ÆGTEPAGTER RVL §§28, 28a og 28b

§28 Ved ægtepagt kan ægtefæller aftale:

1)
at hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholder, hvad denne ejer, men at der er formuefællesskab
ved dødsboskifte (skilsmissesæreje), og
2)
i forbindelse med en aftale om skilsmissesæreje, at ejendelene ved dødsboskifte skal forbeholdes en ægtefælle eller dennes
arvinger (fuldstændigt særeje).

Stk.2. En aftale efter stk. 1 kan angå en del af ægtefællernes ejendele, kan tidsbegrænses og kan træffes alene med henblik på en af
ægtefællernes død.
Stk.3. En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele,
medmindre andet er bestemt i aftalen.

§28a
En gavegiver eller arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe tilsvarende bestemmelse som efter § 28.
Bestemmelsen vedrørende arv skal træffes i et testamente.

§28b
En ægtepagt kan ændres ved en senere ægtepagt.
Stk.2. Der kan ikke ved ægtepagt træffes nogen bestemmelse, der strider mod gavegivers eller arveladers bestemmelse om særeje.

GENERELT OM ÆGTEPAGTER
En ægtepagt er en formbunden aftale om formueforholdene under ægteskabet.
Der er to typer:
1) §28-ægtepagter der er aftaler om formueordningen og
2) §30-ægtepagter der er aftaler om gaver

1.1) §28-ægtepager er særejeægtepagter, dvs. ægtepagter der gør fællesejeaktiver til

særejeaktiver, eller særejeophævelsesægtepagter jf. RVL § 28 b, stk. 1.
1.2) §30-ægtepagter angår gaver mellem forlovede der først skal tilfalde modtageren
ved ægteskabets indgåelse, og ægtepager om gaver mellem ægtefæller.

RVL § 35 bestemmer, at ægtepagten oprettes skriftligt og underskrives af parterne.

Underskriften skal være personlig – ikke ved fuldmagt.

Ægtepagter om pensionsrettigheder se s. 177 FR. og RVL § 16 h. (de såkaldte § 15, stk. 2-

rettigheder)

GENERELT OM SÆREJE
Særeje er en ægtefælles særlige formue i den negative forstand, at særejeformuen ikke er omfattet af
formuefællesskabsreglerne. Særeje er som udgangspunkt upåvirket af ægteskabet.
Der hæftes stadig med særejeformuen jf. RVL §25. Den store forskel på særeje og fælleseje er altså,
at særeje ikke deles lige på skifte og ikke er omfattet af de sociale beskyttelsesregler i RVL §§18 og
19, og heller ikke den krydsende udtagelsesret jf FSKL §70a.
RVL §2 om forsørgerpligt gælder stadig, således skal man med sit særeje stå til rådighed for
familiens forsørgelse. Lejelovens beskyttelsesregler gælder også ægteskaber med særeje.
Særeje beholdes ved dødsfald, afdødes arvinger deler dennes særeje. De almindelige regler om
tvangsarv til ægtefælle gælder, ligesom forlods udtagelse af genstande til personlig eller børnenes
brug jf. AL§11 stk. 1. Længstlevende kan i øvrigt med fortrinsret gøre udlæg for sin del af
særejearven men kun indenfor arvens beløbsgrænse og ikke imod testamtente jf. AL §§13 og 14.
Sammenblanding af særeje- og fællesejemidler løses kvalitativt ved surrogationsprincippet og
kvantitativt ved vederlagskravet i RVL §23 stk. 2 og 3.
SKILsmissesæreje under ægteskabet: fælleseje eller særeje? (???)

ET brøkdelssæreje er ikke til hinder for, at den anden ægtefælle påberåber sig udtagelsesret jf.
FSKL §62c (nu AL§12) og FSKL §70a, eller påberåber sig samtykkereglerne i RVL §§18 og 19.
Er en brøkdel af en formue fælleseje finder de kvalitative beskyttelsesregler anvendelse på den,
FSKL§ 68 a, AL §§91 og 12, RVL §§18, 19 og 70a. Er ½ af en formue særeje, og tilhører en
ejendom denne halvdel er ejendommen dog særeje.
Uden aftale om en 1/x er denne (resterende) del fælleseje.

PÅ baggrund af U 1998.1674 H kan man ikke aftale forrentning af sumsæreje, da

pristalsregulering af et sumsæreje reelt er udtryk for, at den ene formueordning på markedslignende
vilkår låner af den samme ægtefælles formueordning. Man kan heller ikke låne af sig selv – f.eks.
udlåne sin fællesejeformue til sit særeje.

Værdistigning som fælleseje, men aktiv som sådan særeje: Kan ikke finde tilstrækkelig hjemmel i
§28.

