed for at bryde negativ social arv.

Med udgangspunkt i de lokale klubber og væresteder etableres der lommepengeprojekter, hvor


de unge udfører opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og
ejendomsfunktionærerne, fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser for
midler afsat i helhedsplanen.

De unge, som er gamle nok og vurderes klar, støttes i at søge fritidsjob. Blandt de unge, som
vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres der til fritidsjob i afdelingerne. Fritidsjobbet
i afdelingerne er i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og det arbejde, som de udfører. Der er
afsat midler i helhedsplanen til aflønning af fritidsjobbere ved ejendomsfunktionærerne.
De unge ansættes til at løse traditionelle opgaver i boligområderne i samarbejde med
ejendomsfunktionærerne. De unge trænes i at varetage et job, fx møde til tiden, krav, regler samt
rettigheder på arbejdspladsen.

Samtidigt arbejdes der på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår, de
unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet.

Efter 3-6 måneder, alt efter den unges behov, støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob.

Unge, som ikke har behov for ”træning” ved ejendomsfunktionærerne, støttes i at finde et ordinært
fritidsjob.

Der etableres et erhvervsnetværk med lokale virksomheder. Der indgås partnerskabsaftaler med
virksomhederne omhandlende virksomhedsbesøg, fritidsjob, træning i jobsøgning mv. for de unge.
Partnerskabsaftalerne tilpasses de enkelte virksomheders CSR-strategi.

Over perioden 2018-2021 arbejdes der på at styrke samarbejdet mellem de forskellige


fritidsjobordninger. Der skal desuden etableres et samarbejde med Jobcentret i forhold til at udvikle
og styrke de nuværende fritidsjobordninger.

Formål
Styrke børn og unges muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet ved at de hjælpes til fritidsjob.
Give børn og unge viden om den almene sektor ved at de deltager i lommepenge- eller fritidsjob ved
ejendomsfunktionærerne.

Mål
At styrke børn og unges arbejdsmarkedskompetencer og tro på egne fremtidsmuligheder.
At forebygge hærværk ved at børn/unge bliver bevidste om hærværks økonomiske konsekvenser for
fællesskabet.

Målgruppe(r)
33

Primær målgruppe 1 – Lommepengeprojekterne: Børn i alderen 10-14 år primært i AAB afd. 21,
Boligselskabet Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd. 101-0

Primær målgruppe 2 – Fritidsjob: Unge i alderen 13-17 år primært i AAB afd. 21, Boligselskabet
Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd. 101-0

Sekundær målgruppe
Unge i alderen 10-17 år i alle øvrige afdelinger samt unge over 18 år med behov for fritidsjob

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
30 har årligt deltaget i lommepengeprojekter Den boligsociale medarbejder registrerer

8 har været i fritidsjob ved Den boligsociale medarbejder registrerer


ejendomsfunktionærerne pr. år

15 unge har fået ordinært fritidsjob pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

Der er etableret en samarbejdsmodel mellem Den boligsociale medarbejder registrerer


helhedsplanens og Ungekontaktens
fritidsjobordning og Jobcentret inden udgangen
af 2018

Ansvars- og rollefordeling
Lommepengeprojekt
Der etableres samarbejde med de lokale klubber og væresteder omkring rekruttering af børn til
lommepengeprojekterne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for organiseringen af
lommepengeprojektet samt koordinering med afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og
ejendomsfunktionærerne.

Fritidsjob
Rekruttering til fritidsjobsindsatsen sker i samarbejde med lokale skoler, klubber, SSP-grupper,
ejendomsfunktionærer samt Ungekontaktens fritidsjobkonsulent. Herudover er den boligsociale
medarbejder opsøgende i boligområderne.

Den boligsociale medarbejder er opsøgende i forhold til det lokale erhvervsliv og er ansvarlig for
udviklingen af erhvervsnetværket.

Den boligsociale medarbejder matcher de enkelte unge med enten et fritidsjob ved ejendoms-
funktionærerne eller en virksomhed i netværket. Den boligsociale medarbejder følger op på de unge
i fritidsjob efter behov og tilbyder støtte og vejledning til virksomhederne.
34

1.5.2.3. Brobygning – fritidsliv og ungevejledning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


I boligområderne er der generelt en udfordring i forhold til børn/unge med manglende tilhørsforhold,
og som har behov for støtte til at indgå i ordinære fællesskaber. Der er derfor fokus på brobygning
til fritidslivet og kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud.

I kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen er der allerede tre eksisterende tilbud,
der
har kontakt/relationer til en stor gruppe af de lokale børn/unge. Indsatsen tager derfor udgangspunkt
i følgende lokale klubber/væresteder:

o Munkevængets SFO- og Ungdomsklub (drives af Munkevængets Skole)


SFO-klubbens målgruppe: 4.-6. klasse
Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse

o Skovparkens Fritids- og Ungdomsklub (drives af den kommunale ungdomsskole)9


Fritidsklubbens målgruppe: 4.-6. klasse
Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse

o Klub 101 (drives af Lejerbo afd. 101-0)10


Målgruppe: 10-18 år

Værestederne/klubberne skal sikre den løbende dialog med og relation til børn og unge i de to
boligområder. Det er en væsentlig del af helhedsplansaktiviteten i klubben at indgå i og bidrage til
løbende dialog med børn og unge vedr. normer og adfærd og således styrke de unges kompetencer
i forhold til at indgå i fællesskaber både i og uden for boligområderne.
Rekruttering til øvrige indsatser, fx temaforløb og fritidsjob sker desuden med afsæt i de lokale
klubber/væresteder.

I klubberne tilbydes der, som en del af helhedsplansaktiviteten, i hverdagen og i ferieperioderne


brobygning til såvel det ordinære idrætsliv som kulturtilbuddene i kommunen. Klubberne fungerer
dermed som den sikre base, hvorfra barnet/den unge kan udvide sit netværk og indgå i fællesskaber,
der ligger uden for boligområderne.

I tæt samarbejde med de lokale klubber laves der brobygningsforløb for grupper af børn/unge.

Brobygning til foreningslivet


Brobygningen sker i et koordineret samarbejde med kommunens fritidspas-medarbejder og
Get2Sport-medarbejderen.
Brobygningen kan dels foregå ved at en gruppe af børn/unge deltager i et forløb i den enkelte
forening – og dels ved at foreningerne inviteres ind i boligområderne og præsenterer deres
aktiviteter.
Helhedsplansaktiviteten vil tage udgangspunkt i den enkelte unges behov og foreningens ressourcer.
Det aftales med den enkelte forening, hvilken model der giver bedst mening – og hvorvidt der er
behov for, at helhedsplanen stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet.

9 Skovparkens Fritidsklub og Ungdomsklub er væresteder, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i

lokalområdet. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke pasningstilbud.
10 Klub 101 er et værested, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der

primært holdes åbent, når de kommunale tilbud har lukket. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder
og ikke et pasningstilbud.
35

Brobygning til klubaktiviteter uden for boligområdet


Den kommunale ungdomsskole er beliggende tæt på både kvarteret ved Munkebo og kvarteret
Skovparken/Skovvejen.
Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere Ungdomsskolens tilbud for målgruppen og skabe
tryghed blandt både forældre og børn i forhold til, at den unge deltager i aktiviteterne på
Ungdomsskolen.
Det afklares med Ungdomsskolen i det konkrete tilfælde, hvorvidt der er behov for, at helhedsplanen
stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet.

Brobygning til kulturlivet


Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere de lokale kulturtilbud for målgruppen og skabe
fortrolighed i forhold til denne type tilbud, således at barnet/den unge på egen hånd kan benytte sig
af tilbuddene.

Udover ovenstående aktiviteter er der i kvarteret Munkebo en særlig fokuseret opgave i forhold til at
brobygge fra Klub 101, der drives af Lejerbo, og til den kommunale SFO-klub og Ungdomsklub på
Munkevængets Skole og/eller til tilbuddene i den kommunale ungdomsskole.

Klubbernes drift er ikke omfattet af denne aktivitet, men den del af klubarbejdet, der tager
udgangspunkt i at tilbyde børnene/de unge brobygning til et aktivt fritidsliv (kultur- og foreningslivet)
i kommunen, betragtes som en kriminalpræventiv aktivitet i boligområderne. I perioden 2018-19 vil
driften af Klub 101 dog indgå, herefter udfases klubtilbuddet i Klub 101.

