Solcelleanlg

Baggrundsrapport for montage- og installationsvejledninger

- En anvisning til de mest gngse tagtyper
april 2013 version 1

Solcelleanlg
Baggrundsrapport for montage- og installationsvejledninger

Redaktr: Skribenter Montagevejledning: Installationsvejledning:

Iben stergaard Mathias Sehested Heg Kemner og Peter C. Nielsen Peter Svendsen

Indholdsfortegnelse
1 INDLEDNING 2 FORUDSTNINGER OG GENERELT OM VEJLEDNINGERNE 3 TAGTJEK 4 MONTAGE P TAGSTENSTAGE - BAGGRUND 4.1 TAGSTENSTAGE FASTGRELSE VED K21 FALSTAGSTEN 4.2 TAGSTENSTAGE FASTGRELSE P VINGETEGLSTEN 4.3 TAGSTENSTAGE FASTGRELSE P BETONTAGSTEN 4.3.1.1 MONTAGE MED ANSATSSKRUER I BETONTAGSTEN 4.4 TAGSTENSTAGE MONTAGE MED ADGANG FRA TAGRUMMET (UNDERSTRGNE TAGE) 5 MONTAGE P BLGEPLADER AF FIBERCEMENT 5.1 FIBERCEMENTPLADETAGE P LGTER MONTAGE MED ADGANG FRA TAGRUMMET 5.2 FIBERCEMENTPLADETAGE P LGTER MONTAGE FRA YDERSIDEN 6 TAGPAPTAGE 6.1 6.2 6.3 6.4 GENERELT FLADE ELLER NSTEN FLADE TAGE FLADE TAGE MED KOLD KONSTRUKTION TAGE MED HLDNING OG KOLD KONSTRUKTION 4 4 6 8 10 17 19 21 22 25 26 30 35 36 36 37 39 41 42 43 43 44 44 45 48

7 GENERELLE ANBEFALINGER 8 SKINNESYSTEMER 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 BESLAG FASTGRELSE AF PANELER SOLCELLEPANELERNE SKYGGE OG TAGFORHOLD SAMMENKOBLING AF SOLCELLESTRENGS LEDNINGER

9 EL TEKNISK

9.1 KABLER OG SIKKERHED 9.1.1 HVEM M UDFRE KABELFRING? 9.1.2 KABELFRING OG ANVENDELSE AF MATERIALE 9.1.3 FASTGRELSE OG FRING AF KABLER 9.1.4 KABELGENNEMFRING I KLIMASKRM 9.1.5 KRAFTIGE BUK OG KLEMNINGER AF KABLER 9.2 INVERTEREN 9.2.1 HVEM M MONTERE INVERTEREN? 9.2.2 PLACERING AF INVERTEREN 9.3 FEJLSTRMSAFBRYDER (HPFI ELLER PFI, KLASSE A ELLER B) 9.3.1 FORML MED FEJLSTRMSAFBRYDER 9.3.2 HVEM M TILSLUTTE FEJLSTRMSAFBRYDER? 9.3.3 FEJLSTRMSAFBRYDER UDDRAG FRA BEKENDTGRELSEN 9.4 MLEREN 9.5 NETTILSLUTNING 10 SOLCELLEANLG OG BRAND 10.1 BEMRKNINGER TIL AFSNIT 6, TAGPAPTAGE 11 BILAG 11.1 SOLCELLETYPER (KORT) 11.1.1 KRYSTALLINSKE SILICIUMCELLER (MONO OG POLY) 11.1.2 TYNDFILMSCELLER 11.1.3 PLAST-SOLCELLER 11.1.4 OVERSIGT OVER KARAKTERISTIKA FOR SOLCELLETYPERNE 11.2 FAGTERMER/ORDFORKLARING 11.3 TABEL 52-D2 11.4 STATIK 11.4.1 FASTGRELSESMETODE 11.4.2 DIMENSIONERING 11.4.3 MONTAGESKINNER OG FASTGRELSER 12 LITTERATURLISTE

48 48 49 51 53 55 56 56 56 57 57 57 58 59 59 60 61 62 62 62 63 63 64 65 68 72 73 74 81 89

1 Indledning
Rapporten indeholder dels baggrundsmateriale til monteringsog installeringsvejledninger til hndvrkere og rdgivere samt eksempler p monteringsvejledninger. Den vil blive udbygget og revideret lbende, efterhnden som flere resultater og erfaringer foreligger.

Denne baggrundsrapport for montage- og installationsvejledninger for solcelleanlg danner platform for udarbejdelse af en rkke montagevejledninger mlrettet til specifikke tagtyper Vejledningerne henvender sig primrt til montrer og installatrer af solcelleanlg og skal ses som en praktisk guide med anbefalinger og konkrete lsningsforslag til, hvordan man kan anvende de beslag, der er tilgngelige p markedet p en mde, s man sikrer sig en byggeteknisk forsvarlig montage, i forhold til at undg fugt- og konstruktionsskader. I nogle tilflde har Teknologisk Institut fundet det ndvendigt at beskrive funktionskrav som kan udgre basis for en videreudvikling af beslag, for hermed at kunne opfylde de specielle krav der er til smalle sprkonstruktioner. Omkring elinstallationer informeres om hvem, der m udfre arbejdet, og hvordan det skal udfres iht. gldende lovgivning.

2 Forudstninger og generelt om vejledningerne

Vejledningerne i denne udgivelse beskriver montagen af solceller p de meste gngse typer af tagkonstruktioner i Danmark. Specielt for smalle sprtyper anbefaler Teknologisk Institut lsninger, som indebrer istning af ekstra tr mellem sprene, sledes at de normalt anvendte beslag og skruer kan anvendes uden at der opstr konflikt med producentanvisninger, tekniske standarder, konstruktionens sikkerhed, mv. Lsningerne er udarbejdet under hensynstagen til bestemmelserne i trnormen og Eurocode 51, professionel viden og erfaring med trkonstruktioner i Danmark samt normal dansk byggeskik og hndvrksmssig praksis. Derudover er erfaringer ogs hentet fra Tyskland, som har en lang historie med montage og drift af solcelleanlg. Det er vigtigt at understrege, at denne rapport giver nogle praktisk orienterede forslag til montage, hvormed man kan sikre sig en forsvarlig montage uden at skulle gennemfre vurdering og beregningsmssig dokumentation. Men det str til hver en tid forbrugeren frit for, at f foretaget en vurdering og beregning af den aktuelle tagkonstruktion, med henblik p anvendelsen af en anden type montagelsning!
1

DS/EN 1995-1-1 + AC:2007 Trkonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

Afsnittet omkring el installationen er udarbejdet p baggrund af Strkstrmsbekendtgrelse. Vejledningen er kun gldende for mindre bygninger som 1-familie boliger, rkkehuse mv., og dimensioneringen af anlggets beslag og skinnesystem2 hrer ikke under denne vejledning. Det skal pointeres, at overvejelser omkring anskaffelse af et tagmonteret solcelleanlg br starte med en vurdering af den aktuelle tagkonstruktion. Nogle tagkonstruktioner skal forstrkes mens andre simpelthen ikke er egnede. Det kan enten vre fordi de er gamle og skrbelige, er svkket af rd eller andre skader eller bare for spinkle i konstruktion og samlinger. I afsnit 3 findes en tjekliste til vurdering af tagets egnethed. Tjeklisten er ment som en hjlp til en indledende vurdering af den aktuelle konstruktion inden montagen pbegyndes. Forhold til byggemyndigheden Om solcelleanlg er omfattet af byggeloven eller ej, er afhngig af om den lokale kommune finder at solcelleanlgget er vsentlig i forhold til bebyggelsen. Energistyrelsen har udgivet en juridisk vejledning, der beskriver, hvornr solcelleanlg er omfattet af byggeloven. www.bygningsreglementet.dk/file/258539/solceller_juridisk_vejledning.pdf Af denne vejledning fremgr det blandt andet, at etablering af solceller p bebyggelser som udgangspunkt kan ske uden anmeldelse eller byggetilladelse. Det anbefales, at der fr etablering af solcelleanlg tages kontakt med den lokale byggemyndighed for en dialog om hvorvidt solcelleanlgget er omfattet af byggeloven, og hvilke krav kommunen vil stille til anlgget. Baggrund Rapporten samt det videre arbejde med udarbejdelse af montagevejledninger er en del af: Bygningsintegreret Solenergi, som er et firerigt projekt under Teknologisk Institut. Projektet er finansieret af resultatkontraktmidler fra Styrelsen for Forskning og Innovation og har som overordnet sigte, at forbedre den samlede kvalitet i designet, projekteringen, installationen og udfrelsen af solenergianlg.

Her menes godstykkelser, skinnetype, skinnedimensioner mv.

3 Tagtjek
Nr. Beskrivelse
Hvad er den forventede restlevetid for taget? I tilflde af en kort restlevetid p det eksisterende tag br det overvejes, at fremskynde en udskiftning eller udskyde montagen af solceller da en nedtagning og genmontage af anlgget efter en kortere periode kan medfre omkostninger i en strrelsesorden der betyder, at investeringen ikke er rentabel. Er sprene med kendt breevne? Efter ca. 1960 blev spr hovedsageligt fremstillet som standardprodukter ud fra anvisningerne i TOP-pjecerne af hndvrkerne. Det er her muligt at fastsl breevnen ved at sammenligne dimensioner p sprhoved og fod samt smantal i knudepunkterne med tabellerne i pjecerne. Senere blev spr produceret p fabrik med samlinger af tandplader og i betydeligt mindre dimensioner end tidligere kendt. Disse spr er normalt forsynet med et stempel ved kip med angivelse af max. sprafstand og egenvgt af tag. Sprhovedets dimensioner og sprafstand.

Isr sprhovedets bredde har betydning for hvilken montagemetode der kan anvendes for at sikre en forsvarlig forankring. P smalle spr (45 mm) anbefales det at anvende lsningerne angivet i denne vejledning. Forankring af sprfod og fodrem.

Ved ldre A-spr bestr fastgrelsen til fodremmen tit alene af 2 stiksm i fodremmen. Dette betyder at fodremmen kan kntre og sprets sadling over fodremmen forskydes. Med denne fastgrelsesmetode vil det vre ndvendigt, at supplere samlingen med et egnet vinkelbeslag. Egenvgt af eksisterende tag pr. m2.

Nogle typer af spr er dimensioneret sledes, at deres breevne er udnyttet tt p 100 %. Nogle tagbelgninger p sdanne spr er endda blevet udskiftet til en tungere type. Er spr og lgter angrebet af rd og/eller svamp?

Det er isr vigtigt at undersge knudepunker og omrder, hvor solcellerne skal fastgres, for skader. Er der skader p lgter eller spr?

Det br undersges om tret i lgter og spr er flkket som flge at sm/skruer hvor kantafstanden ikke er respekteret.

Tabel 1 - Vejledende levetider for typiske tagkonstruktioner (kilde: http://www.levetider.dk)

Taghldning 25-34 grader - koldt spidsloft undertag Bane MH Teglbelgning Vinge, lille overlg Vinge, stort overlg S-vinge, lille overlg S-vinge, stort overlg Falstagsten Betonbelgning Falstagsten Fibercement (uden asbest) Diagonalskifer Skiferplader Blgeplader 40 r 45 r 40 r 45 r 50 r 50 r 25 r 25 r 25 r

4 Montage p tagstenstage - baggrund

To generelle ting m ppeges ved montage af solcelleanlg p tagstenstage: Hvis der foreligger en faglig vurdering af den aktuelle spr- og lgtekonstruktions egnethed, vil det i nogle tilflde kunne forsvares at montere solcelleanlg i tagets lgter. I praksis kan det ofte vre svrt at sikre sig, at lgterne p et tag har den forndne styrke, eller at lgternes forankring i sprene er tilstrkkelig strk. Benyttelse af ansatsskruer til montage p tagstenstage (kun p beton-tagstenstage) krver stor omhyggelighed fordi gennemboring af tagstenene altid forger risikoen for evt. vandgennemtrngning. Det er derfor vigtigt at sikre, at hullet i tagstenen giver plads til bevgelse for ansatsbolten, samt at ttning ved hullet i tagstenen er udfrt korrekt med en fleksibel pakning. Pakningen skal vre trykket ned mod tagstenen, s den slutter helt tt. Endvidere br det sikres, at ansatsskruerne p grund af deres ofte store dimension kan overholde de krav til skruesamlinger, der er angivet i standarderne. P grund af ovenstende, har tyske producenter ogs, gennem mange r med solceller, udviklet en beslagtype (tagkroge), der monteres i sprene og som ikke krver gennemboring af tagstenene. Tagkrogene har vret anvendt til montage af mange anlg, ogs i Danmark, og de er ogs langt at foretrkke frem for ansatsskruerne. Der opstr dog nogle problemer, nr beslagene bruges p de meget smalle danske fabriksspr. Lsningen, der er vist i det flgende, er udarbejdet for at imdekomme de problematikker, der opstr, nr de traditionelle montagesystemer anvendes p smalle sprkonstruktioner (45 mm) og dermed ger risikoen for efterflgende konstruktionsskader eller fugtproblemer. For at kunne tage hensyn til disse ting, har det under udarbejdelsen af den viste lsning vret ndvendigt at modificere et standardbeslag. Det betyder, at de viste beslag i skrivende stund ikke er en handelsvare. Producenten, der har leveret de anvendte beslag, har dog bekrftet, at de nye beslag uden videre kan leveres efter specifikationer. Teknologisk Institut er i dialog med en producent om at kunne levere de viste beslag, s snart de eftersprges (Hvor lang tid??) Det str alle producenter frit for at producere de beskrevne beslag. Som nvnt, er nedenstende lsninger udarbejdet for at imdekomme problemerne ved montage af solceller p meget smalle sprkonstruktioner. P spr med en bredde p 60 mm eller mere, kan man anvende traditionelle beslag, og montere dem efter producentens anvisninger. Generelle overvejelser ved montering af solceller p eksisterende tag Hvis rygninger/grater er lagt i mrtel kan de 2-3 rkker tagsten herunder normalt ikke tages op, uden beskadigelse af tagsten eller rygning/grat. (Tilsvarende vil gre sig gldende, hvor tagsten er nedlagt i mrtel, hvilket evt. kan vre gjort ved gavle, brandkamme, omkring skorstene og tilsvarende inddkninger. Zinkinddkninger og tilsvarende kan ligeledes fastholde tagsten.

