Denne sexede debut er hed lsning.

Fabulous Magazine

ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

mer m o k d U de i 20 lan

Sasha Grey

Juliette-selskabet
P dansk ved Julie Top-Nrgaard Roman

Lindhardt og Ringhof

Fr vi begynder, er der noget, jeg gerne vil have p plads. Jeg vil bede dig om tre ting. For det frste: Lad dig ikke intimidere af noget, du lser efter denne side. For det andet: Smid dine hmninger her. For det tredje, det allervigtigste: Alt, hvad du ser og hrer, bliver mellem os. Okay. Lad os s komme til sagen.

S
Hvis jeg nu sagde, at der findes en hemmelig klub, hvis medlemmer rekrutteres blandt samfundets allermest magtfulde mennesker: bankdirektrer, de superrige, mediemoguler, topchefer, advokater, politichefer, militrfolk med sildesalat p jakken, politikere, embedsmnd selv distingverede prster fra den katolske kirke ville du s tro mig? Jeg mener ikke Illuminati-gruppen. Eller Bilderberg eller Bohemian Grove eller andre af de der latterlige sammensvrgelsesteorier, der findes for at fremme nogle lgnagtige galninges konomiske interesser. Nej. P overfladen er den her forsamling en del mere uskyldig. P overfladen. Men ikke under. Klubben mdes uregelmssigt et hemmeligt sted. Somme tider i det skjulte og somme tider helt diskret i al sin benlyshed. Men det foregr aldrig samme sted to gange. Og som regel ikke engang i samme tidszone. Og ved disse mder foretager disse mennesker ... eller, lad os bare kalde en spade for en spade og kalde dem, det de er ... universets herskere. Eller solsystemets chefer. 7

N, men alts disse mennesker, disse ledere, de bruger de hemmelige mder til at f en tiltrngt pause fra at fucke verden mere op, end den allerede er i forvejen, og udtnke endnu mere sadistiske og djvelske mder at pine andre p. Deres udmarvede slaver. Og hvad gr de s p deres fridage, nr de vil slappe af ? Det burde vre indlysende. De knepper. Jeg kan fornemme, du ikke er helt overbevist. Lad mig sige det p en anden mde s. Har du nogensinde mdt en mekaniker, der ikke er besat af biler? En professionel fotograf, der aldrig fyrer nogle skud af, selvom lamperne i studiet er slukkede? En bager, der aldrig spiser kager? Lad os sige det, som det er ... de her ledere, de er professionelle kneppere. De knepper dig i rven for at komme foran dig. De knep per dig for at komme allerverst p stigen. De knepper dig og tager dine penge, din frihed og din tid. Og de bliver ved med at tage rven p dig, indtil du ligger iskold i jorden med lg p. Og lidt endnu. Og hvad laver de s, nr de ikke gr det? Naturligvis er det, de laver ... Eller ... der er ogs en anden ting, du skal vide. Magtmennesker er ligesom de kendte. De kan godt lide at hnge ud sammen. Hele tiden. De gr utroligt meget ud af at forklare, at ingen andre forstr, hvordan det er at vre dem. Kun folk som dem selv forstr. Men sandheden er, at de bare ikke gider have noget at gre med lavere socialklasser, pbelen, de grove og beskidte, der i den grad nyder at se de rige og mgtiges fald fra tinderne. Et fald der altid, uden undtagelse, delgger deres karrierer og udlses af en ting: sex. 8

Godt s. Lederne, de professionelle rvpulere, de har fundet ud af, hvordan de kan have al den sex, de vil, og udleve deres vildeste og mest lsslupne fantasier uden skandaler i klvandet ... hvilket vel nrmest svarer til, at nogen pstr, at de har fundet ud af, hvordan man kan prutte, uden at det lugter, men lad nu det ligge ... de gr det bag lukkede dre. Sammen. I hemmelighed. Henry Kissinger sagde engang, at magt er det ultimative elskovsmiddel. Og p det tidspunkt havde han bevget sig lnge nok i magtens korridorer til at vide, hvad han talte om. Dette sted er beviset. En slags knaldeklub for landets Top 500. De Amoralske Rvhullers Klub. Verdensknaldet. Top Sex. De kalder det Juliette-selskabet. Gr det bare. Google det. Der dukker ikke noget op. Intet som helst. S hemmeligt er det. Men for ikke at holde dig hen i uvidenhed, fr du lige lidt baggrund og lidt historie. Juliette-selskabet, deres sexklub, er opkaldt efter en af de to karakterer sstre, den anden hedder Justine som Marquis de Sade opfandt i det 18. rhundrede: En fransk adelsmand, libertiner, forfatter og revolutionr, hvis seksuelle eskapader forargede det franske aristokrati i en sdan grad, at han blev sat i Bastillen for obsknitet. Hvilket man i bagklogskabens skr nok kan kalde et virkelig drligt trk, for dr i cellen havde han jo ikke andet at lave end at rive den af dag og nat, hvilket inspirerede Marquisen til at skabe endnu flere og endnu vrre obskniteter. Bare for lige at markere sig. I lbet af sin tid i forskellige fngsler og sindssygehospitaler skrev han det strste vrk i den erotiske litteraturs 9

