‘Den rade Arig. Ungsocialistisk Organ. Ungsocalismen, Boe veconge “Princip og Taktik, Socialden Bees: cit] tian praklisk tale kan size, at der| disisieler to. Beveze!: nfene er uenige, had Mid Jeene | Kampen, men 0 Alt som Tiden gil bley Sorat fig tt at gaa ps Kompeomis i de Bevkirende Forcanvinger for. som edie, at tage der ese malig Siedetiforingenting at ( Men derved fofiaigedes Kas: sblcarnpen og de rene scinlistske Princ.ner fastedes bort for at vin ge smasborzerlige: Lapperier et bestaaensie Samfund At dletee nok skilde skabe Mis fornojelse ten sindan Mrengdey nt] Ian ikke lene lritiserede. men Milled testemte Kray vdenom Parte, #f en logisk Folge af den serlige Proletars Lyst og Ve ti at gaa den lige Vej mod! Maalet Antinilitarisme — Porsvars- ‘iilisme — Veernepligts- vegring Allele 1 1848 siger Keel Mare F gDet kommunistiske Manitest™ wArbejderen kar intel Raedre 10 Ore pr. Nr. Overkiaszen aeder for os Reyolitionens Fane! ther Sagen ud fg} lalistiske Synspuner Seialdemarater slider og veoler om vise amo telser mod Feedrelam Man haeydede allerede | 1848, Arbejdeten ikke fede andet Atbejdskrafty og ake en ‘unde. cispomere frit over} Iden, men blew teungen tl at se ee den for én Bree af dens Vier ai, og ikke ejede noget derudover, fined & Ord var ajendomslas ~ ja, iavde hin selvfglgelig intet at Lad Udbyttersamfundet |<" «(on ramle. Teco Oia eg ba ng bruges af Kapitatismen mod ArbejderMassens Kanip fpr kenny isk Frihed, Diver en slavelydig Militwroraanisation altid: Proletse svorae Fade, og Slavaly Mifitarismens Alfa. og eerie sagh ay im, gennem bei ned oe den sande reiter Ungsociaismen. sin Agite tion, vidende, at Profetaren # Sol doterten stad har filles Thter fescer! mid: Proletaren. 1 Abeen JDtusen [Hare fiver: Ulydighed 08; Disck plinbrud’ hover ti .Dagens. Ore fr at optraxle med, den kyaiake | Freked som ni ep Tilted, Men Ungsoeialismens: Agitation tes ogsaa og iske mindst, mod eigen tiellen Nationernes thf de Jer vel sanat, at Aarsagerne di alle Krige et at soge idler kapitalistiske Samfundesystem, og at disse Aas sager.derfor ikke kan’ Germeay {BE Seve Kapitalismen er afskalfet melt det staar dog { Proleariaets Magt at fochindre Krigsudbrad genen | Ariejisnesis geet Tjenestevegcing os bringe Fyramiden| Arbejdecne er det Store Flertal som sendes nd | Krigen for at YF de hverandre, og om disse nghede denne Handling, oplastes Diseiplinen, og Hseren sanvel som forsyave, og lige sta selvulgelig jiside san hee inet beens fam | 8acinen lee wbreelig foe Kapl (Og netop dete Standpunkt hae |talismen. Ungsovialtccne tayet, og let fr] THvig man nu yderligers stated rer lige Linje al Forsvarsnihilis-|denne Oplosning cennem Arteid™ mes thi har Adbejderen inter at{nedimggelse blanc Ammunition tale, har han selvflzeig Keller in-fog Transportarbejderney wilde '. te: at forsvare gen blive en afgjort Ui Den ungsovilisiske antimilitere| Den ungsoeinlstage = tion Propaganda har to Opgaver, dels] gaar derfor ud pan at «ce for lindergrave en af Kapitalismens | Generalstrefke bland Ie Pod starkrste Grundpiler, som en vel| ionsgrene, der <\°st_tndvirker disciplineret og slavelydig Militar Jpaa det sociale Tv, i Forbindelse organisktion niu enging er dels|med Vaan -isstrejke 1 Tilteide Jeennem Agitation