EL – Installatør

Vejledende præsentation til El-
installatøruddannelsen
Produtkion og
Transmission
Fra kraftværk til byens transformerstation
Produktionssystemer
Transmissionsnet
Transmissionsnet
60kV
50kV
30kV
AC-forbindelser til
de 3 transformere DC-forbindelse til
glatningsreaktor
Skagerrak – Forbindelsen
Konti – Skan
KONTEK
Luftledninger
Master
Isolator

Mekanisk forbindelse

Galvanisk isolation

Består af glas eller
porcelæn

Plast er fremtiden
Eftersyn LSP luftledninger

Afsnit 7.2

Ved eftersyn af lavspændingsluftninger
skal det bl.a. kontrolleres, at træers og
buskes afstand til ledningen ikke er for
lille.
Eftersyn HSP luftledninger

Afsnit 7.3.1.1

Luftledninger i effektivt jordede net skal
efterses mindst 1 gang om året.
Luftledninger i slukkespolejordede og
isolerede net skal efterses mindst hver 3.
år.
Eftersyn HSP luftledninger

Ved eftersynet skal det bl.a. kontrolleres

at lederne ikke er beliggende i mindre højde end
foreskrevet,

at træers og buskes afstand til ledningen ikke
er for lille, og

at isolatorer, klemmer, bindinger m.m. ikke har
synlige fejl.

Hele ledningstracéet skal vandres, køres eller
flyves igennem.

Eftersynet udføres normalt med ledningen i drift.
Eftersyn HSP luftledninger

7.3.2 Seksårigt eftersyn

Særlig grundigt eftersyn af mekaniske dele og
master

Hvor en ledning krydser veje eller er i nærheden
af bygninger, skal isolatorer, klemmer, bolte m.m.
efterses særlig omhyggeligt.

Ved stikprøver undersøges, om der er sket
korebrud på ledere eller mekanisk slid på
ophængningsarmaturer.
Kabler
Conductor
Conductor Shield
Insulation
Insulation Shield
Neutral
Jacket
Kabler
Kabel vs. Luftledning
Kabel

Stor kapacitans

Mindre tab

Isolator = skærm

Dårlig varmeafledning

Relativ dyr

Vedligeholdelse
Luftledning

Lille kapacitans

Isolator = luft

God varmeafledning

Udsat for vejr

Bruger meget plads

Dog billig

Afprøvet teknologi
Kabel vs. Luftledning
Kablernes Kapacitans
Kablernes Kapacitans
Kablernes Kapacitans
Kablernes Kapacitans
C
b
· C
E
+3×C
g
·
2π ×ε ×l
ln
a
skærm
r
leder
Transformerstationer
Hvordan drives en transformerstation og
hvordan er den opbygget
Personale
AUS

Afsnit 6.6

”Ved AUS forstås arbejde, der udføres i farezonen
omkring spændingsførende dele af et
højspændingsanlæg.”

6.6.1.4.1 - Når der udføres arbejde ved AUS, skal der
foreligge en skriftlig arbejdsinstruktion

6.6.1.4.2 – Alle på arbejdsholdet skal have en
arbejdsinstruktion, samt denne skal være tilpasset
arbejdets art.

6.6.1.4.3 – Instruktioner for AUS klasse 2 og 3, skal
godkendes af sikkerhedsstyrelsen.
Hvornår kan man betragte et spændingsløst
højspændingsanlæg for at være ikke-
spændingsførende?

6.4.3.1

6.4.3.2
K
H
Koblingslederen
Koblingslederen sørger for frakobling
fra nettet ved adskillerne.
Koblingslederen
Frakoblingen kontrolleres og
sikres mod indkobling.
Koblingslederen
Endepunktsjording foretages
ifølge 6.4.4.
Og kontrolleres
Koblingslederen
Koblingslederen opdaterer koblingsskemaet
derefter klarmelder han til holdlederen at
frakoblingen er fuldført.
Holdlederen
Holdlederen
kontrollerer spændingsløs
tilstand før arbejdsjording
Holdlederen
Arbejdsjording
udføres og kontrolleres
Holdlederen
Arbejdsområdet
afspærres og markeres i
fornøden omfang.
Potentialfordeling
Arbejdsjording

Afsnit 3.5.1.4

Jording og kortslutning ved arbejdsstedet eller
jording og kortslutning ved overgange mellem
kabelanlæg og luftledningsanlæg i tilfælde,
hvor der skal arbejdes på kabelanlægget
Endepunktsjording

Afsnit 3.5.1.5

Jording og kortslutning ved en adskiller,
en lastadskiller eller et skillested mellem et
spændingsførende og et spændingsløst
anlæg.

Skal etableres alle steder hvor anlægget
kan blive spændingsførende
Endepunktsjording
Metode til sikring af spændingsløshed

Kabelsaks/kabelskydeudstyr (for at sikre
at kablet er spændingsløst)

Se 5.6.3/5.7.1/5.7.4 side 26 eller bog 5. side
131
Sikkerhedsafstande
L – AUS

Arbejde på eller nær ved
lavspændingsanlæg Under Spænding

arbejde, der udføres under berøring af
spændingsførende dele af et
lavspændingsanlæg eller i nærved-zonen
omkring sådanne dele

Afsnit 6.3
Opbygning
Opbygning
150/60kV
60/10kV
60/10kV 150/60kV
Fra
TN
60kV
Duplex
150kV
Skinne
Trafo
Adskiller
150/60kV
Trafo
60/10kV
Trafo
60kV
Duplex
Drejeadskiller
Drejeadskiller (ABB)
Pantograf
Pantograph
Vakuumafbryder
Bælg
Isolerende rør
Cylindrisk skærm
Bevægelig kontakt
Fast kontakt
Ledningsevnen i
luften er nedsat.
Oxiderer ikke
Vakuumafbryder
Strømmen
SF6 – Afbryder
SF6 - Afbrydere

Ugiftig og ubrændbar gas

Stabil op til 500°C

Lav ioniseringstemperatur

Høj dissociationsenergi
Derfor er SF6-afbrydere de
mest anvendte afbrydere i
dag
Men de er også farlige,
bl.a. for miljøet
SF6 – Afbrydere
SF6 – Afbryder
SF6 – Afbryder
SF6 – Afbryder
Gastrykket i
slukkekammeret
stiger
Lysbuekontakt
åbner for
kammeret
Gassen trykkes
ud
Normal tilstand
Olieafbryder
Billig
Simpel
Lydløs
Uafhængig
Begrænset
koblingshyppighed
 Mange olieskift
Olieafbryder
Glidekontakt
Brydekammer
Kontakten
glider nedad
Gasser
tvinges ud
gennem
slidser
Overspændingsafleder
Koronaring
VDR
Distributionsnet HSP
Opbygning af HSP distributionsnet og
netformer, samt dimensionering af ledninger
Distributionsnet HSP

Skal fordele energi fra transmissionsnet
ud til forbrugsområde

Enten direkte til store forbrugere

Eller via LSP distributionsnet

Kabelnet

Drives normalt med åbne ringforbindelser
Radialnet
Ringnet
AUS-skillesteder
Redekamlinje
Maskenet
Dimensionering af HSP-kabler
S
N
· S
T
×U
f
×S
f
Dimensionering af HSP-kabler

Kablet skal kunne bære fuldlaststrømmen.

