You are on page 1of 11

Onsilds Lokalhistorie

En fortlling om Onsild gennem tiderne


En sammenskrivning af oplysninger fra Onsild Lokalhistorie Af Leif Christensen, 28. juni 2010.

Slgtshistorie

optegnelser, N edennvnte er et udpluk af beretninger oghjemmesiden der er fundet p en meget interessant og historisk over Onsild Lokalhistorie, http://www.onsild-lokalhistorie.dk/, som giver en god og historisk gennemgang af Snder- og Nrre Onsild, som de, der specielt har en interesse for Onsild, ikke m snyde sig selv for at lse. Den giver et godt billede af, hvordan mennesker levede i fortiden, som ogs kan have almen interesse for de, som ikke specielt kommer fra Onsild. Den er dog af speciel interesse for denne slgtshistorie, da nr. 2 Leif Christensen og nr. 5 Mary Christensen begge er fdt der. Derudover bosatte nr. 10 Rasmus Kristensen og nr. 11 Kristine Kristensen sig i Snder Onsild, ude p Prstemarken i 1923. Senere bosatte nr. 5 Mary Christensen og nr. 4 Egon Christensen sig i Nrre Onsild i Rvebakkerne i 1946 til 1948. De flyttede senere, i 1953, til Snder Onsild, hvor de blev bestyrer af Forsamlingshuset. I 1963 flyttede nr. 6 Ove Pedersen og nr. 8 Johanne Pedersen samt datteren nr. 3 Henny Christensen til Snder Onsild. Der er sledes mange af anerne, der har boet og har tilknytning til Onsild.

Onsild Herreds Vbenskjold-1610

Onsild byernes frste beboer Navnet Onsild er udledt af gudenavnet Odin, der betyder hj (Odinshj). Navnet er i gamle dage skrevet som Othenshylle eller Othenshille. I det oldanske sprog kaldtes herredet Othenshylle. Det vil sige Odins helligdom, ogs i det 13 rhundrede hed Snder - og Nrre Onsild, Othenshylle, men interessant er det, at navnet i herredets segl i 1610 er stavet Vognsild, og i overensstemmelse dermed blev herredets vbenmrke i seglet derfor en vogn. I den ldste kirkebog fra 1688, findes navnet ofte skrevet Vognsild. Frst fra omkring 1740 er det altid omtalt Onsild. Efter den stavemde, der bruges i dag, er det ikke let at f nogen mening eller betydning ud af navnet, Onsild, som om det har noget med sild at gre, hvad det ikke har. Vi skal helt tilbage til forfdrenes gudelre, for at f navnet rigtig analyseret. De frste beboere i Onsild, omtales som Tledalsbonden, Risdalsbonden og Sagedalsbonden. Det var bnder, der boede i dalen ved Thulshj og Rishj. Efter en gammel beretning har disse ldste beboere slet sig ned i Thulsdal og begyndt opdyrkningen her p det sted, som nu ligger noget afsides fra byen. Jorden tilhrte grdene Enghavegaard, som i nyere tid tilhrte Sigvart Hansen og grden Bakkebo, som i mange r var slgtsgrd for familien Qvortrup, men som senere blev kbt af Stevnshoved m.f. (se side 3 under no. 5). Nrmest vejen ligger Thulshj, en fredet gravhj, mens Odinshj, der l lngere vk fra vejen, nu er delagt og pljet efter. De to gravhje har landsarkivar Svend kjr fundet i en markbog fra 1686 for Snder Onsild matrikulering, som omtalte Odinshj og Thulshj tillige med agernavnet Tingblokke. Arkivaren nvner, at Odinshj minder om dyrkelse af guden Odin. P Thulshj har den hedenske herredshvding og lovgivermand Thulen formodentlig siddet p hjen nr ved tingstedet. Ogs helligkilden, Ingvords Kilden, som ligger lidt vest for ejendommen Bakkebo, slutter op om disse omgivelser og giver et historisk farvestrg, som br bevares. Thy reparerede kilden, og den er nu omsat med kampesten lagt med jord uden cement og med navnet Ingvords Kilde indhugget. Den blev fredet den 15. april 1942. I krattet vest for Grydehj ligger Rishj, der er en fredet gravhj. I Rishjdalen, var der ogs beboere, som senere blev kaldt vtterne fra Onsild. Hvor de frste beboer slog sig ned i Nrre Onsild, vides ikke, men st for byen er der en spredt bebyggelse, som hedder Rvebakkerne. I gamle dage hed den sterheden. I den egn var tydelig spor af bebyggelse og en kirke.
Side 1