historie: 120 dage i Sodoma. Den eneste bog, der overgr Bibelen i seksuel perversion og vold. Og den var nsten lige s lang. Det var selvflgelig ogs Marquisen, der rbte ud ad vinduet i sin Bastille-celle, at folket skulle storme paladset, og p den mde blev han uforvarende den franske revolutions kickstarter. Men tilbage til Juliette. Hun er den mindst kendte af de to sstre. Ikke fordi hun er den stille af dem. N, nej, langt fra. For ser du, Justine er ret kedelig og noget af en snerpe. En opmrksomhedssgende sippe, der spiller martyr, til hun hnger en ud af halsen. Hun er ligesom en af den slags kendte, der plaprer ls om stoffernes svbe og sex afhngighed, og som utrtteligt promoverer sig selv som dydigheden selv ved at dukke op i samtlige reality-rehabiliterings-tv-serier og tage tv-psykologernes ord for gode varer. Hvad s med Juliette? Juliette er fuldstndig umttelig i sin trst efter sex og mord og enhver kdelig vellyst, hun endnu ikke har smagt. Hun knepper og slr ihjel og slr ihjel og knepper og nogle gange begge dele p samme tid. Og hun slipper altid af sted med det og skal aldrig nogensinde st til ansvar for sine fejltrin og forbrydelser. Mske begynder du at f en fornemmelse af, hvor jeg vil hen med det her. Mske forstr du nu, hvorfor denne hemmelige klub, Juliette-selskabet, mske ikke er helt s tilforladelig, som den foregiver at vre. Og hvis jeg fortalte dig, at det var lykkedes mig at trnge ind i, ja undskyld ordvalget, logens inderkreds, ville du s tro mig? Det er jo ikke, fordi jeg hrer til der. Jeg lser p universitetet. Tredje r. Mit hovedfag er filmvidenskab. Jeg er ikke noget srligt. Jeg er bare en almindelig pige, der har alle de almindelige behov og lngsler i livet som alle andre. 10

Krlighed. Tryghed. Lykke. Og at have det sjovt. Jeg elsker at have det sjovt. Jeg kan godt lide at tage lkkert tj p og se godt ud, men jeg har ikke en srlig eksklusiv tjsmag. Jeg krer i en lille brugt Honda, som mine forldre gav mig, da jeg blev 18, og den flyder med alt muligt ragelse, som jeg aldrig for alvor fr skilt mig af med. Det var den bil, jeg fyldte med alle mine ting, da jeg flyttede hjemmefra og begyndte p col lege. Jeg sagde farvel til venner, jeg havde kendt, siden jeg var barn; nogle er jeg vokset fra og kan ikke rigtig forholde mig til lngere, andre vil formentlig altid vre i mit liv; og s har jeg fet nye venner, som har bnet mine jne og udvidet min horisont. Og nu skal jeg holde op med at forsge at lyde s skideklog. Nu begynder jeg at blive lidt mere ydmyg. Jeg har en tilbagevendende seksuel fantasi. Og nej. Den handler ikke om at bolle Donald Trump i hans privatfly i ti kilometers hjde over Saint Tropez. Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere ulkkert. Min fantasi, den er mere nede p jorden mere prosaisk og privat end det. Et par gange om ugen tager jeg forbi og henter min kreste fra arbejde, og nogle gange, nr han er der sent og ender med at vre den, der lukker og slukker, s fantaserer jeg om at have det lidt sjovt p hans chefs kontor vi har alts aldrig gjort det i virkeligheden. Men ... man har vel lov at drmme, ikke? Hans chef er senator. Eller mere prcist succesfuld advokat og wannabe-senator. Og Jack, min kreste, arbejder p hans kampagnekontor. Og lser konomi. Hvilket ikke efterlader os meget krestetid, for nr hans arbejdsdag er forbi, er han normalt s trt, at han falder i svn p sofaen i samme sekund, han sparker skoene af. Om morgenen str han tidligt op for at g til forelsning, og der er som regel 11

ikke engang tid til et hurtigt morgenknald. Og du ved, hvad man siger om Jack og all work and no play. S derfor fantaserer jeg om at vre den pligtopfyldende kreste, og jeg har planlagt det hele. Jeg tager noget srligt frkt p til lejligheden. Selvsiddende strmper og hje hle under min yndlings khakitrenchcoat magen til den Anna Karina har p i Godards Made in U.S.A. Og under frakken lkkert undertj; mske en helt enkel sort bh og trusser og matchende strmpebnd og hofteholder. Eller mske er jeg topls og har kun hvide knstrmper og mine fine, sm trusser p, lyserde med prikker, de trusser gr ham helt vild. Eller ogs har jeg kun hjhlede p med bare ben og en ttsiddende cremefarvet silkenatkjole eller neglig. Men i alle versioner har jeg et godt lag mrkerd lbestift p. Rd lbestift, det skal der til. En piges bedste ven. Kampagnekontoret holder til i et butikslokale i centrum. Der er vinduer til alle sider, og lyset er tndt hele natten, s folk ikke kan undg at lgge mrke til den lange rkke af ens valgplakater med forbryderfotos af Jacks chef. STEM P ROBERT DEVILLE str der med store, fede bogstaver. S det eneste sted vi ville kunne f en smule privatliv ville vre p det lille lager, p badevrelset eller p det kontor, som Bob han vil gerne have, folk kalder ham Bob bruger, nr han er der, hvilket ikke er srlig tit. Det ligger helt bagerst tt ved udgangen til parkeringspladsen, s han kan snige sig ind og ud uden at bruge hovedindgangen fra gaden, hvor alle kan se ham. Jeg er ret overbevist om, at der er mindst et par stykker p det kontor, der har en svaghed for at knalde p badevrelset eller p lageret i arbejdstiden, det er noget med, at man mske, mske ikke, bliver opdaget. Men det er ikke min fantasi, og da slet ikke nr vi har hele kontoret for os 12

