LEDER: K r e lser, .Nu h a r r e d a k t i o n e n for e n k o r t b e m r k n i n g s k i f t e t f r a s k r i v e m a s k i n e til c o m p u t e r , m e n d o n ' t w o r r y , dit oldschool l a y o u t k o m m e r tilbage. Det er k o m m e t r e d a k t i o n e n for re, at en vis hr.

r. X - r e d a k t r p et k o n k u r r e r e n d e m e d i e h a r c i t e r e t os p f a c e b o o k fedt n o k at du k a n lave en s t a t u s o p d a t e r i n g om os, m e n du skal b a r e v i d e a t r e d a k t i o n e n er n r m e r e d e 30 e n d d u tror.;-) Vi u d g i v e r h v e r a n d e n o n s d a g , stadig. R e d a k t i o n e n h a r v r e t p tur, l s d e t s p n d e n d e i n t e r v i e w m e d KORB fra Sverige, n y h e d e r f r a ind - og u d l a n d , k a g e o p s k r i f t og i d e n n e u d g a v e ogs COOL indlg, s o m du k a n g l d e dig m e d n s t e g a n g d u s i d d e r p l o k u m . ' B i d d r a g g e r n e m e d r i s / r o s og g e n e r e l b r o k , over d e n k b e n h a v n s k e v e n s t r e f l j . Dit dertil i n d r e t t e d e f o r u m herstadigvk. God l s e l y s t A / / E Redaktionen.

INFO OM SLAMM: A f h n g i g af politisk og k o n o m i s k sttte. U a f h n g i g af alt l o r t s o m s y s t e m e t h a r at tilbyde. 1 Mail: s l a m m @ r i s e u p . n e t Skriv en mail eller lg dit i n d l g i S p i d s r o d e n !

SLAMMs redaktion opfordrer alle til at bidrage. Det kan vre en artikel, kort notits, osv. osv. Det eneste krav vi stiller, stadigvk, er at det skal have relevans for den kbhs radikale venstreflj. Derudover er intet bidrag for smt, det her er ikke universitetet, og du behver ikke ku stave, stte kommaer eller formulere dig perfekt. Fortvivl ikke der kan redaktionen hellerikke.

Kunne du ogs godt tnke dig at lse 3LAMM men bor du muligvis et sted hvor fvi ikke lige havde tnkt p at lgge et eksemplar. S kan du smide os en mail, og vi vil sende et eksemplar. Vi har lidt konvolutter et sted i gemmerne.

r ,-Q

c1

v^a^ 'miTV

NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT Hvis det endnu ikke er get op for nogen. S er Redox up and going p internettet igen. 3 kig da lige derfor ind p siden og se / lidt af hvad de tosser p hjerfljen ! render rundt og laver. Rigtig gttet adressen er www.redox.dk BumZen holder mde for frivillige, der vil vre med til at lave folkekkken om onsdagen. Det gr af staben d. 18.09 kl. 20. S kom forbi hvis du vil vre med til at lave vegansk mad med et politisk pr.

Redaktionen p tur: Redaktionen har vret en tur over sundet, for at se p lidt andet end de kbenhavnske mure. Her tog vi til en koncert med den malmske band Korp, god koncert i et hyggeligt lille velokale, men vi lavede ogs et lille interview med bandet som vi har valgt at bringe, ucensureret form:

Do you define your band? Witch-Crust Chxxkng. In 10 it will be the coolest thing, so every boring man band will want to change their gender. It's not so much a woman thing but defenitly not a man thing. It's in memory of the witches who was burned and "sent" to Bloksbjerg by the patriakat. Still reclaiming! We sing about sexism, everyday stuff and sex. We discuss as much in the practice room as we actually use our instruments, because it is important for us not just to have a band, but this band for us i very political. Did you have bad experiences with sexism in "the scene"? Of course we had, but maybe not so much with this band as with others. Like for example if your a cool dude with an expensive guitar, the sound person expects that you know stuff about sound, but when WE play there are other expectations - the crowd, soundpeople or other people expect less, just because we are not men.