Kablet skal kunne bære den værste
kortslutningsstrøm indtil denne brydes.

Skærmen skal kunne bære en kortslutning
til skærm indtil denne afbrydes.

Satellit stationer
Dimensionering af HSP-kabler

Transformerstation beskyttet af linjerelæ
R
I
Z
≥ I
1
1
(Trafo)
I
K1s−Leder
≥ I
K3 f,1
× t
net
+ t
bryde
Dimensionering af HSP-kabler

Transformerstation beskyttet af
konstanttidsrelæ
R
I
Z
≥ I
1
1
(Trafo)
I
K1s−Leder
≥ I
K3 f,1
× t >> +0,1
I
K1s−Skærm
≥ I
K2 f,1
× t > +0,1
Dimensionering af HSP-kabler

Transformerstation beskyttet af sikringer
I
K1s−Leder
≥ I '
kFN2
× t
I
Z
≥ I
1
1
(Trafo)
I '
kFN2
·
I
k3 f 2
3 ×n
Dimensionering af HSP-kabler

Satellit station beskyttet af sikringer
I
Z
≥ I
1
1
I
K1s−Leder
≥ I
'
K,F−N,2
× t
I
K1s,Skærm
≥ I
K 2 f ,1
× t
Dimensionering af LSP-kabler

IEC eller FDB
I
Z
×k
t
×k
s
≥ I
Trafo−N2
t ≤
K
2
×S
2
I
k
2
S≥
I
k
2
×t
K
Sløjfefelt

Xiria og Safe Plus

Xiria (Ring Main Unit)

7,2kV – 12kV – 17,5kV – 24kV

Samleskinnens strømføringsevne <630A

Typisk vakuum lastadskillere

Luftforseglet kapsling
Pladekapslede felter

Indgår i 50-60kV transformerstationer

Opbygget i sektioner  begrænsning af
kortslutningens følgevirkninger

Hver sektion har en overtryksventil
Satellitstation

Simpleste
transformerstation

Ingen koblingsudstyr
på HSP-siden

Palds til 3 LSP-
afgange

Sikringsliste
Ikke indsløjfet Trafo

Kompaktstation

Sidste eller eneste
station på radiallinje

Kan kun bryde ved
tomgangsstrøm
Indsløjfet Trafo

Transportabelt
jordingsudstyr

Trafo med op til
800kVA
Netbeskyttelse
Hvordan beskyttes nettet mod jordslutninger
Jording
Beskyttelsesjord

Jording af en ledende del

SB 2 §9 = Berøringsspændinger

UTP = 75V (t>10s)

Udkoblingstiden normalt størst foran
trafobeskyttelsen  beskyttelsesleder
dimensioneres ud fra IK2f
S≥
I
K2F1
K
×
t
ln
T
slut

T
start
+ β
¸
¸

_
,
÷
Beskyttelsesjord
Udkobling af
linje besk.
Udkobling af
trafo besk.
Fejlens placering er
uden betydning for
str. Af Ik2f
S≥
I
K2F1
K
×
t
ln
T
slut
+ β
T
start
+ β
¸
¸

_
,
÷
Driftsjord

“Jording af et punkt i den aktive kreds”

Direkte, Isoleret eller slukkespolejordet net

Lynnedslag i luftledninger 
overspændinger

Altid kapacitans ml. fase og jord
Driftsjord
Generelt <1kV
AC
S≥
I
KF−N,2
K
×
t
ln
T
slut
+ β
T
start
+ β
¸
¸

_
,
÷
Jordelektrode

Anbefaling = fælles jording

DJ og BJ fælles  største tværsnit er
dimensionerende

Betingelser

Farlige berøringsspændinger på LSP/HSP

Str. af berøringsspændinger på LSP, må ikke
overstige materialets isolationsevne

Berøringsspændinger

TT-net:

TN-net:
R
E

2×U
TP
(75V)
I
j
R
E

75V
I
j
Direkte Jording
Direkte Jording
Isoleret Net
J
C0
·
U
N
3 ×X
C0
Isoleret Net
I
L1L2
· I
L1L3
·
U
N
X
C0
· 3×I
C0
I
j
· 3 ×I
L1L3
· 3×I
C0
Slukkespolejording

Normalt NOSPE

Ulempe ved HSP =
stor driftstab

”Petersen-Spule”

Slukkespole
forhindrer en høj
fejlstrøm

Forhindrer lysbue
mod jord
Slukkespolejording
Stjernepunkt
forbundet til jord via
spolen
Slukkespolejording
Fejl i L1 
jordpotentiale
forskydes
Spænding stiger
med faktor √3
Slukkespole (ideel)
I
j
· 0
I
SP
 
· I
L1L3
  
+ I
L1L3
  
· 3×I
C0
X
SP
·
U
N
3×I
SP
·
U
N
3 ×3×I
C0
·
X
C0
3
X
SP
·
X
C0
3
⇒ω×L ·
1
ω×C
0
×3
L ·
1
ω
2
×C
0
×3
Slukkespole (reel)

Altid en reststrøm 
Ij ≠ 0

Reststrøm =
wattkomposant
forårsaget af den
virkelige ISP, der
ligger mindre end 90°
forskudt efter
spændingen
Irest
vinkelret på
ISP =
minimum
Slukkespolejording
Fordele

Nettets nulpunkt skal ikke
være tilgængeligt

Spolen begrænser
jordfejlstrømme i
fejlstedet til et minimum

Nettet kan drives videre
ved første fejl

Potentialet ift. Jord
lægges fast
Ulemper

Trafo’en skal udføres
med nulpunktsudtag

Behov for høj-følsomt
relæudstyr

Justering af slukkespolen
Bahnstrom
DC eller AC?

DC = simpleste løsning

Mindre end AC motorer

Lav spændingsniveau

Kompliceret effektregulering

AC = nemt at producere og til at omforme

Høj spændingsniveau

AC med reduceret frekvens

Vario – Transformer
Hvorfor 16 2/3?