selv. Og Jack lukker mig jo normalt ind ad bagdren, der frer direkte ud til parkeringspladsen, hvor min bil holder og kontoret er ... lige der. Jeg bliver lige ndt til at understrege noget igen, for jeg vil ikke have, du fr den forkerte opfattelse: Vi har aldrig gjort det i virkeligheden. Vi har aldrig nogensinde talt om det, mig og Jack. Jeg er ikke engang sikker p, han ville have lyst til det. Men i min fantasi er det sdan her: Lige s snart vi er kommet ind p kontoret, og dren er blevet lukket og lyset slukket, og al kysseri og fumleri er overstet ... s er det mig, der bestemmer. Jeg ville skubbe ham bagover ned i stolen, Bobs luksus-kontorstol med lderbetrk, og s skulle vi gre det der, lige der i magtens hjborg. Jeg ville forbyde ham at rejse sig eller rre ved sig selv eller bevge sig s meget som en centimeter, og s ville jeg udfre en lille striptease for ham for rigtigt at vise mig frem. Frst ville jeg bne min frakke og lade den glide ned over skuldrene, s han kunne ane lidt bar hud. S ville jeg hurtigt bne den ene side, mens den anden stadig sad stramt ind til kroppen, s han lige fr et glimt af, hvad der er indenunder. Jeg ville vende ryggen til, lade frakken falde p gulvet og bje mig forover, s han ved, prcis hvad han kan vente sig, hvis han er en god dreng og gr, som han fr besked p. Hans pik er stiv, fr jeg s meget som har fet hans bukser af. Og da jeg fr dem af, kan jeg se bulen i hans boksershorts. S er det tid til noget nrkontakt. Men han m stadig ikke rre. Jeg ville stille mig foran stolen og g ind over hans ben med ryggen til og holde fast i armlnene p stolen, mens jeg gnider og gnubber og skubber min rv, frst blidt, s hrdt mod hans skridt. S ville jeg snke mig helt ned over ham og fange den mellem mine baller og klemme til og 13

slappe af og klemme til og slappe af og mrke den sitre og vokse under rundingen af min ... Men jeg er ude p et sidespor. Pointen her er, at jeg ikke havde noget som helst at gre der. I Juliette-selskabet. Sammen med de mennesker. Og det var ikke sdan, at jeg ligefrem reagerede p en annonce p Craigslist eller var til en jobsamtale for at f adgang. Lad os bare sige det sdan, at jeg havde det i mig. Et naturligt anlg, en tilbjelighed, en sult. Og de havde fet je p mig. Vi kan diskutere arv eller milj til dommedag, men dette talent er ikke noget, jeg er fdt med. I hvert fald ikke s vidt jeg kan bedmme. Det er snarere noget, jeg har opdaget. Men det har ligget der lnge, et sted dybt i mig som en sovende agent, der frst for nylig er blevet aktiveret. Nr det er sagt, hvordan skal jeg s p nogen mde kunne forklare, hvad der skete den aften? Den aften, jeg stiftede bekendtskab med Juliette-selskabet.

S
Det allerfrste, vi lrte p filmvidenskab, var flgende: Plottet er altid underordnet karaktererne. Altid, altid, altid. Der findes ingen undtagelse. En hvilken som helst bare nogenlunde kompetent skrive lrer vil fortlle dig det samme og tvinge dig til at gentage det, indtil du kan det i svne. Som grundlggende princip inden for fiktion er det lige s ufravigeligt som Einsteins relativitetsteori. Uden det princip ville al fiktion brase sammen. Tag en hvilken som helst klassisk film (eller en hvilken som helst film i det hele taget) og barber alt overfldigt vk, s ved du, hvad jeg mener. Tag for eksempel Vertigo, en film som alle filmvidenskabsstuderende som mig forventes at kende forfra og bagfra. Jimmy Stewart spiller detektiven, Scottie, der mlrettet og utrtteligt forsger at afdkke sandheden. Dette kombineret med en nrmest invaliderende hjdeskrk og en grnsende til det nekrofile besttelse af en dd blondine, er hans akilleshl og gr ham til offer for et avanceret svindelnummer. Scottie kunne ogs have vret en politibetjent med hang til sde sager. Det havde vret mere realistisk. Men det ville 15