 Ventilationstagsten til ventilering af hulrum mellem tagsten og undertag samt ventilering af tagkonstruktion m som udgangspunkt ikke tildkkes. Der kan dog kompenseres herfra sfremt der foretages en fugtteknisk vurdering i det konkrete tilflde. Tudtagsten der ventilere beboelsesrum m ikke tildkkes. Inden arbejdet sttes i gang br flgende fremskaffes: Ekstra tagsten, da der er risiko for at eksisterende tagsten beskadiges ved montering af solceller. Undertag og reparationstape i samme fabrikat som der er anvendt p den aktuelle tagkonstruktion. Hvis man ved et uheld laver strre revner/flnger i undertaget forsls den beskadigede del af undertaget udskiftet iht. undertagsproducentens anvisning. Undertagstypen kan typisk fastsls ved at afmontere et par tagsten og finde det ptrykte fabrikatnavn.

4.1

Tagstenstage
Fastgrelse ved K21 falstagsten

10

1.

Fjern tagstensrkke Eksisterende tagsten fjernes, sledes der bliver plads til at lgge en planke mellem to spr med en lngde p, i dette tilflde, 1,35 meter (svarende til 6-7 tagsten) Plankedimension: 45 x 120 mm Beregning af plankens lngde: Sprafstand + sprhovedbredde + dkbredde + (2 x 42mm)

2.
Placr planke Med et par kiler hves planken ca. 1 cm over overkant tagsten.

11

3.
Forbor Der forbores med et 4 mm trbor i en dybde p 140 mm igennem planke og spr.

4.
Fastgr planke Planken fastgres med 2 stk. 6,0 x 140 mm, Kv. A2 - A4 Rustfri skruer.

5.
Tilpas tagsten Med en vinkelsliber med diamantklinge tilpasses over- og underliggende tagsten i forhold til beslagets bredde. Der br vre 2-3 mm frigang p begge sider af beslaget.

12

6.
Klar til montage Planken er nu fastgjort til sprkonstruktionen med 2 x 2 skruer og er klar til montage af beslagene.

7.
Afmrk til forboring Beslaget placeres og der mrkes op i de 2 midterste huller.

8.
Forboring Der forbores med et 4 mm trbor.

! Boret m ikke vre s langt at det

kan beskadige undertaget.

13

9.
Fastgrelse Beslaget fastgres med 2 stk. 6,0 x 45 mm skruer, beregnet til udendrs brug.

10.
Tjek afstand Der br vre ca. 5 mm frigang mellem beslag og underliggende tagsten. Dette kontrolleres nemt med en 5 mm. afstandsklods.

11.
Monterede beslag

14

12.
Oplg tagsten Tagstenene lgges tilbage. Vr omhyggelig med at f den tilpassede tagsten til at ligge rigtigt over beslaget.

13.
Forboring Ved oplgningen af tegltagstenen skal disse bindes iht. anvisningen Tegl 36. Ved K21 tagsten er det ikke muligt at anvende sidefalsbindere pga. planken. Derfor forbores der et i tagstenens top med et 6 mm murbor (der bores uden slag)

14.
Fastgrelse Tagstenen fastgres med en 4,5 x 45 mm spenglerskrue kv. A2 rustfri med 15 mm skive og gummi underlag.

15

15.
Tjek fastgrelse Skruen m ikke spndes hrdere end at tagstenen kan lftes ca. 3-4 mm i bunden.

16.
Klar til skinnemontage Skinnesystemet kan nu monteres efter producentens anvisninger.

16

4.2

Tagstenstage
Fastgrelse p vingeteglsten

17

INFO! Fremgangsmden for montage p vingeteglsten er den samme som beskrevet for K21 falstagstenen. Dog er der mindre variationer som flge af stenenes forskellige udformninger. Disse er vist herunder.

1.
Tilpas tagsten For at tagsten kan lgge korrekt mod de vrige tagsten er det ndvendigt at bortskre knasten til den traditionelle anvendte JP-binder. Tagstenene fastgres i stedet med en 4,5 x 45 mm spenglerskrue kv. A2 rustfri med 15 mm skive og gummi underlag (se punkt 13-15 i vejledningen for K21)

18

4.3

Tagstenstage
Fastgrelse p betontagsten

19

INFO! Fremgangsmden for montage p betontagsten kan vre den samme som beskrevet for K21 falstagstenen. Dog er der mindre variationer som flge af stenenes forskellige udformninger. Disse variationer er vist herunder: 1.
Tilpasning af tagstenen

2.
Frdigt resultat For nogle typer beton tagsten vil de eksisterende sidefalsbindere kunne anvendes igen. Ved lgning af tagstenene bindes de iht. tagstens producentens anvisning.

20

4.3.1.1

Montage med ansatsskruer i betontagsten.

Der kan godt bores i betonstagsten, og dermed kan det vre muligt at montere skinnerne med ansatsbolte. Benyttelse af ansatsskruer til montage p beton-tagstenstage krver imidlertid stor omhyggelighed fordi gennemboring af tagstenene altid forger risikoen for evt. vandgennemtrngning. Det er derfor vigtigt at sikre, at hullet i tagstenen giver plads til bevgelse for ansatsbolten, samt at ttning ved hullet i tagstenen er udfrt korrekt med en fleksibel pakning. Pakningen skal vre trykket ned mod tagstenen, s den slutter helt tt. Endvidere br det sikres, at ansatsskruerne p grund af deres ofte store dimension kan overholde de krav til skruesamlinger, der er angivet i standarderne. Det betyder, at ansatsskruerne i lgter p 73 x 38 mm hjst kan have diameter p 8 mm og da de ikke overholder reglerne for forankring (6 x diameter), skal udtrksstyrken dokumenteres gennem forsg.

21

4.4

Tagstenstage
Montage med adgang fra tagrummet (understrgne tage)

22

INFO! Lsningerne til tagstenstage, som er vist i det foregende, er udviklet til tagkonstruktioner med undertage og er specielt egnet hvis der ikke er adgang fra tagrummet. Hvis der er adgang fra tagrummet og taget ikke har undertag, kan man montere fuldtmmer p vinkelbeslag mellem sprene og dermed undg at fjerne tagstenene udefra, hvilket letter arbejdsgangen. Tmmeret monteres med vinkelbeslag p siden af spret med 3 skruer i hver side. Herefter kan de traditionelle tagkroge anvendes, som er beregnet til montage direkte i sprene (og i dette tilflde ogs i tmmeret). Tage uden undertag er typisk tage med en understrygning af tagstenene, som skal sikre ttheden af taget. Understrygning blev tidligere udfrt med mrtel eller en bitumenbaseret klber som dermed skal brydes op og reetableres efterflgende. I praksis betyder det, at solceller ikke br monteres p understrgne tage med mindre tagets underside er tilgngelig, sledes der lbende kan vedligeholdes p understrygningerne. Man skal vre opmrksom p, at en ldre mrtelunderstrygning nemt kan revne og falde ud i forbindelse med montagen af solcellebeslagene. Vr derfor srlig opmrksom og omhyggelig med den efterflgende reparation og lbende eftersyn.

23

1.
Materialeliste Flgende materialer anvendes: Vinkelbeslag 70 x 55 75x75 fuldtmmer 5,0 x 50 mm rustfri beslagskruer

Inden montagen pbegyndes mles afstanden mellem de aktuelle spr og fuldtmmeret tilpasses hertil. Monter to vinkelbeslag i hver side. Fuldtmmeret placeres mellem sprene, s oversiden af tmmeret flugter med oversiden af sprene og tmmerets bagkant flugter med lgtens forkant. Se illustration.

24

5 Montage p blgeplader af fibercement

Et blgepladetag af fibercement opbygges typisk med en sprkonstruktion, hvorp der fastgres se eller lgter afhngig af sprafstanden. P tage med stor sprafstand eller stor faldhjde kan der under se vre monteret trdesikkert underlag i form af net eller banevare. Tage med se Ved montage p tage med se, der typisk er planker eller fuldtmmer af tr, kan ansatsskruer monteres direkte i sene ved at fjerne de tagskruer, der holder tagpladerne. Hullerne bores op, hvorefter ansatsskruer skrues direkte ned i sene. Det er vigtigt, at gummimuffen p ansatsskruerne bliver klemt mod blgepladen. Tage med lgter Ved montage p tage med lgtekonstruktion kan denne lsning ikke anvendes, da lgtedimension eller lgternes fastgrelse i spr ikke skaber fornden sikkerhed mod vindsug p solcellepanelerne. Lgter adgang fra tagrum - se illustration p de nste sider Hvis der er adgang til tagrummet, monteres 75 x 75 mm tmmer direkte under lgterne og fastgres med vinkelbeslag, der skrues p siden af sprhovedet. Herefter monteres ansatsskruer som beskrevet for se af planker eller fuldtmmer. Lgter kun adgang fra yderside se illustration p de nste sider Hvis forstrkning til montage af ansatsskruer skal monteres fra tagets yderside, lsnes en rkke tagplader,s de kan skubbes op under overliggende plade. . Herefter kan en 45 x 120 mm hvlet planke monteres p oversiden af spret og fastgres med 2 skruer ned i sprhovedet. Planken placeres s den gr fri af den underliggende plades overkant. Samlinger stdes over et spr og planken fastgres til spret med vinkelbeslag p undersiden. Inden tagpladerne skubbes p plads, udmles afstand fra pladernes fastgrelseshuller op til midten af planken. Nu opmrkes for huller til ansatsskruer i forhold til blgepladernes fastgrelsesskruer, hvorefter der frst bores hul i pladetop og derefter forbores for ansatsskruen i den underliggende planke. Ansatsskruer skal altid placeres i pladernes blgetoppe, og det sikres at gummimuffen p ansatsskruerne bliver klemt mod blgepladen efter montagen for at sikre vandtthed.

25

5.1 Fibercementpladetage p lgter Montage med adgang fra tagrummet

26

1.
Materialeliste Denne vejledning er baseret p en undersideforstrkning af de lgter hvori der monteres ansatsskruer. Flgende materialer anvendes: Vinkelbeslag 70 x 55 mm 75x75 fuldtmmer 5,0 x 50 mm rustfri beslagskruer

Inden montagen pbegyndes mles afstanden mellem de aktuelle spr og fuldtmmeret tilpasses hertil. Monter et vinkelbeslag i hver side.

2.
Monter forstrkningen Alle de lgter hvori der skal monteres ansatsskruer forstrkes af fuldtmmer.

! Vinkelbeslag skal vende nedad. ! Overside af tmmeret skal flugte

med overside lgte.

3.
Fastgr vinkelbeslag Der skrues med 3 stk. 5,0 x 50 mm rustfri beslagskruer.

27

4.
Fjern tagskruerne P udvendig side fjernes de tagskruer, som skal erstattes med ansatsskruer.

! Pas p med at fjerne s mange

skruer af gangen, at pladerne falder ned.

5.
Forbor til ansatsskruerne Hullerne til tagskruerne i fibercementpladerne bores op med et 13 mm murbor.

6.
Montering af ansatsskruerne Der forbores med 7 mm trbor inden ansatsskruerne skrues i de forstrkede lgter.

28

7.
Mtrikken spndes sledes, at gummihtten slutter tt om fibercementpladen. Pas dog p med at overspnde.

8. Efter montage af ansatsskruerne monteres skinnesystemet efter producentens anvisninger.

29

5.2 Fibercementpladetage p lgter Montage fra ydersiden

1.

30

Gr plads Fibercementpladerne fjernes hvor montageskinnerne skal fastgres. Dette kan gres ved at lsne skruerne og skubbe pladen op under den overliggende plade.

! Dette er ikke en nem lsning, idet

det kan vre svrt at f pladerne af og p uden at ridse dem, samt at f ttningsbndet mellem pladerne i. hvert sprfag p langs af taget.

! Der br placeres mindst t beslag i

(P billederne er isolering, indvendig bekldning mv. ikke vist)

2.
Monter udvekslingsplanke P tvrs af sprene monteres en udvekslingsplanke120 x 45 mm, med 2 stk. 6,0mmx120/60mm skruer i hvert spr.

! Det er vigtigt, at skruer placeres i

midten af spret, samt at der forbores.

! Afstanden fra plankens underside

til underliggende fibercementplade br vre minimum 5mm. Kan sikres med afstandsklodser (gul klods p billede).

31

3.
Stdsamling af flere planker Hvis der skal s mange paneler op, at n planke ikke er lang nok, laves stdsamlinger henover spret. Dette gres ved at fastgre vinkelbeslag i plankens ender, x sprbredde fra kanten. De to plankeender stdes p midten af spret og fastgres med 3 stk. skruer, minimum 5,0 x 50 mm.

4.
Placr fibercementplade Fibercementpladen lgges tilbage p plads og skrues fast med de oprindelige skruer.

! Husk at mle afstanden fra skruer

til midten af planken, sledes at punktet, hvor der skal forbores, kan findes.

32

5.
Forbor til ansatsskruen Der forbores huller til ansatsskruerne i fibercementpladen med 13 mm murbor. Det er vigtigt, at man rammer midt i den underliggende planke og at hullet bores p en blgetop!

6.
Forbor planken Nr der er boret igennem fibercementpladen forbores hul i den underliggende planke med 7 mm. trbor

7.
Monter ansatsskruen Ansatsskruen monteres i de forborede huller. Mtrikken spndes sledes, at gummihtten slutter tt om fibercementpladen. Pas dog p med at overspnde.

33

8. Efter montage af ansatsskruerne monteres skinnesystemet efter producentens anvisninger.

34

Tagpaptage

35

6.1 Generelt
Teknologisk Institut er ved at samle og vurdere diverse lsninger til montering af solcelleanlg p tagpaptage, bde p flade og nsten flade tage samt p tage med hldning (fx listettning). Tagpapbranchens oplysningsrd arbejder p en montagevejledning, og Teknologisk Institut vil koordinere anbefalingerne med oplysningsrdets vejledning.

