Kontrakter, lsre Internationale lsrekb (Kap. 5) 5.

.1 Internationale lsrekb I dansk international privatret er kontrakter om lb af lsre reguleret af Haagerlsrekonventionen + CISG Haager-lsrekonventionen = Traditionel lovvalgskonvention CISG = Faststter flles materielle regler for de kontraherende stater

5.2 Haager-lsrekonventionen Fra 1955 er ratificeret af 7 europiske lande + 1 afrikansk land DK gennemfrte konventionen i dansk ret ved brug af omskrivningsmetoden Der glder et universalitetsprincip under konventionen (lige som Romkonventionen) o Derfor skal den udpegende stats lov anvendes, selv om det ikke er loven i en kontraherende stat Romkonventionen viger i dansk ret for Haager-lsrekonventionen o Men kun i det omfang, der er fastsat srlige regler i Haager-lsrekonventionen o Romkonventionen fungerer derfor som en lovvalgsmssigt sikkerhedsnet eller som en residualkonvention Lsrelovvalgsloven omfatter bde internationale handelskb og civilkb o Parternes status er ude betydning for lovens anvendelse, hvad enten parterne er personer, virksomheder, offentlige myndigheder eller selskaber Anvendelsesomrde Lsrelovvalgsloven finder anvendelse p lsrekb af international karakter (jf. lovens 1, stk. 1) o Undtagen de lsrekb der er anfrt i lovens 1, stk. 2, litra a-d De enkelte lande er overladt til selv at definere, hvad der skal forsts ved et internationalt kb o Dette er ikke defineret i hverken Haager-lsrekonventionen eller lsrelovvalgsloven Et kb er internationalt, nr parterne ar forretningssted eller bopl i hver sit land o Kbet kan dog vre international, hvis det fx angr en vare, som ved kbets indgelse, befinder sig i et andet land, eller hvis leveringsstedet er i udlandet Lsrelovvalgsloven angr kun kb af fysiske lsregenstande IKKE: kb af fordringer, immaterielle rettigheder (know how, ophavsrettigheder, patenter), gas og elektricitet, samt fast ejendom og tilbehr o De kb, der ikke er omfattet af lsrelovvalgsloven, er i stedet omfattet af Romkonventionen Lsrelovvalgsloven udpeger den lov, der regulerer alle sprgsml vedrrende parternes indbyrdes retsforhold Partsautonomi Lsrelovvalgslovens 3, 1. pkt.: Parterne kan vedtage, at kbet skal vre undergivet et bestemt lands retsregler (dvs. et bestemt lands lov) o Der stilles ingen krav for det internationale kb om stedlig tilknytning til det valgte land o Der er heller ingen krav om, at den valgte lov skal vre loven i en kontraherende stat o Universalitetsprincippet glder sledes bde inden for lsrelovvalgsloven og Romkonventionen En lovvalgsaftale under lsrelovvalgsloven = Strk lovvalgsaftale