ikke have fungeret. Han ville have vret en betjent, der p uforklarlig vis blev tiltrukket af doughnut-biksen i stedet for af den mystiske femme fatale, og Hitchcocks film ville falde fra hinanden. Voila. Plottet er altid underordnet karaktererne. Lad os tage et andet eksempel. Citizen Kane. Filmanmeldere ynder at betegne den som verdens bedste film, og med god grund, for den har det hele. En dybere mening, smukke, stetiske billeder, mise en scene alt det, der gr en god film til kunst og ikke bare til en avanceret reklame for Microsoft, Chrysler eller et eller andet chipsmrke, som man har indtrykket af, at moderne film er. Citizen Kane er en film om en nyhedsmogul, Charles Foster Kane, der bliver fldet af sit eget overmod og ambitionsniveau de selvsamme egenskaber, der har bragt ham til tops. Egenskaber afledt af et massivt moderkompleks, som overskygger hans prstationer, skader hans gteskab og i sidste ende delgger hans liv. Fanget i denne onde cirkel, der griber helt ind i hans inderste vsen, dr stakkels, gamle Charlie ensom og forladt, af den enkle grund, at han ikke var i stand til at give slip p sin mors bryster. Eller mske var det ikke hendes bryster ... for det sidste ord, Kane ytrer p ddslejet, da han lsner grebet og taber den snekugle eller krystalkugle eller hvad det nu er, som ikke gjorde ham klogere p det, der ventede ham i den allernrmeste fremtid, nemlig at hans liv ikke bare var fucket op, men faktisk slut det ord, Rosebud, alts rosenknop, var efter sigende en diskret hentydning, som Orson Welles havde flettet ind, til det klenavn, som William Randolph Hearst (den rigtige Charles Foster Kane) brugte om sin elskerindes vagina. Rosebud. Det frste ord, man hrer i filmen, og det sid16

ste, man ser, malet p en brneslde, der bliver smidt i ovnen, mens flammerne slikker op om den og ordet, indtil det bogstavelig talt er get op i rg. Nr frst man n gang har fet serveret denne lkkerbisken af en oplysning, ser man aldrig mere Citizen Kane gennem de samme briller. Man hrer Rosebud, man lser Rosebud. Man tnker vagina. Mon Orson Welles forsgte at fortlle os noget her? Jeg tror, at han forsgte at sige flgende: Charles Foster Kane var virkelig en motherfucker. Bogstavelig talt. Og det var, ikke overraskende, ophavet til alle hans problemer. Og igen ser vi, at plottet altid er underordnet karaktererne. Husk det nu. Der er i parentes bemrket n slags film, der ikke overholder den regel. En genre, der benlyst overtrder den. Faktisk ikke bare overtrder den, men vender den p hovedet, bare fordi den kan, og fordi den er inderligt ligeglad: pornofilmen. Men lad nu det ligge. Jeg har opdaget, at denne regel i lige s hj grad gr sig gldende i virkeligheden som i fiktion. Det er ikke kun i film, at det, der sker med os, er afhngigt af, hvem vi er, hvordan vi handler og hvorfor. Det glder ogs i vores livshistorier, for de valg, vi tager, og de veje, vi vlger. Den vej, jeg har valgt, er der ingen, der kan se. Det er hverken en hullet markvej, en motorvej eller en jvn landevej. Jeg er ikke engang sikker p, at det er en vej, jeg har fulgt, fr jeg nr mit ml og kan se, hvor langt jeg er kommet, og at alle de valg, jeg har taget p vejen, frte mig hertil. S det forholder sig alts sledes: For at forklare, hvordan 17

jeg endte i Juliette-selskabet, m jeg begynde med begyndelsen. Okay, ikke helt med begyndelsen. Vi gemmer alle de pinlige babybilleder til en anden god gang. Det samme glder alle de tvivlsomme barndomserindringer, der er knyttet til de traumer, jeg siden har slbt rundt p. Som for eksempel den gang, jeg tissede i bukserne i sndagsskolen, mens sster Rosetta fortalte om Noahs ark. S nej, vi begynder ikke med begyndelsen, men med noget tt p den. Og der er noget, jeg er ndt til at fortlle om mig selv, om min egen karakter, min akilleshl. Jeg er ndt til at begynde med Marcus, min lrer, som jeg er hemmeligt forelsket i. Er alle piger ikke hemmeligt forelskede i en eller anden? En nogenlunde ubetydelig person, som de kan projicere deres vildeste seksuelle fantasier over p? For mit vedkommende var det Marcus, som, uafvidende, blev min fetich fra frste jeblik, jeg trdte ind i hans auditorium. Marcus: lynende intelligent, uglet, smuk og genert s genert, at han virkede afmlt og intens. Marcus, som fascinerede mig fra det sekund, jeg s ham. Der er ikke noget, der pirrer en kvindes nysgerrighed mere end en mand, der er flelsesmssigt fjern og svr at lse, isr seksuelt. Og jeg kunne simpelthen ikke greje Marcus. Inden for filmvidenskab findes et begreb, der hedder det synliges ekstase. Det har med nydelse at gre. Den strke nydelse, vi oplever, nr vi betragter, ser eller begriber tyde lige beviser p den fysiske krop og dens funktioner blst op p det hvide lrred. Det er sdan jeg har det, nr jeg ser p Marcus. Nr jeg sidder p forreste rkke i auditoriet, hvor jeg bedst kan se ham, foran whiteboardet, oplyst af lysstofrr, der er lige s kraftige som buelamperne p et filmset. Jeg sidder sam18

