You are on page 1of 17

Ugte brn versus gte brn

Slgtshistorie



Ugte brn versus gte brn
Af Leif Christensen, 28. februar 2011

gte brn er et underligt begreb i vores tid, da brn jo nu


engang er sm mennesker af kd og blod, som jo ikke kan
vre andet end gte mennesker, men det er et udtryk, der
stammer helt tilbage til meget meget gammel tid og betegner
brn, der er fdt uden for et gteskab.

gte brn derimod er brn, der er fdt af forldre, der var gift
i undfangelsesperioden, eller som - i hvert fald - blev gift med
hinanden p et senere tidspunkt, og p den mde legitimerede
brnene.

I ldre retssprog betegnes et forhold, hvor en kvinde levede
Tegning af Heather Spears
sammen med en mand i et fast forhold uden at vre gift med
ham, som slegfred, forudsat at de dog kunne gte hinanden lovligt. Muligvis har slegfredforhold vret mere
almindelige i hedensk tid end senere, hvor kirken sgte at bekmpe enhver knslig forbindelse uden for gteskabet.

Slegfredforhold medfrte i modstning til gteskab ingen retsvirkninger for parterne, men en kvinde i slegfredforhold,
som i tre vintre havde optrdt med en hustrus myndighed i huset, skulle iflge Jyske Lov, 1. bog, kapitel 27, anses for
mandens gtehustru. Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen er blevet til under pvirkning fra kirken i dennes
bestrbelser for at gre gteskabet til den eneste lovlige samlivsform mellem mand og kvinde. Bestemmelsen
anvendtes i retspraksis s sent som i 1500-tallet.

Slegfredbrn var i middelalderen betegnelse for de brn, der var fdt i et slegfredforhold. Senere udvidedes begrebet
til at omfatte alle brn, der var fdt uden for gteskab med undtagelse af horebrn, dvs. brn avlet i hor
(gteskabsbrud).

Oprindelig har slegfredbrn nppe haft ringere retsstilling end gtebrn. I forhold til moderen var det uden betydning,
om et barn var gtebarn eller slegfredbarn, idet et slegfredbarn arvede sin mor og moderens slgtninge, og de havde
p deres side fuld arveret efter slegfredbarnet.

I 1100- og 1200-tallet blev slegfredbarnets retsstilling over for faderen forringet, formentlig pga. pvirkning fra kirken,
idet det nu alene tilkom faderen at afgre, om han ville anerkende barnet som sit. Anerkendelsen skete p tinge, ved at
faderen lyste barnet i kuld og kn. Ved anerkendelsen kunne faderen give slegfredbarnet en livsgave eller indstte
barnet som sin livsarving. Iflge landskabslovene (love der blev nedskrevet i middelalderen og gjaldt i de enkelte retsomrder i
de nordiske lande) og Christian 5.s Danske Lov arvede slegfredbrn kun halv lod i konkurrence med gtebrn.

Fra 1200-tallet kunne slegfredbrn opn gtebarnsstatus, ved at forldrene indgik gteskab, legitimatio per
subsequens matrimonium, en retsregel, der indfrtes i dansk ret under indflydelse fra kanonisk ret (Katolske Kirke).

I 1500- og 1600-tallet kunne ugte brn ikke blive prsteviet og var udelukket fra gilder og lav.

Den ldre lovgivning indeholdt ingen regler om forsrgelse af slegfredbrn, men denne opgave blev almindeligvis
varetaget af moderen. Fra 1700-tallet blev faderen imidlertid efter retspraksis under pvirkning fra naturretten plagt
at bidrage til barnets forsrgelse, og denne pligt blev lovfstet ved en forordning i 1763.

I gamle dage var det svrt at skaffe sig et levebrd og stifte familie, samtidig med at 16-1700-tallet var et samfund, hvor
mange indledte et seksuelt forhold fr gteskabet, og hvor et bryllup ofte skyldtes en graviditet. Men ofte var faderen
ukendt (soldat, fremmede eller dd af pest etc.) og resultatet blev sledes et barn fdt uden for gteskabet. Den lidt
afslappede holdning til den frgteskabelige seksuelle aktivitet frte oftere til det, der blev betegnet som et ugte
barn.

I mange hundrede r var seksualiteten og det kristne gteskab tt knyttet til hinanden, og indtil det 19. rhundrede
var udvelse af seksualiteten uden for de givne rammer ikke blot en synd, men en kriminel handling. Hvis to ugifte
personer fik et barn sammen, blev det kaldt lejerml, og loven forskrev bde en gejstlig straf i form af et offentligt
skrifteml i kirken og en verdslig straf i form af skyhje bder for forseelsen.

Leif Christensen
Redigeret 28-02-2011 opdateret 25-04-2016

Ugte brn versus gte brn


Slgtshistorie

Nr en ugift mor fik sit ugte barn dbt i kirken, skulle hun samtidig foran hele menigheden udlgge den rette
barnefader. Sogneprsten noterede derefter hver enkelt ugte fdsel i sin kirkebog, og en gang om ret indberettede
han antallet og forldrenes navne til den lokale vrighed.

P de private godser med sigt- og sagefaldsret (ret til bder, der idmtes i en retssag) var det godsejeren, som havde pligt
til at rejse sigtelse, nr der blev beget et brud p loven, og det var samtidig ogs ham, der havde retten til eventuelle
indtgter fra bder. Det var godsforvalteren, som havde ansvaret for lejermlsbdernes inddrivelse p de private
godser, og det var godsejeren, som nd godt af indtgten.

P krongods og i kbstderne havde kongen retten til bderne, og den lokale vrighed mtte hvert r svare for
behandlingen af hver enkelt lejermlssag til det kongelige danske rentekammer.

Ugte brn som flge af ikke gteskabeligt samvr var - ud fra en samfundsmssig holdning - uacceptable. Det var
som regel familien, der mtte tage sig af barnet og den konomiske byrde, nr samfundets net strammede sig om de
unge ugifte par. Som regel var det brn af de fattigste grd- og husmnd, der endte med at f ugte brn, ligesom de
ugifte fdre generelt var yngre end den gennemsnitlige frstegangsbrudgom (ca. 30 r) og dermed ikke havde net at
lgge en startkapital til side.

Den ugifte mor - der fik en "horeunge" - var meget drligt stillet i datidens samfund, specielt fordi hun ikke havde ret
mange samfundsmssige rettigheder uden en mand i huset, ej heller en indkomst. S det endte som regel med at
barnet blev sat i pleje, som en slags adoption, hos andre. Det er i de familier, vi finder brn med et forskelligt patronym
(efternavn) end plejeforldrene og deres brn.

En far til et ugte barn var ikke altid let at finde. I ldre tid fandtes der kun en faderskabssag, hvis barnemoderen havde
anlagt sagen. Hvis hun selv havde mulighed for at opfostre barnet uden hjlp, eller hvis hun fx ved privat overenskomst
med barnefaderen havde fet et engangsbelb, var der ikke ndvendigvis grund til at anlgge en sag. For det ugte
barn havde alligevel ingen rettigheder til fx arv efter faderen.

