E n S o c i a l 2 015 - p l a n

- 1 0 9 g r u n d e t i l h å b f o r

radikale venstre
s å r b a r e o g u d s a t t e m e n n es k e r

Radikale.dk / Radikale.net 1
radikale venstre
E n S o c i a l 2 015 - p l a n f o r D a n m a r k
Radikale Venstre har
udarbejdet et forsl ag
t i l e n S o c i a l 2 015 - p l a n
for Danmark.
Den sociale 2015-plan sætter pejlemærker
for sårbare og udsatte mennesker i det velstå-
ende Danmark. Skiftende regeringer har med
rette sat økonomiske mål for samfundet, men
de har kun værdi, hvis den holdbare økonomi
også bruges til at prioritere dem med de
største behov.
Her tager Radikale Venstre fat.
Den Sociale 2015-plan består af en række
meget ambitiøse, men realistiske mål og
indsatsplaner. Tilsammen tegner de et billede
af et mere rummeligt Danmark. Et Danmark,
der tager hånd om sine sårbare og udsatte
børn, unge og voksne velvidende, at deres
virkelighed ofte er en kombination af både
sociale, sundhedsmæssige og personlige
problemer. Et Danmark, som har et mere
fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og
udsatte børn og unge. Et Danmark, som ikke
kasserer og parkerer mennesker, men i stedet
ser alle medborgere som ligeværdige.
Hvis det lykkes at nå målene, er der mange
positive effekter for hele samfundet. Alle børn
vil gøre deres folkeskole færdig. Flere unge vil
få en ungdomsuddannelse. Flere af dem, der i
dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil give
en hånd med, og færre vil ende på livsvarig
passiv forsørgelse. Der vil også være færre ofre
for kriminalitet, og vi vil have taget livtag med
den negative sociale arv. Og vores udviklings-
hæmmede medborgere vil have styrket deres
muligheder for at deltage i samfundslivet.
22
Men den Sociale 2015-plan er ikke bare et nernes faglighed og samarbejdet mellem de
langsigtet, sammenhængende socialpolitisk forskellige faggrupper.
udspil. Det er en tilgang til arbejdet med sam-
Den Sociale 2015-plan er et udtryk for, at
fundets sårbare og udsatte mennesker. Der er
Radikale Venstre ønsker mere perspektiv i
megen samfundsmæssig logik i at prioritere
socialpolitikken. Mange af de berørte menne-
de mennesker, der har størst behov for en
sker har brug for et langt sejt træk. Og børn
ekstra hånd. Det er den prioritering, der viser,
og unge har brug for, at deres rettigheder er i
hvilket samfund vi er.
fokus og har konsekvenser for den hjælp, de
Der er behov for større sammenhæng og får, så intet barn og ingen ung lades i stikken
helhed i indsatsen for de sårbare og ud- af de voksne, som de burde kunne have tillid
satte personer. I sundhedsvæsenet har man til.
i mange år talt om det sammenhængende
patientforløb. Den samme tankegang skal
overføres til det sociale område, hvor mange Radikale Venstres folketingsgruppe,
både er patienter og klienter, men først og august 2008
fremmest medborgere.
Det skal være en vidensbaseret indsats. Vi
ved i dag ganske meget om, hvad der virker
i den sociale indsats. Men vi kan stadig blive
klogere. Og vi kan frem for alt blive bedre til
at lade viden og faglighed styre indsatsen.
Den sociale innovation er et særkende i
Danmark. Den skal styrkes, så nye og måske
frivillige aktører får øgede muligheder for at
åbne døre til et aktivt samfundsliv for dem,
som ellers risikerede at blive ladt ude af fæl-
lesskabet.
Vi skal sikre fagligheden hos de medarbej-
dere, der har ansvaret for indsatsen. Og så
skal vi vise dem tillid og give dem rum til
at løse opgaven. Vi skal evne at skabe et
system, som altid sætter mennesket først. Det
skal ske med udgangspunkt i kommunernes
opgaveløsning, der vil være afhængig af
de kommunalpolitiske prioriteringer, institutio-
Indholdsfortegnelse

Side 4-5:

1. Udsatte børn: Giv barnet den chance, mor aldrig fik

Side 6-7:

2. Udsatte unge: En sårbar ungdom, uden ar på sjælen

Side 8-9:

3. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov

Side 10-11:

4. Voksne med psykiske problemer: Depression i lykkeland

Side 12-13:

5. Voksne på kanten af arbejdsmarkedet: En stoleleg for voksne

Side 14-15:

6. Bekæmp kriminalitet – ikke de kriminelle

Side 16:

109 grunde til håb for socialt udsatte i Danmark

Side 17-19:

Samlet forslagsliste 3
radikale venstre
1. G i v b a r n e t d e n c h a n c e , m o r a l d r i g f i k
F r e m m o d å r 2 015 v i l
Radikale Venstre
sikre, at:
·· alle børn får en folkeskoleuddannelse
·· alle udsatte børn får et tilbud om hjælp
med udgangspunkt i barnets behov
Målene kan lyde uambitiøse, men det er de
desværre ikke. I dag hjælpes børn nemlig
alt for sent, ofte først når skaden er sket. En
af konsekvenserne er, at en del af dem ikke
gennemfører folkeskolen, og derfor får meget
svært ved at klare sig senere i livet.
2015-målene sigter derfor mod, at Danmark
i 2015 kan leve op til FN’s børnekonventions
krav om, at barnet skal beskyttes og have den
omsorg, der skal til for at barnet trives. De i
alt 20 forslag, vi nu fremlægger, skal skabe
et fintmasket sikkerhedsnet under børnene.
Konkret vil de betyde, at vi i 2015 har langt
større viden om, hvordan vi kan hjælpe
børnene, ligesom forslagene giver sikkerhed
for, at børn som har behov for hjælp, vil blive
opdaget tidligere. Tre af forslagene præsente-
res her. Resten kan læses sidst i pjecen.
Opdag de udsatte børn:
f ly t s o c i a l r å d g i v e r n e
u d på s k o l e r n e
Hver anden folkeskolelærer kan huske et om-
sorgssvigtet barn, der havde behov for hjælp,
som han aldrig fik indberettet til kommunen.
Konsekvenserne er uoverstigelige for barnet.
Når socialrådgiveren ikke kender problemer-
4 ne, får moren nemlig ikke hjælp. For én mor
kan det betyde, at hun ikke kommer ud af sit
misbrug. For barnet betyder det, at han skal
leve med en mor, der ikke magter at få ham
i skole. Derfor skal samarbejdet mellem læ-
rerne og kommunens socialrådgivere styrkes.
Radikale Venstre foreslår derfor, at alle
folkeskoler får tilknyttet en socialrådgiver,
der rykker kontoret ind på skolen en gang
om ugen.
Sammen med skolepsykologen og skolens
lærere skal hun sørge for, at der er et godt
og smidigt samarbejde om de udsatte elever.
Samarbejdet skal både sikre en tidlig indsats,
og at lærerne får en klar fornemmelse af, at
kommunen gør noget, når de hører om et barn,
der har det dårligt. Vi ved, at det er det, der
skal til. På skoler, hvor samarbejdet fungerer, er
der nemlig langt færre elever, der dropper ud.
St yrk barnets
retssikkerhed
10. april 2008 blev en mand fra Møn idømt
fængsel. Han havde misbrugt sine børn
seksuelt. Men selvom kommunen kendte til
problemerne, skulle der gå fire lange år, før
der blev grebet ind. Historien melder ikke
noget om hvorfor. Måske nægtede foræl-
drene, at der var problemer? Måske var der
ikke ressourcer til at gå ind i sagen? Uanset
årsagen illustrerer sagen, hvordan vi dagligt
går på kompromis med vores børns retssik-
kerhed og vælger at se igennem fingre med
tydelige tegn på mistrivsel.
Sagen fra Møn må ikke gentage sig. For vi
ved, at en hurtig indsats kan gøre hele forskel-
len for et lille barn, der udsættes for vold eller
misbrug. Derfor skal børnenes retssikkerhed
styrkes markant.
Det betyder, at Radikale Venstre vil skærpe
kommunernes pligt til at undersøge et
barns forhold, når de har fået gentagne
henvendelser om mistrivsel.
Præcis som vi andre forventer, at politiet
prompte reagerer, hvis vi anmelder en vold-
tægt. Det betyder også, at vi vil gøre op med
forældrenes ret til blankt at afvise, at deres
børns forhold bliver tjekket. Den far, der har
udsat sit barn for vold, skal ikke også kunne
forhindre, at barnet modtager hjælp.
Kommunerne skal
l e v e o p t i l FN ’ s
børnekonvention
Alle er enige om, at udsatte børn skal hjælpes
så hurtigt som muligt. Alligevel ser virkelig-
heden helt anderledes ud. 9 ud af 10 af de
børn, der modtager hjælp fra kommunen, er
over syv år gamle. Og der er en klar tendens
til, at kommuner først hjælper børnene den
dag, problemerne har vokset sig så store, at
barnet sælger amfetamin i skolegården eller
begår indbrud i DagligBrugsen. De helt små
udsatte børn svigtes først af forældrene og
herefter af kommunerne.
De udsatte børn har ikke forældre, der kan
beskytte dem. Og de flytter ikke til en anden
kommune, hvis tilbudene ikke er gode nok.
Det er derfor, de er beskyttet af FN’s børne-
konvention og af loven. Det betyder også,
at kommunerne ikke må undlade at hjælpe
 FAKTA
·· 25 pct. af alle anbragte børn drop-
per ud af folkeskolen. Det viser en
stikprøve.
·· 3 ud af 4 anbragte børn har alle-
rede problemer i skolen i 1. klasse.
·· 600 børn går hverken i skole eller
bliver undervist hjemme.
·· 6.000 børn har langvarigt ulovligt
fravær fra folkeskolen.
·· 29.000 børn lever i familier, hvor
vold er en del af hverdagen.
·· Børn hjælpes for sent. Kun 10 pct.
af hjælpen går til børn under 6 år.
·· Siden 2001 er der anbragt 21 pct.
færre 0-6 årige.
·· Der anbringes flere og flere 15-17
årige.
·· Halvdelen af børn af psykisk syge
forældre, får selv sociale eller psyki-
ske problemer.
·· 6 ud af 10 lærere har undladt at
indberette et omsorgssvigtet barn.
et udsat barn pga. dårlig økonomi. Alligevel
tyder det på, at den måde, kommunernes
økonomi er skruet sammen på, kan føre til, at
kommunerne bevæger sig på kanten af både
loven og FN’s børnekonvention. Det skylder vi
de svigtede børn at lave om på.
Derfor foreslår Radikale Venstre, at der
indføres en kommunal budgetgaranti på
området for udsatte børn. Det betyder, at
staten refunderer kommunernes udgifter,
når de overstiger et aftalt niveau.
Case:
En dreng i 1. klasse på Sofiendalskolen i Faxe Kommune har
det ikke godt. Det er tydeligt for hans lærer Birgitte Sørensen.
Selv om hun har mange møder med moren, kan hun ikke
finde en løsning på drengens problemer.
Efter at have medvirket i Danmarks Lærerforening og Dansk
Socialrådgiver Forenings projekt “Hånd om Alle Børn” har
Faxe Kommune søsat særlige team, hvor kommunens lærere
og pædagoger hurtigt kan søge råd og vejledning hos en
række fagpersoner om, hvordan der skal tages hånd om de
enkelte elever.
»Det er en befrielse, at der endelig er et sted, hvor man kan
henvende sig, hvor der er kort til målet. Tidligere gik der ofte
et halvt år, før der skete noget, men nu er der mulighed for at
handle hurtigere«, siger Birgitte Sørensen.
Nu hvor skolen har fået hjælp fra teamet med fagpersoner,
får Birgitte Sørensen mulighed for at fremlægge sagen på et
møde. Fagpersonerne på mødet er velforberedte og har haft
mulighed for at læse sagens papirer.
»Man starter ikke fra Adam og Eva, og sammen får man
mulighed for på stedet at snakke sig frem til en løsning. Man
kan handle videre med det samme. Det er en fantastisk følel-
se. Jeg kan slet ikke få armene ned«, siger Birgitte Sørensen.
“Den her sag kunne sagtens have ventet nogle år. Men det
er meget bedre at gribe ind, før barnet bliver smidt ud af
skolen. Det gælder om at yde en tidlig indsats«, siger sagsbe-
handleren, socialformidler Lene Vedel Rasmussen.
Både læreren og sagsbehandleren er enige om, at netop
denne mor aldrig af sig selv ville henvende sig til kommunen.
»Jeg får meget ud af den faglige sparring. Vi får en fælles
forståelse. Det er meget nemmere for mig at have et møde
med moren, når Birgitte har gjort et godt forarbejde«, siger
Lene Vedel Rasmussen.
Birgitte Sørensen synes, det er lettere at arbejde med barnet i
klassen, når hun er sikker på, at der sker noget for at hjælpe
ham.
»Hvis man formulerede en bekymringsskrivelse til kommunen
tidligere, så tror jeg helt sikkert, at kommunen gjorde noget,
men jeg fik ingen tilbagemeldinger. Det her er meget bedre«.
Sammenskrevet fra en artikel i Fagbladet Folkeskolen, oktober
2007 5
radikale venstre
2 . E n s å r b a r u n g d o m , u d e n a r på s j æ l e n
F r e m m o d å r 2 015
vil Radikale Venstre:
·· halvere antallet af selvmord og selvmords-
forsøg blandt unge
·· arbejde for, at 95 pct. af en ungdomsår-
gang får en ungdomsuddannelse.
2015-målene skal sikre, at udsatte unge
får hjælp til at komme igennem en sårbar
ungdom. Får de ikke den nødvendige støtte,
ved vi nemlig, at mange af dem om 10 eller
20 år er i det psykiatriske system, på førtids-
pension eller i fængsel. Det kræver en massiv
indsats at nå målene, og derfor fremsætter
Radikale Venstre nu 16 forslag. Gennemføres
forslagene betyder det, at vi i 2015 ved
meget mere om, hvad der virker. Det betyder
også, at vi kan finde og hjælpe flere udsatte
unge, og at vi har et uddannelsessystem, som
giver plads til alle. Fire af forslagene præsen-
teres her. Resten kan læses sidst i pjecen.
Mest socialpolitik
f or pengene
Når lægen træder ind på operationsstuen,
kan hun læne sig op af resultater fra tusindvis
af årlige forsøg. Socialrådgiveren, der skal
vejlede og hjælpe de allermest udsatte unge,
er derimod overladt til sund fornuft, formodnin-
ger og politisk indblanding. Selvom vi bruger
mere end 14 mia. kr. på indsatsen for udsatte
borgere om året, ved vi nemlig ikke ret meget
om, hvad der virker. Det skal der laves om
på, hvis vi skal nå de sociale 2015-mål.
6
Et af Radikale Venstres forslag er derfor, at
der sættes penge af til praksisforskning på
professionshøjskolerne.
Det er nemlig på professionshøjskolerne,
at fremtidens socialrådgivere, skolelærere,
pædagoger og sygeplejersker uddanner sig.
Praksisforskerne skal ud på skolerne, på so-
cialkontorerne og uddannelsesinstitutionerne
for at undersøge, hvad der virker. Praksisfor-
skerne skal f.eks. kunne vise lærerne, hvordan
de bliver bedre til at få øje på elever med
spiseforstyrrelser. Samtidig skal de undervise
de studerende, der kan tage den nye viden
med sig ud i deres fremtidige arbejde. Vi
kalder det viden, der virker.
B e n z i n på
psykiatribussen
I teenageårene går de fleste i gang med
en ungdomsuddannelse. Man kysser frøer,
får kærester, og opbygger tætte venskaber.
Det er her, man gør sig vigtige erfaringer
for resten af livet. Men for nogle sætter en
psykisk sygdom en brat stopper for det liv.
Det er nemlig også i teenageårene, at mange
psykiske lidelser udvikler sig. En ung, der får
en alvorlig psykisk lidelse, risikerer samtidig
at miste kontakten til uddannelsessystemet og
til venner og familie. Derfor kan en psykisk
lidelse være starten på en social nedtur, som i
sidste ende kan medføre en førtidspension.
Rigtig mange psykiske lidelser kan faktisk be-
handles, og der er endda rigtig gode udsigter,
hvis lidelsen opdages hurtigt. Derfor stiller Radi-
kale Venstre nu en række forslag, der betyder,
at vi kan opdage de unge, før lidelsen bliver
så alvorlig, at de dropper ud af skolen.
Psykiatribussen er et af de tiltag.
Konkret foreslår vi, at alle landets 8. klas-
ser får besøg af en psykiatribus, der er et
undervisningslokale på hjul. I psykiatri-
bussen taler professionelle psykologer
og psykiatere med eleverne om psykiske
lidelser, om symptomer og behandlingsmu-
ligheder.
Ordningen skal være med til at nedbryde
tabuer og få de unge til at søge hjælp.
Pæ d a g o g i k s k a l
få d e u n g e g e n n e m
uddannel sen
Færre unge tager en ungdomsuddannelse
end for bare fem år siden. Faktisk er det hver
femte unge, der står af inden ungdomsuddan-
nelsen er gennemført. Vi ved, at de, der ikke
får en uddannelse, har svært ved at klare sig
på arbejdsmarkedet. Så svært, at de har tre
gange så stor risiko for at ende med en før-
tidspension som dem med en videregående
uddannelse. Der er med andre ord rigtig
gode grunde til at investere i ungdomsuddan-
nelserne.
Hvis vi skal nå 2015-målet om, at 95 pct. af
en ungdomsårgang skal tage en ungdomsud-
dannelse, skal uddannelserne også kunne
rumme de sårbare elever. Det er elever, der
har behov for ekstra tid og hjælp.
Derfor foreslår Radikale Venstre, at alle ung-
domsuddannelser får tilknyttet en psykolog,
 FAKTA
·· 1 ud af 5 får aldrig en ungdomsud-
dannelse.
·· Andelen af unge, der ikke får en
ungdomsuddannelse, er steget siden
2000.
·· Antallet af selvmordsforsøg er
tredoblet blandt 15-19-årige siden
1990.
·· Hver tiende unge kvinde udsættes
hvert år for partnervold.
·· Mellem en og to elever i hver
8. klasse føler sig næsten altid
ensomme.
·· Hver tiende unge har skadet sig selv.
der kan hjælpe de unge der har behov for
det.
På erhvervsuddannelserne, hvor man bl.a.
kan uddanne sig til frisør, buschauffør eller
murer, er der dog en særlig udfordring. Ud-
dannelserne skal nemlig både kunne rumme
unge med en studentereksamen og unge, der
har så store personlige problemer, at de ikke
kan huske, hvad der skete i går. Hvis de skal
fastholdes, kræver det stærke pædagogiske
kompetencer. Derfor er det uholdbart, at
mange erhvervsskolelærere ikke har nogen
form for pædagogisk uddannelse.
For at rette op på det, foreslår Radikale
Venstre, at ingen erhvervsskolelærere kan
fastansættes uden relevant pædagogisk
uddannelse.
Case:
PsykiatriFonden har gode erfaringer med
psykiatribussen:
”Jeg synes, det var rigtig spændende og jeg
lærte super meget, og jeg håber aldrig, at
jeg selv får en psykisk sygdom. Men hvis jeg
gør, ved jeg hvor jeg kan få hjælp,” undervist
pige, 15 år, 9. klasse.
”Min mor er psykisk syg, og derfor var jeg
glad for, at I kom. Godt gået!”, undervist
dreng, 15 år, 9. klasse.
”Det var rigtig spændende og lærerigt! Jeg
vil kraftigt anbefale det! Jeg har lært meget!”
undervist pige, 14 år, 7. klasse.
”Hvis psyken var et fag i skolen, tror jeg
næppe, vi ville ha’ så mange problemer med
for eksempel mobning,” undervist dreng, 15
år, 9. klasse.
”Jeg har fået svar på en masse spørgsmål,
som jeg har rendt rundt med,” undervist pige,
15 år, 9. klasse.
”Jeg synes, det var rigtig godt. Og det blev
lavet på en sjov måde, hvor unge bedre kan
følge med,” undervist pige, 15 år, 9. klasse.
”Det er vigtigt at vide noget om disse ting,
for der er mange fordomme om at være
psykisk syg. F.eks. har jeg en i familien, som
er psykisk syg og opfører sig anderledes end
andre, og hvis jeg siger, at han er psykisk
syg, tror de også, at jeg er,” undervist pige,
14 år, 8. klasse.
7
radikale venstre
3 . U d v i k l i n g s h æ m m e d e o g
m e n n es k e r m e d s æ r l i g e b e h o v
F r e m m o d 2 015 v i l
Radikale Venstre
sikre, at:
·· Psykisk udviklingshæmmede og andre
personer med særlige behov får bedre
muligheder for at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre borgere.
Psykisk udviklingshæmmede skal have mulig-
heder for at træne og udvikle deres kompe-
tencer til større selvhjulpenhed, og de skal
have flere muligheder på arbejdsmarkedet.
Vi kan se, hvordan det kan lykkes alle unge
at udvikle og træne deres kompetencer, så
de kan klare meget mere i hverdagen - både
egentlig uddannelse, der er tilrettelagt efter
målgruppen, og hvordan de efterfølgende
kan deltage på et arbejdsmarked under su-
pervision og med tilstrækkelig hensyn til deres
særlige behov. Det er godt både for de unge
mennesker og for samfundet. Tre af forsla-
gene præsenteres her. De øvrige 13 forslag
kan læses sidst i pjecen.
Reelle tilbud om ud-
dannel se og træning
Radikale Venstre vil arbejde for reelle tilbud
om uddannelse og træning med henblik på
så meget selvhjulpenhed som muligt.
Der har været mange sager i medierne om
vilkårene i nogle bofællesskaber for psykisk
udviklingshæmmede voksne. Der tegner sig et
billede af nogle meget sårbare beboere som
er helt afhængige af de medarbejdere, der
8
skal løfte en meget stor opgave. Men de har
også brug for at blive trænet i selvhjulpenhed.
Og vi kender også andre bofællesskaber og
andre aktiviteter i form af fx klubber, forenin-
ger og efterskoler, hvor børn, unge og voksne
med særlige behov har opøvet stor selvhjul-
penhed og har tilegnet sig erhvervskompeten-
cer, så de i det store og hele kan klare sig på
arbejdsmarkedet.
Det viser den store spredning, der er
blandt psykisk udviklingshæmmede og perso-
ner med særlige behov. Men fælles er det, at
de som alle andre i samfundet har afgørende
glæde af uddannelse og træning. Alle kan
udvikle kompetencer livet igennem. Og her er
det særligt sårbare og udsatte børn og unge
og voksne, der har brug for fællesskabets
særlige håndsrækning.
Derfor skal det sikres, at der er de relevan-
te undervisningstilbud og træningsmulig-
heder i at bo selvstændigt og forvalte sit liv
og sin dagligdag.  
 