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

Per Wasehus, Nr. Onsild, fdt 1855, har fortalt, at da han var hjordrenge, legede de imellem gravstenene. Navnet p beboelsen er ikke kendt. Man har ikke kunnet tnke sig anden rsag til byens forsvinden, end at det var delggelse ved Den Sorte Dd. Pesten tog hele strgets befolkning, hedder det, p nr et menneske, som efter forgves at have ringet med kirkeklokken, fandt p at blusse fra Rvebakkerne, og han fik svar helt over fra hjderne ved Glenstrup.
Omskrevet efter en artikel af Svend Balle

I liber daticus -- en Embedsbog til frie Optegnelser -- har Ditlev Mehl nedskrevet en hel Del om Onsild, der i dag har historisk Vrdi. I det flgende skal hans Optegnelser gengives i Uddrag:

Etymologien til Navnet Onsild er temmelig usikker. Navnet er i gamle Dage skrevet Othenshylle eller Othenshill, hvilken Skrivemaade findes anvendt Aaret 1240, ogs findes Othenshyl 1403, og formenes, at Byerne og Herredet er givet disse Navne af den her lbende Strm eller Aa, som har hedt Othens Hyll, et Vand, som har vret helliget de gamle Danskes Afgud, Othen el Odin eller brugt til hans Dyrkelse (se derom i Pontopp Atlas). I den ldste Kirkebog fra 1688 findes Navnet undertiden skrevet Wognsyld, frst fra omtr. 1740 findes stedse skrevet Onsild. I S. Onsild Sogns sydvestlige Hjrne, der hvor Aaen gr Skel mellem Byens, Trinderups og Tjeles Enge (paa Bokbjerggaards Mark), har i ldre Tid vret en Bro over Aaen, da Landevejen der skal have gaaet over fra Viborg til Hobro. Om samme Onsild Bro som og betegnedes; Dronning Margrethes Bro, hvilket Navn endnu bruges af Bnderne her, er i Aaret 1490 af Herredstinget taget et Syns Vidne, at den da nylig har vret istandsat med Stg, Rende, Trer og Ple. Denne Bro har og den historiske Mrkvrdighed, at der i Aaret 1132 her har staaet et temmelig betydeligt Feltslag mellem Kong Niels og Kong Erik Emund, saaledes som Svend Aagesen beretter, her flger Molbecks Skildring af Slaget. Paa samme Sted skal og stundom vre funden Levninger af Svrd, Vaaben, Hestesko o. lign. For vrigt vides ingen anden historisk mrkvrdig Begivenhed at have tildraget sig her i Pastoratet, ej heller findes Spor af, at strre Bygninger fra Oldtiden have vret beliggende her, ikkun ved Fyrkat Mlle ses endnu en temmelig hj rund, ophjet Plaine, hvor Sagnet vil fortlle, at en gammel Borg skal have staaet

