Psykiske arbejdsmiljpvirkninger

Alt det dr sludder

om psykisk arbejdsmilj har ikke noget p sig
Lektor B. Lomme, Den Sorte Skole

JO DET HAR!
Arbejdsmiljgruppen 1

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
hvad er det?
Det psykiske arbejdsmilj handler om de forhold p arbejdspladsen, der har betydning for den enkeltes helbred, trivsel og udviklingsmuligheder.

Arbejdsmiljgruppen

Psykisk arbejdsmilj - omrder

Arbejdsbetinget stress Udbrndthed EGA og monotont overvgningsarbejde Skiftearbejde Chokerende begivenheder i arbejdet Mobning og seksuel chikane Det udviklende arbejde
Arbejdsmiljgruppen 3

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Udviklende
Stor indflydelse p eget arb. Bruger sine frdigheder Klare ml Variation Social sttte

Belastende
mangel p ressourcer personligt og fagligt, kunnen, viden og erfaring Drlig arbejdsorganisering mangel p: information, indflydelse p eget arbejde, for lidt tid afsat til opgaven

Manglende social sttte/hjlp fra ledelse og kolleger

teknologisk, fx valg af hjlpemidler, rdighed over materialer, vrktj, m.v.

Fysisk sikkerhed
m.m.

utryghed udfordring udvikling engagement glde og trivsel

Arbejdsmiljgruppen

drlig trivsel stress psykisk sammenbrud sygdom

4

Arbejdsglde fremmes bl.a.

af mulighed for indflydelse og kontrol over egen situation at der stilles passende hje og alsidige krav, som er personligt og fagligt udviklende

at der er mulighed for kontakt og fllesskab med andre

at der er mulighed for at opleve egen arbejdsindsats meningsfuld og vrdsat
Arbejdsmiljgruppen

De evige forandringer..
Forandringer - et af den moderne verdens grundvilkr?
Jo, men: Forandringshastigheden m ikke vre for hj (krav) Forandringer skal have et acceptabelt og forsteligt forml (mening) Forandringer skal gennemfres p en retfrdig og ordentlig mde (indflydelse, forudsigelighed, social sttte, belnning)

Arbejdsmiljgruppen

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Stress er et misforhold mellem de krav, der stilles til n og de ydre og indre resurser man rder over.
(arbejdsmediciner Bo Netterstrm)

Arbejdsmiljgruppen

Hvad er stress?
Kortvarig stress: Kan vre hensigtsmssig giver energi til at hndtere udfordringer. Mulighed for at restituere. Langvarig stress: Har alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred, livskvalitet og prstationer. Vil ofte vre kostbar for virksomheden og samfundet.
PTSS - Posttraumatisk stresssyndrom: Kortvarig men kraftig pvirkning i forbindelse med traumatiske oplevelser ved ulykker, vold og trusler.
Arbejdsmiljgruppen 8

Symptomer p stress
Fysiske symptomer Hjertebanken Hjere blodtryk Muskelspndinger Hovedpine Psykiske symptomer Nervs ngstelig Rastls Irritabel Adfrdsmssige/sociale symptomer Ubeslutsomhed Aggressivitet Parti i sknderier Isolerer sig socialt

Mavesmerter get svedproduktion

ndend

Srbar overfor kritik Koncentrationsbesvr

Svrt ved at huske

Svnproblemer get sygefravr

Hjere forbrug af stimulansmidler

Svimmelhed Mangel p appetit

Mangel p overblik Flelser som magteslshed, tristhed, udmattelse

Forvrring af eksisterende Ved stress over lang tid er der sygdomme/lidelser, fx allergier, risiko for depression eller andre astma, mavesr psykiske lidelser
Arbejdsmiljgruppen

Kilde: AT
9

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Stress er relateret til arbejdet
men er lige s tit relateret til hjemmet

skal bearbejdes flere steder

Arbejdsmiljgruppen 10

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
.

Arbejdsmiljgruppen

11

Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Signaler p stress og udbrndthed

Adfrdsmssige signaler Negativitet Kynisme Mental- og fysisk distancering get brug af stimulanser som kaffe, cigaretter, alkohol, grovderi/madlede

Arbejdsmiljgruppen

12

Stresshndtering
Organisatorisk plan
ndre arbejdspresset Tilfre ressourcer Tage fat p interne medarbejderkonflikter Personlig- og kompetenceudvikling Positiv feedback fra ledelsen Klarhed om flles visioner og vrdier Udarbejde stresspolitik

Gruppe plan
Forbedre social sttte.

ben kommunikation.
Kollegial supervision.