6.2 Flade eller nsten flade tage

P denne type tag m det forventes, at der ofte samler sig vand p store dele af taget. Det er derfor srlig vigtigt at sikre sig, at ikke kun den mekaniske forankring udfres korrekt, men at den valgte lsning giver den forndne tthed mod vandindtrngning. Som ved alle andre typer af solcellemontage er det vigtigt, at det er de brende konstruktioner som bruges til forankring. Det frardes sledes, alene at fastgre i tagpaptaget ved at brnde et stykke tagpap over skinnerne og ned p den eksisterende tagpap. Ballastsystemer Ligeledes skal man vre srlig opmrksom, hvis skinnesystemerne fastholdes med ballastsystemer. Ballastsystemer har den fordel, at man ikke behver at gennembryde tagbelgningen og dermed ge risikoen for efterflgende fugtskader. Til gengld medfrer ballasten en betydelig ekstra last p taget, som man skal sikre sig, kan optages. Det anbefales derfor, at f lavet en faglig vurdering og beregning af det aktuelle tag, hvis ballastsystemer skal anvendes. Det skal dog ogs nvnes, at der en get risiko for at skade tagpaptaget under opstning af solcellesystemer med ballastsystemer. De er tunge og krver en del hndtering, der kan vre hrdt for et ldre tag, som herved kan beskadiges. Tagpapbranchens oplysningsrd frarder ballastlsninger: P varme tage risikerer man nemt lunker, mens det p kolde tage kan forrsage ekstra udbjning. Flade tage med varm konstruktion P varme tage ligger et isoleringslag over den brende konstruktion. Ogs her er det vigtigt, at der forankres ned i den underliggende brende konstruktion. De konsoller der anvendes, skal alts have en udformning der muliggr, at de kan fres gennem isoleringslaget og ned i den underliggende konstruktion, fx beton eller stlplader. Derudover skal vandttningen sikres og bevgelser, primrt fra vind- og snelaster, skal kunne optages uden at ttningen beskadiges. Det anbefales derfor at bruge en producent som dokumenterer bde beslagets (konsollens) breevne samt ttheden ved den aktuelle indbygning.

36

6.3 Flade tage med kold konstruktion

Tagpapkonstruktioner der er opbygget som koldt tag, har typisk et bjlkelag med isolering lagt ned mellem bjlkerne (sprene). Oven p sprene lgges et brdde- eller pladelag hvorp der svejses tagpap, og nedenunder opbygges loftsbekldningen. Op til starten af 00erne, var sprene til de flade tagpaptage p 1-familie boliger typisk omkring 100 mm brede. Efter skrappere krav til energiforbruget, og dermed isoleringstykkelsen, blev indfrt, er man get over til at bruge gitterdragere, hvor sprhovedet typisk kun er 45 mm. Dette kan give udfordringer, nr skruerne skal sttes i spret og nr kantafstandene angivet i trnormen skal overholdes, nr der benyttes skruer af en hvis strrelse. P grund af brdde- eller pladelagets beskedne breevne og udtrksstyrke for skrueforbindelser, er det vigtigt, at solcellebeslagene forankres i sprene. Dette anbefales, ogs p baggrund af betragtningen om, at brddernes eller pladernes forankring i sprene ikke kan dokumenteres i forhold til korrekt udfrelse. Udover en forsvarlig forankring i de brende konstruktioner, er det vigtigt, at ttningen mod indtrngning af vand udfres korrekt. Dette betyder, at der ikke br vre nogle svage led, som fx pakninger p kritiske steder, som kan blive sprde p grund af ldning og udsat for mekaniske pvirkninger som gr dem uttte. Der br stilles samme krav vedrrende tthed for bringerne til solceller som for andre gennemfringer i tagpaptaget. Lsningen der er skitseret p Billede 1, er ment som en funktionsbeskrivelse af en simpel konsol der er udarbejdet under hensynstagen til de forhold der er beskrevet i det ovenstende. BEMRK: Alle dimensioner samt konsollens udformning er vejledende! Dokumenteret dimensionering og udvikling varetages af producenter. Konsollen bestr af tre dele: 1. Konsolfod med 2 stk. undersnkede skruehuller og psvejst rrstykke 35 med udvendigt gevind; fodplade 195 2. Svejselab af tagpap 355 med hul til rrstykke 35 3. Konsoltop med indvendigt gevind (til fastgrelse af montageskinner)

37

Billede 1 - Principskitse af montagekonsol til tagpaptage

Montagen udfres i 4 simple trin: 1. 2. 3. 4. Spret lokaliseres Der afmrkes i skruehuller og forbores, hvorefter konsolfoden skrues fast Svejselabben vrides ned over konsolfoden og svejses fast Konsoltoppen skrues fast p konsolfodens gevind i den ndvendige hjde og orientering i forhold til de andre beslag.

38

6.4 Tage med hldning og kold konstruktion

Hvis taget ikke er fladt og regnvandet dermed nemmere kan lbe af, er problemerne med ttningen ikke nr s kritisk. Beslag af konsoltypen, som beskrevet i 0, kan, hvis de er dimensioneret og dokumenteret herfor, ogs anvendes til denne type af tag. Det skal dog bemrkes, at flere af de producenter der er p markedet, stter en maksimal grnse for taghldningen, hvorover beslaget ikke br anvendes, uden nogle bestemte forudstninger kan dokumenteres i forhold til anvendelsen. Det anbefales altid at anvende beslag fra en producent som kan dokumentere breevnen af beslaget ved den aktuelle anvendelse.

Tagpapbranchens Oplysningsrd ppeger, at man p flade tage generelt skal vre opmrksom p, at montering af solcelleanlg kan give anledning til ekstra snelast.

39

40

7 Generelle anbefalinger
OBS. Hvorfor? Mange huse har spinkle lgter der ikke er tilstrkkelig fastgjort i de brende sprkonstruktioner. Sdanne lgter egner sig ikke til at bre et solcelleanlg og modst de lastpvirkninger der opstr som flge af vind og sne. Derudover er risikoen for at lgterne simpelthen flkker, stor, nr der bores en montageskrue ned i dem. At gennembore fals- og vingetagsten for at montere solcelleanlg frardes generelt, da man herved ger risikoen for at stenene delgges eller forskubber sig s pakningen ikke slutter tt. Det mest udsatte sted p tagbelgninger med blger er blgernes bund. Her samler alt vandet sig nemlig nr det regner. Det er derfor ganske uhensigtsmssigt at gennembore tagfladen lige hr. Selvom der sidder en gummipakning p beslaget, kan det ske, at der opstr uttheder, da pakningen vil ldes og blive sprd. Det giver nsten sig selv, at en montageskrue der skrues lodret ned i et spr og hvis pakning rammer en skr flade, vil give problemer med ttheden. S derfor husk altid at montere i blgernes top. Mange lgter, typisk p lidt ldre huse, kan nemt tage skade, hvis man gr p dem under montagen. Det samme gr sig gldende for de beslag der allerede er monteret; De bliver udsat for belastninger og vrid de ikke er beregnet til, og man kan risikere at delgge bde beslag og tag allerede inden panelerne er sat op! Undertaget er meget vigtigt for ttheden af en tagkonstruktion. At beskadige undertaget kan derfor have alvorlige flger i form af indtrngende fugt og efterflgende rd- og svampeskader i trvrket.

Montere i lgterne

Gennembore fals- og vingetagsten

Bore i tagbelgningens blgedale

Montere p tagbelgningens skr sider

Trde p beslag og lgter under montagen

Beskadige et evt. undertag.

41

8 Skinnesystemer
Det kan ikke fremhves for meget, at man til enhver tid skal flge producentens anvisninger. Nedenfor anfres dog en rkke af gode rd til bestemmelse af antallet af beslag skal bestemmes, afstanden mellem dem, og hvordan skinner som hovedregel skal monteres. Hvad bestr et skinnesystem af? - Beslag, fx tagkroge - Montageskinner, evt. samle led, teleskop led mm afhngigt af det valgt system - Monteringsklips, til fastmontering af paneler p skinner, bde ende- og midt-klips - Diverse bolte, til fastgrelse af skinner til beslag og klips til skinner - Kabelklips, til fastspnding af kabler p skinnerne - Evt adaptervinkler, hvis skinnerne skal vendes vertikalt

Billede 2 - Eksempel p et skinnesystem3, horisontale og vertikale skinner [9]

For at kunne komme til at fastmontere modulerne bedst muligt, foreskriver de fleste producenter, at skinnerne skal p tvrs af modulet p den smalle led, som det eksempelvis er illustreret p Billede 2. Skinnerne vil typisk skulle fres vandret, nogle systemer muliggre at de kan lgges vertikalt, s man kan montere modulerne som p Billede 2 til hjre. Det er en kendsgerning, rent fysisk, at aluminium er mere resistent over for korrosion end jern. Der er dog stor forskel p den legering der bliver brugt af producenterne, p aluminiumsskinnerne. Da vi i Danmark har meget kyststrkning, skal man vre opmrksom den ekstra saltholdige luft ved kysterne, som vil ge korrosionen (ogs p alu). Mange af de systemer der anvendes i Danmark er produceret i Tyskland, hvor man ikke har samme problematik, og man br derfor i kystnreomrder undersge om skinnesystemet egner sig. For yderligere om skinnesystemer, vindlaster, tryk og trk se afsnit 11.4.3.

Billedet er fra Wrth

42

8.1 Beslag
Som hovedregel benyttes der fire beslag pr. to paneler, men antallet af beslag og afstand mellem dem, afhnger naturligvis ogs af forholdene p taget, se afsnittet Tagforhold. Der er dog forskel p, p hvilken led man vil vende modulerne. For mere om tryk og trk se 11.4.3.2.

8.2 Fastgrelse af paneler

Panelerne fastgres til skinnerne ved brug af monteringsklips, hvert panel skal fast gres med fire klips. Der er overordnet to slags klips, en til at sidde mellem to paneler (midt), og en til at sidde yderst og kun holde et panel. P Billede 5 er bl.a. illustreret hvordan klipsene br vre placeret for at have bedst greb p panelet, alts samme sted p panelet uanset om det vender vertikalt eller horisontalt.

Billede 3 - eksempel p monteringsklips (midt)

Billede 4 - eksempel p monteringsskinne

Billede 5 Afstande mellem skinne, beslag mm (princip skitse)

43

8.3 Solcellepanelerne
Ved placering af panelerne p skinnerne, er der enkelte hensyn man skal tage, som oftest ogs er foreskrevet af producenten. Det er dog vrd at notere sig, at man altid skal vre opmrksom p: - Afstand mellem panelerne - da rammen skal have plads til, at udvide sig grundet varme. Afstanden faststtes af sol-panel-producenten. - Justering srg for at panelerne bliver hjdemssigt justeret i forhold til hinanden, s de fremstr som en samlet flade.

Billede 6 - Markering af mellemrum panelerne imellem

Ofte s srger monteringsklipsene for den forndne afstand mellem panelerne p den enkelte rkke, men er der flere rkker skal man vre opmrksom p, at afstanden ogs holdes til det ovenliggende panel. P billedet ovenfor er monteringsklipsen mrkeret med grn pil, mens den rde pil angiver spalten hvor klipsene ikke sikrer afstanden.

8.4 Skygge og tagforhold

P langt de fleste tage er der forhold der skal tages hensyn til, der skal kigges p skorsten, antenne, karnap, vinduer og andre ting der bryder tagfladen. Det er bde for at undg skygger, men ogs i forhold til hvordan panelerne kan placeres p taget, se Billede 8 og Billede 9. P Billede 7 er vist nogle forhold der kan medvirke til skygger p taget, det er meget vigtigt at vre opmrksom p disse forhold inden anlgget sttes op, da det kan have en enorm indflydelse p anlggets ydeevne. Hvis man har et meget skyggefuldt tag, kan man overveje at placere anlgget p en garage, udhus, eller som fritstende, bare anlgget er placeret p matriklen.

44

Billede 7 - Skyggeforhold p taget

Neden for ses et par eksempler p tage med solcelleanlg, hvor man har vret ndt til at tage hensyn til tagforholdene. Disse forhold kan ogs have en indvirkning p hvordan det er lettest af montere skinnesystemet.

Billede 8 - Tag med vinduer, karnap og ventilationshtte

Billede 9 - Tag med vinduer og taghtter

8.5 Sammenkobling af solcellestrengs ledninger

Normalt vil man koble modulernes kabler sammen efterhnden som modulerne monteres, modulerne kobles i serie (se Billede 10), og skal derfor vre ens. Afhngigt af anlgget strrelse og typen af

45

inverter, kan man opdele panelerne p flere solcellestrenge, s fx paneler der bliver udsat for skygge samtidigt er p samme streng og derved ikke pvirker ydelsen p de resterende paneler. Solcellestrengene parallelkobles og fres samlet til invertereren, se Billede 11. P skitsen nedenfor er illustreret en seriekobling af tre paneler, som p den mde danner en solcellestreng. Det skal her frem hves, at der ikke m opst ringforbindelser nr kablerne kobles. Kablerne p taget br fastgres, fx med strips til skinnerne s de ikke kan ligge og slides p taget det fremhves i denne sammenhng, at der ikke er krav om dette jf. Strkstrmsbekendtgrelsen, men kun en anbefaling.

Billede 10 - Seriekobling af tre paneler (princip skitse)

Billede 11 - Forbindelses diagram, princippet for forbindelse af solcellemoduler4

Udklip af figur 712.1, i Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6A

46

Det er vigtigt her, at huske at kablerne er spndingsfrende s lnge at der er lys p modulerne. Hvis det er ndvendigt at ndre p kablerne, s ls kapitlet: Hvem m udfre kabelfring. For at simplificere sammenkoblingen af kablerne, leveres de fleste med berringssikrede stikpropper, som det ses p Billede 12. De kabler som benyttet p jvnstrmssiden er dobbelt isolerede et-lederkabler.

Billede 12 - Forlnger kabel

Billede 13 - Dobbelt isoleret et-lederkabel

47

9 El teknisk
Inden for den elektriske del af installationen er det Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6 og afsnit 6A, kapitel 712, samt en meget vsentlig SIK-meddelelse for elinstallationer, nr. 2/12, som er gldende. Strkstrmsbekendtgrelsen er gldende for hele installationen af solcelleanlgget. Maskindirektivet er ikke relevant mht. el-arbejdet i forbindelse med installation af solcelleanlg. Meddelelsen afgrnser hvilke arbejdsopgaver, der skal udfres af en autoriseret elinstallatr, og hvornr det ikke er ndvendigt, inden for arbejde med solceller. I Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6A, kapitel 712, er en uddybende ordforklaring inden for solcellebegreber, samt hvilke krav, der specielt stilles til solcelle-installationer, fx hvilken fejlstrmssikring der skal anvendes i forhold til inverteren. I Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6 er retningslinjerne for, hvordan elinstallationer generelt skal udfres, fx hvordan kabler skal fres, og hvilken dimension de skal have. Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6 dkker alle typer af el-arbejde og skal derfor altid overholdes i forbindelse af installation af solceller, uanset hvem der monterer og installerer, ogs selvom der ikke er krav til, at det er en autoriseret elinstallatr, der skal udfre arbejdsopgaven.