Historiske Årsag

Gamle El-tog havde DC motorer

16 2/3 = kompromis

Vi kan ikke lave det om til 50Hz

Siden 1995 er det 16,7Hz
E · 4, 44×f ×N×Φ
Registrering af Jordfejl
Strøm ind =
Strøm ud
I
j
· 3×I
C0
Registrering af Jordfejl
1
k
u
×U
L1N
  
+U
L2N
  
+U
L3N
  
( )
· 0
U
ab
 
·
1
k
u
×U
L3L1
  
+U
L2L1
  
P ·U
ab
×3× I
C0

×cos90° · 0
P ·U
ab
×3× I
C0

×cos −90°
( )
· 0
Registrering af Jordfejl

Tidsmodulet
starter, når:

Den målte
spænding >
indstilling

Den målte strøm >
indstilling

Vinklen ml.
Spænding og
strøm er i det
operative område
Overstrømsrelæ

Skal kunne registrere alle kortslutninger og
jordslutninger ved fejl

Sikre hurtig udkobling af effektafbryderen

Kan også kun indstilles til registrering

Ved valg af relæindstilling bør mulige
sammenkoblinger medtages  selektivitet

Tidsselektivitet = reservebeskyttelse for en
efterfølgende beskyttelse, når blot
overstrømmen registreres
Overstrømsrelæ

Valg og indstilling skal sikre at:

Der sker udkobling ved mindste fejlstrøm

Der sker udkobling så hurtigt, at kabler og
anlæg kan tåle den termiske påvirkning

Der ikke sker udkobling ved normale
belastninger

Der opnås størst mulig selektivitet
Linjerelæ

Skal sikre…

Hurtigst mulig udkobling ved mindste fejlstrøm

At udkobling ikke sker ved normal belastning

At der opnås størst mulig selektivitet
Konstanttid

Konstanttid = relæet udløser efter den
indstillede tid  Udløsetiden er afhængig
af hvor meget den registrerede strøm
overstiger den indstillede strøm
Konstanttid
1,2 …1,5 * IN
tlinje – 0,2
I >>≤
Udløsestrøm
I
N
·
0, 75×I
1k
I
N
×k
i
Inverstid

Inverstid
t · K ×
C
I
I >
¸
¸

_
,
÷
a
−1
Inverstid
Spændingsrelæ

Sikrer at spændingen
holdes indenfor
grænser

Kan kun detektere
driftsfrekvente
spændinger
Impedansrelæ
Impedansrelæ

Måler forholdet ml. Spænding og strøm

Driftsimpedansen ZD registreres før fejlen
Impedansrelæ
Impedansrelæ
R1 R2 R3
10%
Z1 = 1Ω x
(90/100) = 0,9Ω
Z2 = 1Ω + (0,8 x
80/100) = 1,64Ω
Z3 = 1Ω + 0,8Ω
+ 0,6Ω = 2,4Ω
Z1 = 0,8Ω x
(90/100) =
0,72Ω
Z2 = 0,8Ω +
0,8Ω = 1,6Ω
Z = 0,6Ω
Differentialrelæ

Udnytter Kirchhoffs
første lov

Kan bruges til
generator eller trafo
beskyttelse

Krav fra energinet.dk
Differentialrelæ
Differentialrelæ
Fejl på den beskyttede
Højspændingslinje
Fejlfri
operationsområde
Differentialrelæ
Ingen dækning
Differentialrelæ
Fejlfri 
Id = 0
Fej 
Id ≠ 0
Tidsselektivitet
Strømselektivitet
Ingen dækning
Tids- og Strømselektivitet
HH – Sikringer

Bruges op til 36kV

Begrænser overstrømme på trafo

Kan klare op til 63kA

Tre smelte-karakteristikker

Back-up

General purpose

Full-range
t
smelte
≤ 0, 9×t
åbne
HH - Sikring
HH - Sikring

Sikringer foran en trafo skal opfylde
følgende kriterier:

UN-Sikring ≥ UN-Trafo

IN-Sikring x n > IN-Trafo

Sikringen skal kunne holde til indkoblingsstrøm

Selektivitet ml. sikringer på LSP-siden

Sikringen skal vælges således at den bortkobler
på LSP-siden inden 10sek
HH - Sikring
24kV
24kV
Strømbegrænsende
Ikke
strømbegrænsende
Distributionsnet LSP
Opbygning af LSP nettet og hvordan
strømmen frem fra HSP til tavlen derhjemme
Opbygning
Åbne Net
Delvist lukkede net
Mulighed for
sammenkobling
Maskenet
Maksimaladfbryder
+ Maskenetrelæ
Beregning af LSP-Kabler
10/0,4kV
S
i
k
r
i
n
g
s
l
i
s
t
e
1 forbruger
Normalt anvendes
1 leder PEX eller 4
leder NOSP
I
Z
×k
t
×k
s
≥ I
2
1
1
Trafo
≥ I
N−Sikring
K
2
×S
2
≥ I
k
2
×t ⇒S·
I
k
2
×t
K
2
I
kdim
Konstanttidsrelæ I
k3f
Strømafhængigrelæ I
k3f
eller I
k1f

Sikringer I
k3f
¹
'
¹
¹
¹
¹
¹
Boligområder
P
B
· 0,12× A×n
( )
0,74
P
B
· k
1
×W×n+ k
2
× W×n
I
B
·
P
B
3×U
N
Boligdimensionering
Ik3f = 16kA
cos phi = 0,3
IkFN = 5 x In
Ik3f = 6kA
i GT
Hovedudligningsforbindelse
= 0,5*Største PE-leder
tværsnit
Boligdimensionering
I
N
≥ I
B
Boligdimensionering
SB6 – Kapitel 801A
Bolig
I
k,FN
×0, 8 ≥ I
N
×n
Overharmoniske Strømme

3. harmonisk
svingning pga.
ulinære belastninger

Måling på tilgangen til
en HT

Usymmetrisk
belastning  strøm i
nullen

kablets strømværdi
reduceres (kh)
Spændingskvalitet

FR

DEFU

Maskiner med et uregelmæssigt
strømforbrug eller lynnedslag i nærheden
af luftledninger  fluktuationer
Spændingskvalitet
∆U
Dyk
· 6, 39× 0, 083×a
( )
−0,31
Spændingsfald
Symmetrisk og asymmetrisk spændingsfald
Hvad er spændingsfald?
Spændingsfald BM7 og SE4
\\nas-server01\users-data$\ens\Documents\Elteknik\EL BM7 og SE4\Spændingsfald Bog
6\Repetition af spændingsfald BM7 og SE4.docx
EN 26-01-2012
Beregning af spændingsfald:





Forudsætninger:

Nominel spænding: 3X400/230V
Stikledning: 30 m 4x50mm
2
NOIK-AL-S
Gruppeledning M1: 10 m 5G2,5mm
2
NOIKLX-CU
Belastninger: Anden belastning = 50A og cosφ = 0,6 ind.
M1 = 20A og cosφ = 0,8

Undersøg om reglerne i SB. afs. 6 vedr. spændingsfald ud til M1 er opfyldt.