For at sikre at der også skabes kontakt til de børn/unge, der ikke benytter klubberne/værestederne,
suppleres der med en opsøgende indsats i boligområderne. Der kan fx være tale om at skabe kontakt
til unge, der ”hænger ud” ved centeret, parkeringspladser eller andre samlingspunkter i de enkelte
kvarterer. Den opsøgende indsats er et supplement til de kommunale tilbud og sker i et tæt
samarbejde med de kommunale opsøgende medarbejdere.

Håndholdt ungeindsats
Som en del af det opsøgende arbejde er der fokus på en håndholdt ungeindsats for de mest udsatte
unge. Fokus for den håndholdte ungeindsats er at give de unge nye perspektiver på at indgå i
fællesskaber, der skaber positiv værdi for både området og den enkelte selv. De centrale opgaver vil
således være brobygning til relevante projekter i helhedsplanen, fx fritidsjob og/eller kommunale
tilbud samt at bevidstgøre og styrke den unge i forhold til at tage styring og ansvar for eget liv.
Derudover vil der være fokus på at brobygge til de kommunale tilbud til målgruppen, fx
misbrugsrådgivning og UU-vejledningen.

Den kriminalpræventive brobygningsindsats suppleres af den parallelle indsats under


”Forældreansvar og forebyggelse”, hvor der sættes fokus på at inddrage forældrene aktivt i børnenes
og de unges liv.

For at sikre koordinering med øvrige ungeindsatser for målgruppen deltager den boligsociale
medarbejder i et månedligt koordineringsmøde i Ungekontakten, hvor bl.a. gadeteamet deltager.

Formål
Integrere børn/unge fra boligområderne i ungdoms- og fritidslivet i Kolding Kommune.
36

Styrke trivslen blandt udsatte unge i boligområderne.

Mål
At børn/unge introduceres for fritids- og kulturlivet uden for boligområderne.
At skabe kontakt til udsatte unge i boligområderne med henblik på brobygning til eksisterende
vejledningstilbud.

Målgruppe(r)
Primær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding
afd. 2 og Lejerbo afd. 101-0

Sekundær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år fra de øvrige afdelinger

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
Der er årligt gennemført 4 brobygningsaktiviteter Den boligsociale medarbejder registrerer
til forenings-/kulturlivet i kommunen

Der er årligt i 2018 og 2019 gennemført 3 Den boligsociale medarbejder registrerer


brobygningsaktiviteter fra Klub 101 til ordinære
klubtilbud i kommunen

50 børn/unge har årligt deltaget i en Den boligsociale medarbejder registrerer


brobygningsaktivitet

Det har ikke været nødvendigt at indkalde til Den boligsociale medarbejder registrerer
akutmøde i henhold til retningslinjerne i den
boligsociale beredskabsplan

Nulpunktsmåling, 2017:
Der har i første halvår været indkaldt til 2
akutmøder

Der er årligt afholdt 9 koordineringsmøder Den boligsociale medarbejder registrerer


mellem den boligsociale medarbejder og
Ungekontakten

I 2020 er klub 101 udfaset, og klubaktiviteterne Den boligsociale medarbejder registrerer


er forankret i kommunalt regi

Ansvars- og rollefordeling
Indsatsen sker i et tæt samarbejde med SSP-parterne og de lokale klubber/væresteder.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for udførelsen af brobygningsaktiviteterne i tæt


samarbejde med klubber/væresteder.

De lokale klubber/væresteder indgår i et tæt samarbejde omkring brobygningsaktiviteterne. Den


boligsociale medarbejder udarbejder sammen med de enkelte klubber handleplaner i forhold til
konkrete brobygningsindsatser. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for planlægningen og
37

udførelsen af aktiviteterne. De lokale klubber og væresteder er primært ansvarlige for rekruttering


af deltagere og bidrager efter behov med personale til brobygningsaktiviteterne.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det
opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud – herunder
at skabe kontakt til den kommunale medarbejder, der er tilknyttet ordningen med fritidspas.

Lederen af Ungekontakten indkalder den boligsociale medarbejder til koordineringsmøder og er


desuden den boligsociale medarbejders kontaktflade til SSP.
38

1.5.2.4. Kvarternetværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører,
hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til


formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis
udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes ydereligere et kvarternetværk.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til


hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde fx ”Hvordan
forbygges kriminalitet”.

Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx når der på


baggrund af episoder i boligområdet aftales en fælles strategi for, hvordan alle aktører i områderne
kan arbejde med: ”Hvordan modtager vi gæster” (Politi, brandvæsenet osv.).

Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre


koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder,
inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid.

Formål
Styrke samarbejdet omkring forebyggelse af kriminalitet og problemskabende adfærd.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at give børn/unge


viden og redskaber til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområderne.

Mål
At aktører i lokalområdet får bredere viden om det kriminalpræventive arbejde og effekterne heraf.
At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt
i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter.
At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi
mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)
Alle aktører i lokalområdet:
Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,
gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske,
familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i
boligorganisationernes drift

Succeskriterier
39

Succeskriterier Datakilde
6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de Referat/deltagerlister fra møderne.
4 kvartnetværk

1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret.

Det kriminalpræventive arbejde drøftet min. 1 Referat/deltagerlister fra møderne.


gang årligt på et kvarternetværksmøde

75% af deltagerne udtrykker kendskab til Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den


hinandens handlemuligheder og ressourcer boligsociale medarbejder
(måles en gang årligt)

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.


40

1.5.3. DELAFTALE - UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE


Aftalens parter
Arbejdsmarkedschef
Unge- og aktivitetschef
Leder af UU
Pædagogisk og administrativ konsulent på skoleområdet
Teamleder for den fremskudte beskæftigelsesindsats
Boligsocial koordinator

Problemkompleks for indsatsområdet


Uddannelse er en af grundstenene i at styrke både beskæftigelsen, trygheden og trivslen i
boligområderne.

Alle boligområderne, der er omfattet af denne aftale, har et markant lavere uddannelsesniveau, end
det gør sig gældende for Kolding Kommune. Der er reelt kun tale om mindre forskelle mellem de
forskellige boligområder internt.

Andelen af personer, hvor grundskolen er højeste uddannelsesniveau

35 Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd.


30 21, 22, 42, 74
25 Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og AAB afd.
20 24, 71
15 Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9,
15, 23, 73
10
AAB afd. 76, 81
5
0
Kolding Kommune
18-64 år 18-29 år
(Kilde: BL-tabel 2015-tal)

Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data ligger uddannelsesniveauet (opgjort for de 20-24-årige


og 30-34-årige) ikke blot under niveauet i Kolding Kommune, men også under niveauet i den almene
sektor generelt set.
For de 20-24-årige og 30-34-årige ses en positiv udvikling i uddannelsesniveauet over perioden
2011-2015, der er dog fortsat et spring op til niveauet for den tilsvarende aldersgruppe i Kolding
Kommune som helhed. Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data fastholdes forskellen mellem
boligområderne og Kolding Kommune, da uddannelsesniveauet i Kolding Kommune øges i samme
takt som i boligområderne.

Der er i boligområderne en relativt stor gruppe unge, der ikke er kommet i gang med en
ungdomsuddannelse, eller som er faldet fra den uddannelse, som de har påbegyndt. Det har ikke
præcist kunnet afdækkes, hvad den primære barriere for målgruppen udgør i forhold til ikke at
komme i gang med eller blive fastholdt i uddannelse. Herudover har det under udarbejdelsen af
helhedsplanen ikke kunnet afdækkes, hvor mange, der er i restgruppen dvs. uden
arbejde/beskæftigelse og uden tilknytning til uddannelsessystemet. Dette vil være et
opmærksomhedspunkt for bestyrelsen og styregruppen for Uddannelse og Beskæftigelse.
41

Uddannelsesparate og aktivitetsparate unge

Kvarteret Kvarteret Brændkjær Knud Hansens Kolding


Skovparken/ ved Munkebo Vej/ Kommune
Skovvejen Junghansvej
Uddannelses-
parate 18-29 år Antal: 25 Antal: 17 Antal: 24 Antal: 3 Antal: 308
(LAB 2.12) Andel: 2,9% Andel: 4,3% Andel: 6,1% Andel: 5,0% Andel: 2,3%

Aktivitets-
parate 18-29 år Antal: 22 Antal: 12 Antal: 26 Antal: 2 Antal: 318
(LAB 2.13) Andel: 3,7% Andel: 3,0% Andel: 4,1% Andel: 3,3% Andel: 2,4%

(Kilde: Kolding Kommune maj 2017)

I alle boligområder er andelen af unge i alderen 18-29 år, der er i kategorien uddannelsesparat eller
aktivitetsparat, højere end gennemsnittet for Kolding Kommune. Brændkjær tegner sig for det
område, hvor både andelen af uddannelsesparate og aktivitetsparate er højest med henholdsvis
6,1% og 4,1%, hvor det tilsvarende kommunale niveau ligger på 2,3% og 2,4%.