9.1 Kabler og sikkerhed

9.1.1 Hvem m udfre kabelfring?
Det anbefales, at det altid er en autoriseret elinstallatr, der str for alt el arbejdet. Det er dog i nogle situationer tilladt for lgmand, at sammenkoble de enkelte solcellemoduler og fremfre kablerne mellem solcellerne og inverteren. Jf. SIK-meddelelse for elinstallationer nr. 2/12: Montage og sammenkobling af de enkelte dele af en solcelleinstallation, som udgr t samlet produkt, er ikke omfattet af elinstallatrlovens bestemmelser, sfremt der foreligger en beskrivelse af montagen og sammenkoblingen. Det er her vigtigt at holde fast i begrebet et samlet produkt, som skal forsts sledes, at det er et frdigt konfektioneret system, som kbes. Sikkerhedsstyrelsen har desuden uddybet, at det medfrer at: Markedsfres anlgget som et samlet produkt med mulighed for en gr-det-selv lsning, skal vejledningen til montering af anlgget vre s tilstrkkelig udfrlig, at muligheden for at lgmand laver fejl er minimal. I SIK-meddelelsen str der endvidere: Sammensttes en solcelleinstallation af en rkke forskellige produkter, hvor der ikke foreligger en samlet beskrivelse af montage og sammenkobling, er sammenkoblingen og montagen af den samlede solcelleinstallation forbeholdt autoriserede elinstallatrer samt personer og virksomheder, der som erhverv producerer, reparerer og vedligeholder solcelleinstallationer. Dette flger af elinstallatrlovens 3, stk. 2. Hvis lgmand, mod anbefalingen, vlger at udfre kabelfringen, at det vigtigt at vre opmrksomme p at kablerne er strmfrende, nr de fres. Kablerne m ikke tilrettes af lgmand, som fx forkortes eller skifte stikpropper. Anlgget SKAL vre frdigt konfektioneret, for at lgmand m arbejde p el siden.

48

Der er endnu ikke set samlede produktlsninger, som lever op til kravene for lgmandsinstallation, men det kan naturligvis komme.

Billede 14 - Kabel fres gennem etageadskillelse

9.1.2 Kabelfring og anvendelse af materiale

Kabelfring skal altid overholde kravene i Strkstrmsbekendtgrelsen uanset hvem der udfrer arbejdet, jf. SIK-meddelelse for elinstallationer nr. 2/12: Det bemrkes, at bestemmelserne i strkstrmsbekendtgrelsen skal overholdes, uanset hvem der monterer og sammenkobler anlgget. Der henvises srligt til afsnit 6, kap. 55 og afsnit 6A, kap. 712. Det anbefales at alle kablerne i solcelleinstallationen afmrkes tydeligt, og at der gres opmrksom p hvilke, der frer jvnstrm og er spndingsfrende, selv nr solcelleinstallationens fejlstrmsbeskyttelse (HPFI-afbryder, ofte ogs betegnet HPFI-rel) er afbrudt. Der stilles desuden krav til det materiale, der m anvendes, Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6A, 712.522.8.1: Solcellestrengens ledninger, solcellemodulernes ledninger og solcellers jvnstrmshovedledninger skal vlges og installeres p en sdan mde, at risikoen for jordfejl og kortslutning minimeres.
Note Dette kan fx opns ved at forstrke beskyttelsen af ledningerne mod ydre pvirkninger ved anvendelse af ledninger, som ud over grundisolation er forsynet med ekstra isolation (kappe).

Desuden skal flgende overholdes:

Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6A, 712.522.8.3: Ledningssystemer skal kunne modst de forventede ydre pvirkninger som fx vind, isdannelse, temperatur og solbestrling. Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6, 132.7 Ledningssystemer og installationsmder: Valget af ledningssystem og installationsmde afhnger af: - Omrdets art.

49

Arten af vgge og andre bygningsdele, som brer ledningssystemet. Ledningssystemets tilgngelighed for personer og husdyr. Spnding. De elektromagnetiske pvirkninger, der kan opst ved kortslutning. Andre pvirkninger, som ledningssystemet kan blive udsat for under udfrelsen af installation eller under drift.

Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6, 514.2 Ledningssystemer: Kabler og ledninger skal vre anbragt eller mrket p en sdan mde, at de kan identificeres ved eftersyn, prvning, reparation eller ndring af installationen. Kablerne, der fres fra solcellemodulerne og frem til inverteren, skal som nvnt tidligere vret egnet til at blive frt ude Derudover skal der anvendes dobbelt isolerede en-leder kabler, da der i dagslys er jvnspnding p kablerne, nr de fres, og man skal vre opmrksom p den mulighed for personfare, der ligger heri samt p risikoen for en farlig lysbue, hvis plus og minus kortsluttes. P vekselspndingssiden kan der mellem inverter og fejlstrmsafbryder benyttes et almindeligt lavspndings tre-leder kabel. Der henvises generelt til Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6, kapitel 52, Valg og installation af ledningssystemer. Herunder er de vsentligste tabeller fra dette kapitel vist: 521.6 Rr og ledningskanalsystemer. Det er tilladt at fremfre flere strmkredse i samme rr eller ledningskanalsystem, forudsat at alle ledere er isoleret for den hjeste forekommende nominelle spnding. Se i vrigt 462.3. Tabel 52-A (IEC tabel 52F) - Valg af ledningssystemer
Fremfring Ledninger og kabler
Uisolerede ledere Isolerede ledere Kabler og ledninger med kappe (herunder armerede og mineralisolerede kabler) + +

Uden fastgrelse

Fastgjort direkte

I installat ionsrr
+ +

I lednings kanalsy stemer 1)

+2) +

I lukket ledning skanal

+ +

P kabelstige, kabelbakke m.v.

+

P isolatorer

P bretrd

Flerleder

+ + 0

Enleder

+ : Tilladt : Ikke tilladt 0 : Uanvendeligt eller anvendes ikke i praksis 1) Herunder listesystemer, gulvkanalsystemer m.v. 2) Isolerede ledere er tilladt, hvis dkslet kun kan bnes ved brug af vrktj eller ved srlig anstrengelse med hnden, og hvis ledningskanalsystemet mindst er IP4X eller IPXXD.

50

Tabel 52-B - Installation af ledningssystemer (svarer til IEC tabel 52g tilpasset 2. udgave af IEC 60364-5-523)
Fremfring af ledninger og kabler Anbringelse
I bygningshulrum I kabelkanal I jord Skjult i bygningsdele o.l. Udvendig p bygningsdele o.l. I fri luft Nedsnket i vand 15, 16, 40, 47 56 72, 73 3 80 0 56 0 3, 57, 58 20, 21, 22, 33 80 15, 16, 41, 42 54, 55 70, 71 1, 2, 59, 60 4, 5 0 0 6, 7, 8, 9 50, 51, 52, 53 6, 7, 8, 9, 12, 13, 14 10, 11 43, 44 43, 44 70, 71 45, 46 0 0 30, 31, 32, 34 30, 31, 32, 34 0 0 30, 31, 32, 34 30, 31, 32, 34 0 36 36 35

Uden fastgrelse

Fast-gjort direkte

I installat ionsrr

I ledningskana lsystemer 1)

I lukket ledningskanal

P kabelstige, kabelbakke m.v.

P isolatorer

P bretrd

Tal i rubrikkerne betyder tilladt. Tallene henviser til numrene i tabel 52-D2. : Ikke tilladt 0: Uanvendeligt eller anvendes ikke i praksis 1) Herunder listesystemer, gulvkanalsystemer m.v.

Tabel 52-D2 Sammenhng mellem installationsomrder og reference installationsomrder til anvendelse ved bestemmelse af strmvrdier er indsat som bilag 10.3.

9.1.3 Fastgrelse og fring af kabler

Det er vigtigt, at kablerne fastgres, dette glder alle kabler i installationen. P lofter er det nemmest at fre kablerne i rr fastgjort med bjler. Det accepteres ikke at have kabler liggende lst, da dette ger risikoen for skader p kablerne og dermed personfare og lysbuedannelse (jvnstrmskabler). Se Billede 15 og Billede 16 som godt og drligt eksempel p kabel fastgrelse. Tallet i parentes sidst i billede teksterne refererer til nummeret i tabel 52-D2.

Billede 15 Kabler frt i rr, fastgjort med bjler (4)

51

Billede 16 Sdan skal kablerne ikke smides rundt ()

Hvor kablerne fres synligt i eksempelvis gangarealer anbefales det at fre kablerne i kabelbakker, som p Billede 17, da dette giver en diskret og pn lsning.

Billede 17 Kabler frt i kabelbakke (7)

En pnere, men ogs mere omstndelig fring er skjult i vg. Det er ikke alle vgge som er termisk isolerede og ej heller at man har adgang til isoleringen hvor et rr kan fres i eller i det hele taget har hulrum. I massive vgge kan man frse en rille hvor i kablerne kan fres, dette ses dog sjldent anvendt uden at vre en del af en strre renovering.

Billede 18 Kabler frt skjult i rr i vg (1)

52

En meget simpel, helt acceptabel, men ikke altid s pn en fastgrelsesmetode er med kabelklips.

Billede 19 Kabler fastgjort med kabelklips (20)

For yderligere om kabelfastgrelse se tabel 52-D2, bilag 10.3.

9.1.4 Kabelgennemfring i klimaskrm

Der findes mange mder, at f frt kablerne gennem taget p. Ved tegltage kan den simple lsning vre at fre kablerne ind mellem to tegl, fx langs med en tagkrog. P andre tagtyper kan det vre lidt mere omstndeligt at f kablerne gennem taget I dette afsnit vil de mest almindelige gennemfringer blive belyst med fordele og p hvilke tagtyper de kan benyttes. Der er jo som sdan ikke noget nyt i at skulle fre kabler gennem taget, dette har man jo altid gjort med antenne kabler; det er imidlertid vsentligt, at det sikres, at gennemfringen ikke medfrer uttheder i taget. Der glder naturligvis de almindelige regler for brandttning, som derfor ikke udspecificeres. 9.1.4.1 Gennem undertag/banevare Ved gennemfring af kabler i undertaget er det vigtigt at sikre sig, at der ikke laves skader. Ved banevarer anbefales det kun at lave gennemfringer p fast underlag, men det kan dog ogs laves ved at fre kablet gennem en undertagsventil. Det er vigtigt altid at flge undertagsproducentens anbefaling, samt at bruge samme fabrikat af undertagsventil eller lignende som undertagets fabrikat, s man sikrer sig, at det passer sammen. P duko.dk og bygerfa.dk kan man se hvilke fabrikater, der anbefales, samt lse om erfaringer angende montering, og hvad man generelt skal vre opmrksom p, nr man arbejder med undertage. P billedet er vist et eksempel p en undertagsventil.

53

Billede 20 - Undertagsventil

9.1.4.2 Tudsten, taghtter eller lign Det er forholdsvist nemt at udskifte en tegl med en tudsten, eller bruge eksisterende tudsten. P billedet er illustreret hvordan et solvarmeanlgs slanger samt kablerne fra solcelleanlgget er frt gennem en tudsten. Ved at bruge en tudsten sikres at kablerne ikke beskadiges mellem tagstenene.

Billede 21 - Et solvarmeanlgs slanger samt kablerne fra solcelleanlgget er frt gennem en tudsten

9.1.4.3 Gennemboring med fugemasse som ttning Nr der ikke er mulighed for, at fre kabler mellem to tegl eller at udskifte en teglsten til en tudsten, fx p et understrget tag, kan det vre ndvendigt at bore hul i en tegl for at f frt kablerne ind. P Billede 22 er vist et understrget tag, hvor boring i teglsten har vret ndvendig, udvendigt er ttnet med fugemasse. Man skal dog vre opmrksom p, at mange fugemasser ikke tler uv-bestrling, s ved brug af denne lsning br gennemboringen vre under et solcellemodul, s uv-bestrlingen minimeres. Som ved alle andre boringer i tage, er det vigtigt, at den udfres i en blgetop. Hvis denne lsning kan undgs, vil dette dog vre at foretrkke, da boring i tegl aldrig kan anbefales.

54

Billede 22 - Understrget tag, hvor boring i teglsten har vret ndvendig; udvendigt er ttnet med fugemasse

9.1.4.4 Rr/kabelmanchet, EPDM-lap mm P eternit-, stl- og andre pladetage hvor der ikke er mulighed for at fre kablerne ind mellem to plader, vil en gennemboring vre ndvendig, for at sikre ttheden. Det anbefales at bruge en kabelmanchet, EPDMlap eller lignende. P billedet er vist en kabelmanchet.

Billede 23 - Kabelmanchet

9.1.4.5 Helt uden om P flade tagpaptage, kolde svel som varme, anbefales det ikke at fre kabler gennem tagfladen, da sikring mod fugt vil blive meget omstndeligt. Det vil vre ndvendigt at finde helt andre veje og skulle g helt uden om tagfladen og fre kablerne ind under taget eller gennem en gavl. Ved varme tage vil det vre omstndeligt at skulle fre kabler igennem tagfladen, da der skal sikres tthed bde oppe og nedefra, og det anbefales her helt at undg at fre kabler igennem tagfladen. Dette kan dog give bedre mulighed for udvendig placering af inverter, se 9.2.

9.1.5 Kraftige buk og klemninger af kabler

Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6, Andre mekaniske pvirkninger: 522.8.1.2 Alle bjninger i ledningssystemet skal have s stor en radius, at ledninger og kabler ikke lider skade.

55

9.2 Inverteren
9.2.1 Hvem m montere inverteren?
Tilkobling af kablerne fra solcellerne til inverteren m kun udfres af en autoriseret elinstallatr, med mindre det er en del af t samlet produkt og der foreligger en beskrivelse for udfrelsen; i s fald er der ingen krav til hvem der m udfre det. Jf. SIK-meddelelse for elinstallationer nr. 2/12, se Hvem m udfre kabelfring. Det er kun en autoriseret elinstallatr, der m tilslutte inverter til gruppe -tavle. Der gres endnu en gang opmrksom p, at kablerne fra solcellerne i dagslys er spndingssatte. Solcellerne genererer jvnspnding og er ofte sammenkoblet til spndinger p 600 til 800 VDC eller endnu hjere. Mekanisk skade p kablerne udgr derfor personfare og risiko for en alvorlig lysbue. Det anbefales derfor, at en autoriseret udfrer alt el arbejdet.