Bredere adgang til
arbejdsmarkedet
Vi vil arbejde med det sigte, at også udvik-
lingshæmmede og personer med særlige
behov får bedre adgang til arbejdsmarkedet
med den støtte, der kan være nødvendig
i den konkrete situation. Rigtig mange virk-
somheder er åbne over for at ansætte med-
arbejdere, der har brug for særlige hensyn
og hjælp til at komme ind i en jobfunktion.
Nogle virksomheder tilrettelægger arbejdet i
en afdeling, så udviklingshæmmede kan løfte
relevante arbejdsopgaver for virksomheden.
Men mange virksomheder er tøvende eller
ved måske ikke så meget om de muligheder,
der er for at give flere mennesker en mulighed
for at begå sig på arbejdsmarkedet.
Radikale Venstre vil sætte ind også i den
offentlige sektor, for at mere viden og
gode eksempler kan fremme et rummeligt
arbejdsmarked til glæde for alle.
Socio-økonomiske
virksomheder
Endvidere vil vi arbejde for, at der etable-
res nye servicefunktioner i lokalsamfundet.
Det kræver måske lidt fantasi at få øje på
mulighederne, og vi vil støtte modellen med
socio-økonomiske virksomheder, der skal være
selvbærende. Der er flere eksempler på, at
vandrehjem og campingpladser kan drives
af udviklingshæmmede og af personer med
særlige behov. Det gælder også cafeer,
værksteder og forretninger med brugskunst,
cykelværksteder og -forretninger, gartnerier,
køkkener på institutioner og mange andre
foretagender. Det kan ske på rene markeds-
mæssige vilkår, og det kan ske på nogle
særlige vilkår, der ikke i sig selv er profitska-
bende, men som giver muligheder for flere
mennesker i et relevant arbejdsfællesskab i et
rummeligt samfund.
Derfor støtter Radikale Venstre udviklin-
gen af socio-økonomiske virksomheder.
FAKTA
Der skønnes at være 36.000 udvik-
lingshæmmede på landsplan. Der kan
være store forskelle på de individuelle
muligheder for at klare sig i hverdagen
med mere eller mindre støtte:
·· 5.500 under 15 år bor hos foræl-
drene.
·· 3.300 over 14 år bor hos foræl-
drene.
·· 5.500 voksne bor i kommunale
bofællesskaber.
·· 6.500 voksne bor i de tidligere
amters botilbud.
·· 500 børn bor i tilbud uden for
hjemmet.
Det angiver, at en stor andel af udvik-
lingshæmmede har brug for megen
støtte.  ung søgte han det daværende amt om
Case:
Peter har særlige behov for støtte. Han er nu
snart 30 år. Hans skolegang var ret man-
gelfuld, selv om han fik specialundervisning.
Han kunne slet ikke følge en undervisning,
der svarede til hans alder. Det var svært
for Peter at finde sin rette hylde, så han røg
ud i småkriminalitet og lod sig lokke på gale
veje. Så blev hans familie opmærksom på
Praktisk Medhjælper Uddannelse (PMU) i
Sindal. Her var der voksne rollemodeller,
der med krav og rimelige forventninger fik
tilrettelagt et praktisk uddannelsesforløb, hvor
Peter kunne opleve sejre. Han tog efter nogle
år kørekort og kan nu hente og bringe f.eks.
gæster til PMU. Peter kører lige så godt som
en ministerchauffør. Og han ved, hvad han
skal holde sig fra af skidt.
Morten er udviklingshæmmet og har fået
sin skolegang i en specialklasse. Som
at komme til TV-Glad på Nørrebro. Her
lærte han at interviewe gæster og at be-
tjene kameraet og den øvrige teknik i et
studie.
Og så er der de unge mennesker, der har
lært at arbejde i et køkken. De betjener
gæsterne på caféen på Lyngby-Tår-
bæk Bibliotek under supervision
af en medarbejder. Og i Sin-
dal har en stor fond doneret
et helt nyt køkken, hvor de
unge lærer madkunst, sund
kost og hygiejne og meget
mere. Nu passer de cafeen
på det nye bibliotek i Hjør-
ring.
9
radikale venstre
4 . De p r ess i o n i ly k k e l a n d
Radikale Venstre
vil arbejde for, at
v i i n d e n 2 015 :
·· Sikrer, at psykisk syge får hjælp, præcis
som borgere med fysiske lidelser får det.
·· Halverer antallet af borgere, der tvinges
ud i hjemløshed.
Rigtigt mange rammes hvert år af en psykisk
sygdom. Borgere, der rammes af en psykisk
lidelse, får alt for tit sociale problemer med
i købet. Det kan være i form af et misbrug,
ledighed, hjemløshed og manglende kontakt
til familie og venner. Hvis vi inden 2015 kan
sikre, at borgere med psykiske lidelser får
behandling eller støtte til at leve med deres
sygdom, har vi derfor nået et meget vigtigt
socialpolitisk mål.
Radikale Venstres strategi rummer forslag, der
vil betyde, at lægerne bliver endnu bedre til
at behandle psykiske lidelser, at psykisk syge
borgere får ret til behandling, og at borgere,
der ikke kan behandles, lærer at leve med
deres psykiske lidelse uden at få sociale pro-
blemer. Tre af forslagene præsenteres her. De
øvrige 10 forslag kan læses sidst i pjecen.
Skizofreni skal
før åreknuder
Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, er i
høj risiko for også at miste deres arbejde. De
ender typisk med lange sygefraværsperioder el-
ler en førtidspension. Men rigtigt mange af dem
kunne have bevaret deres tilknytning til arbejds-
10
markedet og det omkringliggende samfund,
hvis de havde fået den rigtige behandling.
Den psykiske lidelse havde med andre ord ikke
behøvet at medføre sociale problemer. Derfor
fremlægger Radikale Venstre en række forslag,
der skal sikre, at fysiske og psykiske lidelser
sidestilles i behandlingssystemet.
Paradoksalt nok er der i dag behandlingsga-
ranti for alle fysiske lidelser – store som små.
Men ikke for selv de mest alvorlige psykiske
lidelser. Behandlingsgarantien betyder i prak-
sis, at manden med den nedgroede tånegl,
får behandling før kvinden med skizofreni.
Han er nemlig omfattet af en behandlings-
garanti, og det er hun ikke. Selvom hendes
risiko for alvorlige psykiske og sociale følger
er markant større.
Det er grunden til, at Radikale Venstre
foreslår, at patienter med de alvorligste li-
delser får en garanti for at komme hurtigst
i behandling.
Målet er, at alle alvorligt syge patienter, også
dem med en psykisk lidelse, får den behand-
ling, de har behov for.
D e p r i m e r e d e på
skolebænken
Hver femte af os bliver på et eller andet
tidspunkt i livet ramt af en depression.
Sygdommen kan være dødelig, og er årsag
til mere end halvdelen af alle selvmord. Det
er samtidig en sygdom, der kan medføre
store sociale problemer f.eks. udstødelse fra
arbejdsmarkedet og opløsning af familien.
Heldigvis kan mange lære at leve med lidel-
sen og forhindre, at den får helt så alvorlige
konsekvenser. Men de fleste har behov for
hjælp, hvis det skal lykkes. Et af de tiltag,
der med stor succes har hjulpet let til moderat
deprimerede, er de såkaldte depressionssko-
ler. I depressionsskolen kommer den deprime-
rede på skolebænken og lærer sin lidelse at
kende. Det kan hjælpe ham til at forebygge
tilbagefald. Resultaterne er imponerende. Del-
tagerne får mindsket deres symptomer med
op til 50% i løbet af bare fem skoledage, og
mange fastholder deres arbejde.
Derfor foreslår Radikale Venstre, at der
oprettes depressionsskoler i kommunerne.
Skæve boliger og
s o c i a l e v i c e væ r t e r
Mere end 5.000 mennesker er hjemløse.
Radikale Venstre vil den ufrivillige hjemløshed
til livs. Hver tredje af de hjemløse er psykisk
syg, og 3 ud af 4 hjemløse er misbrugere.
Det er ikke problemer, der løses med et tag
over hovedet, men det hjælper!
Hvis hjemsløse skal have en chance for at
slippe ud af deres misbrug eller psykiske
lidelse, skal de have et sted at bo, hvor
sociale viceværter kan hjælpe dem med at
trives.
Kommunerne har i snart 10 år kunnet få støtte
til at opføre såkaldt skæve boliger. Men i
en tid, hvor alle andre bygger samtaleba-
deværelser og udekøkkener, bliver der kun
opført 30 skæve boliger om året. Fortsætter
det med den hastighed, har vi først boliger
til alle hjemløse om rundt regnet 150 år. Det
 FAKTA
·· Depression kan være en livstruende
sygdom. 60 pct. af alle selvmordsof-
re har en depression.
·· 7 ud af 10 hjemløse er misbru-
gere, og hver tredje har en psykisk
sygdom.
·· Der er mere end 5.000 hjemløse i
Danmark.
·· Hvert år bliver mere end 2.500
mennesker sat ud af deres lejlighed.
Hver fjerde ender som hjemløs.
·· Der er 20.000 skizofrene i Dan-
mark. 2.000 af dem vil ende med
at begå selvmord.