blandt de mentfal tend Wrigsucbrud. og her ze Soldater og gennem Opvakkel|stnar Wresecislismen pan den sen ui-den hensovede internationaelgaiml®™ internationale sovialistiskesare\Vold pas’ nogens religiec| Unies den revuluiohere: For Overbevisning, mensdlerimod ved] vandlingsproces sseter Arbejderne| et ener Oplyningsnrejde otf, i Besides af Produtos undergrave Kiekens Mage midlerne, Pate foruisarter Fagforiningecne forandser de |me Intaesier- tning, til Socildemokrs efter Karaluer. Fra at yaere Kamp: Men kan den Klasse d tet doy Hr opstflet det: menings Jorganisationer bliver “de no. frie[les Arhejdets Fragter, ha fase Programpunkt: Religionen Semmenstutninger af frie Prod [Interesser som IPitescet | ura ne[eemeteame oP iene = mex proklameset Kamp mod er] Sporgsmoal_frleagst Tori det} "Arbejderne sidder 1 Forvejen ine| Wor logiske Fernulsiger & Iver religios Fordummelie| unde re site Teal om det re ema de beste Forudserniger| dete eat are Kontckense hitken (som holst Form dent end) idige socialistiske Samfund, 625 for Produltionens praktiske og ta-|i Latwelighedens Lavterlighede “optraeder. ret paa den trie Konmunisme, o8|fionele Ordning, nemlig: praltisk| Socialdemokratics ele poli Devs man do ikke fortas safer genet op. i en. smaaborger ie Eriaing og Indi | de forselig| Kom Koveenreerig om. pall Iades, at Ungtocialismen bekiem-| Saisforgudelae Prolltionrenes indre Funle|ske ox sécnle Relormkas, som al Religion”. ville! er €n] “Og det er lan, at naar man som rioner; shvad Politikerne Savnen [vel erwfer det epialtske Sat Fe a ef Sitemotenrne taser Steir rm fen den pra fn en inet a a sel. nappe fides nogen sloindeli lien som det vigigse Magtniddel] Vigtcoraned under stadig: Sjaleen| Sealine eeldende Opiatelse af Begrebet|savel til Nedrvning af Kapitalis Religion. nen som ai Opbyeeelse af Socie Den Religion, Ungsoeatismen xmen, maa det nsdvendiges me bekasmper, er den almindelig eetfipro, at man svigter Socialismens| Aende Statsceligion, den saakaldte| re’ Taeter og yor Staten tl Alfa Kiistendom, of Aarsagen al dew [og Omega Jog Handel om Principer og Tdéer-| Den direkte Aktion, som 1 Soriaklemoraterne raaber tig) socialismen vil sete } Stedet fo Jog silde pan at ville evwbie Saut-|.den idirekte. paslasentriake, d= fundsinagten, Samfundscixati [ves af Arbejderne ele genner ren teres industitie Sammenstmin- Ungsociatismen vil derimed fore] ser. og den dftekte Aktions hoje ne uforsonlige Kamp et at soe] Ft Samfund efter sociaklemokra-| vere og siuttelig forkindve Mage |Rerattodvilting Tigger den etal tt st Klskan. Relpioncs ofc |e Manse.vil komme lt son, saat ngage sone Berta te ee slle Reprasentant, ald staar som noget tgjerlist ud, set med sical nid velee pola Henedoeiee|Penede, vor Brokat geen et bestaaende Samfunds sterke)stiste Bn Jr) ane undereseke og ayran-|sig med hela sin. Vasile mod. dem Grundplite” og saaledes| som n}._ Den vesentigve Del aden ker |nisere, andre Hcapitalistiske Undertrykkele og Hindring for Sorialismens Frem-|nomiske Virksomhed skal overs!" Arbejderne overiager Samfure|selw tager Produltionen og Pay ang. Dro al Tilpasningwewne|res Statens Haand og forvaltes| ets prodktive Virksomheder og | duktionsmidlerne # detes: Haan fol Bese Bsns on Hits Frekve. af Staten, fiver dens