You are on page 1of 9

Nicolai Madsen

2HHD

Matematik

Emneopgave differentialregning
Del 1 teori
Sekant og Tangent
En tangent, er en ret linje som berøre en kurve I et punkt, og I dette punkt har kurven on tangenten, det tilfældes at de har same hældning, tangenten kan sagtens skære kurven i andre punkter, men vil som oftest kun have samme hældning i det ene punkt, derved kan man sige at en tangent er et specialt tilfælde af en sekant. En sekant, er nemlig en ret linie der skære i minimum 2 punkter på kruven, uden at have samme hældninge som kurven i nogle af punkterne.

Fortegns analyse og monotoni forhold.
En fortegns analyse, belyser hvornår funktionen f(x) er henholdsvis tiltagende eller aftagende, for at foretage denne analyse, skal der først foretagens en differentation, som jeg vil forklare næremere i afsnittet (differentation). Når differentationen, er foretaget, har vi fundet f’(x), når denne er fundet skal nulpunkterne for f’(x) da det er netop her f(x) har vandrette tangenter, altså ændres fra at være aftagende til tiltagende, eller omvendt. En funktion er deffineret ved ( ) for x E[0;55]

En beskrivelse af funktionen skal foretages, og derved skal denne differentieres.

og dens ekstremaer. en denne første differentiation. er funktionen f voksende. man finder denne f’’. . ved at foretage ovenstående procces en gang mere. til bestemmelse af de monotone forhold for f. benyttes. og da grafen skære i 7. gennem hele forløbet. benyttes denne til at finde vende punktet. hvis der foretages endu en differentiation.Nicolai Madsen 2HHD Matematik Da ”a” er 0 har denne graf ingen nulpunkter. Differentiation Differentiation er den proces hvor der afledes en funktion fra f(x) Eksemple: ( ) ( ) ( ) ( ) således er der foretaget en differantiation af f(x).

derefter f’ på det ønskede punkt. er de områder på kurven. den konvekse from for krumning betegner en funktion der er tiltagende da hældningskoefficienten bliver størere og størere. dette kaldes for en deggresivt stigende funktion. når de ligger så tæt op af hindnanden at de smelter sammen. altså et toppunkt der befinder sig på grafen. og benytter. Differentialkvotienten er altså en beregning af hældningen i et givent punkt. og til sidst. hvor en tangent skære igennem grafen. differential kvotienten differentialkvotienten. Differential kvotienten er f’(x). Sammen hængen mellem differential og differens kvotienten. er det også det eneste sted.Nicolai Madsen 2HHD Matematik differens kvotient differens kvotienten. nu er punktet fundet. dette kaldes også en progressivt stigende funktion. er voksende. For at finde grafens vende punkter benytter man sig af en dobbelt differentiation. Den anden form for krumning er de konkave krumning. som er tangentens hældning. der i modsætning til den konvekse stiger mindre og mindre. og ikke kun berøre. man finder altså først den differentierede funktion af f. vil i dette tilfælde være aftagende. bliver differens og differentialkvotienten. Vendepunkter Vendepunkterne. er foretaget vil man have fundet f’’. og den fundne værdi indsættes i den oprindelige funktion. Krumninger der er 2 former for krumninger. foruden dette. konkaver og konvekse krumninger. er der hvor f har største om mindste værdier ( toppunkter/ ved vandrette tangenter) Et lokalt ekstrema. f’. Ekstremaer Et ekstremum. denne sættes lig 0. hvor de skifter krumning. og derved også skifter fra progressive til degressive stigninger eller omvendt. men det er lokalt. . er den at differenskvotienten går mod differential kvotienten når delta-x nærmer sig 0. Dette opstår når f’. til det samme. Når dobbelt differentiationen. er det samme som sekantens hældning. vil sige at det ikke er den største eller mindste værdi på hele grafen. x isoleres. denne udregnes således Man finder altså 2 punkter på kruven og insætter disse i ovenstående formel.

er beskrevet ved g ( x)  1 x 3  25 x 2  640 x  1000 for x  [0. b) Vis grafisk. at g(x) er en voksende funktion. ind på x’s plads. For at vise dette er en voksende funktion indsættes denne i et koordinat system. De samlede produktionsomkostninger. der er sammensat af faste omkostninger og variable omkostninger. og g(x) betegner de samlede produktionsomkostninger. sætter jeg 0. der er forbundet med produktionen. der produceres. indsættes x-værdierne i den oprindelige funktion. a) Bestem størrelsen af de faste omkostninger.Nicolai Madsen 2HHD Matematik Ekstremaer. For at finde tilhørende y-værdier.50 ] 3 hvor x betegner det antal tons af varen. Del 2 opgave En virksomhed producerer en vare A. Hvis der er tale om en monotont voksende eller aftagende funktion. befinder sig der hvor f’(x) = 0 og f’ skifter fortegn. regnet i kr. ved at gøre dette eliminere jeg de variable omkostninger. . vil denne ikke have ekstremaer. og vil derved stå tilbage med de fast omkostninger. For at finde de faste omkostninger.