Does people focus alot on that you are "womens band"? Yes they do, but that is cool and that doesn't mean that much to us, to be honest. We have been confrontated with that people (in the scene) have been very surprised that we could actually play our instruments, in a world were this scene has a 10000 bands only with men in them - and most of them pretty much such, so we know we dont have to good to be better than them.

How long have you played in your band? And have you playes in other bands before that? Korp have excited since jan-feb this year. Some have been playing together in other bands before, and some are brand new playing their instruments. We found our drummer in a bar, and that was awesome! Do you have any advise for other people'' START A BAND - KILL A MAN! (laughing) (and do whatever the fuck you want) rely on eachother in the band and fuck the soundguy, because you are gonna meet a lot of preassure during your time in a not male band. AND its important with fun - a lot of fun! !

[ ( ( k NATioKAl SoLi t)Af\TtT:

|
iHer er en artikel fra vores kammerater I ^Norges hjemmeside. Vi sender vores 'solidaritet og tanker.

Angrepet p Blitz var en hyreekstrem handling

I ettermiddag gikk to personer til angrep p folk utafor Blitz, ropte "sieg heil" og knivstakk en 16-ring ved inngangsdra. Det er utrolig at Oslo-politiet og andre, bare to r etter 22. juli-massakren, bagatelliserer angrepet. Fredag, 6. september 2013 - 17:08 Uten noen kjent foranledning dukket det fredag opp to menn utafor Blitz. De gjorde nazihilsen, ropte ting som "landssvikere" og "sieg heil" og stormet mot inngangsdra med trukket kniv. De angrep gruppa med folk ved dra, og en ungdom p huset ble knivstukket og alvorlig skadet. Andre forsvarte seg med det de hadde for hnden, og slagsmlet som fulgte fortsatte i gatene ved huset. Nazistene ble jaget bort fra omrdet og gjemte seg til slutt i et hus noen kvartaler unna, hvor folk fra Blitz oppholdt seg utenfor fram til politiet kom og arresterte mennene. 16-ringen som ble knivstukket er n p sykehuset. Politiet har overfor Blitz bedt folk vre forsiktige overfor personer fra hyreekstreme miljer i helga og sagt at mennene trolig vil siktes for drapsforsk. Til media sier de derimot at personene ikke har tilknytning til hyreekstreme miljer, og angrepet blir framstilt som et tilfeldig masseslagsml. Angrepet var imidlertid ikke tilfeldig: Nr personer viser nazi-hilsen, lper mot huset og knivstikker folk som tilfeldia oppholder seg utafor, er det en

Smagsprve p

Rechtspopulismus kann todlich sein!

