You are on page 1of 3

Sogneforstanderskaber og Sognerd

Sogneforstanderskab sogneforstander sognerd sognerdsformand


Sammenskrivning fra forskellige internetsider om emnet. Af Leif Christensen, 9. juli 2010.

Slgtshistorie

ed Kgl. anordning af 13. august 1841, som trdte i kraft den 1. januar 1842, indfrtes loven om oprettelse af sogneforstanderskaber. De skulle best af prsten, den eller de lodsejere, der havde 32 td. hartkorn, samt af 4-9 mand, der blev udvalgt af de vrige efter de dagldende regler. Kbstderne havde allerede fet deres lokale administration reguleret gennem Anordning angende Kbstdernes konomiske Styrelse af 24. oktober 1837.
Et jysk sognerd Maleri af Hans Smidth, 1890'erne, Den Hirschsprungske samling . Anordningen gav dem adgang til at bestyre deres konomiske anliggender ved valgte reprsentanter, dog under medvirken af kongeligt beskikkede embedsmnd og under tilbrligt hensyn til statens almindelige interesser.

Perioden fr 1842 Fstebnderne havde ikke nogen selvstndig politisk reprsentation, men var underlagt deres herremands myndighed. De strste af godserne grevskaberne og baronierne dannede ligefrem selvstndige amter. I de enkelte landsbyer var der dog en vis form for selvforvaltning. P bystvnet samledes landsbyens grdmnd under oldermandens ledelse og med husmndene i periferien og traf beslutning om dyrkning af markerne og ro og orden, men der var ikke tale om nogen form for lokaladministration. I 1700-tallet kunne det dog ske, at en bonde blev udpeget til at udfre lokale forvaltningsopgaver. Man kunne blive valgt til enten at medvirke ved soldaterudskrivningen som lgdsmand eller bist det begrnsede fattigvsen som fattigforstander. Eller man kunne blive udpeget til at kontrollere og bist med arbejdet med sognevejene. Visse politiopgaver kunne kun lses, ved at retsbetjenten havde en fast mand ude i de lokale sogne. Han skulle dels rapportere til ham, dels hjlpe med transport af tiggere og kriminelle. Med tiden blev det almindeligt, at disse forskellige opgaver blev samlet hos n person, som blev kaldt en sognefoged. Han var ikke lokalsamfundets reprsentant, men det yderste led af embedshierarkiet. Han fik offentlig beskikkelse, som det hed, og fik visse konomiske fordele for sin ulejlighed. Lokaladministrationen p landet hvilede fr 1842 p en lov om statsadministrationen af 1803 i et strengt hierarki med enevldskongen som den formelle - og reelle topfigur. Kongen mtte dog i praksis overlade den daglige administration til centraladministrationen og lokale embedsmnd, som p hans vegne varetog den lokale statslige administration. Kongeriget var administrativt inddelt i amter med hver sin amtmand, der over for kongen havde det verste administrative ansvar. Amterne var underinddelt i herreder, med hver deres herredsfoged, der under ansvar overfor amtmanden varetog svel retshndhvende som administrative opgaver p herredsniveau. De mindste administrative enheder var sognene, der fra slutningen af 1700-rene fik hver deres sognefoged, som sledes var det yderste led i det statslige administrative hierarki. Sognefogeden varetog visse politi- og kontrolmssige opgaver i det enkelte sogn. Ved siden af det statslige administrationshierarki stod sogneprsten som en central lokal administrativ figur, vsentligst fordi han var sognets bedst uddannede og derfor den mest lse- og skrivekyndige. Sognefogederne besad ofte ikke disse frdigheder i tilstrkkeligt omfang til at kunne modtage og formidle nye bestemmelser samt foretage skriftlige indberetninger til herredsfoged, amtmand eller centraladministration.

Side 1

Sogneforstanderskaber og Sognerd
Prsten var tillige den centrale figur i fattig- og skolevsenet.