me sted hver gang, p forreste rkke i den kmpe sal med mindst fyrre stolerkker, lige midt for, foran hans skrivebord, hvor han ikke kan undg at lgge mrke til mig. Alligevel fanger han sjldent mit blik. Han ser heller ikke p mig, men henvender sig i stedet til salen hele salen bortset fra mig, og det fr mig til at fle, at jeg ikke rigtig er til stede. At jeg ikke eksisterer overhovedet. Han er der, og jeg er der ikke, og det er ved at gre mig skr det synliges ekstase. Samtidig tnker jeg p, om han mon bare spiller kostbar, for jeg lgger ikke selv skjul p mine hensigter. De dage, jeg har forelsning mandag, tirsdag og fredag klder jeg mig p med ham i tankerne. Det har jeg ogs gjort i dag. Jeg har bestemt mig for nogle helt stramme cowboybukser, der fremhver min rv, en balconette-bh, der sttter og lfter nedefra, en bl og hvidstribet tanktop, der fremhver mine bryster og en marinebl cardigan, der indrammer og understreger dem. Nr han ser p mine bryster, skal de minde ham om Brigitte Bardot i Jeg elskede dig i gr, Kim Novak i Vertigo, og Sharon Stone i Basic Instinct. Er det tydeligt nok? Det hber jeg. I dag sidder jeg alts som sdvanlig til forelsningen og lader, som om jeg tager noter, mens jeg med blikket klder Marcus af. Han taler om Freud, Kinsey og Foucault, om fransk filmteori og det feminine blik, og jeg forsger at flge bulen fra hans pik i de brune jakkestbukser, som er lige njagtig stramme nok i skridtet til at vre afslrende. Han halvt sidder, halvt str, lnet op ad sit bord, med det ene ben hngende ud over bordkanten, s det danner 19

nsten en perfekt ret vinkel med det andet, som str solidt plantet p gulvet. Og jeg tygger p enden af en blyant og mler med blikket buksesmmen p indersiden af benet og forsger at gtte mig frem til omfang, tykkelse og lngde. Jeg skriver omhyggeligt tallene ned i verste hjre hjrne af min A4-blok, som p dette tidspunkt, tyve minutter inde i forelsningen, er blank bortset fra en hel masse kruseduller. Og jeg bliver imponeret, nr jeg udregner resultatet i hovedet. For Marcus har tydeligvis en pik, der matcher hans hjerne og mere til. Resultatet burde ikke komme bag p mig. Jeg har gjort det hundrede gange fr. Jeg gr det til alle forelsninger. Og p mirakuls vis er det de samme tre tal, der dukker op hver gang. Det er som at f jackpot igen og igen. Og hver eneste gang udlser det den samme behagelige kuldegysning. Marcus nser som nvnt ingenting. For ham ser det bare ud, som om jeg er opslugt af forelsningen. Ikke, at emnet ikke interesserer mig, eller at jeg ikke hrer efter. Jeg hrer hvert eneste ord og tnker samtidig p det andet. Jeg multi-tasker. Marcus taler om Kinsey og den konklusion, han nede frem til i sit banebrydende sexstudium, nemlig at kvinder ikke reagerer p samme mde p fysiske stimuli som mnd, og i nogle tilflde overhovedet ikke. Jeg stiller mig skeptisk. Og hvis Marcus vidste, hvilken effekt, han havde p mig, ville han gre det samme. Han bevger sig elegant fra Kinsey over til Freud endnu en pervers gammel mand med bizarre tanker om den kvindelige seksualitet og nu spinder jeg nrmest af vellyst. Han skriver KASTRAKTION p tavlen. Og PENISMISUNDELSE. S stter han to tykke kridtstreger under hvert ord og gentager dem for at understrege sin pointe. Og 20

man skulle mske tro, at det ville lgge en dmper p mine hede skolepigefantasier. Det gr det overhovedet ikke. Marcus har nemlig en stemme som mrk karamel bld og fyldig og med masser af karakter. Bare lyden af hans stem me gr mig helt r. Men de ord, der virkelig ophidser mig, nr han taler, er de allermindst sexede. Ord, der lyder afsnubbede og kolde og tekniske, men som i Marcus mund lyder utrolig frkke p en intellektuel mde. Det er isr disse ord: Abjektion. Katarsis. Semiotik. Sublimering. Metodetriangulering. Retorik. Urtekst. Og sidst, men bestemt ikke mindst, min absolutte favorit: Hegemoni. Nr Marcus taler, er det med en sdan lavmlt autoritet, at jeg fuldstndig overgiver mig. Jeg vil gre hvad som helst for ham. S nr han siger penismisundelse, hrer jeg for mig, hvor dan han beder, befaler og beordrer: Kom og knep mig, vil du ikke nok? Og selv om han ikke ser p mig, ved jeg, at han taler til mig. Mig og ingen andre. Min fascination af Marcus har ikke noget med Jack at 21

gre. Jeg elsker Jack og kun ham. Det her er bare en form for underholdning, en lille romantisk historie, jeg har opfundet for sjov til forelsningerne. En pdagogisk faderfantasi, som har gjort mig vild med min lrer, og som jeg glemmer alt om, s snart jeg gr ud af auditoriet. I dag nr jeg ikke engang s langt. Jeg sidder og betragter Marcus senede arme og lange, muskulse ben og forestiller mig, hvordan det ville fles, hvis de viklede sig om min krop, hele min krop, som nr en edderkop holder fast p en flue, mens den gr sig klar til at fortre den. Jeg vil holdes fast af Marcus, fortres af ham. Og jeg spekulerer p, om Marcus er lige s kompetent, nr han knepper, som han er, nr han taler om psykoanalyse og semiotik og auteurteori. Jeg lader sprgsmlet blafre i vinden. Svaret kommer temmelig overraskende bagfra, i en konspiratorisk hvisken. Han er virkelig pervers. Jeg vender mig og ser lige ind i et par lyse, klare, nsten lysende grnne jne og et par store, sensuelle lber, der smiler koket. Det er sdan, jeg mder Anna. Hun lner sig frem mod mig fra rkken bagved og hvisker mig ind i ret uden at forsge at skjule det for Marcus. Jeg ved selvflgelig godt, hvem hun er. Vi gr p samme hold. Anna er lyshret, lille og frodig; hende den superlkre, som alle glor p. Hun er pigen, som alle piger vil vre veninder med; pigen, som alle fyrene vil knalde. Jeg er opdraget katolsk og fik at vide, at sex hverken var noget, man skulle opsge selv eller have nogen fornjelse af. Det var frst, da jeg begyndte at vre sammen med Jack, lnge efter at jeg havde mistet min mdom, at jeg gav slip p alle de blandede flelser og begyndte at nyde det. Jeg betragter Anna. Hun ligner en, der har det godt med 22