Tidligere havde den ugifte mor sledes ikke nogen egentlig juridisk pligt til at afslre, hvem der var far til dt barn, hun
havde fet. Nr myndighederne alligevel forsgte at f kvinden til at udlgge en barnefader i fx 1600- og 1700-tallet,
skal rsagen findes i moralske forhold. Begge parter havde syndet imod det sjette bud. Derfor skulle de gre bod og i
vrigt ogs betale den skaldte "lejermlsbde". Kvinden kunne jo vanskeligt ngte, at hun havde fdt, hvorimod en
udlagt barnefar kunne aflgge ed p, at det ikke var ham.

Ved gennemgang af forskellige kirkebger, som bliver studeret i forbindelse med fx slgtsforskning, er det ikke sjldent
at udtrykket ugte brn findes. Prsterne var gode til tydeligt at registrerer, at der var tale om ugte brn. Ofte str
der endda, hvor moderen havde opholdt sig p 10-mneders dagen fr fdslen, da det var den kommune, hvor barnet
var undfanget, som skulle betale for barnets forsrgelse af deres fattigkasse, hvis moderen ikke kunne forsrge sit barn
selv.

Tilbage i 1700- og 1800-tallet var en stor procentdel (helt op til 10-12 %, og i nogle egne af landet helt op til 20 %) af alle
fdte brn fdt som ugte brn. Det var dog ikke alle, som voksede op som skaldte ugte brn, da mange blev
legitimeret i lbet af de frste lever ved, at moderen indgik et gteskab enten med faderen eller en anden mand. Der
var dog ogs en del brn, som voksede op hos deres moders forldre i den tro, at det var de rigtige forldre.

Faderen til et ugte barn kunne fra 1763 plgges at betale et bidrag til barnets forsrgelse, men han kunne dog indtil
1919 afsvrge sig faderskabet.

Fra 1937 blev det indfrt, at der kunne tages blodprver for at fastsl faderskab til brn fdt uden for gteskab. Lov af
7. maj 1937 ligestillede i hjere grad brn i og uden for gteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om brns retsstilling helt
ophvede sondringen. I perioden 1924-65 var brn uden for gteskab under syv r sat under offentligt tilsyn.

Omkring r 1900 aflstes betegnelsen ugte brn af begrebet brn fdt uden for gteskab.

Mens lovgivningen var utvetydig og hrd, var den sociale praksis anderledes dobbelttydig. Tilbage blev dog en del brn,
der mtte leve med den nedsttende betegnelse "ugte". Blandt de brn, som blev sat i pleje allerede som spde, var
spdbrnsddeligheden blandt dem helt op til 1960 omkring det dobbelte af gtebrns. Det formodedes, at det
kunne skyldes den manglende brystmlk, hvorved barnet ikke fik den naturlige modstandskraft.

Forskellen mellem brn fdt i og uden for gteskab, bl.a. i arvemssig henseende, blev ophvet ved brnelovene fra
1937 for brn, der blev fdt efter 1.1.1938.

Leif Christensen
Redigeret 28-02-2011 opdateret 25-04-2016

Ugte brn versus gte brn


Slgtshistorie

Nr et barns forldre ikke var gift med hinanden ved barnets fdsel, havde moderen forldremyndigheden alene,
uanset om forldrene boede sammen, men forldrene kunne aftale, at de skulle have flles forldremyndighed og
anmelde dette til statsamtet.

For brn fdt efter 30.6.2002 er denne registrering af faderskab yderligere automatiseret. Derved fr den registrerede
fader og moderen samme rettigheder i forhold til barnet som gifte forldre. Et barn fdt uden for gteskab har i dag
ligesom gtebrn arveret efter begge forldre.

Lovgivningen:

Tiden indtil Danske Lov (fr 1683)
gtebrn
Tidligt var barnets retlige stilling helt afhngig af forldrenes gteskabelige status. Dette gjaldt ogs for sprgsmlet om forsrgelse (og dermed om bidrag).
Efter landskabslovene havde fx gtebrn ret til at blive forsrget af forldrene.

Slegfredbrn og horebrn
Slegfredbrn var en mands brn med en frille eller konkubine, med hvem han levede sammen. Oprindelig har slegfredbrn nppe vret ringere stillet end
gtebrn, slet ikke, hvis faderen havde anerkendt barnet som sit. Slegfredbrn kunne ved jernbyrd udpege deres far, og faderen kunne antagelig ikke
vilkrligt forringe den arveretlige stilling, der tilkom dem.

Horebrn var brn avlet ved et ulovligt samleje med krnkelse af den gteskabelige troskabspligt. Var den ene af forldrene gift, den anden ugift, var
barnet horebarn i forhold til den gifte af forldrene og slegfredbarn i forhold til den anden.

Landskabslovene indeholdt ikke regler om forsrgelse af slegfredbrn eller horebrn.

Danske Lov (efter 1683)
Iflge Danske Lov fra 1683 var det strafbart at have samleje uden for gteskab. Ved strafudmlingen kunne manden dmmes til gteskab. Var manden
allerede gift, eller pstod kvinden ikke dom til gteskab, kunne manden dmmes til at yde et rligt underholdsbidrag til kvinden, og dette blev ofte fastsat
under hensyntagen til strrelsen af kvindens udgifter til barnets forsrgelse.

En vsentlig grund til at skride ind over for lsagtigheden var det forhold, at de brn, der kom ud af sdanne forbindelser, indebar et brud p den sociale
orden, derved at barnet ikke fdtes ind i nogen social sammenhng med materiel basis for at besrge og bekoste dets opvkst.

Forordning af 14. oktober 1763
Brn fdt uden for gteskab
Da naturrettens tanker vandt indpas i dansk ret, fastsattes egentlige regler om bidragspligt i forhold til brn fdt uden for gteskab.

Forordning af 14. oktober 1763 om underholdspligt til brn fdt uden for gteskab var slydende:

Fr. ang. at Faderen til et ugte Barn skal lige med Moderen bre Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Formue erlgge i det mindste Halvdelen af de
Omkostninger, som dets Underholdning udfordrer, til det er 10 Aar gammelt.

Gr. da naturlig Billighed selv tilsiger, at den, som besvangrer et Qvindfolk og med hende avler et ugte Barn, br lige med Moderen tage Deel i den Byrde
og de Omkostninger, som Barnets Underhold og Opdragelse udkrver; men det dog ofte er erfaret, at en og anden saadan Barnefader har sgt at unddrage
sig fra at opfylde denne naturlige Pligt, og at kaste al Byrden af Barnets opdragelse paa Moderen, det besovede Qvindfolk alene, som derved ofte, naar hun
er fattig og ellers ingen Tilflugt har, sttes i de bedrveligste Omstndigheder, hvilket lettelig kan have adskillige farlige og skadelige Flger; S bliver, til
saadant at forekomme og for at forbinde slige Forldre til at efterkomme de dem paaliggende naturlige Pligter mod de af dem avlede Brn, flgende befalet:

Den, som er Fader til et ugte Barn, skal lige med Moderen bre Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Vilkr og Formue erlgge i det mindste Halvdelen
af de Omkostninger, som Barnets ndtrftige Underholdning, efter vrighedens Skinnende, udfordrer, og dermed continuere, til Barnet er 10 Aar gammelt.
Findes nogen Barnefader herudi vgerlig, skal Overvrigheden forhielpe Moderen, som har Barnet hos sig eller besrger dets Opdragelse, til at nyde, af
hans Ln eller anden Indkomst, det han saaledes skal betale til Barnets Underholdning og Opdragelse.