Tilnærmet Beregning
Forudsætninger:

Unøjagtigheder ved fastsættelse af
belastningsstrømme og faseforskydning.

Lille vinkelforskel imellem U1 og U2.

Ensbetydende med at tilnærmet
spændingsfaldsberegning er acceptabel.
Ohmsk
Induktiv
Kapacitiv
Eksempel – Blandet forbindelse
° ∠ · ° ∠ − ° ∠ − ° ∠ − ·
° ∠ ·
° ∠ ·
° ∠ ·
6 , 17 6 , 11 ) 150 7 ( ) 180 10 ( ) 0 5 (
150 7
180 10
0 5
2
2
1
N
L
L
L
I
I
I
I
R
L
· r
L
*l ·12,1*0, 02 · 0, 242Ω
1, 5mm
2
kobber leder

¸
1
]
∆U
L1
· 0, 242*5∠0°+180° ·1, 21∠180°
∆U
L2
· 0, 242*10∠180°+180° · 2, 42∠0°
∆U
L3
· 0, 242*7∠150°−180° ·1, 7∠−30°
∆U
N
· 0, 242*11, 6∠−17, 6°+180° · 2, 8∠162, 4°
Eksempel – Blandet forbindelse
[ ]
° ∠ · ° + ° − ∠ · ∆
° − ∠ · ° − ° ∠ · ∆
° ∠ · ° + ° ∠ · ∆
° ∠ · ° + ° ∠ · ∆
Ω · · ·
4 , 162 8 , 2 180 6 , 17 6 , 11 * 242 , 0
30 7 , 1 180 150 7 * 242 , 0
0 42 , 2 180 180 10 * 242 , 0
180 21 , 1 180 0 5 * 242 , 0
leder kobber 5 , 1
242 , 0 02 , 0 * 1 , 12 *
3
2
1
2
N
L
L
L
L L
U
U
U
U
mm
l r R
° ∠ · ° − ∠ + ° ∠ + ° ∠ − ·
° − ∠ · ° ∠ + ° − ∠ + ° ∠ − ·
° − ∠ · ° ∠ + ° ∠ + ° ∠ − ·
3 , 119 5 , 226 30 7 , 1 120 230 4 , 162 8 , 2
8 , 118 2 , 228 0 42 , 2 120 230 4 , 162 8 , 2
2 , 0 5 , 231 180 21 , 1 0 230 4 , 162 8 , 2
3 2
2 2
1 2
N L
N L
N L
U
U
U
° ∠ · ° ∠ + ° − ∠ − ·
° − ∠ · ° − ∠ + ° ∠ − ·
° ∠ · ° − ∠ + ° − ∠ − ·
9 , 149 6 , 395 3 , 119 5 , 226 2 , 0 5 , 231
9 , 89 5 , 397 8 , 118 2 , 228 3 , 119 5 , 226
3 , 30 3 , 395 2 , 0 5 , 231 8 , 118 2 , 228
1 3 2
3 2 2
2 1 2
L L
L L
L L
U
V U
V U
Redekamlinje
∆U
f
· I ×l
( )
× r
L
×cosϕ + x
L
×sinϕ
( )

Usymmetrisk belastning

Det kan være…

Induktiv belastning mellem 2 faser

Blandet belastning!
Usymmetrisk belastning
Induktiv belastning imellem 2
faser
I*RL
I
I
I*RL
L1
2
L2
2
L3
2
3 1 3
3 1 1
L L L
L L L
I I
I I
− ·
·
L N L N L
R I U U *
1 1 _ 2
+ ·
N L N L
U U
2 2 _ 2
·
L N L N L
R I U U *
3 3 _ 2
+ ·
N L N L L L
N L N L L L
N L N L L L
U U U
U U U
U U U
3 _ 2 1 _ 2 1 3 _ 2
2 _ 2 3 _ 2 3 2 _ 2
1 _ 2 2 _ 2 2 1 _ 2
+ − ·
+ − ·
+ − ·
Usymmetrisk belastning

Blandet forbindelser
R I U * · ∆
3 2
3 2 3 3
2 1 3 2 2
2 1 1
L L LN
L L N L L
L L L L L
L L L
I I
I I I
I I I
I I
− ·
− ·
− ·
·
3 3 3 2
2 2 2 2
1 1 1 2
L N L N N L
L N L N N L
L N L N N L
U U U U
U U U U
U U U U
∆ + + ∆ − ·
∆ + + ∆ − ·
∆ + + ∆ − ·
N L N L L L
N L N L L L
N L N L L L
U U U
U U U
U U U
3 2 1 2 2 1 2
2 2 3 2 3 2 2
1 2 2 2 2 1 2
+ − ·
+ − ·
+ − ·
Fasekompensering
Former for fasekompensering, samt
automatisk kobling jf. FR 2011 del D
Hvorfor fasekompensere?
Seriekompensation
Parallelkompensation
Parallelkompensation
Automatisk Kobling

Reguleringsprinzip

Sekventiel

Sløjfe

”Soll-cosφ”

”Ansprechstrom”
C
k
· 0, 7×
Q
C
3×U×k
Automatisk Indkobling
Første trin
Overkompensering
ved indkobling
FR: ”…batteriet
indkobles,
når belastningens
reaktive del udgør ca.
70% af
kondensatorbatteriets
Mærkeeffekt”
Mere ind last
kommer til
Endelig
arbejdstilstand
Automatisk Indkobling
Underkompensering
Automatisk Indkobling
Overkompensering
Underkompensering
Sikringer
Konstruktion og virkemåde af LSP-sikringer,
samt strømbegrænsning
Definitioner
Mærkespænding, nominel spænding Un
Den spænding, som en sikring er mærket med. En sikring
kan anven-des i en installation med mindre, men ikke
højere spænding end sikringens mærkeværdi.
Mærkestrøm, nominel strøm In
En sikrings mærkestrøm er effektivværdien af den strøm,
som den under nærmere bestemte forhold kan føre
vedvarende uden at opnå en temperatur, der påvirker dens
evne til at fungere korrekt.
Nedre grænsestrøm
Den nedre grænsestrøm er effektivværdien af den største
strøm, som sikringen vedvarende kan føre uden at smelte.
Øvre grænsestrøm
Den øvre grænsestrøm er effektivværdien af den mindste
strøm, der vil få sikringstråden til at smelte.
Definitioner
Gennemgangsstrøm Ic
For en strømbegrænsende sikring er gennemgangsstrømmen Ic den største
øjebliksværdi af strømmen, som kan forekomme under sikrin-gens
smelteforløb.
Prospektiv kortslutningsstrøm Icp
Den prospektive kortslutningsstrøm er effektivværdien af den strøm,
som ved kortslutning vil gennemløbe sikringen, hvis denne tænkes
erstattet af en direkte forbindelse med en impedans på nul ohm.
Definitioner
Brydeevne
En sikrings brydeevne er effektivværdien af den strøm, som den under
nærmere angivne betingelser (bl.a. spænding og cosφ sikkert kan afbryde.
Virtuel smeltetid tv
Den virkelige strøm udvikler en vis energi ved smeltning af sikringstråden.
Den virtuelle smeltetid er en værdi, der beregnes som den tid, som den
prospektive strøm som jævnstrøm er om at udvikle samme energi.
Virtuel lysbuetid bestemmes på samme måde ud fra den energi, der
afsættes i lysbuen Virtuel smeltetid er summen af virtuel smeltetid og
virtuel lysbuetid.
Definitioner
t
5s
≥ t ·
K ×S
I
K
¸
¸