OM tidsbegrænsning: Man kan efter §28 stk. 2 tidsbegrænse et særeje, der efter et vis kendt stykke
tid bortfalder (i stil med aftrapningssæreje) – det må ikke baseres på en uvis begivenhed, f.eks.
indtil ægtefællerne får fælles bopæl o.lig.s

Man skal ved aftalens indgåelse fastsætte datoen for særejets ophør.
En separation med efterfølgende genoptagelse af samlivet bryder altså ikke med perioden.
Fælleseje kan ikke tidsbegrænses, herunder ordninger som:
Skilsmissesæreje der overgår til fuldstændigt særeje,
Brøkdelssæreje hvor særejebrøken vokser (idet fællesejebrøken falder)

Det kan ikke aftales at ægtefællernes samlede formue skal være skilsmissesæreje og tilhøre dem
med halvdelen til hver, og at længstlevendes formue skal være fuldstændigt særeje. Dette bryder
med særhæfteprincippet (RVL §25) og forbuddet i RVL §30, stk. 2 mod overdragelse af fremtidige
erhvervelser.

OM gæld: Der kan kun aftales særskilt om aktiver, ikke passiver. Gæld skal placeres i den
formueart hvor det aktiv den hører til befinder sig. T:FA 2008.218 VK – RVL §28 indeholder ikke
hjemmel til at aftale at ”M's gæld helt eller delvist skal være skilsmissesæreje”.

SURRogationsprincippet:
RVL §28 stk. 3: En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen
vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen. →
surrogationsprincippet.
En aftale efter stk. 1 er særeje. Særeje træder altså i stedet for særeje. Surrogatet får samme status
som aktivet det træder i stedet for – medmindre andet er aftalt. Værdistigning er ikke et surrogat.
Fællesejesurrogater kan ikke blive særeje, idet særejet kræver særlig hjemmel modsat fællesejet der
jo er den legale regel. Et for et aktiv med fuldstændigt særeje surrogat kan aftales til at være
skilsmissesæreje jf §28, stk. 3. Aftalen skal være formgyldig og må ikke stride mod
trediemandsbestemmelse.

Hvis der er sammenblanding af formuearter i samme aktiv, medfører surrogationsprincippet at hele

aktivet bliver enten fælleseje eller særeje. Overvægten bestemmer aktivets status, og statussen
bestemmes ved erhvervelsen. Gælden følger aktivet. Fællesejedelen udløser et regulerende
vederlagskrav jf. RVL §23 stk. 2 og 3 jf. stk. 1. Forbedring er også nedbringelse af gæld(!)
INDtægter af særeje er f.eks. renter, aktieudbytter, lejeindtægter mv. Lottogevinster er særeje hvis
købt med særejemidler.
Løn er ikke indtægt af særeje.
RVL §28 indeholder hjemmel til at træffe en hvilken som helst gyldig særeje-/fællesejebestemmelse
om indtægter. F.eks. kan indtægter af fælleseje bestemmes at være særeje jf. §28 stk. 3, fordi de er
fremtidige erhvervelser. Værdistigning følger med aktivet.
Ægtefæller kan endvidere bestemme at arv, gaver, forsikringssummer mv. skal være særeje.
Også trediemand kan bestemme om særeje (se nedenfor)

TREDIEMANDSBESTEMT SÆREJE OG FÆLLESEJE

Gavegiver og arvelader kan efter §28a træffe ”tilsvarende bestemmelser som efter §28”.
Heri ligger at der heller ikke kan træffes andre bestemmelser end efter §28.
Hvis fælleseje bestemmes af trediemand kan ægtefællerne ikke uden dennes samtykke ophæve
fællesejet ved ægtepagt.

Gaver – giver kan iflg. §28 a ved overdragelsen bestemme at gaven skal være særeje.. Der gælder
ingen formkrav, men særejebestemmelsen skal være udtrykkelig og endegyldig.
Gaver mellem ægtefæller bliver særeje ved ægtepagt, se også §30.
Arveforskud anses for gave. Arvelader kan i relation til den længstlevende ægtefælle bestemme
særeje, også af tvangsarv. I denne forbindelse er arvelader retligt trediemand.

Om pension og forsikring se. s. 157-58 i FR

Hvis det af trediemand er bestemt, at et aktiv er særeje kan ægtefællerne ikke ændre bestemmelsen i
strid med §28 b stk. 2 medmindre det fremgår af særejebestemmelsen, at det er en mulighed.
Trediemand kan frit stille betingelser for ændring af særejebestemmelsen og give andre mulighed
for at give samtykke til ændring, f.eks. egen ægtefælle eller advokat.
Enhver ændring kræver dog ægtepagt jf § 28 smh. med §28 b.

Særejeaktiver kan ikke gøres illusoriske ved ægtefællesalg, foræring af halvdel til ægtefælle mv.

En ikke gavegiver har ingen mulighed for at fastsætte vilkår for det aktiv der overdrages

PROBlemer med gavesalgstilfælde ”negotium mixtum cum donatione”:

Generel retstilstand iflg. Irene Nørgaard: Er gavemomentet på ca. 20% eller mere, vil dette
almindeligvis i sig selv være et så væsentligt gavemoment, at det overdragne aktiv er særeje,
såfremt overdrageren har bestemt særeje for hele ejendommen (aktivet?).
Hvis gavemomentet er relativt lille (måske under 10%), eller absolut lille, vil dette almindeligvis i
sig selv afskære trediemand fra at kunne bestemme særeje.
Er gavemomentet ingen af delene, og altså mellem 10 og 20% er det af betydning om
gavemomentet absolut set er betydeligt, hvordan overdragelsessummen berigtiges, og i hvilket
omfang der er usikkerhed om prisfastsættelsen af ejendommen. Ved et sådant gavemoment vil det
altså være relevant at se på de enkelte elementer i overdragelsen.