Hvis der ses fokuseret på unge i alderen 16-24 år, der ikke er kommet i gang med en
ungdomsuddannelse, fremgår det, at boligområderne, der er omfattet er denne aftale, generelt set
halter bagefter det kommunale niveau.

Andel af unge (16-24 år), der hverken er i gang eller gennemført en ungdomsuddannelse
50
Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21,
40
22, 42
30 Lejerbo afd. 101-0

20 Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15,


23
10
Kolding Kommune
0
Ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse
(Kilde: UU maj 201711)

I Kolding Kommune er 27,3% af unge i alderen 16-24 år hverken i gang med eller har gennemført
en ungdomsuddannelse. I Lejerbo afd. 101-0 i kvarteret Munkebo er det tilsvarende tal 38,3%. I
kvarteret Skovparken/Skovvejen gør det samme sig gældende for 35,4%. Hvis der ses isoleret på
AAB afd. 21 og 22 i kvarteret Skovparken/Skovvejen, er dette på niveau med Munkebo, da der i
disse to afdelinger er 38,5% af de unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en
ungdomsuddannelse. (I Boligselskabet Kolding afd. 2 og AAB afd. 42 er der 108 ungdomsboliger,
hvorfor andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller har gennemført en
ungdomsuddannelse, er højere i disse afdelinger.)

11
Det har ikke været muligt at få data på alle afdelingerne, da UU Kolding kun kan trække data på vejnavne og ikke afgrænse
yderligere. Derfor er der ikke indhentet data på alle afdelinger – ligesom data i nogle tilfælde er behæftede med en vis
usikkerhed. Der er således ikke tilgængeligt data for kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej.
42

Generelt for afdelingerne er, at mange beboere er uden for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. skyldes et
lavt uddannelsesniveau.

Der er en markant høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet i boligområderne, der er en del af
denne strategiske aftale.

Andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet

(Kilde: BL-tabel 2015-tal)

I alle boligområderne er der en markant større andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, end det
tilsvarende gør sig gældende for Kolding Kommune. For aldersgruppen 18-64 år har kvarteret
Skovparken/Skovvejen den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor mere end halvdelen
(55,3%) af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for Kolding
Kommune er 22,4%. For den yngre gruppe (18-29 år) er der en lidt højere grad af tilknytning til
arbejdsmarkedet, men dog fortsat markant lavere end for Kolding Kommune.12

For børn/unge knytter uddannelsesudfordringer sig til, at der i afdelingerne er en overrepræsentation


af børn/unge, der vokser op i ressourcesvage hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse
som job, som de kan videregive til deres børn. De unge har derfor svært ved at navigere i forhold til
uddannelse og job.

Udover manglende rollemodeller i forhold til uddannelse og beskæftigelse er karaktergennemsnittet


i dansk og matematik for 9. klasses elever i de 4 boligområder under niveauet for Kolding Kommune
som helhed. Karaktergennemsnittet var således i 2016 på 5,4 i boligafdelingerne, der er omfattet af
denne aftale, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed var 7,1.

Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses elever

2012 2013 2014 2015 2016 Karakterændring


over perioden
Boligområderne 5,3 5,5 5,3 5,6 5,4 0,1
Kolding Kommune 6,5 7,0 6,8 7,3 7,1 0,6
Almene sektor 5,4 5,4 5,4 5,6 5,7 0,3
Hele landet 6,5 6,7 6,6 7,0 7,0 0,5
(Kilde: Boligsociale data LBF)

12
For aldersgruppen 18-29 år markerer kvarteret Junghansvej/Knud Hansens Vej sig med den højeste andel udenfor
arbejdsmarkedet (56,7%), der er dog tale om et meget lille datagrundlag, da der kun er 60 unge i kvarteret i alderen 18-29 år.
43

Mens stigningen i karakterer i Kolding Kommune er 0,6 over perioden 2012-2016, har der i bolig-
områderne kun været en tilsvarende stigning på 0,1. Forskellen i karakterniveauet er således blevet
øget over perioden.

På baggrund af oplysninger fra de to primære skoler (Munkevængets Skole og Bramdrup Skole) er


der ikke særlige udfordringer med fravær blandt børn fra boligområderne.

Overordnet formål
Styrke beskæftigelsen blandt unge

Overordnede mål
At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
At flere unge bliver selvforsørgende

Overordnede succeskriterier

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger) Datakilde

Andelen af 20-24-årige, som har grundskolen som Boligsociale data LBF (årligt)
højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en
uddannelse, nærmer sig niveauet i Kolding Kommune
frem mod 2021.

2016
Helhedsplansområder: 26,1%
Kolding Kommune: 15,3%

Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. Boligsociale data LBF (årligt)


klasses elever nærmer sig niveauet for Kolding
Kommune frem mod 2021.

2016
Helhedsplansområder: 5,4
Kolding Kommune: 7,1

Andelen af offentligt forsørgede 20-24-årige reduceres Boligsociale data LBF (årligt)


frem mod 2021.

2016
Helhedsplansområder: 16,7%
Kolding Kommune: 10,1%

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier


o Uddannelsesmentorer
o Lektiecaféer og samarbejde med UU
o Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret
o Kvarternetværk
44

Medarbejderressourcer for indsatsområdet


Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring


o erfaring med uddannelses-/beskæftigelsesområdet
o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk
o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af
hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:


Kolding Kommune har på baggrund af de særlige udfordringer i de to boligområder
Skovparken/Skovvejen og Munkebo iværksat en række initiativer udover de ordinære tilbud på
uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

o Fremskudt beskæftigelsesindsats
Der er etableret en lokal afdeling af Jobcentret i kvarteret Skovparken/Skovvejen. Den
fremskudte indsats er målrettet aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i
Skovparken/Skovvejen og Munkebo. Indsatsen indebærer bl.a. en udvidet rådgivning og
mentorindsats i forhold til målgruppen.

o Integrationsindsats
Kolding Kommune har udviklet en særlig model for at styrke beskæftigelsen blandt
integrationsborgere. Koldingmodellen har bl.a. fokus på at afklare den enkeltes kompetencer
tidligt i forløbet. Dvs. reelt afklares dette i asylfasen, hvor den enkelte asylansøger har fået
ophold, men endnu ikke er flyttet til kommunen.

o UU
UU indgår i et tæt samarbejde med lokale aktører i kvarteret Skovparken/Skovvejen i forhold
til at tilbyde ekstra vejledning, fx i form af temamøder og tilstedeværelse i lokale klubber.

Kolding Kommune har et generelt fokus på at sikre, at de 150 svageste unge bliver klar til voksenlivet
og i højere grad bliver selvforsørgende. Der vil således være særligt fokus på, at gruppen kommer i
gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse. En relativ høj andel af målgruppen i dette projekt vil
være bosiddende i boligområderne, der er en del af den boligsociale helhedsplan for 2018-2021.
Indsatsen er stadig under udvikling, men forventes at starte i 2018. (Projekt: Klar til voksenlivet).

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation Finansiering
Landsbyggefonden 3.993.000
Lokal medfinansiering 2.223.000
Samlet budget for indsatsområdet 6.216.000
45

1.5.3.1. Uddannelsesmentorer

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af det lave uddannelsesniveau i boligområderne iværksættes en ekstra støtte udover
de ordinære tilbud til unge, der vurderes uddannelsesparate inden for 1 år.

Denne støtte vil være i direkte forlængelse af den kommunale indsats, således at den enkelte unge
oplever kontinuitet og enkelthed. Indsatsen består af en udvidet ordning med uddannelsesmentorer
for unge i boligområderne under helhedsplanen. Jobcentret visiterer den enkelte unge til projektet
(aktiviteten er således CPR-baseret). Aktiviteten er et tilbud til den unge.

Uddannelsesmentorerne er opsøgende i forhold til målgruppen og indgår i et tæt samarbejde med


Jobcentret i forhold til at motivere og fastholde den unge i forhold til uddannelse.
Uddannelsesmentorerne har fokus på at støtte og vejlede den unge i forhold til at overvinde nogle
af de forhindringer, der kan være i den unges liv i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesmentorerne varetager fx følgende opgaver i forhold til den unge:


o Hjælp til uddannelsesvalg
o Køre Jobspor
o Vejledning i boligsøgning
o Hjælp til ansøgning af SU
o Støtte og vejledning i hverdagen
o Opfølgning efter start i uddannelse (En udvidelse af uddannelsesmentorordningen, der ellers
kun er gældende i forbindelse med brobygningsforløb). I de første 3 måneder på uddannelsen
tager mentoren kontakt til den unge og evt. uddannelsesinstitutionen. I de næste 3 måneder
er mentoren kontaktbar (livline) for den unge.