Det hvdedes sledes, at naturretten eller naturlig billighed frte til, at forldrene i forening skulle underholde de brn, de havde sat i verden. Faderen
blev ganske vist ikke forpligtet til at give brn fdt uden for gteskab den standsmssige opdragelse, som det phvilede ham at give gtebrn, idet denne
videregende pligt beroede p de borgerlige virkninger af gteskabet. Den naturlige pligt medfrte i vrigt kun, at faderen skulle srge for barnets
ndtrftige underhold og kun til barnets 10. r.

Selv om forordningen af 1763 fastslog faderens underholdsforpligtelse over for brn fdt uden for gteskab, var den alligevel mere en fortsttelse af den
allerede herskende retstilstand p omrdet end en nydannelse.

Da det fortsat kneb med at f de udlagte barnefdre til at bidrage til brnenes forsrgelse selv om de af vrigheden sknnes at have midler hertil, blev der
ved forordning af 10. december 1790 skabt mulighed for at indstte modvillige betalere i Forbedrings- og Tugthuset.

Forordning af 10. december 1790
Forordning at ugte Brns Fdre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres Brns opfostring, som dem af vrigheden, i flge fr. 14. oct. 1763,
paalgges, br hensttes til Arbeid i forbedrings- eller Tugthuset.

Cancel. p. 110. Cancelli brev, 9. apr. 1791, 18. og 25. februar, 9. juni og 7. juli 1792. Henviser til de kancelliskrivelser, som blev udsendt til myndighederne i
den forbindelse.

Da fdre til saadanne Brn som ere avlede uden for gteskab, undertiden sger at unddrage sig fra den naturlige pligt, at bidrage til disse deres Brns
Underholdning og Opdragelse, og de, nr vrighederne, i flge fr. 14. Oct. 1763 foranstalte Udpantning hos dem, for den Deel af Underholdnings-Pengene,
som paaligger dem at udrede, enten forstille eller pro forma pantstte deres Gods, og saaledes, ved Underfundighed, overtrde fornvnte retfrdige Bud,
saa er det fundet forndent, at tillgge et Tvangs-Middel, som kan blive tilstrkkeligt til at bevirke dets efterlevelse.

Nr ugte Brns fdre ikke betaler det Bidrag til deres Brns Opfostring, som vrigheden, i overenstemmelse med fr. 14. Oct. 1763, finder billigt; da skal
bemeldte vrighed lade dem henstte til Arbeide i Forbedrings- eller Tugthuset, i saa lange Tid, som Fr. 6. Dec. 1743, 14 faststter, i hensigt til dem, som
ikke formaae at udrede idmte Strafbder.

Leif Christensen
Redigeret 28-02-2011 opdateret 25-04-2016

Ugte brn versus gte brn


Slgtshistorie


Forordning af 6. december 1743 angaaende idmte Penge-Bders Inddrivelse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling en erholdes kand, br
straffes p Kroppen med videre.

14.
Almues Folk skulle forsone de Penge-Bder, som ikke formaae at udreede, med arbeide: Mand-Folkene forviser vrigheden ved fogden, til den i Provincen
commanderende General, som anordninger, i hvilken Fstning de skulle arbeide; og Qvind-Folkene forviser Stift-Befalingsmanden ligeledes til det
Kvindehuss, hvorudi de skulle til Arbeide indsttes. Og haver vrigheden tillige i sin udgivende skriftlige Resolution at faststte, hvor i lang Tiid de Skyldige
saaledes p Kropppen skulle straffes. s at deres en Dags arbejde for hver mark Danske, som de ikke kunde betale.

Ved plakat af 28. maj 1825 om behandlingen af sager angende underholdsbidrag til ugte brn, blev det foreskrevet, at Overvrigheden i de tilflde, hvor
faderskabet indbd tvivl, skulle vre moderen behjlpelig med at f sagen pkendt ved politiretten. For at en mand kunne dmmes som bidragspligtig,
mtte retten foretage en bevismssig bedmmelse af sandsynligheden for, at den af moderen udlagte mand var far til det pgldende barn.

Der var endvidere mulighed for, at flere mnd samtidig blev anset som bidragspligtige, hvorefter de hftede solidarisk for underholdsbidraget.

Pligten udvidedes ved plakat af 6. december 1839 om underholdsbidrag til brn fdt uden for gteskab til at glde indtil barnets 14. r, dog sledes at
bidraget for de sidste 4 r kunne nedsttes, hvis barnet begyndte at erhverve noget. Det blev endvidere prciseret, at pligten under visse omstndigheder
kunne udvides, fx i tilflde af moderens dd.

Med disse senere ndringer bestod forordningen stort set undret indtil 1908.

Efter 1908
Brn fdt i gteskab
Forsrgelsen af gtebrn m naturligt have vret forudsat varetaget i hjemmet efter hjemmets, barnets osv. forhold.

Efter den tidligere gldende ret mtte det vistnok antages, at forldres retspligt til at underholde deres gte brn kun strakte sig til at srge for, at de ikke
faldt det offentlige til byrde, s at der ikke kunne afkrves dem mere end ndvendigt til brnenes ndtrftige underhold. Forldrenes forsrgelsespligt
vedvarede iflge forudstningen i Plakat af 19. nov. 1828, indtil forldremagten ophrte, dog mtte de selv efter dette tidspunkt forsrge afsindige brn,
sfremt de dertil havde evne.

Der er dog al mulig grund til at antage, at gtebrn, der forsrgedes i hjemmet, voksede op under langt gunstigere vilkr end brn fdt uden for gteskab.

1908-lovene
I 1908 gennemfrtes lov nr. 130 af 27. maj 1908 indeholdende Bestemmelser om Brn udenfor gteskab og disses Forldre og lov nr. 131 af 27. maj 1908
indeholdende nogle Bestemmelser om Hustruers og gtebrns Retsstilling.

Brn fdt uden for gteskab
Lov nr. 130 af 27. maj 1908 gr i det vsentlige ud p i hjere grad end tidligere at sikre ogs brn uden for gteskab et forsvarligt underhold. Fdres bidrag
forhjedes sledes til 3/5 af udgifterne til barnets underhold. Disse udgifter beregnedes iflg. lovens 1, stk. 2, sledes:

Ved Afgrelsen af Bidragspligtens Omfang skal det haves for je, at Barnets Forsrgelse br ske i Overensstemmelse med Moderens Livsforhold, dog
saaledes, at den er forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet forsrges, men heller ikke udover almindelig gode Middelkaar.