Uddrag af 3 artikler af den danske version

Tag den gerne med hjem og ls resten af artiklerne p www.projektantifa.dk/bog

Hjrepopulismen i Skandinavien - Fllesmngder og Forskelle Set fra et internationalt perspektiv, fremstr de skandinaviske lande p mange mder som en enhed - bde kulturelt, politisk, historisk og sprogligt. Selvom dette synspunkt kan synes forenklet og eksotiserende, m man dog konstatere, at Danmark, Sverige og Norge udviser pfaldende store ligheder angende historie og samfundsmodel, srligt siden 2. verdenskrigs afslutning. Specielt Socialdemokratiets og fagforeningernes udprgede indflydelse p samfundstnkningen og den deraf flgende velfrdsstatsorienterede samfundsmodel, kombineret med en liberal tilgang til sociokulturelle problemstillinger, kan siges at have vret prgende for alle tre lande. De store fllesmngder taget i betragtning giver det god mening ogs at undersge hjrepopulismens udvikling og ideologi med landenes sammenlignelighed som udgangspunkt. Alt imens det er lykkedes hjrepopulistiske partier i Danmark og Norge at etablere sig som fuldt ud accepterede og indflydelsesrige komponenter i det politiske landskab, er Sverigedemokraterne langt fra at have opnet en sdan status. Sprgsmlet er hvorfor, da sociologiske undersgelser gentagne gange har vist, at befolkningen i Sverige ikke er mindre racistisk indstillet end i andre europiske lande. Kollaboration, Neutralitet, Besttelse Nyere identitetskonstruktioner og selvopfattelser i de skandinaviske befolkninger er i vsentlig grad prget af de enkelte landes rolle i forhold til Nazityskland under 2. Verdenskrig. Iden om en flles forsvarslinie imod truslen, der udgik fra Nazityskland, mtte hurtigt vrages, da Danmark ngtede at forsvare sin naturlige landsgrnse imod Tyskland i hele Skandinaviens navn. Sverige valgte en skaldt neutralitetsholdning overfor aksemagterne, der bestod i livlige handelsforbindelser med Tyskland, samt en tilladelse til at bevge tyske tropper gennem svensk territorium. Danmark var grundet det direkte naboskab med Tyskland i en langt mere kritisk situation, som man forsgte lst ved en samarbejdspolitik med Tyskland fra regeringens side. Danmark var de facto besat fra 1940 til 1943, dog stadig under en

dansk regering og med danske embedsmnd og politistyrker. Frst i 1943 ndredes denne situation til en total magtovertagelse fra tyskernes side. Norge valgte som det eneste land at kmpe og blev besat af den tyske hr efter kamphandlinger. Som flge af besttelserne dannede der sig aktive modstandsbevgelser i Norge og Danmark, specielt den danske modstand er senere blevet verdenskendt. Den danske forfatter Claus Bryld har vist, at den historiske hukommelse i Danmark fungerer selektivt og fremhver modstanden, mens kollaboration og naziforbrydelser med dansk deltagelse fortrnges. Billedet af en national modstand imod Nazityskland fra dansk side bidrager til selvbilledet af en progressiv og antifascistisk nation. Denne historiske selvopfattelse gr det vanskeligt at se racisme og diskrimination for, hvad de er. Den slags holdninger associeres udelukkende med nazisme - og den er i bde Sverige og Danmark s godt som ikke-eksisterende. I Sverige er opfattelsen af nutidig racisme og antisemitisme nogenlunde tilsvarende, p trods af forskellene i det historiske udgangspunkt. Ligeledes er en tilsvarende selvopfattelse af at vre 'anti-tysk og antifascistisk siden 1933' fast forankret i selvbilledet, selvom forskellige kritiske forskeres forskningsresultater har sat store sprgsmlstegn ved denne fortlling. Ogs her er det humanitre aktioner, der fremhves, mens den udbredte frygt for en 'fremmedgrelse i eget land' gennem jdiske flygtninge samt de akademiske eliters begejstring for Nazityskland bliver glemt. Selvom der i slutningen af 1990erne bestod en strk statslig interesse i en oparbejdning af skylden som voksede ud af positionen som 'bystander nation', er det stadig holdningen om Sverige som en nation, der ikke havde noget at gre med det 20ende rhundredes grusomheder, der er den mest udbredte i den svenske befolkning. Denne opfattelse synes ogs at have en direkte indflydelse p den positive identifikation med det nutidige og davrende Sverige og prge et selvbillede, der kunne sammenfattes som: "Vi svenskere har aldrig vret racistiske eller antisemitiske og er det stadig ikke." Ls resten af artiklen p projektantifa.dk/bog