Slgtshistorie

Med udstedelsen af fattigreglementet af 5. juli 1803 blev der i hvert fattigdistrikt (typisk svarende til et pastorat eller strre sogn) nedsat en fattigkommission med prsten som formand og sekretr. Med udstedelsen af anordningen af 29. juli 1814 om almueskolevsenet p landet nedsattes tillige en skolekommission for hvert skoledistrikt ogs med prsten som formand og sekretr. Til at bist prsten i det praktiske tilsyn skulle der udpeges en rkke fattig- og skoleforstandere blandt sognets "bedste og hderligste" bnder. I tidens lb fik sogneprsten dertil plagt en lang rkke andre administrative opgaver, fx. fring af til- og afgangslister, ptegning i skudsmlsbger, tilsyn med og varetagelsen af visse opgaver indenfor sundhedsvsenet mv. Mngden af lokaladministrative opgaver udgjorde flgelig en stadig stigende del af prstens arbejde. Der var derfor konkret og reelt behov for en reorganisering af lokaladministrationen p landet.

Perioden efter 1842 Loven af 1841 var en stor udvidelse og forandring, idet sogneforstanderskaber nu, foruden fattigvsenet, skulle tage sig af de eksisterende skoler sammen med skolekommissionen, der var nedsat i henhold til skole-loven af 1814, vejvsenet og flere andre ting, bl.a. folketllinger og opgaver, som der fra hjeste sted kunne plgges dem. Det vigtigste var dog, at der nu blev faste regler for pligning af skatter, eller bidrag, som det med et pnt ord blev kaldt. Ligeledes frte det med sig, at der nu skulle vre et slags valg af de beboere, som sogneforstanderskabet skulle best af. Dette var dog nok mere illusorisk, idet det stadig var prsten og de hjst beskattede, der skulle vlges. Det var dog sdan, at de valgte mnd bestrbte sig for, efter tidens forhold, at dele sol og vind lige. Fattigforsrgelsen kom ind i fastere rammer, og fattighuse begyndte at blive indrettede.
Selve anordningen af 13. august 1841 ang. landkommunevsenet ld i uddrag sledes:

I den overbevisning, at en fri og velordnet kommuneforfatning ikke alene giver borgerne en forget betryggelse for en plidelig og hensigtsmssig bestyrelse af de anliggender, der vedkommer det samfund, hvortil de nrmest hrer, men at den og m have en gavnlig indflydelse p at nre iver og rigtig sans for det almindelige vel, har kongen lige fra sin tronbestigelse ladet det vre sig magtpliggende at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som af hans forevigede forgnger dels allerede var begyndt, dels forberedt. Kongen har derfor ladet de sidstforsamlede danske provinsialstnder forelgge udkast til en anordning ang. landkommunevsenet, og, efter at have taget de af provinsialstnderne afgivne betnkninger over bemeldte udkast i njere overvejelse, byder og befaler kongen som flger: 1) P landet skulle herefter beboernes kommunale anliggender, dog under vedligeholdelse af de nuvrende srskilte direktioner for skolevsenet, bestyres af et amtsrd i hvert amt og af et sogneforstanderskab i ethvert sognedistrikt. 