You are on page 1of 4

Bent Madsen- socialpædagogik

Integration og inklusion i det moderne samfund


Hans Reitzels forlag
s.266 - 275

Dannelse af identiteter :

- Modellen for identitetsdannelse er bygget på en interaktionistisk forståelse, det betyder


at identiteter ikke forstås som egenskaber der er fast sat i en person men derimod at
menneskelig identitet er en relation der dannes mellem mennesket og dets sociale
omverden.

- Den oplyser at identitet er en dynamisk proces, altså en proces i konstant udvikling. I


modsætning til at den kunne være en personlig tilstand som ikke forandre sig over tid
eller ikke afhænger af personens relationer.

- Altså bygger teorien på hvad mennesket gør og ikke hvad mennesket er.
Identitetsdannelse er konstant i udvikling, det er ikke en individuel proces som kun
styres af personlige handlinger og valg men derimod en proces som berøres af mange
deltagere og mange forskellige sociale kontekster.

- I teorien antages der at menneskelig udvikling ikke er mulig uden interaktion med
andre mennesker. Mennesket er socialt i den forstand at vores bevidsthed og
handlinger er sociale fordi vi forholder os til andre mennesker ude i samfundet.

- Vores handlinger er responsive, det vil sige at vores handlinger først får mening og
betydning, når de ses som svar på andre menneskers handlinger og reaktioner. I den
sammenhæng kan individet ikke beskrives eller studeres. Først når vi kommer i
kontakt med andre individer i sociale sammenhænge, da bliver vores adfærd
forståelig.

- Vi ved at vi iagttager andre og derfor ved vi at andre iagttager os, vi lærer at vurderer
og ser os selv med andres øjne, ikke så vi overtager andre menneskers syn på os,
men så vi reflektere over hvordan andre reagere på vores handlinger.

- I refleksionen over vores sociale respons finder vi ud af hvem vi er, altså er vores
dannelse af meninger tæt forbundet med dannelse af vores identitet.

1
Vi tolker den sociale respons, så den giver vores handling en bestemt betydning for os
selv.

Vores handlinger kan sættes i sekvenser der hænger sammen i en triade


1) handling 2) respons 3) refleksion.

Tre former for identitetsdannelse

Hver af disse identiteter skal forstås som processer, der tager form i samspil med
hinanden.

Selvidentitet

Selvidentitet er den form for identitet, der dannes når individet iagttager sig selv. Det vil
sige at jeg iagttager mig. Jeg er det iagttagende subjekt, og mig er det objekt, der
dannes ved at blive iagttaget.

Den proces, der udspiller sig mellem jeg og mig, danner menneskets selv.

Jeg er udtryk for menneskets spontane og aktive handlekapacitet, hvor det handler
umiddelbart i forhold til den konkrete sociale situation. Dette jeg kaldes også for det
individuelle selv fordi det handler på en umiddelbar måde uden refleksion over normer
og sociale konventioner.

Personens mig kaldes også for det sociale selv, fordi mig er udtryk for personens
bevidsthed om, hvordan omverdenenreagerer på personens handlinger. Det er mig der
gør det muligt at iagttage mig selv med de andres øjne.

Personlig identitet

Menneskets identitet dannes også ved udefra-iagttagelser, når vi iagttages af andre. I


dette perspektiv er identitet en proces, hvor mennesker identificeres af hinanden. Det

2
afgørende for denne identitetsdannelse er hvordan relationen er imellem den der
identificeres og den der identificere. Hvis det er en fra ens nære sociale netværk, der
kender en godt gennem nære relationer i et fælles hverdags liv kaldes det personlig
identitet.

Den personlige identitet har stor betydning for selvidentiteten, fordi der er tale om at
personen indgår i nære relationer til disse betydningsfulde andre, hvis forventninger til
personen kommer til udtryk ved forventningerne til bestemte roller. Der er tale om
rolleforventninger, disse kan være yderst stærke, fordi forventningerne dannes i det
personlige netværk, som personen så bliver bundet sammen med. Dette kan skabe
konflikt imellem selvidentitet og personlig identitet.

Social identitet - basis information og forventning

Når en person iagttages udefra af mennesker, som har fjerne relationer til personen, vil
der være tale om en anden form for identitetsdannelse. Denne identitetsdannelse sker
da på baggrund af kendetegn eller informationer, som er mere eller mindre offentligt
tilgængelige om personen.

Det kan være ting som køn, alder, udseende, påklædning, sprog og afstamning.

Dette er grundlaget for dannelse af den sociale identitet1.

Scener for identitetsdannelse i kombination med social inklusion

Udfra ovenstående ved vi nu, at vore handlinger bliver iagttaget af andre, derfor vil vi
være tilbøjelige til at fremstille os selv, så omgivelserne får et positivt indtryk af os. Vi
handler generelt for at blive socialt værdsatte og har klare forestillinger om, hvad der
bidrager til positive reaktioner.

Vi bedriver indtrykskontrol, hvilket vil sige at vi prøver at styre det indtryk vi giver andre
af os selv. Vi optræder forskelligt og præsentere forskellige sider og karaktertræk af os
selv afhængig af hvilken social scene vi færdes på.

1
Bent Madsen - social pædagogik - integration og inklusion i det moderne samfund. Hans
Reitzels forlag s.266 - 275

3
Disse karaktertræk kan være en mangel hos de utilpassede unge/ socialt udsatte unge,
som absolut ikke på nogen måde så understøttes hvis man vil forsøge at hjælpe dem
kun og alene inden for den institutionelle ramme. Man kan i institutionen skabe en
ramme og forme normer, men det er ikke nok, samfundet er med til at forme det enkelte
individ og giver i interaktion med individet udvikling i den dynamiske proces men også
hvis vi sætter vores handlinger i sekvenser som danner en triade. 1) Handling 2)
Respons 3) Reflektion.

Hvis de unge bliver inden for institutionens rammer og ikke kommer i kontakt med og
bliver inkluderet i samfundet vil responsen på handlingen blive typisk og dagligdag, da
den dynamiske proces kan gå i stå ved interaktion med de samme x antal mennesker på
daglig basis, da den ikke vil ligger op til reflektion da handlingen giver den ventede
respons hele tiden.

Her ser vi hvor vigtig social inklusion og det at få lov til at indgå i samfundet er, hvis de
unge skal have en chance for udvikling af deres selv og deres identiet.