Side 2

Onsilds Lokalhistorie
Onsild udvikling de frste tusinde r

Slgtshistorie

For 4000 r siden s egnen omkring Onsild helt anderledes ud, idet Mariager fjord gik helt ind til Onsild. Skoven gik helt ned til vandet. Det var rigt p vildt i skoven, dog ss bjrnen kun sjldent. Vejrliget var varmt og trt. Af husdyr havde man kun hunden. Folket kaldtes enkeltgravfolket, de var kommet over Rusland fra egnen omkring Oder floden. De byggede palisadegrave i stenfattige egne i Glenstrup med bulkister inden for stenstningen. Som gave fik den dde klokkeformede bgre med sig i graven, bgerfolket opfandt llet. P Kr. Vognens mark var 20 % af gravene, i alt ti, stendyngegrave, dog var gravtyperne noget varieret med en 6-8 m lang stenstning om graven. Tnder og ben af okser tyder p en vis kultur. Fiskevejen gik i sin tid videre ned til Frederiksberg forbi dyrlge Fedders ejendom og ned over brdrene Balles eng. Videre over et vadested over p den anden side af en hvor Onsildboerne ogs havde eng. Vejen var en "drvtvej" en drivervej for kvg uden grus - over "g-bro-tue" eller Kong Hanses bro. Man krte het hjem i vogne med flg uden jernring og med traksel. Ved en gik vandet helt ind til bakkerne. Derfor finder man her jfr. Alfred Eliasen kvrnsten og gammel bebyggelse med gravstninger. Odinshylla = Odins Helligdom Herredet - Onsild herred - er ldre end sogn og pastorat. I det 13 rhundrede hed det Sdr. Othins hylla. I 1820 Sdr. Wonsild, og Herredets segl var en vogn. Det var et langstrakt herred, der gik fra Klejtrup og omtrent ud til kysten i Hov, hvor de stlige beboere boede. Onsilds tingsted l p Hjgrds mark Sdr. og Nr. Tinghj. Den oprindelige tingvej kunne endnu for en del r siden ses som en markvej. Ved Kongsvad Mllevej fandtes byens led, Hundkdsled. Herfra gik vejen forbi maler Jensens hus og ned til Fiskevejen og videre over "g-bro-tue" til Viborg. Det andet led hed Enevoldsled. Der mtte man betale bropenge. Jep Poulsen fra Qvortrup betalte bropenge. Der skulle ogs betales brokorn for at holde broen i orden. Skalsen var temmelig bred og ofte meget vandrig, og vandet fossede af sted med meget fart. Vejen gik over Brobjerggrdens jord over Lindum til Viborg. Hulningen gennem skoven kaldes endnu for Hobrohulen, og stedet kaldes endnu "Gammel Brokrog" Et dokument fra Onsild herredsting fortller, at en karl (en stor dreng) druknede ved broen. Engen omkring broen hrte til Brobjerggrd. Den gamle Trvebro blev brugt af Tjelegrd- og Lindumboerne. I 1936, da en karl fra Hvornum krte trv hjem, fandt han en pung med romerske mnter fra fr kristendommen, det var romerske denarer af gte slv. De var klippet i kanten og sledes ogs brugt som smpenge. Thorkild Gravlund fortller, at Risdalsbonden boede oppe ved krattet ved Risdalshj. Bjlkerne i Sdr. Onsild kirke er fra skovene her. Sagasdal er en fortsttelse af Thuelsdal. Tolleddalsbonden boede i Thuelsdal. Her blev syge helbredt ved Ingvords kilde en hedensk offerkilde senere helligkilde. De opstillede sten ved den nu udtrrede kilde er fredlyst, men grdmand Martin Friis Nielsen hat fjernet den og overpljet stedet. De frste hedenske guddomme var solen, ilden og vandet og senere Odin. Der har sikkert vret et offerhus p Odinshj (62m). Da der blev udgravet, var der i alt fald et par omfangsrige stolpehuller (muld). Har de vret brugt til ovne? Der har sikkert vret et offersted her. I Trinderup krat, syd for den nuvrende vej, er en lang skovbrmme langs med den. Her har vret et Odinsalter, men stenene herfra blev frt til Viborg domkirke. Allerede i 1868 var Odinsalteret delagt. Flkkerne af de store sten, der blev frt bort, dkkede hele omrdet. Vejbanen blev flyttet, fordi den skulle fres over Hobrobanen, og en hj blev udgravet. Den var brolagt, og der fandtes grave og stolpespor. Her har der muligvis vret et ddehus. Der fortlles ligeledes at stenene er frt til Mariager kloster og brugt til byggeriet der.
Side 3