2) Sogneforstanderskabet skal best af sogneprsten, den eller de lodsejere, der af sognedistriktets hartkorn ejer i det mindste 32 tnder, hvorved dog skov- og mlleskyld kun beregnes med det halve, samt bo i sognedistriktet, eller, hvis dette ikke er tilfldet, dog er villige til at indtrde i forstanderskabet, samt 4 til 9 mnd, der udvlges af de vrige, i medhold af det flgende, dertil kvalificerede beboere i distriktet. 3) For at nogen skal kunne deltage i valget af sogneforstandere og vlges i denne egenskab, udkrves det, at han, foruden at have opnet 25 rs alderen, m eje eller have i arve- eller livsfste i det mindste 1 tnde hartkorn ager og eng eller 2 tnder skov- eller mlleskyld i sognedistriktet. Lige med disse anses og de, der som beneficiarier eller i vrigt iflge deres bestilling bruger embedseller tjenestejord af ovennvnte strrelse. S skal og valgret og valgbarhed tilkomme dem, der i sognedistriktet ejer eller med en arvefsterettighed, der er forbunden med ret til at slge og pantstte, besidde bygninger, som i overensstemmelse med forordningen 1. okt. 1802 er undergivet arealskat, til en assurancevrdi af 1000 rbd. slv. Fremdeles skal og enhver, der iflge tinglst kontrakt har et avlsbrug i distriktet i forpagtning eller leje p 6 tnder hartkorn, hvortil og skovskyld kan regnes, men kun med sit halve belb, ligeledes vre valgberettiget og valgbar, dog kun, nr hans forpagtning er gldende for den rrkke, hvorfor valget sker. Heller ikke kan han udve bemeldte rettigheder, dersom ejeren vil ved hjlp af hint bortforpagtede eller bortlejede hartkorn gre samme rettigheder gldende, hvilket dog ikke skal finde anvendelse, nr det er som besidder af det i paragraf 2 ommeldte kvantum hartkorn ejeren indtager sde i forstanderskabet. Sfremt antallet af de ejendomme, der iflge foranfrte regler hjemler valgret og valgbarhed, ikke i det mindste er 4 gange s stort som det fulde antal af de pladser i forstanderskabet, som besttes ved valg, blive af de ejendomme, der kommer det oven bestemte hartkorn eller den foranfrte bygningsvrdi nrmest, s mange at medtage, at det ovennvnte tal derved udfyldes. Flere forskellige i en mands besiddelse vrende ejendomme i samme sognedistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunder valgret eller valgbarhed, kunne lgges sammen for ved den sammenlagte vrdi eller det sammenlagte hartkorn at begrunde disse rettigheder. Er de forskellige ejendomme af forskellig beskaffenhed, ssom ager og engs og skov- og mlleskylds hartkorn, eller hartkorn og assurancevrdi, s bliver hver af bemeldte ejendomme at anstte efter sit forhold til det hartkorn eller den vrdi, som til de forommeldte rettigheder udkrves. 6) Sogneforstanderne vlges p 6 r. Dog afgr af dem, der udvlges frste gang efter at nrvrende anordning er trdt i kraft, halvdelen efter 3 rs forlb, hvorved i mangel af mindelig overenskomst lodtrkning gr udslag, men den anden halvdel frst ved udgangen af det 6. r. Som flge heraf afgr siden stedse hvert 3. r det halve antal af de valgte sogneforstandere. Side 2