Der vil desuden i mindre omfang tilbydes uddannelsesmentorer til de aktivitetsparate, der vurderes
at kunne flyttes til at blive uddannelsesparate inden for 1 år.

Formål
Styrke uddannelse blandt unge i alderen 18-29 år ved at tilbyde en håndholdt uddannelsesindsats.

Mål
At flere unge kommer i gang med og fastholdes i uddannelse.

Målgruppe(r)
Primær målgruppe: Uddannelsesparate unge i alderen 18-29 år i alle afdelinger, der indgår i den
strategiske aftale (dog ikke de umiddelbart uddannelsesparate, men derimod de unge, der vurderes
uddannelsesparate inden for 1 år) (I maj 2017 udgjorde den primære målgruppe 69 personer)

Sekundær målgruppe: Aktivitetsparate unge i alderen 18-29 år (der er kun tale om aktivitetsparate,
hvor det vurderes, at de inden for 1 år kan gøres uddannelsesparate. Der er ikke tale om unge, der
er berettiget til STU eller andet specialiseret tilbud)

Succeskriterier
46

Succeskriterier Datakilde
75% af den primære målgruppe ved projektstart Den boligsociale medarbejder registrerer
januar 2018 er kommet i uddannelse/job inden
2 år

(Startmåling april 2016: 38 procent)13

Ansvars- og rollefordeling
Indsatsen sker i et tæt samarbejde med Jobcentrets Ungeafsnit. For at sikre en koordineret indsats
omkring den enkelte unge gennemføres aktiviteten som et partnerskab mellem Jobcenteret og
ByLivKolding. Det vil i praksis sige, at de boligsociale uddannelsesmentorer er at betragte som en
del af den samlede indsats, de unge modtager fra Jobcenteret.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at etablere kontakt til den enkelte i tæt samarbejde
med Jobcenterets rådgivere.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det
opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud.

13
På baggrund af dialog med Landsbyggefonden startede projektet op i august 2016 som en del af helhedsplanen for
ByLivKolding. Nulpunktsmålingen er identisk med nulpunktsmålingen for det tidligere projekt. Der er en mindre ændring i
sammensætningen af afdelinger fra den tidligere helhedsplan til den nuværende, men nulpunktsmålingen vurderes at være
stort set uændret. Der laves en ny opgørelse ved opstart på helhedsplanen dvs. ved årsskiftet 2017/18 .
47

1.5.3.2. Lektiecaféer og samarbejde med UU

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af karakterniveauet og uddannelsesniveauet blandt unge i boligområderne tilbydes der
lokal lektiehjælp. Denne aktivitet suppleres af et styrket samarbejde med UU i lokalområderne.

Lektiecaféerne er baseret på frivillige kræfter. Pt. er der 2 lektiecaféer i boligområderne.

o Lektiecaféen i Skovparken/Skovvejen har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 21.
Lektiecaféen er et tilbud til alle skolesøgende børn og unge i kvarteret.

o Lektiecaféen i Munkebo har til huse i Munkevængets Skole SFO.


Lektiecaféen er et tilbud til børn på klassetrinene 0.-3. klasse.

I lektiecaféerne kan børn og unge få mulighed for og ro til at fordybe sig i lektier. Frivillige voksne
tilbyder støtte og hjælp til de ting, der kan være svære og til at tale om fremtidens
uddannelsesdrømme.

Som et supplement til den frivillige indsats samarbejdes der med UU om at tilbyde unge og deres
forældre viden om uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder. Det kan fx være i form af særlig
information til forældrene i forbindelse med den unges valg af brobygningstilbud i 8. klasse eller
ekstra information til forældrene og den unge op til uddannelsesvalg.

Formål
Give børn og unge mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.

Mål
At støtte børn og unge i deres skolegang.
At styrke børn og unges gennemførsel af uddannelse.

Målgruppe(r)
Primær målgruppe: Skolebørn og unge i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen

Sekundær målgruppe: Skolebørn og unge i de øvrige boligområder

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
Der er min. 3 lektiecaféer, der er i drift efter et Den boligsociale medarbejder registrerer
år

Min. 10 børn benytter i gennemsnit den enkelte Den boligsociale medarbejder registrerer
lektiecafé

Der er årligt afholdt min. 2 dialogmøder om Den boligsociale medarbejder registrerer


uddannelsesvalg for unge
48

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for
lektiehjælp til områdets børn og øvrige aktører i området.

Den boligsociale medarbejder skal bidrage til at danne netværk og koordinere mellem de frivillige i
lektiecaféen og områdets øvrige aktører.

Den boligsociale medarbejder skal udvikle samarbejdet med frivillige organisationer, fx Dansk
Flygtningehjælp. Desuden skal der være fokus på at etablere nye lektiecaféer, hvor der skulle være
behov for dette.

UU bidrager med fagligt indhold til dialogmøder for unge og deres forældre i forhold til
uddannelsesvalg.
49

1.5.3.3. Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af det lave uddannelsesniveau tilbydes lokale opkvalificerende kurser primært inden for
dansk, matematik og edb. Undervisningen udbydes i samarbejde med sprogskolen, VUC, AOF og
Netværkslokomotivet.

FVU-undervisning i dansk og matematik udbydes som gratis kurser, edb udbydes med
delvisbrugerbetaling.

I forbindelse med rekruttering til kurserne gøres der en målrettet indsats for at rekruttere beboere
over 30 år og især forældrene i boligområderne. I kvarteret Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved
Munkebo vil rekrutteringen ske i et tæt samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats.

For gruppen af beboere, der er forældre, har den opkvalificerende undervisning en betydning for
mulighederne for at kunne støtte børnene i forbindelse med lektielæsning og skolegang.
Undervisningen vil være meget praksisrettet, fx arbejdes der med at læse breve fra skolen og opslag
om aktiviteter/møder i boligområderne.

Det er et grundlæggende vilkår for den udbudte undervisning, at deltagelsen er frivillig.

Der skal som en del af aktiviteten være fokus på brobygning til byens ordinære kursustilbud, således
at deltagerne får mod på at indgå i læringsmiljøer uden for boligområderne.

I samarbejde med kursusudbyderne og den fremskudte beskæftigelsesindsats tilbydes deltagerne


ved afslutningen af kursusforløbet vejledning om uddannelses- og jobmuligheder.

Udover de opkvalificerende kurser vil der blive afholdt temaarrangementer med fokus på
beskæftigelse og uddannelse i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats.

Formål
Styrke uddannelsesniveauet i boligområderne ved at styrke forældrenes uddannelsesniveau.

Mål
At flere forældre bliver i stand til at forstå og støtte deres børn i forhold skolegang.
At flere forældre bliver gode rollemodeller for deres børn i forhold til at uddanne sig.

Målgruppe(r)
Voksne over 30 år i alle afdelinger, der er en del af den strategiske aftale, og som har:
o Behov for opkvalificerende undervisning i grundlæggende færdigheder svarende til FVU-
niveau
o Behov for at styrke dansk som andet sprog

Succeskriterier
50

Succeskriterier Datakilde
Min. 3 opkvalificerende kurser afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

Min. 30 kursister har gennemført et Den boligsociale medarbejder registrerer


opkvalificerende kursus pr. år

Min. 1 vejledningsarrangement for voksne (i Den boligsociale medarbejder registrerer


forhold til job og uddannelse) afholdt pr. år

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder koordinerer og planlægger kurserne i samarbejde med den fremskudte
beskæftigelsesindsats og aktørerne på kursusområdet (Sprogskolen, VUC, AOF og
Netværkslokomotivet).

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for, at der rekrutteres til kurserne.

Jobcentret bidrager med vejledningstilbud i forhold til mulighederne for uddannelse og job.
51

1.5.3.4. Kvarternetværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører,
hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til


formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis
udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til


hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx ”Hvordan
styrker vi børn- og unge i forhold til valg af uddannelse”.

Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på


forældrenes betydning i forhold til børn- og unges skolegang/uddannelsesforløb.

Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre


koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder,
inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid.

Formål
Styrke samarbejdet vedr. uddannelse og beskæftigelse lokalt.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på


betydningen af uddannelse generelt set og i særdeleshed i forhold til skolegang/uddannelse for børn
og unge.

