Gjesings Historie 1-24

Træk af
Gjesings
historie
Artikelserie
af
Poul Erik Højbak
Alle artikler
har været bragt i
forskellige
lokale tidsskrifter
Træk af Gjesings historie
Artikeloversigt
1. Gjesing-sangen
2. Egnens forhistorie
3. Johan Andersen fortæller
4. Spangsbjerg Mølle. Kirsten Beiter Andresen fortæller
5. Landskab og vejrlig
6. Almene boliger i Gjesing-området
7. Interview med Jørgen Schwartz
8. Spangsbjerg Mølle op gennem tiden
9. Luftangrebet på Esbjerg Flyveplads
10. Grønne områder og stiforbindelser
11. Gjesing Kirke og Sogn
12. Kirke og tro gennem tiderne. Bryndum Kirke
13. Veje og transportforhold
14. Gjesing Foredragsforening
15. Kjersing Hede. Holger Willadsen fortæller
16. Interview med Aage Jensen, Tarp
17. Interview med Marija Hebib
18. Omkring Bystævnet ved Kirken
19. Førstelærerens kone fortæller. Fru Kirstine Petersen
20. Glimt af Folkeskolen 1700-1900
21. Luftangrebet på Esbjerg Flyveplads. Lis Andersen
fortæller
22. Jørgen Schwartz: Sådan husker jeg min barndom i
Gjesing
23. Jørgen Schwartz: Min tid som bondekarl i Gjesing
24. Jørgen Schwartz: Sådan husker jeg besættelsen i
Gjesing
_______________
Alle artikler har været bragt i:
Ulvehyl - Gjesingparkens Beboerblad

Gjesingposten
Optimisten (Tarp Ældrecenter og Områdecenter Gjesing Midtby)
Gjesing-sangen
Mel.: Danmark, dejligst vang og vænge
1. Her hvor fordum mark og hede 3. Gjesing derved blev forandret 5. Midt i byens smukke center
veksled over alt. med dens liv og kår. der blev skolen lagt,
Hvor det tvivlsomt var at lede, Hedens lyng nu bort er vandret, og hver morgenstund der venter
når det trævækst gjaldt. skov i stedet står, friske kræfter bragt.
Intet var her til at binde og hvor før lå gårde spredte, Rundt fra mange hjem hver moder
hårde barske vestenvinde, nye mænd sig nu beredte sender sine kære poder,
der fór frem med magt og vælde til en villaby at bygge, ønsker de til brug for livet
for hvert træ at fælde. lun i havers skygge. rette hjælp får givet.
2.Vindens vælde fik dog ende, 4. Hurtigt drøm til dåd blev fremmet: 6. Nu kan hver der her til huse
da i kamp man drog, ”Rask det måtte gå.” i vor nye by
enigt mod den fælles fjende, Gård på gård blev snart indlemmet føle, selv når storme suse,
magten fra ham tog: for det mål at nå. er her læ og ly.
ved at plante hegn og lunde, Og nu har vi så oplevet, I hvert hjem bag hegn og haver
så at ej så let han kunne at i hast er Gjesing blevet kan vi nu om livets gaver
fare over mark og enge, til en by med smukke gader, samles trygt med vore kære,
mildhed bort at trænge. haver og facader. Gjesing, dig til ære.
S. Petersen.
Træk af Gjesings historie (1)

Hvornår var det nu det var? - Lokalhistorie for Gjesing-området
Af Poul Højbak
Med udgangspunkt i Gjesing- - Ovenstående er blot nogle indle- Gjesing-Posten
sangen vil vi i dette og kommende dende spørgsmål omkring Gje- • Områdecenter Gjesing Midt-
numre forsøge at kaste lys over sings historie. Vi har tænkt os at by
forskellige ting i Gjesing-områdets gå ret grundigt til værks i en belys-
historie, for eksempel: ning af Gjesings fortid.
♦ Hvor langt skal vi tilbage, før Andre emner (i tilfældig rækkeføl- Hvis nogen har noget at fortælle
der kun var mark og hede i ge) kan være: eller ting af interesse, hører vi me-
Gjesing-området? get gerne fra jer.
• Gjesing-Centret og Storm-
♦ Hvordan gik det til, da man gade-krydset Det kan være billeder eller beret-
begyndte at plante hegn og • Gjesing Nord ninger, tegninger. Alt har interes-
skov? - Hvem var fore- • Forsamlingshuset se.
gangsmænd (m/k)? • Kirken
• Gjesingparken
♦ Hvordan var livet på gårde- • Naturen og Nørreskoven
ne, og hvornår forsvandt de • Vejene og sti-systemerne Eventuelle bidrag og henvendelser
til fordel for villaer og anden vedrørende dette til:
• Skolerne
bebyggelse? • Spangsbjerg Hospital
Poul Højbak
• Foreningsliv og arrange- Ulvevej 62, 1. th.
♦ Hvornår blev skolen bygget, menter
og hvordan så den ud i be- Telf. 75 15 89 45
• Fritidscentret
gyndelsen?
• Gjesing Borgerforening og
Gjesings historie 1-24

Side1
Af Poul Højbak
Når man bor i Gjesing er det vel

naturligt at stille sig selv spørgs-
mål vedrørende byens og egnens
forhistorie. Jeg har valgt at gå sy-
stematisk til værks med henblik på
at kaste lys over forskellige aspek-
ter af Gjesings fortid, for eksem-
pel:
• Landskabets forvandling
gennem tiderne, herunder
plantnings-sagen (fx Nørre-
skoven) og udstykningen
med grønne områder, nye
veje og sti-systemer.
• De første mennesker i Gje-

sing-området
• Gårdene og landbrugets ud- Vikinge-bopladserne ved Gjesing, Vognsbøl og Sædding lig-

vikling. ger alle ved ådalene, henholdsvis Fourfeld-Gjesing bæk,
• Husbygning gennem tider-
Spangsbjerg Møllebæk og Guldager Møllebæk.
ne.
Landet omkring Esbjerg sank ef-
• Håndværk og handel. terhånden og forvandledes til hav.
Plantevækst
Senere hævede havbunden sig,
• Skolerne og undervisning. og i dag kan man ved havskræn- Efter istiden har vi i rækkefølge
terne i Sædding, Hjerting, Sjelborg haft tundra, fyrreskov og egeskov.
Man mener, at fortidskovene har
• Kirken. og Marbæk se lag af aflejringer
gennem tiderne. strakt sig fra Varde til Ribe. Men
Man kan konstatere, at aflejringer- skovene blev ødelagt og erstattet
• Foreningsliv.
ne (der hovedsagelig består af ler af lyng og heder.
og sand) er dannet på bunden af Omkring Fourfeld-Gjesing bæk har
• Sundhed og sygdom. man fundet egestammer og -
havet, da lagene er opblandet med
muslingeskaller. stubbe.
• Udviklingen siden kommu-
nesammenlægningen i I forbindelse med byggemodnin-
gen af Vestervangsområdet i slut- Hedeselskabet der stiftedes 1866
1969. gav stødet til, at man arbejdede på
ningen af 1960-erne kunne man
se spor af den gamle havbund. at forvandle heden til skov igen.
Men først vil jeg skitsere hoved- Nørreskoven og Vognsbølparken
træk af tidsforløbet fra de første er resultatet af lokale kræfters ar-
tider til i dag (1998). Istiden bejde.
Danmark har haft tre istider. I de to

Landskabets første nåede isen helt ud til Ve- Den ældste befolk-
tilblivelse
sterhavet og aflejrede materiale til ning på egnen
den bakkeø, som vor egn nu ligger
på.
Brunkulstiden Isen i tredie istid nåede kun til midt De første mennesker her har
ned langs Jylland (den jyske høj- været jægere og fiskere (ældre
For 25 mill. år siden var landet be- deryg). Afsmeltningen af isen har stenalder 4000-2500 f. Kr.). Deres
vokset med skove, der senere blev skabt de vestjyske sandsletter, he- boliger har været jordhuler og telte
til brunkul. derne. af skind.

Side2
igen.
I yngre stenalder (2500-1500 f. Før udskiftningen (1788) var der
Kr.) var befolkningen kvægavlere mange stråtækte bindingsværks-
og agerbrugere. De ryddede skov Kongeligt besøg gårde her på egnen.
med flint-redskaber og tilsåede jor- Op mod midten af 1800-tallet blev
den med hvede og byg. Kristian III der indførte Lut- de afløst af teglstenshuse af hjem-
Et vandrefolk fra Rusland bosatte herdommen i Danmark 1536 har mebrændte sten lavet af ler fra
sig i Vestjylland mellem 1800 og to gange været på besøg i Bryn- Lerbjerg.
1500 f. Kr. De begravede deres dum præstegård.
døde i enkeltgrave. Der blev i 1927 rejst en mindesten
Der er her på egnen fundet særlig om begivenheden. Den står på Trafik og veje
mange af disse grave. Heraf skøn- kirkepladsen ved forsamling-
ner man, at egnen dengang har shuset. Kongevejen eller ryttervejen, som
været tæt befolket. den kaldtes, gik fra Ribe gennem
Bryndum til Varde. Den stammer
I bronzealderen (1500-400 f. Kr.) 1700-tallet fra omkring 1536. Den blev senere
importeredes bronze til våben og også brugt som postvej. Vejen for-
redskaber. Ved udskiftningen i 1788 var der svandt tilsyneladende i midten af
Som betaling anvendtes først og 16 gårde og 10 huse i Gjesing for- 1600-tallet.
fremmest rav, som der var nok af delt på:
her. Første kørevej mellem Strandby
• Østerbyen (ca. lidt vest for og Varde blev anlagt i 1858 (altså
Romerske handelsfolk lærte os i det nuværende Bilka- før Esbjerg blev grundlagt!). Den
jernalderen (400 f. Kr til 1000 e. område) og bugtede sig som grusvej gennem
Kr) at lave redskaber og våben af Gjesing og Tarp.
jern, som udvandtes af myremalm. • Vesterbyen (sydøst for
Klimaet blev igen koldere og mere Blåbjerggårdskolen). Hovedvejen mellem Kolding og
fugtigt, og befolknings-tallet var i - Desuden Esbjerg blev færdig 1873. Den var
aftagende. ført øst om hovedbanegården og
• Spangsbjerg Møllegård, fortsatte gennem Kongensgade og
som efter 1627 hen- Strandbygade.
Vikingesnekker på regnedes til Gjesing.
Fourfeld-Gjesing
Bæk? Dagvognen
Husenes
I vikingetiden (ca. 850-1050) vok- Dagvognen mellem Esbjerg og
sede befolkningstallet igen og det byggemåde Hjerting kørte omkring 1900 over
kneb med eksistensmuligheder.
Unge mænd samlede sig i bådelav
og drog på vikingetog, særlig til
England og Nordfrankrig.
Man formoder, at Fourfeld-Gjesing

bæk har været sejlbar dengang.
Det samme gælder Sejlsted mose
(der hvor Vognsbølparken nu lig-
ger).
Landskabet har ligget lavere end
nu, og måske har disse steder
været besejlet af vikinge-snekker!
Kjersing hede
Opdyrket i 1300-
tallet
Man har på Kjersing hede fundet Nogenlunde sådan har vore forfædre boet her på egnen om-
plovfurer fra omkring midten af kring Kristi fødsel. (Foto fra jernalderbopladsen i Guldager
1300-tallet. Det kan ses, at den
plantage.)
dyrkede jord er sprunget i hede

Side3
Tarp indtil Strandvejen blev anlagt
omkring 1914.
Hovedvej 12 mellem Esbjerg og

Varde blev lavet i 1935.
Vestervangs-
Området
1964 blev Gl. Vardevej udvidet på
strækningen fra Esbjerg til Vogns-
bølparken. Omtrent samtidig an-
lagdes Spangsbjerg Møllevej og
Golfvej med sideveje
(det dengang nye byggeområde
“Vestervangen”).
Krebsestien
Som første skridt til områdets Krebsestien 1998 nord for vandværket.
mange sti-systemer opkøbte
landsretssagfører A. C. Krebs for
Esbjerg kommune jordarealerne til
Krebsestien, der følger Fourfeld-
Gjesing bæk fra Nørreskoven til
Guldager station. Dette skete om-
kring 1935.
Arbejdet på stien blev påbegyndt
som nødhjælpsarbejde i 1941.
(Se foto – 1998!). I de næste numre følger vi op med fx:
• Kommunesammenlægning og nye bydele.
Esbjerg havn og by
• Udstykning og grønne områder.
Efter krigs-nederlaget 1864 blev
der stor interesse for en havn på
vestkysten til afløsning af Ham- • Mere detaljerede artikler om Gjesing før og nu
borg, der før havde været vigtigste
udskibningshavn for den danske
eksport. Fremkomsten af Esbjerg
• Samtaler med og bidrag fra lokale folk, der kan
har selvsagt forandret situationen huske spændende ting om Gjesing førhen.
på Gjesing-egnen.
Samtidig var alt under forandring i __________________________
Danmark: Landbruget blev omlagt
fra vegetabilsk til animalsk produk-
tion, andelsbevægelsen opstod, • Vi hører meget gerne fra jer, hvis nogen har no-
industrialiseringen fik voksende get at fortælle, billeder, beretninger eller andet.
betydning og mange flyttede fra
land til by. Alt har interesse!
Tilflytningen til Esbjerg by var jo
ekstra voldsom. Fra 1868 til 1901
voksede indbyggertallet fra ca. 30
• Eventuelle bidrag og henvendelser vedrørende
til over 13.000. Esbjerg blev selv- dette til:
stændig kommune i 1894 og fik
købstadsstatus i 1899.
• Poul Højbak
• Ulvevej 62, 1. th., tlf. 75 15 89 45.

Side4
Johan Andersen, Golfvangen 24 har glædet os med
nedenstående artikel.
Johan Andersens forældre flaskeminer, som var forbundet
med tråde, således at når menne-
Udkigstårnet
drev slagterforretning i Tarp i Nede i kanten af Nørreskoven
sker eller dyr kom ind i minefelter-
over 40 år, og ved at være ne og enten sparkede til trådene ligger der en lille forhøjning som
med sin far ude på landture eller trådte på dem – ja – så eks- tyskerne lavede, og på den blev
med slagtervognen fik han ploderede en hel flok miner om- der bygget et udkigstårn, som stod
kring den som var derinde, og indtil de første huse langs skoven
stort kendskab til beboerne i blev bygget.
oplandet. højst sandsynligt ville vedkom-
mende blive lemlæstet eller dræbt. Fra dette tårn kunne man se
Da Johan Andersen som Mange er de dyr, der endte de- vidt omkring, og det var sjovt at stå
ingeniør på Stadsingeniør- res liv der, og enkelte mennesker deroppe og så se ud over et land-
kontoret forestod kloakerin- kom tilskade, når de fx ville ind og skab, hvor man stort set kendte
hjælpe et dyr, der lå lemlæstet i alle der boede i området.
gen af Gjesing Nord området
i 70- og 80-erne fik han man- minefeltet.
gen hyggelig samtale med
Her i Gjesing bor der i dag en Skolen
mand, der som helt ung sammen Den 1. Maj 1939 begyndte jeg i
gårdmændene. med sin lillebror (min bedste skole- 1. Klasse i Gjesing Skole (- Den,
kammerat) ville ind i minefeltet for der lå ved rundkørselen ved Gje-
at hjælpe et nødstedt dyr. Den sto- sing Centret!).
Johan Andersen re af drengene kom til at træde på Vores lærerinde hed frk. Niel-
en snor mellem minerne, og der-
Fortæller: ved sprang der nogle miner og rev
sen, og vi børn elskede hende
over al måde. Hun var ikke fuldt
foden af ham medens krudtslam- uddannet og måtte kun have de
met sprøjtede omkring og ramte små klasser (1-2 årg.), medens
Børnemælksgård lillebroderen i hovedet, således at lærer Petersen om sommeren
I Gjesing lå én af de flotteste han til sin død var fyldt af blå plet- havde de andre årgange.
stalde i miles omkreds. Viggo Løn- ter i ansigtet.
ne havde det, der hed børne-
mælksbesætning, dvs. at dyrene
var under stadig dyrlægekontrol og
stalden var tophygiejnisk, dvs. at Gjesing omkring
der var riflede klinker på gulvene
og hvide fliser op i 2 meters højde,
1939
Ringvejen er indtegnet stiplet,
og alle skrappe forholdsregler blev sådan som den er beliggende i
overholdt til punkt og prikke. Mæl- dag.
ken tappede de selv på flasker Man kan nok genkende forlø-
som så blev distribueret gennem bet af Stormgade og noget af
et mejeri. Gl. Vardevej samt Vester Gje-
singvej
Gjesing under De små sorte cirkler er ejen-
domme og gårde.
2. Verdenskrig Den store ring er ”Gjesing
Igennem Gjesing var der under Kulturcenter” dvs. Ejnar Han-
2. Verdenskrig både løbegrave, sens lade (ved Radio Holm –
tankgrave og minefelter på kryds Harald Nyborg), hvor der som
og tværs. Mange er de dyr, der beskrevet i teksten var skole-
kom til skade eller omkom i disse stue under krigen fra 1943, da
minefelter. tyskerne tog både skole og for-
samlingshus.
Minerne De få villaer dengang var for-
Minerne var hovedsagelig trinsvis placeret langs Gl. Var-
devej.

1 Side5
(de drak vist nok mere kaffe og tal- Jeg er ikke helt fri for at mene,
Vinterlæreren te om ungernes opførsel i alminde- at måske er det nu gået i den an-
Om vinteren blev han aflastet af lighed, for der var ingen der dum- den grøft, for aldrig har der været
noget, vi kaldte en vinterlærer. pede i den tid, jeg gik på Gjesing så meget godt og smart tøj som i
Han tog sig af 3. og 4. Årgang, skole). dag. En ting der glæder mig meget
medens lærer Petersen selv tog Herefter blev klassen kaldt ind er, at der nu igen er ved at være
sig af 5. - 7. Årgang. Undertiden igen, og jubelen var uendelig, da vi forskel på arbejdstøj og festtøj (det
vikarierede hans kone for ham. fik at vide, at alle havde bestået sidste var en sidebemærkning!).
med glans.
9. April 1940 I skolen var der en god tone og
Den 9. April 1940 var der ikke et godt kammeratskab. ”Gjesing
mange børn, der kom i skole, og
dem der kom blev sendt hjem
Kulturcenter”
igen. Men snart blev skolegangen Vi græd af kulde Senere i krigen (1943) tog ty-
normal igen, og det varede et par Om vintrene først i fyrrerne skal skerne så både skolen og forsam-
år, inden der igen skete noget væ- siges, at de var meget hårde og lingshuset, og hvad skulle man så
sentligt. uhyggeligt kolde. Det var de omtal- gøre, for børnene skulle have no-
te isvintre, og når vi børn fra Tarp get skolegang.
på vej til skole kom til Gjesing bro, Gode råd var dyre, men så blev
Eksamensdagen var vi så forfrosne, at vi græd af der i Ejnar Hansens lade (der hvor
Eksamensdagen var en festdag, kulde. Radio Holm nu har parkerings-
for da kom hele skolekommissio- Heldigvis var gårdejerne så for- plads) bygget en skolestue med
nen med sognepræsten som for- stående, at de lukkede staldene bibliotek og gang.
mand, alle i fint tøj, og til lejlighe- op for os, således at vi kunne få Der blev udvist en kolossal akti-
den var vi børn også stadset op. lidt varme. Hvor kan en stald være vitet i dette lokale, idet der var un-
Vi blev nævnt ved navns næv- skøn lun, når man fryser så meget. dervisning for 7 årgange samt
nelse én for én og skulle så først Nu må man ikke tro, at vi frøs ungdomsskole – og forskellige for-
læse et stykke op, og senere skul- fordi vi ikke måtte få tøj, men det eninger brugte lokalet om efter-
le vi op til tavlen for at regne nogle kunne ikke skaffes for penge, så middagen efter skolegang og om
opgaver, som blev dikteret. der blev syet om og syet om. Helt aftenen, så I kan tro, der var liv i
Når alle havde været gennem ærlig, så tror jeg, at vi dengang var ”Gjesing Kulturcenter” (Se kort
skærsilden, gik lærere og skole- mere tilfredse og glade, når vi fik ”Gjesing omkring 1939”).
kommissionen ind og voterede, noget nyt tøj.
om vi havde bestået eksamen
Bombardement af
Flyvepladsen
En sommersøndag eftermiddag
(27. August 1944) løb vi børn og
legede ude på gaden i Tarp. Plud-
Gjesing omkring selig kom der en meget stor flok
engelske flyvemaskiner lavt ind
1978 over Tarp og Gjesing og smed en
Stormgade (hovedvej 12) hel masse bomber.
anlagdes 1935, Spangsbjerg Tyskerne skød efter dem det
Møllevej omkring 1964. Det bedste, de havde lært, hvorfor gra-
samme gjaldt Golfvej og Ve- natsplinter sprøjtede rundt omkring
stervangskvarteret. os børn, og vi styrtede ind i bager-
Gjesing Nord påbegyndtes butikken i Tarp (jeg tror aldrig, der
op til kommunesammenlægnin- har været så mange mennesker
gen i 1969. på én gang i butikken, hverken før
Vestgrænsen af Gjesing føl- eller senere).
ger Fourfeld Bæk. Arbejdet på
Krebsestien, der følger bæk-
ken, blev påbegyndt som nød-
”Hvor er ungerne?”
hjælpsarbejde i 1941. Den samme formiddag var mor
Syd for Gjesing Ringvej kan cyklet med sin søster og svoger.
man skimte Vestervangsskolen Min lillesøster var ude at lege med
og Gjesingparkens fem blokke. sine veninder og jeg med mine
Selskabet ”Esbjerg-Gjesing kammerater. Far sov middags-
Plantage” stiftedes 1890, og søvn, da han blev vækket af det
det blev begyndelsen til Nørre-
skoven.

2 Side6
infernalske spektakel fra flyvema- me her i området, som jeg har set foruden hvad der allerede er byg-
skiner og eksploderende bomber, jævnet med jorden. Det kan vel get af lejeboliger og ejerlejlighe-
og hans første tanke var: ”Hvor er ikke være andet end at man som- der.
ungerne?”. metider lader tankerne gå tilbage Det vil sige, at der i dag (1978)
og så spørger sig selv: ”var det nu er i alt 2700 boliger i Gjesing, og
bedre i de gode, gamle dage?”. det er jo noget mere end de ca. 70
Nødslagtninger boliger, der var i min barndom.
Vi var efterhånden blevet sam-
let, da dyrlægen kom kørende og Udviklingen i Gje-
ville have far med ud at skyde
sing efter krigen De dejlige cykel– og
nogle dyr, der var blevet invalide-
rede under bombeangrebet. 1940-45 Gangstier
Først kom vi ned til en ejendom Én ting glæder mig meget, og
I de første år efter krigen gik ud- det er den måde, området er byg-
øst for banen i Gjesing, hvor vi viklingen forholdsvis stille og roligt,
skulle slå en ko ned. Derefter kør- get op på – jeg tænker her på alle
dog begyndte Esbjerg at mangle de dejlige cykel– og gangstier, der
te vi til Oxvang, hvor der stod en kolonihaver.
skrigende hest foran et tørvelæs. er udført i området, og jeg vil på
Jeg har aldrig hørt så hjerteskæ- det varmeste anbefale borgerne
rende lyd, som den der kom fra Når man først er at bruge dem. Der er jo ingen me-
ning i, at der bliver ofret millioner
hesten. Der var kommet en gloen- Begyndt…... af kroner på at sikre borgerne i tra-
de granatsplint skråt ind fra halero- Nogle af gårdmændene be-
den, og vi fandt den helt fremme fikken, når stierne ikke bliver brugt
gyndte så småt at udstykke deres tilstrækkeligt.
ved bringen på hesten, da den var jorder, og når de først var begyndt
slagtet. herpå, var det nødvendigt at fort-
sætte. Brug stierne!
I tysker-bunkeren Jeg synes, at vi her skulle hjæl-
pes ad med at gøre det moderne
I Gjesing skole gik jeg i klasse Opkøb af gårdene at bruge stierne – og hvis I skal
med en pige, som denne søndag Senere begyndte Bryndum og
eftermiddag sammen med sin far være helt ærlige – synes I så ikke,
Esbjerg kommuner at opkøbe går- at vi her i Gjesing har betalt nok på
ville gå hen til en nabo, men da dene efterhånden som de blev ud-
flyverne kom, løb de ned i en bun- trafikkens alter?
budt til salg, og så tog udviklingen Skulle det være nødvendigt at
ker, og de hørte et øredøvende fart.
brag. betale ret meget mere der – det er
Da de – sammen med en tysk bl.a. op til borgerne at afgøre det.
soldat, der også var løbet ned i Udstykning
bunkeren – ville op, opdagede de, I Gjesing Nord er der over 700 Med venlig hilsen
at bunkeren var drejet næste en parceller, og i området syd for Johan Andersen
halv omgang rundt. Hvis ikke den Ringvejen er der ca. 750 parceller Golfvangen 24
tyske soldat havde haft sin feltspa-
de, er det ikke godt at vide, hvad
der ville være sket. Artiklen er en bearbejdelse af materiale fra en gæsteoptræden i en 5.
Klasse på Vestervangs-skolen i 1978.
Huset jævnet med

jorden
Da de kom op, så de, at deres
hjem var fuldstændig jævnet med
jorden. Til alt held var hendes mor
ude på gårdspladsen da bomben
faldt, og ingen i familien led per-
sonskade.
Gårdejer Olav Willadsen, Sol-
bakkegård, har et luftfotobillede af
gården, hvorpå man kan tælle ar
efter ca. 30 bomber. Gården var
da også kun en stor stak brokker,
”EN PRAKTISK SØ” stod der under et avisbillede fra slutningen af 80-erne
da den eftermiddag var gået.
af søen nordvest for Bilka-krydset. Johan Andersen har som ingeniør på Stadsin-
geniørkontoret stået for arbejdet med søen, som – udover at være en lille oase – er
”De gode, gamle da- et forsinkelsesbasin for regnvand fra Kjersing-området m.m. Regnvandet fra om-
rådet samles og forsinkes i søen inden det via regnvandsledninger, Gjesing bæk
ge.” og Fourfeld bæk ledes ud i havet.
Mange er de gårde og ejendom-

3 Side7
Kirsten Beiter Andresen, Elmevangen 10, har velvilligt tilsendt
os nedenstående artikel.
Den omtalte Ellen Margrethe Hansen var datter af den sidste
møller på Spangsbjerg Mølle Termann Tranberg Hansen.
Som det vil være bekendt har ejerne omkring Spangsbjerg Møl-
le haft stor betydning for Gjesing gennem tiderne.
August 1998 Gjesing gamle skole

Mit indlæg er resultat af Poul De gik i den gamle skole, som
Højbaks opfordring i Gjesing Po- blev revet ned for nogle år siden.
stens juni nummer, til at fortælle På stedet, hvor skolen lå, er der
om det gamle Gjesing i enhver rejst en sten med inskription
tænkelig henseende. (stenen står midt i rundkørselen
ved Gjesing Centret – se foto!)
Barndom i Spangsbjerg Børnene gik dengang i skole i
Møllegård træsko den lange vej fra Spangs-
Jeg kendte Ellen Margrethe bjerg Mølle; de skulle komme hjem
Hansen personligt i en årrække. fra skolen om middagen for at spi-
Hendes farfar Hans Chr. Hansen se. De måtte tit løbe for at nå retti-
var møller og ejede Krogesgård digt tilbage til skolen.
ved Tjæreborg. Han købte senere
Spangsbjerg Mølle og Spangs- Spangsbjerg Mølle
bjerg Møllegård med tilhørende som kartoffelmelsfabrik
jorder (se illustration!). Her blev Efter flere år blev møllen om-
Ellen Hansens far Termann Han- dannet til kartoffelmelsfabrik, som
sen, født i 1865. jeg har fået det fortalt, og jorderne,
I 1902 overtog hendes far møl- hvor i dag Vognsbølparken og
len, hvor hun voksede op sammen Spangsbjerg hospital ligger, over-
med 8 søskende (hun blev født i gik til Esbjerg kommune.
1906). Billedtekst: Ellen Margrethe Hansen
med sin mor, Johanne Hansen, og far,
Alle illustrationer uden navn er venligst udlånt at Kirsten Beiter Andresen. Termann Tranberg Hansen samt
lillebror.
Ovenstående billede af Spangsbjerg Mølle sad som dørstykke i en gård i Rousthøje. Dørstykket er malet mellem 1857 og
1871.

1 Side8
Hansen åbnede ofte døren for Som delvist eksistensgrundlag. Ef-
ham; men en gang, hun havde ter ca. 15 år flyttede hun om i El-
været ude i byen, var det kronprins megade, hvor hun boede adskilli-
Frederik, der åbnede døren for ge år. Derefter kom hun i en høj
hende, da hun kom tilbage! alder på alderdomshjemmet
”Solgården”, også i Bramminge,
Ellen Hansens far i hvor hun boede til sin død som 92
årig (1997). Hun blev aldrig gift.
Bramminge Det var i grove træk hendes lev-
Ellen Hansens far levede en år- nedsforløb, som jeg kender til det.
række i Bramminge. Da hans kone
døde i 1940, rejste Ellen Hansen
hjem til ham og passede ham i fle-
Stenen midt i rundkørselen ved
re år til hans død i 1953.
Gjesing Centret.
(Foto: Poul Højbak)
Bor til leje i vores hus
Den sidste bygning, der har hørt Personen Ellen Margrethe Han-
under Spangsbjerg Mølle, blev re- sen var meget speciel. Da jeg lær-
vet ned for et par år siden. Den lå te hende at kende, var jeg 11 år
på hjørnet af Spangsbjerg Mølle- gammel. Mine forældre havde
vej og Hospitalsvej. Selve møllen købt det store hus i Jernbanegade
12 i Bramminge. Min far drev her- Her – på hjørnet af Spangsbjerg
brændte i øvrigt flere gange. Møllevej og Hospitalsvej – lå den
Dette var mest om de ydre for- reekviperingsforretningen ”Engelsk
Beklædnings Magasin” i Brammin- sidste bygning, der har hørt under
hold, som Ellen Margrethe Hansen Spangsbjerg Mølle. Den ny bebyg-
voksede op med og under. ge. Her kontaktede E. Hansen ef-
ter sin fars død min far, og de fik gelse hedder: - ja, hvad andet end
Tiden imellem hendes opvækst i
en aftale om, at hun kunne leje sig ”Spangsbjerg Møllegård”.
Gjesing og tiden i Bramminge ved (Foto: Poul Højbak)
jeg følgende om: ind på 1. Sal i vores hus, og min
far kunne tilbyde hende tilretning
af sine kunders tøj
Selskabsdame på
Sjælland Børne-trækplastre
Hun var i nogle år en slags hus- Så vil jeg fortælle nogle træk fra
holderske/husfaktotum/ hendes hverdag: Jeg, min lillebror
selskabsdame hos kammerjunke- og lillesøster var jævnligt på besøg
rinde Salicath i København. Hun oppe hos hende, da hun boede på
havde feriebolig ved Tisvildeleje, 1. sal i vores hus. Hun var en
hvortil frk. Hansen naturligvis fulg- meget myndig dame, lattermild al-
te med i nogle uger om somme- ligevel, spændende, ikke som folk
ren. er flest. Hun havde nogle “børne-
trækplastre”, usædvanlige ting, vi
måtte lege med, når vi besøgte
Ligesom Laura i hende, bl. a. en stor vase, i form af
”Matador” en sølvsvane, op i hvilken vi skulle
Ligesom Laura i ”Matador” mod- ramme brikkerne fra et gammelt
tog frk. Hansen en ærefuld og og- loppespil af ben (ikke plastic!). Så
så økonomisk erkendtlighed for sad vi på gulvet og øvede os,
lang og tro tjeneste. Dog blev det mens hun syede gardiner for den
ikke til nogen medalje for hendes lokale gardinforretning, lagde
10 år hos Salicath’s, i modsætning benklæder op til kunderne i min
til Laura, der havde tjent familien Det Kvindelige velgjø- fars forretning, maskede strømper
Varnæs i 25 år. Men hun fik hvert rende Selskab op for byens damer, eller vendte
år i resten af sin levetid et beløb, flipper på byens herrers man-
På dokumentet står der:
som de seneste år var steget til chetskjorter (så holdt skjorterne til
Det Kvindelige velgjørende Sel-
500 kr., som hun modtog hen imod en ny omgang “slid”, og så var der
skab i Kjøbenhavn tildeler herved
juletid (se illustration!). jo sparet penge).
Ellen Margrethe Hansen en Præ-
mie på kr. 25,- for 10 Års lang og
Kong Frederik IX tro Tjeneste hos Kammerjunkerin- Ikke mange penge at
I helårsboligen i Bredgade i Kø- de Salicath, Kjøbenhavn. Kjøben- gøre med
benhavn kom den daværende havn den 28. Oktober 1940. Hun havde ikke mange penge
kronprins Frederik, dronning Mar- På Bestyrelsens Vegne at gøre med, det lagde hun ikke
grethes far, tit på besøg. Ellen (navn), Overbestyrerinde.

2 Side9
selv skjul på, så hun tjente til livets yderste nød for at skille sig af med På besøg i Gjesing
underhold ved ovennævnte be- den. Det ville næsten være som at Da hun boede i Elmegade i
skæftigelser. Hun syede f. eks. og- sælge en del af sig selv! Så den Bramminge, var jeg i 1973 flyttet
så dukketøj til mine og min søsters gode Tjæreborgpræst måtte for en ind på Bjørnevej 2 i Gjesing. Da
dukker, på min mors bestilling. Det gangs skyld gå med uforrettet sag! hentede jeg hende dertil, så hun
fik vi så i jule- eller fødselsdagsga- kunne se vores nye hjem. Jeg kør-
ve. te hende også hen til hendes
Den sidste møller
på Spangsbjerg Møl- “gamle steder” her i Gjesing. Hun
Zig-zagge le – Ellen Margrethe genopfriskede endnu en gang sine
Min ældste datter, som i dag er Hansens far som barndomsminder for os.
32 år, kan også huske “Hanse”, ældre.
som hun kaldte hende. Også hun Spangsbjerg Mølle Døren var lukket
fik lov til at lege med loppespillet måtte – ligesom an- Efter at hun i Bramminge var
og sølvsvanen, etc., og hun måtte dre vind– og vand- flyttet til Elmegade, skete det ofte-
sågar engang imellem på møller – nedlægges re og oftere, at hun ikke lukkede
“Hanse”s skød, sy zig-zag på en da elektriciteten op, når man bankede på hendes
tøjrest, mens “Hanse” diskret sty- holdt sit indtog. dør - hverken for min mor, for mig,
rede lidt med. For en 2-3 årig var Dette skete i 1917. eller for nogen anden, selvom vi
det alletiders, så det lød tit: “Op til havde hørt hende indenfor døren,
‘Hanse’ og zig-zagge!” før vi bankede på. Og de gange, vi
”Lyntoget” blev lukket ind, blev det mere og
Juletræ Når hun færdedes ude i byen, mere tydeligt, at hun egentlig helst
Som sagt havde hun ikke man- bl. a. på indkøb, var hun et kendt ville være alene. Så til sidst holdt
ge penge, og en ting som et jule- og særpræget indslag i bybilledet. vi op med at besøge hende.
træ ville hun i hvert fald ikke bruge Hun blev kaldt “lyntoget”, fordi hun Nogle år senere kom hun så på
penge på. En advent, hvor jeg nok virkelig gik lynhurtigt og målrettet “Solgården”, alderdomshjemmet i
har været omkring 12 år, syntes og med blikket rettet stift fremad Bramminge.
jeg, at det var så synd for hende, (Byens bedste børn morede sig Ellen Hansen testamenterede
at hun skulle holde jul uden et jule- lidt over det - de værre gjorde vist- sine gamle møbler og en del af det
træ, at jeg lavede noget julepynt, nok lidt nar.). øvrige bohave til Esbjerg Museum.
som jeg gik op til hende med og
spurgte, om jeg ikke nok måtte Sukkermadder En brik i et puslespil
pynte hendes store kongevin, en Hun levede meget spartansk. Hermed slutter jeg min beret-
plante, til hende. Det måtte jeg Tit spiste hun i løbet af en dag kun ning om en af døtrene af den sid-
gerne, og hun var da også glad for rugbrød med sukker: hendes el- ste møller på Spangsbjerg Mølle.
sit “juletræ”, så vidt jeg husker. skede sukkermad. Alligevel var Det var selvfølgelig kun en lille brik
hun aldrig syg. i det puslespil, der udgjorde hen-
Egetræs dragkisten des liv. Men forhåbentlig kan det
Men selv om det var småt med Menneskesky også bruges til en brik i det pusle-
pengene, var hendes skønne, Hun brød sig ikke om at omgås spil, der hedder “Gjesings fortid”.
gamle møbler og inventar skam andet end nogle få mennesker, var
ikke til salg! Hun havde en kæm- lidt menneskesky. Det blev værre Kirsten Beiter Andresen
pestor, pragtfuld udskåret egetræs med alderen. Hun brød sig ikke Elmevangen 10
dragkiste, som havde stået på om at blive fotograferet. Når hun 6715 Esbjerg N
Spangsbjerg Mølle og før det, på t var med til vores familiefester, og
“Krogesgård” ved Tjæreborg. Og der blev fotograferet i hendes nær-
måske pga. det sidste, var hed, vendte hun sig væk, eller sat-
“Tjæreborgpræsten”, Eilif Kroga- te en hånd, så den dækkede for
ger, interesseret i at købe den. ansigtet. Derfor tror jeg ikke, der
Han havde i hvert fald fundet ud findes ret mange fotos af hende
af, hvor kisten befandt sig, og en som voksen.
dag aflagde han Ellen T. Hansen
et besøg i Bramminge. Han ville jo
meget gerne købe kisten, og med Under kommando
de overtalelses- og forhandlings- Et par gange passede hun os
evner (og økonomiske midler), han tre børn, mens vores forældre var i
havde, skulle man tro, at han hav- udlandet. Så kom vi under kom-
de fået lov at købe den. Men nej - mando: Vi skulle have forklæde
ikke hos frk. Hansen!: Den slags på, når vi spiste. Og hvis vi glemte
havde virkelig så stor affektions- at lukke døren ud til gården, koste-
værdi, at man skulle være i yder- de det 5 øre!