Baggrunden for, at bidraget som noget nyt skulle faststtes efter moderens livsforhold, var at det ved 1763-forordningen kun havde vret tanken, at barnet
skulle ydes den ndtrftigste Forsorg.

Det var muligt at faststte lavere bidrag, nr omstndighederne talte derfor, ligesom det var muligt at faststte hjere bidrag, nr moderen ikke uden
betydelig vanskelighed kunne antages at opfylde sin del af forsrgelsen. Var barnet frugt af en ved dom fastslet knsfrihedsforbrydelse, havde faderen
den fulde forsrgelsespligt alene.

Som hovedregel gjaldt forsrgelsespligten nu indtil barnets fyldte 18. r. Bidraget skulle betales forud for hver periode, der dog ikke mtte overstige r.
Der indfrtes srlige bidrag til barnets db, konfirmation, sygdom, begravelse og uddannelse, og der var fortsat mulighed for, at moderen kunne sge om,
at faderen skulle betale bidrag til udgifterne ved hendes barsel og underhold i en mned fr og en mned efter fdslen.

Reglerne om forskudsvis udbetaling af bidrag samt om Overvrighedens faststtelse af normalbidraget var stort set undrede, jf. 4 og 815.

Ved lovens 14 opretholdtes i vrigt den i 1825 indfrte regel om, at flere mnd samtidig kunne plgges bidragspligt. Hver bidragspligtig var ansvarlig for
hele bidraget (solidarisk ansvar), men kunne, nr han havde betalt det, indkrve en forholdsmssig andel hos hver af de andre bidragspligtige.

Brn fdt i gteskab
Efter lov nr. 131 af 27. maj 1908 havde manden i tilflde, hvor gtefllerne levede sammen, pligt til efter evne at srge forsvarligt for hustru og brn.
Betalte manden ikke, kunne hustruen bede Overvrigheden om at faststte bidrag, jf. lovens 2. Bidraget kunne hun krve udbetalt forskudsvis, hvis
manden ikke betalte i rette tid. Dette var dog betinget af, at samlivet mellem gtefllerne var ophvet, jf. lovens 4. Bidraget opgjordes efter samme
principper som for brn fdt uden for gteskab, jf. lovens 8.

1937-lovene
Karakteristisk for udviklingen indtil gennemfrelsen af 1937-lovene var, at ndringer i den hidtidige retstilstand hovedsagelig blev gennemfrt for at
forbedre barnets konomiske kr.

Brnelovene af 7. maj 1937 betd her et afgrende brud med den hidtidige retstilstand, idet der ved lovene i princippet gennemfrtes ligestilling af brn
fdt i og brn fdt uden for gteskab. Et barn fdt uden for gteskab fik bl.a. ret til at kende faderen og til at bruge hans navn. Barnet fik ogs arveret efter
sin far.

P bidragsomrdet skete der ogs noget. Faderen til et barn fdt uden for gteskab blev sledes nu plagt fuld forsrgelsespligt indtil barnets fyldte 18. r.

Brn fdt uden for gteskab
Lov nr. 131 af 7. maj 1937 om Brn fdt uden for gteskab fastslr i 1 flgende:

Brn fdt uden for gteskab har samme retlige stilling i forhold til deres forldre, som gtebrn, medmindre lovgivningen udtrykkeligt faststter andet.

Af 3, stk. 2, fremgr det, at der ved fastlggelsen af mlestokken for barnets forsrgelse samt dets opdragelse og uddannelse skulle tages hensyn til begge
forldrenes livsvilkr og barnets tarv. Dette var en vsentlig nyskabelse i forhold til tidligere lovgivning, hvorefter det alene havde vret moderens livsvilkr,
der blev lagt til grund for barnets forsrgelse.


Leif Christensen
Redigeret 28-02-2011 opdateret 25-04-2016

Ugte brn versus gte brn

Slgtshistorie

Man opretholdt systemet, hvorefter en eller flere mnd kunne blive dmt som bidragspligtige, hvis de pgldendes faderskab ikke kunne udelukkes, jf.
lovens 14, stk. 2. Hver bidragspligtig blev plagt fuld bidragspligt og ikke som tidligere, hvor bidraget deltes imellem dem.

Bidragspligten kunne i visse tilflde udstrkkes til efter det fyldte 18. r, hvis barnet var under uddannelse, dog ikke ud over barnets 21. r, jf. lovens 20,
stk. 5.

Parterne kunne endelig indg aftale om bidraget, men disse aftaler var kun gyldige, nr de var godkendt af Overvrigheden, jf. lovens 25.

Brn fdt i gteskab
P gtebarnsomrdet understregedes ligestillingen ved, at reguleringen af brnebidrag bestod af henvisninger til visse af bidragsbestemmelserne i 1937loven. Dette gjaldt sledes de centrale bestemmelser om bidragspligtens varighed, om de srlige bidrag m.v.

Brneloven af 18. maj 1960
Frst ved lov nr. 200 af 18. maj 1960 vedtoges en flles lov for brn fdt henholdsvis i og uden for gteskab. Der havde dog som nvnt allerede vret tale
om en principiel ligestilling siden vedtagelsen af 1937-lovene. Loven blev udarbejdet p grundlag af betnkning nr. 126/1955 om ndring af reglerne om
faderskab. Betnkningen udarbejdedes som led i et nordisk lovsamarbejde. Det foresloges heri blandt andet at ophve systemet, hvorefter der kunne
fastsls bidragspligt, men ikke faderskab.

Yderligere kan nvnes, at der i loven ikke lngere findes bestemmelser om den offentligretlige forsrgelsespligt. En skarpere adskillelse af reglerne om
henholdsvis den privatretlige og den offentligretlige forsrgelsespligt var allerede pbegyndt ved 1933-loven og fortsattes nu ved brneloven og senere ved
forsorgsloven fra 1960.



Kilder:



Den Store Danske


P sporet af slgten
http://www.akj-cbj.dk/Malene-Jensdatter.htm
http://aner.svaner.com/Generalogy/gen_sider/dk/Navngivning.htm

Anthony Svane og uddrag fra http://www.viborghistorie.dk


Forlaget Grifo

Ls ogs:

Ugte brn en udstdt befolkningsgruppe? Om ugte brn i Salling fra 1750 til 1830
Af Asbjrn Romvig Thomsen i Siden Saxo Nr. 2, 2012
Fundet p: http://www.kittaogsven.dk/files/Uegte-born.pdf.

Vedhftet denne artikel som side 6.