_
,
÷
2
Q
B
· Q
S
+ Q
L
Q
S
· i
2
dt
s
t
1
t
2

Q
L
· i
2
dt
L
t
1
t
2

Driftsklasser
1 bogstav:
Funktionsområde
2 bogstav:
Hvad beskyttes
g: generel
Overbelastning og kortslutning
M: apparater ,forsyning, motorer
a: kun kortslutning R: halvleder komponenter
N: Niederspannung G:generelle formål: kabler, ledninger
mv
L: kabel og lednings systemer
Tr: transformere
H: Hochleistung
gL/gG smelter ved
I ≥ grænsestrøm
aM smelter ved I ≥
4* mærkestrøm
aR smelter ved I ≥
2,7* mærkestrøm
Konstruktion
Konstruktion
Sikringens virkemåde
Kortslutningsforløb
træg
flink
Kortslutningsforløb
Strømbegrænsning
Strømbegrænsning
√2*κ*Ik
√2*Ik
Icut-off
Icut-off,eff
Selektivitet
Former for selektivitet af forskellige typer
afbrydere og sikringer (også
strømbegrænsede)
Hvorfor Selektivitet

Selektivitet er til stede, når kun det
overstrømsbeskyttelseorgan, som er nærmest fejlstedet,
bryder.

FR eller bekendtgørelsen for elektriske installationer
stiller ingen krav om selektivitet

Bekendtgørelsen for LSP-tavler anbefaler, at der ved valg af
udstyr til kortslutningsbeskyttelse i tavlen er selektiv med
kortslutningsbeskyttelsesudstyret for de afgående kredse.
Selektivitetskriterier

Tidsselektivitet

Strømselektivitet

Strøm- og tidsselektivitet

Relæbeskyttelse

Differentialrelæ

Impedansrelæ

Strømrelæ

ICS > Ik,max

Ia < Ik,min
Seriekoblede Sikringer
Forholdet ml.
Sikringernes IN =
1:1,6 (1,25)
Smeltetiden
nedsættes, hvis
sikringen er
forvarmet
I
2
t
S2(Smelte)
×0, 8 ≥ I
2
t
S1(bryde)
Parallele Sikringer
2 x Ik
ICS <
Ik,max
Ik
I
2
t
S2(Smelte)
×0, 8×n
2
≥ I
2
t
S1(bryde)
Maksimalafbrydere
Udløsetiden ved
overstrømudløseren
er
temperaturafhængig
Forholdet = 1:1,6
 Selektivitet
Maksimalafbrydere
Ikke
strømbegrænsende
Ikke
strømbegrænsende
I
2
≤ I
K min,1
×0, 8
I
2
> I
k,maks
Maksimalafbrydere
strømbegrænsende
strømbegrænsende
I
cutoff −eff,1
≤ I
2
≤ I
K min,1
×0, 8
Maksimalafbrydere
Icut-off
Icut-off
eff
Maksimalafbryder og sikring
Maksimalafbryder og sikring
Maksimalafbryder og sikring
Ik3fmax
Icut-off
Icut-off
eff
I
cut−off,eff
< I < I
k,min
×0, 8
Sikring og Maksimalafbryder
I
2
t
S,Sikring
×0, 8 > I
2
t
a,LS
Eksempel
Eksempel

NH00 100A

D02 63A

NZM4 100A

A: 80-90-100

N: 600-600-1000

NZM11 500A

A: 350-500-500

N: 2600-4000-5000
Sikring og MV
I
2
t
S(Smelte)
×0, 8 ≥ I
2
t
MV
Back-Up
I
C(1+2)
< I
C2
Back-Up
IC1
Icut-off
eff
IC2
Istød
Q2
Q1
I
C(1+2)
< I
C2
Selektivitet i Maskenet
Selektivitet ml. HSP og LSP
Selektivitetsplan
R
BIB
Hvordan beskyttes mod indirekte berøring i
en installation
Hvad er BIB?
Hvad skal BIB’s

§471.2.2

Master armeret af beton

Beslag og bolte

Kl II

Udsatte dele < ca. 50 x 50 mm

Trafikreguleringsanlæg

Markeringslys for luft- og søfart

§471.2.3

I et system, hvor der er anvendt beskyttelse ved separat
strømkreds og som forsyner FELV strømkredsen

Udsatte dele hørende til FELV kredsen er forbundet til den
isolerede, ikke-jordforbundne udligningsleder
Hovedudligning
Betydning af
Hovedudligningsforbindelse
Maksi
mal
afbr.
∆UPE
Lukket
Betydning af
Hovedudligningsforbindelse
Maksi
mal
afbr.
∆UPE
Åben
Berøringspotentiale =
spændingsfald i PE lederen
Suppl. Udligning

§413.1.6

Omfatter alle ledende dele, som kan berøres samtidigt 
skal forbindes til beskyttelseslederne for alt materiel

Installeres, hvis betingelserne for automatisk
afbrydelse angivet i 413.1.1.1 ikke kan opfyldes

se 413.1.6.

Modstanden mellem udsatte dele og fremmede
ledende dele, der kan berøres samtidigt skal opfylde
følgende betingelse
R≤
50V
I
a
Suppl. Udligning
Suppl. Udligning
Systemjording

Formålet med at jorde et system, er den
tilsigtede forbindelse af en fase eller en
neutral leder til jord. Forbindelsen har det
formål

at mindske overspændinger

at mindske fejlstrømmen
Systemjording
TN – Systemer

Fejlstrømmen vil kunne nå op på flere hundrede ampere, hvorfor
fejlen umiddelbart vil kunne udkoble overstrømsbeskyttelsesudstyr.

Der er ved en afledningsfejl i TN-systemet i virkeligheden tale om en
kortslutning mellem fase og nul og derfor bliver fejlstrømmen så stor.

