You are on page 1of 2

nu tndes der stjerner p himlens bl (fra Elefantens Vuggevise, af Harald H. Lund 1947) Hvordan jeg blev himmelfotograf.

Jeg har set stjernerne tndes! udbrd jeg begejstret, da jeg kom ind efter at have leget under en klar aftenhimmel tilbage i 1963. Med mine kun 7 r og det allerfrste par briller p var jeg overvldet af at opleve de frste klare stjerner trde frem, efterhnden som mrket snkede sig over min barndoms gader i Tommerup p Fyn. Et par r senere - nu i vores nye hjem i Bellinge, kun f kilometer fra Tommerup - sugede jeg al den viden til mig om solsystemet, stjernerne og rumfart, mit lille hovede kunne rumme. Science fiction fortllinger og UFO-nyt stod i reolsystemet, hjemmebyggede pap-raketter var klar til affyring, og jeg fantaserede ofte om et voksenliv som professor udi de astronomiske videnskaber. Mine forldre stttede interessen ved at forre mig en stjernekikkert med tilhrende solprojektions-plade i konfirmationsgave. Med den bnede rummet sig yderligere: mnens kratere og solens pletter og tilmed merkurpassagen 9 maj 1970 blev genstand for mine teenage-observationer. Ungdom og voksenliv fulgte, og livet tog en ny drejning. Stjernekikkerten aflstes af en 12-strenget guitar, og mine tidlige astronomiske ansatser samlede stv i rum-skuffen, mens jeg ad veje og vildveje bl.a. gennemfrte en uddannelse som musikpdagog og stiftede familie. Med rygskken fuld af musik reddede jeg mig i 1990 en fuldtidsansttelse som musiklrer p Ry Hjskole. Og her skulle Grundtvigs idealer om almendannelse og frie ord vise sig at give plads til genopdagelsen af min barndoms fascination af himmelhvlvet! Skolens stab stod nemlig for lbende at skulle prsentere emner af bde faglig og personlig karakter for eleverne, og en dag i 1992 kastede jeg mig p denne baggrund ud i at holde foredrag om solsystemet udfra den noget stvede viden, jeg havde med mig fra teenagerene. En lille gruppe blandt eleverne blev s grebet af emnet, at de efterflgende spurgte mig, om jeg ville lede en studiekreds om astronomi. Jeg indvilgede og kastede mig over arbejdet med at lse op p den forndne viden til formlet. Tilegnelsen af en pdagogisk brugbar forstelse af moderne astronomi viste sig at bne en helt ny og berigende dimension i mit liv (og at vre noget mere tidskrvende, end jeg lige frst regnede med). I de flgende ssoner organiserede jeg p eget initiativ astronomihold udenfor skemaet, og i 1994 satte hjskolen faget p det oficielle skema. Ingen teori uden praksis: skolen bevilgede indkb af en 200mm Newton reflektor med motordrevet kvatorialophng, og med dette instrument vede jeg sammen med eleverne den urgamle frdighed at kunne orientere sig p himlen. Det blev for mig en genoplevelse af barndommens fryd ved at se stjernerne tndes. Optageudstyret kom nu ind i billedet for frste gang i mit liv som amatrastronom. Som en del af undervisningen forsgte jeg at filme mneformrkelser og fotografere solpletter sammen med eleverne, ganske vist med en teknik helt p begynderstadiet, men begejstringen fejlede ikke noget. Den nrmest galileiske oplevelse af at g p opdagelse i det mgtige univers, ovenikbet med udstyr til dataindsamling greb os alle. P et tidspunkt meldte jeg mig ind i Astronomisk selskab, og Knudepunktet blev herefter en af mine faste referencer i undervisningen. Det forlenede mit virke som autodidakt formidler med visheden om, at krligheden til faget driver vrket, og jeg har fulgt mange gode rd fra artiklerne i min undervisning.

Efter 15 r som hjskolemand skiftede jeg lbebane og er nu ansat som musik- og teatertekniker p Institut for stetik og Kommunikation, Aarhus universitet. Men amatrastronomen i mig er kommet for at blive, og nu observerer og fotograferer jeg himmelhvlvet, hvergang lejligheden byder sig. Med en Celestron C8 N-GT, et Sony Alpha 100 og Adobe Photoshop er der virkelig noget at arbejde med. Min primre ambition er at gengive bidder af de umdelige cykliske forlb og antyde den stemning af dyb forundring og samhrighed, der ofte opstr i de klare ntter under mlkevejen. I anden rkke kommer s tilfredsstillelsen ved at tilnrme mine teknikker til egentligt videnskabelige metoder - vel vidende, at jeg p den front stadig er en novice og kun langsomt forbedrer resultaterne. Det er derfor til stor glde og inspiration for mig at se mine fotos og montager gengivet her i Knudepunktet. Hvis man skulle nske at se flere af mine astrofotos kan jeg henvise til min hjemmeside www.brockhoffsarkiv. dk - vlg hovedpunktet Forundring og herunder menupunktet astronomi. Isr er jeg her stolt af tre fotos fra 1997 af kometen Hale-Bopp. Fordren i vores hus vender direkte ud til nordvesthimlen, s det var bare at lukke dren op til kometen. Fotografierne er taget p den tids negativer gennem et wireudlst spejlreflekskamera monteret p et mikrofonstativ. Eksponeringstiderne er styret med et hndholdt stopur, og rystelser er minimeret ved at fotografen holdt vejret, s lnge han kunne Endelig vil jeg slutte med at fremhve en stor begivenhed i denne amatrastronoms liv: d. 8/6 2004 suspenderede jeg skoleforpligtelserne og samlede alle interesserede elever og andet godtfolk til at flge dette rhundredes frste venuspassage fra Ry Hjskoles trn. Jeg har produceret en amatrvideo fra begivenheden der kan findes p youtubeenten ved at indtaste adressen: www.youtube.com/watch?v=S9wRw04R8m8first eller sge p brockhoffsarkiv (eet langt ord!) i sgefeltet, og derp lede efter Venuspassagen blandt de forskellige uploads. Og nu kommer den anden passage snart! Nuvrende forstander for Ry Hjskole, Ole Toftdal, har givet tilladelse til at jeg igen stiller udstyr op p trnet, s den d. 6/6 2012 er jeg at finde p 56 0525.35 N 9 4529.23 E CA. 32m over havets overflade (koordinater aflst i Google Earth). I hb om klare junidage Morten Brockhoff

You might also like