Mål
At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke uddannelse og beskæftigelse
i boligområderne.
At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt
i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter.
At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi
mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)
Alle aktører i lokalområderne:
Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,
gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske,
familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i
boligorganisationernes drift
52

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de Referat/deltagerlister fra møderne
4 kvartnetværk

1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret

Uddannelse og beskæftigelse drøftet min. 1 Referat/deltagerlister fra møderne


gang årligt på et kvarternetværksmøde

75% af deltagerne udtrykker kendskab til Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den


hinandens handlemuligheder og ressourcer boligsociale medarbejder
(måles en gang årligt)

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.


53

1.5.4. DELAFTALE - FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR


Aftalens parter
Leder af Ungekontakten
SSP-koordinator
Teamleder af den fremskudte beskæftigelsesindsats
Familiechef
Leder af Børnefamiliehuset
Pædagogisk udviklingschef

Problemkompleks for indsatsområdet


I en række af de boligafdelinger, der er en del af denne aftale, er der en høj andel af børnefamilier,
og en del af disse familier kan på forskellig vis betegnes som sårbare eller særligt udsatte.

Antallet af børn med anden etnisk baggrund og børn af enlige forsørgere

(Kilde: BL-tabeller 2016-tal)

De to kvarterer, der har det største antal børn, er Skovparken/Skovvejen-kvarteret og kvarteret ved
Munkebo; hvor 530 børn ud af kvarterets 674 bor i AAB afd. 21 i Skovparken, og tilsvarende gør det
sig gældende, at 506 ud af 657 børn i kvarteret i Munkebo er bosiddende i Lejerbo afd. 101-0.

I begge kvarterer som helhed er der en høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. I
Skovparken/Skovvejen-kvarteret har 85,2% af børnene således anden etnisk baggrund end dansk,
og i kvarterets mest børnerige afdeling AAB afd. 21 er det tilsvarende 88,3% af børnene. I kvarteret
ved Munkebo har 65,0% af alle børn i kvarteret anden etnisk baggrund, hvor det tilsvarende tal i
Lejerbo afd. 101-0, hvor størsteparten af børnene er bosiddende, er 68,4%. Der opleves en generel
udfordring i disse to boligområder med forældres manglende engagement og deltagelse i børnenes
skole- og fritidsliv, hvor problematikker som sprog, anden kultur og manglende forståelse for samt
erfaring med skole-/fritidsliv gør udfordringen kompleks.

Udfordringerne med sprog kommer ikke kun til udtryk i form af forældrenes manglende
sprogkundskaber, men også daginstitutionernes sprogvurdering af børnene viser tydeligt, at
54

børnenes sprogudvikling i højere grad er udfordret end børns sprogudvikling generelt i Kolding
Kommune.

Sprogvurdering/støtte behov

Boligområde Institution Sprogvurdering/


støtte behov
Boligselskabet Kolding afd. Institutionen Nordstjernen Fokuseret 22,6%
2, AAB afd. 21, 22, 42, 74 (66 vuggestuebørn/18 børnehave- Særlig 20,0%
børn)

Børnehaven Tusindfryd Fokuseret 73,9%


(69 børnehavebørn) Særlig 21,7%

Lejerbo afd. 101-0, 212-0, Daginstitutionen Palmeallé Fokuseret 27,0%


AAB afd. 24, 71 (30 vuggestuebørn/49 Særlig 25,7%
børnehavebørn)

Daginstitutionen Pinjevejens Fokuseret 39,8%


Børnehus Særlig 19,5%
(35 vuggestuebørn/83
børnehavebørn)

Lejerbo afd. 213-0, 214-0, Børnehaven Mariekjær Fokuseret 30,7%


AAB afd. 9, 15, 23, 73 (149 børnehavebørn)14 Særlig 3,8%

Daginstitutionen Fokuseret 15%


Brunebjerg/Agtrupvej Særlig 0,2%
(53 vuggestuebørn/79
børnehavebørn)

Kolding Kommune Gennemsnit Fokuseret 23,8%


Særlig 12,4%
(Kilde: Kolding Kommune 2016)

Særligt i boligområderne med en høj andel af forældre med anden etnisk baggrund er der også et
tydeligt registreret behov for en ekstra fokuseret indsats eller en særlig indsats for at understøtte
børnenes sproglige udvikling.
I forhold til børnenes generelle trivsel er der ligeledes en markant lavere trivsel, når der er tale om
daginstitutioner i direkte tilknytning til boligområderne i denne aftale.

Trivsel blandt børn i daginstitutioner målt på børnelinealen

14
Børnehaven Mariekjær består af to afdelinger, hvoraf det kun er den ene afdeling, Brændkjærgård, der er beliggende i
direkte tilknytning til boligafdelinger, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale. Der er dog ikke markante
udfordringer i forhold til børn i dette kvarter, og der er derfor ikke lavet en manuel optælling af sprogvurderinger.
55

Boligområde Institution
Boligselskabet Kolding afd. Institutionen Nordstjernen Kategori 1: 35,8%
2, AAB afd. 21, 22, 42, 74 (66 vuggestuebørn/18 børnehave- Kategori 2: 57,1%
børn) Kategori 3: 7,1%
Kategori 4a+4b: 0,0%
Børnehaven Tusindfryd Kategori 1: 8,0%
(69 børnehavebørn) Kategori 2: 40,6%
Kategori 3: 39,8%
Kategori 4a+4b: 11,6%
Lejerbo afd. 101-0, 212-0, Daginstitutionen Palmeallé Kategori 1: 8,2%
AAB afd. 24, 71 (30 vuggestuebørn/49 Kategori 2: 50,0%
børnehavebørn) Kategori 3: 32,9%
Kategori 4a+4b: 8,9%
Daginstitutionen Pinjevejens Kategori 1: 40,5%
Børnehus Kategori 2: 31,6%
(35 vuggestuebørn/83 Kategori 3: 20,3%
børnehavebørn) Kategori 4a+4b: 7,6%

Lejerbo afd. 213-0, 214-0, Børnehaven Mariekjær, Kategori 1: 31,3%


AAB afd. 9, 15, 23, 73 afdeling Brændkjærgård Kategori 2: 43,3%
(67 børnehavebørn) Kategori 3: 19,4%
Kategori 4a+4b: 6,0%
Daginstitutionen Kategori 1: 68,9%
Brunebjerg/Agtrupvej Kategori 2:28,8%
(53 vuggestuebørn/79 Kategori 3:1,5%
børnehavebørn) Kategori 4a+4b: 0%

Kolding Kommune Gennemsnit Kategori 1: 75,0%


Kategori 2: 18,9%
Kategori 3: 4,9%
Kategori 4a+4b: 1,2%
(Kilde: Kolding Kommune 2016)

Børnelinealens kategorier:
Kategori 1: Børn, der kan betegnes som værende i trivsel.

Kategori 2: Børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men konstante
belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning.

Kategori 3: Sårbare børn med alvorlige signaler på mistrivsel over længere tid.

Kategori 4a+4b: Udsatte børn/truede børn, der er udsat for langvarig og tung belastning.

For kommunen som helhed vurderes 75,0% af alle børn at være i trivsel, mens det tilsvarende kun
er gældende for 8,0% af børnene i Tusindfryd; 8,2% af børnene i Palmeallé; 31,3% af børnene i
Mariekjær, afdeling Brændkjærgård; 35,8% af børnene i Nordstjernen og 40,5% af børnene i
Pinjevejens Børnehus.

Problematikkerne i børnehaverne er forskellige – ligesom beboersammensætningen i de forskellige


boligområder er forskellig. Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård, adskiller sig fra de
øvrige institutioner ved ikke at have en høj andel af børn med anden etnisk baggrund, men ved
56

derimod primært at have etnisk danske børn, der kommer fra socialt belastede hjem med en tung
social arv.

Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej adskiller sig ved at have en væsentlig højere trivsel end de
øvrige institutioner. I Brunebjerg/Agtrupvej er koncentrationen af børn fra boligområderne ikke så
høj, men institutionen er alligevel et fokusområde, idet 76,7% af børnene fra boligområderne (juni
2017: 30 børn) er i kategori 2 på børnelinealen.

Generelt set er der en relativt høj andel af børnene, der er i daginstitution eller SFO. Der er dog
afdelinger, der ligger mere eller mindre under det kommunale gennemsnit.

Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 3-5-årige i
dagtilbud

Andel i dagtilbud
Lejerbo afd. 212-0 (antal børn i alderen 0-6 år: 21) 71,4
AAB afd. 74 (antal børn i alderen 0-6 år: 7) 75,0
AAB afd. 76 (antal børn i alderen 0-6 år: 23) 80,0
Lejerbo afd. 213-0 (antal børn i alderen 0-6 år: 25) 85,7
AAB afd. 15 (antal børn i alderen 0-6 år: 49) 86,7
AAB afd. 81 (antal børn i alderen 0-6 år: 15) 88,9
Kolding Kommune 89,2
(Kilde: BL-tabeller 2016-tal)

Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 6-9-årige i
dagtilbud

Andel i dagtilbud
Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) 50,0
Lejerbo afd. 213-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 21) 50,0
AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) 52,9
AAB afd. 21 (antal børn i alderen 7-17 år: 312) 58,7
Lejerbo afd. 101-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 315) 59,6
Lejerbo afd. 212-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 29) 60,0
Kolding Kommune 65,0
(Kilde: BL-tabeller 2016-tal)

Det opleves, at børn og unge i en tidlig alder færdes på egen hånd i boligområdet. Forældrene selv
og lokale institutioner/klubber giver udtryk for, at en gruppe forældre har svært ved at få overblik
over og forstå deres børns liv.

I alle boligområderne er der desuden en markant højere forekomst af børn, der vokser op ved enlige
forsørgere end i Kolding Kommune som helhed, hvor andelen er 17,7%. Brændkjær er det
boligområde, hvor andelen af enlige forsørgere er højest, da 47,9% af alle børn i dette kvarter vokser
op ved en enlig forsørger.

Børn, der vokser op ved enlige forsørgere


57

Andel i procent Antal


Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 43,0 290
74
Lejerbo afd. 101-0, 212-0, AAB afd. 24, 71 41,4 272
Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 47,9 161
AAB afd. 76, 81 46,2 48
Kolding Kommune 17,7 3553
(Kilde: BL-tabeller 2016-tal)

Det opleves, at en del af både de enlige forsørgere, men også forældre generelt set, har et meget
begrænset netværk og samtidigt har svært ved at indgå i de ordinære tilbud, der er i kommunen.
Ifølge sundhedsplejen er de udsatte familier fra boligområderne således ikke repræsenterede i særlig
høj grad i forbindelse med fx barselstilbud og generelle familietilbud i kommunen.

På nuværende tidspunkt er der ikke tal for fremmødet til forældremøder og skole-hjem-samtaler,
men de to distriktsskoler for kvartererne ved Munkebo og Skovparken/Skovvejen giver udtryk for,
at de oplever udfordringer med såvel fremmødet til skolearrangementer som med det generelle
engagement i børnenes skoleliv. Særligt fremhæver den ene skole (Bramdrup Skole), at forældrene
mangler forståelse og viden i forhold til skolekulturen.

Tal fra familieafdelingen understøtter, at der generelt i afdelingerne er behov for en øget
forebyggende indsats. 29,1% af de aktive sager i kommunen vedrører således de afdelinger, som
helhedsplanen omfatter.

Overordnet formål
Forbygge negativ social arv

Overordnede mål
At øge trivsel blandt børn og unge
At øge forældrenes kompetencer i forhold til at engagere sig i børnenes liv

Overordnede succeskriterier
58

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger) Datakilde


Andelen i kategori 1 på børnelinealen i daginstitutionerne Data fra Kolding Kommune (årligt)
øges frem mod 2021.

2016
Institutionen Nordstjernen: 35,8%
Børnehaven Tusindfryd: 8,0%
Daginstitutionen Palmeallé: 8,2%
Pinjevejens Børnehus: 40,5%
Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård: 31,3%
Daginstitutionen Brunebjerg/Agtruvej: 68,9%
Kolding Kommune: 75,0%

Tilknytningsgraden til daginstitution er på niveau med BL-tabel (hvert andet år – lige år)
Kolding Kommune frem mod 2021.

2015
Kvarteret Skovparken/Skovvejen
Boligselskabet Kolding afd. 2: 93,8%
AAB afd. 21: 95,6%
AAB afd. 22: disk.
AAB afd. 42: 100%
AAB afd. 74: 75,0%

Kvarteret ved Munkebo


AAB afd. 24: 100,0%
AAB afd. 71: disk.
Lejerbo afd. 101-0: 94,8%
Lejerbo afd. 212-0: 71,4%

Brændkjær
AAB afd. 9: 89,5%
AAB afd. 15: 86,7%
AAB afd. 23: disk.
AAB afd. 73: disk.
Lejerbo afd. 213-0: 85,7%
Lejerbo afd. 214-0: 100,0%

Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej


AAB afd. 76: 80,0%
AAB afd. 81: 88,9%

Kolding Kommune: 89,2%

Tilknytnings til SFO er på niveau med Kolding Kommune. BL-tabel (hvert andet år – lige år)
59

Kvarteret Skovparken/Skovvejen
Boligselskabet Kolding afd. 2: 50,0%
AAB afd. 21: 58,7%
AAB afd. 22: disk.
AAB afd. 42: 0
AAB afd. 74: 75,0%

Kvarteret ved Munkebo


AAB afd. 24: 91,7%
AAB afd. 71: 100,0%
Lejerbo afd. 101-0: 59,6%
Lejerbo afd. 212-0: 60,0%

Brændkjær
AAB afd. 9: 86,4%
AAB afd. 15: 93,3%
AAB afd. 23: disk.
AAB afd. 73: disk.
Lejerbo afd. 213-0: 50,0%
Lejerbo afd. 214-0: 80,0%

Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej


AAB afd. 76: 52,9%
AAB afd. 81: 75,0%

Kolding Kommune: 65,0%

Andelen af børn i daginstitutioner, der flyttes fra Data fra Kolding Kommune (årligt)
fokuseret til generel sprogindsats, øges.

2016
Institutionen Nordstjernen: 57,3%
Børnehaven Tusindfryd: 4,3%
Daginstitutionen Palmeallé: 47,3%
Pinjevejens Børnehus: 40,7%
Kolding Kommune: 64,0%

At øge fremmødet til forældremøder i daginstitutionerne. Data fra daginstitutionerne


Måles ikke på nuværende tidspunkt. Succeskriteriet og
baseline vil blive udarbejdet i løbet af 2018.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier


o Forældrekurser og -inddragelse
o Lokal rådgivning
o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet


60

Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring


o erfaring med undervisning og inddragelse af målgruppen
o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk
o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af
hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 3 PE15

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:


Kolding Kommune har på baggrund af udfordringerne på børne- og familieområdet iværksat en
række initiativer ud over de ordinære tilbud på det forebyggende familieområde.

o Familieguider
Alle integrationsborgere med familie får tilbudt en familieguide.

o De Utrolige År
Familieprogram.

o Klar-parat-familie, Sundhedsplejens tilbud om fødsels- og forældrekurser


Der laves en særlig indsats i de udsatte boligområder i kommunen. Sundhedsplejen udbyder
efter behov særlige mødregrupper i boligområderne. Der kan fx være fokus på unge mødre
eller mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Boligafdelingerne er behjælpelige med
lokaler, mens driften af grupperne er sundhedsplejens ansvar.

o Socialrådgivere i daginstitutioner

o Hele børn til delebørn


En særlig indsats for børn og unge i skilsmissefamilier.

o PMTO Parent Management Training


PMTO er tilknyttet skoler, der kører PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og tilbydes
til familier, hvor barnet udviser udadrettet problemadfærd. Munkevængets Skole er PALS-
skole.

o Økonomisk rådgivning
I forbindelse med den fremskudte beskæftigelsesindsats er der i kvarteret
Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo mulighed for lokalt at modtage økonomisk
rådgivning. Øvrige boligområder (i den sydlige bydel) har mulighed for at benytte den
økonomiske rådgivning, der er til rådighed på Jobcentret (der er beliggende i den sydlige
bydel).

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation Finansiering
Landsbyggefonden 4.483.000
Lokal medfinansiering 3.947.000
Samlet budget for indsatsområdet 8.430.000

15
Inklusiv ressourcer/frikøb i kommunale institutioner
61

1.5.4.1. Forældrekurser og –inddragelse

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af udfordringerne med børns trivsel og sprogudvikling iværksættes en række aktiviteter
med henblik på at give forældrene viden og redskaber til at understøtte børnenes udvikling.

Aktiviteten rummer flere forskellige underaktiviteter, der skal ses i sammenhæng, men som
beskrives opdelt.