Norge efter attentatet - et land kmper med sig selv

Den 22. juli 2011 antndte Anders Behring Breivik en bombe i regeringskvarteret i Oslo, som krvede otte ddsofre. Derefter krte han til en, Utya, til arbejderpartiets ungdomsorganisations sommerlejr og skd 69 unge mennesker. "Den vrste dag siden 2. verdenskrig", skrev skandinaviske medier. Attentatet udlste verdensomspndende forfrdelse - sprgsmlet er, om forandringerne i det politiske landskab i Norge er s dybe, som det til at begynde med s ud til. Norge? Lige netop Norge! Et land, hvor folk fler sig sikre og godt tilpas, og hvor krig og terrorproblemer hrer en anden verden til. Med et slag er de spgelsesagtige billeder fra krigsskuepladserne ude i verden braset ind i nordmndenes forhaver. Folk i Oslo var endnu i chok over bombeeksplosionen, og massakren p en, Utya, skulle til at begynde, da medierne allerede offentliggjorde logiske slutninger om attentatmndenes herkomst. Holdningen: Islamiske fundamentalister str bagved disse ufattelige grusomheder. De igen offentliggjorde skaldte muhammedkarikaturer eller Norges engagement i NATO blev nvnt som mulige baggrunde for angrebet. Andre konkrete henvisninger til disse formodninger var der ikke. Der skulle kun g nogle fa timer, fr det skulle vise sig, at mediernes og de selvudnvnte "terroreksperters" teorier var fuldstndig uden hold i virkeligheden. Det er bemrkelsesvrdigt, at det var de internationale medier, som er faldet for sdanne forhastede antagelser og fordomme. I Norge selv blev der valgt en anden fremgangsmde. Angrebet i Oslo blev kaldt for eksplosion s lnge, indtil det entydigt var bevist, at det drejede sig om en bombe. De forfrdelige begivenheder p Utya blev fremstillet som nogle, hvis rsag man ikke kendte. Der blev heller ikke automatisk draget en parallel til bomben i Oslo, men blev derimod anset som en af mange muligheder. Reportagerne var ikke mindre paniske end i andre lande. Forhastede slutninger udeblev imidlertid. Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har uden tvivl ydet et betragteligt bidrag til denne velovervejede adfrd. Hans funktion som statsminister og leder af det socialdemokratiske arbejderparti, som angrebet var mntet p, gav hans ord dobbeltvgt. Det havde vret s nemt at forfalde til andre mnstre. Det viser eksempler fra Tyskland, Danmark, England

eller USA kun altfor tydeligt. Det er uden for al tvivl, at hans linje var vejledende for folk i Norge. En undersgelse, bestilt af det venstreorienterede dagblad, "klassekampen", bekrfter det srlige indtryk af dagene efter attentatet. De umiddelbare mlbare reaktioner blev undersgt. Forudindtagethed, forhastede slutninger og diskriminerende artikler forekom s godt som aldrig. Denne besindighed skal ikke vildlede til at tro, at der ikke er forekommet racistiske udfald og endda overgreb sted som reaktion. Umiddelbart efter bomben er eksploderet, er folk med mrk hudfarve eller nogle, der blev antaget for at vre muslimer, verbalt og ogs korporligt angrebet midt i Oslo. Disse racistiske angreb var trods alt enkeltstende tilflde og har i offentligheden mdt omfattende fordmmelse. De flgende dage var prget af chok, absolut forfrdelse og informationskaos. Time efter time kom der nye informationer, som skulle bringes i sammenhng med de vrige hndelser. Der var imidlertid ogs et bredere aspekt, som fyldte meget: Forsget p at forst. Forsget p at finde et forsteligt svar p, HVORFOR. En hvid nordmand henretter (flest unge mennesker) nordmnd og stter dermed de gngse opklaringsmnstre for terrorisme ud af kraft. Debatterne efter attentatet lader hele tiden forfrdelsen og chokket skinne igennem, som den dag i dag optager menneskene. Det er imidlertid ogs overraskelsen, der gr krav p en plads. Overraskelse, at sdan noget skete og overhovedet var muligt i Norge. Som i de vrige skandinaviske lande, er et positivt forhold til sit eget land og folk ogs meget udprget i Norge. Samfundet bliver der taget vare p som lykkeligt og velfungerende. Uden ironi er der ofte tale om ren idyl. At et anslag af sdan et omfang er muligt i denne idyl, har rystet mange mennesker i landet i deres grundlggende tillid. At gerningsmanden er nordmand og har beget denne handling for at forsvare netop denne idyl, gr det ufattelige endnu strre. Des mere forbavsende er de velovervejede reaktioner som bevaring af samfundets benhed som til at forsvare udvalgte vrdier og forhjelse af sikkerhed. Hvntanker og hetz er blevet afslet. I stedet for at fje sig til den endelse rkke af forslag til skrpelser af lovene og polemik, blev der bedrevet forskning i rsager. Ls resten af artiklen p projektantifa.dk/bog