Leif Christensen
Redigeret 28-02-2011 opdateret 25-04-2016

Den enlige mor og hendes brn var


i 1700- og 1800-tallet socialt udsatte
eksistenser som det tydeligt ses
af dette maleri fra 1888 af Frants
Henningsen (1850-1908) med den
sigende titel: Forladt. Men at vre
socialt udsat er ikke det samme som
at vre socialt udstdt. Maleriet
hnger p ARoS.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

Ugte brn en udstdt


befolkningsgruppe?
Om ugte brn i Salling fra 1750 til 1830
Det er en udbredt opfattelse, at ugte brn i gamle dage blev udsat for
social stigmatisering, fordi omgivelserne lod deres forldres (eller rettere:
deres mdres) synder nedarves p dem. I denne artikel undersges en
rkke konkrete skbner fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet hvilket giver anledning til at stte kraftigt sprgsmlstegn ved, om
det omgivende samfund i denne periode virkelig var s fordmmende.

A s b j r n Ro m v i g Th o m s e n

Et ugte barn er et barn, der er fdt uden for gteskab. Nu om dage findes der ikke
nogen juridisk sondring mellem gte og ugte brn, men i 1700- og 1800-tallet
var det helt anderledes eksempelvis var barnet kun berettiget til at arve efter
moderen, ligesom faderen formelt set helt frem til 1919 kunne svrge sig fri af
faderskabet. Det var desuden frem til 1812 strafbart at f et ugte barn; de ugifte
forldre kunne straffes med bder og fngsel samt frem til 1767 tvinges til at
skrifte deres synd offentligt i kirken.
I 1700-tallet blev rundt regnet 5% af alle nyfdte brn i Danmark fdt uden for
gteskab. Dette steg i lbet af de frste rtier af 1800-tallet til cirka 10%. Denne
artikel skal handle om de 117 ugte brn, der i perioden 1750-1830 alts netop i
S I DE N S A XO N R . 2, 2012

En udlagt barnefader svrger sig fri


af faderskabet ved herredsretten,
mens moderen str ved siden af
med barnet p armen. Trskulptur
af Axel Robert Petersson, kaldet
Dderhultarn (1868-1925). Foto af
Bengt Oberger, Wikimedia Commons.

denne periode med en kraftig stigning i andelen af ugte brn blev fdt i de tre
jyske nabosogne Junget, Torum og Selde p halven Salling i Limfjorden.

De ugifte forldre og deres baggrund


De 117 ugte brn, der i 1750-1830 blev fdt i de tre Salling-sogne, var brn af 100
forskellige mdre og 104 fdre. Rekordholder blandt forldrene var husmanden

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

Thomas Jensen i Junget, der i perioden 1789-1818 fik hele seks ugte brn: i 1789
og 1791 med Bodil Christensdatter, igen i 1791 med Mette Jeppesdatter, som han
ret efter blev gift med, og i 1812, 1815 og 1818 mens han var gift med Mette
Jeppesdatter fik han tre brn med sin kusine, enken Anne Nielsdatter.
I denne periode var en meget stor del af brudene rundt om i landets kirker allerede gravide, nr de stod ved alteret. Det drejede sig efter alt at dmme om cirka
halvdelen af brudene, og cirka hver tredje var allerede ved trolovelsen gravid. Mange
frgteskabelige graviditeter frte alts til en vielse i god tid inden fdslen. Men
hvorfor ikke alle?
For et stort mindretal (omtrent 15%) ligger svaret ligefor: De kunne ikke blive gift,
uanset om de s mtte have lyst til det. I disse tilflde var en af forldrene stort
set altid faderen nemlig gift i forvejen, men med en anden. Derfor var gifterml

Selde, Junget og Torum sognes placering i det nordstlige hjrne af


halven Salling. Mod syd er kbstaden Skive Sallings ikke videre
centralt placerede administrative
centrum markeret, og mod vest
er den nrmeste kbstad, Nykbing Mors, markeret. Kort af Asbjrn
Romvig Thomsen.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

udelukket. Hertil kom, at den gifte havde beget hor, og lovgivningen sagde, at
man aldrig mtte gifte sig med en tidligere horpartner, selv hvis man blev skilt, eller
den bedragne gteflle dde.
Om andre 20% kan det konstateres, at forldrene rent faktisk blev gift, men
frst efter (og i nogle tilflde lnge efter) barnets fdsel. Der findes i de tre sogne
flere eksempler p, at to ugifte forldre giftede sig adskillige r efter deres flles
barns fdsel og efter at hun i mellemtiden havde fet et ugte barn med en anden
mand. Man kan da med rette sprge, hvorfor disse par ikke giftede sig fr fdslen af
barnet, der frst regnedes for gtebarn fra det jeblik, forldrene var blevet viet.
Overordnet set er svaret det samme, som er grunden til, at mange andre ugifte
forldre aldrig blev gift: at forldrene ikke havde konomisk mulighed for at stifte
familie i det jeblik, hvor graviditeten ellers gav anledning til det.
Den hje andel af gravide brude viser med al nskelig tydelighed, at vi str over
for et samfund, hvor det frgteskabelige seksuelle samkvem snarere var reglen
end undtagelsen, og hvor der for en kvinde intet som helst usdvanligt var i at blive
gravid med en mand uden at vre gift med ham. Bevares, det var da bedst at undg,
men mange kom ud for det. Samtidig skete der i perioden en kraftig befolkningstilvkst, som gjorde det svrere og svrere for landbobefolkningens mange brn
at komme til fadet, nr de blev voksne. Der var simpelt hen ikke jord nok til alle,
der ville have det.
Hvor en frgteskabelig graviditet i 1700-tallet ofte kunne reddes med fstet p
et ledigt sted eller et lidt fremskyndet generationsskifte, var dette ikke lngere en
mulighed i 1800-tallet, hvor der ikke var ledig jord, og hvor selvejet havde gjort, at
de vrige og nu ofte mange arvinger mtte kbes ud af forldrenes ejendom. I
en sdan situation var det ndvendigt med en opsparing, fr man stiftede familie.
Denne opsparing mtte de unge mennesker oparbejde, mens de arbejdede som
ugifte karle og piger, og her kunne en unsket graviditet pludselig komme aldeles

Ls mere
Georg Hansen: Sdelighedsforhold blandt landbefolkningen i Danmark i det 18. rhundrede.
Kbenhavn 1957.
Hans Chr. Johansen: Befolkningsudvikling og familiestruktur i det 18. rhundrede. Odense 1976.
Hans Chr. Johansen: Letsindige unge p Nordfyn? Landbohistorisk Tidsskrift 2008:1. Viborg
2008, s. 57-89.
Harald Jrgensen: Det offentlige Fattigvsens historiske Udvikling i Danmark. Kbenhavn 1940.
Anne Lkke: Dden i barndommen. Spdbrnsddelighed og moderniseringsprocesser i Danmark
1800 til 1920. Kbenhavn 1998.
Asbjrn Romvig Thomsen: Hor. Om gteskabsbruddets udbredelse og baggrund i 1700- og
1800-tallets landbosamfund. Den Jyske Historiker 2002, nr. 98-99. Hjbjerg 2002, s. 87-108.
Asbjrn Romvig Thomsen: Ugte brn og ugifte forldre udstdte eller integrerede? Vojens 2005.
Asbjrn Romvig Thomsen: Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer
i tre sogne i Salling 1750-1850. Viborg 2011.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