Billede 24 - Tilslutning af inverter

9.2.2 Placering af inverteren

Generelt br det tilstrbes, at inverteren placeres trt, kligt og velventileret, stvfrit og ikke nr beboelsesrum. Der er ingen absolutte generelle krav til dens placering, bortset fra at den aldrig m monteres direkte p brndbart materiale. Der vil dog nsten altid vre en anvisning fra producenten om dennes krav til placeringen. Der skal srges for, at inverteren kan komme af med overskudsvarmen, og derfor placeres den med s lav omgivelsestemperatur som mulig. Mange invertere vil drosle ned p effekten aftaget fra solcellerne, hvis de ikke kan afgive tabsvarmen fra effektkonverteringen som flge af for hj omgivelsestemperatur. En placering udendrs, trt og skyggefuldt, vil derfor ofte vre en optimal lsning (hvis producenten tillader det). En udendrs placering kan dog besvrliggre kabelfringen. P Billede 25 er et eksempel p udendrs monteret inverter. Ved placering indendrs anbefales, at den placeres i ikke-opholdsrum fx i bryggers, klder eller andre rum, der ikke benyttes og opvarmes i samme grad som opholdsrum, dog ikke p ubenyttede lofter, da

56

temperaturen ofte er meget hj der om sommeren. Mange invertere laver en let hjfrekvent summen, 3060 dB, som resultat af deres indbyggede blser, og der kan ogs forekomme lyde fra reler. S ved placeringen skal det ogs sikres, at dette ikke giver gener; der henvises igen til, at inverteren placeres i ikke-opholdsrum. Det er imidlertid kun, nr solcellerne producerer strm, at inverteren arbejder og derved summer. Man skal derfor ogs vre opmrksom p ikke at placere den p en vg o p til fx et sovevrelse, da fuglenes morgensang vil blive suppleret med stj fra inverteren.

Billede 25 - Inverter placeret udendrs, adskilt fra ydervggen af tr med en ikke-brandbar plade

9.3 Fejlstrmsafbryder (HPFI eller PFI, klasse A eller B)

9.3.1 Forml med fejlstrmsafbryder
Fejlstrmsafbryderen har til forml at beskytte personer mod farlige fejlstrmme bl.a. fra de elektriske apparater. Der findes forskellige typer og arter af fejlstrmsafbrydere:
Tabel 2 - Fejlstrrmsafbryder oversigt

Type A A B B

Art HPFI PFI AC/DC HPFI AC/DC PFI

Udlsestrm 30 mA > 30 mA (fx 100, 300 mA) 30 mA > 30 mA (fx 100, 300 mA)

Detektion af Vekselstrm og pulserende jvnstrm Vekselstrm og glat jvnstrm > 6 mA

Signatur

Prisen p type B fejlstrmsafbrydere er meget hjere end type A, i strrelsesorden 10 gange.

9.3.2 Hvem m tilslutte fejlstrmsafbryder?

Det er kun en autoriseret elinstallatr, der m tilkoble installationen til fejlstrmsafbryder 5, net og vekselretter. Fejlstrmsafbryderen skal tydeligt markeres, s det fremstr at det hrer til solcelleanlgget.

Se bilag 11.2 for ordforklaring af de forskellige fejlstrmsafbrydertyper.

57

9.3.3 Fejlstrmsafbryder Uddrag fra bekendtgrelsen

Der skal i almindelige husinstallationer (kendt som TT6 net) monteres en separat fejlstrmsafbryder, der alene dkker solcelleinstallationen. Valget af vekselretter (inverter) har betydning for hvilken type fejlstrmsafbryder, der skal anvendes som forkobling. Der er to typer af vekselrettere: - Med transformer og galvanisk adskillelse klasse I - Transformerlse, som er uden galvanisk adskillelse og disse findes i en- og trefasede udgaver.

Billede 26 - Montering af ny fejlstrmsafbryder

Jf Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6A, kapitel 712.413.1.1.1.2: Hvor en elektrisk installation omfatter et solcellesystem uden mindst en enkel adskillelse mellem vekselstrmsiden og jvnstrmsiden, skal en fejlstrmsafbryder, der er installeret for at give beskyttelse mod fejl ved automatisk afbrydelse af forsyningen, vre af type B i henhold til IEC 60755, anmendment 2.
Note Fejlstrmsafbrydere af type B i henhold til IEC 60755 er en type, der fungerer ved fejlstrmme med jvnstrmsindhold over 6 mA.

Hvor solcelleinverteren ved sin konstruktion ikke er i stand til at levere fejlstrmme med jvnstrmsindhold til den elektriske installation, krves ikke en fejlstrmsafbryder af type B i henhold til IEC 60755 amendment 2.

TT-systemet har et punkt forbundet direkte til jord, og de udsatte dele i installationen er forbundet til jordelektroder, der er elektrisk uafhngige af forsyningssystemets jordelektroder.
6

58

Citat sikkerhedsstyrelsen7: Det skal forsts p den mde, at installatren skal sikre at solcelleinverteren er beskyttet mod indirekte berring (fejlbeskyttelse). I Danmark, hvor der normalt anvendes TT-systemer, vil der sledes normalt ogs skulle installeres en fejlstrmsafbryder, nr der er tale om en inverter af klasse I. Denne fejlstrmsafbryder skal som udgangspunkt vre af typen B. Sfremt fabrikanten af inverteren klart dokumenterer, at inverteren ved sin konstruktion er sikret imod at levere fejlstrmme med et jvnstrmsindhold over 6 mA ud p installationssiden, kan installatren vlge en fejlstrmsafbryder af typen A. Idet nogle anlg genererer lkstrmme p mere end 30 mA, vil det i mange tilflde, af driftstekniske rsager, vre ndvendig at installere en PFI-afbryder type B. I dette tilflde skal installatren vre srligt opmrksom p, at jordovergangsmodstanden udfres i overensstemmelse med strkstrmsbekendtgrelsen, afsnit 6, 413.1.4.2 (RA x Ia 50V). I praksis glder det generelt, at foran alle invertere med transformer samt de en-fasede transformerlse invertere er det tilstrkkeligt at installere en fejlstrmsafbryder type A. Nogle af de trefasede transformerlse invertere kan njes med en fejlstrmsafbryder type A, mens det i andre tilflde vil vre ndvendigt at anvende en af type B. Producenten af inverteren skal oplyse, hvilken type fejlstrmsafbryder, der skal anvendes.

9.4 Mleren
Det er i mange tilflde ndvendigt at udskifte mleren til n, der enten kan kre/tlle baglns eller til en med to tllere. Det er forsyningsselskabet, der bestemmer mlertypen og str for udskiftningen.

9.5 Nettilslutning
Til de strre anlg er inverteren tre-faset, og derfor giver tilslutningen sig selv. Iflge fllesregulativet skal anlg over 16A tilsluttet 3 faser. Til de mindre anlg er inverteren typisk t faset; der er hertil ingen krav om, hvilken fase man skal tilslutte sig. Det anbefales imidlertid, at en installatr, der monterer flere anlg p samme udfring fra en transformerstation, tilstrber en ligelig fordeling p de tre faser for at reducere risikoen for spndingsusymmetri p elnettet. Det er kun en autoriseret elinstallatr, der m foretage nettilslutningen.

Citat, sikkerhedsstyrelsen: http://www.sik.dk/Professionelle/El/Spoergsmaal-og-svar-om-el/Solceller

59

10 Solcelleanlg og brand
Solcelleanlg p enfamiliehuse udgr ikke en risiko, som Beredskabsstyrelsen vurderer vil hindre eller farliggre slukningsarbejdet. Dog kan der vre srlige farer, hvis ikke en rkke forholdsregler overholdes. Derfor har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en rkke anbefalinger i vejledningen Redningsberedskabets anbefalinger vedrrende etablering af solceller. De srlige farer er identificeret som flgende: Risikoen for elektrisk std. Solcellepanelerne kan vanskeliggre beredskabets arbejde i forbindelse med ventilering af tagkonstruktionen. Slukning af brand i tagkonstruktionen under panelerne. Forkert / uheldig placering af panelerne kan ge risikoen for brandspredning eller kompromittere bygningens brandvrnsforanstaltninger.

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en rkke anbefalinger i vejledningen Redningsberedskabets anbefalinger vedrrende etablering af solceller. Beredskabets anbefalinger er ment som gode rd, og omfatter flgende fokusomrder: Anbefaling af at alle solcelleanlg anmeldes til kommunernes beredskabsafdeling Anbefaling af at alle solcelleanlg markeres med skilte Anbefaling af at alle solcelleanlg udstyres med en afbryder (ndstop) Anbefaling af hvordan solcelleanlg udformes, s redningsberedskabet fr mulighed for at afmontere og demontere de enkelte solcellepaneler.

Det er forskelligt fra kommune til kommune hvordan solcelleanlgge behandles i forhold til eventuel byggesagsbehandling. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Beredskabsstyrelsen, vil det derfor tilsvarende vre forskelligt hvilke informationer om overhovedet nogen, som nskes af den enkelte kommunes beredskabsafdeling. For at imdekomme denne srlige fare for redningsberedskabets personale, har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en vejledning for redningsberedskabets indsats i bygninger med solceller. Mlet med vejledningen er at bidrage til, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader p personer, ejendom og miljet ved ulykker og katastrofer, ogs nr denne rednings- og brandindsats sker ved bygninger med solcelleanlg. Vejledningerne kan hentes p hjemmesiden www.BRS.dk Ved de typer at solcelleanlg, der typisk monteres p de bygninger der er omfattet er nrvrende vejledning, er risikoen for elektriske std minimeret for redningsberedskabets personale, hvis de flger de retningslinjer der er beskrevet i Vejledning for redningsberedskabets indsats i bygninger med solceller hvilket blandt omfatter afstandskrav mellem strlerr og solcellepanel.

60

Hvis der er en srlig lang og uoverskuelig kabelfring fra solcellepanelerne p taget til inverteren, (fx hvis solcellerne er placeret p udbygninger, stalde el. lign.), er der risiko for, at beskadigede kabler under brand ger risikoen for, at redningsberedskabet kan f std ved kontakt med kablerne, og der kan opst risiko for lysbue mellem de beskadigede kabler. I disse tilflde br kablerne fres i funktionssikre (brandsikre) kabler efter IEC 60331. Kabler skal fremfres med frrest mulige samlinger. Ndvendige samlinger skal udfres sledes, at der ikke kan opst en kortslutning af kabelsystemet i samlingsmateriellet. Samlinger p brandsikre kabler skal udfres brandmodstandsdygtigt, fx med samlemuffer af porceln. Installationen skal udfres med kabler oplagt direkte p faste bygningsdele, som kabler i fringsvej (fx rr, ledningskanal eller kabelbakke) eller som kabler fremfrt i faste bygningsdele. Installationen af brandsikre kabler skal fastgres forsvarligt til faste bygningsdele med fastgrelsesmateriel, som er modstandsdygtigt mod brand. Der m ikke anvendes fastgrelsesmateriel af plastic.

10.1 Bemrkninger til afsnit 6, Tagpaptage

Tagpaparbejder og andre arbejder med tagmembraner er varmt arbejde, der er omfattet af DBI vejledning 10 Varmt arbejde, del 1,2 og 3. For at en person m udfre varmt arbejde, skal vedkommende have den forndne kompetence inden for varmt arbejde, og at den udfrende skal kunne dokumentere frnvnte kompetencer. Ved varmt arbejde skal der medbringes hndildslukkere til at kunne bekmpe en eventuel brand i bygningen og til at bekmpe en eventuel brand i byggematerialer p taget. Omfang af hndslukningsmateriel er beskrevet i DBI vejledning 10.

61

11 Bilag
11.1 Solcelletyper (kort)
Man skelner mellem solceller af krystallinsk silicium og tyndfilmssolceller. Derudover forskes i plastsolceller. De krystallinske celler bestr af meget tynde skiver (wafers), der er savet ud af en blok af silicium. Skiverne er omkring 0,2 mm tykke og ses tydeligt adskilte i et modul. Cellerne ligger i et gennemsigtigt laminat, der beskytter mod omgivelsernes pvirkninger. P forsiden er et frontglas og p bagsiden tedlar. Hvis der kigges gennem modulet forfra, ses tedlaren mellem cellerne. Af stetiske grunde vlges tedlaren ofte sort, men hvid er en smule bedre, fordi modulet bliver lidt mindre varmt, og dermed har cellerne en lidt hjere virkningsgrad. Til afstivning er psat en metalramme af aluminium. I tyndfilmssolceller er de aktive lag pfrt et materiale, fx glas eller plastik, i lag med en tykkelse, der er ca. 100 gange mindre end de krystallinske celler. Tyndfilmmoduler er helt homogent farvede med cellelngde som modulets og cellebredde ca.1 cm. Adskillelsen mellem cellerne ses som en meget smal stribe. De fleste tyndfilmmoduler er opbygget af to lag glas, hvor i mellem de tynde aktive lag ligger. Modulerne har normalt ingen ramme. Udbuddet af solcellefabrikater og modeller er eksploderet de sidste to til tre r, men antallet af de forskellige solcelleteknologier, som har nvnevrdige markedsandele er ret beskedent. Solceller af krystallinsk silicium har hjest virkningsgrad og er meget markedsdominerende med en andel p ca. 90 %. Prisen for enkelte typer tyndfilmssolceller er dog en anelse lavere pr. Wp.

11.1.1 Krystallinske siliciumceller (mono og poly)

Monokrystallinske siliciumceller, er sorte eller mrkegr og har en ensartet overflade, virkningsgrad : 15 18 %. Nedenfor ses to typiske modeller, til venstre med sort baggrundsplade og sort alu-ramme, og til hjre med hvid baggrundsplade og lys alu-ramme.

Polykrystallinske siliciumceller er i bllige nuancer og har en levende overflade at se p, : 12 -15 %. Nedenfor ses to typiske modeller, til venstre med sort baggrundsplade og sort alu-ramme, og til hjre med hvid baggrundsplade og lys alu-ramme. P det seneste er der fremkommet polykrystallinske siliciumceller med en nsten ensartet og meget mrk overflade, s de nsten ligner monokrystallinske solceller.

62

11.1.2 Tyndfilmsceller
De kommercielt interessante tyndfilmssolceller fordeler sig p typerne: amorft silicium, mikromorft silicium, CI(G)S og CdTe. Amorft silicium er brunligt og har den laveste virkningsgrad : 4-8 %. Til gengld er prisen pr. Wp forholdsvis lav. CI(G)S er oftest helt sorte og har den hjeste virkningsgrad blandt tyndfilm, : 7 -12 %. De indeholder det sjldne grundstof Indium, hvilket p lang sigt kan blive et problem. CI(G)S har en blandt tyndfilm relativt hj pris pr. Wp. CdTe kan have en farve, der varierer fra det mrkegrnlige over i det mrkebrunlige. De har en medium virkningsgrad p : 10-11 %. CdTe har en ret lav pris pr. Wp. CdTe indeholder det sjldne grundstof Tellurium, hvilket p lang sigt kan blive et problem. Desuden indeholder de Cadmium, som er et tungmetal. Herunder ses til venstre et CI(G)S modul og til hjre et amorft siliciummodul.

