FASTE BATTERI, Byggefelt G

Matr. nr. 170 Eksercerpladsen, København

A2.2 STATISKE BEREGNINGER -

KONSTRUKTIONSAFSNIT
A2.2-2 BUNDPLADE
Norconsult A/S
Tingvej 113, 8800 Viborg
Telefon: 2228 8226

Udarbejdet af: PNK

Kontroller JB
Projektnr. 20167680
Dato: 13.10.2017
Rev: C - 08.01.2021
A2.2-2 BUNDPLADE

Status: Udgivet

Projektnavn: FASTEBATTERI - BYGNING G

Projekt nr.: 20167680

Dato: 13.10.2017

Revisionsoversigt
Rev nr Dato
A 12.11.2020
B 15.12.2020
C 08.01.2021
Emne
Generel revision - Ny beregning
Ny "bundplade" oven på eksisterende
Ny "bundplade" oven på eksisterende - Strimmelmetoden

Udarbejdet af:
Per N. Kromann
Ingeniør

Kontrolleret af:
Jørgen Bach
Ingeniør
INDHOLD Side

Forudsætninger 4

Opdrift 5

Momentkapacitet - Ny bundplade 8

Forankring af ny bundplade 12

Momentkapacitet i eksisterende bundplade 15

Kontrol af ballast 16
Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Forudsætninger

Der er konstateret reducerede styrker i bundpladen for Batteri - bygning G.

Der er udtaget borekerner i bundpladen og resultaterne fra disse prøver viser
afvigelser i forhold til de forudsatte kriterier.
I den øverste del af bundpladen med lagtykkelser fra 280 – ca. 600 mm opfyldes de
forudsatte styrkekrav, hvorimod tilslagsmaterialet (sand) ikke opfylder kravene til
aggressiv miljøklasse

I den nederste del af bundpladen med lagtykkelser fra 1400 – 1720 mm opfyldes
hverken styrkekrav eller krav til materialer i aggressiv miljøklasse.

Trykstyrken af den nedre del af bundpladen er, ud fra resultater fra rapporten fra
Teknologisk Institut dateret den 4. september 2020, fastsat til ca.10 MPa.
Betonsammensætningen for den nedre del af bundpladen lever ikke op til de
konstruktive krav angivet DS/EN 1992-1-1 + DK NA: 2017 der er forudsætningerne
for anvendelse af beregningsmetoderne i DS/EN 1992-1-1

Den nedre del af bundpladen betragtes derfor beregningsteknisk som et

friktionsmateriale.
Det er med baggrund i ovenstående nødvendigt at udføre aflastningsfundamenter
på oversiden af bundpladen for optagelse af de lodrette laster. For
aflastningsfundamenter henvises til konstruktionsafsnit A2.2-13
Aflastningsfundamenter
I forhold til opdrift suppleres med en "Ny bundplade" oven på den eksisterende
bundplade. I tilfælde af at eksisterende øverste ”gode” lag er uvirksomt.

Denne nye bundplades funktion træder i kraft i tilfælde af at grundvandsspejlet

stiger ud over hvad der er indmålt, samt at den eksisterendebundplade er uvirksom.

Forudsætninger Side 4 af 21
Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Opdrift

I henhold til projektgrundlag Bilag A1-A Geotekniske undersøgelser er vandspejlet indmålt til følgende
koter:
B101: -1,25
B102: -1,10
B104: -1,30
Det højest beliggende vandspejl er i kote -1,1
Opdriften på bundpladen vil således generelt være 0,2 m vandsøjle over bundpladen svarende til 2,0
kN/m2

3
Egenvægten af den gode del af bundpladen reduceret for opdrift er 0,28m*(24kN/m -10k
N/m3)=3,92 kN/m2
qk KFI gG qk
2 2
Opdrift (over bundplade) 0,20m -2,00 kN/m 1,1 1,1 -2,42 kN/m
2 2
Eksisterende bundplade 0,28m 3,92 kN/m 1,0 0,9 3,53 kN/m
2 2
resulterende kraft 1,92 kN/m 1,11 kN/m

På baggrund af ovenstående fremgår det at der ved normal vandstand er en resulterende

nedadrettet kraft.

Med henvisning til Konstruktionsnotat fra Københavns Kommune, Teknik- og

miljøforvaltningen, Center for Byggeri, Konstruktion – dateret 29.09.2006 (rev. 20.12.2016) er
højvandskoten fastsat til 1,0 m i DVR90.
Oversiden af bundpladen er placeret i kote -1,3. Konstruktionen vil således blive påvirket af en opdrift
svarende til 2,3 m vandsøjle.