Individuel plan
Vre bevidst om egne reaktioner og signaler. Kropslige, svel som

interkollegialt.

Arbejdsmiljgruppen

13

Fra stress til trivsel

Kampagne fra Arbejdsmiljviden:
Fra stress til trivsel

Arbejdsmiljgruppen

14

Chokerende begivenheder
Fysisk vold er fx slag, spark, bid, kvlningsforsg eller knivstik, rveri. Psykisk vold er episoder, hvor medarbejderen udsttes for verbale trusler, krnkelser, truende adfrd, systematisk fornedrelse, ydmygelse e.l.

Arbejdsmiljgruppen

15

Metoder til forebyggelse af vold

Tekniske foranstaltninger fx alarmer i taxaer og busser, personbrne alarmer Indretningsmssige foranstaltninger: fysisk adskillelse af klient og sagsbehandler Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger: Bedre tilrettelggelse af klientsamtaler, bedre tidsstyring Klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig i situationer med vold eller ved trusler om vold. Lav procedurer for, hvordan man kommer ndstedte kolleger til hjlp. Desuden retningslinjer, som sikrer hurtig tilkaldelse af hjlp fra fx vagtberedskab eller politi. Uddannelse lring om konflikthndtering

Arbejdsmiljgruppen

16

Mobning p arbejdspladsen
Definition p mobning: At man gentagne gange bliver udsat for ubehagelig, srende eller nedvrdigende behandling fra en eller flere personer, som det er svrt at forsvare sig imod.
Arbejdsmiljgruppen 17

Mobning
Mobbehandlinger Tilbageholdelse af ndvendig information Srende bemrkninger, latterliggrelse, skldud Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fllesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar p sprgsml eller forsg p samtale Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krnkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggrelse, grundet alder eller kn
Arbejdsmiljgruppen 18

rsager til mobning

Uklar arbejdsorganisering Fravrende ledelse Destruktive magtkampe
Mere materiale: Link

Arbejdsmiljgruppen

19

Seksuel Chikane
Typiske mobbehandlinger i forbindelse med seksuel chikane er: Unskede berringer Unskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem Sjofle vittigheder Uvedkommende foresprgsler om seksuelle emner.
Arbejdsmiljgruppen 20

Mobning og seksuel chikane

Forebyggelse
Mobning og seksuel chikane kan opst p alle arbejdspladser i alle brancher. Ledelsen br udtrykke klare holdninger omkring mobning/seksuel chikane.

APVen skal omfatte en vurdering af, om der forekommer mobning og seksuel chikane p arbejdspladsen.
Den bedste mde at forebygge mobning og seksuel chikane p er ved at kombinere information og diskussion.
21

Arbejdsmiljgruppen

Mobning og seksuel chikane

Nr der er konstateret mobning: AMO skal drfte konkrete foranstaltninger til at hndtere mobning og seksuel chikane. Den enkelte arbejdsplads m udvikle klare og synlige vrdier og holdninger, som formidles bde i mlstninger, regler og i praktisk handling. Afdelingsledere har et srligt ansvar for at sikre et godt psykosocialt arbejdsmilj i deres afdeling. Det m derfor sikres, at lederne er i stand til at tage konflikter op og hndtere dem konstruktivt.
Arbejdsmiljgruppen 22

Udsagn: Bag ethvert

problem
gemmer sig en drm og et

nske
om en forandring

Arbejdsmiljgruppen

23

Den problemorienterende tnkemde

Problemidentifikation hvad er problemet? rsagsanalyse hvorfor er der et problem? Lsningsforslag hvad kan vi gre ved det? Handleplan Hvad gr vi og hvordan?