Frem til 1812 var det strafbart at f


et barn uden for gteskab. I dette
r afskaffedes lejermlsbderne for
at undg, at bderne forvrrede
forldrenes konomiske udfordringer yderligere. Fr den tid havde de
adelige godsejere p landet ansvaret
for at tiltale lejermlsbegngerne
og kunne til gengld inkassere bderne. De borgerlige godsejere
mtte derimod overlade dette til
det almindelige retssystem. I Junget,
Torum og Selde sogne ejede to godser det meste af jorden: Kjeldgrd og
Jungetgrd. Vi kender stort set kun
til sager imod Jungetgrds bnder,
for deres herskab var borgerligt,
s sagerne findes i herredsrettens
bevarede arkiv. P Kjeldgrd var
godsejerne adelige, og da der ikke
i godsarkivet findes noget bevaret
om deres egen forflgelse af synderne, ved vi ikke noget om, i hvor
hj grad det faktisk skete. Gouache
af Rasmus Henrik Kruse (1796-1877):
Jungetgaard i Aaret 1869 taget fra
Nordvst. Gengivet efter Asbjrn Romvig Thomsen: Lykkens smedje?

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

ubelejligt. En analyse af alderen p de ugifte forldre fra de tre sogne i Salling viser
da ogs, at fdrene i gennemsnit var tre r yngre end den gennemsnitlige alder for
frstegangsviede i perioden: De havde simpelt hen ikke en opsparing, der var stor
nok til, at de kunne gifte sig og stifte familie.
Et andet mnster sttter denne konklusion. En analyse af de ugifte forldres
baggrund viser, at deres egne forldre alts de ugte brns bedsteforldre
generelt var fattigere end gennemsnittet. Overordnet set kom de ugifte forldre ganske vist fra samme sociale baggrund som deres jvnaldrende fordelt
p grdmands-, husmands- og daglejerbrn men en nrmere analyse af forldrenes konomiske tilstand viser alts, at de srligt var brn af de fattigste
medlemmer af disse forskellige socialgrupper. Meget tyder sledes p, at den
ellers s besnrende rsagssammenhng, at et ugte barn medfrte de ugifte
forldres (og srligt moderens) konomiske deroute, i virkeligheden skal vendes
om: Barnet blev ugte, fordi forldrene i forvejen ikke havde rd til at gifte sig
og gre det gte.

Ddeligheden blandt de ugte brn


Historikeren Anne Lkke ppeger i sin doktordisputats Dden i barndommen (1998),
at alle undersgelser viser, at ugte brn i 1800-tallet oftere dde som sm end
gte brn. En meget stor del nok omtrent hvert femte af de ugte brn, der
blev fdt i Danmark i anden halvdel af 1700-tallet, blev fdt p Fdselsstiftelsen
i Kbenhavn. Her kunne ugifte mdre fde deres brn anonymt. Helt i overensstemmelse med Anne Lkkes opsummering har historikeren Jesper Steffensen i sit

speciale pvist, at mindst 65% og mske helt op til 90% af de brn, der blev fdt p
Stiftelsen i 1790erne, dde i lbet af deres frste seks lever.
I den samme periode var den normale brneddelighed p landet langt lavere.
En gennemsnitsberegning p et reprsentativt udsnit af landsogne har sledes vist,
at kun omtrent hvert tredje barn p landet dde inden sin 10-rs fdselsdag. Det
samme gjorde sig gldende for de tre Salling-sogne, hvor netop knap en tredjedel
af alle de brn, der blev fdt i perioden 1750-1830 gte som ugte dde, fr
de blev 10 r.
Junget, Torum og Selde sogne udgr p dette punkt undtagelsen, der bekrfter
reglen. Her var der nemlig ikke nogen overddelighed blandt de ugte: Ogs blandt
dem var det kun knap en tredjedel, der dde, fr de blev 10 r. Denne usdvanligt
moderate ddelighed blandt de ugte brn kan blandt andet skyldes, at det i de tre
Salling-sogne var mest normalt, at brnene blev hos deres mdre og dermed blev
ammet og fik opbygget antistoffer via amningen noget, der eksempelvis ikke skete
for de brn, der blev sat i pleje fra Fdselsstiftelsen.

Det ugte barn hos sin mor


Strstedelen af de ugte brn fra Junget, Torum og Selde sogne voksede op hos deres
mor. Frst fra 1763 blev faderen ved lov plagt at bidrage i klingende mnt til barnets
opvkst, hvad der i 1794 medfrte, at Kongen s sig ndsaget til at dekretere, at
forldremyndigheden naturligvis var moderens. Nr det var ndvendigt at sl dette
fast, skyldtes det, at Kongen havde erfaret, at ugifte fdre havde krvet at f lov
at opfostre barnet for p den mde at slippe for underholdsbidraget. Da enhver jo
vidste, at en ugift mand hverken evnede eller reelt nskede at opfostre sit barn med
den rette krlige indstilling, var det klart, at der ej skal agtes p deslige udflugter.
Blandt de ugte brn fra de tre sogne kender vi kun til et tilflde, hvor barnet
boede hos sin ugifte fader og dennes forldre og netop i dette tilflde blev forldrene nogle r senere gift. Samtlige vrige brn, der voksede op hos familien, voksede
op hos moderen eller dennes familie. Med 1763-forordningen var faderens bidrag
imidlertid blevet en vigtig del af moderens kamp for at holde sig selv og barnet i live.
Men faderens bidrag kunne ogs vre en vsentlig faktor, nr den ugifte moder
bevgede sig ud p giftermlsmarkedet. En del mdre blev gift med andre mnd
end deres brns fdre, og her kunne det vre en formildende omstndighed for
den vordende stedfader, hvis der var udsigt til konomisk tilskud fra den biologiske
fader til det medflgende barn.
Det fremgr i hvert fald af sagen mellem Mette Mortensdatter og hendes barnefader, Hans Jensen Mulvad. Hans Mulvad var sn af sognets rigeste bonde, men
var benbart lidt af en dgenigt. Han s sig da heller ikke for god til da barnet var
otte r gammelt at bede amtmanden om at f det fastsatte rlige bidrag p seks
rigsdaler reduceret eller helt afskaffet, fordi han ingen penge tjente. Da moderen
rutinemssigt blev bedt om at udtale sig, kom der et bittert brev tilbage. For det
frste, meddelte hun, havde hun kun fet bidraget for samlet tre r Hans Mulvad
var alts fem r bagud. For det andet kunne hun godt forst, at han angav ikke at

10

Fdselsstiftelsen blev oprettet i 1750


for at undg fdsler i dlgsml og
efterflgende barnemord. Her
kunne mdrene fde deres brn
og efterlade dem uden at opgive
hverken deres eget eller barnefaderens navn. Frst i 1908 gjorde en
lovndring det til moderens pligt at
oplyse sit eget navn. Langt strstedelen af brnene, der blev fdt p
Fdselsstiftelsen, var ugte. Johannes Wiedewelt (1731-1802): Jomfruen
paa Fdselsstiftelsen. Gengivet efter
Asbjrn Romvig Thomsen: Ugte
brn og ugifte forldre udstdte
eller integrerede?