Opdrift
Vandsøjle 2,3m

rvand 10 kN/m3

Opdrift 23 kN/m2

Koter ifbm. bundplade

Opdrift Side 5 af 21
Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Opdrift på Ny bundpladen
Da det ikke tillades at benytte den eksisterende bundplade pga. passive tilslag udføres en ny "bundplade"
for sikring mod opdrift i tilfælde af stormflod
qk KFI gG qk
2 2
Opdrift* 2,3m -23 kN/m 1,1 1,1 -27,83 kN/m
2 2
Ny bundplade 0,3m 7,2 kN/m 1,0 0,9 6,48 kN/m
2 2
Resulterende opdrift -15,8 kN/m -21,35 kN/m
*) Regnet fra OK eksisterende bundplade

Lasten fordeles ved pladevirkning mellem de bærende vægge, som det fremgår af følgende skitse.
Den nye bundplade opdeles således i 13 underfelter

Indeling af bundplade i underfelter

Opdrift Side 6 af 21
Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Hvert pladefelt kontrolleres således som et uafhængigt pladefelt med ensfordelt last.
Pladefelterne beregnes ved strimmelmetoden
Pladerne armeres generelt ens i begge retninger. På denne baggrund fordeles lasterne til strimlerne
i X- og Y-retningen således at der haves samme moment i begge retninger.

Plade- lx ly qx qy Mx My
2 2
felt [m] [m] [kN/m ] [kN/m ] [kNm/m] [kNm/m]
1 8,5 7,0 -8,6 -12,7 -78 -78
2 8,0 7,0 -9,3 -12,1 -74 -74
3 13,9 7,0 -4,3 -17,0 -104 -104
4 9,4 8,9 -10,1 -11,3 -111 -111
5 8,0 8,9 -11,8 -9,5 -94 -94
6 8,6 8,9 -11,0 -10,3 -102 -102
7 10,1 8,2 -8,4 -13,0 -108 -108
8 8,0 8,2 -10,9 -10,5 -87 -87
9 18,2 8,2 -3,6 -17,8 -148 -148
10 10,1 8,2 -8,5 -12,9 -108 -108
11 8,0 9,7 -12,7 -8,6 -102 -102
12 5,0 10,2 -17,2 -4,1 -54 -54
13 7,4 10,2 -14,0 -7,4 -96 -96

Det kritiske pladefelt er pladefelt 9. Dette pladefelt skiller sig ud ved at have et moment der er ca. 30 %
størrer end de øvrige pladefelter der har et moment på op til 111kNm/m

Pladefelt 9 behandles derfor særskilt.

Pladefelt 4 vil være dimensionsgivende for de øvrige pladefelter

Opdrift Side 7 af 21
Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Momentkapacitet Ny bundplade

Der udføres 300 mm Ny bundplade oven på eksisterende

Denne nye bundplade har udelukkende til formål at sikre opdriften i
tilfælde af stormflod samtidig med at eksisterende bundplade er
uvirksom.

Den nye bundplade armeres med net Y16/150 i oversiden og net Y12/150 i undersiden

Figur: Armering af Ny bundplade

Det regningsmæssige moment er beregnet til generelt at være 111,5 knm/m

Det karakteristiske moment er direkte propotionalt med forholdet mellem
regningsmæssig og karakteristisk last
Det karakteristiske moment er er således 15,8/21,4* 111,5 kNm/m = 82,3kNm/m

Momentkapacitet - Ny bundplade Side 8 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Momentkapaciteten af den nye bundplade beregnes til følgende

Heraf fremgår det, at bøjningskapaciteten af den nye bundplade er udnyttet 80%.

Maksimal afstand mellem armering ifht revnevidde

Dæklag c 35 mm
Armering Y 12 5(c+ø/2)= 205 mm >150 -OK
Armering Y 16 5(c+ø/2)= 215 mm >150 -OK

Momentkapacitet - Ny bundplade Side 9 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Den nye bundplade kontrolleres ligeledes for min. armering

Heraf fremgår det at både det fine og grove revnesystem overholdes

med den angivne armering som har indbyrdes CC afstand på 150mm

Momentkapacitet - Ny bundplade Side 10 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Pladefelt 9

Pladefelt 9 har væsentligt størrer moment, dette skyldes at dette pladefelt er meget langstragt.
Det vælges derfor på den sikre side at regne pladen som enkeltspændt over den korte led
Momentet i pladefelt 9 vil således være følgende

1 2 1 2 2
My9,d= /8*qd*ly = /8*21,4kN/m *(8,2m) = 180 kNm/m
1 2 1 2 2
My9,k= /8*qd*ly = /8*15,8kN/m *(8,2m) = 133 kNm/m

Dette pladefelt armeres således med Y16/100 i oversiden på den korte led.
øvrig armering er tilsvarende den generelle bundplade

Momentkapacitet - Ny bundplade Side 11 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Forankring af ny bundplade

Hvor der udføres aflastningsfundamenter forankres den nye bundplade ind i disse.
Opdriften vil således modsvare en del af det tryk der ellers vil have været på den
underliggende konstruktion.
Der vil således ikke være nogen forskel i kraftfordelingen på aflastningsfundamenterne

Forankring af ny bundplade Side 12 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Hvor der ikke udføres aflastningsfundamenter

Den nye bundplade skal også forankres ind i de vægge hvor der ikke udføres
aflastningsfundamenter.
Dette er de omkransende vægge samt de interne vægge.