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

Hrageren i Onsild (Sdr.) er i gamle skrivelser omtalt som hrrepladser (gudeoffersteder) med tag over. I midterkredsen var der en stor flad sten, som var offersten. Ved overgangen til kristendommen gik agre over til prsten. De blev ikke udstykket i 1783, men frst i 1842 samtidig med Skret (Per Balle). I Trinderup krat findes mange gamle bopladser. P Bukbjerg Hede mdtes Trinderupvejen med en vej vestfra. I oldtiden kom den vej helt oppe fra Gedsted over Bukbjerg Hede og Spare Hede Korshj, som med et kors stod ved Korsvejen der frte til Kongsvad Mlle, hvor Randersvejen gik. Nrre Kloster i Glenstrup havde stor betydning, fordi der her holdtes store markeder. Det blev senere flyttet til Hobro, jfr. sterblle Dalmarked. Nrre Kloster blev delvis lagt under Mariager Kloster indtil efter reformationen. Munkene gik omkring og efters deres ejendomme indtil 1450. Sdr. Onsild Tingsted blev senere flyttet til Skjellerup kirke fra 1688 - 1748. Derefter til Hobro og senere til Mariager. Thulen udtog 8 mnd til at afgre alle stridigheder og jordhandler. Slgeren kom med jord i frakkeskdet og hldte det over i frakkeskdet p kberen. Ulstrup er fra omkring r 1000. Det er en torpby af yngre data (En torp er en landsby der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en anden landsby har forladt denne og slet sig ned et nyt sted). Vejen gennem Sparrehusene gik lige ind til Hjgrdene og fortsatte til Kongsvad, den gik ikke ind til Onsild. Der har vret rester af en dekirke i Nr. Onsild i Rvebakkerne. Kirken er sikkert get til efter pesten sammen med 24 andre kirker fra Viborg til Mariager. Det var den Sorte dd fra 1602 - 18? Der var rester af kirkeruinen helt op til 1860. Da kunne man tydeligt se gravtuerne og en hel del kvadre (bygningssten med firkantet forside, tilhugget af natursten). Nogen blev brugt til Nr. Onsild kirke og en del til Viborg domkirke jfr."Odinsalteret". Der sad gammel kalk p nogle af kvadrene i sydmuren i Nr. Onsild kirke da den blev ombygget. Tjele kbte Onsild af Mariager kloster. I 1765 kbte kaptajn Mosbak Sdr. Onsild fstegrde til Trinderup, undtagen Hjgrdene, der var spillet bort i kortspil til godset Ormstrup ved Silkeborg. I 1783 blev grdene udskiftet af fllesskabet. Uvildige mnd undersgte jordens godhed, om den var god, eller der var surhed i jorden. Det undersgte man ved at stikke fingeren i jorden. Alle skulle have samme jord af de mange agre. I 1785 blev de fleste selvejere. Herremanden havde sine hovdiger, men nu fik selvejerbnder ogs deres diger p nr i Sparreheden, hvor der ingen huse var, men kun lyng. Karmarks flyttede frst derud. delodden blev udstykket af en La Cour. Per Gttrup kbte ejendommen, som snnen Ingemann Christensen ejede til 1983. Vest: Oluf Qvortrup st: Aage Thy - Martin Fris Nielsen. I bogen om Hvornum Sogn, skrevet af P. Fle Jensen og Johan C. Sulkr, str der: Ved Onsild bro stod i Aaret 1132 et slag mellem Kong Niels Og Erik (Emune). Erik Emune vilde sikkert der indskibe sine folk, som han havde udskibet i Limfjorden for at trkke sig ud af Jylland gennem Mariager fjord, men Kong Niels overraskede ham under indskibningen, hvorfor Bjrn Jernside og historieskriveren Svend Aagesens fader med deres folk tog stilling ved broen for at opholde fjenden og dkke Erik og hans tropper, medens indskibningen fandt sted Bjrn og Aage fandt lejlighed til, over de dde kroppe der opfyldte broen, at komme om bord, hvorefter de alle flygtede til Sjlland. I 1844 har Pastor Lassen indfrt flgende i embedsbogen: Sydst for Trinderup, hvor Hr. Proprietr Wandborg har ladet opfre en dmning over en i anledning af den kunstige engvanding, har engang en vej get, hvoraf endnu en fast grundvold forefandtes, s at en p dette sted ej var dybere, end man kunne vade over. Ved den gamle bro skal det slag have stet 1133? mellem Kong Niels og Erik Emund, som ses af Svend Aagesens historie om de gamle konger. Om der har vret nogen stedlig tradition herom for ca. 100 r siden, fremgr desvrre ikke tilstrkkelig tydeligt af Hvornumprstens optegnelse. Det sandsynligste bliver vel alligevel, at overfartstedet har vret i Nr. Onsild enge, der jo str i forbindelse med Hobro fjord, som antagelig i oldtiden har strakt sig herind. Den vej, som Pastor Lassen omtaler, var en gammel oldtidsvej, som frte fra syd mod Aalborg, og som blev frt over Skals i Trinderup enge. Men selv om der kan vre tvivl om enkelthederne i beretningen, er selve begivenhederne sikkert historisk set plidelige nok, da de har fundet sted s kort fr de to historieskriveres tid, at disse m have vidst god besked med dem. Ved Trinderup krat er en lang rad sten, som skal vre levning af et Odinsalter: "Udi krattet lige overfor ses nogle trer som aldrig brer blade hvorom den menige mand fabulerer at hedningerne derpaa har hngt ofre Ved aaen har engang en vej gaaet hvoraf nu en fast grundvold findes saa at aaen paa det sted ej var dybere end at man kunde vade

Side 4

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

over. Ved denne gamle bro skal det slag have staaet 1133 mellem Kong Niels og Erik Emune som ses af Svend Aagesens historie om danske konger" I 1936 blev der i en mose syd for Trinderup krat fundet en del romerske mnter som stammede fra fr Kristi fdsel. De var en tid udstillet p museet i Hobro og blev derefter afleveret til Nationalmuseet.
Fra Onsild Lokalhistories hjemmeside