sin krop, sin seksualitet og den magt, den er i besiddelse af. Hun ser ikke ud til at have nogen af mine komplekser. Hun er flirtende, fri og afslappet, og hun smiler meget. Og hun fascinerer mig. Har du nogensinde mdt et menneske og fra frste jeblik fra det jeblik, du s vedkommende tnkt, at I ville blive venner? Sdan har jeg det med Anna i det jeblik, hun siger: Han er virkelig pervers. Det er som at hre mig selv, som om hun ved prcis, hvad jeg tnker. Og forstr det. Hvor vidste du det fra? hvisker jeg. Hvor vidste jeg hvad fra? siger hun. At jeg er vild med Marcus. Det er ret indlysende, siger Anna. Sdan som du kigger p ham. Og sdan bliver det mellem os fra det jeblik af. Der er en hemmelig forbindelse mellem os. Hvad jeg ikke ved p det tidspunkt er at hun allerede har knaldet med ham. Og de f jeblikke, hvor Marcus fangede mit blik, og jeg bildte mig selv ind, at han s p mig? N, men det gjorde han alts ikke. Han s lige igennem mig. P hende.

S
Kan du se min rv i spejlet? siger jeg til Jack i et forsg p at fange hans opmrksomhed. Han ligger i sengen med en pude i ryggen og lser en eller anden rapport, det er en aften i begyndelsen af efterrssemesteret. Jeg er lige kommet ud af badet, og jeg ligger ngen med ansigtet nedad p tvrs hen over sengen med armene over kors foran mig og hovedet hvilende p dem, s jeg kan se op p ham. Jeg gr mig til over for ham p samme mde, som Brigitte Bardot viste sig frem for sin distancerede mand, Michel Piccoli, i Jeg elskede dig i gr. Jeg fodrer Jack med replikker fra filmen for at se, hvordan han reagerer. Det er en leg, jeg godt kan lide. Ikke for at teste, om han elsker mig, men for at finde ud af, om han begrer mig. Han kaster et hurtigt blik ind i spejlet. Ja, svarer han og lser s videre. Men s let slipper han ikke. Kan du lide det, du ser? Hvorfor det? Skulle jeg ikke kunne det? siger han uden s meget som at lfte blikket fra papiret. Ser min rv stor ud? Du har en smuk rv, siger han. 24

Men er den stor? Du har en smuk, stor rv. Han mder mit blik mit blik, ikke min rv og smiler og vender tilbage til sin rapport. Hvad s med mine lr? siger jeg. Jeg rkker bagud og lader hnden glide ned over lret lige under rven, og nu hvor jeg er i gang, spreder jeg ballerne en smule, bare s han lige akkurat fr et glimt at min lille, blde kusse bagfra. De er super, siger han. Denne gang ser han ikke engang op. Er det det eneste, du har at sige? At de er super? sprger jeg. Hvad skal jeg ellers sige? siger han. Det kan godt vre, at jeg fodrer ham med sprgsml, men jeg har ikke tnkt mig ogs at servere svarene for ham. Ser de tykke ud, sdan stolpeagtige? De er fine, siger han. Hvad det s end er, han lser, s er han fuldstndig opslugt af det p en mde, som jeg ville nske, at han var opslugt af mig. Jeg ruller om p ryggen og trkker skuldrene bagud, s jeg svajer i ryggen. Jeg tager fat om mine bryster og skubber dem opad, s de trner sig op som to bakketoppe og skubber blidt til dem. Hvad kan du bedst lide, mine bryster eller mine brystvorter, siger jeg. Jeg er stadig helt varm og rd efter badet, og mine brystvorter er lyserde og blde. Jeg stryger hen over dem og rundt om dem med tommelfingrene, indtil jeg kan mrke, at de begynder at blive stive. Kan man vlge det ene uden det andet? siger han uden at lyde den mindste smule interesseret. 25