Forankringen sker som overførelse af forskydning gennem et glat støbeskel

Forankring af ny bundplade Side 13 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

1 stk Y12 pr. 500 med en forankringslængde på 100mm giver en kraft på: 21,9 kN/m
Det kontrolleres at Y12 med klæbenontage har den fornødne trækkapacitet

Endvidere kontrolleres forskydningsbæreevnen af den indlimede armering

uden at tage højde for betonen

Af ovenstående fremgår det at bæreevnen er tilstrækkelig såfremt der indlimes min.

Y12/500 ud for den øvre armering og Y12/500 ud for den nedre armering i pladen.
Det anbefales at fordele ankrene således at der reelt indlimes min. Y12/250
fordelt på øvre og nedre række

Forankring af ny bundplade Side 14 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Momentkapacitet i eksisterende bundplade

Nærværende beregning skal udelukkende ses som suplementsberegning til beregningen

for ny bundplade. Idet denne del af bundpladen er udført med passive tilslag.

Bundpladen er i oversiden armeret med et net Y25/200 samt et net Y12/200

Overside armering af bundplade

Det øvre ”gode” lag af bundpladen varierer fra 280 mm til 600 mm. Det vælges at kontrollere
momentkapaciteten ved en tykkelse på 280 mm.

Heraf fremgår det, at bøjningskapaciteten af det øvre ”gode” lag er 167 kNm/m hvilket er mere
end momentet fra opdrift.

Momentkapacitet eks. bundplade Side 15 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Kontrol af ballast

Ved den nye bundplade brydes pladen ved de indvendige vægge, og der afleveres last til disse.
Det er således nødvendigt at kontrollere/vurder om den nødvendige ballast kan tilvejebringes
ved disse indvendige vægge.

På følgende figur er disse vægge angivet med rød

Der opstilles en FEM model for at beregne opdrift lasterne til de pågældende indvendige vægge
Ballast

Kontrol af ballast Side 16 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

I FEM beregningen af opdrift inkluderes lasterne for dæk over kælder.

De angivne reaktioner på nedenstående screendump er således manglende ballast der
skal tilvejebringes fra dæk over kælder og opefter.

Der er flere af de angivne vægge der forefindes i flere etager, og derved har tilstrækkelig
ballast i væggens egenvægt

På efterfølgende figur er væggene klacificeret med farvekoder ifht den regningsmæssige

ballast væggen kan tilvejebringe

200 mm væg i 80m over kælder 367 kN/m

250mm væg i 13m over kælder 70 kN/m
200mm væg i 23m over kælder 99 kN/m
Facade i 9m over kælder+dæk 35 kN/m
Facade i 9m over kælder 12 kN/m
Væg findes kun i kælder 0 kN/m

Kontrol af ballast Side 17 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

På fuguren herunder er den nødvendige ballast sammenholdt med den ballast som de pågældende
vægge kan tilvejebringe.
De røde vægge, der kun er i kælderen kan således ikke tilvejebringe den nødvendige ballast.
Det er derfor nødvendigt at føre den nye bundplade gennem disse vægge, således at de ikke
indgår i det statiske system

Disse vægge er markeret med

Kontrol af ballast Side 18 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Andre vægge vil være i stand til at fungere som bjælker således at ballasten kan hentes fra
tilstødende vægge
Det statiske system for disse vægge vil være angivet som nedenstående

Kontrol af ballast Side 19 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

Væg 1
Væg 1 spænder simpelt mellem perefirivæggen og væg 2 g
Ved pereferivæggen (R1B) er der ballast fra bærende søjler der bære
dæk til og med 5. sal
I modsatte ende (R1A) kommer modholdet fra væg 2

Væg 2
Væg 2 spænder simpelt mellem perefirivæggen og ballastgivende
søjle indstøbt i væggen
Denne væg påføres ud over opdriftslasten fra bundpladen også udvekslingslast
fra væg 1

Væg 3
Væg 3 beregnes som en udkraget konstruktion
Ballast ved pkt R3A kommer fra den bærende søjle i P kælderen
mens ballast ved pkt R3B kommer fra pereferivæggen hvor der er ballast fra bærende
søjler der bære dæk til og med 5. sal

Væg 4
Væg 4 beregnes som en udkraget konstruktion
Ballast ved pkt R4B kommer fra ballastgivende søjle
indstøbt i væg 2
Ballast ved pkt R4A kommer fra kernevæggen der er i hele bygningens højde

Væg 5
Væg 5 spænder simpelt mellem perefirivæggen og kernevægen
Ved pereferivæggen (R5A) er der ballast fra bærende søjler der bære
dæk til og med 1. sal. På denne del af facaden er ballasten ca. 55
kN/m og vil derfor kunne tilvejebringe den ekstra ballast.

Ballast ved pkt R5B kommer fra kernevæggen der er i hele bygningens højde

Kontrol af ballast Side 20 af 21

Sag: Faste Batteri, bygning G Dato: 13.10.2017
Sagnr.: 20167680 Rev: C-08.01.2021
Emne: Bundplade Udarbejdet: PNK

På efterfølgende figur fremgår reaktionerne når væggene uden tilstrækkelig ballast fjernes

Sammenholdes reaktionerne med den last der kan tilvejebringes fremgår det at der er
tilstrækkelig ballast

Kontrol af ballast Side 21 af 21