3 Side10
Af Poul Højbak
Gjesings landskab og vejrlig

har op gennem tiderne været
præget af vestenvind og
sandflugt. Mennesket har
grebet ind overfor disse bar-
ske ydre vilkår med bl. a. be-
plantning.
I nyere tid har Gjesings
landskab og vilkår især væ-
ret underlagt forandringer
pga. Esbjergs opståen, ud-
stykning af landbrugsjord til
villabebyggelse samt kom-
munesammenlægning.
Fourfeld bæk 1999. Dette hører nok til de landskaber, der har for-
andret sig mindst
Gjesingsangen
Det hedder i Gjesingsangen:
Frisiske Øer (den ørække der
Intet var her til at binde strækker sig fra Den Helder i Hol-
hårde barske vestenvinde, land til Blåvandshuk).
De virkende kræfter
der for frem med magt og vælde De virkende kræfter er tidevandet,
for hvert træ at fælde. Fanø er den nordligste af De Frisi- bølgekraften og vinden (samt an-
ske Øer, men Skallingen (og der- dre meteorologiske forhold).
Vindens vælde fik dog ende, med Ho bugt) er landskabsmæs-
da i kamp man drog, sigt i vold af de samme virkende Disse kræfter vil vi se på senere,
enigt mod den fælles fjende, kræfter som disse øer. men først lidt om historien.
magten fra ham tog
ved at plante hegn og lunde,
De Frisiske Øer og Historisk
så at ej så let han kunne Grækeren Pytheos der levede om-
fare over mark og enge, Skallingen kring Kristi Fødsel var på rejse til
mildhed bort at trænge. Mod vest består landskaberne af det sydlige Nordsøområde. Med
en strandflade med klitrækker. stor undren betragtede han tide-
Vadehavsområdet Mod øst er der marskenge. Mel- vandet og kaldte det "havets ånde-
Selvom denne artikelserie handler lem øerne (og Skallingen) er der dræt". Vadehavsregionen med
om Gjesings historie, vil vi nu gå dyb (fx Grådyb). Ind mod fastlan- dets brede bælte - der to gange i
ud over lokalområdets grænser for det er der vadehav med højsande døgnet tørlægges og igen fyldes
at se lidt på, hvad de tilgrænsende og tidevandsrender (loer. - Fanø- med vand - er "havets lunger".
landskaber består af, hvorfor de færgen sejler fx ind i en lo ved Vadehavsområdet har op gennem
ser ud, som de gør, samt hvilke Nordby!). tiden kostet uhyre ofre i menne-
kræfter der har været medvirkende skeliv og materielle goder. I nyere
til at danne dem. Vadehavet er så lavt, at det faktisk tid med moderne teknik kan man
kun eksisterer ved højvande. Ved bedre magte vilkårene.
lavvande er sejlads kun mulig i
dyb, løb og større render ("loer"). Havet har ustandselig nedbrudt
Ho-bugt området kysten og lagt til andre steder.
Gjesings naturforhold er selvsagt Kystlinierne er under stadig foran- Skallingen er dukket op af havet i
meget præget af Ho-bugt området. dring idet dannelsen af landska- løbet af de sidste 3-400 år.
Dette er igen underlagt de samme berne er udtryk for en ligevægtstil-
betingelser, som gælder for De stand. Der findes få landområder, der i

1 Side11
den grad har forandret sig i tidens der. Hvis den bliver dækket med da i kamp man drog,
løb. sand, vokser den op igennem det. enigt mod den fælles fjende,
Sandlag kan ligefrem stimulere magten fra ham tog
væksten. ved at plante hegn og lunde,
Landskabsformerne så at ej så let han kunne
og de virkende Tilplantning fare over mark og enge,
mildhed bort at trænge.
kræfter I 1850’erne lykkedes det for første
Klitter opstår ved, at bølgeslaget gang at tilplante klitter med træer.
skyller sand fra havbunden op på Først var det bjergfyr, senere gran Nørreskoven
strandbredden, hvorfra vinden fø- og løvtræer. Der opstod plantager, I 1890 stiftedes plantningsselska-
rer det ind i landet. Her samler som foruden at dæmpe sandflug- bet "Esbjerg-Gjesing Planta-
sandet sig i læ af forhindringer. ten også producerede brændsel ge" (Senere "Nørreskoven"). Man
Klitbæltet kan være 6-7 km. bredt. og skaffede arbejde. rådede over 107 tdr. land, som
man agtede at tilplante i løbet af
10 år.
Bølgeslag og materialevandring Plantningssagen.
har udlignet kysten og planeret Hedeselskabet stiftedes 1864 og
havbunden ved brænding og tilfør- Plantagen solgtes 1906: Sct. Jo-
gjorde en stor indsats ved at plan- seph Søstrene købte 17,5 tdr. land
sel af materiale. te heder til og frugtbargøre jord og anlagde her Spangsbjerg Sa-
ved dræning og mergling. Desu- natorium. Esbjerg kommune købte
Brændingen har skabt en beskyt- den sørgede de for, at der blev
tende kæde af barrer, hvorpå resten. Plantagen fik nu navnet
plantet læhegn til at dæmpe på ve- "Nørreskoven".
sandflugten har ophobet klitræk- stenvinden og sandflugten.
kerne.
Ditlev Lauritzen begyndte i 1902
Efter at Esbjerg blev grundlagt, var arbejdet på det, der skulle blive til
Men det er tidevandet, den rytmi- der også her mange fremsynede
ske hævning og sænkning af Vognsbøl Plantage.
mennesker, der var aktive for at
havspejlet, der har givet vadeha- lave læhegn og tilplante områder
vet præg som mellemstadium af Som nævnt i "Træk af Gjesings
på egnen: historie (2)" opkøbtes omkring
hav og land.
1935 arealerne til "Krebsestien".
Tidevandet skyldes især månens
tiltrækning. Det følger månedøg- Krebsestien - der følger Fourfeld-
net. Det vil sige, at der er to gange Gjesing bæk fra Nørreskoven til
højvande og to gange lavvande Guldager station - er opkaldt efter
indenfor 24 timer og 50 minutter foregangsmanden landsretssagfø-
Vindens vælde fik dog ende, rer A. C. Krebs.
(ca. 6 1/4 time mellem lav- og høj-
vande). Tidevandets størrelse er
forskellig, nemlig ca. 1,5 meter ved
Esbjerg, ca. 2 meter ved grænsen
og 0,5 meter nord for Blå-
vandshuk.
Sandflugten
For 3-400 år siden var sandflugten
en katastrofe. Vandreklitter dæk-
kede markerne, stoppede vandlø-
bene og tilsandede husene. Man-
ge blev drevet fra hus og hjem.
Menneskets indfly-
delse på landska-
berne
I 1792 kom der en lov om organi-
sering af kampen mod sandflug-
ten. Der var tale om pligtarbejde
uden betaling. Man tilplantede klit-
terne med hjelme. Disse planter,
der gror naturligt i klitterne gen-
nemvæver sandet med sine rød-
Parti fra Nørreskoven
2 Side12
En Gjesing-sang
”Klippet fra side 9 i GJESING-POSTEN, Mange veje er der blevet anlagt
dec. 1979 af Johan Andersen som skriver: her på bondens frugtbar’ agerjord,
Det forlyder at denne sang oprindelig er skre- og de nye ”bønder” har forstået
vet til en gadefest i Gjesing, men jeg ved ikke flot at bygge, plante, så i jord.
hvem der er forfatter. Men hvad laver disse nye ”bønder”
for til korn og roer er ej plads,
godt de tjener – se dig rundt om bordet
der de sidder nok så veltilpas.
Mel.: Nyboders pris
Hvad de laver? - ja, nu skal I høre
Nord for Esbjerg ligger der en landsby,
det er helt utroligt, men dog sand -
kaldet Spangsbjerg eller Gjesing by,
nogle lærer mange børn at regne,
der fortælles mange sagn fra denne
en er tømrer – kaldet håndværksmand,
nogle få erindrer vi på ny.
en går rundt og klipper mænd og koner,
Der gik bønder bag de tunge plove,
så frisuren får et herligt snit,
der var konen som bar tunge neg,
der er også dem der syr derhjemme,
tænk jer alt, ja alt var fryd og gammen,
men kun få har tid til en visit.
hver en flittig bonde gik og sled.
Kendetegnet er dog for os alle -
Så en dag gik der panik i bonden:
at vi virk’lig har så travlt hver dag,
”Jeg vil ikke slide mig ihjel,
for der skal jo tjenes mange penge,
derfor lader jeg mit jord udstykke,
det er både mand og kones sag.
kapitalen gi’r mig sjælefred”.
Tid til fest – det har vi jo i aften,
Andre bønder købte det i stedet,
og vi fejrer denne med manér -
og de bygged sig et lille hus -
Tag dit glas, og rejs dig op fra stolen,
der er dejligt her på bondens ager,
tøm dit glas, og se så hvad der sker.
her er fuglefløjt og vindens sus.
Arbejdet på stien blev påbe- af landbrugsjord til kolonihaver i

gyndt som nødhjælpsarbejde i den sydlige del af Gjesing. (Se
følger vi op med:
1941. ”En Gjesing-sang” øverst på
siden). • Nye bydele og kommune-
• I 1959 blev Spangsbjerg Mølle- sammenlægning.
Esbjerg Statshavn gård solgt til Bryndum kommu- • Udstykning og grønne
1868 ne.
områder.
Loven om Esbjerg Statshavn satte • I 1964 påbegyndtes anlæg af
Spangsbjerg Møllevej, Golfvej • Mere detaljerede artikler
gang i en udvikling, der naturligvis
også fik betydning for Gjesing. Es- og Vestervangskvarteret. om Gjesing før og nu
bjerg blev selvstændig kommune • I 1969 lancerede Bryndum _______________
i1894 og fik købstadsstatus 1899. Kommune en udstykningsplan
for Gjesing Nord området. Vi hører meget gerne fra jer,
Gjesing var langsomt ved at ænd- hvis nogen har noget at for-
re sig fra at være et landbrugsom- Efter kommune- tælle, billeder, oplysninger
råde til at blive en del at et stort
bysamfund. sammenlægningen eller andet.
1969 Eventuelle bidrag og hen-
Udstykning i Bryn- For at leve op til bybefolkningens
vendelser vedrørende dette
voksende behov for fritidsområder
dum kommune i det åbne land, blev der på grund- til:
Indtil kommunesammenlægningen lag af "Egnsplan 1970" påbegyndt
i 1969 var Gjesing jo en del af en mere detaljeret planlægning af
Bryndum kommune. Af udviklingen
Poul Højbak
de grønne områder med tilhøren-
af Gjesingområdet frem til kommu- de stiforbindelser. Ulvevej 62, 1. Th.
nesammenlægningen kan næv- Tlf. 7515 8945
nes: Dette skal vi høre mere om i et
• Udstykningen begynder så kommende nummer.
småt først i 1950'erne med salg
I de næste numre
3 Side13
Side14
Side15
Side16
Vi har haft en samtale med forhenværende inspektør på Esbjerg Tekniske Skole, Jørgen
Schwartz, Højvangshaven 126. Jørgen Schwartz er født og opvokset i Gjesing og fortæller:
Barndommen fra klokken 9 til 16.

Egentlig har jeg haft tre barndoms-
hjem, idet jeg har boet i to forskel- Da jeg havde job som avisbud på
lige huse på Gl. Vardevej, før vi Vestkysten, fik jeg en særordning,
flyttede til det hus, hvor jeg har der gik ud på, at jeg kunne holde
haft det meste af min barndom. fri klokken 14.
Det var på Søndervangsvej (ved Jeg hentede så på cykel aviserne i
den nuværende regnvands sø, Vestkystens trykkeri, der dengang
nord for Gjesing Centret og Ring- lå i Kongensgade. Min avisrute gik
vejen). over Spangsbjerg, Gjesing, Tarp,
Bryndum og Forum, så jeg kom til
Her byggede min far den første at køre ca. 50 kilometer på cykel
landarbejderbolig i Ribe Amt. Der hver dag.
var dengang den regel, at hvis
man byggede efter bestemte ret- Ud at tjene
ningslinier, kunne man få fordelag- Da jeg var den ældste af seks
tige lån. Min far var en stejl fyr, og børn, måtte jeg i 14 års alderen ud
ville ikke bygge efter de fastsatte at tjene hos bønderne for at klare
bestemmelser, men det lykkedes mig selv.
ham at få lånet alligevel.
Som sekstenårig skulle jeg en dag
Jeg var dengang 11-12 år, og vi Jørgen Schwartz hente et læs roer men gjorde gård-
boltrede os på den store eng, der ejeren opmærksom på, at vognen
var på stedet. Der var også fire var medtaget og ikke ville kunne
forventede en invasion af englæn-
mergelgrave, men disse blev fyldt holde til læsset. Hertil fik jeg at
derne.
op under krigen af tyskerne med vide, at det skulle jeg ikke blande
overskudsmateriale fra deres bun- mig i men gøre, som der blev sagt.
Fire af soldaterne var polakker
kers byggeri.
tvunget ind i den tyske hær, og de
kom i mit hjem og hørte illegal ra- Da jeg var på vej hjem med læs-
Vi var seks børn, hvoraf jeg var set, skete der imidlertid det, som
dio. Som tak forærede de min mor
den ældste. Min far var arbejdsfor- jeg havde frygtet: hjulene brød
brændsel. Dette var der jo mangel
mand ved byggeri og vejarbejde. sammen, hestene blev forskræk-
på.
Han ville ikke arbejde for tyskerne kede og løb løbsk, mens jeg kom i
(som jo ellers betalte godt). Da kri- klemme og blev slæbt med. Resul-
Den 4. maj om aftenen da vi i radi-
gen var forbi, fik han af den grund tatet var et brud på den ene hofte.
oen hørte om tyskernes kapitulati-
en erkendtlighed på 2500 kroner, De næste tre år var jeg indlagt på
on, gik jeg ud og så ud over de ty-
som de andre beboere havde hospital, bl.a. på Ortopædisk i Kø-
ske skyttegrave. En af mine kam-
samlet ind. Medvirkende til dette benhavn og Refsnæs Kysthospital.
merater var der også, og i kådhed
var måske, at min mor døde på Da jeg kom ud havde jeg en stiv
sparkede han jord ned i hovedet
det tidspunkt. hofte. Først i 57 års alderen blev
på tyskerne, hvorefter de skød på
ham og dræbte ham. (De havde jeg hjulpet med en indopereret
Krigen nok ikke hørt om kapitulationen). kunstig hofte.
Under krigen var huset omkranset
af minefelter, løbegrave og pig- Efter krigen blev min far Det blev for mig afslutningen på
trådsspærringer (Se fotos næste småentreprenør og arbejdede med landbruget. Jeg læste så på Han-
side!). Desuden var der bunkers, oprydning efter tyskerne. delsdagskole et år (og senere på
små såkaldte ringstillinger, hver aftenseminariet) og kom derefter til
bemandet af 4-5 soldater. Herfra at arbejde en tid på kontoret hos
kunne de forsvare sig med ma-
Skolegang min far. Senere var jeg i ni år se-
Vi var under den såkaldte vestjy- kretær på Skolepsykologisk Kontor
skingevær. Herudover var der
ske ordning, hvilket indebar, at vi i Esbjerg og fik godt kendskab til
skyttegrave og huler i jorden. Alt
om sommeren kun var i skole hver skoleverdenen. Dette kom mig til
dette var led i forsvaret omkring
anden dag fra klokken 8 til 12. Om gode, da jeg senere var inspektør i
lufthavnen, idet tyskerne åbenbart
vinteren gik vi til gengæld hver dag
1
Side17
Gjesing Idrætsforening
I 1949 kom der en ny sportsplads
der, hvor Gjesing Centret nu lig-
ger. Gymnastikforeningen ville ik-
ke have en fodboldafdeling, og no-
gen spurgte mig, om jeg ville være
med til at lave en boldklub. Det
endte med, at jeg blev formand for
det nedsatte udvalg, og jeg blev
foreningens formand de første 16
år af dens levetid. Senere er jeg
også blevet æresmedlem.
Da foreningen stiftedes i 1949, kan

man jo hurtigt regne ud, at den lige
har haft 50 års jubilæum, i dag un-
der navnet Spangsbjerg Idrætsfor-
ening (SIF). (Senere i denne tekst
Mit barndomshjem – ligger endnu over for sø på Søndervangsvej
30 år på Esbjerg Tekniske Skole.
Foreningsliv i Gjesing
Som dreng dyrkede jeg som de
fleste af mine kammerater gymna-
stik to gange om ugen i Gjesing
Gymnastikforening.
I Ungdomsforeningen fik vi kultu-

relt stof fyldt på med højskole-
sangbogen, foredrag og kaffe bag-
efter. Dette foregik i Forsamlings-
huset, og alle deltog. Der kunne
være 40-50 unge sådan en aften,
hvor fællesskabet var i højsædet.
Ellers var det Gjesing Foredrags-
forening, der bar byens kulturliv.
Mit hjem ”beskyttet” af tyske minefelter og pigtrådsspærringer
kommer der en forklaring på, hvor-

for foreningen skiftede navn).
Idrætsforeningen fik succes lige

fra begyndelsen. Mange meldte
sig ind, og vi fik mange hold. Vi
henvendte os til Gymnastikforenin-
gen og spurgte, om de ville være
med til i fællesskab at lave en
sportsfest. Vi fik dette svar: - Ja,
hvis I tager udgifterne, så tager vi
indtægterne! Dette samarbejde
blev der altså ikke noget af. Det
kom så til at gå sådan, at Gymna-
stikforeningen døde, vi bestod.
Spangsbjerg Idrætsfor-
Tysk ringstilling udenfor mit hjem
ening (SIF)
Som ovenfor nævnt, er det Gje-
sing Idrætsforening, der i midten af

2
Side18
Søen ved Sjovt nok var det i begyndelsen
Stormgade, grundene nærmest Nørreskoven,
nord for der var billigst. Når man tegnede sig
Ringvejen. for en grund, betalte man en leje på
I baggrun- ca. 40 kroner om måneden.
den kan
man skimte
Jørgen
Østerbyen og
Schwartz’ Vesterbyen
barndoms- Før i tiden talte man om Gjesing
hjem. Østerby og Gjesing Vesterby: Alt øst
(Foto 1999: for Gl. Vardevej var Østerbyen,
Poul vestfor var Vesterbyen.
Højbak).
Der var det sjove, at der boede to
Thue Thuesen i Gjesing, og for at
skelne, kaldte man den ene "Thue
50'erne skiftede navn til Spangs- Omkring 1950 var jeg med til at Thuesen Østerby", og den anden
bjerg Idrætsforening (SIF). Dette starte Haveselskabet Skovbrynet. "Thue Thuesen Vesterby". Da den
skyldes, at vi fik mange medlem- Gartner Thomsen solgte sin jord til ene imidlertid døde, kom man til at
mer fra Esbjerg samt at en del af Haveselskabet for ca. en halv milli- bringe et billede af den anden i avi-
Spangsbjerg hørte under Esbjerg on kroner. Det drejede sig om are- sen. Det var ikke så heldigt.
Kommune og resten under den alet omkring de nuværende veje
daværende Bryndum Kommune Solglimtsallé og Skovbrynsallé. Fælles aktiviteter
(som jo også Gjesing var en del Som før nævnt var der meget stor
af). Dengang gik Spangsbjerg helt Udstykningen begyn- opbakning omkring aktiviteterne i
ind til det nuværende Vandrerhjem Gymnastikforeningen, Ungdomsfor-
på Gl. Vardevej (Oprindelig var der eningen, Foredragsforeningen og
bygningen Arbejderhøjskole, sene- Dette blev begyndelsen til Gje- Idrætsforeningen, og folk strømme-
re Søfartsskole). sings forvandling fra bondesam- de til, når der var dilettant i forsam-
fund til del af et storbysamfund lingshuset. Det samme var tilfældet,
Bryndum kommune ville imidlertid når der var gymnastikopvisning, ju-
ikke give tilskud til Idrætsforenin- I nævnte haveforening var jeg kas- letræ eller baller i Idrætsforeningen.
gen, men det ville Esbjerg Kom- serer og medlem af bestyrelsen.
mune på betingelse af, at navnet Tanken var fra begyndelsen, at
relaterede til Spangsbjerg. Derfor jorden skulle bebygges, men for at Udviklingen i Gjesing
komme i gang, blev det som have- Den største revolution i Gjesing om-
skiftede vi navn i midten af 50'er-
forening. rådet har været udstykningen, be-
ne.
gyndende med haveforeningerne.
Der kom jo flere haveforeninger. Der blev færre og færre og færre
I 1955 vandt et hold i A-rækken
Nummer to var på de arealer, der bøndergårde, og tilsvarende flere
det jyske mesterskab i fodbold.
nu er bebygget af den gamle Gje- parcelhuse og andet. Denne udvik-
sing Skole (nu Sygeplejeskole ling skyldes jo i høj grad Esbjergs
Haveselskabet Skov- mv.). Derefter kom der en havefor- grundlæggelse i 1868 og den der-
brynet ening omkring Golfvej og Skov- med følgende udvikling for hele om-
bakken. rådet.
Poul Højbak
Fotos uden navn er venligst udlånt

Idrætsforeningens af Jørgen Schwartz.
første
1. hold 1950.

3
Side19
Spangsbjerg Mølle
Af Poul Højbak
Spangsbjerg Mølle og dens ejere har op gennem tiden spillet en stor rolle for
lokalsamfundet. I landet som helhed har møllerne haft en afgørende funktion i
industrialiseringen af landbrug og håndværk.
Denne artikel handler først og

Varde Å
fremmest om Spangsbjerg vand- Da kværnstenene var små, kræve-
mølle, men for at kunne beskrive des der ikke megen kraft. Produk-
den rigtigt, er det nødvendigt med Guldager Møllebæk tiviteten har naturligvis været til-
en fremstilling af vandmøller ge- svarende begrænset.
nerelt, deres historie, opbygning Gjesing-Fourfeld Bæk
mv. Man har skønnet, at i stenalderen
Spangsbjerg
Møllebæk blev en tiendedel af arbejdskraften
Vandkraft i Danmark anvendt til at kværne korn. Set i
gennem tiderne det perspektiv er det tankevækken-
Sammenlignet med fx Norge og de, at selv en lille mølle kunne er-
Fanø statte op mod 100 personers ar-
alpelandene, er de danske vandløb
kun små og kraftløse, men det er et bejdskraft.
faktum, at vandkraften i Danmark Esbjergs grønne områder ”De
op gennem tiden har spillet en stor Det antages, at der i Danmark har
grønne kiler” ligger i Ådalene: været en sådan skvatmølle i hver
rolle. Ved Gjesing-Fourfeld bæk by og større gård.
(Krebsestien og Nørreskoven), Møllerne blev bygget, hvor åens
Det er åer og bække, der har leve- arealerne langs Spangsbjerg
ret drivkraft til de danske vand- fald var størst og om muligt i en
møllebæk samt området om- snæver dal, hvor man let kunne
møller. kring Guldager Møllebæk og
I vort flade land er ådalene etablere en møllesø ved opstem-
Ådalen. ning af vandet.
ikke særlig iøjnefaldende, men
hvis du er opmærksom på det, er
der for eksempel en meget tydelig I 1100-tallet fremkom større vand-
sænkning af landskabet omkring Vandmøllernes opbygning møller med lodretgående vandhjul.
Fourfeld Bæk. Dette kan bl.a. ses og produktivitet
fra Ringvejen ved grænsen mellem De første møller, som kendes fra I nyere tid var vandmøllerne en
Gjesing og Sædding/Fourfeld. o. Kristi fødsel, var små og simple. betingelse for den voksende indu-
Det er hævdet, at verdens første De kaldtes skvatmøller og var i stri på land og i by.
registrerede vandmølle fandtes o. brug også her i landet til o. 1700. Et almindeligt vandhjul ud-
200 før Kristi fødsel i Bolle i Navnet kom formodentlig nytter 50-65% af energimængden.
Nordjylland. Der skulle være tale af, at der kun skulle en lille skvat De senere fremkomne vand-
om en såkaldt skvatmølle, men på- vand til at drive skvatmøllen. turbiner udnytter 70-85 % af ener-
standen holder vist ikke. Kokspang mølle, der omta- gien. Ved en vandmængde i mi-
les første gang 1446 har antagelig nuttet på 18 m3 og en faldhøjde på
Derimod vides det med sikkerhed, været en skvatmølle. 2 meter vil det svare til godt 6 HK
at kendskabet til større møller i – med nutidens målestok en beske-
Danmark er blevet udbredt af I en sådan mølle faldt vandet skråt den effekt.
munkene sammen med kristen- ind på det horisontalt liggende
dommen. vandhjul, hvis aksel havde fat di- Vindmøllerne
rekte i den øverste møllesten og Ved nogenlunde konstant vind (20
drejede den rundt mod underste- meters vindfang) har en mølles
nen. ydelse svaret til ca. 25 HK (6-8
Side20 1
i de senere år blevet genetableret.
Møllehusets ruin er fjernet,
og på stedet er der rejst en boligaf-
deling med navnet ”Spangsbjerg
Møllegård”. På en af bygningerne
sidder den viste mindeplade (På
billederne ser man kun vindmøl-
len!).
Spangsbjerg mølle og nog-

En tilgroet Spangsbjerg
le af dens ejere
Møllesø 1998
Møllen har haft skiftende ejere, Foto: Poul Højbak
bl.a. Bramming Hovedgård og
kronen.
stian Hansen overtog den. Som
Ifølge mundtlig overlevering blev tredje generation blev Termann
På mindepladen står der: Tranberg Hansen i 1902 til 1917
Spangsbjerg Mølle med mølle- bønderne på et tidspunkt tvunget
til at anlægge en dæmning til møl- den sidste egentlige møller på
dam til højre, foto fra o. 1900. Spangsbjerg (- se foto!). Herefter
ledammen.
overgik den til et konsortium, der
Spangsbjerg Mølle omdannede Møllen til kartoffel-
På dette sted lå indtil 1994 Det vides, at hele Jerne sogn fik
malet her i 1600-tallet. I 1838 for- melsfabrik frem til 1920'erne.
Spangsbjerg Møllegård. Avls-
gården hørte til den tidligere maledes 3060 tønder korn til mel
og 1620 tønder til gryn (1 tønde I 1859 blev der tilbygget en vind-
Spangsbjerg Vandmølle der lå mølle, som malede hvede til flor-
lidt længere mod øst ved den korn = 139,1 liter).
mel. Den havde datidens bedste
tilhørende mølledam. Vandmøl- maskiner og fik stor søgning fra
len nævnes første gang i 1427 Maturin Castesen, der var præst i
Jerne 1700-1747, har ejet møllen. omegnen. Der var foruden møller
og eksisterede som vandmølle Hansen selv 2-3 møllersvende.
indtil 1936. (Der er en mindetavle over ham i
Jerne Kirke). Herefter begynder en Toldkornet anvendtes til studefed-
I perioden fra 1859 til 1936 var ning i det tilhørende landbrug. Stu-
der også vindmølle. opgangstid.
1761 tilhørte møllen Morten dene gav gødning, som forøgede
Spangsbjerg, og i slutningen af det dyrkede areal.
Nederst: Spangsbjerg Mølle ef- Der afgik en vogn til Varde én
ter et bemalet dørstykke fra Sø- 1700-tallet var møllen nærmest et
gods. Der hørte 14 fæstegårde ind til to gange om ugen indtil Esbjerg
gård i Rousthøje. Malet o. fik betydning. Da afsendte man to
1871. under Møllen.
gange om dagen en fuldt belæsset
Mølleren har været kongelig privi- vogn til byen. Før Esbjerg Valse-
tønder korn i timen). Regnbyger legeret. Ifølge bevillingsbrevet mølle kom, forsynede Møller Han-
gjorde møllens gang ustadig. kunne bevillingen ikke fratages sen omtrent hele Esbjergs befolk-
Vindmøllernes produktivitet ham, så længe han ikke nægtede at ning med brødkorn.
har været afhængig af beliggenhe- male for bønderne. Hans betaling
den, om der er fri vind til alle si- for at male var en "toldkop" fuld. Elektriciteten og konkurrence bi-
der. Dette svarede til 1/18 af det male- drog til, at det gik tilbage for møl-
de korn. len. Den tilkoblede vandturbine
Spangsbjerg Vandmølle leverede elektricitet til gården.
Der er omtalt vandmøller her på Møllen brændte 1834 og blev op-
egnen siden 1400-tallet, nemlig i bygget i mere tidssvarende skik- H. C. Hansen var en ægte vestjysk
Spangsbjerg (omtalt første gang kelse. Møllesøen var på det tids- handelsmand, der bl.a. forsynede
1427), Guldager (1433), Kokspang punkt godt 18.000 m2. byggeriet af Esbjerg havn med
(1446) og Sønderris (første halvdel I 1852 overgik Spangsbjerg Mølle sten. Dette førte til den folkelige
af 16. århundrede). i tre generationer til en gammel talemåde: "Spangsbjerg-mølleren
møllerslægt, der har ejet de fleste forvandler sten til brød". Han var
Spangsbjerg Mølle blev nedlagt af vandmøllerne i det vestlige af endvidere interesseret i fine anti-
1936, og møllesøen blev udtørret, Ribe amt: Niels Hansen indtil kviteter.
engarealet afvandet. Møllesøen er 1865, hvorefter sønnen Hans Chri- Det var også ham, der solgte
jord til Spangsbjerg Sanatorium,
2 Side21
Billedet viser Mindre kendt er det, at de i var mølleren en af de største i sog-
den sidste møl- vid udstrækning har været brugt til net. Når han kom til et samlag, tog
ler på Spangs- papirproduktion, uldspinderi og alle huen af, tyssede, hvis nogen
bjerg: Termann klædeforarbejdning, møntslagning, var lovlig højrøstet, og gjorde
Tranberg Han- tilvirkning af krudt samt værk- plads. Det hed: 'Der kommer møl-
sen. tøjs– og våbenindustri (hammer– leren'. Nu er forgyldningen gået af
valse– og drejeværker, smedning, Sankt Gertrud. Man lægger knap
Billedet er ven- slibning og polering af emner). mærke til ham og det hedder: 'Åh,
ligst udlånt af det er ikke andet end mølleren'."
Kirsten Beiter Mekaniseringen af landbruget be-
Andresen. gyndte med møllerne, og deres Nogle møller har været drevet af
energiherredømme forsvandt efter fæstemøllere, som ofte har været
2. verdenskrig. De nye elproduce- nødt til at have biindtægter ved fx
rende vindmøller falder udenfor at istandsætte landbrugsredskaber
og han spillede en stor rolle ved denne beskrivelse. (Det skal dog for bønderne.
jordopkøb til Nørreskoven. nævnes, at Danmark er absolut fø-
rende internationalt med vindmøl- Livet på møllerne
Holger Villadsen har ejet Spangs- leproduktion. Dette skyldes prak- Møllen virkede ofte dragende på
bjerg Møllegård efter at mølledrif- tisk anvendelse af vindkraft samt mange unge. Det var stedet, hvor
ten var ophørt. Han rejste en møl- forskning bl.a. på Askov Højsko- der skete noget: Nyheder blev ud-
lesten med inskriptionen: "Her lå le). vekslet, og der var ofte en munter
Spangsbjerg Mølle / Omtaltes før- stemning i møllestuen, hvor mølle-
ste gang 1427 / Nedrevet 1941 / Ejerne gæsterne opholdt sig og blev be-
Møllens og egnens historie er ulø- I gammel tid var møllerne ofte ejet spist. Møllestuen var ofte med
selig knyttet sammen." murstensgulv, langbord og traditi-
onel fast bænk. I gården og stalden
Der har åbenbart ikke været mølle- var der et leben af gæsternes vog-
stue på Spangsbjerg, for Termann ne og heste.
Tranberg Hansen omtaler en I nyere tid gik mange unge i lære
bænk, hvor folk kunne spise deres som møllersvend efter konfirmati-
mellemmad, mens kornet blev ma- onen. Læretiden varede 2-3 år,
let. De havde spændt hestene fra hvorefter man en tid blev forbund-
vognen. Om der var staldplads, ter. Om muligt gik man på teknisk
meddeles der ikke noget om. skole, men egentlige lærekontrak-
ter var der først tale om efter 2.
Som før nævnt blev Møllen ned- Spangbjerg Mølle eksisterer ik- verdenskrig.
lagt 1936. Under Hedeselskabets ke mere, men for at få et ind-
medvirken blev Spangsbjerg Møl- tryk af en vandmølle, bringes Der fandtes en overgang en fagfor-
lebæk reguleret mellem banelinien her et foto af Åbenrå Slotsmøl- ening "Dansk mølleriarbejderfor-
og Møllen, og mølledammen og le. bund", men den fik aldrig rigtig
engarealerne blev udtørret. Der Foto 1998: Poul Højbak fodfæste. Møllersvendene havde
blev betalt 3000 kroner i erstatning en efter forholdene høj løn, og de
for vandkraftens nedlæggelse. regnede sig for mere end blot al-
af kongen, herremændene eller mindelige arbejdere. Desuden boe-
Vandmøllen har været velfunge- klostrene. Ellers har møllererhver- de og spiste de på møllen, ofte
rende, men har under tørkeperio- vet i århundreder været privilege- som en del af familien, og de følte
der manglet vand. Det samme har ret, og mølleren var en slags em- derfor en vis samhørighed med be-
været tilfældet ved frost om vinte- bedsmand, der ofte rangerede soci- driften.
ren. alt lige efter præst og degn. Til
møllen hørte som regel landbrug, Arbejdstiderne har været flydende,
så de fleste møllere har siddet godt for der måtte produceres, når for-
Møllernes rolle i det dan- i det økonomisk. holdene var til det.
ske samfund.
Møllernes hovedopgave har været Folkemindesamleren Evald Tang
at omdanne kornet til dyre- og Kristensen (1843-1929) fortæller:
menneskeføde. "Forhen da mølletvangen bestod,

Side22 3
Møllerens indtjenings-
muligheder og beskatning
Møllerne var allerede fra de ældste
tider forpligtet til at betale afgift til
kongen eller kirken.
Ved matrikuleringer i 1600-
tallet blev møllerne ansat til hart-
korn ligesom jorden og betalte
skat herefter. Møllerne blev i de
såkaldte markbøger undersøgt, be- Et kig på
skrevet og vurderet. Mølleriet blev kraftoverføringen
privilegeret, og fri næring blev det i en vandmølle
først ved lov i 1852. Foto 1998: Poul Højbak
Som før nævnt var mølleren ofte
en holden mand. Han fik 1/18 af
kornet som betaling for at male Serien
det. ”Træk af Gjesings historie”
”Når mølleren mangler fortsætter.
brød, er landet i nød!” Dette ord-
sprog siger måske lidt om folks Eventuelle bidrag og
syn på mølleren. henvendelser
til
Poul Højbak
Ulvevej 62, 1. th.
Tlf. 7515 8945