Dialogmøder/cafémøder
Med henblik på at skabe kontakt til målgruppen arrangeres en række temamøder, der tilbyder
forældrene viden om aktuelle temaer. Det kunne eksempelvis være med fokus på forældrenes
understøttelse af barnets sprogudvikling, læsefærdigheder, lektielæsning og uddannelsesvalg.
Forældrene tilbydes ved møderne korte oplæg/workshops, hvor der fx arbejdes med dialogisk
læsning eller gives konkret viden om kommunens tilbud

Temamøderne vil også lægge vægt på at give forældrene færdigheder og viden i forhold til at gøre
deres indflydelse gældende igennem forældrevalgte bestyrelser, forældreråd etc.

Temamøderne skal desuden give en introduktion til børnehaveforældrene om fx SFO-tilbud, hvor der
sættes fokus, hvad det enkelte barn udviklingsmæssigt vil kunne få af positive gevinster ved at gå i
SFO.

Dialogmøderne kan både være et enkeltstående arrangementer, men kan også være appetitvækkere
på forældrekurserne. Dialogmøderne afholdes i tæt samarbejde med de lokale daginstitutioner,
SFO’er, skoler, PPR samt sundhedsplejen.

I relation til aktiviteten ”Temamøder” under indsatsområdet ”Kriminalpræventiv Indsats” laves der
et parallelt forløb for forældrene, der har børn, der deltager i temamøderne. Der kan i forhold til
konkrete temaer være tale om fælles undervisning for børn og forældre. Forældrene får således
samme viden som børnene/de unge og får mulighed for at være en aktiv del af børnenes/de unges
liv.

Forældrekurser
Der afholdes lokale kurser, der har til formål at give forældrene praktiske værktøjer, de kan anvende
i hverdagen. I tråd med anbefalingerne fra CFBU 16 lægges der vægt på at bringe forældrenes
konkrete hverdagserfaringer i spil som en del af kurset. Indholdet af kurserne tilpasses, så de
matcher den enkelte målgruppes behov, ønsker og udfordringer.

Kurserne vil dels bestå af oplægsholdere, der bookes til at komme med faglige oplæg fx en psykolog,
og dels af undervisning/debat varetaget af den boligsociale medarbejder. Der vil desuden i et stort
omfang arbejdes med at finde ressourcepersoner i det lokale samarbejde, fx kan det være en
socialrådgiver, der fortæller om familieafdelingens arbejde, eller en skolelærer der medvirker til at
debattere gensidige forventninger mellem skole og forældre.

Kurserne løber typisk over 5-8 gange. Der vil efter behov blive arrangeret børnepasning og
fællesspisning, hvis det vurderes, at dette er afgørende for, at forældrene deltager, og fremmødet
bliver stabilt. Der er dog også i boligområderne gode erfaringer med at afholde kursusforløb i
aftentimerne, hvor forældrene selv har sørget for børnepasning. Behovet for børnepasning afhænger
bl.a. af børnenes alder.

16
Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, 2016, side 149
62

Forældrenetværk
Etablering, udvikling og understøttelse af netværk for forældre og børnefamilier i de enkelte
boligområder. Med afsæt i kurserne og dialogmøderne dannes der netværksgrupper.
Netværksgrupperne skal give forældrene mulighed for at kunne mødes og støtte hinanden i fx at
anvende metoder og viden, som de har fået gennem deltagelse i kursusforløb.

Aktiviteten skal også have fokus på at understøtte netværk, der går på tværs af etnicitet, og som
sætter rammerne for nye fællesskaber samt giver mulighed for erfaringsudveksling og erhvervelse
af ny viden på tværs af etnicitet.

De enkelte netværk vil således være forskellige afhængig af behov, lokale forhold og ønsker.
Netværkene kan således tage udgangspunkt i fx børnenes alder, interesser eller oplevede
problemstillinger.

Medarbejderen er ansvarlig for i samarbejde med forældrene at planlægge en relevant temarække


for netværksgruppen. Oplæggene i netværksgrupperne vil blive afholdt af samarbejdspartnere fx
skolepsykolog, sundhedspleje, SSP-betjente, 2-sprogskonsulent, socialrådgivere med tilknytning til
boligområdet og repræsentanter fra de lokale skoler, institutioner og foreninger.

Forældreinddragelse
I samarbejde med lokale daginstitutioner og skoler sættes der fokus på at inddrage forældrene i
børnenes institutions- og skoleliv. Der er i Kolding rigtig gode resultater med, at det boligsociale og
de lokale institutioner, skoler og klubber indgår partnerskaber om at styrke forældreinddragelsen.
Disse erfaringer bygges der videre på i perioden 2018-2021.

På baggrund af udfordringerne med trivsel i børnehaverne vil der i de første to år af perioden være
et særligt fokus på at arbejde med forældreinddragelse i daginstitutionerne, således at der
iværksættes en målrettet tidlig indsats for de mindste børn i boligområderne. Der er indgået et
partnerskab med Børne- og Uddannelsesforvaltningen i forhold til en særlig indsats i 6
daginstitutioner17, hvor størsteparten af børnene i boligområderne er tilknyttet. Partnerskabet sætter
fokus på børnene i kategori 2 og 3 18 på børnelinealen. Der arbejdes målrettet med
forældreinddragelse i forhold til det enkelte barns udfordringer og med forældrenes muligheder for
at understøtte barnets udvikling i en positiv retning. Samtidigt med forældreinddragelsesindsatsen
sætter daginstitutionerne ind i forhold til børn, der er udfordret i forhold til den sociale og personlige
udvikling (fx selvkontrol, socialtilpasningsevne, nysgerrighed).

Den samlede indsats i børnehaverne evalueres efter 2 år.

Parallelt med forældreinddragelsen i daginstitutionerne vil der være en mindre indsats med fokus på
brobygning til SFO og kommunale klubtilbud. Denne del af indsatsen kan dels foregå ved
hjemmebesøg, hvor forældrene får viden om fx SFO og klubtilbud, og dels som
brobygningsaktiviteter, hvor forældrene er på besøg i SFO og klubtilbud.

Forældreinddragelsesindsatsen vil generelt set have fokus på forventninger og forståelse mellem


institutionerne/skolen og forældrene. Der laves en individuel plan for, hvordan inddragelsen bedst
tilpasses de lokale udfordringer, og der udarbejdes en handleplan mellem helhedsplanen og
institutionen/skolen.

17
Følgende daginstitutioner deltager: Tusindfryd, Nordstjernen, Pinjevej, Palmeallé, Mariekjær og Brunebjerg.
18
Kategori 2 og 3 på børnelinealen defineres som børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men
konstante belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning.
63

Den del af forældreinddragelsen, der vedrører fritidslivet, har en parallel indsats under det
kriminalpræventive indsatsområde i aktiviteten ”Brobygning – fritidsliv og ungevejledning”.

Formål
Styrke forældreansvaret og forældreengagementet i boligområderne.

Mål
At forældrene får styrket deres viden og handlemuligheder i forhold til at støtte børnenes udvikling i
en positiv retning.

Målgruppe(r)
Primær målgruppe: Forældre i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen

Sekundære målgruppe: Forældre i de øvrige boligområder

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
3 forældrekurser afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

6 dialogmøder afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

2 nye netværksgrupper etableret pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer

2 brobygningsarrangementer fra børnehave til Den boligsociale medarbejder registrerer


SFO afholdt pr. år

3 forældre-temaforløb afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer


(i tilknytning til ”Temaforløb” for børn og unge
under Kriminalpræventiv indsats)

Ansvars- og rollefordeling
De lokale institutioner, skoler, klubber og familieafdelingen bidrager med at udpege relevante temaer
og målgrupper for aktiviteterne. Desuden bidrager de til rekruttering af deltagere til kurser.

Den boligsociale medarbejder er på baggrund af disse input ansvarlig for at tilrettelægge og afholde
kurser eller dialogmøder i samarbejde med relevante aktører.

Den boligsociale medarbejder varetager en del af undervisningen og er ansvarlig for at


booke/inddrage relevante oplægsholdere.
64

1.5.4.2. Lokal rådgivning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


På baggrund af udfordringerne med mange udsatte børnefamilier tilbydes der i kvarteret ved
Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen åben rådgivning. Den åbne rådgivning placeres
centralt i områderne og har åbent 1-2 gange ugentligt i hvert område.

Åben anonym rådgivning har til formål at formidle viden og bygge bro til relevante aktører og
myndigheder.

Der lægges vægt på, at tilbuddet ikke er et parallelsystem i forhold til de kommunale eller frivillige
rådgivningstilbud. Det vurderes derfor ved hver henvendelse, om den enkelte umiddelbart vil kunne
anvende de ordinære vejlednings- og rådgivningstilbud, der findes andre steder i kommunen.