for hele Sanfundets| Denne Revolution indledes med | ding foe otivert Fremaris hen| overdeazes | Reening {ken almindelige sovile: General imnod fe Forsening, mod aandelig re, ae ae ee 0 morals Hones. Statens K sig. gore, er det en Nodvendighed] Den ditekte Altion er. ude ecrtish <6 fordymnmer Ungsor| En tredie Del endelig at gore Fagforeningere sl et Ar [ket Mid! Gl at skole Masseme: siatismien alle histor ceatio: nested for socialists Oplysning. | Heer er det ikke valgte Repraesen tert vrketde’ Religioner, men Der findes mange, som mener.alft#nten, der handler, men ver ef praktsk tages har den ku én at et kolleltivistiske deals| tee" Suatgaiast om Star ator efile Auefder deltager neal Bakeempe — Kristendommen, som|som_ Sociatdemotratietomiatter. |e Sar ene sen ovccnds Hf Reena] Kampen: erate tienessends ex den neste, der har nogen tnd-|skulde,Producenterne snnes: for laden at pees op dons pragiche|teinges dered il a. ners a fiydelse pa det sociale Liv her ifscllige, att cter ,Samfondsny?-| Reatanion, figee. atufere “1ftamke og kempe Leandet og for sit i det este af] te af deres Avicjde, som om at] Freitgen, mex Morel. ser maa, Dem endelige Sale. Ge den skal civiserede Verden, | Acbede ike kunde vere lige san mayan he wove sie Selingen Der fines maaske nog, ogsea|findsnyitgt! Dee sidstc vil sir da dene or afgpreade fos tan Asbejdecklassen ter tvivler|relihen betyde, at man ater vil bel hvitken Taluk dee aka? bentue i Goalige, Rlmaekamps Erfarine fay at Rrsendommen sires idl: frselige sonomis| iy ¢ Og kaster man blot et Blk reationerts men die. vl vi bot lee, Siler man sig pan Staspring| over de severe Agrs Ki opfrdre i at se dt pas alle de] Men for at lee ele die tnt |e mon man alee albu ig an Sey at UA eure Dokument de ghana Sates agen Suc amin a ue REDO A Un et absolut afgorende Svar ail en-|mange Gange fordobles og vilde| 4 Statens Fun hnver Teivler asegrtig endo s et Durenkrats| "Nie yiser Parameters > Lge siden Kristene he [hordes det eke Tavis Be] Sta gan i gee pa det Ssoetticon ets dng, Vai eaebestiedtoxeves i en] Siler man i dere wre Mord og Vandatiane, Tekse| eta Sl cP ge go tae nt a anna nye eae Sa Fo so Posing, Pete dt or Rendigehnk deh enarate Vinton.Generalstrejken.|e: 8 oh Yrenge fine vaeret med tl at eve, AT. Ldpsen. og som jes har maatet re ile ‘ for, bl. a1 Soldartel™ Men jeg Sovitistisk set er Generaisne| tptier mig med, atl sidst biiver| Aen den enese Porm for suk alligevel enige; der er lot sa rr der er Mening 1.16, 4m4| Pokbers mange “Arbejdere, som Sirejker reer ig om Lgnnen ow emda. svarmer for det indvble @ kapitalisiske, efersom Leite, for Socialdemokratets Tprve= atbcjde og Kapitalisme er e€ 9 det] fillerpoitk, der aldrig homer op Sime. Dey store Fallessuejhe}ay Moweo. De heundier dees Prin har Lenarbeidets Afskafese sil pater og siger. at Stouning er Te Bagirnd og er alsa rent s0°1I I sexode en god Mand at shere Fe se en siger cl Arbefderne: | to" "sten cn Gang imellen kon Bt ikke holde op at arbee, mien) per Sandheden rem, som nan? der H stl hoide op at arbejte tor an-| ear oSolidartet", at Arbejder are. Ezenilig e: Generalsiejken| meer stagne med Blindhed og ikke derfor set ingen Arbejdsnedleg-|ian tanke sev. Eller naar der else, alene af den Grund, ati] staar 1 ,Soc.Dem-t, at de danske Tesngdden kan Somfundet — skit] Anhejdere er de mest oplyste 1 Ver: ined Staten — ise bestan aden AF| den; det er eller ikke til at tage Bride. Generatsrejen er en Ome [fit af, det beiyder simp hen, at Welining i Produktionen; thi “om | Stauning & Co. Erejke kan den ih betna Tn0e!e| dem, Vi kommer alsaa ad Lot faa Uger den tager hurt Livet ene Vej el det Resullag far afsigecly. Deter bevist, a der-|hejvere bon ikke lave General fom en Generalstee rer ud|syefte, saa lange de soar under ver en kort Tid. lreperer vi alle sochiomokratnt. Pancirbnine ee eM icisernc tose | tea cates afte oe De, der kommer til at lve 1@ng3¢ | pes, skal jeg blot inde om Gt nemlig de hanstende Kapital‘ jag’ Rorghjors. skew 1 sine be Beeeictre diac teakisip Sti com reefetrcre tea Berne nen bilive Saadan, at de fr mMAR | yake.Arbej der de de hedste Hila Beseave alle Athejderne of |Sotaaicr th, Kejscrons Har, I drehter tage fr selv, ion altfor en, han endog, frembaovede ned] Erkendle af, ade var alse Sted, ‘Det ile eter saan Atbejdérme, dec bar det Hele: Men |e samatemmende Vieresburd fia Kan tke tenke sig en Gere |e gash en Voi ‘ falstrejke vare ved. De, der villpejieme Evne ul at ai Bile were ferom, benvisr jeg ‘l|ec' vod en Generalsrejie, Mi IKtapotkins Bog om Brodets. Erob-|Sor grurte dees Poitikere tem on ne |Munden ined for Krigen 1 Th Sociatdemokestere, som lsher|Finans(tjudvalgees Formand Hr et indvikledeharsfort lange Dis- |. 3. Rlausen, og ban har vst Kussioner for oimod Gencralsire-| iter ikke ment ec Ord med det Ken, Der er midlet ikke meget) Det var nem kort frend der i isktere Om; de som elser det|skulde vaere Rigsd ene er fr lenge siden har ove, | plejer_ man at gone. Tresilerne it Socialisnen ike eren Harmon’ Helt. bay der kan tcekkkes ud og ind og] Men der et ike mindste Tvil Blve fi alle mulige Metodge, men |om, at Aebejderne Kunde have for at den ert besten Fodslag hen|hingret Krigen med en, General fod det Vendepunit, som Ts-|strejke — dersom de havde varet terns! WpBevageleens Ungdom| igesanigode Sorialistr som de vi Kaldte for det store Klndderadass,| se sg at vere yoke Soklater. Men fq som de Tigesta gemyigt an-| dec var de alts jhke. Naar de Tagic Danshere beiegnede med har iat om Generalstejke, har de Slagordet: Nu vender yi Madam|desuden i Reglen tenkt sig den tl Snenidsen! Naar man ar naget til] Forde for mere Valgret eller mere fe saadan Opals af a Socialis |n og storre Shatteansetilse. of ‘en ikke ct en lang Sludder omiver er en Generalsrejke overhove Stisjker og Overenshomste: Rigs |det ingen Ting. vend, Men det e dlajstalg og. Alliancer sed 150-|poa den anden” Side fuldkommen eosiet. sia ares Begreberne ox: | kortekt_ af Sociaklemokraterne xt Sea overfor Generalstejken, og ise stadany for deves [deal ér man indser, at vindes den, bliver| Stalsborgerem, son nelop er len et dew sidste Strejke, ford et bb | gode Vasger, den. gode Lonarbe} er den enese, der ender med et|der, den god Skatteyder, kort Aigsrende Resvitat sagt, den gode Soldat. Hr esa De vi for Ojeblikket fever i en| vist. ingen Brug for en Genera ‘beste ste Stinagtighed af Smaa-|stejke 1 Afskalflse af Perlamen: rede Krig. farisme, Kapitalisme, Udbytning| fog Krig Neh at spsende Socialdemoktar ene for en