·· Halvdelen af alle skizofrene er også
misbrugere.
kræver altså politisk handling nu, hvis vi inden
2015 skal kunne tilbyde anstændige vilkår for
landets hjemløse.
Derfor opfordrer Radikale Venstre regerin-
gen til at indkalde kommunerne til forplig-
tende drøftelser, der skal sikre, at der står
1.500 nye skæve boliger klar inden 2015.
Case:
I Rudersdal Kommune
er psykiske lidelser den
væsentligste årsag til
sygemeldinger. Derfor har det
lokale beskæftigelsesråd i samarbejde
med PsykiatriFonden oprettet en Depressions-
skole for voksne.
På Depressionsskolen får deltagerne basal viden
om depression og helt konkret viden om, hvordan de
kan tackle deres symptomer. Samtidig får deltagerne
værktøjer, der hjælper dem til at beholde arbejdet eller
hurtigere komme tilbage i arbejde igen.
Deltagerne på Depressionsskolen i Rudersdal Kommune:
”Jeg har fået mange ”aha”-oplevelser undervejs og har
derved bedre forståelse for symptomerne, og så jeg kan
reagere noget før.”
”Man får oplysninger om, hvordan man skal forholde
sig til livet på arbejdsmarkedet, når man kommer i ar-
bejde igen. Man føler, at man kan få hjælp, og så kan
man godt håndtere at arbejde.”
”Jeg har været meget glad for at deltage i kurset. Det
var rart at møde ligesindede og at få så mange hand-
lingsorienterede redskaber til at håndtere fremtiden.”
”Jeg kan arbejde mere koncentreret uden at blive
afbrudt af mine egne ”dumme tanker”.”
”Jeg stopper op, når jeg bliver stresset, og øver mig i
det jeg skal gøre for at være i nuet.”
”Jeg er blevet bedre til at træde et skridt tilbage og sige
fra, men føler alligevel, at jeg overkommer mere.”
Fra PsykiatriFonden og den samlende evaluering af Den
arbejdsmarkedsorienterede Depressionsskole, februar
2008, Rudersdal Kommune.
11
radikale venstre
5 . A r b e j d s m a r k e d e t
– en st oleleg f or vok sne
I 2 015 s k a l d e r væ r e :
·· 1.500 færre mennesker, der får behov for
at få tilkendt en førtidspension
·· 20 pct. færre kontanthjælpsmodtagere,
der har andre problemer end ledighed.
·· Mindre end 10 pct. forskel mellem dan-
skere og nydanskeres erhvervsfrekvens.
Det svarer til en halvering.
Mere end hver tiende dansker har ikke et
arbejde. De er enten for syge eller mangler
kvalifikationerne. Det samme gælder for mere
end 4 ud af 10 indvandrere fra ikke vestlige
lande. Med de tre 2015-mål, sætter vi kursen
mod et arbejdsmarked med bedre plads til
mennesker med forskellige udfordringer.
Hvis målene skal nås skal førtidspensions-
systemet reformeres, og socialrådgiverne skal
have mulighed for at tilbyde en hjælp, der er
tilpasset den enkelte, og indsatsen skal være
langt mere opsøgende. Derfor fremlægger
Radikale Venstre nu 17 forslag, der tilsammen
vil sikre, at vi når målene. Tre af dem kan du
læse mere om her. De øvrige kan du se sidst
i pjecen.
Ny førtidspension:
Ingen skal opgives
Hvert år får 14.000 mennesker tilkendt en
førtidspension. 1.400 er under 30 år. De
kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet.
Psykisk sygdom er årsag til halvdelen af de
nye førtidspensioner, selvom vi ved, at rigtigt
mange psykiske lidelser kan behandles. En
12
førtidspension er hverken lykken for borgeren
eller samfundet. De fleste af os vil gerne føle,
at vi gør nytte. Og det kan være svært at
bygge nye netværk op uden for arbejdsmar-
kedet, særligt med en sårbar psyke. Derfor
skal langt færre skubbes ud i en førtidspen-
sion i 2015.
For at forebygge unødig førtidspensio-
nering, foreslår Radikale Venstre, at der
indføres en ny rehabiliteringsydelse.
Ideen er at give borgere, der kæmper
med en psykisk lidelse, ro til at komme sig.
Ydelsen er i modsætning til førtidspensionen
tidsbegrænset, og borgeren skal modtage
behandling. Når borgeren har modtaget
ydelsen i 3 år, skal kommunen vurdere, om
der er behov for et nyt behandlingsforløb.
Kun hvis al væsentlig tvivl, om at borgeren
aldrig kommer sig, er væk, kan han eller hun
tilkendes en permanent førtidspension.
Den sociale lods
forhøjer oddsene
En borger med en psykisk sygdom og et
alkoholmisbrug får hurtigt fire forskellige
sagsbehandlere. En skal hjælpe hende i
arbejde, en skal udbetale kontanthjælp, en
finder behandling og en tager sig af hendes
børns situation. Hun bliver derfor hele tiden
sendt rundt i systemet, og det er ekstremt stres-
sende. Særligt for den skrøbelige borger, der
i forvejen mangler tillid til systemet. For nogle
betyder det, at psykiske symptomer forværres,
for andre, at de giver op og derfor mister
kontanthjælp og bolig.
Hvis de udsatte borgere skal nærme sig
arbejdsmarkedet skal de have tilknyttet en
fast kontaktperson.
Man kunne kalde det en social lods. Lodsen
skal følge borgeren rundt i systemet, sikre at
hun kommer til møderne, og kontakte hende
hvis ingen hører fra hende. På den måde
kan lodsen være med til at skabe et tiltrængt
sikkerhedsnet under den udsatte borger.
Borgeren møder samtidig et menneske, der
bekymrer sig om hende og tror på hendes
chancer. Hvis hun skal tilbage på arbejdsmar-
kedet, er det en social lods, der skal til.
F ly t j o b c e n t r e n e
ind i ghettoerne og
b e b o e r n e u d på
arbejdsmarkedet
Et af 2015-målene er, at forskellen mellem
danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens
skal halveres. Her står jobcentrene over for en
kæmpe udfordring. For selvom der måske kun
er en enkelt kilometer fra ghettoen til jobcente-
ret, nærmer den mentale afstand sig uendelig.
For jobcenteret er måske det sidste sted, en
førstegenerationsindvandrer, der ikke har fået
velfærdsstaten ind med modermælken, leder
efter arbejde. I ghettoen er arbejde noget man
får gennem nogen, man kender. Og hvis man
ikke lige kender nogen, ja så får man ikke et
arbejde. Derfor fastholdes etniske minoriteter
på kontanthjælp alt, alt for længe.
Hvis vi skal nå målet om at halvere forskellen
mellem danskeres og nydanskeres erhvervs-
frekvens, skal afstanden mellem ghetto og
jobcenter fjernes.
 FAKTA
·· 1 ud af 10 i den arbejdsdygtige
alder er dømt ude. De er på syge-
dagpenge, førtidspension eller er
ikke arbejdsmarkedsparate kontant-
hjælpsmodtagere.
·· 1 ud af 4 indvandrere fra ikke-
vestlige lande står uden for arbejds-
styrken.
·· 80 pct. af depressioner kan behand-
les, og mange psykiske lidelser er
ikke permanente. Alligevel får hver
anden nye førtidspensionist pension
på baggrund af en psykisk lidelse.
·· I 2006 fik 1.400 personer under
30 år tilkendt førtidspension.
·· 150.000 mennesker er hver dag
fraværende pga. sygdom.
·· En tredjedel af det samlede sygefra-
vær skyldes psykiske lidelser.
Derfor foreslår Radikale Venstre, at jobcen-
trene flytter ind i ghettoerne.
Gennem en opsøgende indsats skal medar-
bejderne skabe et tillidsforhold til beboerne
og hjælpe dem i arbejde. Samtidig skal de
stå klar med hjælp til praktiske problemer,
der forhindrer beboeren i at få et arbejde.
Det kan være en enlig kvinde, der har behov
for en vuggestueplads, eller en handicappet
mand, der har behov for hjælpemidler. De
mange hjemmegående kvinder, der i dag
ikke har ret til uddannelse og jobtræning, skal
også opsøges med tilbud, der kan bringe
dem i arbejde. På den måde vil de mobile
jobcentre også være med til at bane vejen for
større ligestilling i ghettoerne.
Case:
I Slagelse har man allerede høstet værdifulde erfaringer med at flytte jobcentrene ind i ghetto-
erne. Jobcenter Slagelse flyttede sidste år en jobenhed ud i en lejlighed på Jacob Dampesvej i
Slagelse Nordby.
Jobenhedens opgave er at opsøge borgere med udenlandsk baggrund, som har været på
kontanthjælp i lang tid, for at hjælpe dem i arbejde. Formålet er at bryde den livsstil, at man ikke
behøver at arbejde, men kan sove længe og mødes om formiddagen eller bruge dagen på at
passe hjem og børn.
Aysha er en af de første borgere, som holdet har hjulpet i arbejde. Hun er 38 år og fra Tyrkiet
og har netop fået fast arbejde med rengøring. Hun er glad for det og vellidt på sit arbejde. Hun
er dog endnu ikke på fuld tid, for hun har aldrig før haft et job i de mere end ti år, hun har boet
i Danmark.