4 Side23
Side24 5
Luftangrebet på Esbjerg Flyveplads
søndag den 27. august 1944
Af Birthe Dahl og Poul Højbak
I serien "Træk af Gjesings historie" har vi tidligere været inde på forhold omkring
Gjesing under 2. verdenskrig (nr. 3, Johan Andersen og nr. 7, Jørgen Schwartz).
Denne gang bringer vi en øjenvidneberetning om luftangrebet på Esbjerg Flyve-
plads. - Først Birthe Dahls beretning - derefter fortæller vi lidt om baggrundshisto-
rien.
Øjenvidneberetningen Sommerudflugten den 27. August kom lavt ind over området, de blev
1944 faldt på en meget smuk som- kraftigt beskudt af tyskerne fra jor-
Birthe Dahl, Vidars Alle 3, 6705 merdag, hvor mange esbjergensere den, og vi kunne se nogle store røg-
Esbjerg skriver: var ude for at nyde sommeren og skyer og noget der brændte lidt læn-
naturen ved enten skov eller strand. gere ude.
Søndagsskolen lavede hvert år en Udflugten skulle som sædvanlig gå Der blev hurtigt taget en beslutning
julefest, hvor vi blev budt på varm til Tarp kro. Vi skulle mødes kl. om, at det var alt for risikabelt at
cacao og smørboller, godteposerne 1330 hos vognmand Jacob Peder- forsøge at nå Tarp kro.
manglede heller ikke. Om somme- sen i Svendsgade, han skulle sam- Hestekøretøjerne drejede til venstre
ren arrangerede de en udflugt, der men med en anden køre os til be- fra hovedvejen og ind på en smal
som regel gik til Tarp kro, hvor de stemmelsesstedet. grusvej, der førte op til en bonde-
voksne drak kaffe i krohaven og vi gård. Her bad vi om husly. Vi blev
børn fik en sodavand og et stykke Tyskerne havde under krigen be- hurtigt lukket ind i stalden, hvor vi
kage, hvorefter vi legede forskelli- slaglagt flyvepladsen og en af går- opholdt os under bombardementet.
ge sangleje, indtil turen atter gik dene (Solbakkegaard) der lå meget
ind til byen. tæt ved pladsen. Begge disse steder Vi børn blev holdt hen med sange
blev denne eftermiddag bombarde- og fortællinger, jeg var for lille til
En sådan udflugt var min bror ret af engelske flyvere. Solbakke- helt at fornemme hvor alvorligt det
Kurt og jeg med på i sommeren gaard var efter bombardementet næ- var, men det at nogle af damerne
1944. Min mor var forhindret i at sten jævnet med jorden, og flyve- græd, det havde jeg dog aldrig ople-
deltage, så hun havde fået en dame pladsen med mandskab blev svært vet før.
til at passe på os. beskadiget. En af damerne i stalden var ved
at gå i panik, hun kom ind i stuen til
Vi børn kom til tiden nyvaskede, Bedst som vi var kommet på plads i værtsparret, hvor de prøvede at be-
nystrøgede og spændte på udflug- vognene og skulle køre, begyndte rolige hende, så uroen ikke bredte
tens oplevelser, men på netop den- luftalarmen at hyle. Vi blev alle sig.
ne tur, skulle det gå helt anderle- kaldt ned igen og sendt ind i stuerne De voksne stod og fulgte slaget fra
des end det plejede. hos vognmand Pedersens, men det staldvinduerne, og så hvordan de
Hestene var gjort pænt istand varede ikke længe, inden luftalar- engelske bombefly åbnede maverne
til turen med blomster ved ørerne, men blæste af, og de voksne skøn- og lavede bombetæpper over flyve-
og hestevognene vi skulle køre nede, at vi godt kunne risikere at pladsen, tyskerne svarede igen med
med, var pyntet med grønne grene begive os ud på turen. kanoner og maskingeværer. Det var
og blomster, der var stukket ned Der blev sunget glade sange under indimellem så kraftigt, at det føltes
mellem det grønne på hver side af køreturen, der gik ud ad Stormgade, som om jorden skælvede.
de to køretøjer. men vi nåede ikke vort mål. Da vi
kom til broen, der går over banelin- Desværre så de også et engelsk fly,
jen, lød luftalarmen igen. Flyverne der blev ramt så kraftigt, at flyet
1
Side25
knækkede midt over og styrtede fortsatte landbruget og ansatte en
ned, en anden flyver blev ramt i forvalter. Han blev dræbt, da går-
halen, den tabte fart for så også at den blev bombet.
falde til jorden, halen fandt man Der lå en tysk kommando-
senere i Gjesing på gårdejer Løn- bunker ved Solbakkegaard. Herfra
nes mark. blev de tyske luftværnsbatterier
Det var ikke kun flyvepladsen, der ledet.
blev ramt, der blev også kastet
bomber på banelinien der går til Luftangrebet
Varde ca. fem kilometer uden for Tysk ringstilling ved Sønder- Aktionen var det største luftangreb
Esbjerg. Det var meget tæt på bon- vangsvej (Det nuværende på dansk område under krigen. Det
degården, hvor vi sad i stalden. Bilka-kryds). primære mål ved Berlin blev ikke
Foto venligst udlånt af angrebet på grund af dårlige vejr-
På samme tid inde i byen forsøgte forhold. Der var flere overflyvnin-
Jørgen Schwartz
min mor at komme ud til os, hun ger før det endelige angreb på Fly-
var naturligvis blevet meget ban- vepladsen blev sat ind omkring
ge, da hun hørte, at englænderen gang vendte vi ind på gårdsplad- klokken 15.
bombede flyvepladsen Hun cykle- sen til det venlige ægtepar, der Angrebet blev sat ind i fire
de ud ad Haraldsgade, så lød luft- havde givet os ly for bomberegnen bølger. Der blev i alt kastet knap
alarmen, og hun måtte søge ly i en og råbte hurra for dem. 150 tons bomber af op mod 60
opgang. Da sirenen tav, cyklede (Øjenvidneberetning slut!) bombefly støttet af jagere. Ét fly
hun lidt videre, men hun nåede blev tabt og 10 allierede soldater
ikke væk fra Haraldsgade, inden Esbjerg Flyveplads savnedes. Ud over den nævnte
sirenen atter lød. Hun blev nu luk- Flyvepladsen i Kjersing eksistere- forvalter, blev to andre danskere
ket ind hos et ægtepar hun ikke de allerede inden krigen som en dræbt.
kendte, de overtalte hende til at mindre dansk civil flyveplads på "Tyskerne skød ikke, før vi
blive, til der var blevet ro og så ca. 80 tdr. land. Søndag den 27. var på kanten til Flyvepladsen. Så
vende om og cykle hjem, da hun august 1944 ødelagde allierede fly brød helvede løs, himlen var sort
alligevel ikke vidste, hvor vi var. den ved et omfattende dagsbom- af flak og sporlys!" - Således blev
bardement. Den kunne først tages i situationen karakteriseret af en af
Vi blev i stalden til allersidst på brug igen i 1948 og blev nedlagt de allierede piloter.
eftermiddagen, og det var en noget som flyveplads i 1971 og for-
afdæmpet udflugt, der kørte hjem svandt helt i 1981. Solbakkegaard blev totalt jævnet
ad Gl. Vardevej og tilbage til Fra april 1941 var der statio- med jorden, ramt af adskillige
Svendsgade, hvor vi hurtigt skiltes neret mindre tyske jagerstyrker for fuldtræffere, så det hele lignede et
efter at have bedt en bøn og sunget at beskytte den jyske vestkyst samt månelandskab. Familien Villadsen
Altid frejdig når du går. skibs-trafikken. var uskadt, da de jo var tvunget ud
og nu havde overtaget Spangsbjerg
De følgende sommerudflugter gik Befæstningsanlæggene omkring Møllegård.
ligeledes til Tarp kro, men nu un- flyvepladsen strakte sig fra An- Banelinien syd for Gjesing
der mere fredelige forhold, og hver drup til syd for Tarp og vest for blev ødelagt under fjerde bombe-
"Bilka-krydset" (Søen ved Sønder- tæppe.
vangsvej som omtalt af Jørgen
Schwartz og Johan Andersen i tid-
ligere artikler i serien). I tidligere artikler i serien har
Johan Andersen og Jørgen
Solbakkegaard Schwarts fortalt om Gjesing
I 1942 stillede tyskerne krav om at under 2. verdenskrig.
overtage Solbakkegaard, som lå
lige syd for Flyvepladsen. Ved Serien ”Træk af Gjesings
hjælp af bl.a. stiftamtmanden i historie” fortsætter.
Tyske pigtrådsspærringer og Ribe lykkedes det at få beslutnin-
minefelter ved gen udskudt, men 1. november
1943 blev gården beslaglagt. Ty- Eventuelle henvendelser til
Søndervangsvej. Poul Højbak
Foto venligst udlånt af skerne tvang ejeren - Holger Vil-
ladsen med familie - ud og gav tlf. 75158945
Jørgen Schwartz poulhojbak@mail.tele.dk
gården navnet "Südhof". Tyskerne
2
Side26
3
Side27
Grønne områder og stiforbindelser
Af Poul Højbak
I dag har vi alle glæde af egnens grønne områder og stiforbindelser. De er jo ikke
kommet af sig selv, og i denne artikel vil vi se lidt på nogle af de drivende faktorer
frem mod målet: de grønne områder og stierne. Til sidst vil vi også skitsere nogle
turmuligheder på disse stier.
Den første tilplantning og anlagde her Spangsbjerg Sana- 1) Øko-systemet

Som nævnt i "Træk af Gjesings torium. Esbjerg kommune købte Byområder udgør et ustabilt øko-
historie (5)", har sandflugten været resten. Plantagen fik nu navnet system på grund af forurening og
et stort problem i mange vestjyske "Nørreskoven". ændret anvendelse af arealerne.
egne. I bestræbelser på at dæmpe Her optræder skovplantning posi-
denne lykkedes det i 1850'erne for Skibsreder Ditlev Lauritzen be- tivt, idet denne regnes for at have
første gang at tilplante klitter med gyndte i 1902 arbejdet på det, der stor klimamæssig værdi og kan
træer. Først var det bjergfyr, sene- skulle blive til Vognsbøl Plantage. være støjdæmpende og luftrensen-
re gran og løvtræer. Der opstod de. Der opnås forbedringer af na-
plantager, som foruden at dæmpe Omkring 1935 opkøbtes arealerne turmiljøet i hele egnen ved skov-
sandflugten også producerede til Krebsestien. Stien - der følger og læplantninger.
brændsel og skaffede arbejde. Fourfeld-Gjesing bæk fra Parkvej
gennem Nørreskoven til Guldager 2) Fritidsområder
Hedeselskabet station - er opkaldt efter fore- Desuden har bybefolkningen et
Det Danske Hedeselskab stiftedes gangsmanden landsretssagfører A. voksende behov for fritidsområder
1866 med det formål at fremme C. Krebs. i det åbne land. Stadig flere men-
skovplantning og læplantninger i Arbejdet på stien blev påbe- nesker har indendørs arbejde og
Jyllands hedeegne med videre. gyndt som nødhjælpsarbejde i ønsker derfor i deres fritid at kun-
Hedeselskabet blev inspiration for 1941. ne færdes i frie omgivelser i natu-
andre, og efter at Esbjerg blev ren.
grundlagt (i 1868), var der også Hvorfor beplanter man? Med beplantning fremskaffer man
her mange fremsynede mennesker, Hedeselskabet og plantningssagen varieret udbud af muligheder for at
der var aktive for at tilplante områ- har haft stor betydning for frugt- tilfredsstille befolkningens behov
der. bargørelsen af den danske land- for udøvelse af fritidsaktiviteter.
brugsjord. I dag beplanter man
Plantningssagen især af hensyn til følgende: Før
her på egnen kommunesammenlægningen
I 1890 stiftedes plantningsselska- Indtil kommunesammenlægningen
bet "Esbjerg-Gjesing Planta- i 1969 var Gjesing jo en del af
ge" (Senere "Nørreskoven"). Den Bryndum kommune. Allerede da
første bestyrelse bestod af Skibsre- var der gang i planer vedrørende
der Ditlev Lauritzen, købmand grønne områder, idet Bryndum
Thorvald Nielsen, Dr. Bruun, di- kommune eksempelvis var langt
rektør C. Breinholt, gårdejer P. fremme i planlægning af Gjesing
Gregersen, møller H. C. Hansen Nord området. Spangsbjerg Mølle-
og gartner Pedersen. Man rådede vej og "Vestervangskvarteret" var
over 107 tdr. land, som man agte- anlagt eller under udbygning.
de at tilplante i løbet af 10 år.
Sti som de ser ud de fleste
Plantagen solgtes 1906: Sct. Jo- steder.
seph Søstrene købte 17,5 tdr. land Foto: Poul Højbak
1 Side28
Efter Turmuligheder på stierne
kommunesammenlægningen Efter denne korte gennemgang af
For at skaffe bybefolkningen flere nogle faser i tilblivelsen af egnens
fritidsområder i det åbne land, blev grønne områder og stier, vil vi gå
der på grundlag af "Egnsplan over til at nævne nogle af stisyste-
1970" påbegyndt en mere detalje- mernes rige muligheder for (med
ret planlægning af de grønne om- udgangspunkt i Gjesing) at komme
råder med tilhørende stiforbindel- rundt på cykel eller til fods.
ser (Esbjerg byråds kulturudvalg).
Cykelstikort
Den grønne plan Sti ved viadukt under Kommunen har udgivet et kort
Forskellige kommunale instanser banelinien nord for over cykelstier i Esbjerg og om-
arbejdede på at fortsætte denne Teknisk Skole egn. Det kan erhverves bl.a. på
udbygning. Man ønskede at reali- Foto: Poul Højbak Turistkontoret. Med kortet i hån-
seringen blev synkroniseret med den har man et godt overblik over
byens udvikling i øvrigt. Den med træsorter, der har været hjem- turmulighederne.
grønne plan blev udarbejdet, idet mehørende på egnen.
man tog hensyn til egnens land- Bytur ad grønne stier
skabelige, naturvidenskabelige, Ådalene Tidligere har man kunnet følge
historiske, undervisningsmæssige Vedrørende de brede ådale (fx mange forskellige stier gennem
og rekreative værdier. Fovrfeld-Gjesing bæk) besluttede Nørreskoven, men som følge af
man, at indgrebene skulle være så stormen 3. december 1999 er der
"De grønne kiler" små som muligt. Langs ådalene stadig mange steder spærret af
Ovennævnte plan fokuserede især ville man så vidt muligt bevare væltede træer. Forhåbentlig bliver
på arealer mellem bebyggelsesom- landskaberne med engarealer og der snart ryddet og farbart igen.
råder langs vandløb, de såkaldte andre landbrugsarealer.
"grønne kiler". En vigtig målsæt- Man kan tage cyklen til Esbjerg
ning for arbejdet var at kunne vej- Stisystemerne bycentrum og næsten hele vejen
lede med hensyn til afgrænsning For at gøre de grønne områder køre ad grønne stier. Følgende tur
mellem bebyggelsesområder og tilgængelige for offentligheden og er nu passabel: Hvis man bor hen-
ubebyggede grønne områder, samt for beboerne i de tilstødende bo- sigtsmæssigt for det, kan man star-
at kunne give forslag til et system ligområder foreslog man som te ved Poppelvangen/Gjesing
af landskabsstier. Planlægningen nævnt at udbygge et differentieret Ringvej og køre sydpå ad Kreb-
af byområderne og det åbne land stisystem. Stierne er endvidere sestien (langs skovbrynet/Fovrfeld
skulle ses i sammenhæng. nødvendige for at optage det slid, bæk) frem til Parkvej.
der opstår hvor mange mennesker Følg Parkvej ca. 150 meter i ret-
Anlæg og vedligeholdelse færdes. ning mod Gl. Vardevej. Tag stien
Grønne områder kræver en eller sydpå gennem Strandskoven.
anden form for anlæg og vedlige- Stierne opdelte man efter funktion Kryds Vognsbøl Engvej og følg
holdelse. Den supplerende be- med to hovedformål: 1) Stier over- betonstien (fra tyskertiden). Kryds
plantning ønskede man foretaget vejende til transport, herunder stier Gl. Vardevej og følg stien gennem
langs bilveje, og 2) Stier overve- Vognsbølparken. Kryds Stormga-
jende til rekreative formål, hende og følg stien det sidste stykke
holdsvis med fast belægning eller
uden - (Trampestier").
De første var tænkt til cykel-,

knallert- eller gangtrafik a) fra
hjem til skole eller børneinstituti-
on, b) fra bolig til indkøbscenter
eller c) fra bolig til arbejdsplads.
De andre stiers formål skulle være
cykel- eller gåture foretaget som
Trampesti over Fovrfeld Bæk rekreation.
syd for Gjesing Ringvej. Sti i Nørreskoven.
Foto: Poul Højbak Foto: Poul Højbak

2 Side29
frem mod Strandby Kirkevej. Her- Engvej og Gravlundvej samt sti
fra kan man følge Jyllandsgade ved Gravlunden mod Sædding
eller de øvrige "stille veje" frem Ringvej
mod bycentrum.
Andre ture på egnen
Mod Guldager Plantage Der er også turmuligheder ad stier
ad Krebsestien mod Sædding strand og Hjerting.
Man kan følge Krebsestien (der jo Fra Guldager Stationsby er der
følger vandskellet ved Fovrfeld stier og "stille veje" mod Sjelborg
bæk) hele vejen frem mod Gulda- og Marbæk.
gervej. Undervejs kommer man
gennem en viadukt under Vest- En venlig tanke
kystvej. Til slut kan vi så sende en venlig
Kryds Guldagervej og følg Gulda- tanke til alle de mange mennesker
ger Stationsvej frem til afkørsel der gennem tiderne på forskellig
mod Guldager plantage. (Her kan måde har medvirket til at skabe
det anbefales at besøge jernalder- disse gode faciliteter.
landsbyen for at få et levende ind-
tryk af bolig- og livsformerne her
på stedet omkring Kristi fødsel).
I stedet for at følge Krebsestien Serien
hele vejen, kan man fra Gjesing ”Træk af Gjesings historie”
Ringvej bruge de forskellige stisy- fortsætter.
stemer gennem Gjesing Nord frem
til viadukten under Vestkystvej. eventuelle henvendelser
til
Mod Tarp
Stierne mod Tarp er af kategorien Poul Højbak
"overvejende til transport". Start tlf. 75158945
ved "Bilka-krydset" på vestsiden poulhojbak@mail.tele.dk
af Stormgade. Følg stisystemerne.
Kør gennem viadukten under
Stormgade og følg stierne mod
Tarp.
Langs Spangsbjerg Mølle-

bæk til Kvaglund
Start ved Gjesing Fritidscenter/
Sygeplejeskolen og følg stierne og
kør gennem viadukten under
Stormgade. Følg veje og stier syd-
på forbi vandværket. Følg stierne
østpå gennem den lille lund nord
for Teknisk Skole. Kør gennem
viadukten under banelinien og følg
stierne mod Kvaglund.
Mod Menneskeskulpturen
ved Fiskerimuseet
Man kan også følge Spangsbjerg
Møllebæk "med strømmen" fra
Mølledammen ved Spangsbjerg
Møllevej. Følg stien sydpå ved
Niels Bohrsvej gennem Nørresko-
ven. Kryds Parkvej og følg stierne
gennem Vognsbølparken og
Strandskoven. Følg Vognsbøl
3 Side30
Gjesing Kirke og sogn
Af Poul Højbak
Der er kirkeligt set sket utroligt meget i Gjesingområdet i de senere år. I denne og en følgende
artikel vil vi se nærmere på Kirken og dens rolle i lokalsamfundet.
Gjesing Sogn særligt arbejdsområde. I 1979 blev ungdomsarbejde samt

Oprindeligt var Gjesing som be- hun sognepræst i det nye selvstæn- "fredagsfamilien". Der var et godt
kendt en del af Bryndum sogn og dige Gesing sogn. På samme tid samarbejde mellem det kirkelige
hørte til Bryndum Kirke. På grund blev hendes mand Eberhard børne- og ungdomsarbejde, præ-
af hurtigt voksende befolkningstal Harbsmeier ansat som residerende sterne og menighedsrådet. Det ma-
fik Gjesing i 1974 en foreløbig kapellan. Ægteparret flyttede sam- nifesterede sig bl.a. i hyppige fa-
kirke - en såkaldt vandrerkirke - tidig ind i den nyindkøbte præste- miliegudstjenester.
og i 1977 sit eget menighedsråd bolig Lundebakken 13.
som et distrikt i Bryndum sogn. Sognets tilbud
Endelig i 1979 blev Gjesing ved Dengang boede der 7.500 indbyg- Et aktivitetsudvalg bestående af
kongelig resolution et selvstændigt gere i området. I den tidligere menighedsrådsmedlemmer og
sogn. Samtidig oprettedes en stil- landbrugsjord skød der det ene præsterne tog sig af de sognekirke-
ling som sognepræst og en stilling parcelhus op efter det andet. Som lige arrangementer: Åbent hus ef-
som residerende kapellan for Gje- nævnt tidligere i denne artikelse- termiddage med foredrag og lig-
sing menighed. (I øvrigt var stave- rie, foregik der også et omfattende nende, sogneaftener med kirkelige
måden indtil for nylig Gesing Kir- byggeri af almene boliger i Gjesin- og folkelige emner, samt studie-
ke). gområdet (i alt 1232 lejligheder i kredse i litteratur og bibelske em-
årene 1976 til 1987). ner. Konfirmanderne havde deres
Vandrekirken De ting, der skete i sognet var ikke
egen klub, og der var møder for
Vandrekirken toges som nævnt i dåbsforældre.
blot er af nyere dato. Der var for-
brug i december måned 1974. Den
bindelseslinier tilbage til det oprin-
var beliggende på Bævervej (foran
delige Gjesing. Disse varetoges fx
Den ny kirke
den nuværende kirke. Dette sted er Menighedsrådet udskrev i 1979
af idrætsforeningen, svømmeklub-
i øvrigt sognets højeste punkt!). en arkitektkonkurrence vedrørende
ben, foredragsforeningen, hushold-
Den var på i alt 175 m2, hvoraf byggeri af en ny kirke. Der var fire
ningsforeningen samt af politiske
100 m2 udgjorde selve kirkerum- indbudte deltagere, og vinderpro-
foreninger og spejderarbejde:
met. Der var 112 stolepladser jektet var udført af Keld Wohlert
KFUM- og KFUK-spejderne,
(feltstole), og belysningen bestod og Niels Munk, Solrød Strand (syd
FDF/FPF. Endvidere havde
af kinesiske rislamper. Kirken var for København). Selve byggeriet
KFUM og KFUK civilt børne- og
ret primitiv, men fungerede ud- var forudsat at skulle koste 5,5
mærket. Den bestod af elementer, mill. kroner. Hertil regnedes med
der kunne pilles ned og sættes op et lignende beløb til "alt det løse".
igen. Prisen var 390.000 kr.
I programmet forud for projekt-
Vandrekirken har været brugt flit- konkurrencen var det understreget,
tigt. I snit er der kommet 70-80 at byggeriet skulle være af arkitek-
mennesker til gudstjenesterne. Til tonisk og byggeteknisk kvalitet,
vielser har de fleste dog foretruk- velproportioneret og harmonisk,
ket Bryndum Kirke. indeholde en række funktionelle
hensyn samt give tilfredsstillende
Fra landsbysamfund til løsninger med hensyn til anlæg og
Vandrekirken drift.
forstadssogn
Hanne Sander var først præst i
der var i brug
fra 1974 til 1982 Dommerkomiteen heftede sig især
Bryndum sogn med Gjesing som
1 Side31
og spejderlokaler). Der er i kirken
omkring 175 faste pladser. Desu-
den kan der sættes stole ind, så
kirken kan rumme i alt ca. 300
personer.
Altertavlen (et vævet tæppe med

inskriptionen "Gud kalder - stille
dog") er af Jette Nevers. Hun har
også lavet tæppet over prædikesto-
len med ordene "Gud med dig tale
vil". Begge tekster er fra Brorsons
salme "O, lytter til, I folk".
Tæpperne er lavet efter en
konkurrence udskrevet af menig-
hedsrådet. I betingelserne indgik,
at arbejdet skulle rumme kristen
- Man kan på¨tegningen tydeligt se gangstrøget, der forbinder symbolværdi samt kunne indgå i
menighedssal og kirke samt ”kam-bygningerne”, der indehol- en helhed med kirkerummets ind-
der kontorer og konfirmandstuer. retning og inventar. Kompositio-
nen i midten er et græsk oldtids-
ved, at vinderprojektet havde taget Der skulle også sættes plads af til kors, vævet med en lysende blå
hensyn til indpasningen i det flade børneinstitutioner. farve, himlens farve.
vestjyske landskab.
Byggeriet af kirken Altersølvet er - ligeledes efter kon-
Af andre kommentarer til projektet Byggeriet startede 1. november kurrence - lavet på Bent Gabriel-
kan nævnes: - planen er enkel og 1980. den indbudte licitation gav sens guldsmedie i Kolding. Den
overskuelig! - Bygningen afspejler en samlet håndværkerpris på 6,5 gennemgående dekoration er kors-
kirkens rolle i dagens Danmark mill. kroner, hvilket var under det motivet fra altertæppet.
idet den er en ny udgave af den budgetterede. Det blev otte lokale Døbefonden er lavet af Schø-
fortrolige byggeskik, der kende- firmaer, der - sammen med et en- ler, Nykøbing F.
tegner vore kirker fra fortiden! - kelt udenbys firma - skulle bygge
Kirken markerer sin identitet i for- den ny kirke. I begyndelsen måtte man nøjes
hold til den omgivende bebyggel- med det firstemmige orgel fra
se! - Projektet udtrykker konse-
Indvielse og festuge vandrerkirken. Det nye på 19
Ved indvielsen deltog bl.a. kirke-
kvent stræben mod forenkling i stemmer blev leveret af Bruhn og
minister Elsebeth Kock-Petersen
udformning af planen og i valget Søn, Rødekro.
og biskop Helge Skov samt om-
af former, materialer og farver! -
kring 100 indbudte gæster.
Projektet vil blive en god ramme Klokketårnet har to klokker med
om kirkelige handlinger og et alsi- vers af Ole Sarvig: "Jeg taler om
Efter indvielsen og biskoppens
digt menighedsliv! dit håb kalder til fred og dåb", og
indvielsestale, var der prædiken
"Du som færdes her: En glæde er
ved sognepræst Hanne Sander.
Der var også kritiske bemærknin- dig nær".
Som afslutning blev der af et sam-
ger til projektet, idet der var regnet
mensat kor sunget en motet kom-
med indgang fra nord. Derfor måt- Kirken blev i 1983 af Esbjerg By-
poneret af kirkens organist Lars
te man spejlvende planen. Våben- fond præmieret for god arkitektur.
Emig. Koret blev ledet af Lars
huset måtte også ændres på nogle
Emig.
punkter
For at vise sognets beboere,
hvad kirken kunne bruges til, var
Lokalplan for området der desuden festuge med åbent
I forbindelse med kirkebyggeriet hus, lysbilleder, udstillinger og
skulle også indarbejdes placerin- forskellige arrangementer.
gen af det kommende Gjesing
Center, som skulle opbygges på
sportspladsen (mellem forlægnin-
Kirken
Bygningen er på 849 m2 i stueplan
gen af Gl. Vardevej og kirken).
plus 169 m2 i kælder (til depoter
2 Side32
Serien
”Træk af Gjesings historie”
fortsætter
Eventuelle bidrag
eller henvendelser til
Poul Højbak
Ulvevej 62, 1. th.
tlf. 7515 8945

3 Side33
Kirke og tro lokalt gennem tiderne
Bryndum Kirke
Af Poul Højbak
Som nævnt i sidste artikel var Gjesing en del af Bryndum sogn frem til 1979.
Derfor vil vi i denne artikel se på Bryndum kirke.
Kirkens historie i Bryndum kirke

Danmark Stenkirken menes at være på-
Kirken i Danmark - og med den begyndt i 1240'erne. Byggesti-
Bryndum sogn - har i store træk len viser træk af både romansk
gennemløbet følgende faser: og unggotisk.
Mission i vikingetiden. Kirken, der siges at være
Den romersk-katolske kirke i en af Jyllands fornemste kva-
middelalderen. derstensbygninger, har nok op-
Den lutherske reformation rindelig bestået af koret og to
(1536) og enevældens statskir- hvælvinger. De øvrige hvælvin-
ke. ger samt tårn og våbenhus er
I billedets forgrund ser man den
Folkekirkens oprettelse ved bygget til senere.
omtalte gravhøj, hvori de to
Grundloven i 1849. kæmper ifølge sagnet skulle
være begravet. Stenmesteren og hans
Sognet i oldtiden svende
Sognet har i oldtiden været for- (Foto 2000: Poul Højbak) Det meste af kirken er udven-
holdsvis tæt befolket, hvad 180 dig opført af granitsten, opsam-
gravhøje på sognets jorder - begravet i højen inde på kirke- let i omegnen. Disse sten blev
deriblandt én på kirkegården - gården øst for koret. Det kunne oprindelig ført hertil af istider-
vidner om. I sognets nordligste være lige så rimeligt, at de var nes gletchere fra Norge og
by, Forum, er fundet en af de begravet i sakristiet; thi ville de Sverige. På store slæder med
første almindelige stensætnin- gøre så store opofrelser for kri- okseforspand er de blevet
ger til dødes begravelse. stendommen og være den så slæbt til byggepladsen, hvoref-
hengiven, at de ville bygge kir- ter stenmesteren og hans sven-
Det antages, at der allerede før ken, så er det mindre rimeligt, de kunne gå i gang med at til-
år 1000 har været bygget træ- at de ønskede sig begravet ef- hugge stenene. Det har krævet
kirker her på egnen, men man ter hedensk skik i høje af jord i målbevidst flid at lave et sådan
har dog ikke fundet rester af stedet for nær ved kirken, som bygningsværk med den tids
dem. Formentlig har der ligget de selv havde bekostet; og hjælpemidler.
en trækirke mellem de to bron- hvem er vel mere berettiget til
cealderhøje (Foruden den det end de tvende, som selv Munkesten og buer
ovenfor nævnte høj på kirke- havde bygget kirken?" Kunsten at bygge stenkirker er
gården, lå der indtil 1870 også ført hertil af munke, som bl.a.
én ud for indgangen til kirkegår- Trækirkerne brændte mange lærte os at lave sten af ler,
den). steder, og over hele landet tog munkesten.
man fat på at erstatte dem med Kirkerne fra den tid er i
Sagn om Bryndum stenkirker. Op mod 2000 kirker den romanske stil, benævnt
kirkes opførelse landet over vidner om denne således, fordi den stammer fra
"Kirken siges at være bygget af store kirkebygningstid. Rom. Den kaldes også rund-
tvende kæmper, som skal være buestil pga. de halvrunde buer

1 Side34
over vinduer og døre. Ufred
En anden forklaring på den
Et andet særpræg ved bygge- ovenfor nævnte tilmurede dør
stilen er de metertykke mure og er, at våbenhuset blev bygget,
de små og højtsiddende vindu- da der op gennem middelalde-
er, som gjorde kirken til et til- ren næsten altid var ufred med
flugtssted i de mange ufredsti- røveri og plyndring. Heraf kom-
der i middelalderen. mer navnet våbenhus: det sted,
hvor mændene under kirke-
Andre byggematerialer gang kunne skille sig af med
Det øverste af tårnet er af mur- deres våben.
sten. Den indvendige mur be-
står hovedsagelig af tufsten, en Kirkens ejere
vulkansk sten fra Rhinområdet. Gamle dokumenter siger til ek-
Disse sten er uden tvivl sejlet sempel, at Bryndum Kirke i
hertil, måske gennem Alslev- 1697 ejedes af amtmand over
Forum å. Bøvling Amt Jørgen Gubbe
Oprindelig har skibet haft På stenen, der er rejst ved si- Kaas. Man kan også se, at Kir-
bjælkeloft, som senere er ble- den af forsamlingshuset, står ken ofte har skiftet ejer. Disse
vet erstattet med de nuværen- der: private ejermænd har tit været
de hvælvinger. bosiddende udenfor sognet, og
Taget på kirken har fra Denne sten som har henligget de har haft kirken som en for-
begyndelsen været stråtag ind- foran Bryndum Kirkes indretning, der helst skulle give
til det blev afløst af bly. I 1890 gangsdør rejstes til minde om den størst mulige fortjeneste.
blev stengulvet erstattet med Kong Kristian d. 3. der ved en
bræddegulv. kirkerigsdag 1536 indførte re- I 1875 blev kirken overdraget til
Omkring 1900 bliver kir- formationen og samme år - og "en del mænd i sognet" for en
ken for første gang opvarmet atter i 1539 - med stort følge købesum af 24.000 kroner. Der
under gudstjenesten, og i 1902 gæstede sognet, passerede blev dannet et interessentskab,
blev den forsynet med orgel. Ryttervejen, der gik over sog- som valgte en mand - en så-
nets jorder og da var forbindel- kaldt kirkeværge - til at admini-
Kong Kristian d. 3 sesvej mellem Ribe og Varde. strere kirkens midler samt tien-
Som det fremgår af billedtek- de og vederlag for pligtarbejde
sten under foto af mindestenen Foto 2000: Poul Højbak til Kirken.
gæstede kong Kristian d. 3. Foruden kirketienden var
med stort følge sognet i refor- enhver i sognet bosiddende
samledes så mange hugorme,
mationsåret 1536 og igen i mand med hartkorn (jord) skyl-
at kvinderne var bange for at
1539. dig at udføre pligtarbejde til Kir-
gå ind. Dengang lå kirkegården
ken.
hen som lynghede, og stendi-
Krige og forfald get var god yngleplads for hug-
Under 30-års krigen 1618-1648 Der var en vis misundelse i
ormene.
og i den påfølgende krig mod sognet overfor kirkeejerne, selv
Sverige 1657-59 led sognet om det aldrig har været nogen
Stendiget led senere overlast,
forfærdeligt. Bl.a. præstegår- strålende forretning, og i 1933
idet sten derfra af de private
den blev udplyndret og ødelagt, blev Kirken selvejende, idet
kirkeejere blev solgt til bygnin-
og i sognets forskellige byer var interessentskabet overdrog den
gen af Esbjerg havn, og midler-
kun enkelte gårde tilbage. med alt tilbehør til menigheds-
tidigt blev der rejst et pigtråds-
I de påfølgende 200 år rådet for 12.000 kroner plus
hegn. Dette førte med sig, at
forfaldt kirken. Den blev restau- kirkeejernes restgæld.
Bryndum i omegnen omtaltes
reret i årene 1858, 1890 og som "stedet, hvor de hegner for
1927. de døde med pigtråd." Sømærke
Kirken ligger højt, og dens tårn
Stendiget har tilbage i tiden været sø-
Om en tilmuret indgangsdør mærke for indsejlingen til Hjer-
går det sagn, at den blev muret ting. Der var rejst et mærke på
til, fordi der om sommeren Sædding Strand. Når dette
2 Side35
holdtes i flugt med Bryndum siger han ikke: 'Det var storslå-
kirketårn, kunne man sejle ret et, herligt, bedårende', men
ind i Grådyb. Af den grund var 'Det kunne have været værre.'
der en klausul, at kirkens tårn Det er en stor ros af en vestjy-
ikke måtte nedrives. des mund.
(.........)
Menigheden i begyndel- Og så var pastoratets folk jo på
en god måde en ensartet be-
sen af 1900-tallet folkning, næsten udelukkende
I en beretning fra 1925 om sin
landbefolkning (Kun den sydli-
tid i sognet har pastor Tage
ge del af Bryndum sogn var
Møller en rammende omtale af
ved at præges af byen)." (Citat
menigheden:
slut).
"Menigheden i Bryndum
Sogn holdt fast ved gamle kir-
Den sidste bemærkning gælder
kelige traditioner, som var lidt
jo især Gjesing, som var ved at
fremmede for mig. Når præsten
blive en del af et storbyområde.
gik på prædikestolen, rejste
den sig op. Det havde jeg aldrig
set før, og første gang gav det Kirkens rolle i samfundet
et lille sæt i mig, men jeg tænk- i dag
te så, at det var deres måde at I dag befinder kirken sig i et
byde mig velkommen på. verdsliggjort samfund. Denne
Men næste søndag gen- verdsliggørelse begyndte med
tog det sig, og det blev ved. En reformationen og kulturradika-
gang spurgte jeg så Anton Gre- lismen i slutningen af 1800-
gersen, hvorfor de rejste sig, tallet. En af Kulturradikalismens
når jeg gik på prædikestolen, mærkesager var, at mennesket
det ville jeg hellere, de lod væ- som individ helt kunne frigøre
re med. Da svarede han: sig fra religionen og kristen-
'De må da ikke tro, det er Dem, dommen.
vi rejser os for; det er for Ordet, Tidligere var kirken en
de skal forkynde.' selvfølgelig del af befolknin-
Det var et godt svar; det gens liv, men verden har i dag
satte mig på plads, også over- stort set frigjort sig fra kirkens
for den store opgave at forkyn- budskab. Kristendommen lever
de Ordet. Jeg har aldrig siden også på politiske principper,
protesteret mod denne gamle idet der er en nær forbindelse
skik." mellem den politiske magt og
kirken. Folkekirken er grund-
Pastor Bue Bennike beretter lovsfæstet og støttes af staten.
om sin menighed: I det almindelige Dan-
"Så havde vi da vor gerning mark er Kirken stadig en fast
blandt vestjyder. Det er et ramme om tilværelsen. De fle-
prægtigt folkefærd. De vil gerne ste har brug for de kirkelige tra-
høre. Og de vil gerne høre no- ditioner, men man må sige, at
get, der kræver tænkning, og der er et overvejende passivt
ikke blot henvender sig til følel- forhold mellem kirke og folk.
serne. De er solide. Man kan
stole på dem. Og de er kirkeli-
ge, måske noget konservative Eventuelle bidrag og henven-
og traditionsbundne. De er sin- delser vedrørende serien til:
dige og langsomme i det. De er
ikke så lette at komme ind på Poul Højbak
livet af, hjertet har de ikke på Ulvevej 62, 1. th.
læberne. Har en vestjyde ople- Telf. 7515 8945
vet noget, han er optaget af,