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

De fleste ugte brn voksede op


sammen med deres moder. Mange
kvinder i Salling enlige svel som
gifte koner ernrede sig af forskellige former for hndarbejde som for
eksempel spinding, binding og vvning. Disse aktiviteter kunne faktisk
vre ganske indbringende. Her ses
en stue med brn og en kvinde,
der karter, p en tegning/akvarel af
Hans Smidth (1839-1917), som i sin
kunst ofte skildrede almueliv i Salling.
Gengivet efter Palle O. Christiansen:
De forsvundne.

have nogen nringsvej han gik nemlig hjemme hos sin rige fader uden at foretage
sig noget. Hun og hendes mand kunne kun akkurat og med hrdt arbejde sl sig
igennem p den fstegrd, som de havde overtaget efter hendes fader, s de havde i
hj grad brug for pengene. Og, skrev hun, min mand vil ikke vide noget af barnet
at sige, medmindre jeg erholder bidraget.
Det er ikke umuligt, at Mette Mortensdatter har sat mandens holdning p spidsen
for at argumentere s meget desto tungere for bibeholdelsen af bidragets strrelse,
men det er slet ikke usandsynligt, at barnets forsrgelse var indget i forhandlingerne
om et eventuelt gteskab og Mette og hendes mand var netop blevet gift et halvt
r fr denne sag.
Denne historie tyder p, at det ugte barn kunne ses som en konomisk belastning for moderen, nr hun skulle finde sig en gteflle. Men nr man kigger p
mnsteret bag de gteskaber, som de ugifte mdre indgik, viser der sig et ganske
andet billede end det forventede. Hvis det ugte barn var en barriere for kvindens
gteskabschancer, skulle man jo tro, at det blev lettere for hende at blive gift sidenhen,
hvis barnet dde som lille. Men det er ikke tilfldet. Tvrtimod: Tallene fra Salling
viser, at de ugifte mdre, hvis brn overlevede barndommen, havde strre chancer
for at blive gift ogs med en anden mand end barnefaderen end de mdre, hvis
brn dde som spde. Barnet synes alts ikke at have vret en uovervindelig konoS I DE N S A XO N R . 2, 2012

11

misk belastning (og mske slet ikke, hvis der fulgte


et alimentationsbidrag med) og det kunne sgar
mske endda reprsentere et plus for den vordende
brudgom, at bruden allerede havde vist sin evne til
at stte levedygtige brn i verden?

Det ugte barn i pleje


Et mindretal af de ugte brn fra de tre Sallingsogne sknsmssigt hvert fjerde eller hvert femte
voksede op hos en plejefamilie. Nr et barn skulle
anbringes i en plejefamilie, havde de lokale fattigkommissioner mulighed for at lade afholde en offentlig auktion, hvor brnene blev vist frem, og de
potentielle plejefamilier kunne underbyde hinanden.
Af historikeren Harald Jrgensens undersgelse
af fattigvsenets historie fremgr det, at denne
antageligt traumatiserende fremgangsmde rent
faktisk blev anvendt, men dog vist ikke var videre
udbredt. Jeg har da heller ikke vidnesbyrd om sdanne offentlige auktioner fra Salling.
Der er dog ingen tvivl om, at myndighederne
afsgte markedet for de billigste lsninger, nr et
barn skulle anbringes p det offentliges regning.
I en tragisk sag fra 1777, hvor den tilsyneladende
lidt smtbegavede tjenestepige Anne Iversdatter
fra Mgeltorum i hemmelighed havde fdt et barn
og efterladt det p grdens askemdding (hvor det
kort efter blev fundet), bad amtmanden den lokale prst om i al hast at finde en
plejefamilie til det lille barn. Prsten skrev et par dage senere tilbage, at han havde
anbragt barnet hos en kone, der mod ni rigsdaler rligt havde lovet at pleye, klde
og i alle Ting saaledes beggne Barnet, som hun agter at forsvare for vor flles Gud
og Dommer. Prsten havde dog ogs haft andre muligheder end netop denne kone:
Jeg kunde for meget ringere faaet andre til at tage imod Barnet men ieg har erfaret,
at det Arbeyde som slges for lidet, duer lidet; og de som for ringere Betaling vilde
opklkke denne Forladte, vilde alleene have Betalingen, og maaskee lade Barnet
fornemme Virkningen af et uflsom og egennyttigt Hierte. Der var med andre ord
folk ogs i disse sogne, som kunne finde p at tage imod et plejebarn af rent konomiske rsager men der var alts ogs ordentlige folk, som prsten trygt mente at
kunne overlade et forsvarslst plejebarn til.
Hvor det alts ikke ndvendigvis var en ulykke for et fattigt barn at komme i pleje
hos en fremmed familie, var det imidlertid heller ikke ndvendigvis lykken at blive
sat i pleje hos familiemedlemmer. Det fremgr af en anden sag fra Salling. Her havde
husmand og daglejer Gravers Mortensen fra Selde i 1823 tilbudt at tage sin ssters

12

En kvinde, der kunne svare for sig:


Bagsiden af Mette Mortensdatters
egenhndige og let krllede svar til
herredsfogeden i forbindelse med,
at hendes barnefader, storbondesnnen Hans Mulvad, havde bedt
om at f alimentationsbidraget sat
ned. Det ngtede Mette pure at g
med til. Hun ppegede blandt andet,
at hun manglede at f de seneste
fem rs bidrag, som, tilfjede hun,
ieg troer endog snaarere burde forhies end nedsttes. Amtmanden
s da heller ikke nogen grund til at
stte bidraget ned, s det forblev p
det oprindelige niveau. Landsarkivet
for Nrrejylland, Viborg amtsarkiv, B4493, sag 1830K106.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

Opslag i Frederik 5.s forordninger


fra 1763, der viser begyndelsen til
den skelsttende forordning af 14.
oktober 1763, som plagde den
ugifte barnefader at bidrage til sit
ugte barns opfostring. Bidraget
skulle ydes helt frem til barnets 10.
r et udtryk for, i hvilken alder man
dengang mente, at barnet s smt
burde kunne begynde at forsrge
sig selv ved sin arbejdskraft. Det
var imidlertid frst i 1888, at moderen reelt blev sikret bidraget, idet
det offentlige da gik ind som garant
for belbet, hvis barnefaderen ikke
kunne betale. Indtil da havde moderens eneste (og ringe) trst vret, at
en uformende barnefader ligesom
andre skyldnere kunne afsone belbet p vand og brd.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