Rådgivningstilbuddet kan således have forskelligt indhold:

o Socialfaglig rådgivning
o Hjælp til at læse breve fra fx skole, institution og Jobcentret
o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere, fx UU-vejledningen, PPR,
Familieafdelingen, fritids- og idrætskonsulenten, boligforeningernes administrationer
o Oplysning om rådgivnings- og vejledningstilbud i Kolding (fx Advokatvagten på biblioteket),
mulighederne for økonomisk rådgivning samt øvrige kommunale vejledningstilbud
o Rådgivning om at bo alment, fx husleje, klager, husorden
o Rådgivning om frivillige aktiviteter

På det individuelle plan er målet med rådgivningen, at beboeren næste gang selv kan skabe kontakt
til det ordinære vejlednings- og rådgivningssystem i Kolding.

Den åbne rådgivning anvendes desuden til at opfange behov og ressourcer i de enkelte områder.
Med udgangspunkt i de problemstillinger, som beboerne kommer med, kan der tilbydes kurser i brug
af offentlige digitale løsninger som ForældreIntra, NemBarn (digital pladsanvisning) etc.

Den åbne rådgivning tilbydes i et partnerskab med den fremskudte beskæftigelsesindsats, der
allerede er tilstede i de to boligområder.

Aktiviteten fletter naturligt sammen med indsatsområdet ”Uddannelse og beskæftigelse”, da den


deler lokaler med den fremskudte beskæftigelsesindsats. Der er desuden snitflader til indsatsområdet
”Tryghed og trivsel”.

Formål
Nedbryde barrierer, der forhindrer målgruppen i at modtage relevant information og vejledning.

Mål
At gøre viden og rådgivning let tilgængelig.
At bygge bro mellem beboere og relevante aktører/myndigheder.

Målgruppe(r)
65

Primær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen, der er


usikre i forhold til kommunikation/kontakt med det offentlige (størsteparten af brugerne af tilbuddet
er børnefamilier)

Sekundær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret ved Skovparken/Skovvejen,


der efterspørger viden om at bo alment

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
Min. 2 ugentlige tilbud om åben rådgivning (40 Den boligsociale medarbejder registrerer
uger om året)

Ansvars- og rollefordeling
Rådgivningen varetages af medarbejdere i tilknytning til den fremskudte beskæftigelsesindsats.

ByLivKolding er ansvarlig for at sikre, at medarbejderne har en grundlæggende viden om at bo


alment.
66

1.5.4.3. Kvarternetværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)


Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører,
hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til


formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis
udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til


hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx ”Hvordan
styrker vi forældrenes rolle og engagement i børnenes institutions-, skole- og fritidsliv”.

Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på


forældrenes betydning i forhold til børn og unges oplevelse af livsmuligheder.

Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre


koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder,
inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid.

Formål
Styrke samarbejdet vedr. forebyggelse på familieområdet.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på


betydningen af, at forældrene tager ansvar for og engagerer sig i deres børns liv.

Mål
At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke forældreansvaret- og -
inddragelsen i boligområderne.
At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt
i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter.
At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi
mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)
Alle aktører i lokalområderne:
Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,
gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske,
familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i
boligorganisationernes drift
67

Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde
6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de Referat/deltagerlister fra møderne
4 kvartnetværk

1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret

Forebyggelse og forældreansvar drøftet Referat/deltagerlister fra møderne


min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde

75% af deltagerne udtrykker kendskab til Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den


hinandens handlemuligheder og ressourcer boligsociale medarbejder
(måles en gang årligt)

Ansvars- og rollefordeling
Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.


68

1.6. LOKAL EVALUERING OG LØBENDE OPFØLGNING


ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser.
Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet den
givne indsats. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige
succeskriterier, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger.

For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i
samarbejde med de involverede aktører.

Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i


forhold til udviklingen af indsatsen.

I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et ”trafiklys” for de enkelte projekters
fremdrift i forhold til succeskriterierne.

Status for indsatserne gøres tilgængelig for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings
hjemmeside.

Midtvejs i projektperioden udarbejdes der en evaluering for delindsatser på tværs af boligområderne


i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne.

Der følges årligt op på de strategiske målinger i forbindelse med bestyrelsesbetjeningen og den


generelle monitorering på boligområderne.

Som et supplement til Landsbyggefondens boligsociale data indhentes der BL-tabeller ved Danmarks
Statistik for hvert boligområde for at monitorere udviklingen i beboersammensætningen.

1.7. RESSOURCER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS


Organisation Finansiering
Landsbyggefonden 20.100.000
Lokal medfinansiering 6.750.000
Samlet budget for den boligsociale indsats 26.850.000
69

1.8. KONFLIKTHÅNDTERING OG UNDERRETNING


Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle
boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt
samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift.

Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og


strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af
helhedsplanen (yderligere beskrevet i kommissorium og beredskabsplan´).

Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der
ikke kan løses af parterne, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten
håndteres.
70

1.9. REVISION AF DEN STRATEGISKE SAMARBEJDSAFTALE


OG DELAFTALERNE
Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med
de involverede aktører.

Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i


forhold til udviklingen af indsatsen.

I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et ”trafiklys” for de enkelte projekters
fremdrift i forhold til succeskriterierne.

De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et
behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen.
71

BILAG 1 KORT OVER AFDELINGER I HELHEDSPLANEN


2018-2021

Skovvejen, Boligselskabet Kolding afd. 2 Knud Hansens Vej/Junghansvej, AAB afd. 76


Skovparken, AAB afd. 21 Knud Hansens Vej, AAB afd. 81
Skovparken, AAB afd. 22 Fjordparken, Lejerbo afd. 213-0
Skovvænget, AAB afd. 42 Fjordparken, Lejerbo afd. 214-0
Nørremarksvej, AAB afd. 74 Brændkjær, AAB afd. 9
Munkebo, Lejerbo afd. 101-0 Brændkjær, AAB afd. 15
Lindehaven, Lejerbo afd. 212-0 Brændkjær, AAB afd. 23
Rosenhaven, AAB afd. 24 Brændkjær, AAB afd. 73
Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej, AAB afd. 71
72

BILAG 2 ADRESSER I HELHEDSPLANEN 2018-2021


Område Adresser Boligselskab Afdeling Antal
lejemål
Skovvejen Skovvejen 2-80 Boligselskabet Afd. 2 474, heraf
Lærkevej 23-57 Kolding 84
ungdoms-
boliger
Skovparken Skovparken 1-125 AAB Afd. 21 554

Skovparken Skovparken 2-104 AAB Afd. 22 140

Skovvænget Skovvænget 22-136 AAB Afd. 42 105, heraf


Skovvejen 3-65 24
ungdoms-
boliger
Nørremarksvej Nørremarksvej 2-16 AAB Afd. 74 48

Munkebo Cedervej Lejerbo Afd. 101-0 610


Cypresvej
Palme Alle
Pinjevej 3-11
Lindehaven Bekkasinvej 1-9 + 2-8 Lejerbo Afd. 212-0 132
Duevej 1-39 + 2-10
Dyrehavevej 158-164
Havesangervej 1-23 + 2-40 + 6-8 A-E
Løvsangervej 1-37
Rosenhaven Ørebrovej 1-7 + 2-28 AAB Afd. 24 236
Drammenvej 1-7 + 2-14
Suomivej 1-9 + 2-12
Møllegården 2-24
Ryttermarksvej/ Ryttermarksvej 2-4 AAB Afd. 71 36
Gøhlmannsvej Gøhlmannsvej 11-17
Knud Hansens Vej/ Knud Hansens Vej 22-26 AAB Afd. 76 96
Junghansvej Junghansvej 28-44 + 46-52
Knud Hansens Vej Knud Hansens Vej 42-52 AAB Afd. 81 36

Fjordparken Kløvervej 15-31 Lejerbo Afd. 213-0 293

Fjordparken Kløvervej 33-37 + 39 A-E Lejerbo Afd. 214-0 112

Brændkjær Frederik 7 Vej 1-31 + 2-46 AAB Afd. 9 354


Dannersvej 1-21
Brændkjærgade 54-86 + 55-107
Brændkjær Snerlevej 7-37 + 20-78 AAB Afd. 15 347
Agtrupvej 131-155
Brændkjær Snerlevej 2-18 AAB Afd. 23 59
Tvedvej 22-30
Brændkjær Tvedvej 23-37 AAB Afd. 73 48