Det gamle Onsild st for byen l sen. Nr vandet stod hjst gik den helt op til den gamle prstegrd. En bk gik fra sen forbi kommunehuset ned til en. Denne bk blev brugt til overrisling. Hvis en brugte for meget vand, fik han hegnssynsmndene p nakken. I 1940 blev sen udtrret, og den forsvandt helt. Dog kan man endnu, som Jeppe Aakr siger s smukt: hre dens kluk de mindernes suk, hvis man str stille ved kloakdkslet ud for Ernst Nrgaards. Det er vandet fra sen, der ret rundt klukker i rrene. Der kom 4 tnde land under grden tilhrende Niels Krog Kristensen, som betalte afvandingen. De vrige tnder land blev delt mellem de nrmeste grde som en slags byjord. De blev kaldt Lille S (branddammen) og Store S. Jens Laurits Christiansen var imod afvandingen, og det er sknhedsmssigt ogs en skam, at den blev afvandet. Fiskevej vat tilbage i tiden kun en markvej, hvor der l en maltklle, den l vest for Vestergrd, tilhrende P. Balle, ned mod Kurt Kristensen skel. For rhundrede siden l Skalsdalen under vand, og de frste mennesker, som boede her, boede ved bkken. Der findes en mngde ildsteder her p egnen ogs i grusgravene, hvor der er fundet aske og potteskr. Ogs enkelte flade slidte sten, der har vret brugt som indgangsten, en slags drtrin ved beboelserne. Der er ogs plehuller ved ildstederne, s man kan se, at de har haft tag over hovedet. Disse plehuller og ildsteder ligger dog et par meter under jordoverfladen. Hvis man ved grdene her ovre i Snderby graver ned i jorden, finder man flere lag stenbro og murrester i dybden. For nogle r siden var jeg med til at grave ned under en dr indgang, da man skulle bygge et nyt kohus p en gammel grd. Og ganske rigtig. Vi fandt et kohorn, og lngere nede fandt vi store forkullede lagvis rester
Side 5

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

af lerovne. Det var en slags offer til husnden overtro. Javel, selv israelitterne braget et offer, nr de byggede sig en bolig. De jernkser vore forfdre gravede ned ved ildstedet var ogs et offer til Tor. Hragre gik fra Munkholms hus og op til skolen (den der l, der hvor der er kirkegrd nu) Her havde 5 grde smalle agre med hr.

Sdagrene ved Sdagergrd har sikkert fet navn efter den frste opdyrkning. I 1664 var der 12 grde, 3 dobbeltgrde, 4 trillinggrde med i alt 24 familier, Der var 3 grde under kommunen, 7 grde under Mariager kloster, 1 tilhrte en Jens Rosenkrans, og 2 til dels selvejere (fri for landgilde og hoveri). Der var stor fattigdom. Skatten skulle betales efter hartkorn. I 1664 fik Hjgrden sit hartkorn ansat til 26 tdr. hartkorn, men i 1888 blev det nedsat til 15 tdr. hartkorn. Landgildet var forskelligt, og da Hjgrden kom under Ormstrup ved Silkeborg (ved kortspil) blev landgildet sat til vejrs, da de jo ikke kunne levere hoveri i Silkeborg. De konomiske forhold for landbruget i Sdr. og Nr. Onsild var sdan, at kunne man ikke f en lille ejendom, mtte man sge til Hobro som arbejdsmand. De fleste ville dog trods mere slid og mindre frihed helst have et lille landbrug. Sogneprsten var utilfreds, fordi sognevejen delte hans jord i to dele. Ved udskiftningen protesterede Monrad, men uden held. Beboerne i Sdr. og Nr. Onsild var ret selvstndige, f.eks. ville de ikke i 1825 vre med til at lave en vej fra Viborg Tjele over Onsild til Hobro. De sprrede og delagde den Gamle Fvejsbro. Tjele anlagde politisag, men Onsildbeboerne vandt, fordi de ved udskiftningen sljfede at udfri vejarbejde som pligtarbejde. Sogneprst pastor Friis 1835-51 mlte den nye vej op for bl.a. at vise, hvor bekostelig det var at anlgge vejen. Broen ville koste 300 rigsdaler, og gruset kostede 12,5 skilling pr. ls. Hele anlgget ville komme op p 1750 rigsdaler. Der blev klaget til rentekammeret i Viborg, og i 1848 kom den besked om at lave en midlertidig mindre vej p det offentliges bekostning. Vejen og broen blev frst bygget frdig i sin oprindelig planlagte udfrelse i 1910 og ombygget i 1976. Tjele ville kre brndsel til Hobro, derfor var Tjele gods s interesseret i den nye gode vej. Amtsvejen gik over Nr. Onsild, indtil Onsildvejen blev anlagt. I 1841 fik vi det frste sogneforstanderskab valgt af de strste grdejere. Degne, husmnd og indsiddere havde ingen stemmeret (de betalte jo heller ikke skat). Sogneprsten var selvskreven (formand) medlem og protokolfrer i rdet. Sogneforstander ordnede de lokale forhold. En karl der blev barnefader tjente 5 rigsdaler om ret, og Friis bestemte, at han skulle betale 2 rigsdaler om ret i brnepenge.
Side 6