3 Side36
Veje og transportforhold i lokalområdet
gennem tiden
Af Poul Højbak
De tidligste tider ne lå tæt sammen, og jorden blev delse med opbygningen af Esbjerg
De første veje på egnen har for- dyrket i fællesskab. havn.
mentlig været rensdyrenes trækru-
ter (efter istiden, ca. 11000 f. Kr.), Den nyere tid Transport af varer over land var
som vestpå har fulgt ådalene. Ryttervejen, der også kaldtes den besværliggjort af, at vejene var få
Rensdyrene har haft følgeskab af gamle Kongevej, gik gennem og dårlige. Transport med stude og
de første beboere, nemlig småflok- Bryndum sogn. Som nævnt i en vogn gik langsomt. Som handels-
ke af jægere, som var afhængige af tidligere artikel rejste Chr. III. to vej var søvejen vigtigere. Den lo-
rensdyrene. gange (1536 og 1539) ad denne kale transport i Vadehavsregionen
vej. Bryndums beliggenhed ved skete med små fladbundede lægte-
Omkring Kristi fødsel har man Ryttervejen forårsagede, at sognet re eller everter. På grund af deres
haft studetrukne køretøjer, og der led meget under svenskekrigene. flade bund kunne de ligge på va-
har været en vis trafik af handels- Svenskerne drog gennem sognet den ved lavvande, og bøndernes
mænd fra romerriget. og brændte og skændede. Præste- vogne kunne køre ud til dem og
gården og en mængde bøndergårde laste og losse.
blev brændt ned til grunden. Lægterne benyttede bl.a.
Hjerting og Varde Å og de andre
Vikingetiden En anden vej, som har haft stor
sydvestjyske åer. Skipperne, der
I vikingetiden har der været mar- betydning, er vejen fra Varde gen-
nem Bryndum og Gjesing. Vejen desuden ofte medvirkede til smug-
kedspladser, hvor land- og vand-
blev brugt til postdiligencen, som lertrafik, kunne hyre pramdragere
veje mødtes. Bønderne strømmede
besørgede post fra Varde til til at trække båden.
til med deres varer og mødtes med
Strandby Kro og Fanø samt brev- Der var dog kun et fåtal læg-
vandrehåndværkere og handels-
samlingstedet i Kjersing. Vejen tere beskæftiget samtidig i Vade-
folk. Unge mænd har samlet sig i
benyttedes også af kræmmere, havsregionen, så de kunne ikke
bådelav, som drog på vikingetog.
smuglere og andet godtfolk. Lige- kompensere for de dårlige vestjy-
Der er tegn på, at der har været
ledes fungerede vejen som kirke- ske veje. Lægternes rolle udspille-
vikingeskibe i den nuværende
vej til Bryndum og til folks ind- des, da markedsøkonomien slog
Vognsbølparken, som på den tid
købsture til Varde. Vejen gik også igennem. Fremtiden var ikke ever-
var en havbugt.
under navnet Gl. Kjersing Kirke- tens, men dampskibets og jernba-
vej. nens.
Mange af vore ældste landsbyer -
heriblandt Gjesing, Kjersing og
I slutningen af 1700-tallet var der Åløbene var en hindring for trans-
Bryndum - har eksisteret i vikinge-
problemer med manglende skoler port over land. Der fandtes fx en
tiden, men vejene imellem dem
og derfor alt for lange skoleveje. trækfærge over Varde å (ved
var dårlige og kun markeret som
Tarphage). Det var nærmest en
spor.
slags tømmerflåde, der kunne
transportere bøndernes køretøjer.
Middelalderen Åer og sejlads
I middelalderens landsbyer har Det menes, at byggematerialer til
Diagonalvejen (”Tingvejen”, på-
man haft bygader. Spangsbjerg har Bryndum kirke (omkring 1240)
begyndt i 1930) følger en beske-
sikkert fået sit navn efter den blev sejlet hertil gennem Alslev-
den højderyg, der samtidig danner
spang (smal bro), der førte over Forum å (landet lå lavere den-
vandskellet mellem de små vand-
bækken ved Spangsbjerg Mølle. gang!).
løb, der søger sydøstpå mod Sne-
Møllen er omtalt første gang i um å og dem, der søger mod nord-
1427, og hertil har omegnens bøn- Evertsejladsen i Vadehavet og
vest til Varde å.
der kørt deres korn for at få det åerne falder i to perioder, nemlig
malet. Ellers har hver landsby dan- ca. 1770-1830 samt omkring 1870,
net et lille samfund for sig. Gårde- hvor everten blev anvendt i forbin-
1 Side37
Udskiftningen Omkring samme tidspunkt drøfte- skabte et behov for bedre vejfor-
I Bryndum fandt udskiftningen des det i amtsrådet at udbedre ve- bindelser.
sted 1784, og der blevbl.a. nedfæl- jen mellem Hjerting og Kolding.
det bestemmelser om vejenes an- Dalgas havde understreget betyd- Fra omkring midten af 1800-tallet
læggelse, istandsættelse og vedli- ningen af, at ”en sådan vej ville på fik bønderne brug for at transpor-
geholdelse. en vis måde have sat Vesterhavet i tere flere varer til byerne, og de
På samme tid hedder det: forbindelse med Østersøen.” købte mere efterhånden som hjem-
"Christen Smed Klager at Hand meproduktionen af en række dag-
skal fare igjennem Niels Sørren- Der var også på dette tidspunkt ligvarer ophørte.
sens Enkes lod, og at til denne vej mange klager over vejene, som fx:
ikke er aflagt meere end en Een- "Man kan dårligt nok køre en tom Loven om næringsfrihed fra 1857
spor Vei, saa Tvende vogne ikke vogn igennem for ikke aldeles at fik også indflydelse på handel og
kand kiøre hverandre forbie." forslæbe trækdyrene." trafik.
Gjesing bestod før udskiftningen i Amtets vejmænd havde nok at se De ændrede driftsformer i landbru-
1788 af 16 gårde og 10 huse. til. De skulle inspicere vejen og get betød ligeledes mere transport
Det gamle landsbyfællesskab op- "samle fra vejbanen de løse sten, over længere afstande. Der skulle
hørte, og mange flyttede gården som måtte findes på samme, samt være farbar vej til mælkekusken.
bort fra landsbyen og ud i deres ituslå på stedet de enkelte større Mejerierne skulle bruge kul. Da
nye markområder. sten, som måtte rage frem på ba- jernbanerne blev anlagt, blev der
nen." hurtigt livlig trafik til og fra stati-
onsbyerne (foderstoffer og kunst-
Vejforordningen 1793 Fra Postvæsenets køreplan ved gødning til gårdene).
Vejnettet blev inddelt i tre klasser:
man, at det i 1863 tog 11 timer i
1) Hovedlandevejene, som bandt
landsdelene sammen, 2) De min-
åben vogn at rejse fra Varde over Andelsbevægelsen
Grindsted til Vejle. Andelsmejeriet i Tarp blev indviet
dre landeveje, som gik fra købstad
til købstad, havn eller ladeplads, i 1884.
og 3) biveje eller sogneveje.
Vejanlæg blev betragtet som Den forøgede transport på grund
I 1906 blev der ombæring af post af andelsbevægelsens foretagen-
en militær opgave.
alle hverdage overalt i landet. Der der (og teglværker) stillede større
var postkontorer i Ribe og Varde krav til vejene og deres beskaffen-
Den gamle vestjyske hovedvej
helt fra før 1700. hed. Man kunne ikke længere nø-
kom nordfra og gik over Skjern å
ved Tarm. Her delte den sig mod jes med grusbelægning.
henholdsvis Vejle og Varde. Sognets veje
De fleste biveje var gamle mark- Vejlov 1867
veje der ved udskiftningen om-
Post- og persontransport kring 1800 blev til sogneveje. De
Skellet mellem hovedveje og lan-
Tidligere tog postvæsenet sig både deveje blev ophævet. Lokale råd
lokale veje skulle sognet selv ved- fik større indflydelse på anlægsar-
af brev- og persontransport. Fra
ligeholde. Sognerådene måtte ud- bejder og tilsyn med vejene.
ca. 1840 skete der forbedringer, så
kommandere folk til at oprense I slutningen af 1800-tallet
posten kom hyppigere frem, og der
grøfterne og udbedre skader. Sog- anvendtes sommetider mere end
tilstræbtes persontransport i lukke-
neboerne måtte ofte afgive vogn halvdelen af amtets budgetter til
de vogne. Der var ingen postud-
og hest samt en karl til arbejdet. På vejanlæg.
bringning. Man måtte selv hente
grund af forsømmeligheder måtte
posten ved en poststation
man nogle steder påligne udgifter- Kun vejen Ribe-Varde var regnet
(Kjersing eller Strandby Kro). Det
ne til vedligeholdelsen på beboer- som en hovedvej. Selv om amtet
var almindelig brugt, at man gav
ne. ikke var tilstrækkeligt forsynet
en person ”bærepenge” for at hen-
te posten og foretage andre ærin- med veje, måtte planerne vente, til
der. man fik afklaret jernbaners og sta-
1849 blev der for første Landbrugets ændrede tioners beliggenhed.
gang sendt post fra Hjerting til driftsformer
England. I det gamle bondesamfund havde
der ikke været stort behov for veje. Esbjerg havn
Det var den økonomiske udvikling Efter loven om Esbjerg havn i
indenfor landbruget, der for alvor 1868, var der det problem, at alle
2 Side38
oplandets veje pegede mod enten Lastbiltransport Radialvejene var anlagt: Hjerting-
Ribe eller Varde. Man måtte ind- Efterhånden som vejnettet blev Sædding Strandvej, Tarphagevej,
føre en ny infrastruktur vedrørende udbygget, fik Esbjerg større mu- Stormgade, Hovedvej 1 (Store-
veje, jernbaner og havne. ligheder for kontakt med oplandet gade) og Darumvej.
gennem lastbiltransport. Der fulgte nye veje, stisyste-
Jernbanerne mer og grønne områder, og de nye
I 1868 forelagde indenrigsminister Den nye forbindelse fra Esbjerg til boligområder i Gjesing og Sæd-
Estrup forslag om jernbaneanlæg i områderne nord for Varde å ding-Fovrfeldt skulle sættes i for-
Jylland. Det var samtidig med for- (Tarphagevejen, påbegyndt 1938) bindelse med hinanden.
slaget om Esbjerg havn, så både var ikke velset i Varde.
den sydjyske tværbane og Vestba-
nen blev inddraget i forhandlinger- Der har været en strid mellem de
ne. to byer om oplandet. Varde var jo Serien
bøndernes gamle handelsby, hvor-
I 1874 åbnedes jernbanen i Es- fra mindre veje strålede ud til de ”Træk af Gjesings historie”
bjerg, og det bevirkede bl.a. for- små ladepladser.
bedringer i post- og persontrans- fortsætter.
porten samt behov for veje til de Gjesing Eventuelle bidrag
nye stationsbyer. Fra omkring 1950 mistede Gjesing
sit præg af landsby med landbrug
eller henvendelser
Dagvognen som hovederhverv. Området var
Foruden diligencerne og postvæse- ved at blive del af et storbysam-
til
nets dagvogne, der kørte på de fund.
officielle postruter, opstod der og- Der blev et samarbejde mellem
så sidst i 1800-tallet private dag- Esbjerg og omegnskommunerne
Poul Højbak
vogne, der kørte mellem byerne og om byplanlægning.
Ulvevej 62, 1. th.
landsbyerne.
Tlf. 7515 8945
Dagvognene blev især forbindel- Ændringer i
sesled fra de nye stationsbyer til
omegnen. Mange fortsatte langt
familiemønsteret
På samme tidspunkt fik familien et
ind i 1900-tallet indtil de blev slået stigende transportbehov på grund
ud af rutebilerne. af, at også gifte kvinder i stigende
grad kom ud på arbejdsmarkedet.
Karl Riber, der omkring 1900 kør- Der blev altså nu tale om transport
te fra Hjerting til Esbjerg fortæller: (udover til arbejdsplads og skole)
"I førstningen kørte jeg med til dagsinstitutioner, fritidsordninger
en charabanc (åben vogn med to og familiens forskellige fritidsbe-
bænke langs siderne), så købte jeg skæftigelser samt ferier.
en gammel hotelvogn fra Hotel
Den voksende privatbilisme stille-
Spangsberg, den første lukkede
de også krav om bedre og bredere
vogn Esbjerg ejede. Jeg skulle gi- veje samt parkeringspladser.
ve to læs hø for den. Jeg fik den
malet og gjort i stand. Det var en
stærk vogn. Jeg havde tit 2000
pund ovenpå den, mens passage- Esbjerg storkommune
rerne i ro og mag tog sig et spil Omkring 1970 blev Esbjerg stor-
kort inde i vognen." kommune realiseret.
Det nedsatte egnsplanudvalg pege-

de bl.a. på, at Esbjerg skulle ud-
Cykler og kollektiv bygges til et trafikalt center for
transport den sydvestlige del af Jylland, og
Cykler (og bydrenge) blev almin- at det kollektive trafiknet blev ud-
delige i 1920'erne. Samtidig fik bygget med bybusser mellem by-
Esbjerg sin første bybus, og der delene.
oprettedes rutebilforbindelser.
3 Side39
Gjesing Foredragsforening
Af Poul Højbak
Gjesing Foredragsforening blev stiftet i 1929

og kan altså om få år holde 75 års jubilæum.
Vi har haft en samtale med Knud Ejnar Jessen,

der var formand for foreningen fra 1966 til 1982, samt med
den nuværende formand Grethe Jensen.
De fortæller hver for sig fra deres formandstid.
Men først skal vi se på starten af foreningen og den første tid.
Starten 1958. Da biler ikke var almindeli- ten. Folk trængte virkelig til at
Ideen til foreningen kom fra lærer- ge dengang, kom foredragsholder- være sammen i krigens sidste år.
ægteparret Søren og Kirstine Pe- ne i god tid og spiste og overnatte- Efter krigen rykkede foredragsfor-
tersen. De kom til Gjesing i 1922 de hos lærerparret. eningen tilbage til forsamlingshu-
og der var på det tidspunkt en ak- set, der var blevet restaureret.
tiv ungdoms- og gymnastikfor- Krigen
ening. De følte imidlertid savnet af Tyskerne tog forsamlingshuset i Fra Gjesing Skoles start på Gl.
kulturelt arbejde for den lidt ældre 1940, hvorfor foredragsforeningen Vardevej i 1964 havde foreningen
generation. Oktober 1929 blev der flyttede aktiviteterne til den nu sine aktiviteter her.
indkaldt til det første møde i den nedrevne skole (ved forsamlings-
nystiftede forening, og mange vi- huset). I 1943 tog tyskerne også Fra land- til bysamfund
ste interesse for sagen. skolen, og der blev indrettet skole- Der var i 1950'erne en frygt for, at
stue i Ejnar Hansens lade (mellem foreningen ikke ville overleve Gje-
Forsamlingshuset Radio Holm og Bauhaus). I dette sings overgang fra land- til bysam-
Fra begyndelsen var forsamlings- lokale - der i folkemunde blev fund, men tilflytterne sluttede op
huset (der lå ved rundkørselen ved kaldt "Gjesing Kulturcenter" - var om foreningen.
Gjesing Centret) rammen for for- der undervisning for 7 årgange.
eningens aktiviteter. Bygningen Desuden blev det om aftenen brugt
var utæt, og det var så som så med af forskellige foreninger, der-
komforten. Men folk kom allige- iblandt foredragsforeningen. Trods
vel og hyggede sig. de trange forhold kunne der sam-
les 60-70 mennesker sådan en af-
Grundtvigs højskoletan-
ker
Foreningen byggede på Grundt-
vigs højskoletanker om folkeligt
og kulturelt oplysningsarbejde.
Det var almindeligt dengang, at
landboungdommen tog på højsko-
le, og foredragsforeningen udfyld-
te derfor et tomrum for de unge
mennesker, når de kom hjem.
Søren Petersen Gjesing forsamlingshus og gl. skole

var formand fra starten i 1929 til Det var her foreningens aktiviteter foregik de første mange år.
han tog sin afsked som lærer i Tegningen er af Erling Juhl, søn af foreningens stifter Søren Petersen.

1 Side40
sommetider "holdt kirke" i sin
Knud Ejner mark.
Jessen fortæller
Fællesmøder Grethe Jensen
Knud Ejnar Jessen, der som oven- Ofte havde vi fællesmøder med
for nævnt var formand for forenin- Kirkeligt samfund på Tarp Kro, og fortæller
gen 1966-82, siger: vi havde julemøder med Hushold-
ningsforeningen. Grethe Jensen, der startede som
Jeg er selv tilflytter, og det står formand 1983, siger:
stærkt for mig, at bønderne knytte- 50 års jubilæet 1979
de an til os nye, bød os velkom- Vi havde store planer og mente, at Mit møde med
men og fik os ind i et forpligtende vi skulle holde jubilæet på en høj-
forhold. Personligt var jeg bekendt
Foredragsforeningen
skole og med folkedans. I stedet Min første deltagelse i foreningens
med højskoletraditionen, idet vi blev det til, at fru Kirstine Petersen møder var i 1975. Det var en stor
også havde en foredragsforening fik en artikel i Vestkysten samt at glæde for mig, og jeg følte mig
på min hjemegn. Jeg var vant til at der blev holdt en middag med ef- straks hjemme. Det skyldes måske,
komme i skolen om aftenen og terfølgende foredrag af lokalhisto- at jeg på forhånd kendte traditio-
høre foredrag. Desuden var jeg i rikeren Verner Bruhn. nen fra ungdomsforening og fra
min ungdom på Ryslinge Højsko-
mit ophold på Idrætshøjskolen i
le. De medlemmer, som havde været Sønderborg vinteren 1952-53.
med i den første bestyrelse, blev
Foreningens æresmedlemmer.
Lokaler
idegrundlag Da jeg begyndte at komme i for-
Stifteren lærer Petersen mente, at Emner for aftnerne eningen, foregik møderne i Gje-
når de unge mennesker kom hjem Vi havde så forskellige emner som sing Skole på Gl. Vardevej. Jeg
fra højskole, skulle de have et sted, foredrag om vietnameserne, ånds- kan fx huske, at vi havde stort be-
hvor de kunne fortsætte højskole- svage, børnehjem, rejser, og vi svær med at bugsere klaveret fra et
aktiviteterne: synge, diskutere og havde almindelig underholdning, klasseværelse til kantinen, hvor
høre foredrag. Der skulle være korsang og oplæsning. møderne blev holdt.
lyspunkter i hverdagen. Glæden i
et åndeligt fællesskab med grundt- Talere I 1983 stod mange foreninger i kø
vigsk sigte var afgørende. Man Som talere havde vi fx nogle fra for at få lov til at benytte den ny-
tilstræbte en helhed af skole, hjem det sociale område, forfattere, mu- byggede kirkes lokaler. Vi havde i
og kirke. seumsfolk, psykologer, politikere, Foredragsforeningen en debat, om
kunstnere og folk fra Esbjerg Høj- vi også skulle flytte fra skolen til
Den oprindelige befolkning har skole. Vi havde også besøg af kirken. Resultatet blev jo altså, at
udvist stor trofasthed overfor for- amatørteaterforeningen Syvkanten. vi gjorde det, og det har vi aldrig
eningen, men i min formandstid Jeg oplevede, at mange følte det fortrudt.
deltog de unge lærere ikke - og som noget positivt at holde fore-
heller ikke de skiftende præster.
Derfor blev der ikke noget ar-
drag i foreningen. Bestyrelsesarbejdet
Jeg kom i bestyrelsen 1979. Vi var
bejdsfællesskab med skole og kir-
ke. Der skete en adskillelse.
Foreningens fremtid syv medlemmer, men vi havde
Jeg tror, den vil komme til at holde mænd og koner med til møderne,
100 års jubilæum som en stor for- så vi var 14 i alt. Vore ægtefæller
Spørgeskemaer ening. Der er jo i øjeblikket meget hyggede sig sammen, mens vi
Den ny bestyrelse i 1966 havde stor opbakning. Om det lykkes at planlagde møderne. Bagefter hav-
lyst til at prøve lidt andet. Jeg kan samle emner for hjem-skole-kirke, de vi så stort kaffebord (uden til-
bl.a. huske, at vi sendte spørgeske- ved jeg ikke, men foreningen ev- skud!!), og vi hyggede os med
maer rundt vedrørende medlem- ner at ramme det, som mange ger- sang og spil. De fleste var stadig-
mernes ønsker om foreningens ne vil samles om. væk de oprindelige landboere og
aktiviteter. Vi havde også ved en vi havde det skønt sammen. En-
lejlighed et panel af bønder, der gang forlagde vi et møde til Fanø,
diskuterede deres forhold til kirke hvor vi bl.a. var på en lang vandre-
og Gud. Jeg husker fx tydeligt tur sammen.
hvordan en af dem fortalte, at han

2 Side41
I skolen stod vi selv for det hele: Sang fra Gjesing Foredragsforenings
købte ind, lavede kaffe, smurte
ostemadder og vaskede op. I be-
50 års jubilæum 1979
gyndelsen gjaldt den regel, at den
sidst ankomne skulle lave kaffe. Af Peder B. Christensen. Melodi: I en kælder......
Den sidst ankomne var jo altså
mig, men jeg fik det hurtigt lavet
om til, at jeg skulle pynte borde i 1. A hår vat te' foredrag 5. A ska low æ snak den gik,
stedet for. her i vor forening. du sku li'e hør' a'ter,
A vil støt' en gue sag, der bløw snakket poletik
Da vi flyttede til kirken, blev vi det var da mi mening. o di stuer skatter.
enige om at få en fast kaffedame. Hver gång tejer a a'sted, Men vi sku jo pas æ ti
Det blev sådan, at hun laver kaffe for a vil så gjaen mej. o æ klok var over ni,
og bager brød, og bestyrelsen nø- Jow a tanker gødes for æ mand sku vi'er
jes så med at dække bord og vaske hver gång at vi mødes. mæ di sølle ti'er.
op.
2. Først æ formand res sig op 6. Der bløw spu'er i vest og øst,
Jeg blev formand i 1983, men blev by'er os walkummen, o han ku det hiele.
på grund af sygdom afløst af Ka- han må bank lidt o æ kop Det er bår en sølle trøst,
ren Popesko i 1987. I 1989 tog før æ snak forstummen. jen er født for tiele.
Jørgen K. Jensen over, men han Vi vil syng en lille sang. Men a trovr det bløw for dyer,
døde desværre i 1992. Så overtog "Danmark dejligst ve' og vang", hvis at han sku te o styer,
jeg igen og har så været formand mens de sidst de kommer bløw vi ruiniret,
siden synger vi æ nummer. så var vi leviret.
3. Så begyndt æ mand o tål, 7. Det var bløwn ve a ti

Økonomien o han vidst en masse, at æ mød sku ende,
Vi glæder os over, at vi har fået et nok a tøt at han vild' prål, førend at det var forbi
godt samarbejde med bestyrelsen det ku vist et passe. skuld vi syng en kende.
for Grundtvigshuslegatet. Det har Av o te han tow en to'r, Til den sidste kaffetoer,
givet os en bedre økonomi. krasset sig lidt i æ ho'r. "Altid frejdig når du goer."
Han var et barbiret, Jow, der er en mening
Emner og talere men han var studiret. mæ den her forening.
Vore talere har mest været journa-
lister, præster og højskoleforstan- 4. Han fortoel om småt o stuer
dere. Emnerne var fx Sønderjyl- her i vor forsamling,
land og grænsen, Færøerne, forfat- o han ku beleg hans uer,
tere og deres værker, sange og de- der var ingen famling.
res baggrund samt rejsebeskrivel- Men a kigget i mi kop,
ser og lysbilledforedrag. mon et snår han holder op.
A trængt te mi kaffe,
Glæde! det æ pi'er ku skaffe.
Vi er umådelig glade for at være i
kirkens lokaler med vores for-
ening. Både foredragsholdere og
medlemmer trives der. Det er mig
en stor glæde, at bønderne er trofa- Serien ”Træk af Gjesings historie” fortsætter.
ste og fortsat kommer til møderne.
Eventuelle bidrag og henvendelser
Det er kun i lokalbladene, vi aver-
terer vore arrangementer, for vi vedrørende dette til:
føler egentlig, at foreningen er stor
nok, da lokalerne kun kan rumme Poul Højbak
ca. 80 mennesker. Ulvevej 62, 1. th.
Telf. 7515 8945
Men måske er det på tide at få
yngre mennesker til at tage over,
3 Side42
Holger Willadsen
Én af de vigtigste kilder til kendskab om det gamle Bryndum sogns historie er Holger Willad-
sens bog fra 1946: "Bryndum. Vester Nebel. En Skildring af Udviklingen i Sognene fra Udskift-
ningens Tid og op til vore dage."
Jeg har haft samtaler med Holger Willadsens søn Olav Willadsen, og det er mit håb, at dette
efterhånden fører til artikler om forskellige emner omkring lokalområdet og dets menneskers
fortid. Som en indledning bringes her - med Olav Willadsens tilladelse - en gammel beretning
om Kjersing hede.
Poul Højbak
Holger Willadsen skriver: mørkets Gerninger. Fra denne He- drede frem i mørke og stormfulde
devej ned til Engen var der en Nætter, skabte en uhyggelig My-
Slugt, som var tilgroet med stik.
Kjersing Hede Lyngris, Pors og Bævreasp, og i
Kjersing By havde dengang kun to det mest tætbevoksede laa der i Man mente, at Kjersing Hede var
Gaarde, som laa nede ved den syd- Napoleonstiden et Smuglerhus, Hjemsted for Troldtøj og meget
lige Del af Marken ved Engen. Et som var Smuglernes faste Op- andet. Derfor nærede Sognets Folk
Engdrag dannede Skel mellem holdssted. De Varde-Købmænd og de gode Folk i Jerne Sogn en
Kjersing og Kvaglund, og Nord optraadte som Hælere ved Opkøb vis Rædsel for at passere denne
derfor strakte sig den store Kjer- af stjaalne Varer og Smuglergods, Hedevej eller Kjersing Kirkevej
sing Hede, der i fordums Tid gik som blev ilandsat ved Rørkjær. ved Nattetide. Denne gamle Hede-
saa mange Myter og Sagn om. Her kunde Smugleriet foregaa i vej med 24 Hjulspor gik i fordums
Disse store Hedearealer havde i Læ af Esbjerg Klev, for de Hjer- Dage over den nyanlagte Flyve-
gamle Dage været opdyrket – det ting Toldere. plads.
var der endnu ved Aarhundred-
skiftet Spor af – men Svenskernes
tre Invasioner lagde disse Egne
Fra Smuglerhuset gik en Gangsti Ræven
over den sumpede Mose, og for at Paa de store Hedearealer laa der
øde og fattige. Ogsaa den sorte forcere den – særlig om Natten –
Død hærgede disse Egne. tre store Flodstier eller Damme;
skulde man være meget stedkendt, der rørte sig om Sommeren et
da man skulle hoppe fra Sten til umaadeligt rigt Fugleliv, det var
I de følgende 200 Aar laa de før Sten.
saa frodige Egne hen som øde He- mest Hjejler, Viber og den lille
destrækninger, og der, hvor der Ryle, men ogsaa Storsporven slog
lige før Krigens Udbrud var byg- Troldtøi og Nøkker sig ned, især ved den Tid Revlin-
get en moderne Flyveplads, fand- I Kanten af Flyvepladsen laa i sin gerne var modne, de var en Læk-
tes en af de vildsomme Stræknin- Tid en Jordhytte, som i mange Aar kerbidsken for denne. Vildænder-
ger i Vestjylland. brugtes til Faarefold; der boede en ne havde ogsaa et yndet Tilflugts-
gammel Kone, som i mange Maa- sted i disse Damme, og selv Vild-
der spillede en stor Rolle som For- gæssene og Vildsvanerne kunde i
Smuglere og andre bindelsesled mellem de Varde Træktiden slaa sig ned for en kort
Skarnsfolk Købmænd og Smuglerne. Ingen Tid.
Forbindelsesvejen fra Varde By til kunde som denne gamle Kone be- Om Sommeren stod de nøjsom-
Strandby Kro gik over Kjersing rette om alskens uhyggeligt Trold- me Hedefaar paa det sparsomme
Hede. Denne Hedevej blev ikke tøi og Nøkkers Færd. Hun skabte Græs, og man skulde tro, at Ræven
alene benyttet af Postdiligencen, en vis Skræk paa Egnen, og de ville æde Lammene, men det var
men ogsaa af førende Kræmmere, mange uhyggelige Ligskarer, som ikke Tilfældet. Disse Ræve havde
talrige Smuglere og andre Skarns- var Smuglernes Form for Udøvel- den fremragende Egenskab, at de
folk, som paa denne øde Vej drev sen af deres lovløse Færd, der van- aldrig tog noget Lam. Dette er i

1 Side43
nøje Overensstemmelse med de En Del af disse Plantninger maatte Lyngris, Pors og Bævreasp, og i
vise gamle Ord: "Ræv bider aldrig desværre opryddes ved Anlæg af det mest tætbevoksede laa der i
Lam paa sin egen Mark". Flyvepladsen. Napoleonstiden et Smuglerhus,
som var Smuglernes faste Op-
Kjersing Hede har sin meget inte- Kjersingboerne og Fanø holdssted. De Varde-Købmænd
ressante Historie, og selv om He- I Kjersing har Befolkningen ude- optraadte som Hælere ved Opkøb
den ved Vintertid kan være dyster, lukkende ernæret sig ved landbrug af stjaalne Varer og Smuglergods,
ændres det, naar Sommeren kom- og Salg af Tørv, Lyng og Klyne, som blev ilandsat ved Rørkjær.
mer med sine lange lyse Dage. der solgtes til Fanø; for disse Va- Her kunde Smugleriet foregaa i
Den vide Udsigt, Fuglenes Fløjt og rer købte Kjersingboerne Parter i Læ af Esbjerg Klev, for de Hjer-
Sang og Lyngens Purpurtæppe ved Fanøskibene, og der var i mange ting Toldere.
Efteraarstide er en Skønhed, særlig Aar en betydelig Forbindelse mel-
paa Dage, hvor Solen er varm og lem Kjersing og Fanø, især Søn- Fra Smuglerhuset gik en Gangsti
livgivende. derho. over den sumpede Mose, og for at
forcere den – særlig om Natten –
Kjersing Havn Holger Willadsen Holger Willad- skulde man være meget stedkendt,
Paa anden Maade kan Kjersing sen skriver: da man skulle hoppe fra Sten til
ogsaa være interessant, naar de Sten.
gamle Kjersingbønder samledes i
Vennelag med Punche i Kæmpe-
Kjersing Hede Troldtøi og Nøkker
krus og spøgte og fortalte om, at Kjersing By havde dengang kun to I Kanten af Flyvepladsen laa i sin
Kjersing skulde have en Havn, og Gaarde, som laa nede ved den syd- Tid en Jordhytte, som i mange Aar
naar de havde set Bunden af Kru- lige Del af Marken ved Engen. Et brugtes til Faarefold; der boede en
sene tilstrækkelig mange Gange, Engdrag dannede Skel mellem gammel Kone, som i mange Maa-
bestemte de, at de vilde bygge en Kjersing og Kvaglund, og Nord der spillede en stor Rolle som For-
Galease, som skulde sejle til Ham- derfor strakte sig den store Kjer- bindelsesled mellem de Varde
borg efter Brændevin. sing Hede, der i fordums Tid gik Købmænd og Smuglerne. Ingen
saa mange Myter og Sagn om. kunde som denne gamle Kone be-
I Dag er Havnen en Kendsgerning, Disse store Hedearealer havde i rette om alskens uhyggeligt Trold-
men paa ingen Maade, som de gamle Dage været opdyrket – det tøi og Nøkkers Færd. Hun skabte
havde tænkt sig. Nu er det skønne var der endnu ved Aarhundred- en vis Skræk paa Egnen, og de
væk fra denne Plads, Lyngens skiftet Spor af – men Svenskernes mange uhyggelige Ligskarer, som
smukke Purpurtæppe er forlængst tre Invasioner lagde disse Egne var Smuglernes Form for Udøvel-
forsvundet. Fuglenes Fløjt og Sang øde og fattige. Ogsaa den sorte sen af deres lovløse Færd, der van-
er forstummet, og kun Resterne er Død hærgede disse Egne. drede frem i mørke og stormfulde
tilbage af en krigshærget og røm- Nætter, skabte en uhyggelig My-
met Flyveplads, hvis Dysterhed I de følgende 200 Aar laa de før stik.
taler sit manende Sprog. saa frodige Egne hen som øde He-
destrækninger, og der, hvor der Man mente, at Kjersing Hede var
lige før Krigens Udbrud var byg-
Dalgas get en moderne Flyveplads, fand-
Hjemsted for Troldtøj og meget
I Kjersing er Heden forlængst for- andet. Derfor nærede Sognets Folk
tes en af de vildsomme Stræknin- og de gode Folk i Jerne Sogn en
svundet, for her fejrede det Arbej- ger i Vestjylland.
de, Oberst Dalgas satte i Gang un- vis Rædsel for at passere denne
der Mottoet: "Hvad udad tabtes, Hedevej eller Kjersing Kirkevej
skal indad vindes" sine største Tri- Smuglere og andre ved Nattetide. Denne gamle Hede-
umfer. Og dette Motto: "Hvor Plo- Skarnsfolk vej med 24 Hjulspor gik i fordums
ven ej kan gaa, og Leen ej kan Forbindelsesvejen fra Varde By til Dage over den nyanlagte Flyve-
slaa, der bør et Træ at staa", blev Strandby Kro gik over Kjersing plads.
heller ikke gjort til Skamme i Hede. Denne Hedevej blev ikke
Kjersing. Der blev plantet en Del alene benyttet af Postdiligencen, Ræven
Smaaplantning, Hegns- og Læbæl- men ogsaa af førende Kræmmere, Paa de store Hedearealer laa der
ter, og ved Gaardene blev der talrige Smuglere og andre Skarns- tre store Flodstier eller Damme;
plantet Læ for Have og Bygninger. folk, som paa denne øde Vej drev der rørte sig om Sommeren et
mørkets Gerninger. Fra denne He- umaadeligt rigt Fugleliv, det var
devej ned til Engen var der en mest Hjejler, Viber og den lille
Slugt, som var tilgroet med Ryle, men ogsaa Storsporven slog

2 Side44
sig ned, især ved den Tid Revlin- Dalgas tes en af de vildsomme Stræknin-
gerne var modne, de var en Læk- I Kjersing er Heden forlængst for- ger i Vestjylland.
kerbidsken for denne. Vildænder- svundet, for her fejrede det Arbej-
ne havde ogsaa et yndet Tilflugts- de, Oberst Dalgas satte i Gang un- Smuglere og andre
sted i disse Damme, og selv Vild-
gæssene og Vildsvanerne kunde i
der Mottoet: "Hvad udad tabtes, Skarnsfolk
skal indad vindes" sine største Tri- Forbindelsesvejen fra Varde By til
Træktiden slaa sig ned for en kort umfer. Og dette Motto: "Hvor Plo- Strandby Kro gik over Kjersing
Tid. ven ej kan gaa, og Leen ej kan Hede. Denne Hedevej blev ikke
Om Sommeren stod de nøjsom- slaa, der bør et Træ at staa", blev alene benyttet af Postdiligencen,
me Hedefaar paa det sparsomme heller ikke gjort til Skamme i men ogsaa af førende Kræmmere,
Græs, og man skulde tro, at Ræven Kjersing. Der blev plantet en Del talrige Smuglere og andre Skarns-
ville æde Lammene, men det var Smaaplantning, Hegns- og Læbæl- folk, som paa denne øde Vej drev
ikke Tilfældet. Disse Ræve havde ter, og ved Gaardene blev der mørkets Gerninger. Fra denne He-
den fremragende Egenskab, at de plantet Læ for Have og Bygninger. devej ned til Engen var der en
aldrig tog noget Lam. Dette er i
Slugt, som var tilgroet med
nøje Overensstemmelse med de En Del af disse Plantninger maatte Lyngris, Pors og Bævreasp, og i
vise gamle Ord: "Ræv bider aldrig desværre opryddes ved Anlæg af det mest tætbevoksede laa der i
Lam paa sin egen Mark". Flyvepladsen. Napoleonstiden et Smuglerhus,
som var Smuglernes faste Op-
Kjersing Hede har sin meget inte-
ressante Historie, og selv om He-
Kjersingboerne og Fanø holdssted. De Varde-Købmænd
I Kjersing har Befolkningen ude- optraadte som Hælere ved Opkøb
den ved Vintertid kan være dyster,
lukkende ernæret sig ved landbrug af stjaalne Varer og Smuglergods,
ændres det, naar Sommeren kom-
og Salg af Tørv, Lyng og Klyne, som blev ilandsat ved Rørkjær.
mer med sine lange lyse Dage.
der solgtes til Fanø; for disse Va- Her kunde Smugleriet foregaa i
Den vide Udsigt, Fuglenes Fløjt og
rer købte Kjersingboerne Parter i Læ af Esbjerg Klev, for de Hjer-
Sang og Lyngens Purpurtæppe ved
Fanøskibene, og der var i mange ting Toldere.
Efteraarstide er en Skønhed, særlig
Aar en betydelig Forbindelse mel-
paa Dage, hvor Solen er varm og
lem Kjersing og Fanø, især Søn- Fra Smuglerhuset gik en Gangsti
livgivende.
derho. over den sumpede Mose, og for at
forcere den – særlig om Natten –
Kjersing Havn Holger Willadsen Holger Willad- skulde man være meget stedkendt,
Paa anden Maade kan Kjersing sen skriver: da man skulle hoppe fra Sten til
ogsaa være interessant, naar de Sten.
Vennelag med Punche i Kæmpe- Kjersing Hede Troldtøi og Nøkker
krus og spøgte og fortalte om, at Kjersing By havde dengang kun to
Gaarde, som laa nede ved den syd- I Kanten af Flyvepladsen laa i sin
Kjersing skulde have en Havn, og
lige Del af Marken ved Engen. Et Tid en Jordhytte, som i mange Aar
naar de havde set Bunden af Kru-
Engdrag dannede Skel mellem brugtes til Faarefold; der boede en
sene tilstrækkelig mange Gange,
Kjersing og Kvaglund, og Nord gammel Kone, som i mange Maa-
bestemte de, at de vilde bygge en
derfor strakte sig den store Kjer- der spillede en stor Rolle som For-
Galease, som skulde sejle til Ham-
sing Hede, der i fordums Tid gik bindelsesled mellem de Varde
borg efter Brændevin.
saa mange Myter og Sagn om. Købmænd og Smuglerne. Ingen
Disse store Hedearealer havde i kunde som denne gamle Kone be-
I Dag er Havnen en Kendsgerning,
gamle Dage været opdyrket – det rette om alskens uhyggeligt Trold-
men paa ingen Maade, som de
var der endnu ved Aarhundred- tøi og Nøkkers Færd. Hun skabte
havde tænkt sig. Nu er det skønne
skiftet Spor af – men Svenskernes en vis Skræk paa Egnen, og de
væk fra denne Plads, Lyngens
tre Invasioner lagde disse Egne mange uhyggelige Ligskarer, som
smukke Purpurtæppe er forlængst
øde og fattige. Ogsaa den sorte var Smuglernes Form for Udøvel-
forsvundet. Fuglenes Fløjt og Sang
Død hærgede disse Egne. sen af deres lovløse Færd, der van-
er forstummet, og kun Resterne er
drede frem i mørke og stormfulde
tilbage af en krigshærget og røm-
I de følgende 200 Aar laa de før Nætter, skabte en uhyggelig My-
met Flyveplads, hvis Dysterhed
saa frodige Egne hen som øde He- stik.
taler sit manende Sprog.
destrækninger, og der, hvor der
lige før Krigens Udbrud var byg- Man mente, at Kjersing Hede var
get en moderne Flyveplads, fand- Hjemsted for Troldtøj og meget
andet. Derfor nærede Sognets Folk
3 Side45
og de gode Folk i Jerne Sogn en Galease, som skulde sejle til Ham-
vis Rædsel for at passere denne borg efter Brændevin.
Hedevej eller Kjersing Kirkevej
ved Nattetide. Denne gamle Hede- I Dag er Havnen en Kendsgerning, Serien
vej med 24 Hjulspor gik i fordums men paa ingen Maade, som de
Dage over den nyanlagte Flyve- havde tænkt sig. Nu er det skønne ”Træk af Gjesings
plads. væk fra denne Plads, Lyngens
smukke Purpurtæppe er forlængst historie”
Ræven forsvundet. Fuglenes Fløjt og Sang
Paa de store Hedearealer laa der er forstummet, og kun Resterne er fortsætter.
tre store Flodstier eller Damme; tilbage af en krigshærget og røm-
der rørte sig om Sommeren et met Flyveplads, hvis Dysterhed
taler sit manende Sprog. Eventuelle bidrag
umaadeligt rigt Fugleliv, det var
mest Hjejler, Viber og den lille
Ryle, men ogsaa Storsporven slog Dalgas eller henvendelser
sig ned, især ved den Tid Revlin- I Kjersing er Heden forlængst for-
gerne var modne, de var en Læk- svundet, for her fejrede det Arbej-
kerbidsken for denne. Vildænder- de, Oberst Dalgas satte i Gang un-
til
ne havde ogsaa et yndet Tilflugts- der Mottoet: "Hvad udad tabtes,
sted i disse Damme, og selv Vild- skal indad vindes" sine største Tri- Poul Højbak
gæssene og Vildsvanerne kunde i umfer. Og dette Motto: "Hvor Plo- Ulvevej 62, 1. th.
Træktiden slaa sig ned for en kort ven ej kan gaa, og Leen ej kan
Tid. slaa, der bør et Træ at staa", blev Tlf. 7515 8945
Om Sommeren stod de nøjsom- heller ikke gjort til Skamme i E-mail:
me Hedefaar paa det sparsomme Kjersing. Der blev plantet en Del poulhojbak@mail.tele.dk
Græs, og man skulde tro, at Ræven Smaaplantning, Hegns- og Læbæl-
ville æde Lammene, men det var ter, og ved Gaardene blev der
ikke Tilfældet. Disse Ræve havde plantet Læ for Have og Bygninger.
den fremragende Egenskab, at de
aldrig tog noget Lam. Dette er i En Del af disse Plantninger maatte
nøje Overensstemmelse med de desværre opryddes ved Anlæg af
vise gamle Ord: "Ræv bider aldrig Flyvepladsen.
Lam paa sin egen Mark".
Kjersingboerne og Fanø
Kjersing Hede har sin meget inte- I Kjersing har Befolkningen ude-
ressante Historie, og selv om He- lukkende ernæret sig ved landbrug
den ved Vintertid kan være dyster, og Salg af Tørv, Lyng og Klyne,
ændres det, naar Sommeren kom- der solgtes til Fanø; for disse Va-
mer med sine lange lyse Dage. rer købte Kjersingboerne Parter i
Den vide Udsigt, Fuglenes Fløjt og Fanøskibene, og der var i mange
Sang og Lyngens Purpurtæppe ved Aar en betydelig Forbindelse mel-
Efteraarstide er en Skønhed, særlig lem Kjersing og Fanø, især Søn-
paa Dage, hvor Solen er varm og derho.
livgivende.
Holger Willadsen
Kjersing Havn
Paa anden Maade kan Kjersing
ogsaa være interessant, naar de
Vennelag med Punche i Kæmpe-
krus og spøgte og fortalte om, at
Kjersing skulde have en Havn, og
naar de havde set Bunden af Kru-
sene tilstrækkelig mange Gange,
bestemte de, at de vilde bygge en