Generale vide] ere som ab spaende Okser fo] agsmaccken af Vognen. General sucjken er simpelt hen en Revo- ution. Og derfor er den det ene- ste, der ster Skjel 1 Samfunder Pea den ene Side staar alle de mange, som hanger bagi det Be= staaende og siger: ¥i bliver aldrg| Janderledes.kerende. Paa den an Jden Side findes de/faa, som «roe pas, at Menneskene am udrete Fneget mere end de aner, [Hsordaa FRevolutione da. skal Konvme, er et ganske unyitigt at spelcuere| Jover.. Nogle siger at den kommer som en Tyv om Natten, of andre, at den kommer naar Pstren er mer Jden. En Messin biiver den nip: pe; thi der venter ieke Menneskene| Rowen fuldkommen Tyksalighed-| stand. Al Ting er velativt, Manden, da han blev udskrever af Hospitaler som shelbredet*. efter ac de havde sat et Ben og en Arm laf ham. Lidt hegre shulde det helst goa Staten. Jee haaber neme| ig, at Legere vil tage Liver hel af den Inden denne store Kur begyne Sr. ean vi i Fells * Peccaed fom der eilers bliver Brug for den — er vi ikke modne. Og dernzst at det er aa Ti, at ot setter os et bestemt Mask nemfige det som Tigger hire ‘TH Virkeliggurette. af Arse hen ime Maal forslar je! Den nade Krig! at stile sig t restelson af Arb 1m of Produkt rHogelse. Danmark er ik ee stocre, end at det kan leve Som Jen. Kommune lige London. Staten har 9 ingen Brag ots Arbejderne faa 1 ab been te for sig sete om Paris. eller * har Kay paa vor Opmierksombied Jog bar blive mere end et Parade imer. Om noget er nadvendiag saa er det praktishe Opgaver med Henblik pas Malet Det bie sta Klatt for alle, som er Tilbaengere af den dleckte Aktion, of ikke tro pea dec parlamentariske Gog! en- ten dee ef nyt eller gammet, at vi, suing med vor socialistiske Op. Iysningsarbejde, man samle vor bedste Krafter pat et Punk: om ring Atbejdets Frigaelse fra Ua oytere, og ider Vi af hele vojt Hijet tisiuter os Ipsens Forsag| Jog hermed forer det vd tl Diskus: sion og til Virkeliggorelse, haaber [si at det ikke blot forer tl Str Det Forslag Ipsen her fremforer) hustigst muligt (rer Socishismens [Endeshoal nisrmere ind paa Livet Jaf os. Gore Ordene of: Tankerne: Tiven vaagnende Virkelighed. Redakionen. Kanmeraler i Proviase. Da det har vst Big, at deri flere Provinsbyer findes Kammerater, som vil vase med i den ungsocal- stske Beveegelse, uden de dog et saa mange, at de mener at de kan Jdanne Klub, opfordrer vi tit at alge on-Kanmerat af dees Mid veil at Sette sig i Forbindelse med Ungsoralisterne i Kobenhavn og med Don rode Krig'.| Samui reddeles det at de to Kebenasn= ske Kilubber fea iste August stmmenslutiede til én og Adressen | for Feemtiden for alle Henvendel | ser er Vesselsgade 7, St. Kabere hava N Bre rao gk Soda, ter. var, med edie mast Sage, cen et yar a eto MNT Done Teens bive dent fem ie segeeaie degen on cee ge ste ee Rete eee 1) Gude or ooeanel eat ethernet eee fa tad bene ee a ae! Alaa Festa og aT a bes sue at re Oe fons Sonera ieee ca Beet Sie: eee ee Renielee ioe ee fs cna bine ee cos oa ie Ina og Ivan 3 Sompene og ee meiot nelgtcs: SOciea rain open ae, Vea a Fle Duss ater ing ea ce vedieice 71, ge eae io cs City tenke pee yay bbe gal De ee been Gulia a Ingen, Menneslighed? Des inc des ithe engem ences aE sc Dye! No ed Miia = Poe Geol SE EAP Ansel Gl Ammet Ree! oocao