11.1.3 Plast-solceller
P Institut for Energikonvertering og -lagring p DTU forskes i solceller fremstillet af plast (polymerer). Denne type solceller krver i sammenligning med konventionelle solceller af silicium et meget mindre ressource- og energiforbrug ved fremstillingen, og cellerne kan fremstilles i stor skala ved hjlp af billige produktionsmetoder kendt fra bl.a. den grafiske industri. En plastsolcelle bestr af en rkke tynde lag med forskellig funktion som bliver lagt p en brefilm af plast. Ved at fremstille blk der indeholder de aktive materialer, kan man bruge standard tryk keteknologi til at plgge et lag p en hel rulle ad gangen. Sdanne rulle-til-rulle-processer tillader opskalering af produktionen til meget stor skala med begrnsede anlgsomkostninger.

63

Fr plastsolceller bliver kommercielt konkurrencedygtige krves en forbedring af deres virkningsgrad (dvs. hvor stor en procentdel af solenergien, de kan omstte til elektricitet) og deres holdbarhed. P DTU vurderer man, at teknologiens store fleksibilitet vil medfre en lang rkke forskellige anvendelser, lige fra strm til brbar elektronik til store anlg der fremstiller elektricitet til elnettet. En grundlggende filosofi for plastsolcellerne er, at deres konkurrencedygtighed bl.a. bestr i kort energitilbagebetalingstid alts at solcellerne effektivitet og levetid ikke betyder s meget, blot de energimssigt tjener sig hjem mange gange i levetiden. Hvor de krystallinske solceller eksempelvis tjener sig hjem energimssigt omkring 15 gange, s satser man p at plastcellerne skal tjene sig hjem (flere) hundrede gange.

11.1.4 Oversigt over karakteristika for solcelletyperne

64

11.2 Fagtermer/ordforklaring
Solcelle: Grundlggende solcelleenhed, som kan generere elektricitet, nr den udsttes for lys som fx solstrler. Engelsk betegnelse PV cell (Photovoltaics). Hver solcelle kan generere 0,5 Volt. De enkelte solceller kobles sammen elektrisk og indkapsles i materialer, som yder beskyttelse mod lysets og luftens nedbrydende pvirkninger. Dette udgr et solcellemodul, evt. efter montage af en mekanisk afstivende ramme. Engelsk betegnelse PV module. Kreds, hvori solcellemodulerne er forbundet i serie for at generere den krvede udgangsspnding fra et solcellepanel til vekselretteren. Engelsk betegnelse PV string. Mekanisk og elektrisk integreret samling af solcellemoduler og andre ndvendige komponenter, s der dannes en jvnstrmsforsyning. Effekt. Udtryk for den energi, der produceres p et sekund. 1 watt = 1 joule/sekund. Kilo betyder, ligesom i andre sammenhnge, tusind, alts tusind Watt. Den elektriske effekt [W], et solcelleanlg leverer, kan omtrent - beregnes som solindstrlingens effekt [W/m2] i planet for solcellerne gange solcellernes areal [m2] gange solcellernes virkningsgrad [% /100]. Solindstrlingens effekt kan variere fra sekund til sekund. Regne eksempel: 800 W/m2 x 25 m2 x 15 % /100 = 3000 W = 3 kW Udtrykker anlggets maksimale effekt, nr det udsttes for nogle standardiserede test betingelser for bl.a. solindstrling og temperatur (p engelsk forkortet STC). STC svarer omtrent til de optimale betingelser, der kan opns under virkelig drift. Effekten i kWp kaldes den nominelle effekt, og den bestemmes normalt ved test i et laboratorium. Energi = Effekt x tid. Et solcelleanlgs energiproduktion kan mles (eller beregnes) over et tidsrum p fx time, uge, mned eller r. Solcelleejeren er normalt interesseret i energiproduktionen, for det er den, der kan slges. Solindstrlingseffekten og temperaturen varierer uafbrudt, og det kan vre vanskeligt at beregne den producerede energi i et givet tidsrum. Som tommelfingerregel kan man sige, at et optimalt placeret anlg (mod syd, en hldning p 40 grader, ingen skygger) vil producere ca. 950 kWt p et r. Afvigelser fra de optimale betingelser frer til lavere energiproduktion. Bemrk i vrigt forskellen mellem energi [kWt] og effekt [kW]. Folk, der ikke er bekendt med forskellen og dem er der mange af forveksler ofte begreberne. Elregningen opgres ogs i kWh. Fortller hvor meget af solens energi, der udnyttes, fra 10 til 18 % afhngig af teknologi.

Solcellemodul:

Solcellestreng:

Solcellepanel: kW {kilo Watt}:

kWp {kilo Watt peak}:

kWt {kilo Watt timer} eller kWh: {kilo Watt hours}

Cellevirkningsgrad:

65

Modulvirkningsgrad: Inverter:

Inverter effekt:

Produkt- / Fabriksgaranti:

Effektgaranti:

Elinstallatr:

Heri medregnes de dele af modulet, der ikke producere som fx rammen, denne er derfor lavere end cellevirkningsgraden. P dansk er det korrekte udtryk vekselretter, men inverter er det mest anvendte. Vekselretteren omdanner den af solcellerne producerede jvnstrm/spnding til vekselstrm/spnding, som er den type elektricitet, der anvendes i normale husholdninger. Producenten har angivet den nominelle effekt p inverteren. Det er normalt den effekt, inverteren maksimalt kan levere ud p vekselstrmssiden under stabil drift. Nogle invertere kan kortvarigt tle at blive overbelastet. Den maksimalt tilladte effekt tilfrt fra solcellerne er normalt altid lidt strre end inverterens nominelle effekt. Anlg tilsluttet under den gamle nettoafregningsordning (fr nov. 2012) skal vre begrnset til maksimalt 6 kW leveret til elnettet. P nogle af disse anlg er der monteret en solcelleeffekt betydeligt strre end 6 kWp. I s fald vil der typisk vre installeret en inverter, der er fdt med en nominel effekt, der matcher solcelleeffekten, dvs. i stand til at levere noget mere end 6 kW til elnettet. Kravet er da, at inverteren skal vre droslet ned, s den aldrig kan levere mere end maksimalt 6 kW til elnettet, selvom solcellerne p visse tidspunkter kan levere en vsentlig hjere effekt. Det er producenten der str for produktgarantien. Garantien dkker over produktets holdbarhed, og producenten forpligter sig til at reparere eller udskifte produktet hvis der opstr fejl inden for garantiperioden. For at garantien er gldende skal produktet vre monteret efter producentens anvisning. Hver opmrksom p at der ofte gives forskellig garanti p solcellemodulerne, inverteren, montagesystemet og el arbejdet. Produktgarantierne mellem de forskellige producenter kan variere meget. Producenter af solcellemoduler giver ofte en garanti for modulets energiproduktion. Effektgarantien angiver hvor meget modulerne maksimalt falder i effektivitet over en givet rerkke. De ses ofte at effektgarantien vurderes over en rerkke som er lngere end lngden af produktgarantien. Det er derfor vigtigt at man lre at kende forskel p disse to typer af garantier. Hos nogle producenter vil effektgarantien vre kaldet ydelsesgaranti. Er en overbygning til elektriker uddannelsen. I et elektriker-firma er det elinstallatren, der har ansvaret for at elektrikernes arbejde overholder strkstrmsbekendtgrelsens krav, da elektrikerne arbejder p elinstallatrens autorisation. Det er typisk ikke elinstallatren selv, der udfrer arbejdet, s nr der str beskrevet, at man skal vre autoriseret elinstallatr for at mtte udfre arbejdet, s betyder det, at en almindelig elektriker, der arbejder under en autoriseret elinstallatr, ogs m udfre det, netop fordi han arbejder p elinstallatrens autorisation.

66

Tomgangsspnding: Kortslutningsstrm:

Fejlstrm: Fejlstrmsafbrydertyper HPFI:

Modulets eller anlggets jvnspnding i ubelastet tilstand. Engelsk betegnelse, open circuit voltage. Overstrm, der skyldes en fejl med uvsentlig impedans mellem spndingsfrende ledere som under normale driftsforhold har forskelligt potentiale. Engelsk betegnelse, short-circuit current. Strm der opstr p grund af isolationsfejl. Engelsk betegnelse, fault current. Hjflsom fejlstrmsafbryder for vekselstrm og pulserende jvnstrm, mrkeudlsestrm hjst 30 mA. Denne type fejlstrmsafbryder er lovpligtig at have i de danske hjem. Hjflsom fejlstrmsafbryder for vekselstrm, mrkeudlsestrm strre end 30 mA. Denne type er forgngeren for HPFI. Fejlstrmsafbryder for vekselstrm og pulserende jvnstrm, mrkeudlsestrm strre end 30 mA.

HFI: PFI:

67

11.3 Tabel 52-D2

68

69

70

71

11.4 Statik

Billede 27 - Parallelmonterede solceller, p anneks

Solcellepaneler og deres fastgrelser skal have tilstrkkelig styrke til at kunne optage de pvirkninger som forekommer ved en montering p et tag: Solcellepanelernes vgt inkl. vgt af monteringsskinner og beslag (egenvgt) Snebelastning Vindpvirkning

Egenvgten og snelasten virker altid lodret og nedadrettet. Vindlasten virker vinkelret p panelerne og kan vre bde vk fra panelet (vindsug) og ind mod panelet (vindtryk). Tyske erfaringer [5] siger, at paneler monteret parallelt med tagfladen, se Billede 27, ikke medfrer ndrede pvirkninger fra sne og vind i forhold til en tagkonstruktion uden paneler. Paneler placeret p udragende skrtstillede stativer p flade tage, se Billede 28, medfrer derimod ekstra pvirkninger fra vind og snelast som den eksisterende konstruktion skal kunne optage, evt. efter forstrkning af tagkonstruktionen. En korrekt dimensionering af et fastgrelsessystem til solcellepaneler kan vre ret omfattende og kompliceret som illustreret i dette afsnit. Det m derfor anbefales kun at anvende systemer (beslag og breskinner) hvor leverandren kan levere en fyldestgrende dokumentation for at breevnen er i orden for det aktuelle solcelleanlg p en bygning som den aktuelle. Ligeledes m det anbefales at gre brug af en ingenir for vurdering af de faktiske forhold og konstruktioner.

72

Billede 28 Skrstillet anlg p fladt tag

11.4.1 Fastgrelsesmetode
Solcellepaneler er rektangulre plader opbygget af 1 lag glas og 1 lag tedlar (eller 2 lag glas) med PVelementer fastlimet mellem lagene. Normalt er panelerne forsynet med en afstivende aluminiumsramme langs kanterne. Panelerne f i mange forskellige strrelser, men en typisk strrelse er omkring 1,6 x 0,8 m, se Tabel 3. Panelerne monteres som regel i en rkke p 2 vandrette breskinner (montageskinner) med synlige clips ved pladekant, se Billede 29, eller vha. skjulte beslag fastlimet til det nederste glaslag.

Billede 29 - Skinnesystem med paneler [9]

73

Billede 30 - Skinnesystem med paneler [9]

nskes de rektangulre paneler vendt til en liggende position, kan der evt. anvendes et ekstra st montageskinner som monteres vinkelret p de nederste skinner. Montageskinnerne fastgres til tagkonstruktionen vha. specialbeslag som er udformet til den aktuelle tagbekldning. P Billede 29 bres montageskinnerne af en tagkrog designet til et tegltag.

11.4.2 Dimensionering
11.4.2.1 Indledning En dimensionering indledes med at bestemme de belastninger der kan forekomme p solcelleanlgget. Med fastlagte vrdier for de p panelerne optrdende belastninger fra egenvgt, sne og vind i den aktuelle placering og for specialbeslagenes breevne, kan det ndvendige antal beslag pr. m2 bestemmes. Der kan s vlges en montageskinne som har den forndne styrke og stivhed til at kunne virke som brebjlke mellem beslagene. 11.4.2.2 Belastninger p fastgrelser af solcellepaneler De forekommende laster fra egenvgt, sne- og vindpvirkninger fastlgges iht. Eurocodes, DS/EN 1991, med tilhrende nationale annekser. I det flgende er medtaget en kortfattet beskrivelse af lasterne p parallelt monterede paneler. Naturlasterne fra vind og sne regnes at vre de samme som forekommer p en tagbelgning uden solceller, dvs. der regnes ikke med ekstra vindlaster pga. ventilationshulrummet under panelerne. Der henvises i vrigt til de mere uddybende redegrelser i [7] og [8]. Der er i det flgende antaget at fastgrelserne er i middel konsekvensklasse (som frhen hed normal sikkerhedsklasse). Egenvgt Egenvgten er primrt fra panelernes egenvgt som fremgr af producentens datablad. Vgten af montageskinner og beslag er mindre og kan bestemmes ud fra beslagleverandrens fordimensionering, hvor et resultat er en stykliste med vgtangivelse p den samlede leverance. Egenvgten fra solcellepaneler inkl. beslag er i strrelsesordenen 0,10 kN/m2 - 0,20 kN/m2 (se Tabel 3). Egenvgten g kan opdeles i en komposant vinkelret p panelerne (g cos) hvor er taghldningen og en komposant parallelt med panelerne (g sin).