4 Side46
5 Side47
Aage Jensen, Tarp fortæller
Vi har haft en samtale med Aage Jensen, der er født på Gaasagergaard i 1921.
Han har næsten hele sit liv boet i Gjesing eller Tarp.
A gaastowt stakke på ca. en meters højde, tag-

Jeg er født på Gaasagergaard (som lagt og med mellemrum mellem
lå der, hvor Solvangen nu er). Jeg tørvene, så det kunne blæse igen-
ved det ikke med sikkerhed, men nem.
jeg tror, at navnet Gaasagergaard
kom af "a gaastowt", som var et Landbrugsskole
sted gæssene holdt til. Gården var 24 år gammel kom jeg på land-
en udflyttergård fra udskiftningen i brugsskole. Det var i krigens første
slutningen af 1700-tallet, og ved "a år. For at komme lidt længere
gaastowt" kom gården til at ligge. hjemmefra, var der bestilt plads til
Det var mine oldeforældre, der Anne Lise og Aage Jensen.
mig på Kærhave Landbrugsskole
flyttede ud dengang, så det var en på Sjælland, men de meddelte, at
gammel slægtsgård. Foto 2001: Poul Højbak
på grund af omflytninger kunne de
alligevel ikke tage mig.
På stedet var der nogle siv og en Konfirmation
grøft ned til bækken. Dengang var Jeg blev konfirmeret i Bryndum I forbindelse med krigen blev nog-
der jo ikke noget med dræning. Da Kirke hos Pastor Bue Bennike. Vi le unge indkaldt til militæret, og i
grøftede de for at få vandet ud. gik til præst i den gamle præste- den forbindelse kom jeg som følge
Som før nævnt lå gården ved den gård og måtte gå frem og tilbage af afbud ind på Ladelund Land-
nuværende vej Solvangen, og jeg fra skolen. Selve konfirmationen brugsskole. Vi var to kammerater,
mener at have set 2 kastanietræer foregik 7. april. der skulle følges, men min ven
fra dengang i en have. blev indkaldt som garder. Jeg slap
Da mine forældre havde sølvbryl- fordi jeg var lidt ældre.
Skolen lup 19. april, blev der holdt en fæl-
Mine forældre var aktive i forskel- les fest langfredag. Dengang måtte Krebsestien
ligt foreningsarbejde (fx Gjesing man ikke danse på disse helligda- Landsretssagfører Krebs var i be-
Foredragsforening) og i skolear- ge. Derfor blev gæsterne inviteret gyndelsen af 1930'erne hos far
bejdet. Skolen lå dengang ved den til klokken 5 om eftermiddagen. flere gange om at afgive jord til
nuværende rundkørsel på Gl. Var- Så kunne vi danse efter midnat. den senere Krebsesti. Der var en
devej, og vi børn skulle hjælpe Mine forældre gik en del i kirken del møder om sagen og også en vis
med arbejdet, før vi skulle i skole. og kendte præsten udmærket. Jeg modstand. Min far holdt på, at det
Skoletiden var fra klokken 9 til 16 kan ikke huske, om han var med til var en fordel, at vi på grund af be-
med en times middagspause. Vi festen. plantningen ville få læ fra vest.
ikke kunne ikke nå at komme hjem Der blev udbetalt en mindre erstat-
på den time, så vi havde en kraftig Ud at tjene ning for afgivet jord. Det var jo
madpakke med. Da jeg var 10 år Som 14-årig havde jeg den første ned mod bækken og derfor den
gammel, fik jeg en cykel. plads, hvorefter jeg var hjemme og yderste ende af marken, de tog.
hjælpe igen et par år. Derefter kom
I 1. og 2. klasse havde vi Kristia- jeg rigtig ud at tjene i 10 år. Der var mange arbejdsløse, og
ne, som vi kaldte hende (frk. Niel- projektet blev iværksat som nød-
sen), som lærer og i de andre klas-
ser Søren Pedersen og vinterlære-
Tørvemose i engen hjælpsarbejde med en blandet be-
Vi lavede tørv ved, at der blev plantning. Denne blev desværre
rerne Warming og Ebbesen. misligholdt under krigen.
skubbet en slags ramme ned i mo-
segraven. Den blev trukket op, og
der blev spændt heste for. Tørvene
blev spredt ud for at tørres, og de
skulle vendes og stuves op i spidse
1 Side48
Minefelter samme måde boende hos os i mit
På mit barndomshjem Gaasager- barndomshjem.
gaard var jorden spækket med
tankgrave, løbegrave og minefelter Prisen på gården
lige op til vores have. Man kunne Ud over aftægtskontrakten skulle
se minerne, som var runde flaske- vi give 50.000,- kroner for Gaasa-
miner med en snor. Hvis man løb ger Nygaard. Vi kunne i Kreditfor-
ind i snoren, sprang minen. Vores eningen låne 1000 kr. pr. tønde
hund gik til på den måde, og det land. Med kurstab fik vi 23.000 kr.
var med at holde godt styr på krea- hjem. Jeg har nok selv haft ca.
turerne. 10.000 kr., som jeg havde sparet
op i min fodermestertid. Resten fik
vi som lån i banken med en af-
Gaasager Nygaard ca. 1949 Fodermester dragstid på 10 år.
Vejen i forgrunden er den Som voksen var jeg fodermester
nuværende nogle år på fast løn plus procenter Naturalier
Vester Gjesingvej. af salget af mælk og kreaturer. Da vi startede, var der ikke meget
Den aflønning gav lidt større inte- at råbe hurra for, men vi kunne
Foto venligst udlånt af Aage resse i, at det gav godt. Der blev så stort set leve af vore egne grønsa-
Jensen. afregnet til november på grundlag ger og kartofler og den gris, vi ind
af bilag fra salget. Vi solgte bl.a. imellem slagtede på gården med
Fritidsaktiviteter en tyr til en avlsforening i Vend- hjælp af slagteren. Så skulle grue-
I min ungdom deltog jeg i komedi- syssel efter et ungskue i Varde kedlen være fuld af varmt vand.
er, gymnastik, folkedans, ung- (1948).
domsmøder og private fester. I Det var en stor dag, for så fik vi
krigens trængselstider var der et Forlovet og selvstændig fersk flæsk. Ellers var flæsket jo
fantastisk sammenhold. Min far I 1947 blev jeg forlovet med min saltet. Det var en oplevelse, da vi
var med til at stifte Gjesing Fore- nuværende kone, og jeg følte mig som nogle af de første fik egen
dragsforening (1929), og jeg kom færdig til at blive selvstændig. frostboks.
ret hurtig i bestyrelsen og har sid-
det der alle årene indtil i dag. Gaasager Nygaard Malkning
I november 1948 købte vi af min De første fire år malkede vi med
Skudt af tyskerne moster og morbror Gaasager Ny- hånd. Omkring 1954 købte vi mal-
4. maj 1945 var vi nogle stykker, gaard, der i sin tid var udstykket kemaskine. Det var den eneste ting
der spillede håndbold på de baner, fra Gaasagergaard. Ejendommen vi købte på afbetaling. Det var no-
der lå der, hvor Gjesing centret nu var på 25 tdr. land, og der var 7 get med en udbetaling og resten i
er. Da vi var færdige, råbte en da- køer, 4 svin, 2 små heste og en løbet af kort tid. Så vidt jeg husker
me til os, at krigen var slut. Vi smule høns. Gården lå der, hvor købte vi af smeden i Tarp, Friis
blev selvfølgelig glade, og vores Vestervangsskolen nu ligger. Sørensen.
kammerat Holger Nielsen sparke-
de i kådhed nogle jordknolde ned i Aftægt Mink
en tysk løbegrav. Der dukkede en Som det var almindeligt dengang i Engang fangede vi en mink i bryg-
tysker op med et gevær, og Holger Gjesing indbefattede købet en af- gerset, da vi var ved at lave om.
Nielsen blev vist bange og løb. tægtskontrakt. Det vil sige at mo- Det var en brun pastelmink, som
Tyskeren skød ham. De havde ik- ster og morbror skulle bo hos os vi en tid fik passet hos min svoger
ke hørt, at der var kapituleret og på livstid, og de skulle forsynes i Kjersing. Det viste sig, at den var
troede vist, at det var sabotage. med fx brændsel, mælk og flæsk. gravid, og den fødte seks unger,
Vi fik lavet et værelse til dem på som blev grundlaget for en mink-
Mens de andre tog sig af Holger, loftet, og de havde den ene stue og farm.
ringede jeg efter en ambulance fra et lille køkken. Moster døde i
Stigård, hvor jeg havde plads den- 1952, men morbror havde vi boen- Vore tre drenge
gang. Holger døde desværre på de i 18 år. Han flyttede med os til På cirka samme tid legede drenge-
sygehuset. Tarp. Da min mor og far blev gift i ne i engen og kom farende hjem
1910, blev mine bedsteforældre på og fortalte, at de havde set en mink
ved åen. Det lykkedes os at fange

2 Side49
den. Det var en Pearl mink, som Aage Jen- Vangen 8
fik navnet "Perle". Vi lavede avl sen i gang 1989 solgte vi gården til en trav-
på den og endte med at have næ- med en mand, hvorefter vi flyttede ind på
sten 150 tæver. sketch om Vangen 8, hvor vi nyder vort oti-
Grovvare- um.
Pelsdyrfoder foreningen.
Vi hentede foder til minkene hos
(Bryndum
Optræden
Sv. Aa. Dooleweerdt på hans ejen- Lige siden konfirmationen har jeg
dom på den nuværende Golfvan- Forsam-
optrådt rundt omkring i forsam-
gen. I begyndelsen, da vi ikke hav- lingshus
lingshusene og lignende steder,
de så mange mink, foregik det på 1982)
bl.a. sammen med Grethe Jensen.
cykel, senere på traktor. Vi fik – Jeg har også lavet festsange og
traktor omkring 1956, og hestene taler på rim som prologer eller
blev solgt. sagergaard, der var overtaget af
monologer over festdeltagerne,
min bror Carlo Jensen. På hans
Brændsel jorder begyndte J. P. Kock en ud-
slutter Aage Jensen sin beretning.
Vi fyrede med tørv (som vi kaldte
stykning, og min bror købte ejen-
klyne) i kakkelovnen i stuerne og i Poul Højbak
dom i Sadderup.
komfurerne i køkken og bryggers.
Vi brugte også hugget kvas, og
Da vi solgte, fik vi en udbetaling
begge dele købte vi rundt omkring.
og resten over 10 år. Vi var lidt
Det var slut med det, da vi fik kul-
bekymrede for, om pengene var
fyr omkring 1957.
sikre, men pengene kom altid præ-
cis til terminen.
Serien
Jeg pløjede en granat Træk af Gjesings historie
Ejendom i Tarp fortsætter
op I 1966 købte vi så ejendom i Tarp,
Omkring 1957 var jeg nær blevet ved Tarp Byvej. Den var på 25 tdr. Evt. henvendelser
slået ihjel. Jeg pløjede min jord land, men i løbet af kort tid lejede til
omkring den banke, der ligger ved vi yderligere ca. 25 tdr. land ved
den nuværende Grønlandsparken en naboejendom. Vi modernisere- Poul Højbak
24 a-f. Pludselig så jeg en krans af de staldbygningerne og byggede Ulvevej 62, 1. th.
takker, der vendte op. Efter at have laden om til svin. I 1968 byggede tlf. 7515 8945
set lidt nærmere på tingesten, tog vi et stort maskinhus. Landbruget poulhojbak@mail.tele.dk
jeg hjem og ringede. Det endte blev drevet traditionelt med køer
med, at der kom en sprængnings- og svin samt mink.
kommando, vistnok fra Tønder.
Alle dyr blev beordret ind, og tin- Fødselsdagsklub
gen eksploderede med et mægtigt
Ret kort efter, vi var flyttet til
brag.
Tarp, blev vi medlem af en fød-
selsdagsklub med i alt ti par, dvs.
Da Ringvejen kom 20 personer. Lige siden dengang
Vi havde jo regnet med at blive i har vi hvert år været sammen til
Gjesing, men i 1965 så jeg på et formiddagskaffe klokken 10 til
kort ved kommunen, at den nye alle fødselsdagene. Vi har visse
Gjesing Ringvej skar vores jord. faste traditioner: Der serveres flad
Jeg var så klar over, at vi ikke rugbrød og rundstykker med 2 kaf-
kunne blive boende. Kommunen fepuncher, og vi synger to sange
var ikke interesseret i at købe jor- og spiller kort bagefter. Hen på
den. Senere købte de den dog for eftermiddagen drysser vi så hjem.
at bygge Vestervangsskolen.
Udstykning
Det endte så med, at vi i december
1965 solgte til Jens Peter Kock fra
Odense. Han købte også Gl. Gaa-

3 Side50
Vi har haft en samtale med Marija Hebib, som er flygtning fra Bosnien.
Hun er en del af Gjesings nyeste historie, idet den ulykkelige borger-
krig i det tidligere Jugoslavien har bevirket, at hun nu bor i Gjesing
med sin familie.
Marija Hebib fortæller

år, og i lejren skaffede vi en
Ankomsten til Danmark tværfløjte. Da vi kom til
Vi var naturligvis meget for- lejren i Ribe, fik Nina en
skræmte over begivenheder- musiklærer fra Esbjerg, og
ne i Bosnien. Det var umu- hun gik på musikskolen i
ligt for os at blive, og ved Ribe.
ankomsten til Danmark var
vort største håb bare at for- Efter lejren i Ribe kom vi
blive i live. Samtidig var vi direkte til Gjesing og flytte-
bekymrede for familie og de ind i den lejlighed, vi
venner derhjemme. stadig bor i. Børnene kom i
Vestervangsskolen. Det sid-
På tre år var vi i 3 forskellige ste år i Ribe havde de også
flygtningelejre: 8 måneder i Nina og Marija Hebib. gået i den danske folkesko-
Jyderup på Sjælland, 3 må- Alen havde desværre overarbejde! le. Efter 10. klasse kom
neder i Ranum i Nordjylland Foto: Poul Højbak Nina i gymnasiet, og hun
og 2 år i Ribe. Alle bosniere blev student sidste år.
var indkvarteret samme sted indtil Under ofte meget trange forhold
vores sag var behandlet. Vi var var det ikke altid lige nemt med så Nina har gået fire år på MGK
underlagt en speciel paragraf (§15) mange mennesker sammen. Selv (Musikalsk Grundkursus) og er nu
i flygtningeloven. om vi alle kom fra Bosnien, var vi efter optagelsesprøve studerende
af forskellig baggrund og opdra- på Vestjysk Musikkonservatorium
I begyndelsen håbede vi på at gelse. Min mand kunne ikke klare på den klassiske linie med fløjte
komme tilbage, men krigen fort- at gå i lejren med alle de tanker, så som hovedinstrument og klaver
satte, og situationen i Bosnien var han arbejdede frivilligt på et bog- som bifag.
sådan, at vi ikke i længden kunne binderi i Esbjerg.
tænke på at komme tilbage. Efter
tre år ønskede vi at blive i Dan-
Vores søn Alen
mark. arbejder i et bogbinderi i Sædding,
Vores datter Nina hvor min mand var ansat. Alen har
I lejren i Ribe var vi 10-12 famili- var 12 år, da vi ankom til lejren i forsøgt at få en læreplads som
er fra Jyderup. Efter fem måneder kom tømrer, men det er ikke lykkedes.
samme by, Trebinje, der ligger i hun i den danske folkeskole. Der Det var så min mands ide, at han
serbisk område ca. 28 km. fra Du- kunne hun imidlertid ikke blive skulle prøve bogbinderiet, og min
brovnik (Kroatien), hvor min far pga. den danske lovgivning (§15), søn kan lide at arbejde der. Han
og søskende bor nu. og hun kom i en bosnisk skole, der starter klokken 6.30 om morgenen.
var oprettet på frivillig basis i lej- Han er en god dreng. Vi er kom-
Vi syntes i begyndelsen, at alt var ren. Her fik hun også undervisning met hinanden nærmere, efter at vi
godt i lejrene, men efterhånden i dansk. Hun havde spillet blok- har mistet vor mand og far.
ønskede vi at have et normalt liv. fløjte i Bosnien siden hun var seks

1 Side51
Til oktober skal Alen på Teknisk Danmark, kan jeg ikke nægte, at Ulvevej 62, 1. th.
Skole, hvorefter han skal i lære på jeg savner Bosnien, mit fødeland. Tlf. 7515 8945
bogbinderiet. Hvis min mand havde levet, havde
vi måske søgt tilbage, men jeg tør
ikke gøre det alene. Mine børn er
Bilulykken faldet godt til og vil blive i Dan-
Til min store sorg mistede jeg min mark, og efterhånden føler jeg mig
mand og min mor ved en bilulykke dansk og har også søgt dansk stats-
for knapt et år siden. Det var i borgerskab. Det er mest gamle
Kroatien på vej hjem efter ferie. mennesker, der søger tilbage til
Min mand og jeg var gift i 20 år. Bosnien. De har svært ved at lære
det danske sprog.
Ved ulykken brækkede jeg højre
ben og 5 ribben. Alen var også Jeg har jo mine børn og gode ven-
med i bilen, men var heldig og ner her i Danmark. De fleste er
slap med en forstuvning af det ene Bosniere, men jeg har også nogle
ben. danske venner, bl.a. en meget god
veninde, som desværre er flyttet til
København. Jeg har stadig forbin-
Social- og Sundhedsskolen delse med hende, selv om hun er
Jeg har arbejdet på Fovrfeld Æl- flyttet.
drecenter og var i gang med en
uddannelse på Social- og Sund- Vi har nu været i Danmark i otte
hedsskolen her i Gjesing. Jeg var år, og man vænner sig til de ander-
glad for det, og jeg kunne også ledes forhold. Man lærer at være
godt fortsætte på Skolen, men pga. her. Når der er fodbold i fjernsy-
mén fra ulykken, kan jeg ikke kla- net, er det Danmark, jeg holder
re de tunge løft. Derfor har jeg med. Jeg er godt klar over, at det
måttet opgive denne uddannelse. ikke altid er let for Danmark med
de mange fremmede, men det er
heller ikke let at være flygtning.
Arbejde
I stedet er jeg nu begyndt at arbej- Gjesing er et godt område. Vi har
de på et skilte-reklame-firma inde nu boet her i fem et halvt år i den
i byen. Det er en god virksomhed samme lejlighed, og her er stille
med lang erfaring i branchen. Jeg og roligt. Vi er glade for ejen-
er glad for at være der og har nog- domsfunktionærerne, som holder
le gode arbejdskammerater, der er det hele så fint.
flinke til at hjælpe, når der er pro-
blemer.
Ønsker for fremtiden
Vi er vant til at arbejde, og jeg Jeg håber aldrig mere, der bliver
ønsker ikke at gå hjemme. I Bosni- krig, og jeg ønsker, at mine børn
en var jeg på kontor i 15 år på en får et godt liv her i Danmark, og at
metalvarefabrik. Min mand arbej- vi må være sunde og raske.
dede også i Bosnien på et bogtryk-
keri. Poul Højbak
Vort liv i Danmark

Serien
Børnene lærte meget hurtigt det ”Træk af Gjesings historie”
danske sprog og at tilpasse sig i fortsætter.
skolen, selvom skolesystemet er
lidt anderledes i Danmark. Jeg har Eventuelle henvendelser til
selv gået på Sprogskolen to et
halvt år. Selv om jeg er glad for Poul Højbak

2 Side52
3 Side53
Omkring bystævnet ved kirken
Af Poul Højbak
De bystævne-sten, man kan se omkring træet foran Gjesing kirke er ikke

originale. De har været opstillet på Stigård, og er kopier af sten fra
de 15 gamle Gjesing-gårde.
"Vinteregen", som stenene omkranser, skal gøre det ud for "bytræet" (Se foto!)
Bystævnet ved kirken er et minde Østerbyen har ligget ved den nu-
om den gamle Gjesing landsby før værende hestepension (Overfor
gårdene blev flyttet ud på marker- Bilka). Vesterbyen har ligget mel-
ne ved udskiftningen i 1780'erne. lem Blåbjerggårdskolen og Ring-
Der er en sten for hver af de gamle vejen.
Gjesing-gårde, og i midten ses
oldermandsstenen, hvor olderman- Den opdyrkede jord
den havde sin plads. Han var Omkring landsbyen lå de opdyrke-
landsbyens ledende person. Det de jorder opdelt i et mindre antal
var ham, som indkaldte til bystæv- store enheder, de såkaldte vange.
ne, og det kostede bøde ikke at De enkelte vange opdeltes igen i
møde op. mindre størrelser, åse. Opdelingen
i åse rettede sig stort set efter jord- Bystævnet ved kirken.
Bystævnet - eller bylauget - admi- bundens beskaffenhed. For at stille (Foto 2001: Poul Højbak)
nistrerede byens love og vedtæg- alle bønder lige havde hver bonde
ter, som formentlig var udstedt fået strimler af såvel gode som af På midterstenen står følgende:
efter Jyske lov. Møderne blev som mindre gode arealer.
regel holdt efter kirketid. Her af- Vinteregen
gjorde man blandt andet, hvornår Den enkelte bondes marker kom 11 3 1891 / 1991
de forskellige markarbejder i således til at ligge meget spredt,
"fællesdriften" skulle påbegyndes. og af praktiske grunde var man Gave til Landboforeningen
nødt til at indordne sig under hin-
Den historiske baggrund anden og få fælles fodslag i mark- fra
I 1780'erne begyndte de store arbejdet. Udenom har der været
landboreformer. Man forlod det store områder med hede og uop- Læplantslauget
gamle landsbyfællesskab og ud- dyrket jord (overdrev).
skiftede jorden, så gårdene deref-
ter lå spredt. 1788 ophævedes Græsmarksbrug "Fællesskabstiden"
stavnsbåndet og bonden fik sin Man har sandsynligvis drevet det Perioden frem til landboreformer-
personlige frihed. såkaldte græsmarksbrug, hvor ne kaldes ofte for fællesskabsti-
landsbyens jorder var delt op i den, men et egentligt dyrknings-
Landsbyen før 6-12 tægter. Halvdelen af tægterne fællesskab var der ikke tale om.
Hver gårdmand havde sine egne
udskiftningen i var besået med skiftevis rug, byg,
redskaber og bearbejdede kun sine
havre eller boghvede. Resten lå
1780'erne hen med græs. Hvert år skiftede egne agre. Men pløjning, såning
Der var dengang 16 gårde og 10 og høst måtte udføres samtidigt,
man, så en ny tægt blev inddraget
huse i Gjesing fordelt i Østerbyen for at man ikke skulle ødelægge
til dyrkning og en anden tægt fik
og Vesterbyen. Desuden var der naboens arbejde eller fa sit eget
lov at hvile med græs. På den må-
Spangsbjerg Møllegård. ødelagt.
de fik jorden flerårig hvile (oftest
en ti-årig rotation).

1 Side54
Bystævnet Stensatte bystævner
På bystævnet aftalte man et tids- Det er imidlertid kun fra forholds- Småbrugerne og jordløse hus-
punkt for, hvornår de forskellige vis få egne af Danmark, der ken- mænd havde svært ved at slå sig
arbejder skulle påbegyndes. Hver- des stensatte bystævner. Hvor man igennem, når de ikke kunne sælge
vet som oldermand gik på omgang ikke havde et stensat stævne, sam- tørv, lyng eller andet. En del hus-
blandt byens gårdmænd og kunne ledes man blot på en central belig- folk, der foruden deres jordlod
ikke besiddes af en kvinde. En gende plads i landsbyen, for ek- drev en anden næring som tøm-
kvinde kunne i det hele taget kun sempel på bygaden. mermænd, snedkere, vævere, mu-
undtagelsesvis komme til bystæv- rere, tækkemænd, fiskere, stenklø-
ne, hvis hun var enke eller hendes Da landsbylavene blev opløste, gik vere etc., kunne klare sig rimeligt.
mand var syg. Heller ikke hus- det ofte sådan, at nogle erhvervede
mænd eller håndværkere havde ret sig de store stævnesten og anvend- Enlige kvinder kunne ernære sig
til at deltage i beslutningsproces- te dem til andet formål. ved vævning, skræddersyning,
serne. Foruden sager vedrørende spinden, binden og dagleje. Mand-
jorddyrkningen, kunne man også lige indsiddere kunne klare sig
Sladder og bagtalelse med dagleje, fiskeri eller hånd-
diskutere ansættelse af byens smed Tingbøgerne giver vidnesbyrd om,
eller hyrde, anskaffelse af en fæl- værk.
at landsbyfælleskabet ikke blot var
les bytyr, forholdsregler over for en idyl. Det vrimler med retssager
de fattige, ildebrand og lignende. "Den tjenende klasse" havde som
om forholdet naboer imellem. Der
regel gode kår. En karl kunne have
kunne være en hel del mistro, slad-
16 til 20 rigsdaler om året eller
Efter udskiftningen der og bagtalelse. Det var bagsiden
mere, en pige 8 til 10 rigsdaler.
blev der kun plads til 15 gårde i ved det nære fællesskab. Mange
Det hedder i et samtidigt skrift:
Gjesing. Den 16. gård blev bygget tvistigheder blev afgjort på
"Tillige nyder tyendet påske- og
i Tarp ved fælles hjælp af de 15 bystævnet, landsbyens eget ting-
julerente, som består i et sigtebrød
gårde i Gjesing. sted.
og et stykke ost; om mikkelsdag 29
september - 1 pund uld, og desu-
Landbyen Gjesings gårde lå den- Bystævnets opgaver den et får født. For tjenestepige
gang alle samlet i Vester Gjesing - Et landsbyfællesskab var først og fås og 1/4 skæppe hørfrø, og hen-
alle undtagen »Stigård«, som lå i fremmest et arbejdsfællesskab, og de undes fornøden tid til at få hør-
Øster Gjesing. Den var kun for- var det ikke organiseret, kunne ren gjort i stand. Iøvrigt beværtes
bundet med de øvrige ved hjælp af fællesskabet ikke fungere. Marker- tyendet med god kost, uden hvilken
en række kampesten. Gården ne lå spredt mellem hinanden ude det ville blive vanskeligt for en
grænsede ind til Spangsbjerg Møl- omkring landsbyen, og derfor måt- husbonde at få folk i sin tjeneste".
le. Efterhånden som al heden blev te man have et samarbejsudvalg, et
opdyrket, blev Stigård stykket ud i lag, hvor man kunne forhandle sig
yderligere nogle gårde. Her havde til rette om, hvornår man skulle Slutbemærkning om stavemåden:
også Gjesings første skole til huse, begynde at pløje, så og høste.
og ligeledes "Gjesing Sparekasse". "Gesing" eller "Gjesing"
Kirken har som bekendt en årræk-
Bylaget måtte også sørge for, at
Det bystævne, vi kan se ved kirken ke været kaldt "Gesing Kirke". Det
markfreden blev opretholdt ved at
i dag, er som nævnt en kopi af det, skyldes at man har formodet, at
foretage regelmæssige eftersyn af
der lå på »Stigårds« toft ved gade- ordet kommer fra det gamle ord
markhegn og led, tøjr og kvægfol-
kæret og bytræet. Det gik tabt ved gese, der betyder eng. Ordet
de for at sikre afgrøden mod de
opfyldning af gadekæret og vi kan »gjese« betyder imidlertid gås, og
løsgående køer og heste, får, svin
takke fhv. ejer af Stigård, Karl en af de ældste gårde på egnen hed
og gæs. Oldermanden skulle også
Hansen, for den kopi, der er gen- "Gåsagergård" [Se "Træk af Gje-
opkræve bøder, tiende og andre
tableret ved kirken. sings historie (16) Aage Jensen,
skatter, og han skulle efterse skor-
Tarp fortæller"]. Derfor må man
stene, veje, broer, vandløb og ga-
tro, at den historisk korrekte stave-
Om vinteren dekær. Han skulle endog foretage
måde er "Gjesing". (Denne stave-
har man nok afholdt bystævnemø- husundersøgelser hos folk, man
måde ses også på kort fra 1700'tal-
derne indendørs, det var da for mistænkte for tyveri.
let).
koldt til at opholde sig under åben
himmel. Stævnet sluttedes nok Landsbyens folk
ofte af med et bygilde, da bymæn- Bønderne udgjorde tit kun en lille
dene ikke alene udgjorde et lav, del af landsbyens befolkning. De
men også et "gilde". var ofte temmelig formuende folk.
2 Side55
3 Side56
Førstelærerens kone fortæller
Fru Kirstine Petersen var gift med Gjesings kendte førstelærer Søren Petersen,
som bl.a. har skrevet Gjesingsangen og bogen "Bryndum sogns historie".
Denne artikel bygger på en samtale med Peter Bjerg Poulsen
(Radio Syd) i 1976, hvor Kirstine Petersen var 81 år.
Peter Bjerg Poulsen har velvilligt givet tilladelse til, at vi gengiver samtalen
Det miljø og den skole, vi skal te vi os ned i haven, og den var

høre om, ligger i Gjesing ved Es- tilgroet, for den havde stået tom et
bjerg i et gammelt landsbysam- stykke tid. Så sagde jeg til min
fund, hvor der nu er højhuse og mand: "Det varer ikke længe, før
enfamiliehuse. jeg fortrækker herfra. Her får du
ikke lov til at beholde mig!"
Førstelærerens kone, den 81 årige
fru Kirstine Petersen, var helt ung, Lejligheden
da hun sammen med sin mand,
Men, vi kom så ind, og lejligheden
førstelærer Søren Petersen kom til
var meget, meget dårligt vedlige-
Gjesing for første gang.
holdt. Der var ikke vand indlagt,
der var ingen vask eller udløb, og
Ankomsten til Gjesing udenfor stod der en pumpe, en
Vi kom hertil i 1922. På det tids- gammeldags pumpe, så vi skulle
punkt lå skoleferien i august må- slæbe alt vandet ind og spildevan-
ned, så vi kom til 1. september. I det ud, og der var også en ko og en
august måned skulle børnene hjæl- tørrekasse. Inde i den ene stue stod
pe til med høsten derhjemme. Læ- der en stor kalkbalje. Der havde
rerne havde ikke så lang ferie, som gået en mand, der var ved at repa-
de har i dag. rere nogle huller i væggene, og de
var oliemalede i sådan nogle diar-
Jeg var ikke særlig begejstret for at réfarver. Jeg syntes, det var ræd-
komme her til Vestjylland. Vi kom selsfuldt. Og kakkelovne var der jo
fra Fredericia og havde efter den også.
tids forhold en ret moderne lejlig-
hed.
Befolkningen Fru Kirstine Petersen og
Øde og trist Søren Petersen ved deres
Men efterhånden som vi lærte be-
guldbryllup 19. juli 1970.
Men da jeg kom med herud, og så folkningen at kende, blev vi jo klar
hvordan her så ud - øde og trist var over, at vi i grunden var kommet
der herude. Der var jo ikke nogen på det rette sted. på den ene side til de små, og på
hovedvej. Der var kun den gamle den anden side til de større.
Vardevej, og den var grusbelagt. Skoleforholdene
Og vi spadserede herud fra Es- Hvad angik skoleforholdene, så Der var en lærerinde - og hun hav-
bjerg. Vi var kommet dagen i for- var den nye skole ikke bygget på de 1. klasse - frøken Nielsen, som
vejen og havde logeret os ind i det tidspunkt. Den blev bygget for øvrigt bor her og lever endnu
Esbjerg. Min mand tog ud om 1924, og i en anden gammel byg- (1976). Og den gang gik de to æld-
morgenen for at holde skole, og så ning var der foruden lærerboligen ste klasser kun i skole onsdag for-
kom han og hentede mig om efter- to små klasseværelser. Og imellem middag fra 7 til 12 om sommeren,
middagen, og da vi så kom herud, de klasseværelser var der en lille fordi de skulle hjælpe hjemme, og
var der låset ind til lejligheden, og smal gang med cementgulv. Og så havde min mand jo slået tre
vi måtte vente på en nøgle. Så sat- der var knagerækker på hver side, klasser sammen: 2. 3. og 4. var

1 Side57
slået sammen i én pulje, og så hav- per, og det gjorde han jo selvfølge- vi op og være friske om morgenen,
de han 5. og 6. i en anden. lig. De havde jo ikke alle de man- så er vi nødt til at gå tidlig hjem,
Om sommeren gik altså de mel- ge fag, som de har i dag, men de og det fandt folk sig i.
lemste klasser hver dag fra 8 til 12, havde da både dansk og regning,
men de ældste gik kun fra 7 til 12 geografi og historie, naturhistorie Foreningslivet
om onsdagen. og biologi, og efterhånden fik de Der var jo også et foreningsliv her.
Min mand syntes, det var alt også sprog ind i skolen, men det Min mand var med til at oprette
for lidt, de ældste børn fik, fordi var først de senere år. foredragsforeningen, og da vi
det tog så lang tid om vinteren at kom, da var der en meget, meget
få dem op der, hvor de egentlig Vestjyderne aktiv ungdomsforening i gang, og
skulle være. Så han begyndte at Men efterhånden som vi lærte be- den blev min mand straks formand
arbejde på, om ikke vi kunne få folkningen at kende, så blev vi jo for. Han blev selvfølgelig også
noget mere skolegang for de store, klar over, at det var en umådelig formand for foredragsforeningen
og da så i 1924 den ny skole blev flink befolkning, som vi kom til at og mange andre foreninger senere
bygget, så fik de lidt mere skole- synes meget om. hen.
gang. Så kom de ældste børn til at Man siger om vestjyderne,
gå fem dage om ugen fra 8-12, og at man sammenligner dem med et Han oprettede også en landbrugs-
senere kom de til at gå hele dagen. æg, at kommer man først ind igen- faglig skole og senere en ung-
nem skallen, så er man der. Og det domsskole, og det blev holdt efter
Vinterskoleordningen viste sig jo, at vi kom igennem den normale skoletid, og så var der
Vi havde det system, som kun fin- skallen, og det resulterede jo i, at faglærere til at undervise, og han
des i Ribe og Ringkøbing amter, vi kom ud til alt, hvad der foregik i havde selv nogle fag også der efter
med vinterskoleordning, dvs. fra Gjesing. Det var lige fra barnedåb skoletid.
november til maj, da havde vi en og til begravelser, konfirmationer,
ekstra lærer, og da gik børnene så bryllup og sølvbryllup, alle mulige Landsbysamfundet
alle sammen så nær som de yngste fester, og så havde de den skik i - Er der ikke noget overraskende i,
i skole i 6 timer hver dag. hvert fald de første mange år, at at et landsbysamfund kan trives og
hver husstand - altså gårdene - de udvikle sig så stærkt lige i nærhe-
De vinterlærere havde vi altid på holdt sådan et gilde, ikke i nogen den af en storby?
kost, der var jo ikke nogen andre, bestemt anledning, bare fordi de
der ville tage sig af dem, og de sagde, at de skyldte folk, og i ste-
havde ikke råd til at spise ude. Jeg det for at tage dem hjem i - Jeg tror ikke, at det er det. Det er
kan huske, at de første vinterlærere smågrupper, så holdt de det i for- muligt, at det ville være anderledes
fik 140 kroner om måneden på samlingshuset. i Østjylland, men ikke i Vestjyl-
egen kost, og så havde de et lille land. Vi havde nok forbindelse
elendigt værelse, som de opholdt med Esbjerg, det havde vi selvføl-
sig i. Forsamlingshuset gelig, fordi det var det eneste sted,
var et samlingssted sammen med vi kunne handle. Og efterhånden
Min mand havde altså alle fag. skolen. Det var der, der skete no- så lærte man jo også en hel del
Lærerinden måtte kun have den get. Og til de gilder var der op til mennesker at kende derinde. Den
yngste klasse, fordi hun var ikke halvanden hundrede mennesker til var jo ikke så stor. Man kunne
fuldt uddannet. spisning, og det har forekommet, bedre overskue den, end man kan i
at vi har spist flæskesteg tolv afte- dag. Og folk herude fra tog da til
42 børn i klassen ner i træk. Da blev vi godt nok lidt Esbjerg til et eller andet, møder og
Der var så et tidspunkt, hvor min træt af det efterhånden. biograf og hvad der nu var. Og vi
mand havde 42 af børnene samlet, fik efterhånden en del bekendte
og der var vist ikke ret mange læ- - Føltes det ikke som lidt af en derinde, og det var særlig blandt
rere dag, der ville finde sig i det belastning, at I skulle i byen hver kolleger.
der, eller ville synes, at de kunne eneste aften?
få noget ud af det. Men uden at Timetallet i skolen
prale af min mand, så tror jeg nok, - Nej, det føltes faktisk ikke som - Men når man nu fx sammenlig-
at han havde en særlig evne til at en belastning, for vi havde den ner skoleforhold i Esbjerg på det
få noget ud af det. Nu var børnene skik, at - og det sagde vi fra be- tidspunkt bare fem-seks kilometer
jo også mere rolige på det tids- gyndelsen af, at skal vi med til alt herfra, da gik man jo i skole hver
punkt, end børn de er i dag, så de det, der foregår her, så må I finde dag, og flere timer end her.
er lettere at få til at arbejde i grup- jer i, at vi går tidligt hjem. For skal