Fejl i TN installation skal afbrydes inden 5 sek (0,4 sek.) eller
berøringsspænding skal reduceres til en ufarlig værdi (50V)

Fejlstrømmen vil føres tilbage fra brugsgenstanden ad
beskyttelsesledere, til transformerstationen

PEN-leder (TN-C system)

PE-leder (TN-S system)
TN – Systemer
Z
S
×I
a
≤U
0
R
B
R
E

U
L
U
0
−U
L
TN- system
Potentiale overført ved fejl på 10kV siden
Potentiale stigning ved fejl på højspændingssiden,
max UTP,(75V) bemærk undtagelser!
UE
Pas på ved fejl på
højspændingsnettet hæves
potentialet på den uisolerede PE-
leder.
U
E
Maksi
mal
afbr.
TN-S – Systemer
TN-C – Systemer
TN-C-S – Systemer
TN-C-Net på HT TN-S-Net på GT
TN-C-S – Systemer
TT – Systemer
H
P
F
I
I
F
·
U
N
3 × R
A
+ R
B
( )
R
A
×I
a
≤U
L
TT- system
Potentiale overført ved fejl på 10kV siden
H
P
F
I
UE
UE
Pas på ved fejl på
højspændingsnettet hæves
potentialet på den isolerede nul-
leder.
Påvirkningsspændingen UE = max 250V (over 5sek.)
Påvirkningsspændingen UE) = max 1200V (under 5 sek.)
IT - Systemer
Fordele

Nettets nulpunkt skal
være tilgængeligt

Nettet kan drives videre
ved første fejl indtil
oplægning i nettet og
fejllokalisering er
foretaget
Ulemper

Risiko for transiente
overspændinger ved
jordfejl i nettet

Spændingsstigning på
fejlfrie faser ved enfasede
jordfejl

Anlægget skal dimensioneres
herfor

Behov for høj-følsomt
relæudstyr

Øjeblikkelig udkobling af
fejlstrømme
IT - Systemer
IT – Systemer
R
A
×I
d
≤ 50V
Z
S

U
2× I
a
IT - Systemer
Jordingssystem
Sikkerhedsbetragtning
TT TN IT
Personsikkerhed Høj Mindre god
Kan forbedres ved at udføre
en særlig omhyggelige
hovedudligningsforbindelse
evt. ved supplerende
potentialudligning
Høj indtil 1. fejl. herefter
er personbeskyttelsen
stærk kritisk.
Driftssikkerhed Kritisk, da HPFI
relæet udkobler selv
ved små isolationsfejl-
strømme
Høj, installationen
udkobler kun ved store
isolationsfejl-strømme
Meget høj, da 1. fejl
tillades – Alarm lyder
indtil 1. fejl er rettet
Beskyttelse mod brand God beskyttelse,
særlig hvis der
anvendes HPFI
relæer
Dårlig, da isolationsfejl
ikke udkobles.
Meget høj, indtil 1. fejl,
herefter er beskyttelsen
mod brand stærkt kritisk,
pga. for forhøjet
spænding over
isolationen.
Jordfobindelse

Krav

Lav overgangsmodstand

Kan føre høje strømme

Lang levetid

Overgangsmodstanden
afhænger af …
Typer af Jording
Jordforbindelse
Jordforbindelse

TT systemer er mest udbredt i mindre
installationer
Kortslutning
Hvad sker der ved en kortslutning, hvilke
kortslutningsformer findes, samt
beregningseksempel
Kortslutningsstrømme

Hvad er en Kortslutning?

Hvilke typer kortslutning findes?

Hvordan beregnes disse?

Hvordan forløber en kortslutning

Hvad er de termiske og dynamiske
påvirkninger?

Hvad er stødstrøm?

KB – Hvordan?
Hvad er en kortslutning?
Trefaset Kortslutning
Tofaset Kortslutning
Enfaset Kortslutning
Hvad skal de bruges til?
Ik,max er mest
interessant mht
dimensionering af
beskyttelsesudstyr
Forsyningspunkt HT GT Brugsgenstand
Ik,max og Ik,min
interessant mht KB
samt beskyttelse af SL
Ik,max og Ik,min
interessant mht KB
samt beskyttelse af HL
Ik,min er mest
interessant mht. KB,
BIB
1, 2, og 3 fasede kortslutninger

Vi regner på DyN koblet transformer

Beregning af kablets impedanser:

der skal tages hensyn til: Kablets temperatur

der skal tages hensyn til: Kabelisolation

der skal tages hensyn til: Beskyttelsesudstyr

IEC 60909 – C faktoren
(spændingskorrektion)
Spændingsfaktoren C
1, 2, og 3 fasede kortslutninger
Kablets temperatur stiger
ved en kortslutning –
hvordan påvirker det
kortslutnings strømmen ?
R
70
·1, 2×R
20
R
T
· R
20
×1+α ×T − 20
( ) ( )
1, 2, og 3 fasede kortslutninger
Ikmax beregnes ved en kabel temperatur på
20°C, hvor den ohmske modstand er
mindst.
FR om kortslutningsstrømme

Gælder for …

Installationer tilsluttet i LSP radial net

Installationer tilsluttet direkte til en transformer
station

Installationer tilsluttet direkte til maskenet
Installationer i LSP radial net
stikledning
Ikmax= 16kA, cosφ=0,3
Ikmin= 5 x stikledning
sikrings mærkestrøm
cosφ=1
Gruppetavler, der forsyner en
enkelt bolig, parcelhus eller
lejlighed, kan der regnes med
Ikmax= 6kA
Installationer tilsluttet direkte til en
transformer station
Spørg el leverandøren
Installationer tilsluttet direkte til maskenet
Spørg el leverandør:

Københavns energi

Frederiksberg kommune, teknisk direktorat

Helsingør Elforsyning, teknisk forvaltning

Odense kommunale Elforsyning
Eksempel ”IK002”
”IK002”

Da det er den største kortslutningsstrøm
jeg skal beregne, bruger jeg Skmax til
mine beregninger!