Hvis du nu kunne vlge, siger jeg. Hvis jeg kunne vlge mellem brystvorter uden bryster eller bryster uden brystvorter? griner han. Ja, siger jeg, hvis nu du kunne vlge mellem en pige, der var fuldstndig fladbrystet, og s en med s kmpestore bryster, at brystvorterne nrmest forsvandt. Dig eller en anden? siger han. Men s beslutter han sig benbart for, at han ikke gider at deltage i sdan en samtale, for han venter ikke p, at jeg svarer. Jeg synes, at de er fine, prcis som de er, siger han. For pokker, Jack, tnker jeg, s se dog p mig. Se, hvad jeg har til dig! Du kan f det hele serveret p et slvfad. Kvit og frit. Og jeg skal ikke have noget til gengld. Jo mindre opmrksomhed, han viser mig, jo mere barnlig og tvr bliver jeg. Jeg overvejer at barbere mig glat, siger jeg og lader fingrene glide ind igennem mine knshr og trkker i de sm ttte, brune krller. Jeg siger det kun, fordi jeg ved, at han ikke vil bryde sig om det, han tnder fuldstndig af p piger, der er helt glatbarberede. Lad vre med det, siger han studst. Hvorfor egentlig? siger jeg. Nu forsger jeg bare at provokere ham. Jeg vil gre hvad som helst for at f en reaktion. Og det virker. Han glor irriteret p mig hen over sine kn. Han siger ingenting, men det spiller ingen rolle, for nu hvor jeg ved, at jeg har fanget hans opmrksomhed, bestemmer jeg mig for at presse ham yderligere. Det kan godt vre, at jeg gr det alligevel, siger jeg, s henkastet som muligt. Lad vre med det, siger han igen, med en stemme der

26

antyder, at det ikke er til diskussion. Og p en mde, der signalerer, at nu skal jeg lade ham vre i fred. Jeg rkker armene op over hovedet og ruller om p siden, udelukkende for at ngte ham fornjelsen af udsigten til mine bryster og min kusse. Han kan kysse min bare rv, kan han. Og s ligger jeg der og foregiver, at jeg ignorerer ham. Som om han ikke er ligeglad. Sdan er det stort set hele tiden mellem os i jeblikket. Ingen kommunikation. Ingen kopulation. Nr vi er hjemme, gider han godt at kysse og kle lidt, men uanset hvor hrdt jeg arbejder for sagen, kan jeg ikke overtale ham til at g lngere. Jeg fr nsten ikke noget for tiden. Han er alt for opslugt af sit arbejde. Jack har arbejdet hrdt hele sommerferien p kampagnekontoret, og nu er efterrssemesteret begyndt, og han har fet endnu mere at lave. Og har endnu mindre tid til mig. Jeg kommer ikke engang og henter ham p kontoret lngere. Fr jeg mdte Jack, havde ingen mand nogensinde vret i nrheden af at tilfredsstille mig seksuelt. Jack har alt det, der gr en mand til en fantastisk elsker han er flsom, omsorgsfuld, betnksom og venlig. Jeg er vild med ham. Jeg ser p Jack og tnker p Montgomery Clift i En plads i solen; vildt smuk og med et markeret kbeparti den amerikanske drmmemand. Det er i hvert fald sdan, jeg ser ham. Men det handler ikke kun om hans udseende. Nr man ser Montgomery Clift p det hvide lrred, kan han godt bare sidde og stirre ud i den tomme luft, fordybet i sine egne tanker; man kan se, hvordan tankerne krer rundt i hovedet p ham. Sdan er Jack ogs. Og det er jeg helt vild med. Nr Jack ikke er hjemme, onanerer jeg helt vildt, mens jeg tnker p ham. P os. Der knepper. P kontoret efter

27

arbejdstid. Under et bord i kantinen p universitetet. Op ad reolerne p biblioteket. Og det er ikke bare mme krtegn og nussen og kyssen. Det er Jack, der tager mig hrdt. Beskidt og r sex. Han aner ingenting om mine fantasier, for jeg fantaserer kun, nr han ikke er hjemme, og jeg har aldrig nvnt noget om det. Men det er ved at n dertil, hvor det sexliv, jeg har i fantasien, langt overgr det, jeg har i virkeligheden. Vi bor i en hyggelig tovrelses lejlighed med fordelingsgang. Nr alt gr godt mellem os, fles det, som om vi befinder os i en tidskapsel, lst inde sammen, afsondret fra resten af verden. Vores intimitet fr stedet til at virke meget strre, end det egentlig er. Nr det gr drligt imellem os alts ikke ekstremt drligt, bare de halvtrlse perioder, alle par, der bor tt sammen, har er det kvlende og klaustrofobisk. Aftener som denne, hvor Jack kommer hjem fra forelsning eller fra arbejdet p kampagnekontoret og marcherer lige ind i sovevrelset for at indhente noget af det, han skal have lst, og stort set bliver derinde, til han falder i svn, fles det, som om han lukker sig inde med vilje for at slippe for mig, hvilket jeg ikke helt forstr. Jeg begynder at opfinde alle mulige undskyldninger for at g ngen rundt i lejligheden eller kun i undertj. Jeg flasher min ngne hud, jeg vil gre hvad som helst for at f hans opmrksomhed, vkke hans begr og f ham til at bevise, at han vil have mig. Jeg beslutter for eksempel helt impulsivt, at jeg vil tage et brusebad lige fr aftensmaden og begynder at klde mig af foran ham. Men det gr ikke indtryk, for han lfter ikke engang blikket, og jeg tnker, at han m vre blind blind over for min krlighed. Jeg fr overstet brusebadet s hurtigt som muligt, for 28