Sogneforstanderskaber og Sognerd

Slgtshistorie

11) S snart valget af sogneforstanderskabets medlemmer iflge det foregende er fuldendt, og valgene, hvis noget mod dem har vret at erindre, er berigtigede, har den ldste af de udvalgte at sammenkalde sogneforstanderskabet og foranstalte en formand valgt. Sfremt flere erholder lige mange stemmer, da stemmes der om p disse, men skulle p denne mde ingen pluralitet af stemmer fremkomme for noget medlem, da er den ldste af dem, der har lige mange stemmer, formand. 14) De forretninger i henseende til fattig- og skolevsenet, som efter de nugldende anordninger phviler fattig- og skolekommissionen, skulle herefter g over til sogneforstanderskabet, hvoraf flger, at bemeldte kommissioner ville ophre, s snart sogneforstanderskaberne er trdt i virksomhed. Derimod vil det fremdeles tilfalde sogneprsten imellem sogneforstanderskabets mder at varetage alt, hvad fattig- og skolevsenet vedkommer, sledes som reglementet 5. juli 1803 og anordningen 29. juli 1814 har bestemt. Og sknt en anden, i overensstemmelse med paragraf 11, kan som formand have at lede forretningerne i forstanderskabets mder, har sogneprsten dog at foredrage fattig- og skolevsenets sager i mderne, samt i fattig- og skolevsenets protokoller at overfre, hvad der i den almindelige forhandlingsprotokol, bemeldte sager betrffende, mtte vre indfrt, ligesom det og kan vedtages, at forhandlingerne desangende umiddelbart af ham indfres i fattig- og skoleprotokollerne, i hvilket tilflde der i den almindelige forhandlingsprotokol blot derom gres en almindelig bemrkning. I vrigt br og formanden foranstalte, at forstanderskabet vlger nogle af dets medlemmer til, som fattig- og skoleforstandere samt skolepatroner, at udfre de disse efter bemeldte anordninger phvilende pligter, hvorhos dog de af dets medlemmer, der i et skoledistrikt besidder det i paragraf 2 nvnte hartkorn, uden videre valg er skolepatroner. 17) Fremdeles vil kongen, med hensyn til alle andre sognedistrikternes anliggender, indrmme sogneforstanderskaberne al den medvirkning som forholdenes natur tilsteder. Sledes vil sogneforstanderskabet i forbindelse med politimesteren have at drage omsorg for, at sognet er forsynet med de forndne biveje, og at disse forsvarligt vedligeholdes, og, nr omstndighederne fordrer det, grundforbedres. Nr sogneforstanderskabet ikke kan blive enige med politimesteren om, hvilke biveje, der hrer under offentlig forsorg, eller om mden, hvorp en sdan vej br anlgges, grundforbedres eller vedligeholdes, henhrer sagen under amtsrdets afgrelse. 20) Sogneforstanderskaberne br ogs ved de midler, der str til deres rdighed, sge at forhindre betleri og lsgngeri, og derved understtte sognefogderne i opfyldelsen af de disse pliggende pligter. Ogs i andre henseender br sogneforstanderskabet p lige mde bidrage til at fremme og opretholde god politiorden. 21) Sogneforstanderskabet samles i almindelighed 6 gange rligt, nemlig i hver anden mned, og ellers s ofte formanden finder det forndent, eller halvdelen af medlemmerne forlanger det, eller det af herredsfogden eller birkedommeren (paragraf 2) eller med hensyn til fattig- og skolevsenets anliggender af prsten skriftligt begres. 22) Nr sogneforstanderskabet ikke kan tilvejebringe det forndne lokale uden godtgrelse, og nr mderne ikke skulle kunne berammes til sdanne tider, at skolestuerne dertil kunne anvendes, da m det mod en billig betaling leje passende lokale. De udgifter, som er forndne svel hertil som til anskaffelse af skrivematerialer, protokoller, til porto og budsendelse med videre derhenhrende, blive at ligne p sognedistriktet i forbindelse med andre kommunaludgifter. Over disse udgifter frer formanden regnskab.

Perioden efter 1867 Sognerd aflste ved lov af 6. juli 1867, der trdte i kraft i 1868, sogneforstanderskab som betegnelse for ledelsen af en sognekommune. Det blev samtidig bestemt, at et landdistrikt, der hrte under en kbstadskirke, men havde eget fattigvsen, skulle have sit eget sognerd. Som hidtil skulle sogne, der havde flles fattigvsen, vre n sognekommune. Den nye ordning for sognekommunerne betd ogs, at skolevsenets administration og konomiske forvaltning blev lagt over til sognerdene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle fre tilsyn med undervisningen. Her var sogneprsten fast medlem, mens kommissionens to vrige medlemmer blev udpeget af sognerdet. Mindst t af disse medlemmer skulle samtidig vre medlem af sognerdet. I 1908 blev reglerne for valgret ndret, s bde mnd og kvinder over 25 r havde valgret til sognerdet. Hvis man skyldte i skat eller ikke have tilbagebetalt sin fattighjlp, havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret. Lederen af sognerdet var sognerdsformanden, der skulle vlges med absolut flertal i sognerdet. Formanden skulle indkalde til mder, fre forhandlingsprotokollen og srge for, at sognerdets beslutninger blev frt ud i livet. I 1920 fik Gentofte Sognerd lov til at fungere p en mde, der mindede mere om styreformen i kbstadskommunerne, og snart efter begyndte sognerdet i Gentofte Kommune at kalde sig kommunalbestyrelse og sognerdsformanden borgmester. I de kommende r fik flere sognekommuner "Gentofte-status" med Lyngby-Trbk Kommune som den frste. I 1952 fulgte bl.a. Ballerup-Mlv, Birkerd, Brndbyerne, Dragr, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Herstederne, Hvidovre, Hje-Tstrup, Hrsholm, Rdovre, St. Magleby, Sllerd, Trnby, Vallensbk og Vrlse kommuner. Det var dog frst med kommunalreformen 1. april 1970 at de sidste sognerd forsvandt.

Side 3