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

Lrerne fik deres ln i rug, byg og trv foruden den indtgt, de fik for, hvad deres skolehold kunne give. Var de tillige degn, fik de indtil 1912 offerpenge ved hjtiderne (ligesom prsten). Da lreren i Nr. Onsild ikke havde nogen jordlod fik han 100 rigsdaler ekstra i form af 3 tdr. rug og 12 tdr. byg, men 6 mnd i Nr. Onsild gav ham frivilligt nogle tdr. land. Allerede da var der stemning for at njes med en skole. Forslaget strandede, fordi begge byer ville have skolen. Det blev frst omkring 1960 sammenlgningen skete. I 1863 fik man en skole i Nr. Onsild. Den kostede 720 rigsdaler. Mureren skulle have 80 rigs. Tmreren 20 rigs. I 1885 var Ove Pedersen p Bukbjerg og Kongsvad Mlle selvejergrde. Af de andre grde var de fleste under Trinderup. De blev dog solgt kort efter med undtagelse af Sparrehusene. Degnen havde en ko og 6 fr ligesom husmndene p sin jordlod. Skolen l p den ny kirkegrd, f.eks. har A.P. Nielsen get i skole der indtil 1918. Fyldstenene er stadig til gene nr nye grave skal graves. Jeg husker en mand sagde til mig efter en begravelse: Ja han kom til at ligge der, hvor Norups klder var. Materialerne fra den gamle skole blev brugt til kommunehuset. Den nye skole, der blev bygget i 1918, kostede godt 25.087 kr. Folk sagde om sognerdet: De er da tossede, det er da at bygge luftkasteller. I 1963 kostede centralskolen 1,3 mill.kr. I dag koster en tilbygningen med 3-4 klassevrelser ved Hvornum skole 1,3 mille kr. (1970erne) Idrtsskolen kostede i 1984 2,700,000 kr. og inventar 1.000,000 kr. Da amtsvejen blev bygget her i 1910 fik Christen Jacobsen Uldbjerg, der ejede matrikel nr. 2 (senere maler Jensen ejendom) ret til at slge spiritus til vejbrsterne, der anlagde vejen. Samme Uldbjerg traf p jagten i Sdr. Onsild enge en hj kraftig mand, og han sagde til ham, at han skulle forsvinde. Manden rbte tilbage til Uldbjerg Jeg er Lyttichau p Tjele Uldbjerg var nok ikke klar over, at godsejeren havde jagtretten i engen, for han svarede omgende Jeg er ligeglad, hvis ko du er, men nu skal du spilleme flyt dig herfra. Det kunne godt knibe for de gamle Onsild bnder at flge med i de nymodens opfindelser. Laurits Qvortrup p Sager, gift med Anna Jensen Hjgrd, fik tyfus i hestebestningen. Bestningen blev tilset af en dyrlge fra Randers. Grdses sn krte med dyrlgen. En dag han skulle komme, sendte han afbud gennem telefon p stationen. Da Grdssnnen kom til Qvortrup og fortalte, at dyrlgen havde sendt afbud gennem telefon. Svarede Qvortrup: har du vret i Randers? Jeg s dig da for et par timer siden. Talt i telefon. Tror du, at du kan bilde mig det ind. Sdan noget sludder, at du kan tale i en trd og s pegede han ud ad grden og sagde Du skal aldrig vise dig i grden mere. I begyndelsen af sognerdenes virke var formndene meget sparsommelige. Der mtte ikke bruges mere n hjst ndvendigt. Rede penge skulle der spares p. I 1928 sagde statsmand I.C. Christensen i Lerkenfeld plantage en tire er ogs penge. I 1930 sagde sognerdsformand Fransen i Sdr. Onsild til en gammel mand, der var syg og bad om 30 kr. Du kan vel njes med en tier? Vejmand Sren Olesen, som var med, svarede Fr vi ikke mere end en tier, gr vi til amtmanden Han fik 20 kr. Efterhnden blev sognerdsformnd valgt, fordi det var mnd, der kunne se fremad med nsket om en udvikling i byen og sognet. I Sdr. Onsild var det dog en offentlig kendsgerning, at man ikke solgte byggegrunde til fremmede, s man ikke risikerede at f nye borgere, der ville falde sognet til byrde. De Rde kunne heller ikke leje forsamlingshuset. Sognerdsformnd blev senere konomiske ledere. Og Frandsen var meget sparsommelig. Rasmus Kristensen var en fornuftig konom, men han ville dog ikke ofre 10-20.000 kr. p en dilittantscene i gymnastiksalens vestende, for som han sagde: Vi vil ikke komme fattig til Hobro Peder Hjgrd var ogs en fornuftig konom. Han gav dog forldrene lov at bruge skolen. I 1842 da Skret blev udstykket blev kbekontrakten ptegnet, at der til evig tid ikke mtte slges jord til et hus, da man derved fik fattigfolk til byen. Da der alligevel blev bygget et hus her, blev der indkaldt til et protestmde. Resultatet blev, at nr manden og konen dde, skulle huset brkkes ned. S dde konen, og manden giftede sig igen med en ung kone. Han dde, og hun levede videre i huset! I 1948 var der endnu ejendomme i Sdr. Onsild, der ikke havde elektricitet, og endnu efter 1950 var der ejendomme i Ulstrup med olielamper. I 1948 havde Bents Bjergaard, Nr. Onsild, og Landlyst ved Louisendal og Skovladen ved Hobro endnu vindmller ved grdene lige som Snbum Vestergaard.
Side 7