Fascisternes drbnere - had/krlighedsforholdet mellem Dansk Folkeparti og den organiserede fascisme I 1995 blev Dansk Folkeparti (DF) dannet af fire udbrydere fra Fremskridtspartiets folketingsgruppe efter en periode med intern ballade i partiet. Navnet Dansk Folkeparti har tidligere vret brugt af et lille, nazistisk parti i Danmark, der eksisterede fra 1941-43. Ledelsen af det nuvrende Dansk Folkeparti hvder dog, at navnesammenfaldet er et tilflde. I 1987 blev Den Danske Forening (DDF) stiftet af uorganiserede lserbrevsskribenter og andre indvandringsmodstandere med udgangspunkt i modstanden mod muslimsk indvandring. Centralt i DDF sad flere personer, der senere kom i Folketinget for DF. Den Danske Forening har siden dannelsen vret den udenomsparlamentariske hjrefljs intelligentsia. De har udviklet ideologi, argumenter og strategi, som mange andre hjrefljsgrupper, ogs DF, enten har overtaget, kopieret eller i det mindste ladet sig inspirere af. Bndet mellem DDF og DF har vret tt siden partiets stiftelse, og topmedlemmer af DF har flere gange hyldet DDF's arbejde. Mangel p organisering Da DF blev dannet var den antimuslimske del af hjrefljen i et organisationsmssigt vakuum. De nazistiske grupper stod rimeligt strkt, men de grupper der afViste den benlyse Hitlerdyrkelse, antisemitisme og holocaustbengtelse var sm og drligt organiserede. De antimuslimske tendenser havde medvind i samfundet, men manglede en organisation. Da der s pludselig opstod et parti, der bde havde taletid i medierne og fire folketingsmedlemmer, var det et rent tag-selv-bord for de fascistiske og racistiske grupperinger, der l i spektret mellem de erklrede nationalsocialister og de etablerede folketingspartier. Grupper for hvem kampen mod isr ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, specielt de muslimske af slagsen, var den centrale. Lige prcis den strmning blev DF et symbol p. Dengang var det ikke til at se forskel p de fascistiske gruppers politik og DF's. "Selv om det lyder lidt firkantet, s mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt

sted for muslimer". Citatet er fra 1997 og stammer fra Pia Kjrsgaard, DF's leder. Ordene kunne dog lige s godt komme fra en hvilken som helst fascistisk gruppe i Danmark. DF og fascisterne Det betd konkret, at DF fra start var ml for fascistiske infiltrations- og pvirkningsforsg. Det havde mange forskellige udtryk, lige fra deciderede forsg p at overtage magten i partiet og dets ungdomsorganisation til mere diskrete forsg p at prge partiet i en mere radikal retning. Det frste tegn p, at udefrakommende ville overtage partiet indefra, kom i 1995, da en rkke personer fra den hemmelige loge ORG satte sig p en rkke tillidsposter i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU). ORG er en hemmelig loge bestende af cirka 100 medlemmer. Logens medlemmer spiller centrale roller i stort set alle vigtige organisationer p den yderste hjreflj i Danmark. Ls resten af artiklen p projektan tifa. dk/b og