Og det kan lade sig gøre. Aysha er ikke den eneste, der har fået fast arbejde. Jobenheden på
Jacob Dampes vej begyndte i august med 20 borgere. Af dem er fire kommet i arbejde og to er
ude af kontanthjælp på anden måde. En stor del af de øvrige er på vej. Men de skal hjælpes.
”I den arbejdskultur, de kommer fra, er det ikke almindeligt, at man selv går ud og opsøger
arbejde. Der skal man hjælpes ind af nogen, man kender. Og det er det, vi gør,” siger Henrik
Christensen, der er daglig leder af projektet.
Og de får det bedre. Da medarbejderne på Jacob Dampe-
svej mødte Aysha første gang for et halvt år siden, var hun
psykisk ude af balance og brød hele tiden i gråd. Hun
fik hjælp af en psykolog og kom i arbejdspraktik. Nu
har hun arbejde og er glad og tror på sig selv.
”Vi skaffer arbejdskraft, men det er kun den ene del. Vi
skaber også gladere mennesker og
vi skaber gode rollemodeller for
børn og for naboer, så vi kan
bryde den negative ghetto-
habitus,” siger Niels Hilker,
integrationskoordinator i
Jobcenter Slagelse.
- Initiativet i Slagelse er en
del af det fælles DA-, KL-
og LO-projekt Virksom-
hedsrettet Integration
Projekt 2. www.vip2.dk
13
radikale venstre
6 . Be k æ m p k r i m i n a l i t e t
– ikke de kriminelle
I n d e n å r 2 015 s k a l v i :
·· halvere tilbagefaldet til kriminalitet
·· sikre, at 4 ud af 5 af de indsatte er i gang
med en uddannelse, og at 3 ud af 4 er i
arbejde to år efter løsladelsen
·· sørge for, at alle børn af indsatte kan be-
vare en jævnlig kontakt med den indsatte
far eller mor
Det er ambitiøse, men også realistiske mål-
sætninger. Skal vi nå dem, kræver det mod
til at gå helt nye veje. Vi skal vide mere om
straf og turde afprøve alternative strafformer,
vi skal satse på reintegration og på, at de
indsattes børn skal have langt bedre forhold.
Men så er der til gengæld også masser af
gulerødder. Tænk, hvis vi i 2015 kan sikre,
at 3.500 færre borgere udsættes for grov
kriminalitet? Og tænk, hvis børn i 2015 ikke
længere bliver straffet for deres forældres
forbrydelser?
Radikale Venstre fremlægger 27 forslag,
der tilsammen skal sikre, at vi når disse mål
i 2015. Den fulde liste kan ses bagerst i
pjecen, men her vil vi gerne fremhæve tre.
Uddan fængsel sfunk ti-
onærerne s amme s ted
som socialrådgiverne
Står det til Radikale Venstre skal viden om
straf og reintegration bane vejen for, at vi får
færre gengangere i de danske fængsler. Hvis
både Folketinget og Kriminalforsorgen base-
rer indsatsen på nationale og internationale
14
forskningsresultater kan et fængselsophold
nemlig hjælpe den indsatte til at leve et liv
uden kriminalitet og mindske antallet af ofre.
Fængselsfunktionærerne, der har den dag-
lige kontakt med de indsatte, skal spille en
hovedrolle. Men i dag, hvor uddannelsen til
fængselsfunktionær primært består i side-
mandsoplæring, har de ganske simpelt ikke
den nødvendige viden og de relevante kvali-
fikationer. Samtidig bedømmes de uddannel-
sessøgende af deres ældre kollegaer, hvilket
skaber meget uhensigtsmæssige hierarkier i
fængslerne, der ikke fremmer fagligheden.
På den baggrund foreslår Radikale Ven-
stre, at uddannelsen omlægges. Fremover
skal fængselsfunktionærer sammen med
socialrådgiverne uddannes på professions-
højskolerne.
Arbejdet er nemlig først og fremmest en
kæmpe socialpolitisk udfordring, og den op-
gave kræver viden og engagement. En mere
åben uddannelse vil ikke blot kunne give dem
disse redskaber, den vil også gøre det lettere
at tiltrække engagerede medarbejdere, fordi
den giver fængselsfunktionærerne alternative
karrieremuligheder.
V i s k s t r a f f e at t e s t e r n e
rene når børnene bliver ældre har de tre gange
Når en indsat løslades, bør vi gøre alt, hvad
vi kan for at sikre, at han hurtigt får en bolig,
tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer
i uddannelse. Vi ved nemlig, at det kan for-
hindre, at han begår ny kriminalitet. Alligevel
gøres der stort set intet, og resultatet er, at
50 pct. af de unge, der har siddet mere end
6 måneder i fængsel, ikke er i arbejde 5 år
efter løsladelsen.
Meget skal ændres, men vi kunne tage et
vigtigt skridt ved bare at viske straffeatte-
sterne rene efter 1 år.
Arbejdsgiverne er nemlig blevet mere
tilbageholdne med at ansætte personer, der
tidligere har begået kriminalitet. Straffeat-
testerne medvirker dermed til at marginalisere
tidligere kriminelle og til at fastholde dem i
kriminalitet. I sidste ende betyder det, at flere
bliver ofre for kriminalitet. Forslaget gælder
ikke de såkaldte børneattester, der bl.a. sikrer,
at tidligere pædofilidømte ikke får arbejde i
en børnehave, ligesom politiet fortsat vil have
adgang til oplysninger om tidligere domme.
L ad enlige f orsør gere
afsone med elek tr onisk
f odl ænke
Når dommen er afsagt, er det ikke den
kriminelle, der har fået den hårdeste straf. Det
er hans eller hendes børn. Det svigt, et barn
oplever, når forældrene kommer i fængsel,
har vidtrækkende konsekvenser. Barnet vil ofte
være plaget af depression, angst og skyldfø-
lelse, og det påvirker bl.a. skolegangen. Og
så stor risiko for selv at ende i fængsel som
andre. Der er altså gode grunde til at lade
børnenes behov spille en afgørende rolle i
alle beslutninger om straf.
Børn af eneforsørgere er i den sammenhæng
ekstremt udsatte. De bliver typisk anbragt på
 FAKTA
·· Der er ca. 4.000 indsatte i danske
fængsler.
·· 1 ud af 4 indsatte er varetægts-
fængslet, og ikke dømt skyldig.
·· 60 pct. af de indsatte har været i
fængsel før.
·· Mere end hver tiende indsatte har
ikke gennemført folkeskolen.
·· 4 ud af 100 børn oplever, at den
ene af deres forældre bliver fængslet.
·· Tidligere anbragte børn sigtes 4
gange så ofte for simpel vold som
andre.
·· 2-3 år efter løsladelsen er kun 4 ud
af 10 kommet i arbejde igen.
en døgninstitution under forældrenes fæng-
selsophold og mister altså ikke bare deres
forælder, men også deres hjem, kammerater
og børnehave eller skole. Derfor mener
Radikale Venstre, at eneforsørgere skal have
bedre muligheder for at afsone med elektro-
nisk fodlænke. I dag er det kun indsatte, der
afsoner en dom på tre måneder eller mindre,
der har den mulighed.
Radikale Venstre foreslår derfor, at ene-
forsørgere får mulighed for at afsone med
elektronisk fodlænke ved længerevarende
domme. Forslaget vil give en lille gruppe
ekstremt udsatte børn mulighed for at
opretholde et lidt mere normalt liv. Den
chance skylder vi dem, når løsningen skøn-
nes at være til fordel for barnet.
Case:
Patrick på 13 år glemmer aldrig den dag for tre år
siden, hvor hans far kom i fængsel.
”Jeg blev meget ked af, at han skulle i fængsel, også
sur og meget skuffet over ham,” fortæller Patrick, der
samtidig havde alle mulige spørgsmål til sin far: ”Hvor-
for skal du i fængsel, og hvornår kommer du hjem til
mor og mig igen?”
Spørgsmålene kunne han dog ikke få besvaret, fordi
faren sad varetægtsfængslet, og Patrick ikke måtte
besøge ham.
”Første gang vi var på besøg var efter halvanden må-
ned. Det var et overvåget besøg, og vi sad i et næsten
tomt rum på Politigården.”
Patrick måtte heller ikke tale i telefon med sin far, og de
måtte ikke maile hinanden.
Men det har været godt, siden Patricks far – efter
ophold både i Vestre og Vridsløselille Fæng-
sel - kom i et åbent fængsel, hvor
Patrick kunne komme på besøg
mange gange om ugen og spille
både fodbold, badminton og
bordtennis med sin far.
”Det var meget pænere, og der
var dejligere at være, end i de andre
fængsler, der havde tremmer og ingen
steder at lege.”
Siden da har Patrick ikke tænkt så meget over
det hele, og selvom han har været meget ked af det,
og det har været hårdt, er han ved godt mod.
”Man skal ud med følelserne og
fortælle sine forældre, at man er
ked af det, det tror jeg egentlig
også, at min far var glad for,”
siger Patrick.
Patrick er tilknyttet Balance i
frihed, der er et netværk af fri-
villige, som støtter pårørende til
nuværende og tidligere indsatte.
15
radikale venstre
10 9 g r u n d e t i l h å b f o r
s å r b a r e o g u d s a t t e m e n n es k e r