Da jeg ikke kender phi eller R/X forholdet
kan jeg antage at:
Z
N
·
U
N
2
S
k
MAX
·
10000
2
V
175×10
6
VA
· 0, 5714Ω
R
N
MAX
≈ 0,1*Z
N
→0,1*0,5714Ω· 0,05714Ω
X
N
MAX
≈ Z
N
→ X
N
· 0,5714Ω
”IK002”

Det var for det foranliggende net, nu skal
jeg så regne for højspændingskablet

Nu kan jeg så beregne den samlede
impedans, og finde kortslutningsstrømmen
R
L
· 0, 206

km
*0,7km· 0,1442Ω
X
L
· 0,093

km
*0,7km· 0,0651Ω
”IK002”

Sammen princip for mindste
kortslutningsstrøm, men denne gang
bruger jeg Skmin til mine beregninger

Da jeg ikke kender phi eller R/X forholdet
kan jeg antage at
Z
N
·
U
N
2
S
k
MIN
·
10000
2
V
110*10
6
VA
· 0,909091Ω
R
N
MIN
≈ 0,1*Z
N
→0,1*0,909091Ω· 0,0909091Ω
X
N
MIN
≈ Z
N
→ X
N
· 0,909091Ω
”IK002”

RL og XL er uændrede!
”IK002”

Kortslutningseffekten kan jeg beregne
således
S
K
B
MAX
·
U
N
2
∑Z
B
MAX
·
10000
2
V
0,667613Ω
*10
−6
·149,8MVA
S
K
B
MIN
·
U
N
2
∑Z
B
MIN
·
10000
2
V
1,00216Ω
*10
−6
· 99,8MVA
Alternativ formel:
S
K
·U
N
* I
K3 f
* 3
”IK002”

Da jeg nu skal til at ”arbejde” på sekundær
siden af transformeren må jeg overføre
mine data fra primærsiden til sekundær
siden

U
1
U
2
·
10000V
400V
· 25
R
N
MAX
' ·
R
N
MAX
n
2
·
0,05714Ω
25
2
· 0,000091Ω
X
N
MAX
' ·
X
N
MAX
n
2
·
0,5714Ω
25
2
· 0,000914Ω
R
N
MIN
' ·
R
N
MIN
n
2
·
0,0909091Ω
25
2
· 0,000145Ω
X
N
MIN
' ·
X
N
MIN
n
2
·
0,909091Ω
25
2
· 0,001455Ω
R
L
' ·
R
L
n
2
·
0,1442Ω
25
2
· 0,000231Ω
X
L
' ·
X
L
n
2
·
0,0651Ω
25
2
· 0,000104Ω
”IK002”

Jeg skal også have beregnet
transformerens samlede impedans
henregnet til sekundær siden
Z
T
2
·
e
k
*U
N
2
100*S
N
·
5,5*400
2
V
100*630000VA
· 0,013968Ω
R
T
2
·
e
r
*U
N
2
100*S
N
·
1, 4*400
2
V
100*630000VA
· 0,003556Ω
X
T
2
· Z
T
2
2
− R
T
2
2
· 0,013968
2
Ω−0,003556
2
Ω · 0,013508Ω
∑Z
C
MAX
· R
N
MAX
'+ R
L
'+ R
T
2
( )
2
+ X
N
MAX
'+ X
L
'+ X
T
2
( )
2
· R
C
MAX
2
+ X
C
MAX
2
R
C
MAX
· R
N
MAX
'+ R
L
'+ R
T
2
· 0,000091Ω+0,000231Ω+0,003556Ω· 0,003878Ω
X
C
MAX
· X
N
MAX
'+ X
L
'+ X
T
2
· 0,000914Ω+0,000104Ω+0,013508Ω· 0,014526Ω
∑Z
C
MAX
· 0,003878
2
+0,014526
2
· 0,015035Ω
”IK002”

Nu kan jeg så beregne den største
kortslutningsstrøm i punktet C
∑Z
C
MIN
· R
N
MIN
'+ R
L
'+ R
T
2
( )
2
+ X
N
MIN
'+ X
L
'+ X
T
2
( )
2
· R
C
MIN
2
+ X
C
MIN
2
R
C
MIN
· R
N
MIN
'+ R
L
'+ R
T
2
· 0,000145Ω+0,000231Ω+0,003556Ω· 0,003932Ω
X
C
MIN
· X
N
MIN
'+ X
L
'+ X
T
2
· 0,001455Ω+0,000104Ω+0,013508Ω· 0,015067Ω
∑Z
C
MIN
· 0,003932
2
+0,015067
2
· 0,015572Ω
”IK002”
Den største kortslutningsstrøm i D kan nu
beregnes til
R
l
· 0,166

km
*0,125km· 0,02075Ω
X
l
· 0,078

km
*0,125km· 0,00975Ω
Z
D
MAX
· R
C
MAX
+ R
l
( )
2
+ X
C
MAX
+ X
l
( )
2

· 0,003878Ω+0,02075Ω
( )
2
+ 0,014526Ω+0,00975Ω
( )
2
· 0,034581Ω
Kortslutningsstrømmens forløb
Afhænger hvornår på
spændingskurven kortslutningen
forekommer.
Spænding er max giver
symmetrisk kortslutning
Spænding er min giver
usymmetrisk kortslutning
Symmetrisk kortslutning
IStød
Usymmetrisk kortslutning
Kortslutningsforløb
Stationære
kortslutningsstrøm bliver
overlejret jævnstrømme
IStød
Påvirkninger

Mekaniske påvirkninger

Termiske påvirkninger

Lysbue
Mekaniske påvirkninger
F · 0, 2×I
1
×I
2
×
l
a
F · 0, 2×
I
stød
n
¸
¸

_
,
÷
2
×
l
a
Skinner (dynamisk)
Skinner (dynamisk)
Istød på L1
100% Istød
50% Istød
F for L1 og L3: F ·
1, 5×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
F for L2: F ·
3×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
Skinner (dynamisk)
L
1
(
N
)
L
2
(
N
)
L
3
(
N
)
a
længde
F for L1 og L3: F ·
1, 5×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
F for L2: F ·
1, 73×10
−7
×l
a
×I
Stød
2

M
σ
Stødstrøm
Kan materialet holde til
en stødstrøm ≥ 2IKeff?
Ja?  Fint
Nej? 
I
stød
· κ × 2 ×I
K
Stødstrøm
κ ·1, 02 + 0, 98×e
−3×
R
X
Stødstrøm
KB
KB af installationer

814.5 – KB af tavler

434 – KB af ledninger

KB må også udelades
t ·
K ×S
I
k
¸
¸

_
,
÷
2
Termisk Middelstrøm

Hvad bruges det til?