Bogens indholdsfortegnelse

Forord Den danske hjrepopulismes historie og ideologi Fra bl til rd udlndingepolitik - overtagelsen af diskriminerende sdvane Det velkomne ryk mod hjre Fascisternes drbnere - hati/krlighedsforholdet mellem Dansk Folkeparti og den organiserede fascisme Den svenske vej - de knapt s succesfulde Sverigedemokrater Hjrepopulisme og antifeminisme i Sverige: alliancemulighed eller skillevej? Hjrepopulisme i Norge - Fremskrittspartiets historie og udvikling Norge efter attentatet - et land kmper med sig selv De Sande Finner Antimuslimsk racisme og flirten med fascismen: Suomen Sisu og De Sande Finner Hjrepopulismen i Skandinavien - ligheder og forskelle (Ingen) Hjrepopulisme i Tyskland - tanker og sammenligninger

Ls eller download alle artikler p www.projektantifa.dk/bog

hyreekstrem handing. Den er retta mot Blitz og folk som er her fordi huset alitid har slss mot hreekstremisme og rasisme i alle former. At Oslo-politiet etter 22. juli ikke gjenkjenner en hyreekstrem eller rasistisk motivert handling nr de ser den, er alarmerende. Ved tilslre hendelsene gir de inntrykk av at angrepet er et rent ordensproblem. Men varsellampene br lyse hos alle nr ungdom ned i 16-rs-alderen blir angrepet med kniv og rasistiske slagord bare fordi de er antirasister og oppholder seg p Blitz. Angrepsmennene beskrives i media som rusa og voldelige, uten tilknytning til hyreekstreme miljer. At de gikk til angrep p Blitz mens de ropte hyreekstreme slagord, burde vrt nok til omtale hendeisen som en hyreekstrem handling. Men om det fortsatt skulle vre tvil om gjerningsmennenes politiske tilhrighet, er det verdt nevne at en av dem blant annet har gitt pen sttte til Stopp islamisering av Norge (SIAN) p sosiale medier. Overfor Oslo-politiet er vi frista til minne om at Anders Behring Breivik heller ikke var en kjent hyreekstremist, ikke hadde hakekors p armen eller var nykter da han angrep ungdommene p Utya. Breivik angrep Utya for det AUF str for. Selv om dagens angrep hadde et ganske annet omfang, var heller ikke dette tilfeldig. Politiet m svare for at de aktivt dekker over hyreekstreme handlinger. Srlig etter 2 2 . juli, som viste med all tydelighet at hyreekstremt tankegods frer til handlinger - og hvor farlige de er. Skal Norge ta et oppgjr med hyreekstremismen, m den avdekkes og bekjempes der den viser seg - ikke tildekkes og bortforklares.

Rasisme forsvinner ikke ved overse den, hyreekstreme handlinger blir vanskeligere bekjempe om de usynliggjres eller bortforklares. Vi oppfordrer alle til st sammen og forsvare retten til st opp mot rasisme uten risikere liv og helse. Vi oppfordrer alle til vise solidaritet og samhold mot rasisme, og komme p gatefest utafor Blitz i Pilestredet 30e lrdag 7. september kl. 12-18. -Blitz

*BOYKOT ISRAEL* Inviterertil fredagscaf i : Solidaritetshuset, med oplg omkring massakren i Sabra & Shatila. Prsentation af udstillingen "Boykot Israel - 10 r", og mere dertil. Det vil hen ad aftenen yderligere vre fakkeloptog fra Soli-Huset og ud i natten. Alt dette sker fredag d. 13.09 fra kl. 17 og frem.

breVKa^ ;
Kre brevkasse, Jeg b o r i kollektiv, og jeg s y n e s jeg er d e n e n e s t e d e r l a v e r noget... k a n d e t virkelig v r e rigtigt? Fler m i g s o m regel s o m en lidt s t r a m t a n t e n r jeg siger til a n d r e a t de skulle h j l p e mig. Hvad skal jeg g r e ? Krlig hilsen k r e b s e n K r e Krebs, Et e n k e l t g o d t r d f r a r e d a k t i o n e n vil m s k e h j l p e dig. LAD VR m e d at f o r t l a n d r e folk h v a d de skal gre, s vil dit liv n o k blive m e g e t b e d r e .