På de foregående sider har vi præsenteret en lang række mål, forslag og tiltag, som Radikale Venstre har indsamlet fra eksper-
ter, organisationer og gennem debat med vore medlemmer og andre interesserede.

Vi har haft dialogmøder med relevante eksperter. Vi har besøgt løfterige institutioner og organisationer. Vi har mødtes med frivil-
lige organisationer. Vi har haft drøftelser i partiets bagland og på medlemsmøder. Og vi har udviklet planen i fuld åbenhed på
vores netværkssite: www.radikale.net.

Radikale Venstre vil gerne takke alle de meget vidende mennesker, eksperter og praktikere, der som rigtige fagfolk med engage-
ment og ukuelighed har delagtiggjort os i deres viden og erfaringer. Det har været et meget givende forløb, som i sagens natur
aldrig får ende.

Der er fortsat brug for dialog og erfaringsudveksling, og der er brug for mere forskning. Og formentlig er der brug for præcise-
ringer af rettigheder og andet i forskellige love.

Det er vores håb, at kommunernes medarbejdere og de kommunale folkevalgte vil tage fat på prioriteringen af de løsninger,
som sårbare og udsatte børn og unge og voksne har brug for, og som kommunerne entydigt har ansvaret for. Vi vil aktivt opsøge
en dialog herom med kommunalpolitikere, fagfolk, organisationer, frivillige og andre interesserede.

Endvidere vil vi tage forskellige initiativer og stille forslag om relevante prioriteringer i Folketinget. Det drejer sig både om kon-
krete indsatser og forsøg – og om relevante lovgivningsmæssige ændringer, som kan fremme de mål, vi har sat os.

En social 2015-plan vil ikke løse alle socialpolitiske udfordringer. Der er fortsat brug for, at både det offentlige og de frivillige
organisationer udvikler indsatsen for de sårbare og udsatte.

Den Sociale 2015-plan kan – hvis målene nås - skabe et mere rummeligt Danmark. Men det kræver at indsatsen prioriteres. I
den kommende tid vil vi derfor også forsøge at skabe debat om viljen til prioritering.

Radikale Venstre inviterer derfor alle til fortsat at dele deres erfaringer, synspunkter og forslag med os på www.radikale.net.