Ikke strømbegrænsende udstyr

10 ms< udkoblingstid < 100 ms

AC og DC energimængde tilsammen
Termisk middelstrøm
I
m
· I
k
× m+ n
Termisk middelstrøm
Specifikke energi
I
m
2
×t · I
k
2
× m+ n
( )
×t
KB af ledninger
K
2
×S
2
≥ I
k
2
×t
a
I
m
2
×t · I
k
2
× m+ n
( )
×t
Strømbegrænsning
Strømbegrænsning
√2*κ*Ik
√2*Ik
Icut-off
Icut-off,eff
Kapacitiv Afbrydning
Transformerkortslutning
Tavler
Opbygning af tavler og KB
Tavler

§814.2.1

Kombination af et eller flere stykker
koblingsudstyr med tilhørende materiel til
styring, måling, melding, beskyttelse,
regulering

Ved planlægning skal tages hensyn til

Beskyttelsesmetode

Tilgængelighed

Driftsforhold
Tavler

LVD, MD og ATEX

Skal CE-mærkes

Konstruktion

§439-1-5

FR del B (Kun måleudstyr)

Installation

§814

§204-1

FR
DS/EN 60439

Del 1 = Typetestede tavler

Hele tavle testet på lab

Del 2 = Delvis typetestede tavler

Dele af tavle testet på lab
Skinner (dynamisk)
Istød på L1
100% Istød
50% Istød
F for L1 og L3: F ·
1, 5×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
F for L2: F ·
3×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
Skinner (dynamisk)
Skinner (dynamisk)
L
1
(
N
)
L
2
(
N
)
L
3
(
N
)
0,5*Istø
d
1/1*F1
a
1/1*F2 1/2*F3
længde
F for L1 og L3: F ·
1, 5×10
−7
×l
a
×I
Stød
2
F for L2: F ·
1, 73×10
−7
×l
a
×I
Stød
2

M
σ
Skinner (termisk)

Kortslutningsstrøm  temperaturstigning i
skinnen
S
Cu

5000×t
∆T
×I
k3 f
S
Al

11200×t
∆T
×I
k3 f
I
k
2
×R×t · c×V×γ ×∆T
Bestemmelser

Tavler betjent af lægmand skal minimum
være af klasse: IP2XC eller IP3X

Tavler betjent af sagkyndige eller
instruerede personer må være af klasse
IP2X eller mindre.

Alternativt kan tavlerne være anbragt i
”elektriske betjeningsrum” eller udført med
kapslingsklasse
Dimensionering af tavler

Nødvendigt materiel til OB

Forventet omgivelsestemperatur

Foreløbig mærkestrøm

Kortslutningsdata for komponenter

”svageste” tavleleds kortslutningsevne
Belysningsteknik
Hvordan udvælges det rette armatur, samt
funktionsmåden af forskellige lyskilder
Om Lys
Lyskilder
Glødelampe
Glødelampen
Glødelampe
Soklen

Der er generelt 2 typer sokler

Bajonetsoklen

Gevindsoklen
Halogen

Halogenlampen = halogenbrænder

Arbejder med forhøjet temperatur på
glødetråden
Halogen

Jo højere temperatur
glødetråden har, jo
mere lys udsendes

Regenerativ forløb

Levetid = ~ 3000timer
Lysstofrør
L-kobling

Derfor bliver L-koblede rør, som anvendes
alene, fasekompenseret vha. en parallel-
koblet kondensator.
C-kobling

C-koblingen er et serielt fasekompenseret
rør, som kun bruges i forbindelse med L-
koblede rør.

Faseforskydningen bliver 60° - 70°
kapacitiv.
LC-kobling

LC-koblingen er resultatet af en parallel-kobling af
et L-koblet og et C-koblet rør. Den samlede
faseforskydning bliver omkring 0°.
Yderligere fordele LC

Derudover vil forskydningen af strømmene
til de 2 rør være mindst 120°, hvilket
medfører at rørene ikke lyser i takt,
således at en eventuel stroboskop-
virkning fjernes.
Termisk starter

Anvendes ved lave omgivelses-temperaturer
 længere forvarmning af elektroderne (2-4
sek.) inden fuld startspænding påtrykkes (800-
1500V induceret spænding).

Opvarmning mindsker sliddet på elektroderne

Bruges typisk ved gade-belysning
Hg – Lampe

Højtryks
udladningslampe

Opvarmningstid på 3 -
5 min. for at opnå
maks. Lysstyrke

Hjælpeelektrode
Natriumslampe
Måling

EDB-beregning

Lysstyrke

Luxmeter

Fotometerbænk (laboratoriemåling)
Fotometerbænk

Sammenlignende måling

Databladsværdier og tests
Fotometerhoved
Normallampen
I · E×a
2
cd
[ ]
E
1
· E
2
I
X
a
1
2
×cosβ ·
I
N
a
2
2
×cosβ
Lysfordelingskurver
C-y koordinatsystem
Lysfordelingsfotometer
Skive med huller
Spejlgoniometer
Belysningsstyrke
Lysstrøm
Luminans
L ·
E
π
Beregning af beslysningsanlæg

Grundlaget for Beregning = Lyskvalitet

Farvegengivelse

Kontrast & Skygger

Blænding

Flimren, Stroboskob virkning

Forringelse & vedligehold
Opgave 1
En lyskilde (tilnærmet punktformig og rotationssymmetrisk) har i retningen 0° en
lysstyrke på 100 cd og i retningen 90° en lysstyrke på 90 cd.
1.1 Beregn middellysstyrken (den sfæriske middellysstyrke)
1.2 Beregn den samlede lysstrøm
1.3 Hvilke tilnærmelser er der foretaget ved ovenstående beregninger
Det er antaget at lampens skærm og fatning ikke har indflydelse på
lysstrømmen.

Opgave 2
Opgave 2
En lyskilde (100 cd, retning 0°) er anbragt i et kuppelformet armatur i glas med en
diameter på 18 cm, lyskilden sidder så denne er plan med armaturet (ingen
ydereligere højdetillæg).
Armaturet har en lysteknisk virkningsgrad på 0,82 og er monteret 1,5 meter over
gulvet næsten midt i et stort lokale.
2.1 Beregn belysningsstyrken på gulvet lodret under armaturet


Opgave 3
En parklampe er anbragt 4,2 m over jordoverfladen. Lampens lysstyrke er 60
cd lodret nedad og indtil 40° fra lodret.
1. Beregn belysningen i et punkt på jorden lodret under lampen
1. E = I/a^2 = 600/4,2^2 = 34,01lux
2. Beregn belysningen i et punkt på jorden 3m fra det første punkt
1. Indfaldsvinkel
2. Cos(beta) = 4,2/5,16  35,52°
3. Afstand
4. SQRT(4,2^2 + 3,2^2) = 5,16
5. Belysning
6. E = I/a^2 * cos(beta)
7. E = 600cd/5,16^2 * cos(35,52°)
8. E = 18,34 lux
Beregningseksempel
Lokale 209
Lamper
Lokalets overflader
AT-vejledning

Tilstrækkelig almen belysning

Kontakter skal være anbragt ved indgangen

Der skal tages højde for

Reflektion

Dagslys

Fleste typer arbejde ligger de krævede værdier på
200 eller 500 lux, mens der kræves 1.000 eller
1.500 lux ved mere lyskrævende arbejdsopgaver

Kontorarbejde, vedvarende læsning = 500lux

Der bør normalt ikke bruges lyskilder med Ra
mindre end 80
Lysfordeling
Lysfordeling

Sign up to vote on this title
UsefulNot useful