Kre Brevkass, Jeg skal have en ny regnjakke, Sprgsmlet der kommer I den forbindelse er om det skal vre den fra northface eller ej. Kan I hjlpe med den slags? Hilsen den gennembldte. Kre gennembldte, Du vil nok se godt I ud I det meste, men kb ikk en northface fordi alle dine venner har en. Vi kan anbefale postvsenets regntj, det er godt nok meget rdt, men.til gengld er det 1000% vandtt.(det krver nok at du fr dig et job I postvsenet... men s har du ogs noget at lave) Hilsen brevkassen.

B A K E F O R 1 5 MIN

Redaktionen elsker kager:

Coconut-chocolate BROWNIES MIXTOGETHER: 2. c u p s f l o u r 2 cups sugar % cup cocoa 1 tsp baking p o w d e r 1 mashed banana 1 c u p oil 1 cup water 1 tsp vanilla 1 tsp salt 1 cup grated coconut &

(for regular brownieS' leave out banana and coconut}

&

Malm Anarchist Book Fair ICome and take part, listen, inspire and be jinspired, share your thoughts and ideas during a | weekend filled with discussions, workshops and 'book stalls! |We want to gather convinced and curious anarchists and other persons/groups working against the current social order to discuss, challenge and inspire each other. We want to raeet, encourage, '.fight, disagree and reflect on the past, present, and all that is yet to come. and what texts one can read before the fair. See you there!

4"6 o c T o & a2013

@ Svavlet
Volframgatanl4^ fe Halmo(L> Sweden fe

FOLKEKKKEN: MANDAG: Hver frste m a n d a g i m n e d e n : AFA: Folkets Hus kl 1 7 00 - vegansk TIRSDAG: KAFA-X kl. 19.00 - f r i g a n s k og v e g a n s k STBERET kl. 18.00 (?) i Korsgadehallen - halal og v e g e t a r ONSDAG: BumZen kl 19.00 - v e g a n s k TORSDAG: U n g d o m s h u s e t kl 19.00 - v e g a n s k FREDAG: ??? LRDAG: ??? SNDAG: Papirpls s n d a g ( b r u n c h ) i KAFA-X - v e g a n s k | Adresser: j BumZen: B a l d e r s g a d e 20-22 (KBH N) U n g d o m s h u s e t : ( D o r t h e a v e j 6 1 (KBH NV) KAFA-X: K o r s g a d e 19 (KBH N) / / /

Stberiet: (Korsgadehallen, d e n d e r m e d g r s p t o p p e n ) Solidaritetshuset: G r i f f e n t f e l d t s g a d e 4 1 S p i d s r o d e n : Prins J r g e n s g a d e 14 ( k l d e r e n ) BARAFTEN: Der er s k n t at d r i k k e b a j e r e u d e n at skulle deale m e d en m a s s e fucking idioter, drik dem, d e r h v o r du ved at dine v e n n e r og politiske k a m m e r a t e r gr det: Som fx i: F O L K E T S H U S - Hver dag indtil 22. eller _ HVER f r e d a e fra kl 18-???

^ mneds anbefaling: I Sidste uge udkom Korp med en meget fint rdt bnd, hvorp de har indspillet en rkke gode nummre. Det skal siges at der er lagt et par fine introer p nogle af sangene, og ellers velspillet. Til alle der godt kunne klare et indspark fra et band der ikke bare bestr af mnd, men derimod definerer deres musik som witch crust Chaxxkng, er det her bndet for dig. Det kan med sikkerhed kbes i Malm. Det er sgu fee.