ugte datter i pleje formedelst en tnde rug, en tnde byg samt noget lidet til Hielp
til Klder rligt. Med den omtalte ssters vandel for je kunne fattigkommissionen
udmrket godt se, at der ikke var nogen chance for, at hun selv kunne tage sig af
barnet (hun fik i alt fem ugte brn), s de har vret tilfredse med lsningen: Et
familiemedlem tog sig af barnet mod en relativt beskeden plejeln.
Der viste sig imidlertid at vre et problem med denne lsning Gravers Mortensen
havde glemt at sprge sin kone, om ogs hun syntes, at ordningen var en god id. Og
det syntes hun ikke. Et halvt rs tid senere anbefalede fattigkommissionen sledes
stiftamtmanden at hve kontrakten med familien, fordi Gravers Mortensen, som
er en arbeidsom og retskaffen Mand, er beladt med en arrig Kone, som har fattet et
saadant Had til dette uskyldige Barn, at det er at befrygte, at dets Forbliven i Huuset
vil give Andledning vedvarende Splid imellem disse gtefolk, som mueligen endog
ville gaae ud over Barnet. Derefter blev kontrakten hvet.
Denne historie illustrerer et problem, som kunne opst, nr barnet blev sat i
pleje hos familien nemlig at kun den del af familien, som var blodsbeslgtet med
barnet, flte sig forpligtet over for den lilles trivsel. Den slags skvhed opstod ikke,
nr plejefamilien var helt fremmed, men her risikerede man s til gengld, at plejefamiliens motiv for at tage imod barnet udelukkende var plejelnnen.
Endelig skal det nvnes, at en plejeanbringelse ikke ndvendigvis skete p det
offentliges bekostning. En tjenestepige, der havde et ugte barn, havde sledes
ofte ikke mulighed for at have barnet hos sig p tjenestestedet, men mtte i stedet

13

Fattigkommissionens brev fra 1824


til den Hivelbaarne hr Stiftamtmand! i Viborg amt, hvori kommissionen anbefaler stiftamtmanden at
hve den kontrakt, som var indget
med Gravers Mortensen om at opfostre ssterens barn. Gravers Mortensen havde ptaget sig at opfostre
ssterens ugte datter, men hans
kone viste sig at vre uenig i hans
beslutning, og det gav en sdan splid
i familien, at man valgte at flytte barnet. Pigen, der hed Anne Cathrine
Pedersdatter, fik efterflgende et liv
p samfundets bund. Hun kom som
otterig over til sin mor i Nykbing
p Mors, som i mellemtiden havde
fet yderligere tre ugte brn og
var p fattighjlp. Anne Cathrine
selv fik ogs senere et ugte barn
og blev gift med et notorisk fattig- og tugthuslem, der kom fra en
natmandsfamilie. Landsarkivet for
Nrrejylland, Viborg amtsarkiv, B4399, sag 1824D57.

betale en plejefamilie for at opfostre barnet. Det har trods alt formodentligt vret
en fordel for barnet, at det var dets egen moder og ikke en principielt uinteresseret
myndighed, der skulle finde en egnet plejefamilie selv om moderens midler til at
betale plejeln utvivlsomt har vret begrnsede.

De ugte brns fremtidschancer


Men hvordan s det da ud med de ugte brns muligheder i livet? Var de vsentligt
ringere stillet end omrdets jvnaldrende, men gtefdte brn?

14

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

Et billede af fattigdom, 1895. Tj


var en investering i en helt anden
strrelsesorden, end vi kender nu
om dage. Det ses tydeligt p fotoet af husmand Jesper Skrdder
(1823-1902) p rre Hede, taget
i 1895 af fotografen Peter Olesen
(1866-1946). Jesper Skrdder var
ganske vist ikke fra Salling, men han
blev fdt som ugte barn af en
enke og den udlagte barnefader: en
Krmmer fra Holsteen ved Navn
Peder. Krmmere fra hertugdmmerne som ingen levende sjl
kunne identificere blev relativt
ofte brugt som fiktive skalkeskjul
for den virkelige barnefader. Jesper
Skrdder blev fotograferet, fordi
han var en af folkemindeforskeren
Evald Tang Kristensens mest skattede meddelere. Gengivet efter Palle
O. Christiansen: De forsvundne.

Dette sprgsml kan undersges fra flere synsvinkler. En


oplagt synsvinkel er at se p, om de ugte brn fra Junget,
Torum og Selde sogne fulgte i deres egne forldres fodspor
ved selv at f ugte brn eller ved at have det svrt med at f
sig etableret i en normal kernefamilie. En optlling viser, at
hvert fjerde af de ugte brn selv fik et ugte barn en andel,
der synes at svare meget godt til den gennemsnitlige andel af
hele befolkningen i omrdet. Her skilte de ugte brn sig alts
ikke ud. Kigger man p de ugte brns chance for at blive gift,
synes de heller ikke at have skilt sig ud fra det normale langt
de fleste blev gift, og kun ganske f forblev ugifte. Og en nrmere undersgelse af, hvornr det frste barn blev fdt efter
gteskabets indgelse, viser, at det skete njagtig lige s tit for
de ugte brn som for resten af befolkningen, at bruden var
gravid ved giftermlet.
De ugte brn synes alts med andre ord at have opfrt sig
langt mere normalt i familiemssig henseende, end deres egne
forldre havde gjort. Set fra denne synsvinkel var der ingen
overfrsel af negativ social arv at spore.
Det var der imidlertid set fra en anden synsvinkel den sociokonomiske. Vi har tidligere set, at de ugifte forldre generelt
kom fra den konomisk svageste del af landbosamfundets sociale
grupper: Grdmandsdatteren var datter af en af de fattigste
grdmnd, og husmandssnnen var sn af en af de fattigste husmnd. Men hvor de
ugte brns bedsteforldre trods alt for en stor dels vedkommende hrte hjemme i
grdmandsgruppen, gik det tilbage for forldregenerationen, der i hjere grad endte
som fattige husmnd og daglejere, mens det gik yderligere tilbage for brnene selv,
der kun meget sjldent fik andel i den vigtige landbrugsjord. Andelen af grdmnd
blandt de tre generationer taler for sig selv: Blandt bedsteforldrene var der 47%
grdmnd, blandt forldrene 23% grdmnd og blandt brnene kun 8% grdmnd.
Denne udvikling skyldtes ikke udelukkende, at de ugifte forldre og de ugte
brn var drligt stillede. Det almindelige mnster i perioden var, at frre og frre
grdmandsbrn selv kunne f en grd, fordi befolkningsstigningen gjorde det vanskeligere at komme til jord. Der var simpelt hen strre kamp om ressourcerne.
Men selv om tilbagegangen over de tre generationer ogs var et generelt fnomen,
er det tydeligt, at netop i denne intensiverede kamp om ressourcerne stod de ugifte
forldre og deres brn ualmindeligt svagt: Deres baggrund og deres personlige
situation betd, at de kun sjldent blev vindere af kampen.
I det danske landbosamfund fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet var
de ugifte forldre og deres ugte brn med andre ord fanget i en ond, konomisk
spiral. De var derimod ikke udstdte eller uglesete eksistenser dertil var de for
almindelige.
Asbjrn Romvig Thomsen er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nrrejylland.

S I DE N S A XO N R . 2, 2012

15