Radikale Venstres folketingsgruppe, august 2008

S a m l e t f o r s l a g s l i s t e på S o c i a l 2 015 - p l a n e n s i d e 17, 18 , 19
16
1. Uds atte børn
1. Sagsbehandlere skal i mesterlære:
Sagsbehandlere på børneområdet skal
afslutte deres uddannelse i et mesterlæ-
reforløb efter den model, der kendes fra
bl.a. advokater.
2. Loft over sagsantallet: Behandlingen af
børnesager kræver en høj faglighed. Derfor
skal der være en øvre grænse for, hvor
mange sager en sagsbehandler kan have.
3. Rådgivning i svære børnesager: Der
oprettes rådgivningsnetværk i alle regio-
ner, som skal hjælpe kommunen med
sagsbehandling i konkrete sager.
4. Politikerpraktik: Politikere skal opleve,
hvilke problemer sagsbehandlerne har i
praksis. Derfor skal de tilbydes praktik i
kommunale socialforvaltninger.
5. Et socialt og fagligt netværk til første-
gangsforældre: Familiegrupper skal sikre,
at udsatte familier opdages tidligt og får
vejledning om, hvor de kan henvende sig
med problemer.
6. Sociale nøglepersoner på skolerne:
På alle skoler skal ansvaret for skolens
indsats over for udsatte børn forankres
hos en nøgleperson.
7. Socialrådgiverne skal tilknyttes
skolerne: Socialrådgiveren skal have fast
træffetid på skolen.
8. Ytringspligt: En kampagne skal sætte
fokus på, hvad den enkelte borger og
kommunen kan gøre, når det opdages, at
et barn svigtes.
9. Klare regler om tavshedspligt: Reglerne
om tavshedspligt forenkles, så anvendel-
sen lettes.
10. Forældre skal samarbejde: Forældre
får pligt til at samarbejde med kommunen
om udsatte børn. Kommunerne skal sikre,
at samarbejdet igangsættes.
11. Sikring af børns retssikkerhed: Ved
gentagne uafhængige indberetninger
om et barn, forpligtes kommunen til at
undersøge barnets forhold, uanset om
forældrene samtykker.
12. Civilsamfundet skal opspore udsatte
mødre: Staten skal anerkende og støtte
frivillige organisationer, der kan hjælpe
udsatte kvinder med myndighedskontakt.
13. ”Børnehus”: I hver kommune skal der
oprettes et ”børnehus”, som skal tilbyde
udsatte børn og unge gratis og anonym
hjælp med deres problemer.
14. Åbent hus hos psykologen: Truede
børn skal let kunne henvende sig til
psykologen. Derfor skal skolepsykologen
en gang om ugen åbne for børn uden
henvisning eller aftale.
15. Anbragte børn har brug for stabi-
litet: Der bør åbnes mere op for varige
anbringelser, såsom åben adoption og
permanent ophold hos plejefamilie.
16. Incitament til handling: En ny budgetga-
ranti skal sikre, at kommunerne ikke sætter
økonomien over hjælpen til de udsatte børn.
17. Mere end blot pasning: Fleksible
normeringer skal gøre det lettere for
institutionerne at give de udsatte børn
det bad eller den tur i svømmehallen,
forældrene ikke giver dem.
18. Omgivelserne skal samarbejde om
børn, som har været på krisecenter: Når
kommunerne tilbyder barnet hjælp, skal
personalet i barnets daginstitution eller
skole inddrages.
19. Frivillige organisationer kan noget:
Der skal afsættes midler til forsøg med
erfaringsudveksling mellem organisatio-
nerne og kommunen.
20. Sunde institutioner: Udsatte børn har
også brug for sunde vaner. Vi vil tilbyde
alle børn et sundt og økologisk måltid
mad om dagen. Måltidet er gratis for alle
med friplads.
2. Uds atte unge
21. Praksisforskning på profes-
sionshøjskolerne: Pædagoger,
lærere og sygeplejersker skal
have uddannelser, der er base-
ret på praksisforskning.
22. Efteruddannelse i at fore-
bygge selvmord: Fagpersoner
med kontakt til unge, som forsø-
ger selvmord, skal have tilbud
om kurser i opsporing og hjælp
til unge med psykiske lidelser.
23. Smertestillende medicin
på recept: Begrænsninger i
adgangen til håndkøbsme-
dicin forebygger, derfor skal
smertestillende medicin være
receptpligtigt for unge under
25 år.
24. Unge, der forsøger
selvmord, skal hjælpes: Tilbud
om daglig kontakt, hjælp til at
strukturere hverdagen og til at
opsøge behandling skal forhin-
dre nye selvmordsforsøg.
25. Gratis psykologbistand:
Unge, der har forsøgt selv-
mord, skal have tilbudt gratis
psykologbistand.
26. Efteruddannelse af de frivil-
lige organisationer: Personalet
på de frivillige hjælpelinjer skal
sikres efteruddannelse i kontak-
ten med meget udsatte unge.
27. Fokus på kærestevold:
Problemer med vold i parfor-
holdet skal indgå i fag som
samfundsfag. Der skal skabes
rum for at diskutere ligestilling
og relationer mellem kærester.
28. En kreativ kommunal ind-
sats: Kommunernes indsats skal
styrkes gennem større fleksibili-
tet på refusionsområdet.
29. SSP for ensomme unge: Et
SSF-samarbejde mellem skole,
socialforvaltning og frivillige
foreninger, skal sikre opsporing
af og hjælp til ensomme unge.
30. Psykiatribussen på tur:
Psykiatribusser skal oplyse
folkeskoleelever om, hvordan
de håndterer egen og andres
psykiske lidelse.
31. Udsatte unge er ikke svagt
begavede: Elever med emo-
tionelle problemer skal sikres
fagligt relevante placeringer,
når de får specialundervisning.
32. Smidige overgange:
Overgangen mellem uddannel-
ser og mellem uddannelse og
arbejdsmarked kan være svær.
Samarbejdsaftaler skal sikre, at
ingen tabes på gulvet.
33. Personlige problemer må
ikke føre til frafald: Der skal
knyttes psykologer til alle ung-
domsuddannelser.
34. Et godt lærer-elev-forhold
på erhvervsuddannelserne:
Stærke pædagogiske kompe-
tencer, skal fastholde eleverne.
Alle lærere skal derfor have
pædagogisk grundkursus.
35. Visse ting tager tid: Det
kan tage tid at vælge uddan-
nelse. Derfor skal produktions-
skolerne have mulighed for at
lave længerevarende tilbud,
som skal gøre de unge uddan-
nelsesparate.
36. Sport og lektielæsning til
alle unge: Vi opfordrer kommu-
nerne til at etablere fritidstilbud
til alle 10 til 14-årige.
17
 3. Udviklingshæmmede og
mennesker med særlige behov
radikale venstre
37. Undervisning livet igennem: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-
lige behov skal have tilbud om undervisning af samme standard som andre.
38. Ungdomsuddannelsen skal tilpasses den enkelte: Målgruppen skal have
mulighed for en ungdomsuddannelse tilrettelagt ud fra den enkeltes forudsætnin-
ger.
39. Erhvervsrettede uddannelser for udviklingshæmmede og mennesker med
særlige behov: De skal kunne opnå erhvervsrettede kompetencer.
40. Adgang til almindelige arbejdspladser: Målgruppen skal have mulighed
for at arbejde på almindelige arbejdspladser, evt. med jobcoach eller på
beskyttede værksteder.
41. Socioøkonomiske virksomheder: Udviklingshæmmede og mennesker med
særlige behov skal have støtte til at etablere virksomheder, som de selv har
hovedansvaret for.
42. Selvstændige boliger: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige
behov skal have tilbud om en selvstændig bolig.
43. Bedre transportmuligheder: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-
lige behov skal have mulighed for adgang til transport.
44. Relevant og tilgængelig information: Udviklingshæmmede og mennesker
med særlige behov skal tilbydes ajourførte og tilgængelige oplysninger om de
tilbud, de kan benytte.
45. Information i det offentlige rum: Flere informationer i det offentlige rum skal
illustreres med billeder eller piktogrammer.
46. Selvhjulpenhed og integration i samfundet: Der skal iværksættes forsøgs-
og udviklingsarbejde for at øge målgruppens selvhjulpenhed.
47. Hjælpemidler efter behov: Udviklingshæmmede og mennesker med sær-
lige behov skal have tilbud om hjælpemidler.
48. En uvildig kontaktperson: Udviklingshæmmede og mennesker med særlige
behov skal have en uvildig kontaktperson, som kan fungere som deres talerør i
forhold til personalet og de sociale myndigheder.
49. Dygtige medarbejdere: Uddannelse og videreuddannelse udvikles af og
mellem de medarbejdere, der arbejder med forskellige handicapgrupper.
50. Overbygningsuddannelse i arbejdet med udviklingshæmmede og men-
nesker med særlige behov: Pædagog- og social og sundheds-medhjælperud-
dannelsen suppleres med en overbygningsuddanne lse for medarbejdere der
arbejder med målgruppen.
51. Lederuddannelse: Ledere af institutioner skal have tilbud om lederefteruddan-
nelse.
18 52. Pårørendekurser: Tilbud om kurser til pårørende til udviklingshæmmede og
mennesker med særlige behov.
4. Voksne med
psykiske problemer
53. Væk med fordommene: Regeringen skal løbende
undersøge befolkningens holdninger til psykiske lidelser og