Særeje ved separation

Ægtefællernes ejerforhold som afgjort ved skifteretten består efter samlivs genoptagelse, og den
gamle formueordning genetableres mens separationens retsvirkninger bortfalder jf. ÆL § 30
Særeje ophører altså ikke.
Ophør af særeje
Særeje ved ægtepagt ophører ved skilsmisse, omstødelse og dødsfald. Trediemandsbestemt særeje
bortfalder ikke, og medtages i evt. nyt ægteskab som særeje.
Bestemmer en ægtepagt at arv og gave skal være fuldstændigt særeje gælder dette dog efter
dødsfald og tæller ikke med i det uskiftede bo, jf. AL § 23, stk. 1.
I flg. RVL § 28 b stk. 1 kan særeje ophøre under ægteskabet ved en særejeophørelsesægtepagt.
Særeje ophører naturligvis også hvis det er tidsbegrænset jf. § 28 stk. 2.
Særeje bestemt af trediemand kan ikke ophøre ved ægtepagt som beskrevet ovenfor

Bosondring jf. RVL § 38: formuefællesskabet ophører den dag ægtefællen indgiver begæringen til
skifteretten, såfremt denne tages til følge.
Hvad hver ægtefælle herefter erhverver sig er fuldstændigt særeje jf. RVL §42
Den ny formueordning kan laves om ved ægtepagt jf §28

Overgangsregler fra præ 1990 til post 1990 – se s. 165 – 167 i FR!

Formueordningernes præceptivitet
Formueordningerne der følger af §28 er præceptive, dvs. deres retsvirkninger kan ikke fraviges ved
aftale. De er ”pakkeløsninger” - tag eller lad ligge.

Formueretlige aftaler jf. §29 kan frit indgås, f.eks. afgivelse af fuldmagt, samtykke til salg af fast
ejendom (jf. i øvrigt RVL § 18). Det er også muligt at afstå sin boslod efter separationsdom er afsagt
– i dette tilfælde vedrører aftalen ikke ægteskabets formueordning. En sådan aftale kan laves forud
for en konkret, aktuel separation el. skilsmisse.

(U)GYLDIGHED – To jævnbyrdige, gyldige aftaler kan ved ugyldig kombination blive ugyldige
(se s. 170 FR, eksempel fra norsk ret)

To former for ugyldighed (”aftaletilvækst” på ægtepagten):

1) Tinglyst ægtepagt indeholder ugyldig aftale, og
2) Tinglyst lovlig ægtepagt med ulovlig formløs tillægsaftale

TILFÆLDE 1)
Ægtepagten indeholder en ikke-tilladt bestemmelse → den gyldige del af ægtepagten gælder
stadig (konkret vurdering nødvendig).
Eks. på typetilfælde med delvis ugyldighed:
E.A.) Omvendt tidsbegrænsning til fuldstændigt særeje → Skilsmissesæreje
E.B.) To eller flere klausuler er i samme ægtefælles favør, og nogle af dem er
ugyldige → delvis ugyldighed.
E.C.) En enkelt klausul implicerer at der kan tilflyde den favoriserede ægtefælle
fordele fra flere kilder, hvoraf nogle er ugyldige → delvis ugyldighed.
E.D.) ”Alt fremtidig erhvervet indbo skal være hustruens” (strid med RVL
§ 30 stk. 2) → kun delvis ugyldighed for hele ægtepagten.

Er der sammenhæng mellem den gyldige og den ugyldige del? → Én afgørelse

Er der tale om en noget-for-noget situation? → ??
Hvordan var situationen ved ægtepagtens indgåelse? → ??

Er der en reel mulighed for, at en ægtefælle ikke ville gå med til en bestemmelse/klausul hvis denne
havde vist, at den var ugyldig? → Hele ægtepagten eller de sammenhængende klausuler falder som
udgangspunkt.
En ugyldig bestemmelse kan også korrigeres til en gyldig – f.eks. ved ulovlig tidsbegrænsning.
Det kan tænkes at en ugyldig bestemmelse skulle bevirke, at der etableres særeje i videre omfang
end bestemt i den tinglyste ægtepagt. Det taler formkravene imod.

TILFÆLDE 2)
Ægtepagten er lovlig med en ulovlig tillægsaftale → er bestemmelserne A og B afhængige
af hinanden (interdependente), og kunne de derfor ligeså godt stå i samme dokument
(ægtepagten), er hele molevitten ugyldig pga. den nære sammenhæng.

Se eksemplet på s. 175 FR, ØLD af 20. juni 1989 (10. afd. 384/88)

Ugyldige aftaler kan vedståes

Hvis hverken ægtefællen eller dennes arvinger vil bestride aftalen, er den gyldig.
Skattemyndighedernes interesse i sagen kan næppe være beskyttet af reglerne om ugyldighed.