74

Tabel 3 - Data for solcellepaneler

Producent ReneSola ReneSola Isofoton Solar Zocen Solar Zocen Solar Zocen KIOTO PV DS-MS 260 Shinetime Suntech LG Rasolar Bosch Avancis ET Solar Eging PV ONYX Ulica Solia Golden Sun Luxra Avancis

Celle type Mono Poly Mono Mono Mono Mono Poly Mono Poly Mono Mono Mono Mono Tyndfilm Mono Mono Mono Mono Mono Mono Mono Tyndfilm

Lngde [mm] 1640 1640 1640 1640 1640 1640 1507 1580 1650 1640 1632 1330 1660 1595 1640 1650 1640 1580 1580 1650 1650 1587

Bredde [mm] 992 992 994 992 992 992 992 1060 992 992 986 990 990 684 992 990 992 808 808 992 991 664

Tykkelse [mm] 40 50 45 50 45 45 33 45 40 35 42 40 50 45 40 50 45 46 35 50 40 40

Vgt [kg] 19 29 19 22,5 19,5 18 16,5 22 19,5 18,2 18,4 15,4 21 19,6 19,3 19,5 20 17 15,5 20 18 16

Vgt [kg/m2] 11,7 17,8 11,7 13,8 12,0 11,1 11,0 13,1 11,9 11,2 11,4 11,7 12,8 18,0 11,9 11,9 12,3 13,3 12,1 12,2 11,0 15,2

Snelast Sne kan lejre sig p et solcellepanel i mange forskellige mnstre afhngigt af det lokale meteorologiske klima, det omgivende terrn, nrhed af nabobygninger, tagets form mm. Belastninger fra sne findes derfor som snelasten p terrnet (1,0 kN/m2) multipliceret med nogle faktorer som skal tage hjde for disse forhold.. Normalt vil det vre tilstrkkeligt at gange med formfaktoren for taghldningen der for taghldninger op til 30 normalt er 0,8 og derefter aftager linert til 0 ved 60. Der skal dog jf. [2] regnes med vsentligt hjere laster hvis bygningen ligger i afskrmet terrn eller hvis solcellepanelerne placeres p en vestvendt (vest 45 gr.) halvdel af et saddeltag. Hvis snelasten deles op i en komposant vinkelret p paneler (s x cos2 ) og en komposant i panelernes plan (s x cos x sin ) findes snelasten som funktion af taghldningen i Tabel 4. Tabel 4 glder jfr. [1] for fritliggende bygninger uden lgivere p taget. For tage med flere tagrygge, tage der stder op mod en hjere bygning og tage med lgivere som fx murkroner eller ventilationsudstyr skal de faktorer, som skal ganges p snelasten p terrnet, bestemmes af EN 1991-1-3 med tilhrende nationalt anneks [2].

75

Tabel 4 - Snelast som funktion af taghldning Taghldning Vinkelret snelast Parallel snelast s kN/m2 s kN/m2 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

0,79 0,78 0,75 0,71 0,66 0,60 0,45 0,31 0,20 0,11 0,04 0,00 0,07 0,14 0,20 0,26 0,31 0,35 0,31 0,26 0,20 0,13 0,06 0,00

Vindlast Vindlasten bestemmes af hastighedstrykket (som er et ml for styrken af et vindstd p den aktuelle lokalitet i en given hjde) multipliceret med en formfaktor. OBS: Nrliggende store bygninger forger vindlasten. Hastighedstryk Strrelsen af hastighedstrykket afhnger primrt af terrnklassen og bygningens hjde (til tagryg). Terrnklasserne er illustreret herunder sammen med vrdier for hastighedstrykket som funktion af terrnklasse og bygningshjde. For bygninger langs Jyllands vestkyst skal der regnes med strre hastighedstryk, se [1].

Billede 31 - Terrnklasser Tabel 5 - Hastighedstrykket qmax som funktion af bygningshjden for bygninger

qmax

kN/ m2
Bygningshjder 4m 8m 12 m 16 m

terrnkategori I II (hedeslette) ( landbrugsland)

0,808 0,648 0,461 0,423

0,949 0,796 0,564 0,423

1,036 0,889 0,659 0,466

1,100 0,957 0,729 0,536

III (forstad) IV (by)

Formfaktor Vindbelastningen p et solcellepanel monteret parallelt med tagbekldningen bestemmes af bygningens aerodynamiske egenskaber, dvs. hvorledes luftstrmningerne omkring bygningen foregr. Derfor skal hastighedstrykket multipliceres med en formfaktor. Formfaktorerne er normalt forskellige over tagfladen med de hjeste vrdier omkring bygningshjrner. Derfor inddeles tagfladen i forskellige zoner

76

randzoner, hjrnezoner og midterzoner. Eurocodes med nationale annekser angiver formfaktorer for forskellige bygningsudformninger og i Tabel 6 er medtaget en forenklet sammenstilling af formfaktorerne p saddeltage og pulttage. En mere detaljeret fremstilling kan findes i [7]. Positive formfaktorer angiver vindtryk p taget (eller solcellepanel) og negative vrdier angiver vindsug p taget (eller solcellepanel).

Billede 32 - Vindtryk

ex = min ( x, 2h ), ey = min ( y, 2h ) , h er bygningens hjde til kip

Tabel 6 - Formfaktorer (Cpe,10) p sadeltage og pulttage (forenklet)
saddeltag 5 15 30 45 60 75 Sug Zone F -1,7 -1,3 -1,1 -1,1 -1,1 -1,1 Sug Zone G -1,2 -1,3 -1,4 -1,4 -1,5 -1,5 Sug Zone H -0,6 -1,0 -0,8 -0,9 -0,8 -0,8 pulttag Sug Zone F -2,3 -2,5 -2,1 -1,5 -1,2 -1,2 Sug Zone G -1,8 -1,9 -1,5 -1,4 -1,2 -1,2 Sug Zone H -0,8 -0,9 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0

Tryk 0,2 0,2 0,7 0,7 0,7 0,8

Tryk 0 0,2 0,7 0,7 0,7 0,8

De strste vindstd som forekommer i forbindelse med luftstrmningerne er normalt knyttet til hvirveldannelser med en relativt beskeden udstrkning mindre end ca. 1 m2. Dvs. den belastning der skal regnes med p et lille areal (1m2) er vsentligt strre end belastningen p et strre areal. Dette tages der hensyn til ved at lade formfaktoren Cpe variere med strrelsen A af det vindbelastede (sammenhngende) areal sledes: Cpe = Cpe,1 for A 1 m2

77

Cpe = Cpe,10 for A 10 m2 for arealer A mellem 1 m2 og 10 m2 findes Cpe af udtrykket Cpe = Cpe,1 + (Cpe,10 Cpe,1) log10 (A) For A = 3,2 m2 findes fx formfaktorerne i Tabel 7.
Tabel 7 - Formfaktorer (Cpe,3.2) p sadeltage og pulttage (forenklet)
saddeltag 5 15 30 45 60 75 Sug Zone F -2,1 -1,7 -1,3 -1,3 -1,3 -1,3 Sug Zone G -1,7 -1,7 -1,7 -1,7 -1,6 -1,6 Sug Zone H -1,1 -1,0 -1,0 -1,1 -0,9 -0,9 pulttag Sug Zone F -2,4 -2,7 -2,5 -2,0 -1,6 -1,6 Sug Zone G -1,9 -2,2 -1,8 -1,7 -1,6 -1,6 Sug Zone H -1,0 -1,1 -1,2 -1,2 -1,2 -1,2

Tryk 0,2 0,2 0,7 0,7 0,7 0,8

Tryk 0 0,2 0,7 0,7 0,7 0,8

Ved at sammenligne Tabel 6 og Tabel 7 ses at for et pulttag med 15 grader taghldning vil vindsuget pr. m2 p et lille anlg p godt 3 m2 placeret i et hjrne af tagfladen kunne blive knap 3 gange strre end vindsuget pr. m2 p et strre anlg over 10 m2 placeret i midtzonen af taget. De hjere belastninger bestemt ved ovenstende formel er sledes gldende for de enkelte panelers fastgrelse til montageskinnerne og for sm anlg mindre end 10 m2. Solcellepanelerne er i de fleste anlg koblet sammen vha. montageskinner og i Tyskland anvendes derfor normalt Cpe,10-formfaktorerne ved dimensioneringen af montageskinner og fastgrelser til anlg over 10 m2 . Hvis det undlades at placere solcelleanlgget i de relativt smalle randzoner ved tagkanter kan der p den sikre side for saddeltage og pulttage regnes med formfaktorerne i tabellen herunder. Taghldning = 5-15 : Taghldning = 20 : Taghldning = 25 : Taghldning = 30-60 : vindtryk vindtryk vindtryk vindtryk Cpe = 0,2 Cpe = 0,4 Cpe = 0,5 Cpe = 0,7 vindsug Cpe = -0,9 vindsug Cpe = -0,9 vindsug Cpe = -1,0 vindsug Cpe = -1,0

11.4.2.3 Dimensionerende lasttilflde Montageskinner og fastgrelser skal dimensioneres for de foran beskrevne laster i forskellige kombinationer, hvor der er medtaget sikkerhedsfaktorer (partialkoefficienter) og faktorer, som tager hjde for at de forskellige laster ikke virker med den fulde vrdi, nr de virker samtidigt (sne og vind).

78

Der kan ud fra Eurocodes med nationale annekser opstilles flgende formelle lasttilflde. Der er tilfjet en kolonne som viser om lasten virker jeblikkeligt, kortvarigt eller permanent. Denne oplysning skal anvendes ved bestemmelse af fastgrelsernes styrke:
Lastkombination 1: g + 1,5 s 2: 0,9 g + 1,5 vsug 3: g + 1,5 vtryk 4: g + 1,5 s + 1,5 0,3 vtryk Hvor g = egenvgt, s=snelast Lastgruppe K

Vindsug Dimensionerende belastning (kN/m2) p solcellefastgrelser i trunderlag p saddel- og pulttage (glder ikke i tagets randzoner). Tabellen glder kun for anlg >10 m2 med sammenkoblede breskinner. Alle belastninger skal ganges med en faktor op til 1,25 (flerfags breskinner) og det aktuelle solcelleareal som understttes. Tabellen glder ikke for bygninger i afskrmet topografi, bygninger langs Jyllands vestkyst eller vestvendte tagflader p saddeltage. Lastgruppe .
Tabel 8 - Vindsug kN/m2
Taghldning I h=4m II III IV I II h=8m III IV I II h = 12 m III IV I II h = 16m III IV 5 -0,96 -0,74 -0,49 -0,44 -1,15 -0,94 -0,63 -0,44 -1,26 -1,07 -0,76 -0,49 -1,35 -1,16 -0,85 -0,59 10 -0,96 -0,74 -0,49 -0,44 -1,15 -0,94 -0,63 -0,44 -1,27 -1,07 -0,76 -0,50 -1,35 -1,16 -0,85 -0,59 15 -0,96 -0,74 -0,49 -0,44 -1,15 -0,94 -0,63 -0,44 -1,27 -1,07 -0,76 -0,50 -1,35 -1,16 -0,85 -0,59 20 -0,96 -0,75 -0,50 -0,44 -1,15 -0,95 -0,63 -0,44 -1,27 -1,07 -0,76 -0,50 -1,36 -1,17 -0,86 -0,60 25 -1,09 -0,85 -0,57 -0,51 -1,30 -1,07 -0,72 -0,51 -1,43 -1,21 -0,87 -0,58 -1,53 -1,31 -0,97 -0,68 30 -1,10 -0,86 -0,57 -0,52 -1,31 -1,08 -0,73 -0,52 -1,44 -1,22 -0,87 -0,58 -1,53 -1,32 -0,98 -0,69 35 -1,10 -0,86 -0,58 -0,52 -1,31 -1,08 -0,74 -0,52 -1,44 -1,22 -0,88 -0,59 -1,54 -1,32 -0,98 -0,69 40 -1,11 -0,87 -0,59 -0,53 -1,32 -1,09 -0,74 -0,53 -1,45 -1,23 -0,89 -0,60 -1,55 -1,33 -0,99 -0,70 45 -1,12 -0,88 -0,60 -0,54 -1,33 -1,10 -0,75 -0,54 -1,46 -1,24 -0,89 -0,60 -1,55 -1,34 -1,00 -0,71 50 -1,13 -0,89 -0,60 -0,55 -1,34 -1,11 -0,76 -0,55 -1,47 -1,25 -0,90 -0,61 -1,56 -1,35 -1,01 -0,72 55 -1,13 -0,89 -0,61 -0,56 -1,35 -1,12 -0,77 -0,56 -1,48 -1,26 -0,91 -0,62 -1,57 -1,36 -1,02 -0,73 60 -1,14 -0,90 -0,62 -0,57 -1,36 -1,13 -0,78 -0,57 -1,49 -1,27 -0,92 -0,63 -1,58 -1,37 -1,03 -0,74

Tryk Dimensionerende belastning (kN/m2) p solcellefastgrelser i trunderlag p saddel- og pulttage (glder ikke i tagets randzoner). Tabellen glder kun for anlg >10 m2 med sammenkoblede breskinner. Alle

79

belastninger skal ganges med en faktor op til 1,25 (flerfags breskinner) og det aktuelle solcelleareal som understttes. Tabellen glder ikke for bygninger i afskrmet topografi, bygninger langs Jyllands vestkyst eller vestvendte tagflader p saddeltage. Lastgruppe K og .
Tabel 9 - Tryk Taghldning I h=4m II III IV I II h=8m III IV I II h = 12 m III IV I II h = 16m III IV 5
K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34 K 1,34

10
K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31 K 1,31

15
K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26 K 1,26

20
K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20 K 1,20

25
K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12 K 1,12

30
1,28 K 1,03 K 1,03 K 1,03 1,33 1,28 K 1,03 K 1,03 1,36 1,31 K 1,03 K 1,03 1,33 1,33 K 1,03 K 1,03

35
1,05 1,00 K 0,79 K 0,79 1,12 1,04 0,97 K 0,79 1,21 1,07 1,00 K 0,79 1,28 1,13 1,02 K 0,79

40
0,96 0,80 0,73 0,72 1,11 0,95 0,76 0,72 1,20 1,05 0,81 0,73 1,27 1,12 0,88 0,75

45
0,95 0,79 0,59 0,55 1,10 0,94 0,70 0,55 1,19 1,04 0,80 0,60 1,26 1,11 0,87 0,67

50
0,94 0,78 0,58 0,54 1,09 0,93 0,69 0,54 1,18 1,03 0,79 0,59 1,25 1,10 0,86 0,66

55
0,93 0,77 0,57 0,53 1,08 0,92 0,68 0,53 1,17 1,02 0,78 0,58 1,24 1,09 0,85 0,65

60
0,92 0,76 0,56 0,52 1,07 0,91 0,67 0,52 1,16 1,01 0,77 0,56 1,23 1,08 0,84 0,64

Tryk-parellel

Dimensionerende belastning (kN/m2) p solcellefastgrelser i trunderlag p saddel- og pulttage (glder ikke i tagets randzoner). Tabellen glder kun for anlg >10 m2 med sammenkoblede breskinner. Alle belastninger skal ganges med en faktor op til 1,25 (flerfags breskinner) og det aktuelle solcelleareal som understttes. Tabellen glder ikke for bygninger i afskrmet topografi, bygninger langs Jyllands vestkyst eller vestvendte tagflader p saddeltage. Lastgruppe K.
Tabel 10 - Tryk-parallel Taghldning h=4m h=8m h = 12 m h = 16m I II III IV 5
K 0,12 K 0,12 K 0,12 K 0,12