2 Side58
Man havde ikke flere timer. Vi Konen med koen Moral
havde mange timer her. Vi havde En af de første dage, vi var herude, - Mødte man ofte denne stærke og
forholdsvis mange timer her, og skulle vi ud at proviantere, og der markante indstilling til, hvad man
jeg kan se, at min mand har skre- var ikke andre steder end Tarp må og ikke må?
vet her i sin bog noget om, hvor Brugsforening dengang. Og vi
mange timer, man havde her: spadserer derop og kommer forbi - Uh! I allerhøjeste grad! Det var
Vi havde 6480 timer om et lille hus, hvor der gik en gam- en skandale, hvis det skete i en
året. Det har de ikke i dag. Og vi mel kone og græssede med en ko i familie, det var det bestemt. Og
havde lidt flere timer om året, end vejgrøften. Og vi sagde "Goddag!" hun troede selvfølgelig, at vi lige
de havde inde i Esbjerg. Men så til hende, og så siger hun.: "Med var blevet gift, og så kom jeg i den
havde vi lagt en længere skoledag, forlov at spørge, er det dem ny tilstand der!
end de havde derinde, og vi havde lærerfolk!", sagde hun. "Ja, det var
også flere undervisningsdage, end det da!". "Nå, ja, det kan jeg nok - Men kunne man så gøre indven-
de havde derinde. tænke!" sagde hun, "for a bønder dinger mod den indstilling og prø-
Vi fulgte ikke sommerferien har jo ikke tid til at gå og spadsere ve at forklare folk, at der var må-
med Esbjerg. Vi havde vores egen midt om a daw!" Og så fortalte ske andre løsninger?
sommerferie her. Den lå som sagt hun os, at hun kom ned i bibliote-
der i august måned i de første år. ket og lånte bøger en gang imel- - Det tror jeg ikke, var let den
Efterhånden så kom vi jo altså ind lem. gang. Det var det ikke! Nu havde
under samme forhold som Esbjerg, vi ikke mange tilfælde af den
både med timer og med skoledage Så sagde min mand, at det var hun slags, bestemt ikke. Jeg har kun
og med sommerferie. da velkommen til, og så føjede jeg oplevet et par stykker, og de var
til, at så kunne hun komme efter meget ulykkelige. Ellers tror jeg,
”Skallen” skoletid, da fik vi altid en kop kaf- at det var omsonst at snakke med
- Vi talte for lidt siden om, at vest- fe, og så kunne hun få en kop med. folk om det dengang. Det kan godt
jyder har ligesom en skal, som Og næste dag da mødte hun være, min egen indstilling var lige-
man skal igennem. Hvorfor har de op med et renstrøget forklæde og sådan. - Det tror jeg nok!
den skal? koen, og den græssede nede i grøf-
ten udenfor skolen, og så kom hun - Hvordan skal man så bedømme
Fordi de er lidt mistænksomme ind og fik sin kaffe. Og da vi hav- det, når man nu sidder med bag-
overfor folk - altså de vil se deres de drukket den, så siger min mand: klogskab og kigger tilbage?
folk an, inden de antager dem, og "Det kan være, vi skal gå over på
det var jo nok mere dengang end i biblioteket og se at finde den her - Ja, men jeg tror, at hele indstil-
dag. Jeg tror, vestjyderne har for- bog?" Og så sagde hun, at det kun- lingen var sådan dengang, ikke
andret sig utroligt meget de år, jeg ne han bare selv gøre, for det skul- alene herude, men også andre ste-
har kendt dem. Men nu må De le være en Morten Korch. der, altså det var en skam i bedre
huske på, at alle dem jeg snakker Og da vi så blev alene - nu familier - og det var bedre famili-
om her, de er døde. Der er kun et var jeg så på det tidspunkt gravid - er, der boede herude.
par stykker tilbage af dem, der var, og da vi så blev alene, så satte hun Hvis vi tænker på lærere, så
da vi kom her. et meget stramt ansigt op, og så var det da en frygtelig skandale.
De andre vestjyder her, det sagde hun: Det var det da. Hvis en lærer kom
er jo børn af de mennesker der, og "Ved du, hvad de siger?". med sin kone, og hun gik i den
de var noget anderledes indstillet "Nej, det vidste jeg da ikke!". "De tilstand der, ja så tror jeg ikke, de
end den yngre generation. Når der siger, du skal ha' en bette!". "Nå!" havde taget ham, og derfor var det
kom nogle fremmede, som de ikke sagde jeg, "Gør de det?". "Ja, pas- måske godt, at de ikke så mig på
kendte, så skulle de altså undersø- ser det?" sagde hun. "Ja!" sagde forhånd, for jeg var ikke med her-
ges på kryds og tværs, og De kan jeg, "Det passer da!". ude. Men i dag, da tager men jo
tro, at vi har været ude for mange "Hvor længe har I været ikke hensyn til det, selv om en
undersøgelser både på den ene og gift?" . "Ja, vi har da været gift i to lærerinde kommer i den situation,
den anden måde. Men, altså, vi et halvt år!". "Nå...!" sagde hun. og efter min mening, så - det er en
blev antaget. Og det var altså det, Så blev hun formildet, og vi blev privat sag, mener jeg. Men det var
som vi blev så glade for. Det var for øvrigt da ret gode venner efter- det bestemt ikke dengang.
derfor, at vi blev her. hånden.
Folk dumpede ind
Og nu var skolen jo - det blev ef-
terhånden sådan et sted, hvor folk

3 Side59
dumpede ind og snakkede om et
eller andet. Der kom så mange og
gerne ville have et eller andet råd
af min mand og snakke om tinge-
ne, og De kan tro, at jeg har serve-
ret kaffe, ja, i litervis i de år. Og på
anden måde til hverdag som sagt,
altså ikke med selskabelighed i
den forstand, det havde vi selvføl-
gelig også noget af, men De ved -
sådan de her, der kommer ind og
skal lige have en kop kaffe og en
snak - ikke, og så var min mand jo Gjesing gamle skole og forsamlingshus, der lå ved den
der formand for både Ungdoms- nuværende rundkørsel ved Gjesingcentret.
forening og Foredragsforening og Tegningen er af Erling Juhl, søn af Kirstine Petersen og
andre foreninger. Søren Petersen.
Foredragsholderne hvor der også var meget standsfor-

Da havde vi jo den ordning, at fo- Ingen standsforskelle! skel. Der kunne husmænd og gård-
redragsholderen altid kom hos os - Nu skete der jo mange ting gen- mænd jo ikke komme sammen,
og spiste til aften for at vi kunne få nem tiden i 20'erne og 30'erne po- men her kom de alle sammen, og
en snak med ham og sådan blive litisk. Var det også noget, der var det gør de den dag i dag.
kendt med ham, og det var meget med i de samtaler?
hyggeligt. På den måde har vi haft Det store ved vestjyderne
et utal af besøgende. - Folk herude var jo bønder, land- - Det var ikke sådan, at der var
mænd de fleste af dem. Men jeg enkelte, som var udelukket fra det
Snakken vil ikke sige, at der nogen sinde fællesskab?
- Hvad snakkede I om, når nu I var nogen politisk fejde herude,
mødtes igen og igen rundt om- selv om også der var andre, der - Nej, hvis de var det, så var det
kring på gårdene? havde en anden mening. Og det deres egen skyld. Det var jo ikke
var selvfølgelig - og da kan jeg da fordi, at man så ned på dem, abso-
- Ja, hvad snakkede vi om? - selv- godt sige, at os nede i skolen hav- lut ikke. Nu var der selvfølgelig
følgelig om mange ting. Hvis et de lidt anden - nu har vi aldrig ikke så forfærdelig mange huse.
gilde blev holdt derhjemme, så blandet os meget i politik, men Det var jo mest gårde. Men jeg har
havde de jo den skik, at - når vi man skal selvfølgelig finde sin aldrig mærket, at nogen så ned på
havde spist - mændene sad i den mening om, hvem man skal stem- andre. Og det synes jeg, er det sto-
ene stue, og damerne i den anden, me på. Men der var aldrig tale om re ved Vestjylland og ved vestjy-
og hvad damerne - ja, hvad de - jeg mærkede aldrig noget med, at derne, for det finder man ikke ret
snakkede om - om deres børn og der var politiske uenigheder. For mange andre steder.
hvad de nu oplevede i det daglige de fleste af dem, det var jo ven-
sådan, og det var jo også interesse- stremænd herude, og så som sagt Skolen under krigen
rede mennesker. var der selvfølgelig nogen andre, - Under krigen, da var der helt
Vi kunne godt snakke om an- som ikke var landmænd. De havde særlige forhold her på skolen i
dre ting, og så spillede de kort - og måske en anden politisk opfattelse. Gjesing.
det gør de den dag i dag. Så snart
de er færdige med at spise, så farer Sammenholdet - Ja, det kan De tro, der var. Det
de jo i kortene med det samme. Og Men da vil jeg lige tilføje, at det første, der skete en af de første
nu er jeg altså ikke kortspiller, så der egentlig tog os meget, det var dage, efter at tyskerne havde besat
jeg har aldrig spillet kort, jeg for- det sammenhold, at når der var lufthavnen herude - Der var en
står ikke at spille kort, men jeg har noget, så var arbejderen med til lille lærerindelejlighed, som blev
ikke noget imod det, og jeg synes festerne lige så vel som de store indrettet, da den anden skole blev
det er udmærket underholdning, gårdmænd. Der var ikke nogen bygget - og den beslaglagde ty-
når man er så mange samlet. Det standsforskel. Og nu kom jeg fra skerne en af de første dage, de var
er jo ikke til at snakke sammen i Vendsyssel, hvor der var meget her, til noget telefonvæsen. Og det
sådan en stor flok og få noget ud stor standsforskel., og min mand var så den lejlighed, som vinterlæ-
af det. kom fra Østkysten, ved Kolding, rerne i sin tid havde brugt.

4 Side60
tenen. Og det fortsatte vi altså med
de to år, vi var derovre.
Forsamlingshuset besat Gjesing i dag

Nogen tid efter blev hele forsam- - Hvis vi nu pludselig springer
lingshuset besat, og i 1943, den frem og ser på tingene i dag, hvor- Serien
første maj, da tog de hele den nye dan er det så at se, at det landsby- ”Træk af Gjesings historie”
afdeling. Der var efterhånden ble- samfund, der var dengang, det er fortsætter.
vet bygget et klasseværelse mere faktisk blevet afløst af noget helt
til. Så nu var der altså tre klasse- andet? Eventuelle henvendelser til
værelser derovre. Da havde vi dem
jo på nær hold. Det var meget ube- - Ja, på en måde, så synes jeg, det Poul Højbak
hageligt, fordi de prøvede jo på at er synd, at landsbysamfundene Ulvevej 62, 1. th.
indynde sig hos os, og ville gerne forsvinder, men jeg befinder mig Tlf. 7515 8945
snakke med os, og vi var jo ret godt i det samfund, vi har i dag, og E-mail:
afvisende. jeg tror i grunden, at de, der er Poulhojbak@mail.tele.dk
Da måtte vi flytte ned i det tilbage af gjesingborgerne, også
lille lokale i den gamle bygning gør det, fordi tiden har jo forandret
der, og holdt skole der fra klokken sig meget, og vi selv forandrer os.
otte om morgenen til klokken seks Det er ganske vist kommet
om aftenen med skiftende hold. hurtigt, men vi har alligevel væn-
net os lidt til det. Og jeg må sige
Vagtposter for mit vedkommende, at i dag da
Og vi havde det sådan, at vi kunne er jeg glad for det samfund, der er
ikke gå udenfor en dør, uden vi nu. Da ville jeg ikke have brudt
blev undersøgt. Hvis jeg skulle ind mig om at bo herude, hvis der hav-
til byen, og jeg havde en taske de været øde og som der var den-
med, så blev den undersøgt inden gang. Der var jo noget imellem
jeg tog derind, og den blev under- gårdene. Det var jo ikke sådan, at
søgt, når jeg kom hjem. vi var så tæt pakket, som vi er nu.
Og vi havde hele dagen Det ville jeg ikke have brudt mig
igennem en vagtpost gående udenom.
for vores vinduer, og om natten
havde vi det udenfor vores sove- Kontakt mellem skole
værelsesvinduer. og forældre
Men hvis jeg havde været i arbej-
Og på det tidspunkt havde vi altså de, så ville jeg have været ked af
ikke træk og slip inde i huset, men det - af det samfund her. Så ville
derimod tre rum bagom - med jeg have ønsket det gamle lands-
tremmer for - De ved. Det ene var bysamfund. Absolut.
for læreren, og de to var for børne- Fordi, det var noget ganske
ne, og hver gang, vi skulle derud, andet - altså den kontakt, læreren
da havde vi en vagt udenfor. havde med forældrene, den eksi-
stere jo ikke mere, og vil aldrig
Sat ud af lærerboligen komme til at eksistere.
Første december samme år blev vi
sat ud af lærerboligen og måtte - Nej, vi kan vel ikke engang gen-
flytte over hos Holger Hansen på skabe det, selv om vi prøvede?
den anden side af Stormgade.
Og på modsatte side, der lå - Nej. Det kan umuligt gennemfø-
der en gård. Den havde hans bror res. Men jeg vil bare sige, at både
Ejner Hansen, og her blev indrette børn og forældre og lærere, de går
et lokale i laden, hvor der også glip af en kolosal masse, som vi
blev holdt skole fra klokke otte om andre har oplevet. Det gør de!
morgenen til klokken seks om af-
Poul Højbak
5 Side61
Glimt af folkeskolen 1700-1900
- Med særlig fokus på landdistikterne og Bryndum sogn
Af Poul Højbak
I Danmark har vi haft en historisk udvikling uden voldsomme revolutioner. Det skyldes nok ikke mindst,
at der hos magthavere og overklasse har hersket en fremsynethed med hensyn til at udvikle og uddan-
ne almue og landboere.
I det følgende skal det vises, at i landdistrikterne kom den boglige dannelse "iklædt bondeklæ-
der". Det skyldes i høj grad, at den mest udbredte undervisertype i lange tider var sædedegnen, som
havde rod i landbokulturen og derfor "talte samme sprog" som sine elever.
Ideer om undervisning kundskab". Dette mål kunne ikke

Op gennem tiden har forskellige nås, hvis børnene ikke kunne læse. Tre slags undervisere
instanser, strømninger og bevægel- Fattigloven af 1708 krævede sko- Christian 6.s skolelove fra 1739
ser gjort en indsats for at højne ler i alle landets sogne, men loven omtaler tre slags undervisere: deg-
uddannelsesniveauet i befolknin- fik kun få praktiske følger. Men ne, skoleholdere og omgangslære-
gen. De har haft forskellige mål- godsejere (bl.a. Frederik 4.s sø- re.
sætninger for bestræbelserne, men skende) organiserede skoler på Degnen var kirkelige embeds-
de har været enige om, at målene deres godser, og kongen selv op- mænd med en akademisk uddan-
ikke kunne nås uden kundskaber: rettede 240 skoler på ryttergodser- nelse. Han skulle holde børneskole
• Pietismen ønskede at vække ne (omkring 1720). i degneboligen. Desuden skulle
den enkelte til et bevidst kri- han lede sangen i kirken, sørge for,
stenliv. Målsætningen var dels at "plante at der blev ringet med kirkeklok-
• Enevældens hovedmål var at ungdommen i den sande kristen- kerne og i øvrigt påse, at kirken
indskærpe menigmand lydig- dom og gudsfrygt" (Pietismens var i orden.
hed. krav om barnlig fromhed og tillid Skoleholderen (blandt folk
til Gud), dels at kaldt "sædedegn" fordi han boede
• I oplysningstiden arbejdede
"lære børnene det, hvormed de i fast i landsbyen) skulle undervise
man for at gøre bonden og
sin tid kunne tjene deres konge og ude i sognene. Han skulle være
almuen tjenlig til at tage del i
fædreland" (Enevældens ønske om "en duelig bondekarl."
landets styre.
at indskærpe menigmand lydig- Omgangslæreren (populært
• Bevægelserne omkring
hed). kaldt "løbedegn" fordi han under-
Grundtvig og Kold ville væk
fra terperiet til fordel for "det viste rundt omkring) skulle arbejde
Skrivning og regning skulle kun på tyndt befolkede steder i sogne-
levende ord".
læres af de børn, hvis forældre ne. Det var oftest studenter eller
ville betale ekstra for det, og under store børn m ringe uddannelse.
På hver deres måde har disse og
forudsætning af, at læreren magte- Latinskolen i Varde har (indtil den
andre fænomener og bevægelser
de opgaven. blev nedlagt i 1740) sendt mange
ydet deres bidrag til udviklingen af
den danske folkeskole. af sine disciple her til egnen. De
Oplysningstiden blev ikke særlig populære i befolk-
I slutningen af 1700-tallet indså ningen, da de som regel passede
Pietismen og enevælden nogle fremsynede mænd, at almu- deres arbejde dårligt.
omkring 1700 en og den danske bonde, der var
Som ovenfor nævnt gjorde den blevet fri for stavnsbåndet, også Sædedegnen
religiøse bevægelse pietismen en skulle også have oplysning for at skulle være "en gudfrygtig og
stor indsats for undervisning af de kunne tage del i rigets styre. Ud skikkelig karl, som er duelig til at
dårligst stillede. Man ønskede at fra denne tanke skabtes »Loven informere og kan skrive temmelig
vække den enkelte til et bevidst om Folkeskolen 1814«. Denne lov godt, men regner kun lidt", at han
kristenliv, at børn og unge blev har skabt betingelser for skolens skulle "lære børnene ordene, som
bibragt "den rette saliggørende udvikling i de følgende 100 år. står i deres katekismus."
1 Side62
Steenvinkel i Svendborg, med no- Hjælpemidler og lokale-
For at blive ansat, skulle han af- gen ensidighed en bondedrengs
lægge prøve for provsten og sog- opdragelse o. 178o således:
forhold
Bogbestanden bestod ofte af Ny
nepræsten. Man så ofte, at han „Barnets første udflugt er på fæl-
Testamente og nogle katekismus-
forbedrede sine kundskaber ved leden for at vogte gæs og af dårli-
bøger. Disse bøger var ofte eneste
selvstændig læsning og undervis- ge legekammerater lære råheder,
grundlag for undervisningen i
ning hos præsterne. grovheder, eder og skældsord samt
stavning og læsning. Af og til ly-
selvrådighed. Når moderen ikke
der det, at der var "ingen bog af
Boglig dannelse iklædt længere kan ave det, og det ikke
nogen slags", og "Der savnes
længere hjælper at kyse det med
bondeklæder bussemanden eller præsten, brin-
vægtavler og tavler til børnenes
Sædedegnen, der ofte var hånd- brug". Gik det højt, brugte man
ges det til skolen, med hvilken
værker eller husmand, var en tillige ABC-bogen og måske af og
man længe har truet det. I to-tre
mand af folket, som i sin indstil- til en avis.
vintre lærer det at stamme ordene i
ling og tankegang hørte hjemme i
en katekismus, og nu er det stort
elevens omgangskreds. Derved Bygninger og inventar var ofte i
nok til at køre plov. Så tages det
undgik skolevæsenet at blive op- slet stand. Skolerne var i lang tid
ud af skolen og siger læsningen far
fattet som et pres fra myndighe- bindingsværk med lerklining, og
vel, henbringer tiden i slid og tan-
derne, men i stedet som en del af vejr og vind for hårdt frem mod
keløshed, indtil det „skal til" (dvs.
folkets verden. Man kan sige, at i dem. "Gulvet er af ler og fugtigt.
gå til præsten). Nu er der atter
stedet for at påtvinge bondesam- Vinduerne er små og mådelige.
jammer, thi præsten er streng. ... "
fundet overklassens levevis, Åben kakkelovn er der og mådelig
trængte den boglige dannelse ind i indretning og vedligeholdelsen er
almuens rækker iklædt bondeklæ- Degnestanden yderst mådelig. Til alt dette er og
der, og skolen blev en del af lands- (som blev nævnt i Christian 6.s skolestuen i mine tanker vel li-
bybefolkningens liv. Adskillige af skolelove fra 1739) med dens laden."
disse lærere erstattede hvad de tinske dannelse forsvandt i lands-
manglede i boglig uddannelse med byerne med skolelovene efter 1800 Møblementet bestod i almindelig-
solid menneskelig erfaring. og erstattedes af skoleholderne, hed af borde og bænke rammet
der var ikke-akademisk uddannede ned i gulvet på pæle. En del skole-
og som var groet af den gamle
Gejstligheden og landbokultur.
holdere brugte skolestuen som
magasin eller opholdssted for høns
landbokulturen og duer.
Præsten har spillet en umådelig Degnen som kulturelt
rolle på den danske folkeskole helt
frem til 1933, hvor det præstelige midtpunkt Skoleholderens indtægt
tilsyn med skolerne afskaffedes og Sædedegnene blev mange steder et Skoleholderne havde "et levebrød,
erstattedes med forældreråd og kulturelt midtpunkt på sin egn. De hvor de dagligen må savne det
amtskonsulenter. bidrog til at føre nye ideer ind i nødtørftigste til deres og families
landbosamfundet og blev derved underholdning". De er om somme-
Sognepræsten var både gejstlig og en central faktor i befolkningens ren "nødt til ved deres hænders
civil embedsmand og som regel dagligliv. De praktiserede oplys- arbejde at fortjene føden" for ikke
den højest uddannede i sognet, og ningstidens tanker om viden og "fast sidde og crepere".
han skulle holde løbende kontrol almennytte som særlig værdifulde
med den lokale skole. Han skulle egenskaber. Der taltes også om skoleholdere,
selv som landmand drive en gård der øgede deres kummerlige ind-
og var naturligt interesseret i at Det hedder fx: "Byens unge karle tægt ved at brænde brændevin og
følge med udviklingen. Ofte lærte samles om aftenen hos skoleholde- holde smugkro for bønderne.
han bønderne nye landbrugsmeto- ren, hvor de skriver, regner og læ-
der. ser gode almueskrifter." Præstens magt
Præsten havde ofte stor magt over
En bondedrengs Hvad undervistes der i? de ustuderede skoleholdere, ikke
I begyndelsen læsning og religion. mindst fordi disse blev ansat efter
opdragelse o. 178o Senere kom regning, skrivning og prøve hos provst og præst. Tillige
Der forekom også modsætninger
sang med. fik skoleholderen ofte sin under-
mellem præstens boglige dannelse
visning af præsten.
og landbokulturen. For eksempel
skildrer en samtidig præst, P. C.

2 Side63
"Gulvet er af ler og fugtigt. Over for de fænomener hjalp det
Seminarier i begyndel- Vinduerne er små og mådelige. ikke, at „skolen ligger så belejlig,
Åben kakkelovn er der og mådelig at børnene uden at klage over for
sen af 1800-tallet indretning. Det hele ligesom og lang skolevej meget vel kan søge
En stor del af de seminarier, der
vedligeholdelsen er yderst måde- den". Selv om „de fleste skolebørn
oprettedes i begyndelsen af 1800-
lig. Til alt dette er og skolestuen i har ikke over en kvart mil til sko-
tallet blev startet af præster, og
mine tanker vel liden". len, og vejen er over grønne mar-
undervisningen foregik rundt om-
I almindelighed var gulvene ker og ikke besværlig", var for-
kring på præstegårdene. I året
af ler eller sten, og møblementet sømmelserne store. Det var vigti-
1816 blev der færdiguddannet 80
bestod af borde og bænke rammet gere, at arbejdet på gårdene blev
lærere på seminarier i hele landet.
ned i gulvet på pæle. Til disse hin- gjort, end at børnene søgte skolen.
I 1811 var 275 skoleholdere i Ribe
dringer for undervisningen kom, at Selve skolearbejdet vanskelig-
stift på efteruddannelseskursus.
en del skoleholdere og degne gjordes for læreren, fordi han skul-
brugte skolestuen som magasin le undervise alle aldersklasser un-
Efter 1814-loven hed underviseren
eller opholdssted for høns og duer. der ét.
ikke længere "degn" eller
"skoleholder", men "skolelærer".
Forsømmelser Skoler i Bryndum og
I 1867 var der i alt ca. 3000 lærere Den alvorligste hæmsko for under- Gjesing
i landdistrikterne, heraf var 88 % visningen var imidlertid det store I 1749 blev det vedtaget, at der
seminarieuddannede. Disse lærere antal forsømmelser, der var almin- skulle oprettes to skoler her i sog-
underviste ca. 200.000 børn. deligt i den tids skoler. „Også i net: en hovedskole i Bryndum,
disse skoler har forsømmelserne hvor degnen skulle undervise, og
været meget for store, og bør de en biskole i Gjesing, hvor en vin-
Skolevejene standses ved alvorlig overholdelse terskolelærer skulle tage sig af
Provst Svitzer i Varde skrev alle- af reglementet", skrev biskop undervisningen i nogle måneder
rede i 1735: »Den nye lov kan ik- Munter om et par skoler, hvor om vinteren "fra rugen er sået og
ke gennemføres i Vestjylland som kendsgerningerne viste, at af 44 fæet bindes ind til høveder og plo-
andre steder i landet, fordi børnene skolepligtige børn var der 11, som ve tages ud igen".
på grund af sognenes store ud- aldrig mødte, og 5, som kun sjæl-
strækning ville få for lang skole- dent viste sig. Efter den nye lov skulle børnene
vej, og fordi de forår, sommer og Adskillige steder viser for- ikke blot undervises i religion,
efterår ikke kan undværes til arbej- sømmelseslisterne, at det var al- men også i læsning, skrivning og
de hjemme i marken. I mange sog- mindeligt, at halvdelen af børnene regning. Beboerne skulle selv sør-
ne er forældrene i lang tid på ha- udeblev. Det havde mange årsager, ge for kost, løn og logi til vinterlæ-
vet, og børnene må passe huset. En blandt andet lange og ufremkom- reren, og undervisningen foregik i
regelmæssig skolegang ville derfor melige skoleveje. „Ingen af børne- en lejet stue.
blive til mere besværing end nyt- ne går til skole formedelst vejens
te«. besværlighed". Den „er upassabel
for børnene om vinteren i tø- og Bryndums første skole
regnvejr formedelst store vande af
åer og så yderlig slet, at det er plat
1749
Skolehusets umuligt for børnene at komme til
har formentlig ligget på hjørnet af
beskaffenhed skolen undtagen de lange sommer-
Præstevangen og Bryndumvej, og
Det hedder et sted: „at skolestuen den har set ud som følger: "Otte-ti
dage og i stærk frost om vinteren".
fandtes så aldeles forfalden, at bør- fag af god bondebygning, dog med
nene ikke kunne være der med større loftshøjde end i almindelige
Ud at tjene bondehuse, med stolper og fod-
sikkerhed for ikke at falde ned, og
En anden hindring for børnenes stykker af eg, det øvrige tømmer
at skolelæreren ikke uden fare for
skolegang var, at mange børn fra af fyr, klinede vægge og halmtag.
at falde ned fra en stol, som han
de var 6-8 år måtte „ud at tjene for Der skulle være stald for to køer
selv har taget ud af sin stue, kunne
at erholde føden og stundom lidt og nogle får og rum til foder. Sko-
sidde på sin plads, hvorfor kom-
til klæder til hjælp for vinteren", lestuen skal være så stor, at alle til
missionen besluttede, at skolegan-
og andre „behøves til forældrenes skolen hørende børn bekvemt kan
gen skulle udsættes indtil næste
tjeneste til deres avlings og besæt- rummes i den, og ved et lavt skil-
torsdag, og at gulvet forinden den
nings tilsyn". lerum delt i en afdeling for piger
tid skulle jævnes".
og en for drenge. Ved hvert skole-
hus skulle være brønd og kålhave".
3 Side64
Da en del af degnens løn var
udbyttet af 2 køer, får og kålhave, Gjesings første skole
skulle der til skolen høre et græs-
ningsareal.
1832
Loven af 1814 krævede, at alle
Skolen betjente også børnene
børn kun måtte have en halv mil til
fra Forum, Forumlund, Fuglbæk
skole. Det førte til, at man i Forum
og Astrup.
og Gjesing opførte skoler i 1832. I
Gjesing boede i den ene ende af
Beskrivelse af skolehuset en gammel kone mod
Bryndum skole 1750 som vederlag at fyre i bilæggerov-
Biskoppen og præsten visiterede nen. Hun tog sig også af børnene,
med mellemrum skolen for at hø- lagde rent halm i træskoene, tørre-
re, om eleverne kunne det, de skulde strømper og forbandt småsår.
le, det vil primært sige katekis-
men. Terperiet
Fra 1746-76 var Albert Hiero- Kirkens præg på undervisningen
nimussen Klagenberg præst i var stærk i århundreder. Konfirma-
Bryndum. Ved biskoppens visitats tionen blev indført 1736. Den hav-
i 1750 "prædikede præsten skikke- de karakter af en eksamen i kri-
ligt om Guds i Kristus åbenbarede stendommens trossætninger, og
nåde". "Ungdommen svarede kun uvidende afvistes fra konfirmatio-
mådeligt". Årsagen var formodent- nen.
lig, "at der ikke i sognet er holdt
ordentlig skole, som ske burde, på Det åndløse terperi i katekismus
grund af adskillige vanskeligheder, fortsatte her på stedet helt frem til
som dog nu håbes at være til ende, omkring år 1900, idet præster og
så sognepræsten har med des stør- lærere da havde en grundtvigsk
re nidkærhed lovet at drive på med indstilling. Det samme gjaldt en
ungdommens undervisning". del af befolkningen, som var ble-
Degnen, stud. Thomas Hø- vet påvirket i samme retning ved
berg, berettedes at være god og højskoleophold.
hans skolehold upåklageligt. I
1762 var degnen 85 år og
"forestod skolen med eksemplarisk
Nye skoler i slutningen
flid. Intet blev klaget, ej heller af 1800-tallet
over menighederne". I Gjesing kom der i 1886 ny skole
og tilhørende lærerbolig til første-
Skolehuset i Bryndum læreren.
Det samme skete i Bryndum 1893
1789 og i Forum 1898.
Herredsprovsten meddelte 1789 i
sin indberetning at Bryndum skole
havde 93 børn, at skolehuset be-
stod af 4 fag i god stand. Det kun- Serien
ne rumme 40 børn ad gangen. ”Træk af Gjesings historie”
Degneboligen var "skikkelig", og fortsætter
der hørte en liden kålhave til.
Udenfor sognet måtte skole- Eventuelle bidrag og
mesteren gå med børnene fra hus henvendelser
til hus, da der ikke fandtes noget til
skolehus. Til gengæld fik han fri
kost. Børnenes skolevej bedømte Poul Højbak
han som god. Ulvevej 62, 1. th.
Tlf. 7515 8945
poul@hojbak.dk

4 Side65
5 Side66
Luftangrebet på Esbjerg Flyveplads
27. august 1944
Øjenvidneberetning
Lis Andersen var 12 år, da Esbjerg Flyveplads blev angrebet af allierede fly.
Hun var enebarn og boede sammen med sine forældre, Torpen og Carla Ehlersen, på deres
gård, der lå umiddelbart øst for banelinien, vest for den nuværende Sallingsundvej
(syd for cykelstien under banelinien).
Familien Ehlersens ejendom blev totalt ødelagt, da banelinien blev ramt af bomber.
Lis Andersen, født Ehlersen, fortæller
Skolegang
Jeg gik i skole med bl.a. Johan
Andersen (Se artikel 3 i denne se-
rie) og husker Søren Petersen som
en rar lærer. Han var sammen med
sin kone Kirstine Petersen med til
min konfirmation og til vores bryl-
lup i 1962. Jeg var glad for ham
som lærer.
Vi havde også en anden lærer,
der hed Henry. Han boede ved
Spangsbjerg.
I 1943 overtog tyskerne sko-
len, og vi blev undervist i Einar
Hansens lade. Efter at vores ejen-
dom blev ødelagt, flyttede vi til
Torrup, og jeg kom i Grøndal sko- De mindste klasser fra Gjesing Skole ca. 1942
le.
Lis Andersen står (i lys bluse) midt i næstsidste række.
Krigen Førstelærer Søren Petersen ses længst til højre (med kasket).
Under krigen tog tyskerne vores Bag ham står andenlæreren Henry og foran frk. Nielsen.
gård, men vi fik lov at blive boen-
get med til mig, for eksempel på- huske, at jeg var genert over at
de. De byggede fire officersbarak-
klædningsdukker. følges med en tysk soldat.
ker på naboen Jørgen Hansens
jord lige op til os, så vi havde dem
En dag da tyskerne ville købe æg - Desværre havde vi en del tyverier
tæt inde på livet.
eier - misforstod min far dem og fra danske arbejdere og folk fra
sagde: - Ja, det er mig, der ejer Esbjerg. Der var jo mangel på alt,
Tyskerne opførte sig godt og gav
gården! og der forsvandt alt muligt, bl.a.
os for eksempel mad til grisene fra
lapperne fra min fars arbejdsbuk-
deres køkken. De kom med maden
Da jeg engang cyklede til købman- ser, som hang til tørre.
i tønder. Mange af dem havde selv
den i Spangsbjerg for at handle
børn derhjemme, og når de kom
ind for min mor, kom jeg til at føl- Jeg kan huske den tragiske hæn-
fra orlov, havde de som regel no-
ges med én af tyskerne. Jeg kan delse, da Gunnar Gregersen og
1 Side67
hans bror fra Sejlstedlund trådte på
en mine, og Gunnar mistede en
fod og hans bror døde efter nogen
tid.
Luftangrebet
Lis Andersen fortæller, at luftan-
grebet var en frygtelig oplevelse:
Der var høstgilde om aftenen, og
min mor var cyklet til bager Søn-
dergaard i Esbjerg efter fløde-
skum. Jeg legede med Jørgen Han-
sens søn, da skyderiet begyndte.
Far gik på vejen, og vi løb op til Attrap Flyvepladsen i Torrup
ham og fulgtes ned i løbegraven Tegning af modstandsmand Sv. Aa. Bondesen
og kom ind i bunkeren. Heldigvis fra Torrup Østergård.
nåede vi ikke at få døren lukket,
for så var vi blevet kvalt, da ind- Flyvepladsen var ca. 70 tdr. land = 38.500 m2
gangen blev lukket af jord fra et
bombenedslag. 1) Barak. 2) Beskyttelsesrum. 3) Hangar.
4-5-6-7) Overdækkede kvasbunker. 8) Vindpose.
Jørgen Hansens søn ville ikke med 9) Maskingeværstilling
i bunkeren, men gemte sig i en
løbegrav under sin dyne. Prikkerne ved skel er røde og grønne lys.
Sammen med os var en tysk kvin-
de og en soldat søgt ind i bunke-
Da vi kom ud, så vi, at vores ejen- familie dengang. - Og det viser
ren. Jeg kan huske, at kvinden sag-
dom næsten var knust: Ikke et vin- også lidt om, hvordan børn for-
de "Donnerwetter!", da bomberne
due eller en dør var hel, taget var holdt sig til krigens tid i 1980:
kom tæt på. Soldaten gravede os
faldet ned og gardinerne flagrede.
bagefter fri med sin feltspade.
Jeg syntes, at min far lignede en Interview m. Carla
mand på 80 år, da han bad mig
følge med nogle naboer til en an- Ehlersen
den gård. (Interviewet med Lis Andersens
mor er foretaget 1980 af fire børn
Min mor var som sagt i Esbjerg, i 6-7 klasse da Carla Ehlersen var
da angrebet begyndte. De kunne 77 år)
inde i byen høre bragene, og der
regnede også granatsplinter ned. "Carla Ehlersen boede under 2.
Nogen fortalte min mor, at det var verdenskrig (40-45), på et lille
Flyvepladsen, der blev bombet. husmandssted i Gjesing, der arbej-
Naturligvis blev min mor bange dede hun også. Hun var 37 år ved
for, hvordan det gik familien, krigens begyndelse.
mand og barn, og hun trak med Hun mærkede ikke, at der
cyklen op ad vejen under luftalar- var mangel på stof og fodtøj, selv
men. Hun mødte min far på vejen, om der var rationeringsmærker på
og han fortalte, at jeg var på en næsten alt.
anden ejendom. Brændselsforsyningen var
der ikke problemer med, da hun og
hendes mand selv havde en skov,
Sølvbryllupsbillede af som de fældede træer i. Til op-
Lis og Verner Andersen Følgende interview med Lis An- varmningen i stuen havde de en
1987 dersens mor kaster lys over livsvil- kakkelovn. I køkkenet brugte de et
kårene for Lis Andersen og hendes komfur.