jeg har i virkeligheden hverken lyst eller trnger til det, det var slet ikke det, der var formlet. Jeg trrer mig og smrer kroppen ind i olie og creme, s den glinser. S trder jeg ngen ud fra badevrelset, duftende af jasmin. Og s begynder spillet. Nr det er et stykke tid siden, at vi har haft sex, dufter jeg sdt. Som et modent ble eller en fersken, saftspndt og lige til at spise. Plukkeklar. Jeg ved, at Jack kan lugte det, men jeg er altid i tvivl om, om andre mennesker ogs kan. Og hvis det er tilfldet, hvorfor s egentlig? Mske tror de bare, at det er min parfume eller creme. Ved de, at jeg er klar, modtagelig og tilgngelig? For ikke at sige decideret utilfredsstillet. Denne aften falder Jack i svn fuldt pkldt med papirerne hvilende p brystet. Jeg samler dem sammen og lgger et tppe over ham, s jeg ikke behver at vkke ham. Endnu en aften uden sex. Jeg rrer ved mig selv og tnker p, hvordan jeg gerne ville have, at Jack opfrte sig. Hvor dan jeg gerne ville have, at han havde reageret. Jeg ligger ngen p sengen p maven og siger Kan du se min rv i spejlet? Han smider papirerne fra sig, lner sig ind over mig, tager fat om mine balder og kysser min rv. Hvem har dog brug for et spejl, siger han og lgger hovedet p mine balder som p en pude. Han ser op p mig med et frkt grin. Synes du, mine lr er pne? Er de ikke for tykke? siger jeg. Han lader fingrene vandre ned over bagsiden af mit ene lr og stikker dem s ind mellem benene, som han lirker fra hinanden. Jeg gr ikke modstand. 29

Jeg er vild med dine lr, siger han. Isr, nr du slynger dem om min hals. Han lader sine pegefingre glide ind mellem mine ben. Hey, fniser jeg, det kilder. Jeg ruller vk fra ham og om p ryggen, jeg spiller kostbar, men i virkeligheden giver jeg ham bare mere af det, han vil have. Hvad s med mine bryster? siger jeg og skubber dem fremad, s han kan inspicere dem. Hver gang jeg ser dine bryster, bliver jeg ellevild, griner han og lgger sig ind over mig og suger hele mit bryst ind i munden, mens han kler for mine brystvorter med tungen og lader mig mrke hans skarpe tnder. Og min mtte, siger jeg, Hvordan fles den? Som den mest silkeblde pels, spinder han. Jeg ville nske, at jeg kunne gemme mig i den. Han lader fingrene synke ned i min mtte, mens hans tom melfinger udforsker mit skridt og glider ned i revnen og kler for min mis. Jeg er allerede vd. Han begraver ansigtet mellem mine lr. Jeg lgger benene op over hans skuldre og lader mine skinneben hvile mod hans ryg og trkker ham ned til mig. Han trkker i krllerne, og han presser tommelfingeren mod min skedeindgang, mens han kysser mig. Jeg kan mrke hans varme nde mod min lyske og hans tunge, der grdigt slikker min kusse. Jeg kan mrke, hvordan jeg bner mig for ham. Hvordan jeg fr ham til at bevge sig dybere ind. Jeg lader fingrene lbe igennem hans hr og knuger ham ind til mig, mens jeg svajer i ryggen og skubber hofterne op imod ham. Han trnger ind i mig. Jeg stnner og tager hrdere fat i ham. 30

Han kilder mig. Indeni. Jeg klynker af lyst, for jeg vil have, at han skal vide, hvor godt det er for mig. At det alt sammen handler om bevgelsen. Og om at ramme det rigtige sted. Dt sted. Lige dr. Bliv ved. Og han bliver ved og ved, han gr hele vejen. Og jeg lader ham tage mig. Jack sover sdt ved siden af mig, men jeg forestiller mig, hvordan hans tunge oppe i mig bringer mig i ekstase i ekspresfart. Jeg ser hans tunge for mig, men det er mine egne fingre, der gr hele arbejdet. Jeg pisker derudad i overhalingsbanen, jeg nrmer mig mlet, jeg kan mrke, at jeg er tt p nu. Jeg kan mrke det. Nu. Jeg kommer. Det ene std efter det andet gr igennem min krop. Jeg siger hans navn, men han svarer ikke.

Juliette-selskabet er oversat fra engelsk efter The Juliette Society Copyright Sasha Grey, 2013 All rights reserved Udgivet af Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, Kbenhavn Oversttelse: Julie Top-Nrgaard Omslag: Mikkel Henssel efter originalomslag Bogen er sat med Garamond hos Lymi DTP Services og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia ISBN 978-87-1138-592-0 1. udgave, 1. oplag ISBN 9788711353134 Srudgave Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Fr vi begynder, er der noget, jeg gerne vil have p plads. Jeg vil bede dig om tre ting.

For det frste:

Lad dig ikke intimidere af noget, du lser i denne bog.

For det andet:

Smid dine hmninger her.

For det tredje, det allervigtigste:

Alt hvad du ser og hrer, bliver mellem os Juliette-selskabet er et hemmeligt selskab, hvor verdens
magthavere mdes for at koble af og dyrke sex. Dette selskab er s hemmeligt, at kun ganske f kender til dets eksistens. Catherine lser filmvidenskab og er kreste med Jack. En aften tager hun i byen med veninden Anna. Hun mder en tilfldig mand, og i stedet for at afvise ham, tager hun imod hans tilnrmelser, og spillet er i gang. Da Anna introducerer Catherine til Juliette-selskabet, er der ingen vej tilbage Tag med Sasha Grey ind i Juliette-selskabet, hvor alt kan ske.

ISBN 9788711353134

9 788711 353134
www.lindhardtogringhof.dk