10
K 0,23 K 0,23 K 0,23 K 0,23

15
K 0,34 K 0,34 K 0,34 K 0,34

20
K 0,44 K 0,44 K 0,44 K 0,44

25
K 0,52 K 0,52 K 0,52 K 0,52

30
K 0,59 K 0,59 K 0,59 K 0,59

35
K 0,56 K 0,56 K 0,56 K 0,56

40
K 0,49 K 0,49 K 0,49 K 0,49

45
K 0,41 K 0,41 K 0,41 K 0,41

50
K 0,31 K 0,31 K 0,31 K 0,31

55
K 0,22 K 0,22 K 0,22 K 0,22

60
K 0,13 K 0,13 K 0,13 K 0,13

80

11.4.3 Montageskinner og fastgrelser

Montageskinner og fastgrelser er normalt en samlet leverance fra et firma med srlig viden og erfaring i udvikling og optimering af lsninger til montage af solceller. Her kan bl.a. nvnes de to tyske firmaer Schletter og Wrth samt Hilti, som anvendes af mange danske montrer som underleverandr. Udformningen og dokumentation af breevnen af specialbeslag er alene leverandrens ansvar. Det er ogs leverandrens ansvar at beregne, hvor mange skruer beslagene skal fstnes med. P baggrund af oplysninger fra bygherren om dimensioner af spr og se er det ogs leverandrens ansvar at kontrollere, om den dokumenterede fastgrelse er mulig. Fx skal det undersges, om kravene til kantafstande for skruer i tr er overholdt. Hvis dette ikke er muligt m der findes et andet beslag. Det er fx vanskeligt at etablere en fastgrelse til 38 56 mm lgter i en eksisterende tagkonstruktion. Dels kan der af hensyn til risikoen for flkning kun anvendes tynde sm eller skruer med relativt lille styrke, dels er lgternes styrke og fastgrelse til spr ofte utilstrkkelig eller vanskelig at dokumentere. De 3 nvnte specialistfirmaer Schletter, Wrth og Hilti anvender sledes ikke beslag til fastgrelse i lgter, men tilrder fastgrelse til spr eller tagse med dokumenteret breevne. Selv om man vlger en fastgrelse til spr, kan det vre vanskeligt at fastgre et beslag til sprhovedet p et fabriksfremstillet gitterspr som normalt kun har en bredde p 45 mm. En sikker fastgrelse her vil krve et vinkelbeslag p siden af sprhovedet, eller alternativt at der indlgges en fordelerplanke fx 45 120 mm mellem to sprhoveder, hvortil beslaget s kan fastgres. 11.4.3.1 Montageskinner

Billede 33 - Montageskinne, tvrsnit

Solcellemodulerne bres af kraftige montageskinner af aluminium fx med et tvrsnit som vist p Billede 33. Montageskinnerne leveres i lngder af op til 6 meter. Da aluminium har en relativ hj varmeudvidelseskoefficient vil temperaturvariationer (dag/nat, sommer/vinter) for lange montageskinner bevirke at skinne-enderne i vrste fald flyttes flere mm. For at undg for store temperaturbevgelser anbefales at indlgge passende dilatationsmulighed fx for hver 6 meter. Fastgrelsen af modulerne udformes som en strk sammenkobling som bevirker at montageskinnen fastholdes mod vridning. (Derfor vil ogs skruerne i fastgrelsesbeslag blive pvirket af temperaturbevgelserne i skinnen, og disse belastninger vil vre p tvrs af sprhovedet). Profiltype og strrelse af montageskinne vlges ud fra tabeller eller computerprogrammer. Nr der er foretaget et valg eftervises, at den tilladelige spndvidde for det valgte profil er strre end de aktuelle, se Billede 34fra [10] herunder. Montageskinnen betragtes som en kontinuerlig bjlke over et eller flere fag (se

81

fx formler i [6]. (Ved flerfagsbjlker bliver midterfagenes fastgrelser pvirket af strre belastninger end fastgrelser ved etfagsbjlker, op til 25 % strre pvirkning se formler i [6] ).

Billede 34 - beregnede tilladelige spndvidder (eksempel)

11.4.3.2 Fastgrelser Fastgrelserne findes i mange udformninger designet til den aktuelle tagbelgning og det aktuelle tagunderlag. Type og antal beslag pr. kvadratmeter vlges ud fra tabeller eller computerprogrammer. Fastgrelsernes indbyrdes afstand br svare til sprafstanden s lasterne fordeles ligeligt mellem sprene. Herunder er beskrevet virkemden af de 2 mest almindelige hovedtyper ansatsskruer og tagkroge. Under afsnittet om tagsten er beskrevet en srlig lsning med indlggelse af en fordelerbjlke som foresls anvendt ved fabriksfremstillede gitterspr med 45 mm brede sprhoveder. 11.4.3.3 Ansatsskruer Ansatsskruer, Billede 35 er specielle gevindstnger med 2 gevindtyper. I den ene ende et maskinskruegevind til fastgrelse af montageskinnen, i den anden ende et gevind til fastskruning i tr eller metal. De anvendes isr til eternittage og tage med trapezprofilerede stlplader.

82

Billede 35 Ansatsskrue

Skruerne kan leveres i mange lngder og udformninger normalt er tykkelsen enten d = 8 mm, d=10mm eller d = 12 mm. Ansatsskruer er strke mini stlsjler velegnet til optagelse af aksiale tryk- og trkbelastninger. Den nedadrettede kraft parallelt med taget fra egenvgt og sne forudsttes ofte overfrt til tagbekldningen og herfra til underkonstruktionen for at ge breevnen. Montageskinnen fastgres vridningsstift til en adapterplade sledes at belastningerne vinkelret p paneler kan overfres til ansatsskruerne som rene aksiale pvirkninger. For lange ansatsskruer kan trykpvirkninger vre bestemmende for styrken pga. sjlevirkningen.

Billede 36 - Anvendelse af ansatsskruer

Selv om anvendelsen af ansatsskruer er meget udbredt, findes der ikke et veldokumenteret dimensioneringsgrundlag for denne type fastgrelser af solcelleanlg, s breevnen er baseret p forsgsresultater og (konservative) antagelser i Allgemeine bauaufsichtliche Zulassungen fra Deutches Institut fr Bautechnik. Den mindste effektive forankringslngde (iht. de tyske bestemmelser) er 34 mm for ansatsskruer med diameter d= 8 mm. I Tabel 11 er til orientering anfrt nogle typiske trkbreevner af 8 mm ansatsskruer som anvendes i Tyskland (tryk og tvrbreevner afhnger af den aktuelle tagbelgning og er i vrigt kun angivet for metaltage i Zulassungen-skrivelsen). Ved udtrkspvirkning og med forboring er den mindste bredde af trkonstruktionen som skal holde ansatsskruen 48 mm for d= 8mm, 60 mm for d= 10 mm og 72 mm for d = 12 mm. Det vurderes dog i denne vejledning, at man hvis en rkke betingelser er opfyldt - kan benytte for 8 mm ansatsbolte i 45 mm lgter/spr,

83

Breevne for ansatsskruer Betegnelser d = diameter udv. trgevind ls = den effektive forankringslngde lt = min. trtykkelse a4,c = min. kantafstand, belastet kant a4,t = min. kantafstand, ubelastet kant Rax,k = trkbreevne (karakteristisk) Rv,k = tvrbreevne (karakteristisk) vind = regningsmssig trkbreevne for vindsug (lastkombination 2, ) sne = regningsmssig tvrbreevne for snelast (lastkombination 1, K)

Ansatsskruer A2

Billede 37 - Ansatsskrue Tabel 11 - Styrke af ansatsskruer

Type M10 M10 M10 M10 M10 M10 M10 M10 M10 M10

d mm 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8

ls mm 70 66 62 58 54 50 46 42 38 34

lt mm 48 48 48 48 48 48 48 48 48 48

a4,c mm 56 56 56 56 56 56 56 56 56 56

a4,t mm 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24

Rzx,k kN 3,53 3,33 3,12 2,92 2,72 2,52 2,32 2,12 1,92 1,71

Rv,k kN -

Vind kN 2,7 2,5 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,6 1,4 1,3

Sne kN -

11.4.3.4 Tagkroge Til tegltage anvendes normalt specielle tagkroge, se Montage p tagstenstage - baggrund. Herunder er vist, hvorledes krfterne fra breskinnen vha. en tagkrog og trskruer overfres til sprhovedet.

84

Billede 38 - Tagkrog med breskinne

Den njagtige udformning og placering af fastgrelsesbeslagene bestemmes af tagdkningen, og det er ikke altid, at denne placering er lige over et spr. Derfor er beslaget udformet med en bred fodplade med mange huller som gr det muligt at det foreskrevne antal skruer (normalt 2 eller 3, mindst 1 stk. i hver rkke) kan placeres i sprhovedet. En sdan montering vil imidlertid bevirke excentriske belastninger som beslaget skal overfre fra montageskinne til sprhoved. P Billede 38 er vist en udformning hvor beslaget opnr en vis indspnding i montageskinnen sledes at ekstra laster p skruerne reduceres. Udformningen af denne lsning bevirker ogs at selve krogen foroven fastholdes mod bjning ved sammenkoblingen med montageskinnen og forneden indspndes vha. de 2 skruer. Herved f r krogen vsentlig strre styrke og vsentlig mindre deformation, og trykkes derfor ikke s let ned mod den underliggende teglsten. (I nogle bjergomrder i Tyskland skal der regnes med s store snelaster at det simpelthen ikke er muligt at undg at krogen trykkes ned mod tagbelgningen, her anbefales at udskifte den underliggende teglsten med en metalplade (som er designet til den aktuelle tegltype)). Tagkrogene er udviklet af tyske firmaer og det er deres beregninger og anvisninger som ligger til grund for anvendelsen. Ved dimensioneringen anvendes de danske naturlaster. Lasttilflde, breevner og kravene til mindste kantafstande for skruer i tr er iht. tyske regler (Eurocodes og de tyske nationale annekser, Zulassungen ). Kan beslagene holde i Tyskland kan de nok ogs holde i Danmark, men i nogle tilflde er det vanskeligt at overholde de tyske beslagleverandrernes anvisninger (som er en betingelse for at den dokumenterede breevne er til stede). For en tagkrog foreskrives sledes en mindste bredde af sprhovedet p 60 mm, hvor vi i Danmark ofte har 45mm brede sprhoveder. Billede 26 viser en tagkrog p en fordelerplanke. Denne lsning foresls anvendt ved tegltage med undertag p fabriksfremstillede gitterspr med 45 mm bredt sprhoved. Desvrre er der endnu ikke udviklet beslag som passer helt til denne lsning, bl.a. skal der vre et knk p beslaget s hldn ingen kommer til at passe med teglstenens hldning. Dette problem kan dog lses ved at montere fordelingsbjlken eller beslaget med kiler. Teknologisk Institut samarbejder med firmaer, der vil producere et sdant beslag.

85

Billede 39 - Tagkrog p fordelerplanke

Fordelerbjlken skrues fast til sprhovederne med skruer dimensioneret til den aktuelle last fx ASSY spnpladeskruer 6 x 140 mm skruer (det antages at der ikke forekommer laster p tvrs af sprhoved hvorved kantafstandskrav kan overholdes). Bedst ville det nok vre at vlge ASSY 8 x140 mm, som er vanskeligere at dreje over, men her er krav om en mindste bredde af sprhovedet p 48 mm. Billede 40 viser et indledende udtrksforsg p en prototype af beslaget (3 stk. undersnkede spun skruer 6 x 45 mm i fordelerbjlke; ved 1,8 kN var der blivende deformation af beslag) og Billede 41 viser en senere udformning af prototypen.

Billede 40 - Udtrksforsg

86

Billede 41 - Beslag tagstentage (Kilde: Schletter)

11.4.3.5 Kantafstande

Billede 42 - Kantafstande

Ved anvendelse af skruer i tr er det vigtigt, at kravene til mindste kantafstande overholdes for at undg flkning og breevnesvigt, se Billede 42. Mht. detaljerede krav til kantafstande i Danmark henvises til vejledningen Eurocode 5, Beregning af forbindelser fra Trinformation [8]. I dette afsnit er valgt kun at se p skruer med forboring og kun skruer som er monteret vinkelret p fiberretningen i tret. Ved forboring skal flgende krav opfyldes: Skruer med rullet gevind: Hullet bores med en diameter mindre end eller lig med kernediameteren (som producenten kan oplyse) Franske skruer: Hullet for skaftet br have samme diameter som skaftet og samme dybde som skaftet Hullet for gevinddelen br have en diameter p ca. 70 % af skaftdiameteren

87

Den effektive forankringslngde i tret forudsttes >6d. For skruer med d 6 mm er kantafstandskravet 7d til belastet kant og 3d til ubelastet kant (og ved udtrkspvirkning). Der er tale om ubelastet kant hvis der udelukkende belastes med trk eller tryk. For skruer med d > 6 mm. (regnes som bolte) er kantafstandskravet 4d til belastet kant og 3d til ubelastet kant (og ved udtrkspvirkning). Ovennvnte kantafstandskrav er en forenklet gengivelse af de danske fortolkninger fra [8], hvortil der henvises for flere detaljer (fx afstandskrav til bjlkeende, indbyrdes afstand, forskellige vinkler mellem kraft og fiberretning mm). Eurocode [4] anfrer 4d som mindste kantafstand for udtrkspvirkede skruer ved trtykkelser >12d.

88

12 Litteraturliste
[1]8 DS/EN 1991 last p brende konstruktioner (flere dele) [2] DS/EN 1991-1-3 DK NA: 2012 (snelast) [3] DS/EN 1995-1-1 +AC:2007 (trnorm) [4] DS/EN 1995-1-1/A1:2008 (tillg til trnorm) [5] Statische Anforderungen fr Dach- und Freiflchenmontage, Dr. Ing. Cedrik Zapfe [6] Teknisk Stbi , 21 udg., Nyt teknisk forlag [7] Bygningsberegninger, 2010, Nyt teknisk forlag [8] Eurocode 5, Beregning af forbindelser, Trinformation, 25/11-2011 [9] Wrth, Befstelser til solceller ,WDK_100-2012 [10] Schletter Solar Mounting Systems, 2012

Strkstrmsbekendtgrelsen, Afsnit 6, Elektriske installationer Strkstrmsbekendtgrelsen, Afsnit 6A, Elektriske installationer SIK-meddelelser, bl.a. Elinstallationer 2/12
Tthed af rrgennemfringer og styrke af fastgrelser ved solfangerelementer, Rapport nr. 94-19, DTU Fastgrelse og rrgennemfringer ved solfangerelementer, Prvestationen for solenergi, Teknologisk Institut www.levetider.dk Redningsberedskabets anbefalinger vedrrende etablering af solceller. Kan hentes p www.brs.dk

Tallet i [ ] angiver kildeanvisninger / referencepunkter i rapporten

89