Issa Zahor Gharib Abdulla

TEC Frederiksberg
Dansk Aflevering 18/11/21

Hudens værk Analyse

Hvid mands byrde:

En ”Hvid mands byrde” er et digt på syv vers, som er skrevet af forfatteren, Joseph Rudyard Kipling
i 1899.
Man kan tydeligt læse at sproget er forældet, man kan læse at selve teksten ikke er skrevet, i det
21. århundred både på tekst og ideologi. Det første man læser er, ”Så løft en hvid mands byrde”
som går igen for hvert vers man læser (Gentagelser).
Jeg føler han har en ide om at de hvide skal lære fra sig, til de sorte men det er de sorte der skal
bære de hvides byrde, og gøre det hårde arbejde.
I vers nummer fem skifter han tempo, med sine gentagelser og rim.
”Så løft en hvid mands byrde
Høst lønnen og vær glad:
Fra dem, I hjælper: Vrede
Fra dem, I vogter: Had
Fra dem, I (langsomt!) lokker
Mod lyset: Hyl, besat”
"Hvi drev I os af trældom"
Og sød, ægyptisk nat?"
Det skildrer sig meget ud fra resten af teksten, da han ikke bruger den her skrivemåde andre
steder. Med at gentage sig selv så mange gange i det samme vers.
I de sidste to linjer af vers nummer fem, er der også gåseøjne hvor jeg går ud fra det er en,
henvendelse eller et citat, fra en anden tekst som vi heler ikke ser andre steder i Kiplings tekst.

Brun mands byrde:

En ”Brun mands byrde” er en tekst af Hassan Preisler, som har skrevet sin egen version af ”En hvid
mands byrde”. Teksten er udgivet i 2013.

I en ”Brun mands byrde” kan man hurtigt læse forskellen mellem de to tekster, hvor Priesler
bruger navnet Hassan, for at beskrive mange mennesker i forskellige dele af verden. Lige meget
hvor man er fra, hvilket sprog man taler eller hvordan man ser ud, er vi allesammen ens.
Teksten tager os mange steder hen, hvor vi hører om mange forskellige ting, og mange forskellige
kulture. På side nummer to hører vi om onkel Amjad, som er meget paranoid han stoler ikke på
nogen selv ikke hans tætteste. Vi hører at han gemmer alle sine ting væk, hvor kun han kan få fat
på dem. Hvilket giver mig opfattelsen af, at han er blevet svigtet før og at han har mistet tilliden til
alle på grund af det. Teksten er meget omhyggelig, og fortæller situationer meget detaljeret Men
røber ikke altid meningen, og lader ligesom læser forstå resten og fylde de tome felter.
Issa Zahor Gharib Abdulla
TEC Frederiksberg
Dansk Aflevering 18/11/21
På side nummer tre skriver Priesler.
”Når han er på arbejde, må jeg finde alt mit mod og sige "one coffee, please", for han svarer "you
wannabe Arab asshole!" eller "shut up, you Danish pussy!" eller "fuck off, you orientalist!", for
Mike er rasende over, at han ikke er en vest-hane i øst-hønsegården”.
Her bliver der brugt metaforer som også er et skriftligt virkemiddel hvor Prisler giver billedet af at
Mike som er bag baren, er jaloux på at Prisler lever i Danmark, som en vest hane (hanfugl) i en øst
hønsegård (hunfugl). Det er bare for at understrege endnu mere, at han ikke føler sig hjemme her i
Danmark som en ”vest hane”. Men priesler føler selv ikke den fordel som Mike har opfattet
Priesler har.

Perspektivering:
Prieslers tekst har meget til fælles med Babak Vakilis podcast på generationen, hvor han taler
meget om forskellen. Med at være dansk og føle sig dansk, mens Prisler gør det mere på et globalt
niveau, og ligesom sætter hudens rolle i spotlyset. Med forskellen mellem kulture og miljøer.
Prislers tekst og Babaks podcast har også disse lange monoloer, Hvor sender ligesom tager sig tid,
til at sætte et godt lys på dem selv, og deres medmennesker som også bliver undertrykker på den
en eller anden måde.
De to tekster og Babaks podcast har også det til fælles at der er rim med, de har alle sammen også
forskellige talemåder. Hvor Babaks podcast meget er slang og hvor han taler sit hverdagssprog,
mens Kiplings tekst er meget formel og gammeldags skrevet, og Prislers tekst er meget formel
men mere moderniseret end Kiplings tekst er.
De to tekster har mange forskelligheder, hvor Kipling ligesom føler at de hvide skal lære fra sig til
de uciviliserede brune. Mens Prislers tekst mere er den anden vej rundt, og det er de brune som
skal lære fra sig til de uciviliserede hvide. Begge tekster er modspil til hinanden, mens den ene
skriver om deres ideologi om verden dengang, og den anden skriver om deres Ideologi af den
moderne verden, og hvordan vi er nød til at se vi alle er ens.