sørge for, at fordommene bekæmpes.
54. Forebyggelse i kommunen: Vi opfordrer regeringen
til at lave en redegørelse over den forebyggende indsats
i kommunerne med henblik på at vurdere, om den skal
styrkes.
55. Uddannelse i udsatte voksnes problemer: Der skal op-
rettes en uddannelse på professionshøjskolerne, som retter
sig mod udsatte voksne.
56. Opkvalificering af lægerne: Praktiserende læger skal
have tilbudt supervision fra de psykiatriske afdelinger, når
de har sindslidende patienter i behandling.
57. Ligestilling af psykisk og fysisk sygdom: Der bør gælde
samme behandlingsgaranti på det psykiatriske og det
somatiske område.
58. Psykologhjælp tildeles efter behov: Den praktiserende
læge skal kunne henvise til psykologbistand uanset diag-
nose.
59. Meningsfuld aktivering: Socialrådgivere skal kunne
dispensere fra kravene om aktivering for psykiske syge
kontanthjælpsmodtagere.
60. Psykiske lidelser på arbejdspladsen: Jobcentre skal
tilbyde arbejdsgivere hjælp til håndtering af psykisk syge
medarbejdere.
61. Færre udsættelser: Kommunerne opfordres til at give le-
jere, som risikerer udsættelse pga. en psykisk lidelse, tilbud,
som kan holde dem i boligen, f.eks. en kontaktperson.
62. Flere skæve boliger: Regeringen opfordres til at ind-
kalde kommunerne til en forpligtende drøftelse om, hvordan
vi sikrer, at der inden 2015 er bygget yderligere 1.500
såkaldt skæve boliger.
63. Depressionsskoler: Vi opfordrer alle kommuner til at
oprette depressionsskolehold.
64. Inddragelse af de pårørende: De psykiatriske afdelin-
ger forpligtes til at tilbyde pårørendegrupper eller undervis-
ning af pårørende.
65. Selvhjælpsgrupper for psykisk syge og pårørende: Vi
vil arbejde for, at der er tilgængelige tilbud landet over,
også i yderområderne.
5. Voksne på kanten af
arbejdsmarkedet
66. Nyt Beskæftigelsespolitisk
Råd: Etableres efter samme
principper som Det Økonomi-
ske Råd.
67. Større viden om udsatte:
Der afsættes midler til kvalitativ
forskning i førtidspensionisters
og langvarige kontanthjælps-
modtageres livsvilkår.
68. Afbureaukratisering af
jobcentrene: Stramme regler
skal erstattes af tillid til sagsbe-
handlerne og deres faglighed.
69. Social lods til udsatte bor-
gere: Skal sikre sammenhæng
i indsatsen over for udsatte
borgere.
70. Ret til tilbud fra jobcen-
trene for hjemmegående:
Selvforsørgende hører ofte til
dem, der er længst fra arbejds-
markedet.
71. Et aktivt liv for førtidspen-
sionister: Førtidspensionister
skal have ret til at modtage
tilbud fra jobcentrene, samt
tilbud om f.eks. psykologhjælp
og netværks-aktiviteter.
72. Et opgør med passive ydel-
ser: For at forebygge unødig
førtidspensionering foreslår Ra-
dikale Venstre, at der indføres
en ny rehabiliteringsydelse.
73. Mindre stress i stat og
kommuner: En tillidsreform
skal afskaffe regeltyranniet og
sikre bedre arbejdsvilkår i den
offentlige sektor.
74. Bedre rammer for god
ledelse i det offentlige: Et udvik-
lingsprogram skal kortlægge de
ledelsesmæssige udfordringer.
75. Mangfoldighedsledelse:
Offentlige arbejdspladser skal
forpligtes til at lave en hand-
lingsplan med målsætninger
for udviklingen i sammensæt-
ningen af medarbejdere.
76. Sociale klausuler: Stat,
regioner og kommuner skal
forpligtes til at benytte sociale
klausuler ved større udbud for
at fremme mangfoldighedsle-
delse i det private.
77. Jobcentrene ud i ghettoen:
Så medarbejderne kan lave
opsøgende arbejde.
78. Ghettoen skal på museum
inden 2015: Som et led i
Radikale Venstres ghettoafvik-
lingsplan, skal der nedsættes
et nationalt videnscenter for
praktisk integration.
79. Bedre danskundervisning:
Den treårige tidsbegrænsning
på statsstøtte til danskuddan-
nelse ophæves.
80. Mentorer: Medarbejdere
i private virksomheder som
mentorer for udsatte borgere.
81. Virksomhedsafklaring:
Hver enkelt virksomhed
opfordres til at aftale med
kommunen, hvordan de kan
bidrage til det rummelige
arbejdsmarked.
82. Socialøkonomiske
virksomheder – et alternativt
arbejdsmarked for førtidspensi-
onister: Kommunerne bør støtte
non-profit virksomheder ved
at aftage deres serviceydelser
eller ved at støtte oprettelsen af
sådanne projekter.
6. Kriminelle
83. Fængselsfunktionærer skal
uddannes på professionshøjsko-
lerne: Der oprettes en linje på so-
cialrådgiveruddannelsen, der skal
uddanne fængselsfunktionærer.
84. Vi skal være klogere på straf-
fens effekt: Der afsættes midler til
forskning i effekterne af forskellige
strafformer.
85. Afsoningsplan efter 7 dage:
Planen skal sikre, at den indsattes
behandlingsbehov og beskæfti-
gelsesmuligheder afdækkes, og
at der arbejdes hen imod ordinær
beskæftigelse.
86. Styrket studievejledning i
fængslerne: Alle indsatte mødes
med en studievejleder i løbet af
den første uge.
87. Jobcentrene ind i fængslerne:
De indsatte skal vide, hvordan de
kan kvalificere sig til arbejdsmar-
kedet under fængselsopholdet.
88. Uddannelsesgaranti for ind-
satte: Garantien skal sikre, at alle
indsatte kan følge grundskolen,
en ungdomsuddannelse eller en
kompetencegivende uddannelse.
89. Undervisningsfaciliteter:
Alle fængsler skal have indrettet
undervisningslokaler og tilbyde de
indsatte de nødvendige faciliteter
til at følge en uddannelse.
90. Erhvervsskolerne ind i
fængslerne: Indsatte skal tilbydes
ledsaget udgang, hvis de ønsker
at følge en uddannelse uden for
murerne.
91. Bedre skole på sikrede
institutioner: Kommunen forpligtes
til at tilbyde unge på sikrede
institutioner undervisning, også
selvom de er over den undervis-
ningspligtige alder.
92. Screening for psykiske
lidelser: Alle indsatte i fængslerne
skal screenes og tilbydes relevant
behandling.
93. Fængslerne skal åbnes mod
omverdenen: Der afsættes midler
til forsøg med fængsler, som
integrerer lokalsamfundet.
94. Udslusning forhindrer tilba-
gefald: Der skal etableres 500
nye udslusningspladser inden år
2015.
95. Bedre indretning og place-
ring: Vi vil afsætte midler til for-
bedring af eksisterende fængsler
og bygning af nye åbne fængsler
nær København.
96. Nedslidte lukkede fængsler
skal renoveres: Der skal afsættes
midler fra regeringens kvalitets-
fond til at renovere fængslerne.
97. Isolationsfængsling i grupper:
Der skabes mulighed for, at små
grupper af unge kan afsone
sammen.
98. Ingen må løslades til gaden:
Kommunerne skal forpligtes til at
hjælpe med at finde en bolig til
indsatte, der løslades.
99. Fra kontrol til hjælp: Når
indsatte løslades, skal de tilbydes
en intensiv indsats i kommunernes
jobcentre og ikke som nu kontrol
hos Kriminalforsorgen.
100. Rettelak til straffeattesterne:
Straffeattesterne skal viskes rene
efter 1 år. Dette gælder ikke
alle domme, for eksempel ikke
domme for pædofili.
101. Tidligere indsatte skal
forebygge kriminalitet: Der skal
afsættes midler til forsøg med at
uddanne tidligere indsatte som
forebyggende gadeplansmedar-
bejdere.
102. Indsattes børn skal ikke
også straffes: Kommunerne skal
forpligtes til at yde psykologbi-
stand til indsattes børn, f.eks. i
form af samtalegrupper.
103. Indsat, men stadig forælder:
Der skal udarbejdes en besøgs-
plan i løbet af en uge.
104. Varetægtsfængsling er ikke
altid kortvarig: Derfor bør vare-
tægtsfængslede med børn have
mindst de samme besøgsrettighe-
der som andre indsatte i landets
fængsler
105. Minimumsstandarder for
besøgsfaciliteter: Fængsler og
arresthuse skal som minimum ga-
rantere særskilte besøgsfaciliteter
for børnefamilier med mulighed
for leg.
106. Kontakt til omverdenen:
Forsøg med at give indsatte med
børn adgang til Internet og mobil-
telefoni skal vise om adgangen til
kommunikation er for restriktiv.
107. Enlige forsørgere i
fodlænke: Enlige forsørgere, der
opfylder de øvrige betingelser,
skal kunne tilbydes afsoning med
elektronisk fodlænke ved straffe
på op til 6 måneder.
108. Varetægtsfængslede skal
ikke behandles dårligere end
andre: De skal minimum have
samme forhold som andre
indsatte mht. celler og besøgsfaci-
liteter for børn.
109. Ikke alle varetægtsfængs-
lede er skyldige: Derfor skal der
være et 6-månedersloft over, hvor
længe man kan være i varetægt.19
Det beskytter også deres børn.
radikale venstre
radikale venstre

VÆR M E D I D E BATT E N PÅ R a d i k a l e . n e t

E n S o c i a l 2 015 - p l a n
- 1
 09 grunde til håb f or
s å r b a r e o g u d s a t t e m e n n es k e r

Radikale.dk
20