2 Side68
Attrap Flyveplads tons sprængbomber plus mange
hundrede brandbomber. Der blev
i Torrup beskudt af mange jagermaskiner.
Lis Andersens mand, Verner An-
dersen, er i besiddelse af en teg-
Flyvepladsen blev totalt ødelagt,
ning og beskrivelse af en attrap
og der kom ikke en flyvemaskine
flyveplads i Torrup (Se tegning).
til at starte fra Esbjerg Flyveplads
mere."
Lis Andersen Denne flyveplads var beliggende
(Sv. Aa. Bondesens
med sine forældre ved Torrupvej mellem Tarp og
beskrivelse slut!)
Alslev (Nord for Guldager Planta-
ge). Tegning og tekst er af mod-
standsmand Sv. Aa. Bondesen fra Modstandsbevægelsen
De havde ikke brug for ben- Verner Andersen mener, at Sv. Aa.
Torrup Østergård. Han var 18-20
zin, da de ingen bil havde. I mar- Bondesen som medlem af mod-
år dengang og er død nu.
ken brugte de redskaber med standsbevægelsen underrettede de
håndkraft, bl.a. plejl. allierede om attrapflyvepladsen og
Sv. Aa. Bondesen skriver:
Der var mangel på næsten bl.a. også om De store kanoner,
"Danmark blev besat af værne-
alle fødevarer, da de var rationere- der strandede på Guldager Station,
magten den 9. april 1940. Først på
de. De varer, som ikke var ratione- men som skulle til Tirpitz-
sommeren 1940 begyndte tyskerne
rede, var der stort set ikke mangel stillingen ved Blåvand. Englæn-
at anlægge en attrap-flyveplads på
på. Man måtte spare på mærkerne derne ville gerne vide, når de blev
den østlige del af Torrup. Områ-
og evt. bytte med andre. Det var stillet op, men kanonerne kom al-
det, der var udmark for 6 gårde, lå
meget forskelligt, hvad man fik drig fra Guldager Station pga.
i græsmarker mest til afgræsning
udleveret for mærkerne, da antallet mangel på vogne.
af ungkreaturer.
stod på mærket. Poul Højbak
Før Danmark kom med i
Pladsen blev lavet, så det lignede
krigen, troede de at man ville
en rigtig militær flyveplads. For-
komme med.
målet var, at hvis Esbjerg Flyve-
Carla Ehlersen oplevede d.
plads skulle bombes, at bomberne
9. april ved at der kom flyvere ind
blev kastet på attrap-flyvepladsen i
over landet og tyske militær-biler Alle fotos i denne artikel er
Torrup.
på vejene. velvilligt udlånt af
Legitimationskortene skulle Lis Andersen
Søndag den 27. august 1944 blev
bruges, når tyske soldater bad om
Esbjerg Flyveplads bombet af 60
at måtte se dem.
stk. B-17, kaldt for Flyvende fæst-
For at skaffe sig oplysninger
ninger. Der blev nedkastet 147
om krigens gang, lyttede de til den Serien
engelske radio (BBC). Carla Eh-
”Træk af Gjesings historie”
lersen havde ingen problemer med
at lytte til den engelske radio.
fortsætter
De tyske soldater var venli-
ge mod Carla Ehlersen og hendes Eventuelle bidrag eller
familie. Tyskerne gav dem også henvendelser
mad, selv om man skulle tro, det til
var omvendt. Efter krigen havde
hun ondt af de tyske soldater. Det Poul Højbak
var hendes indstilling efter kri- Ulvevej 62, 1. th.
gen." Tlf. 7515 8945
(Interview slut!)
poul@hojbak.dk
Den lille Lis bæres

af sin mors søster Rigmor.
Huset er stuehuset i
Lis’ barndomshjem.
3 Side69
Jørgen Schwartz:
Sådan husker jeg min barndom i Gjesing
Jørgen Schwartz, der er forhenværende souschef på
Esbjerg Tekniske Skole (EUC Vest), har glædet os med denne artikel.
Jørgen Schwartz har tidligere medvirket i denne serie (nr. 7).
Poul Højbak
skab samt 2 senge. Jeg husker end- 5 huse samt en bondegård på ste-
Min far nu tydeligt, at vi jævnligt måtte det. Gården - der på et tidspunkt
Min far var arbejdsmand og ernæ- have kurvestolene ud for at rengø- nedbrændte og igen blev op-
rede sig ved alt forefaldende arbej- re dem for svamp mv. Det var ført - er nedlagt og udstykket. Det
de. Hvis han blev arbejdsløs, skaf- sundhedsfarligt at bo der, hvilket hus, vi flyttede til, var et tofamilie-
fede han sig straks andet arbej- da også forårsagede, at min bror, hus, der nu også er nedlagt og der
de - ofte meget dårligt betalt Jeg der dengang var spæd pådrog sig er for få år siden bygget 2 huse
kan huske, at jeg - 3 - 4 år - var en sygdom, som han fik alvorlige her.
med ham, da han i en periode har- men af.
pede grus i en grusgrav lige nord
for Tarp by (I dag bor skoleinspek-
Elektrisk lys
tør Amstrup, Vestervangsskolen
Gjesing Dette hus, hvor ejeren boede i den
på stedet). I 1930 flyttede vi til Gjesing - Gl. ene ende af huset, var moderne i
Grusharpning bestod i, at han Vardevej nr. ? Dengang lå der kun forhold til det vi kom fra. - Her var
med skovl kastede en blanding af f. eks. elektrisk lys. Jeg mindes,
sten og sand på et skråtstillet sold, hvor begejstret min mor var for at
der skilte sten fra sand Derefter kunne få lys ved at trykke på en
kørte han med trillebør stenene kontakt i stedet for at skulle have
(gruset) i én dynge og sandet i en petroleumslampen tændt.
anden dynge. Betalingen var nogle
få ører for hver trillebørfuld han
’producerede’. Jeg hjalp ham med Vandpumpe i gården
at holde styr på hvor mange bør- Huset bestod af stue, soveværelse
fulde, han skulle have betaling for. og køkken samt et lille bryggers,
og så havde vi et lille værelse på
loftet til rådighed Der var ikke
Huset indlagt vand. Det måtte hentes ved
Huset, vi boede i, var meget dår- en pumpe i gården. Pumpen bestod
ligt og fugtigt. Det var selvfølgelig af en lang, udhulet træstamme for-
kakkelovnsfyret, men svært at var- synet med en hævert og en pumpe-
me op, fordi fugten drev ned ad stang. Pumpen var gravet så langt
væggene. Der var ikke indlagt el, ned i jorden, at den nåede vandfø-
så belysningen var petroleumslam- rende lag. Det brugte vand kunne
per. Toilet var der selvfølgelig nu hældes i en vask i bryggerset.
heller ikke - vi måtte benytte et Herfra løb det ud i en åben rende-
udendørs lokum. sten, der førte hen til et hul i jor-
Vores møblement bestod af 1 Jørgen Schwartz den i ejerens hønsegård. Når hullet
bord, 4 stole, 2 kurvestole og et var fyldt, kom ejeren, som for øv-

1 Side70
Stormgade) - Danmarks mindste synge: Nu titte til hinanden de fav-
hovedvej - gik kun fra Esbjerg til re blomster små ---
Varde. Anlæggelsen af vejen kræ- Derefter fik vi udleveret og
vede en bro over jernbanen i Gje- gennemgået en liste over de ting,
sing. Indtil da måtte man ad gam- vi skulle bede vores forældre om
mel Vardevej passere jernbanen at anskaffe - det drejede sig om en
via en bevogtet overkørsel lige læsebog, OLE BOLE, om en reg-
nedenfor broen. Hver gang et tog nebog, og en tavle med griffel,
passerede, måtte ledvogteren ud som skulle bruges i undervisnin-
og sænke bommene. En opgave, gen. Man fik altså ikke, som i dag
han havde både nat og dag. - Men udleveret undervisningsmaterialer
der passerede dog heller ikke så på skolen. Hele skoleforløbet måt-
mange tog dengang. Selve vejar- te forældrene selv betale. Og selv
bejdet blev for øvrigt udført med om en tavle kun kostede 50 øre og
skovl, trillebør og tipvogne. Vejen en griffel 2 øre, en bog 1 krone
blev indviet i 1934. osv., kunne det godt være en øko-
Vandpumpen i gården nomisk belastning for hjemmene,
Jørgen Schwartz hvor der var mange børn og ind-
Min skolegang. tægterne små.
med sin Jeg gik i Gjesing skole i de 7 år, Den første skoledag sluttede
lillebror der dengang var undervisnings- med, at Kristiane læste en historie.
pligtig. Man gik 2 år i første klas-
rigt var en ældre enlig dame, der se, 2 år i anden klasse og 3 år i
hed Maren, og tømte hullet med en tredje klasse. Det var den vestjy-
Læsning, regning og sang
spand med hvilken hun transporte- ske skoleordning, hvor man gik i Skemaet for første klasse, der jo
rede vandet hen i den anden ende skole om sommeren hver anden omfattede 2 årgange, indeholdt
af hønsegården. En opgave, som dag fra kl. 8 -12 og om vinteren faktisk kun læsning og regning og
hun havde op til flere gange om hver dag fra kl. 9 -12 og fra kl. sang. Jeg kan for øvrigt ikke hu-
ugen. 13 -16. I middagspausen kunne ske, at vi fik udleveret et skema.
børnene gå hjem og spise til mid- Det var heller ikke nødvendigt, da
dag. Det var almindeligt, at man vi kun havde Kristiane til alle ti-
Nye møbler og radio fik dagens hovedmåltid midt på merne, og hun bestemte selv, hvad
Vi fik nye møbler. Kurvestolene, dagen. Nogle havde dog så langt timerne skulle indeholde.
som var ædt op af svamp blev til skole, at de ikke kunne nå hjem.
skiftet ud med en divan med di- De boede i f.eks. Kjersing eller Jeg var meget optaget af at gå i
vantæppe. Bag divanen et vægtæp- Tarp og måtte spise madpakken på skole - så optaget, at jeg næsten
pe, der forestillede et østrigsk skolen. hver dag videregav, hvad jeg lærte
bjerglandskab. Vi fik radio. Den Om sommeren kunne man i skolen til min 2 år yngre bror, så
var todelt En firkantet modtager- blive helt fritaget for at gå i skole, da han begyndte i skolen, kunne
kasse med en tragtformet højttaler hvis der var brug for børnenes han næsten læse lige så godt som
ovenpå. (Det varede dog ikke læn- hjælp derhjemme på gårdene. Da jeg.
ge, inden vi havde mere moderne jeg kom fra et arbejderhjem, kunne
radioer med indbygget højttaler.) jeg ikke få fri for skolegang om
Der var dog ikke råd til, at min sommeren. Jeg kan dog ikke hu- Førstelærer Petersen
bror og jeg (3 og 5 år) kunne få en ske, at nogen af gårdejerne benyt- Efter 2 år forlod jeg første klasse
seng. Vi sov stadig i sengene hos tede sig af muligheden. for at begynde i anden klasse. Her
vore forældre. fik vi en lærer, der hed Madsen,
Der var en ret stor grund til dog kun om vinteren. Om somme-
boligen, og her kunne vi dyrke Skolefrøkenen ren havde vi førstelærer Petersen,
grøntsager, holde høns og gæs osv. Min første skoledag var den 1. maj som i dette halvår kunne bestride
Huslejen var 2o kr. månedlig. 1934. Jeg husker denne dag meget både 2. klasse og 3. klasse, da dis-
tydeligt. Vores skolefrøken hed se klasser jo kun gik i skole hver
Kristiane, og jeg syntes straks godt anden dag.
Den nye Vardevej om hende, men havde stor respekt.
Min far havde fået mere stabilt Man turde simpelthen ikke tale til Det var for øvrigt ikke altid nogen
arbejde ved gennemførelsen af den hende, hvis man ikke var blevet let opgave at være førstelærer på
nye Vardevej. Hovedvej 12 (nu spurgt Vi startede dagen med at landet dengang. Foruden at under-
2 Side71
vise skulle han passe et lille biblio- godt, for det tjente sjældent formå-
tek, som var til rådighed for lokal- let. Jeg har et stærkt indtryk af, at
befolkningen. han skulle passe roen i klassen også er afskaffet
skolens fyr, han skulle holde en ret mange steder, og det er et spørgs-
stor have, og så skulle han sørge mål, om det er af det gode, for ind-
for, at lokumsspandene blev tømt - læring sker formentlig bedst, når
ikke et uvæsentligt arbejde, for 40- eleverne har mulighed for at kon-
50 elever kunne hurtigt fylde de centrere sig. Det er min erfaring
spande, der var anbragt i de to af- fra ca. 40 års virke i den danske
trædelsessteder, der fandtes bag undervisningsverden.
ved skolen. Endelig kunne læreren
også være kirkesanger, og det var
en selvfølge, at han deltog i alle de 3. klasse
gilder, der blev holdt rundt på går- Efter 4 års skolegang kom jeg i 3.
dene og i forsamlingshuset. klasse. Der var ikke noget der hed
oprykningseksamen her - alle, der
havde gået 4 år i skole kom i 3. Hovedvej 12
Ro i timerne klasse, hvor 3 årgange blev under-
I 2. klasse kørte vi videre med de vist samtidig. Det krævede selvføl- (Stormgade)
samme fag, dog suppleret med lidt gelig en særlig pædagogik, men Anlægges
geografi og danmarkshistorie. Jeg den kunst mestrede lærer Petersen.
husker, at det var meget spænden- Men sådanne fag blev der ikke
de, at få indblik i denne nye ver- anvendt så meget som én time på i
den. - Vi begyndte også at få lekti- Nye skolefag hele skoleforløbet.
er for. Men hvis man var meget Det var ikke uden en vis stolthed,
opmærksom i timerne, kunne man man kom et klassetrin op - ikke
faktisk undgå at skulle arbejde
Sangtime
alene det, men det var jo også sko-
hjemme. Lektierne blev altid grun- lens afgangsklasse. Her fortsatte vi Næsten hver dag sluttede dagen
digt gennemgået af læreren, og med fagene læsning og regning, og med en sangtime, hvortil læreren
lyttede man godt, kunne man hu- danmarkshistorie blev der nu gjort spillede violin. Han var ikke den
ske det til evt. overhøring dagen en hel del ud af. Bl.a. skulle vi største mester ud i violinkunsten,
efter eller senere. Regnestykkerne kunne kongerækken udenad (hvad men det var meget hyggelig Det
blev også gennemgået på klassen, vi så ellers skulle bruge den til var de danske sange, der her blev
og der blev givet nogen tid til løs- senere i livet?). sunget. Dem skulle vi dog ikke
ning heraf. Og var man flittig kun- Geografi og Naturhistorie lære udenad, men de blev efter-
ne man nå at regne de stykker, blev der også gjort mere ud af, hånden sunget så mange gange, at
man egentlig skulle have som men bibelhistorie kom til som nyt man kunne huske dem uden brug
hjemmeopgave. - På den måde og dominerende fag. Vi skulle læ- af sangbog.
havde jeg næsten aldrig hjemme- re en mængde salmevers udenad
opgaver. I dag er det ikke uvæ- Og jeg forstod ikke rigtig hvorfor.
Morgenbøn
sentligt at bemærke, at der den- For når de nu var nedskrevet i sal-
gang var fuldkommen ro i timerne. mebogen, kunne man jo bare syn- Hver dag startede med morgen-
Skulle en elev komme til at for- ge fra den. - Jeg skal indrømme, at bøn - Fadervor - og når vi forlod
styrre roen, blev han sat i skamme- jeg senere i livet har haft en vis skolen om eftermiddagen - eller
krog eller vist udenfor døren. Det glæde af denne udenadslæren. om sommeren ved middags-
var heller ikke udelukket at lære- Kongerækken har jeg da heldigvis tid - stillede læreren sig op ved
ren tog spanskrøret i brug. - Og det for længst glemt. klasseværelsets udgang, og vi for-
var en stor skam, som forældrene lod lokalet en efter en bukkende
helst ikke måtte få noget at vide for læreren.
om, og som jo også var ret ubeha- Udenadslæren
gelig for eleven. Jeg har dog aldrig I dag kan jeg ikke lade være med
haft en sådan oplevelse, men jeg
Gymnastik
at tænke på, hvor megen tid, der
har set, at det har overgået, flere gik med al denne udenadslæren i Ind imellem havde vi gymnastik.
skolekammerater. religion og danmarkshistorie. Den Det foregik i forsamlingshusets
tid, der her blev brugt, kunne med store sal med læreren som instruk-
Nu er spanskrøret afskaffet, skam- stor fordel have været anvendt på tør. Der var ikke mulighed for at
mekrogen er afskaffet, og det er fysik eller udenlandske sprog. klæde om, lige som der heller ikke
3 Side72
bagefter var mulighed for at få et gevel med. Jeg skal
bad. Det foregik i det tøj, vi gik og indrømme, at det er
stod i, og læreren stod og kom- den eneste gang, jeg
manderede iført jakkesæt, skjorte har børstet tænder i
og slips. Bag ved skolen lå Gje- håndsæbe. - Jeg fik
sing boldbane, men den blev næ- 4 kr. med i lomme-
sten aldrig brugt af skolen. Jeg kan penge. Jeg syntes
ikke huske, at jeg har spillet fod- nu ikke, at jeg kun-
bold på den indenfor skoletid mere ne tillade mig at
end et par gange. Når jeg tydeligt bruge alle pengene,
husker det, er det bl.a. fordi lære- så jeg havde 35 øre
ren sagde: Nu deler vi klassen op i med hjem igen. (For
to hold, der skal spille mod hinan- disse penge kunne
den. Så valgte han to drenge, som jeg selvfølgelig ha- Jørgen Schwartz 8 år
så måtte vælge hver sit hold ved at ve købt tandpasta).
pege de enkelte elever ud. Jeg var med sin mor og søskende
altid den sidste, der blev udpeget,
fordi jeg ikke duede til at spille Juleafslutning efteråret 1940. Og så var jeg - efter
fodbold (Indenfor dette område En anden stor årlig begivenhed var datidens målestok - voksen og
tog jeg senere i livet hævn). sidste skoledag inden jul, Her var kom ud at tjene på landet. Jeg ville
klasselokalet pyntet på forskellig gerne have været i tømrerlære,
måde. Bl.a. havde lærer Petersens men det var der ikke råd til, så jeg
Udflugt drenge Mogens og Erling tegnet et fik plads på en gård i Gjesing. Min
Én gang om året var vi på udflugt. vældigt nisselandskab på tavlen. løn for 1 år var foruden kost og
Denne udflugt gik for de mindre Der blev læst julehistorier, og der logi 400 kr. Det var selvfølgelig en
årgange til Varde eller til Endrup- blev selvfølgelig sunget julesal- økonomisk lettelse for mine foræl-
holm. Senere kom f. eks. Silke- mer. Læreren fik den gave, vi i dre, at jeg forlod hjemmet, hvor
borg med Himmelbjerget med på god tid forinden havde samlet ind der efterhånden var kommet 6 un-
udflugtslisten. I sidste skoleår kom til, og vi fik udleveret de julebø- ger i reden.
vi på en 4 dages tur til København. ger, vi i god tid inden jul gennem
Det var en vældig oplevelse. Vi læreren havde afgivet bestilling
skulle have boet på Fregatten Jyl- på. Det var f. eks. Børnenes Jul og
Avistur
land (Den ligger i dag i Ebeltoft, Ved Julelampens skær. Og vi fik Jeg var meget aktiv som dreng, og
men dengang lå den som indkvar- lov til at tage den juleudsmykning, havde forskellige job i min skole-
teringsskib i København). vi havde lavet i nogle timer i de- tid. Jeg havde f. eks. en daglig
Af en eller anden grund kom cember måned, med hjem. avistur på op mod et halv hundre-
vi ikke til at bo på skibet, men de kilometer det sidste par år, jeg
blev indkvarteret på en af byens gik i skole. For at klare dette job,
folkeskoler, hvor vi lå side om Ud af skolen der tog 6-7 timer daglig fik jeg fri
side i skolens gymnastiksal. Vi så, I slutningen af 7. skoleår skulle vi fra skolen kl. 14, hvor skemaet
hvor kongen boede, vi var i Zoolo- gå til konfirmationsforberedelse ellers løb til kl. 16. - Jeg startede
gisk Have på Nationalmuseet osv. for at vi kunne blive konfirmeret så på min cykel ind på Vestkysten,
Det foregik dels i den dengang nye der blev fabrikeret i Kongensgade
præstebolig i Bryndum, men også (Hvor Bog & Ide nu har til huse).
Tandbørstning sommetider i V. Nebel Kirke. Efter at have fået udleveret ca. 150
To ting står helt tydeligt for mig Bryndum og V. Nebel kirker blev aviser her startede jeg på min tur
fra den tur. For det første skulle vi betjent af samme præst - pastor ved først at aflevere en stak til min
foruden lagner, håndklæder mm Schmidt (Han var ny præst ved bror Helge, som skulle udbringe
have tandbørste og tandpasta med. disse kirker, og jeg var på hans dem i Andrup. Dernæst fik min
Jeg havde aldrig ejet en tandbørste første konfirmandhold). Der var søster Jonna en stak, som hun ud-
og derfor heller ikke haft brug for ikke offentlig transport til denne leverede til nogle af beboerne i
tandpasta. Nå, men min mor fik konfirmandforberedelse. Det var Spangsbjerg. Jeg selv fortsatte tu-
købt en tandbørste, hvorimod der en selvfølge, at eleverne selv sør- ren, der gik over V. Gjesing, Øster
ikke også var råd til køb af tandpa- gede for transport hvad enten det Gjesing, Tarp, Bryndum og Fo-
sta, så hun sagde, om jeg ikke kun- var til Bryndum eller til V. Nebel, rum - i alt skulle jeg 102 steder
ne bruge håndsæbe også til tæn- og det foregik altid pr. cykel. Jeg hver dag, ofte var jeg ikke hjemme
derne - håndsæbe havde jeg jo alli- blev konfirmeret i V. Nebel kirke før sent på aftenen.
4 Side73
Bydreng dagen. Jeg måtte så være "mand" i ret pinefuldt. Jeg tog selvfølgelig
huset med hvad det indebar. - Pas- cyklen fra Gjesing og ind til tand-
Om søndagen var jeg bydreng for
se have, sørge for brændsel, hjæl- lægen hver gang.
bageren i Tarp. F. eks fik jeg søn-
pe med indkøb osv. Da jeg skulle ind til tandlægen
dag morgen udleveret en stor kurv
næstsidste gang, bad min mor mig
med rundstykker, og så var det
om at få en regning med hjem. Det
min opgave at sælge dem i Gulda- Smalkost fik jeg. Den lød på 14 kr. Heraf
ger og omegn. De kostede 5 øre var der cement for 3 kr. Jeg kan
Der var ikke mange penge at slå til
stykket, og jeg var meget populær
side med i mit barndomshjem. Min huske, at min far blev meget vred
hos beboerne, som satte stor pris
fars ret beskedne løn skulle dække over denne regning. Navnlig var
på at få morgenbrødet leveret næ-
alle nødvendige udgifter, da min han fortørnet over, at den smule
sten på sengen. Jeg fik 1 kr. hver cement, der var stoppet i min tand
mor ikke havde arbejde, men skul-
gang, der tog ca. 3 timer. Det skete kunne koste så meget. For det be-
le gå hjemme og passe børnene.
også at jeg om aftenen efter min
Den gang var det heller alminde- løb kunne han købe flere sække
avistur bragte brød ud til forsam-
ligt at kvinder arbejdede udenfor cement. Min mor tog mere seriøs
lingshuset i Bryndum eller Gulda-
hjemme Den gris, vi årligt fedede på sagen. Hun sagde: Når du nu
ger, når der her var bal.
op og de få høns, vi havde, ydede kommer ind til tandlægen sidste
et godt bidrag til den daglige kost, gang, så spørg ham, om han ikke
Ekvipering som ellers bestod af sukkermadder skal have en gås til Mortensaften,
og ostemadder. Til middag fik vi for så kunne den gås, vi havde gået
Siden mit 11. år har jeg selv betalt og fedet på hele sommeren måske
dog altid 2 retter mad, der dog var
alt mit tøj, og hvad jeg ellers hav- dække regningen.
domineret af kartofler, som næsten
de brug for. Jeg betalte f. eks. selv Jeg var meget ked af at skulle
ingenting kostede. Derudover kun-
mit konfirmationstøj Det bestod i spørge tandlægen om, hvad han
ne vi ofte få billige, ja endog gratis
et mørkt jakkesæt, hvid skjorte og fisk. Den gang var bakskuld ikke spiste Mortensaften, og om han
slips. Desuden sokker med sokke- en mere eller mindre festspise som ikke ville modtage en gås som
holdere. - Alt kostede 72 kr. og dækning af regningen for min
nu om dage. Da var det en næsten
blev købt i en forretning på hjørnet tand. Tandlægen gik straks ind på
daglig fornødenhed.
af Borgergade og Jyllandsgade i denne handel, så nogle dage efter
Esbjerg. Jeg fik en masse tele- afleverede jeg vores mortensgås til
grammer til min konfirmation - fra Tandlægeregningen tandlægen, og vi måtte nøjes med
næsten alle steder, jeg kom med frikadeller i stedet.
En lille begivenhed, som godt be-
aviser. Jeg fik i alt 102 kr. som jeg
skriver min families økonomi. Da
bl.a. brugte til køb af arbejdstøj og
jeg var 12 år fik jeg en ualminde-
et brugt lommeur, købt hos en
lig slem tandpine. Min far, der
marskandiser.
havde haft gebis siden sine unge
dage holdt på, at jeg skulle ind til Alle fotos i denne artikel
"Mand" i huset lægen og få tanden rykket ud, selv er velvilligt udlånt af
om jeg i øvrigt havde flotte tænder Jørgen Schwartz
Som den ældste af børneflokken
(de fleste har jeg endnu i
var mange opgaver lagt på mig,
dag). - Min mor tog mig med til Serien
ikke mindst fordi min far var ble-
lægen. Han kiggede på tanden og
vet ansat som arbejdsleder ved ”Træk af Gjesings historie”
sagde, at det ville være synd at
Ribe amt, og det betød, at han rykke den ud og anbefalede, at vi
fortsætter
måtte arbejde på forskellige lande-
tog til en tandlæge. Efter lang be-
veje rundt i amtet. Når hans arbej- Eventuelle bidrag eller
tænkningstid besluttede min mor
de lå mindre end 25 km fra hjem- henvendelser
at følge lægens råd. Så vi tog ned
met cyklede han på arbejde hver til
til tandlæge Rand i Kirkega-
dag. Dvs. at han ofte tog af sted de. - Han kiggede på tanden og
hjemmefra kl. 4 om morgenen og
konstaterede at der skulle en rod- Poul Højbak
var ikke hjemme igen før vi børn
behandling til. Min mor spurgte Ulvevej 62, 1. th.
var kommet i seng, så vi så ham
forsigtigt, hvor meget det ville Tlf. 7515 8945
kun om søndagen.
koste, og han svarede: et sted mel-
Det skete også, at han arbej- lem 10 og 15 kr. Det blev efter
dede andre steder i landet, og så poul@hojbak.dk
megen betænkning accepteret af
måtte han selvfølgelig bo ude, og
mor. En rodbehandling den gang
var så også kun hjemme om søn-
betød 4 tandlægebesøg, og det var
5 Side74
Jørgen Schwartz:
Min tid som bondekarl i Gjesing
Jørgen Schwarts, der er forhenværende souschef på
Esbjerg Tekniske Skole (nu EUC Vest),
har tidligere medvirket i denne serie (nr. 7 og 22).
Vi har hermed fornøjelsen at bringe hans beskrivelse
af sin tid ved landbruget her i Gjesing
i begyndelsen af 1940’erne.
Poul Højbak
Ud af skolen med til at indvie den nye præste- i alt blev det til 112 kr. Af mine
gård. Vi gik til præst 1 gang om forældre fik jeg en tegnebog. Der
Jeg gik ud af Gjesing skole til ugen, og turen fra Gjesing foregik ud over fik jeg ingen gaver.
sommerferien 1941. Der var sim- på cykel. Der var ikke andre trans-
pelthen ikke mulighed for at fort- portmuligheder. Vi fik terpet sal-
sætte skolegangen af den simple
Ud at tjene på landet
mevers så grundigt, at jeg endnu i
grund, at 7. klasse var afgangs- dag ikke behøver nogen salmebog, 14 år, færdig med skolen og hvad
klassen. Der var kun en mulighed når jeg en gang imellem kommer i så?
for at fortsætte i skolen, og det var kirke. Jeg ville meget gerne have
på Esbjerg Statsskole, hvor man Konfirmationen foregik i V. været i tømrerlære - eller i hvert
kunne komme på gymnasiet og Nebel kirke, da pastor Schmidt var fald lære et fag. Men da vi var 6
læse til en studentereksamen eller præst ved både Bryndum og V. søskende derhjemme, var der ikke
få en realeksamen. Elever fra Gje- Nebel kirker. Og for at dele sol og råd til det. Jeg blev nok lidt skuffet
sing skole, der skulle gå den vej, vind lige, blev konfirmationen af- et par år senere, da min ældste bror
havde allerede i 5.-6. klasse fået holdt i Bryndum. om foråret og i fik en læreplads, som jeg gerne
ekstraundervisning med henblik på V. Nebel om efteråret. Mine foræl- ville have haft. Men min mor men-
at klare de krav, der blev stillet for dre var selvfølgelig med i kirken te, at det var vigtigere, at min bror
at kunne blive optaget. Jeg var ved min konfirmation, og vi fulg- fik en faglig uddannelse, for han
ikke en af dem, læreren mente ik- tes alle 3 ad på vore cykler til V. var ikke så robust, og hun var sik-
ke, man skulle bruge ekstra kræf- Nebel kirke. ker på, at jeg nok skulle klare mig.
ter på at kvalificere mig til at gå Jeg havde selv tjent til mit I stedet blev det bestemt, at
den vej. I øvrigt havde mine foræl- konfirmationstøj, der bestod af en jeg indtil 1. november skulle passe
dre heller ikke råd til at lade mig mørkeblå habit, hvid skjorte, slips, min avistur og supplere min ind-
"studere", så der var heller ikke sokkeholdere og ærmeholdere. Det tægt ved forskellig budtjene-
tilskyndelse fra den side. havde alt sammen kostet 72 kr. og ste - bl.a. for bageren i Tarp. 1.
var købt hos Federsen - en herre- november, der var skiftedag på
Konfirmationen ekviperingsforretning på hjørnet af landet, skulle jeg så have plads
Jyllandsgade og Borgergade i Es- som medhjælper på en gård, selv
I det sidste halve år af min skoletid om jeg bestemt ikke havde noget
bjerg.
gik jeg til konfirmationsforbere- ønske om at blive landmand.
Jeg fik 102 telegrammer. Jeg
delse (man gik til præst) hos pastor I god tid inden begyndte min
var jo en "kendt" person, da jeg
Schmidt i Bryndum. Han var den far og jeg at se os om efter en eg-
hver dag kom rundt i hele Bryn-
gang lige flyttet ind i en ny præste- net plads til mig. Der viste sig at
dum kommune med aviser. En del
bolig (den samme som bruges som være flere muligheder. Der var
af telegrammerne indeholdt penge,
præstebolig i dag). Jeg var således dengang næsten 20 gårde i Gje-
1 Side75
sing/Kjersing-området, og den, Mit værelse
min far fandt egnet til mig, lå i den
nordlige del af Gjesing (hvor der i Det var første gang i mit liv, jeg
dag er industriområde). Den havde skulle bo uden for mit barndoms-
ca. 60 tdr. jord, hvoraf det meste lå hjem, hvor jeg havde været vant til
omkring gården Der var 14 malke- ikke alene at dele værelse, men
køer, en del svin, 5 heste og en også seng med søskende, så jeg
masse høns. Mandskabet på går- glædede mig til at få "mit eget væ-
den bestod af bondemanden og relse". Det fik jeg imidlertid ikke.
hans kone samt en karl - og så Jeg skulle dele værelse med den
mig. anden karl på gården. Han var en
kraftkarl på næsten 2 meter, han
var 28 år, og han brugte nr. 51 i
Aftale om løn mv. fodtøj. Jeg var fra start lidt bange
Min far, der kendte bondemanden, for ham, og selv om jeg skulle dele
var med til "ansættelsessamtalen", værelse med ham og gå op og ned
hvor der blev indgået mundtlig af ham hver dag, fik jeg aldrig et
aftale (det var ikke nødvendigt godt forhold til ham.
med noget skriftligt, man stolede
på hinanden) om, at jeg skulle ar- Værelset var udstyret med 2 senge
bejde på gården fra 1/11 1941 til med halm i bunden i stedet for
Jørgen Schwartz
31/10 1942. Jeg skulle deltage i alt madras, et lille bord, en enkel stol,
forefaldende arbejde på gården. og så var der lige plads til hans kostalden og forrettede sin nød-
Arbejdstiden var almindeligt fra klædeskab og min kommode. Der tørft i den samme rende, som køer-
kl. 6,30 til kl. 18, afbrudt af et var ingen mulighed for opvarm- ne brugte. Den måde at gå på
middagshvil på 1 time. Lønnen ning af værelset, så i vinteren "toilet" på, lærte jeg aldrig.
blev aftalt til 400 kr. for året samt 41/42, hvor det var ualmindeligt
kost og logi. Jeg syntes nok, at koldt, var der is på væggene, vores
lønnen lå i underkanen af, hvad håndklæder var stivfrosne, når vi
Arbejdsdagen
jeg mente at være værd, da en af skulle bruge dem, og det var be- Arbejdsdagen startede kl. 6,30,
mine kammerater, som jeg ikke stemt ikke nogen fornøjelse at sti- hvor dyrene skulle fodres, der
mente var dygtigere end mig, skul- ge ud af sengen om morgenen og skulle muges ud, og der skulle
le have 425 kr. Nå, men min far sætte fødderne på et gulv med malkes. Som en af de første gårde
mente, at man godt måtte slække frostgrader. i Gjesing var "min" gård udstyret
lidt på lønnen, blot man fik gode med malkemaskineanlæg. Maski-
arbejdsforhold! Toiletforholdene nen kunne malke det meste af
mælken af køerne, men de skulle
Der var selvfølgelig ikke noget malkes efter pr. håndkraft for at få
Mit arbejdsudstyr badeværelse. Vi vaskede os i et de sidste dråber med. Mælken blev
For nogle af de penge, jeg havde vandtrug i stalden, hvor der hel- siet over i mælkejunger, som blev
fået til min konfirmation, købte jeg digvis altid var + grader. Det kun- afhentet af mælkekusken, der hed
et sæt arbejdstøj, et par gummi- ne selvfølgelig aldrig blive til me- Lille Anton og som samlede mælk
støvler, et par træsko og lidt un- re end "etagevask". op på en række gårde og aflevere-
dertøj. Endvidere købte jeg et Toilettet var et lokum bestå- de den på et mejeri i Kongensgade
brugt lommeur formedelst 40 kr. ende af et bræt med en spand un- i Esbjerg (i dag Jensens Bøfhus).
hos marskandiser Gravil i Esbjerg. der. Det lå på den anden side af Hans transportmiddel var en
Et nyt ur var der slet ikke penge gården, og det var bestemt ikke ladvogn på gummihjul, trukket af
til. nogen fornøjelse, hvis man f.eks. i 2 heste. Når der ikke blev anvendt
Det var aftalt, at jeg skulle vintertiden var nødsaget til at be- benzindrevet køretøj, var grunden,
medbringe et klædeskab, men den søge det om natten - ud af sengen i at krigen - og hermed besættelsen
smule tøj, jeg havde kunne nemt frostgrader, iføres tøj for at kunne af tyskerne havde sat en stopper
være i en kommode. Således ud- holde varmen til "rejsen" til lo- for benzinsalget.
styret startede jeg mit liv som bon- kummet. Hvorfor man ikke kunne Efter morgenarbejdet var der
dekarl den 1. november 1941. placere det et mere centralt sted, morgenmad, som skulle spises, så
kunne jeg ikke forstå. Årsagen var vi kunne være klar til at tage far på
måske, at bondemanden selv al- arbejdet i stald og mark kl. 8.
drig benyttede det. Han sad gerne i

2 Side76
Kosten særlig slem for arme og ryg. faktisk ingen seng til mig derhjem-
På "min" gård var man mere me. Derfor sov jeg sammen med
Morgenmaden bestod af havre- avanceret. Her skulle vi med en én af mine mindre søskende i mine
grød, kogt på vand. Desuden skarpslebet skovl hugge toppen af forældres soveværelse. Jeg husker,
hjemmebagt rugbrød med ost eller roerne. Derefter blev roden med en at jeg fældede nogle tårer, da jeg
marmelade, hvis ikke der var ble- hestetrukken roeoptager trukket op igen skulle tilbage til gården efter
vet slagtet, for så fik vi blodpølse. af jorden. overstået ferie.
På grund af krigen blev der slagtet Derefter blev roerne læsset på
en hel del svin på gården. Jeg hu- hestevogn og kørt til roekulen. Sommerferien blev en særlig ople-
sker, at der i november og decem- Toppene blev kørt hjem, og det velse. Da fik jeg lov til at besøge
ber måneder blev slagtet over 20 der ikke med det samme blev ser- min far i nogle dage.
svin, som blev solgt privat (vist veret for køerne - for øvrigt med Han arbejdede på det tids-
ikke helt lovligt). Blodet kunne det resultat, at de fik tynd mave, så punkt som arbejdsleder ved et
ikke sælges, så det fik vi i form af det var farligt at færdes bag dem i større vejprojekt i nærheden af
blodpandekager eller blodpølse, stalden - blev "syltet" hen til sene- Kolding. Han boede i den tid, ar-
ikke alene om morgenen, men og- re brug. bejdet varede på Hvilested Kro, og
så om aftenen den ene dag efter Da roearbejdet var tilende- her boede jeg sammen med
den anden (Jeg har ikke spist blod- bragt skulle alle marker pløjes, ham - jeg tror i tre dage. Jeg følte
pølse siden). inden frosten satte ind. Alt markar- virkelig, at jeg var noget. Tænk, at
bejdet blev foretaget med heste- bo på kro og ingenting at skulle
Middagsmaden - vi fik varm mad spand, da man ikke endnu havde bestille i flere dage. Her var det
midt på dagen - bestod mest af traktorer. særlig svært at vende tilbage til
saltet, fed flæsk, og når det skulle I slutningen af oktober, hvor arbejdet på gården.
være særlig flot blev der serveret der ikke var mere græs til køerne
flæskesteg. Kød og flæsk fra de på markerne, kom køerne på stald.
slagtede svin blev saltet ned i store Her stod de så, til de igen kunne
kar for at kunne holde sig. Man blive lukket ud omkring 1. maj.
kendte jo ikke til køleskabe og
Landbrugsskole
frysebokse. I vintertiden kunne man gå på
Der var altid 2 retter mad. landbrugsskole 1 eftermiddag om
Foruden kødretten var der efterret,
Fridage ugen, hvis gårdejeren gav fri til at
der oftest bestod af mælkegrød Ifølge aftalen skulle jeg have fri deltage - ikke fordi jeg havde lyst
eller frugtgrød. hver anden søndag. Det vil dog til at lære noget om landbruget,
Aftenmåltidet bestod - hvis vi sige, at jeg skulle være færdig med men jeg så her en mulighed for at
ikke fik blodpølse - af rester fra det almindelige arbejde i stalden få nogle fri-eftermiddage.
middagen og brød med ost eller først, så klokken blev ofte 10, in- Undervisningen foregik på
sirup. den jeg kunne være fri. Og så tog Gjesing skole, og lærer Pedersen,
Der var ikke megen afveks- jeg gerne hjem Jeg tog for øvrigt som jeg havde haft som lærer i
ling i kosten, men vi gik aldrig hjem hver aften, når jeg var færdig Folkeskolen, underviste i regning.
sultne i seng. med arbejdet på gården, og jeg En lærer fra en landbrugsskole
havde fået aftensmad. Jeg blev kom og underviste i landbrugsfag-
Efterårsarbejdet i aldrig fortrolig med, at jeg boede lige fag. Jeg kan endnu - 60 år ef-
på gården. Jeg betragtede det som ter - huske, at vi lærte om, hvor
marken et sted, hvor jeg arbejdede, fik min store doser kunstgødning, der
I november måned skulle de sidste mad og sov. Men jeg forestillede skulle spredes på jorden for at give
roer tages op, køres i kule og dæk- mig, at jeg boede hjemme, og går- en god afgrøde. Jeg husker også, at
kes med halm og jord for så vidt den var et sted, jeg var nødsaget til vi lærte om foderenheder, dvs. det
muligt at holde roerne frostfrie til at være for at tjene til livets op- kvantum hø, roer og kraftfoder
fodring vinteren igennem. hold. man skulle "servere" for køerne.
Roeoptagningen foregik de I ansættelsessamtalen var be-
fleste steder med håndkraft. Dvs. stemt, at jeg skulle have 1 uges Julen
at man rykkede hver enkelt vinterferie og 1 uges sommerferie.
roeplante op og med en særlig Da jeg i februar fik vinterferie, tog Fra juleaftensdag og indtil Hellig
kniv, skilte roden fra toppen. Ro- jeg også hjem. Det værelse, som Trekonger (6. januar) lå alt arbej-
den blev lagt i en række for sig og min bror og jeg tidligere havde de, der ikke var absolut nødven-
toppen i en række for sig. Det var haft, var blevet udlejet for at styr- digt stille. Vi skulle kun sørge for,
et meget hårdt arbejde, der var ke familiens økonomi, så der var at dyrene blev passet, og måske