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

Flleseje i Sdr. Onsild: Maltkllerne, rullen og bybrnden. Da huset med brandsprjten blev revet ned, ss der under grunden et opfyldt (brnd) hul med egeplanker i stedet for sten eller rr. Ved Fjelsteds stod endnu en brnd efter 1950. Fjelsted hus er bygget frst i 90erne muligvis 1894 Sstrenes hus i svinget overfor er bygget i 1894. Udhuset ved Hosbonds er endnu ldre. Bemrk udskringerne i dren. Skeldiger forsvinder hurtigt, bl.a. ved sammenlgning af grde. 3 af 4 huller med vand er forsvundet i de sidste rtier. Vandgrfter og bkke forsvinder ved drning. Skorstenene forsvinder (el-fyr) Ved jordens udskiftning bevarede man de gamle flles lergrave, men i Onsild havde grdene i lang tid egen lergrave.
Skrevet af K. Erikslev

Onsild Stationsby Resultatet af den stjyske hovedbanes anlg i sidste fjerdedel af forrige rhundrede (1868) gav en lang rkke stillestende landsbyer lige fra Fredericia til Frederikshavn chancen for en ny udvikling og et nyt liv trods det, at den nsten overalt i disse byer, hvor banen skulle anlgges, blev mdt med modvilje. Hver lille stationsbygning, der rejstes gennem det ldgamle jyske land, blev et fr der faldt i en velkultiveret jord, med en voldsom spireenergi og et sdant blev ogs (Sdr.) Onsild stationen, der blev lagt i mellem Randers og Hobro syd for kirkebyen. Den mtte fuldt ud dele den skbne at vre en ikke absolut velkommen fremmed i det hjemlige selskab, som den ldgamle Snder Onsild med dens snvre opland var. Vanskelig kunne den ny stations stilling i dette samfund se ud. Den gamle rkejyde, som han er af natur, forngtede sig heller ikke p dette sted. Han er tavs tillukket og skeptisk over for alt nyt og fremmed, men den dag han frst fr tingene set an og anerkendt, bner han sig, og s bliver hjerteligheden s meget des strre. Den nye stationsbygning fra fr rhundredeskiftet l funklende og fremmed og skulede med sine sndre vinduer ud over Onsildbndernes milestore engstrkninger, der dengang var spkket med velnrede hvide og sortbrogede stude. S begyndte der at komme hndvrkere til den nye plads, stille og beskedne kom de. De blev ikke mdt med resporte og lyknskninger, og der var nok tider, hvor nogen af dem ikke syntes, at de havde brug for denne by, men byen havde alligevel brug for dem. Jeg skal nvne et eksempel, det er det eneste jeg kender. Jeg tnker det er typisk for dem alle. Det var skomageren, der kom i 1905. En mand der skulle bo i en af de jordlse huse ved den nye station, det var noget ukendt, og han blev ikke mdt med begejstring. Den havde han heller ingen brug for, men han havde brug for arbejde, og det fik han. Han kom fra en af Hobros sidegader, hvor der nsten intet var at lave, og til Onsild, hvor sko til reparation indleveredes s hurtig, at de dyngede sig op i vrkstedet, s dyngen til tider nsten nede loftet. S mtte der af og til kaldes en mand til hjlp. Byen udviklede sig mske ikke s hurtigt, som enkelte andre. Den l jo ikke s langt fra kbstaden Hobro, men dog gik det stt og sikket. I rene omkring 1905 - 15 var det Viborgvejen fra banen ud mod en, der mtte holde for. Her opfrtes hus ved hus. Det var den ndvendige samling af forretningsfolk og hndvrkere, der holdt deres indtog i det gamle sogn. S gik udviklingen her i st, og byen tog udvikling i andre retninger. Onsild fik sine trvetider, de satte srlig fart i udviklingen i andre retninger. Den frste var krigsperioden 1914-18. Da den ophrte, standsede byens udvikling helt, men s kom der frst i 20-erne et mergelselskab med baner og gravemaskiner til egnen. Da overfyldtes byen igen, der skulle gres plads til maskinarbejdere og driftdirektrer, hvilket gav velstand og fremgang for den lille stationsby. Nu er de gamle modstninger fra byens frste tid for lngst forbi, og dens frste borgere ogs, og den trveperiode fra den sidste krig, som opstod i disse r, er ogs ovre. Byens udvikling er nu net s langt at dens eksistens er fuldt stabiliseret.
Side 8