5.2.1 -

5.2.2 -

De regler, en lovvalgsaftale henviser til, er det pgldende lands materielle regler og ikke landets lovvalgsregler Lsrelovvalgsloven 3: Parterne kan kun vedtage, at t lands lovgivning skal anvendes o En opsplitning af aftalen, som Romkonventionen giver mulighed for (art. 3, stk. 1, 3. pkt.) er udelukket ved internationale kb o Der kan dog laves et prioriteret lovvalg af parterne, s loven i en anden stat end den valgte kan anvendes under visse nrmere beskrevne omstndigheder Lovvalgsaftalen Lovvalgsaftalen skal ske ved udtrykkelig bestemmelse eller utvetydigt fremg af aftalen Der stilles ingen krav om skriftlig aftale en mundtlig er alts principielt mulig Utvetydigt viser, at der er strenge krav mere end i Romkonventionen Der skal foreligge konkrete og tydelige forhold i aftalen, som viser, at parterne har haft anvendelse af loven i et bestemt land i tankerne En vrnetingsklausul eller en voldgiftsklausul er ikke i sig selv tilstrkkelig til at antage, at parterne stiltiende har vedtaget at anvende loven i det pgldende domstolsland, eller loven i det land, hvor voldgiften skal foreg Andre sprgsml om, hvorvidt der foreligger et gyldigt lovvalg, m afgres efter reglerne i det valgte land o Lovvalgsklausulen vil vre ugyldig, hvis den udpegede lov bedmmer den ugyldig o Kbeaftalens gyldighed bliver derefter bestemt iht. lsrelovvalgslovens 4 (???) Lovvalget i mangel af lovvalgsaftale Er der ikke indget en lovvalgsaftale, udpeges den gldende lov efter lsrelovvalgslovens 4 Den benytter faste tilknytningsfaktorer dvs. ikke formodningsregler Hovedreglen, 4, stk. 1: Kbet bedmmes efter reglerne i det land, hvor slgeren havde bopl eller forretningssted ved modtagelse Slgers bopl = Hans sdvanlige opholdssted Forretningssted = Fx hovedforretningsstedet eller filialen, der var modtager Messereglen = Bestemmelse, der anvendes nr slgeren modtager bestillingen i kbers land, hvorefter kbers boplslov anvendes o Hvis messen/udstillingen finder sted i et tredjeland, skal slgers lov anvendes Lovvalget for vareundersgelse Lsrelovvalgslovens 5 indeholder et srstatus om lovvalget for visse sprgsml ifm. varens undersgelse o Det omfatter IKKE sprgsmlene om: hvorvidt undersgelse skal finde sted og om dens omfang, om retsvirkningerne af, at der ikke foretages undersgelse, og om der skal reklameres, samt hvad retsvirkningerne af en undladt eller for sen reklamation er. Parterne kan udtrykkeligt aftale, efter hvilken lov de fire sprgsml skal bedmmes En lovvalgsaftale herom kan derfor ikke vre stiltiende, og det antages, at det ikke er tilstrkkeligt, at der i kbeaftalen er en udtrykkelig lovvalgsklausul, medmindre denne bestemmer, at den ogs skal glde for de forrige nvnte sprgsml Har parterne ikke indget en udtrykkelig lovvalgsaftale, skal de her nvnte sprgsml afgres efter reglerne i det land, hvor undersgelsen skal foretages. Ordre public

5.2.3 -

5.2.4 -

5.2.5 -

5.2.6

Lsrelovvalgslovens 6 indeholder en sdvanlig ordre public regel om ikke-anvendelse af en udenlandsk retsregel, der er uforenelig med grundlggende danske retsprincipper Ny Haager-lsrekonvention I 1985 blev der udarbejdet en ny lsrekonvention, der skal trde i stedet for 1955-konventionen Det ser p nuvrende tidspunkt ikke ud til, at den nye konvention vil vinde mere udbredt tilslutning end 1955-konventionen.

5.2.7 -

5.3 CISG Haager-lsrekonventionen regulerer kun lovvalget for aftaler om salg af lsre CISG indeholder derimod (ogs??) materielle regler om kbsaftalens indgelse og kbets retsvirkninger mellem parterne CISG blev gennemfrt i dansk ret ved inkorporeringsmetoden Ved fortolkning af konventionen er det ndvendigt at sammenholde den danske oversttelse med en eller flere autentiske tekster (den danske er egentlig kun en vejledning) CISG glder for lsre, hvad enten der er tale om handelskb eller civilkb o Den glder IKKE for forbrugerkb En stat kan erklrer, at den ikke vil vre bundet af CISG del II eller III De nordiske stater hvede deres forbehold mod CISG del II i 2011 med virkning fra den 1. februar 2013 o Ophvelsen glder kun fremadrettet dvs. for alle kontrakter indget fra d. 1. feb., 2013 Stater med nrt beslgtede regler om aftalers indgelse og om kb kan aftale, at konventionen ikke skal glde for kb indget mellem parter med forretningssted i disse stater o Dette glder fx i de nordiske stater Der er stadig behov for at foretage lovvalg p de retsomrder, som CISG ikke dkker, eller hvor der er huller i CISG o Der vil fx vre behov for at foretage et lovvalg, hvis en stat har taget forbehold over for CISG del II eller del III, eller ved nabostatsforbehold Lovvalgsreglerne

5.3.1 -