som der er bedre Anvendelse for, dels krrever den Valuta, hvorom
• Sm(j)rfarve. det samme grelder.
aar man overhovedet har benyttet kunstig Farvning af
Sm¢rret, er det fordi det faar en st.erk, naturlig Farve om Som­
meren, mens K¢erne er paa Gr.es. Resten af Aaret bliver Sm¢r­
rets naturlige Farve meget svagere, og det retter man saa paa
ved kunstig Farvning. Maalet er da at opnaa Grre ssm¢rrets
Farve hele Aaret rundt. Den flydende Sm¢rfarve blev f¢rst
fremstillet i Aaret 1867 af Fabrikant Blumensaadt i Odense.
Den betjZld et stort Fremskridt i Forhold til den tidligere benyt­
tede Gulerodssaft eller den fedtagtige Masse, der lavedes af
Orleanfarvestof opl¢st i smeltet Sm¢r. Ogsaa den flydende Sm¢r­
farve fremstilles af Orleanfarvestof, men kogt i Planteolie. Den
kan indstilles n¢jagtigt i Farvestyrke og Farvetone; den er srer­
deles holdbar og let at udmaale ved Brugen.
Men Anvendelsen af Sm¢rfarve er i h¢j Grad afhrengig af
to Ting: Moden og Lovgivningen i forskellige Lande. For Lov­
givningens Vedkommende drejer det sig dog egentlig ikke om
Sm¢r, men om Margarine. Adskillige Lande har i forskellige
Perioder forbudt Farvning af Margarine paa Foranledning af
Sm¢rproducenterne, som har ment derved at hindre Marga­
rinen i at se appetitvrekkende ud - en smuk Kompliment til
Sm¢rfarven. I andre Perioder frafaldes saadanne Forbud.
Disse Forbud eller Ikke-Forbud kan faa Afsretningen af Sm¢r­
farver til at variere ret strerkt. - Moden kan ogsaa spille en
betydelig Rolle. Der har vreret Tider, hvor srerlig overs¢iske
Lande forlangte Sm¢rret, der pakkes i Daaser, farvet urimelig
strerkt; og der har f. Eks. vreret Dele af Stor-Britannien, hvor
man har forlangt h¢jt farvet Sm¢r mens man i andre Dele vilde
have nresten hvidt SmjZlr. Det maa en Smll5rfarvefabrikant saa
indstille sig efter.
Men der er en tredie Ting, der har st.erk Indflydelse paa Af­
sretningen af Sm¢rfarve: Krig. I Krigstid maa Farvning af Sml/lr­
ret betragtes som, eller bliver i hvert Fald betragtet som ren
Luksus. Deis krrever Sm¢rfarven og dens Raavarer Tonnage,
30
Men alle disse Hindringer for Afsretningen og Brugen af
Sm¢rfarve gjaldt ikke i Slutningen af 70'erne. Hvornaar Chr.
Hansen's Laboratorium begyndte Fabrikationen af Sm¢rfarve
kan ikke siges med Bestemthed. Men allerede i 1879 var Afsret­
ningen oppe paa over 150000 Pund, hvoraf Danmark brugte
de 24000 og Holland som den stll5rste Aftager omtrent 90000
Pund. Dette betydelige Salg til Holland vedblev i omtrent 15 Aar,
og denne Sm¢rfarve har temmelig sikkert vreret anvendt til
Margarine, som den Gang allerede var en vigtig hollandsk
Industri.
Dette Sm¢rfarvesalg, som foruden Holland som det ubetinget
st¢rste Marked omfattede en halv Snes andre Lande, havde en
vresentlig Andel i den Stabilisering af Laboratoriets 0konomi,
som det lykkedes min Fader at gennemf¢re i den f¢rste Periode
af Virksomhedens Liv.
Ostefarve.
Den f¢rste, der fremstillede Ostefarve fabriksmressigt, var
Englrenderen Nichols. Chr. Hansen's Laboratorium optog, ·saa­
vidt det kan ses, i 1881 denne Fabrikation, som i en lang Rrekke
Aar holdt sig paa et prent men forholdsvis beskedent Niveau.
F¢rst i 1905 begyndte det at gaa strerkere frem med Afsretningen,
som saa under den f115rste Verdenskrig tog sig et grundigt Duk.
Efter Krigen gik det fremad igen. Med den anden Verdenskrig
og den tyske Besrettelse gik Afsretningen atter nedad mod Nul­
punktet. Nu er vi atter paa Vej opefter trods alle Vanskeligheder.
Amerika.
Vi maa nu gaa et Skridt tilbage til 1878. Som fortalt i
Begyndelsen kom min Fader i Forbindelse med Johan D. Frede­
riksen, som havde maattet opgive Sukkerfabrikationen. Hr.
Frederiksen s¢gte og fik Reprresentationen for Chr. Hansen's
31