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

De problemer enhver by i udvikling skaber, er ogs blevet Onsilds problemer. Der skulle samarbejde mellem alle dens vidt forskellige beboere til, for at man fuldt kunne tage sig af dens sag. Til det jemed fik Onsild sin Borgerforening sin Idrtsforening sin Bibeltekstforening m.v. De lste store op gaver, men opgavernes tid er ikke forbi endnu. Onsild sydlige bydel Stationsbyens frste udvikling, den mod en gik i st sidst i 20-erne. Det sidste hus der opfrtes ud mod engene var karetmager Nielsen. Nu er interessen for denne bydel atter blevet aktuel. Frst ved Borgerforeningens kb af sportspladsen, hvis grund gr ned til en. Dernst ved anlgget af kolonihaven Engsvang, der var den gamle sportsplads, og endelig er byggeriet efter mange rs forlb kommet i gang igen med opfrelsen sidste r af cementstberens nye hus (Chr. Srensen) og senere mellem de to nvnte murermester Eskild Pedersen hus samt med idrtsforeningen klubhus p sportspladsen. Det ville vre gldeligt, hvis det er tegn p, at det mtte blive signalet til en ny udvikling i Onsilds sydlige ende. Kolonihaverne i Engsvang er hver for sig en fortrinlig byggegrund og den gamle banes fjernelse, der snart forestr, vil skabe muligheder for denne bydels yderlige udvikling.
Skrevet og noteret ned af K. Erikslev den 20. januar 1951

Sportspladsen S er der endelig sportspladsen og dens tilliggende. Den samler en interesseret ungdom sommeren igennem. Dette sted med den dets frugtbare jordbund har muligheder for at give Onsild stationsby noget af al det, den trnger mest til nemlig trer. Det er vist f der ikke har flt, hvor trls og havels byen altid mtte st. Isr fles det, nr stormene stter ind mod den fra de store flade vidder. Her har Borger- og Idrtsforeningen gjort mere end sig selv en tjeneste ved at omgive den store plads med l - og prydtrer. De er plantet sidste forr men har allerede vist at de befinder sig vel i den gode engmuld. Det smukke lille klubhus, der i sommerens lb opfrtes i pladsens sydstlige hjrne ved frivillig arbejdskraft, stter forelbig kronen p vrket. Det er ikke frdigt, men det er en pryd for pladsen, og det vil afhjlpe et stort savn for ungdommen, der samles der. Der bliver bad, omkldningsrum og ndtrftsanstalt m.v. S er der endelig det sidste led i denne kde. Borgerforeningen ejer i sportspladsen, et sted hvori mulighederne for byens forsknnelses centrum ligger. Alene den hele kreds af trvkster, der vokser op vil forsknne den ngne by, men desuden er der planer om at skabe et parkanlg i den yderste del af pladsen, den der ikke er udlagt til boldbane. Dette areal er sidste sommer blevet pljet og kultiveret med traktor, og som det ligger omgivet af en p den ene side
Side 9

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

og det opvoksende lblter p de to andre sider og selve pladsen med byen i baggrunden p den fjerde, m det siges at vre egnet til at omskabes til pryd og hygge. Midt over jordstykket gr en grav. Det er den gamle krog, der blev afskret i reguleringens tid. Den er nu nsten tilgroet og til dels opfyldt. Den var i sin oprindelighed en lille idyllisk naturdam med hvide svmmende nkkeroser, gule iris og sivskov fuld af syngende rrsangere. Sdan bliver den aldrig mere, men den kunne omdannes til en lille parks med kander og sumpplanter med buede japanske broer over og omgivet af en blomsterpark med gange og bnke og blive mlet for sommersndagens eftermiddags spadseretur for byens borgere, der alligevel har en tendens til p en varm sommerdag at g en tur ned til en. I ret 1951 vil der ske det, at banen, der deler byen i to dele og altid har bragt forstyrrelse i samfrdselen, vil falde bort, og samtidig bnes ogs mulighed for forbindelse mellem Mejerivejen og Engsvangs kolonihavevej, og gennemfrelsen af denne vej en ny Onsildgade vi alle hber p, vil hjlpe til at lse de problemer, der ogs opstr i forbindelse med sportspladsen og dens eventuelle anlg ved en.
Skrevet af Aksel Jacobsen, gartner i Onsild. Byens frste skomager var hans fader. Aksel Jacobsen var meget naturinteresseret, og han har udgivet et lille hfte med beskrivelse af livet i Onsilds omgivende skov krat og enge.

Snder Onsild Kirkeby i 1970.erne

Side 10

Onsilds Lokalhistorie

Slgtshistorie

Side 11