50 ] 3 Til at hedde ( ) Herefter skal der beregnes nulpunkter for den differentierede funktion. . ( ) ( ) Derved kommer g ( x)  1 x 3  25 x 2  640 x  1000 for x  [0. Først findes diskriminanten Da diskriminanten er negativ.Nicolai Madsen 2HHD Matematik c) Vis vha. Det vil altså sige at g(x) på intet tidspunkt er degressiv. vil der ikke være mulighed for at beregne nulpunkter. For at finde g’(x) benytter jeg mig af formlen for differentiering. og idet g’(x) skære y-asken i 640. bestem g(x)’s monotoniforhold). vil det være en umulighed for g’(x) at befinde sig under xaksen. differentialregning. at g(x) er en voksende funktion (dvs.

I henhold til matematiske forhold er den mindste stigning i det 25’ende producerede ton. For at bestemme.Nicolai Madsen 2HHD Matematik d) Bestem. e) Bestem de områder (intervaller). hvor omkostningerne. for g(x). degressiv og progressiv. at overskuddet f(x) i kr. som funktion af varemængden x i tons.. f) Bestem en forskrift for omsætningsfunktionen h(x).50] er den progresivt stigende. . ( ) ) Punktet er defineret som ( Idet g(x) går fra konkav. til konveks er omkostningerne mindst stigende fra det 24’ende til det 25’ende producerede ton. i henhold til virksomhedsøkonomiske forhold. Tilhørende vendepunkt findes ved at sætte x-værdien ind i den oprindelige funktion. der skal altså foretages endu en differentiering. skal jeg udregne vendepunktet. hvor omkostningerne stiger mindst. trækkes omsætningsfunktionen fra omkostningsfunktionen. pr. til en pris af 456 kr. Idet funktionen g(x) er konkavn i intervallet [0. ( ) Vil altså nu blive til ( ) Denne sættes nu lig nul I et trækt flyttes x. hvor omkostningerne stiger hhv.50 ] ved 3 For at bevise ovenstående. og divideres Der befinder sig et muligt vendepunkt ved x=25. stiger mindst. ton. Virksomheden sælger hele den varemængde der produceres. er givet f ( x)   1 x 3  25 x 2  184 x  1000 for x  [0. ( ) g) Gør rede for.25] er den degresivt stigende Idet funktionen g(x) er konveks i intervallet [25.

g(x) = -1/3x3 +25x2+640x+1000 F(x) = -1/3x3+25x2-184x-1000 for x E [0. og forklar udførligt resultaterne. Første skridt mod dette er at finde diskriminanten. skal der foretages en differentiering. i) Undersøg overskudsgrafens monotoniforhold og ekstrema.50] h) Tilføj grafer for omsætningen og for overskuddet til tegningen. Herefter findes nulpunkterne ved hjælp af følgende formel. vil jeg nu benytte mig af dens nulpunkter.Nicolai Madsen 2HHD Matematik F(x) = h(x) =456x . ( √ ) . For at undersøge overskuds grafens monotone forhold og ekstremaer. ( ) Bliver efter en differentiering til ( ) For at kunne angive de monotone forhold og ekstramerne.

4[ og ]46.Nicolai Madsen 2HHD Matematik ( √ ) Det vil altså sige at ekstremaerne ligge ved x-værdierne 4 og 46. stiger mest skal der foretages en differentiering mere. skal man kigge på grafen. For at finde de tilhørende y-værdier indsættes de fundne x-værdier i den oprindelige funktion for overskuddet. I dette tilfælde er der tale om globale ekstremaer. derved finder man et muligt vendepunkt.46[ j) Bestem hvor overskuddet stiger mest. Denne sættes herefter lig 0. ( ) ( ) ( ) ( ) ( ( ) ) Ses også på grafen i punkt h. De monotone forhold Grafen for f. ( ) ) Punktet er defineret som ( Det betyder at overskuddet stiger mest ved det 25’ende solgte ton. For at bestemme hvor overskuddet. er aftagende i intervallerne [0. for at bestemme om disse er globale eller lokale. Differentieres og bliver derefter til. .50] Grafen for f er tiltagende i intervallerne ]4. og se om der er punkter der ligge længere nede eller højere oppe. Tilhørende y-værdi findes ved at sætte denne x-værdi ind på x’s plads i den oprindelige funktion. at der er tale om globale ekstremaet.

Nicolai Madsen 2HHD Matematik k) Bestem de områder (intervaller) hvor overskuddet stiger hhv. degressivt og progressivt.50] er den degresivt stigende . Idet funktionen F(x) er konkavn i intervallet [25.25] er den progresivt stigende. Idet funktionen F(x) er konveks i intervallet [0.