3 Side77
lidt ekstra at æde i anledning af tærskningen blev malet til en me- tiden mulighed for at gå til gymna-
julen. Så der var rig lejlighed til at get grov form for mel og brugt til stik i forsamlingshuset i Gjesing.
slappe af. grisefoder, men også hestene fik Der var møder i ungdomsforenin-
I julegave fik jeg af bonde- sin del af det. gen en gang imellem, hvor højsko-
manden et lommetørklæde og 2 kr. lesangbogen blev flittigt brugt og
Dyrenes formering hvor der blev holdt forskellige fo-
Arbejdet om vinteren redrag. Og det skete da også, at
Vi skulle selvfølgelig også tage os der blev afholdt bal i omkringlig-
I vintertiden bestod arbejdet i at af dyrenes formering. Der blev gende forsamlingshuse eller på
passe dyrene og forberede det fo- født såvel grise som kalve, lige Tarp Kro.
der, de skulle have. En af mine som der gør i dag. Men hvor dyre-
opgaver var at strigle køerne. Dvs. ne i dag bliver kunstigt befrugtede, Ved et forsamlingshusbal var det
at deres pels skulle bearbejdes brugte man den gang naturmeto- almindeligt med et tre-mands or-
med en slags kam med meget små den. Vi havde ikke vores egen or- kester, klaver, violin og trommer.
"tænder" og en meget stiv børste. ne, så når grisene skulle befrugtes, Alle karlene sad på bænkene i den
En kort tid efter, at jeg var lejede vi en orne på ornecentralen. ene side af salen, og pigerne var
startet på gården, blev jeg sat til at En gårdmand, der havde særlig bænket i den anden side af salen.
strigle de 14 køer, der stod på gode orner, rejste fra gård til gård Når der blev spillet op til dans, løb
stald. Da jeg var færdig med det, med disse hangrise. Han ankom karlene hurtigt over gulvet og in-
spurgte jeg bondemanden, om jeg gerne med den i en tremmekasse, klinerede for de piger, de havde
ikke skulle give grisene samme lukkede den ind til den eller de siddet og udset sig. Jeg var ikke
omgang. Han sagde, at det kunne grise, der havde brug for dens særlig hurtig, så jeg fik sjælden
jeg da godt, samtidig med at han hjælp. Og imens ornens ejer var "gevinst".
smilte. Jeg kan godt forstå, at han inde og få en kop kaffe, ordnede Forsamlingshuset havde en
morede sig lidt, for grisene ville ornen grisen. stor og en lille sal. I den store sal,
ikke strigles. De for rundt i stien, Herfra stammer annoncen i et dansede man, og i den lille kunne
og det var simpelthen umuligt for dagblad: man købe en kop kaffe eller en
mig at få fat i dem. Efter en tids sodavand. Det var ikke tilladt at
jagt på de ustyrlige grise, kom Hvad er rosen uden torne udskænke stærke drikke. Derfor
bondemanden ind til mig og sagde, hvad er grisen uden orne var det ikke ualmindeligt, at nogle
at grise strigler man ikke. Det var Du ringer og kalder medbragte øl og spiritus, som de
kun køer og heste, der skulle jeg kommer og knalder. stod udenfor forsamlingshuset og
"friseres". Men hvordan skulle jeg drak, selv om det ikke var velset.
vide det. Jeg havde jo ikke været Vi havde en stor godmodig tyr på Når ballet var forbi, drog man
på en gård før. gården, og den havde kun som hjem til gårdene, men det kunne
opgave at stå til rådighed for går- da være, at man skulle følge en
Vi skulle køre roer hjem fra roeku- dens køer. En af køerne skulle dog pige hjem. Jeg husker første gang,
len og læsse dem af i roekamme- have en særlig betjening. Så når jeg fulgte en pige hjem. Jeg var da
ret, hvorfra vi hver dag hentede tiden var inde blev jeg sendt af 16 år og havde ikke særlig lyst til
dem og i roeskæremaskinen skar sted med koen, som jeg trak i et det, men jeg havde hørt (og også
dem i stykker, før de blev serveret reb til den anden ende af Gjesing, set), at sådan gjorde man. Jeg hav-
for køerne. Fra loftet skulle hentes hvor en bondemand havde en stor, de lånt min mors cykel for at tage
hø, som også indgik i det daglige arrig tyr, som straks betjente vores til bal i V. Nebel - ca. 12 km hjem-
foder. Vi skulle tærske den korn, ko. Herefter kunne jeg begive mig mefra.
som laden var blevet fyldt med om på vej hjem igen med koen, som Her dansede jeg en del med
sommeren. Tærskearbejdet var det ikke alene havde mødt en anden en pige - som det viste sig - også
værste, jeg vidste. Jeg skulle stå tyr, men også havde fået en var på cykel fra Gjesing til V. Ne-
oppe i kornstakken og forke neg "spadseretur" ud af det. Hvorfor bel for at komme til bal. Da ballet
hen til karlen, der stod og puttede vores egen godmodige tyr ikke var sluttede, spurgte jeg - genert, som
dem i tærskeværket, der skilte god nok, fik jeg aldrig at vide. jeg var - om vi ikke skulle følges
korn fra halm. For det første ad. Det syntes hun, var en god ide.
sprang musene om benene på mig, Fritiden Det viste sig, at hun boede i den
for det andet støvede det så kraf- anden ende af Gjesing, så jeg men-
tigt, at man flere dage efter kunne Jeg har tidligere nævnt, at jeg tog
te, at det ville være rigtigst at til-
spytte støvmættet, sort slim op. At hjem til mine forældre hver aften.
byde at følge hende helt hjem.. Da
lungerne holdt til det, er uforståe- Jeg brød mig ikke om at være på
vi kom til gården, hvor hun tjente,
ligt. Den korn, der kom ud af gården. Men ellers var der i vinter-
spurgte hun, om jeg ikke ville med
4 Side78
op på hendes værelse. Og selv om det var til roeudtynding. Ingen var
jeg egentlig havde lyst til det, sag- så hurtig hertil, som jeg.
de jeg nej tak. Jeg var nemlig ban-
ge for, at nogen skulle komme og Sommertiden Efterårsarbejdet
stjæle min mors cykel, som ikke
var udstyret med en lås. Hun syn- I Juni måned skulle der slås græs, Høsten i 1942 trak længe ud, fordi
tes godt nok, at det var en mærke- som skulle tørres til hø, som vi vi havde problemer med at få ne-
lig undskyldning .for ikke at tage havde til vinterfoder til dyrene. gene tørre, inden vi kunne køre
imod hendes tilbud. Græsset blev slået med en dem i hus (Vi havde en meget
hestetrukket slåmaskine. Efter et regnfuld eftersommer) Vi måtte
par dages forløb gik vi i gang med vende skokkene 2-3 gange, inden
Forårsarbejdet at vende det. Det foregik med en de var tjenlige til at blive kørt ind.
Forårsarbejdet kom først rigtig i rive af træ. Hvis vi så var heldige, Det vil sige, at et neg havde været
gang slutningen af april på grund at der ikke kom regn, kunne høet i hænderne på os mange gange,
af en lang og streng vinter. Først sættes i høstakke, hvor det stod inden det lå hjemme i laden.
skulle der sås kunstgødning og nogle dage, inden det blev kørt
måske kalk, derefter skulle jorden hjem på høloftet. Da alt kornet var bjærget, kunne
harves et par gange, inden den var I juli måned blev ferie afvik- det egentlig efterårsarbejde begyn-
tjenlig til at man kunne så korn: let. Den anden karl på gården og de. Stubmarkerne - der, hvor vi
havre, rug, hvede og byg. Roerne jeg skulle hver have 8 dage fri, og havde høstet kornet - skulle først
var den sidste afgrøde, der blev bondemanden skulle også have skrælpløjes - man pløjede ikke
sået. Alt markarbejdet blev udført mulighed for et par fridage. særlig dybt, kun så man lige fik
med hestespand, og når vi f.eks. overfladen med stubbene vendt
skulle harve jorden, gik man efter Kornhøsten ned. Senere dybpløjede man.
hestespandet marker op og marker Hvorfor man ikke med det samme
ned fra tidlig morgen til sen aften. I slutningen var juli måned var kunne dybpløje og derved spare en
Det var mange kilometer man fik kornet modent til høst. Mejning af gang pløjning, gik aldrig op for
gået sådan en dag, og man havde kornet foregik med selvbinder mig.
ingen problemer med at falde i trukket af 3 heste. Inden selvbin- Sidst i oktober måned be-
søvn, når man kom i seng. deren kunne tages i brug, skulle gyndte roehøsten som beskrevet
Det var drøje dage, men også der høstes for. Det vil sige, at vi tidligere.
dejlige dage. Det var skønt at føl- med le høstede kornet i et par me-
ge, hvordan alt spirede og groede, ters bredde rundt om hele korn- Den 31. oktober 1942 var min tid
det var dejligt at høre lærken slå marken. Det felt rundt om hele på gården udløbet og jeg kunne
sine triller, og det var herligt at gå marken, der herved fremkom, var sige farvel til landbruget med 110
ude i den friske luft hele dagen. til selvbinderens første omgang kr. på lommen. Det var, hvad der
omkring kornmarken. Hvis vi ikke var tilbage af de 400 kr., der var
Køerne var også kommet på græs, høstede for med le, skulle selvbin- aftalt som årsløn. Jeg havde i årets
så de blev drevet ud, så snart vi deren jo køre første omgang i kor- løb hævet 19 - 20 kr. ad gangen
var færdige med morgenmalknin- net, og det ville betyde, at mange efterhånden som jeg skulle bruge
gen, og de gik så ude og åd af det kerner gik tabt. til lommepenge og nyt tøj.
saftige græs til de om aftenen på Når kornet var høstet, og ne-
ny blev drevet i stald for at blive gene lå i lange rækker efter selv-
binderen, skulle de sættes i skok
Jeg tog en pause
malket igen.
I begyndelsen af juni måned (negene blev sat op mod hinanden Jeg havde ikke lyst til at fortsætte
skulle roerne udtyndes. De var sået to og to) for at stå og tørre, inden ved landbruget, så derfor fik jeg
i ret tykke rækker, og nu skulle de de blev kørt hjem i laden eller sat i plads som "huskarl" hos bageren i
udtyndes. Det vil sige, at man hak- hæs (en stor stak) uden for gården. Tarp. Her havde jeg jo tidligere
kede alle planter op, så der kun Her kunne man hente det, efter- været bud. Jeg hyrede mig hen for
stod en enkelt plante for hver hånden, som man fik brug for det et halvt år.
20 - 25 cm for at give plads til at om vinteren. Her skulle jeg hjælpe til på
roen kunne udvikle sig og blive I høsttiden kunne arbejdsda- forskellig måde: Bringe varer ud,
stor og kraftig, inden den skulle gene blive meget lange - fra 5 sørge for, at der hele tiden var
høstes i okt,/nov. Jeg tror ikke, at morgen til 21 aften, men det blev brændsel til bageriets fyr. Der blev
jeg var nogen særlig god tjeneste- lønnen ikke højere af. I gennem- fyret med træstammer, da det pga.
karl, selv om jeg gjorde mit bed- snit fik jeg 1,10 kr. om da- krigen ikke var muligt af få kul,
ste. Men en ting var jeg god til og gen - eller ca. 7 øre i timen! som man ellers brugte,. Jeg skulle

5 Side79
hjælpe til i bageriet, fodre bage-
rens gris, feje fortov osv.
Efter 1/2 års forløb stoppede
jeg her. Jeg fik en fin anbefaling,
hvor der bl.a. stod, at jeg havde
passet mit arbejde som huskarl på
bedste måde. Jeg var selvfølgelig
glad for denne anbefaling, som jeg
stadig gemmer. Og min mor var
ikke i tvivl om, at jeg med denne i
hånden kunne nå langt i livet.
Ny plads på landet
Den 1. maj 1943, da min aftale
med bageren udløb, tog jeg igen
plads på en gård, som var meget
større, end den jeg før havde været
på. Her skulle jeg ikke have noget
med dyrene at gøre, det havde man
en fodermester til. Jeg skulle kun
arbejde i marken sammen med 4
andre karle på gården.. Vores ar-
bejdsdag lå i ret faste rammer fra
kl. 7 morgen til 18 aften.
Jeg fik her et værelse oppe på
høloftet med opgang direkte fra
hestestalden. Min "seng" var en
madras på gulvet, og da der ikke
var plads til et klædeskab, måtte
mit tøj hænge på et par søm på
væggen. Døren ud til høloftet kun-
ne ikke lukkes, så jeg fik ofte be-
søg af mus og andet kryb, når jeg
var kommet i "seng".
Trods disse ret kummerlige
forhold var jeg glad for at være
der. Vi fik en god forplejning, selv
om der på grund af krigen var
knaphed på mange fødevarer. Og
ikke uvæsentligt: der var et ual-
mindeligt godt kammeratskab på
gården.
Og så sluttede min
landbrugskarriere
Den 31. juli 1943 - på min 16 års
fødselsdag - kom jeg til skade ved
et uheld i marken. Jeg fik et brud i
venstre hofte, og min karriere ved
landbruget var hermed slut.
Der fulgte nu ca. 3 års syg-
dom pga. skaden, og mit liv blev
hermed totalt ændret.
Jørgen Schwartz

6 Side80
Side81
Jørgen Schwartz:
Sådan husker jeg besættelsen i Gjesing
kaffe, tobak og andre ting fra

Verdenskrigen 1939 - 1945 udlandet. Den smule, der var til
Den 2. september 1939 erklærede rådighed blev fordelt mellem os
England Tyskland krig, fordi ved hjælp af rationeringsmærker.
Hitler med sine soldater var gået Den 9. april 1940 blev
ind i Polen. Umiddelbart før havde Danmark besat af tyskerne. Tidligt
han besat Østrig og en del at om morgenen kom en masse store
Tjekkoslovakiet, og for at bremse flyvemaskiner og kastede flyve-
hans overfald på flere lande blade ned over hele landet. Disse
erklærede England krig. flyveblade meddelte, at vi var
Det skulle vise sig, at Hitler blevet besat af tyske soldater, og at
besatte mange lande, inden han vi ikke måtte genere dem på nogen
blev endeligt bremset 5 år senere. måde, de var kun kommet for at
Jeg husker tiden omkring 1. beskytte os mod et evt. angreb fra
september 1939 præget af megen Jørgen Schwartz England. (Det lød jo meget godt,
angst for en ny verdenskrig (Det men det var der ikke mange, der
var jo ikke mere end 20 år siden 1. cykler med anhængere belæsset troede på!).
verdenskrig var sluttet). Der blev med tæpper, dyner og tøj på vej ud Vi gik i skole, som vi
spillet sørgemusik i radioen, og af byen. Først senere på dagen plejede, og læreren kommenterede
aviserne skrev meget om krigens hørte vi i radioen, at Esbjerg var kort situationen og gjorde meget
grusomheder blevet bombet, og at folk flygtede ud af at fortælle, at vi ikke skulle
Jeg var 12 år dengang, og ud af byen. være bange, men blot forholde os
jeg interesserede mig meget for Det viste sig dog hurtigt, at rolige. Hen på eftermiddagen - i et
situationen, derfor står tingene det var et uheld, at Esbjerg var frikvarter - stod vi ude i skole-
meget klart for mig endnu i dag, blevet bombet. Det drejede sig om gården og så en lang række biler
næsten 65 år efter. en engelsk flyver, der var kommet belæsset med soldater og træk-
Vi tænkte, at der nok ikke ud af kurs, og at bomberne var kende på kanoner og andet krigs-
skete noget i lille Danmark, som tiltænkt Tyskland. Folk kunne så materiel, komme kørende ad
for øvrigt også havde erklæret sig vende tilbage med deres pik-pak hovedvejen og drejende af mod
neutral, hvilket vil sige, at vi ikke igen. flyvepladsen. Jeg husker, at jeg
holdt med hverken den ene eller
anden part i krigen.
Sådan husker jeg
Bomber i Esbjerg besættelsen
Men allerede nogle få dage efter Selv om der var krig
krigens udbrud mellem England i Europa, levede vi
og Tyskland blev der kastet forholdsvis stille og
bomber i Esbjerg. En ejendom i roligt her i landet. Vi
Frodesgade var blevet totalt mærkede ikke meget
smadret af en bombe, kastet af en til, at der var uro
engelsk flyver. rundt omkring vore
Vi boede dengang i Gjesing, grænser. Kun Sådan så rationeringsmærker ud.
Gammel Vardevej, og vi undrede begyndte det at blive Der var ikke alene mærker til sukker, smør og
os over, at en mængde mennesker vanskeligt med at få håndsæbe. Næsten alt, der skulle bruges i den
kom trækkende med trækvogne og visse varer, som f.eks daglige husholdning var rationeret.

1 Side82
talte 52 køretøjer i en lang række Flyvepladsen
efter hinanden. Det gav os da en
Esbjerg flyveplads var blevet
vis skræk for, hvad der nu skulle
åbnet i midten af 1930-erne.
ske, selv om flyvebladene sagde,
Herfra var der en daglig afgang
at vi ikke skulle være bange.
med ruteflyver til København, og
Radioen, som vi kun kunne
tage på 1 station (der hed et par gange om ugen en afgang til
København / Kalundborg) med- Ålborg. Esbjerg var meget stolt af
denne lufthavn, der var forsynet
delte ved flere ekstraudsendelser,
med en stor Hangar. Foruden
hvordan vi skulle forholde os.
ruteflyvning, som nævnt, var der En tankspærring
F.eks. skulle vi allerede fra den
første aften (altså den 9. april) også et par privatfly, der benyttede 3 m. dyb, 5 m. bred
mørklægge. Det vil sige, at vi flyvepladsen.
Tyskerne besatte som det
skulle dække vinduerne af, så der bageren i Tarp. Her handlede
første flyvepladsen, og lukkede for
ikke kunne trænge lys ud. Det var tyskerne meget, og somme tider
såvel ruteflyvning som
for at forhindre engelske flyvere i bestilte de brød til levering, og så
privatflyvning. De gik straks i
at orientere sig efter mørkets var de jo nødt til at udstyre mig
frembrud. gang med at udvide startbanerne, med en passerseddel. Jeg husker,
Jeg husker meget tydeligt, at og der var daglig en summen af at jeg sidst på eftermiddagen
tyske flyvemaskiner, der lettede og
min far ikke ville mørklægge. Han juleaftensdag 1941 blev sendt ud
landede.
ville ikke lade sig kommandere af til en af de tyske kanonstillinger
Der blev bygget større
nogle tilfældige tyske soldater, der med kaffebrød til soldaternes
havde besat landet. Da vi imidler- hangarer, der blev opført store juleaften. Det var en helt speciel
tid var blevet truet med skud mod bygninger til soldaterne, der blev oplevelse at se, hvordan disse
bygget store beskyttelsesrum osv.
ikke mørklagte huse, bøjede han soldater, der sad i primitive skure
Alt var dog kamufleret med store
sig for min mors ønske om at få ved siden af kanonerne, havde
mørkegrønne net, så man ikke
vinduerne dækket til. Det skete forberedt sig til at holde juleaften.
ved at hænge tæpper o.l. for kunne se det fra luften. (Kamu-
vinduerne. Nogle dage efter kunne flagen var dog ikke bedre end at
man købe sorte rullegardiner, som
englænderne i 1944 bombede og Rationering
ødelagde hele lufthavnsområdet).
vi kunne bruge. Vi vænnede os Jeg nævnte, at kaffe og tobak
Store områder omkring
hurtigt til, at vi ikke måtte bruge hurtigt slap op, da man ikke kunne
flyvepladsen blev afspærret, og
lys, der kunne ses fra luften. Såvel indføre disse varer. Ligeledes var
billygter som cykellygter blev her kunne man kun komme, hvis
det med mange andre varer.
også "mørklagt". De blev forsynet man havde en særlig passerseddel,
Næsten alle fødevarer var
som kun folk, der arbejdede inden
med en slags hætter, hvorfra der rationerede. Det vil sige, at vi fik
for området kunne få udleveret.
kun kunne trænge en smal udleveret rationeringsmærker på
Huse og gårde, der lå inden for det
lysstribe ud. Al gadelys blev alle daglige fornødenheder.
slukket, så alt lå hen i mørke. afspærrede område, blev besat af
Når man rationerede var det
tyskerne, og beboerne fik besked
for at forhindre, at dem, der havde
på at flytte omgående.
penge nok, skulle købe det hele, så
Det sted, jeg tjente i
der ikke blev noget til dem, der
1940/41, lå lige op til det område,
ikke havde råd til at købe mere,
der var afspærret, så jeg
end de lige brugte til daglig.
kunne fra gårdens marker
Kaffen slap som sagt hurtigt
følge med i hvad der skete i
det afspærrede område.
Foruden at der var en vældig
aktivitet med byggeri osv,
kunne jeg følge, hvordan der
blev ekserceret og
kommanderet med
soldaterne, der blev holdt i
skarp træning. Jeg kom for
øvrigt nogle gange inden for
det afspærrede område. Det ”Bro” over tankspærring
Mit hjem ”beskyttet” af minefelter
var, da jeg var ansat ved I Spangsbjerg
Og pigtrådsspærringer
2 Side83
op, men kaffe kunne vi ikke Grisen og geden
undvære, så derfor brugte man
Vi gik aldrig sultne i seng, selv om
kaffeerstatning. Det var f eks.
der var vareknaphed. Vi havde
noget, der hed Richs, som man
altid en gris gående hjemme i
også kendte før krigen til at drøje
vores grisesti. Den lå for enden af
den rigtige kaffe med. På et
tidspunkt blev der også knaphed vores udhus, der var sammen-
på disse kaffeerstatninger, og hvad bygget med selve huset, og det var
ikke ligefrem parfumedufte, den
gjorde man så? Ja, så begyndte
udsendte til hele huset.
man at brænde rugkerner, male Tysk ringstilling udenfor mit hjem
Grisen blev slagtet til jul, og
dem så det lignede kaffe, og så
drak man det på samme måde, kødet blev saltet ned i store kar, så sommeren. Min far lejede et lille
med sukker eller fløde, som havde vi havde til lang tids forbrug. Der stykke mose, og her tog hele
var jo ikke noget, der hed
det været rigtig kaffe. familien så ud og gravede
fryseboks eller køleskab dengang.
Da jeg gik på krykker og mosejord op, delte det i små-
Noget af kødet blev dog røget og
skulle have tiden til at gå med stykker, lagde det til tørring i solen
brugt som pålæg. Det blev gerne
noget, sad jeg ofte og brændte rug en måneds tid, og så var det klar til
til kaffebrug. Da det røg og lug- hængt op på loftet, hvor vi så at blive kørt hjem, hvis det ikke
tede ubehageligt, havde jeg indret- kunne hente det, efterhånden, som havde regnet for meget. Her lånte
vi fik brug for det. Den varme
tet et fyrsted ude i haven. vi et par heste og en vogn hos en
skorsten var et velegnet sted at
Tobak kunne vi heller ikke bondemand.
hænge en røget skinke på.
få, så her begyndte man - navnlig
på Fyn at dyrke tobaksplanter. Vi havde også en ged, som Natlige overflyvninger
Bladene herfra blev så behandlet jeg for øvrigt havde lavet et seletøj
Da englænderne begyndte at
til, så den kunne bruges som
på samme måde, som man gør i de bombe byerne i det nordlige
trækdyr for en lille vogn. Den
sydlige lande, men resultatet blev Tyskland, kom bombeflyene ind
kun tilnærmelsesvis noget, der over Esbjerg-området. Det skete
smagte som tobak. Men også den oftest om natten, og så lød
danske tobak blev rationeret. sirenerne, hvilket var signal til os
Min far mente, at han selv om at gå i beskyttelsesrum. - Et
måtte kunne avle tobak, så han fik sådan havde vi gravet ude i haven,
anskaffet nogle spæde tobaks- men det var ikke særlig rart at
planter, som blev plantet hjemme i komme herud, da navnlig ikke om
haven. Nogle dage efter, var vinteren i sne og kulde. Derfor
planterne væk. Det viste sig, at han blev vi gerne i vores senge og
havde rykket planterne op, lagt håbede på, at der ikke skete noget,
dem i solen og tørret dem i et par Nedgang til vores selvom tyskerne skød kraftigt på
dage og så røget dem. Engang var beskyttelsesrum i haven disse bombefly. Det lykkedes da
han så smøgsyg, at han gik ud og også en gang imellem at ramme et,
plukkede nogle bøgeblade og røg som så styrtede ned, og det var
dem i sin pibe. - Det gjorde han leverede også mælk, som jeg noget af en sensation at kunne få
kun 1 gang! Det smagte modbyde- malkede den for hver aften. Et par mulighed for at se en sådan
ligt. gæs havde vi også gående, ligesom nedskudt flyvemaskine, eller dele
Det blev også småt med tøj. nogle høns leverede det daglige deraf. Men tyskerne tillod ikke, at
Gammelt tøj blev lappet og syet forbrug af æg. Både gris og gæs og vi kom for tæt på.
om. Kunne man købe tøj i høns skulle have korn, og det Dagen efter overflyvninger
forretningerne, var det lavet af kunne man ikke købe. Derfor fik med meget skyderi kunne vi finde
kradsuld, noget, der var ubehage- vi lov til at samle aks på granatsplinter rundt omkring. Jeg
ligt at gå med. Ja endog papir blev bondemændenes marker, når de kan huske, at vi havde samlet flere
brugt til at lave tøj af. Men selv havde høstet og kørt afgrøden spandfulde heraf.
om det var noget af et lotterispil at hjem. Der lå altid en del strå med
finde noget ordentligt tøj, så kerner tilbage. Skolen blev besat
vænnede vi os også til den Tørv En skønne dag fik læreren besked
situation. på, at han i løbet af få dage skulle
Vi havde kulfyret komfur, tilsluttet rømme skolens tre klasseværelser
radiatorer, som vi ikke kunne købe samt hans lærerbolig. Ligeledes
kul til. Derfor gravede vi tørv om skulle forsamlingshuset rømmes.
3 Side84
passerseddel, som tyskerne havde de udgjorde en spærring, der var
udstyret os med. Det var ikke altid umulig at komme igennem.
rart at komme hjem til gården om Derudover var der løbegrave og
aftenen, når det var mørkt og bunkers lige uden for huset.
skulle passere vagten, der gik med Arbejdet med etablering af
skarpladte geværer. alle disse forhindringer blev udført
af danske arbejdere, der blev betalt
mere end normal arbejdsløn for
Soldater er også mennesker deres indsats. Arbejdet blev udført
Således så én af gårdene i Vi blev venner med mange af de med skovl og trillebør, selv
Gjesing ud efter luftangrebet på tyske soldater, og efterhånden tankgravene, der som nævnt var
Esbjerg Flyveplads kunne vi kommunikere med dem, meget dybe, blev udført på den
I august 1944 selv om vi ikke havde lært tysk. måde.
I en bunker lige uden for vores
Alle lokaler skulle bruges til havehæk lå der til stadighed 4
indkvartering af soldater. soldater. Der var kun 2 sove-
Dagliglivet
Der blev så indrettet et par pladser, men de skiftedes til at Selv om alt var rationeret, var det
skolestuer i en gammel lade i holde vagt og sove. svært at skaffe tøj, fodtøj og
nærheden af skolen, og her foregik Det var enten helt unge brændsel. Og bilerne, der ikke
undervisningen så indtil krigens soldater - 16-17 år eller ældre kunne fås benzin til, var udstyret
slutning. Læreren med sin familie soldater på omkring 50 år, der lå med en "kakkelovn", der blev
fik lov til at bo på en af gårdene. her. De kom tit derhjemme og fik fodret med træstykker, som under
Da forsamlingshuset også en kop "kaffe" og hørte engelsk forbrænding udviklede gas, som
var blevet besat, gik man over til radio, selv om det var strengt bilen kunne køre på.
at holde ladebal, for ungdommen forbudt. De vidste, at der ikke var Selv om der ofte var ud-
skulle selvfølgelig have mulighed meget at slå til side med gangsforbud, og vi nat efter nat
at komme sammen og danse, og derhjemme, så derfor kom de med måtte høre på kanontorden, så
hvad man ellers kom sammen om. brændsel til os, det var brædder og holdt vi humøret oppe. Det kunne
På nogle af gårdene ryddede man andre ting, som de stjal på tyske godt være forbundet med en form
ladebygningen og spillede her op byggepladser. De var i hvert fald for spænding, om vi nu kunne
til dans på samme måde som i et ikke loyale overfor den tyske skaffe de ting, der var fornødne for
forsamlingshus. værnemagt og gav tit udtryk for at opretholde livet.
I lange tider var der deres afsky for krigen, men de var Når man i dag , hvor vi kan
udgangsforbud mellem kl. 8 aften jo tvungne til at deltage. få næsten alt, hvad vi ønsker, hvor
til kl. 6 morgen. Det vil sige, at vi vi har fjernsyn, computere,
ikke måtte færdes ude i dette Vores hjem omringet internet osv., ja da kan det selv-
tidsrum. Der gik tyske vagter Jeg har tidligere kort nævnt følgelig være uforståeligt, at vi
overalt for at sikre at forbuddet hvordan vort hjem var omringet af overlevede det.
blev overholdt. befæstninger. Men da vi jo heldigvis
Men det forhindrede ikke, at For at komme til huset, hvor aldrig fik krigen helt ind på livet,
der kunne holdes sammenkomster vi boede, skulle vi passere en bro tror, jeg ikke, at vi har taget skade
og baller. Så startede man kl. 3 om over en tankspærring, et minefelt af at opleve denne tid.
eftermiddagen, så vi kunne være og en pigtrådsspærring. Der skulle for øvrigt gå
hjemme inden kl 8 om aftenen. Tankgraven var en dyb mange år efter krigen, før tingene
Hvis vi færdedes ude efter den tid, "grøft" 3-4 m dyb og 4-5 m bred. fungerede normalt igen. Jeg tror,
kunne vi risikere at blive arresteret Den skulle forhindre at tanks
af tyskerne. kunne komme over.
Den gård, jeg var på det Minefeltet var et bredt bælte
sidste år, jeg var på landet, blev på 15-20 m, der var belagt med
også besat af soldaterne. De lagde miner, som sprang ved let berø-
beslag på store dele af bygnin- ring. Vi kunne tit høre disse miner
gerne, hvor de opstaldede deres springe, hvis et større dyr var
heste og skaffede tag over hovedet kommet ind i minefeltet.
til mange soldater. Det betød, at Pigtrådsspærringen var et
der var vagt omkring gården bælte på 5-6 meters bredde
døgnet rundt, og for at vi kunne bestående af en hel masse pæle 5. Maj 1945
komme ind, skulle vi vise påhæftet pigtråd i alle retninger, så
4 Side85
at vi var helt hen i begyndelsen af frem, og de tvang de nærmeste
50-erne, før de sidste rationeringer beboere til at fjerne resterne af
blev ophævet. Jeg husker hvor stor æresporten.
en begivenhed det var, da vi igen Besættelsen var forbi, og
kunne købe appelsiner og bananer alle glædede sig til at alting igen
for ikke at snakke om hvor stor en kunne komme i normal gænge.
nydelse det var, at den rigtige Men der skulle gå mange år, før
kaffe afløste rugkernerne, som var det var tilfældet.
brugt som kaffeerstatning.
Æresport rejst på Stormgade
(Ved nuværende afkørsel til Bilka)
Befrielsen Til ære for engelske soldater.
Hver aften ved 20-tiden sad vi Den blev dog væltet af tyske
omkring radioen for at høre Soldater, inden englænderne
nåede frem
radioudsendelse fra England, som
sendte de nyheder, som tyskerne
ikke tillod den danske radio at hovedet på nogle tysker soldater,
sende. Det var dog ofte umuligt at der lå forskansede i vejkanten.
høre, hvad der blev sagt, da (Tyskerne lå rundt omkring i
tyskerne ofte forstyrrede udsen- grøfter og løbegrave med
delserne med mange skrattende skarpladte geværer, da Esbjerg-
lyde for at forhindre aflytningen. området var erklæret i undtagel-
I disse udsendelser fra sestilstand, fordi tyskerne frygtede
England indgik ofte en hel del engelsk invasion på Vestkysten.)
hilsener til forskellige personer. Soldaten, der fik jord i
Det var kodemeddelelser til hovedet, vidste ikke, at tyskerne
danske sabotører om f.eks. havde kapituleret, så derfor sprang
nedkastning af våben fra engelske han op og skød mod min
flyvere. Våben, der skulle bruges kammerat, som desværre døde på
af danske frihedskæmpere i vej til hospitalet.
kampen mod tyskerne. I dagene efter 5. maj så vi
Den 4. maj 1945 sad vi også de tyske soldater forlade deres
omkring radioen, der som sæd- stillinger rundt omkring. De måtte
vanlig startede med at bringe nu gå på deres ben til Tyskland, og
hilsener. Men pludselig blev i lange kolonner kom de
udsendelsen afbrudt, og speakeren marcherende, udmattede og
meddelte, at tyskerne havde slukørede, men formentlig glade
kapituleret i Nordtyskland og for, at de havde reddet livet.
Danmark. Vi blev ellevilde af I grøfter og vejkanter kunne
glæde, og jeg husker, at noget af vi finde geværer, stålhjelme,
det første vi gjorde, var at rive gasmasker osv, udstyr, som de
mørkningsgardinerne ned og ikke gad slæbe på. - Og hvad
tænde stearinlys i vinduerne. skulle de forøvrigt bruge det til?
Vi gik ud på vejen for at se Min bror og jeg samlede et
reaktionerne på freden rundt om større depot af disse krigs-
på gårdene og husene i Gjesing. genstande, som vi havde liggende
Alle var glade over, at det åg, der derhjemme, indtil der blev givet
havde ligget på os i 5 år nu var strenge ordrer om at aflevere det
væk. Et skår i glæden var, at en af til det danske militær.
mine kammerater blev dræbt af en Gjesingboerne havde rejst
tysk soldat. en vældig flot æresport på
Min kammerat havde siddet Vardevej til modtagelse af de
og hørt radioudsendelsen om engelske soldater, der skulle
tyskernes kapitulation. Og han komme til byen et par dage efter
blev lige som vi andre ellevild og befrielsen. En flok soldater, der
løb straks ud på vejen og i kådhed var på vej til Tyskland væltede den
sparkede han noget jord ned i imidlertid, inden englænderne kom
5 Side86

Gjesings Historie 1-24

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Gjesings Historie 1-24

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Træk af

Alle artikler har været bragt i:

Ulvehyl - Gjesingparkens Beboerblad

Træk af Gjesings historie (1)

Gjesings historie 1-24

Når man bor i Gjesing er det vel

• De første mennesker i Gje-

• Gårdene og landbrugets ud- Vikinge-bopladserne ved Gjesing, Vognsbøl og Sædding lig-

Danmark har haft tre istider. I de to

Gjesings historie 1-24

Man formoder, at Fourfeld-Gjesing

Gjesings historie 1-24

Hovedvej 12 mellem Esbjerg og

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Huset jævnet med

Gjesings historie 1-24

August 1998 Gjesing gamle skole

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Gjesings landskab og vejrlig

Gjesings historie 1-24

Arbejdet på stien blev påbe- af landbrugsjord til kolonihaver i

Barndommen fra klokken 9 til 16.

Da foreningen stiftedes i 1949, kan

30 år på Esbjerg Tekniske Skole.

I Ungdomsforeningen fik vi kultu-

kommer der en forklaring på, hvor-

Idrætsforeningen fik succes lige

Gjesings historie 1-24

Fotos uden navn er venligst udlånt

Gjesings historie 1-24

Denne artikel handler først og

Spangsbjerg mølle og nog-

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Af Birthe Dahl og Poul Højbak

Den første tilplantning og anlagde her Spangsbjerg Sana- 1) Øko-systemet

De første var tænkt til cykel-,

Gjesings historie 1-24

Langs Spangsbjerg Mølle-

Gjesing Sogn særligt arbejdsområde. I 1979 blev ungdomsarbejde samt

Altertavlen (et vævet tæppe med

Gjesings historie 1-24

Kirkens historie i Bryndum kirke

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Det nedsatte egnsplanudvalg pege-

Gjesing Foredragsforening blev stiftet i 1929

Vi har haft en samtale med Knud Ejnar Jessen,

Søren Petersen Gjesing forsamlingshus og gl. skole

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

3. Så begyndt æ mand o tål, 7. Det var bløwn ve a ti

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

A gaastowt stakke på ca. en meters højde, tag-

Gjesings historie 1-24

Gjesings historie 1-24

Marija Hebib fortæller

Gjesings historie 1-24