Den anerkendende

tnkemde
Anerkendelse hvad er du gladest for? nsker og ider hvilke nsker og ider har du for fremtiden? Samtale hvilket flles billede kan vi skabe for fremtiden? Klarsyn og handlinger - hvad er mere klart for jer og hvad skal I gre?
24

Arbejdsmiljgruppen

Mangeltnkning
Fokus

Ressourcetnkning

Filosofi

Problemet sttes i forgrunden nsket om forandring sttes i forgrunden Finder vi ind til problemets nsker om fremtiden er med til at kerne, kan vi ogs finde en forme fremtiden og skaber energi lsning til forandring Hvad er problemet Fejl og mangler Hvad er dit/vores nske Kollegernes konstruktive nsker for fremtiden Organisationens livskraft Egen og andres indsats og vellykkede resultater Indre tale og tanker om mangler, bliver til indre tale og tanker om muligheder
25

Sprgsml Det vi ser og hrer

Det vi taler om Det vi synes kolleger eller ledere ikke gr godt nok eller ikke kan Indre tale og tanker hos den enkelte om mangler

Arbejdsmiljgruppen

Utilsigtede konsekvenser

der kan vre ved en rationel problemlsningsmodel

finde skyldige forsvarsposition drnes for energi

opmrksomheden er bagudrettet
fejlfindingskultur

mangelsprog

Arbejdsmiljgruppen

26

Arbejdets vilkr
Mine valg
Selvskabte vilkr Det kan jeg selv ndre p Acceptere at leve med det eller forlade jobbet

Vilkr, der ikke kan ndres

Vilkr, vi kan ndre sammen

Vilkr, som andre - over mig kan ndre Bring det op!

Holdninger og kultur

Arbejdsmiljgruppen

27

Samvrsregler under arbejdet med APU

vi efterlader vbnene i vbenhuset vi lytter til hinandens synspunkter vi er nysgerrige, og derfor sprger vi gerne vi hilser forskellighed velkommen

vi lufter utraditionelle ider og nye mder at gre tingene p

vi formulerer problemer som nsker

Arbejdsmiljgruppen

28

Anerkendelse
en positiv tilgang til arbejdslivet
Hvad synes du fungerer godt p din arbejdsplads? (Kan f.eks. indeholde arbejdets indhold og organisering, det at f udfordringer, lre nyt, det at have indflydelse, det at have kollegaer, samarbejdet med dem, samarbejde med ledelsen, m.m.) Hvad gr dig glad/giver energi/fungerer godt for dig p din arbejdsplads? Hvad tror du dine kollegaer/medarbejdere vil pege p som noget, der giver dem energi/fungerer godt? Hvad tror du ledelsen trives med?

Arbejdsmiljgruppen

29

Delfimetoden: kortlgning af det psykiske arbejdsmilj - skema

Skriv 3 ting, der fungerer godt: Hvis du er enig st streg Husk at:

1. 2. 3.
Skriv 3 ting, der kan forbedres

Handlingsplan: Hvem Hvad Hvor

1.
2. 3.

Arbejdsmiljgruppen

30

De 6 guldkorn
Vejen til et godt job: De seks guldkorn

Hj indflydelse (kontrol) (hvordan arbejdet udfres, pauser, hvem man arbejder sammen med, etc.)
Hjt niveau af mening (forml med arbejdet, sammenhng med andres indsats, kvalitet) God forudsigelighed (relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder) God social sttte (praktisk og flelsesmssig sttte fra kolleger og ledere) Retfrdig belnning (anerkendelse, karriere, ln)

Passende krav (kvantitative, flelsesmssige, sociale)

Arbejdsmiljgruppen

31

Hvad vi vil f ud af et arbejdsliv baseret p tillid, retfrdighed, kreativitet og udviklende arbejde?

Bedre trivsel, livskvalitet Helbred: Bedre trivsel & helbred

Bedre helbred Lavere ddelighed

Senere arbejdsophr Bedre funktionsevne Bedre samarbejde hjere produktivitet

Velfrd:

Mindre forsrgerbyrde

Globalisering: get konkurrence-evne

Bedre kvalitet og kreativitet

Arbejdsmiljgruppen

32 32

Virksomhedens sociale kapital

Mere om Virksomhedens sociale kapital p:

Videncenter for arbejdsmilj

Arbejdsmiljrdet mling af social kapital:

Guide + sprgeskema

Arbejdsmiljgruppen

33

Gruppeopgave
De 6 guldkorn
Indflydelse p eget arbejde

Mening i arbejdet
Forudsigelighed Social sttte Belnning Krav i arbejdet

P hvilken mde er de 6 guldkorn til stede p jeres virksomhed? Hvad kan I som arbejdsmiljorganisation gre for at udvikle de 6 guldkorn?

Arbejdsmiljgruppen

34

Arbejdsmiljgruppen

35

Vurdering af det psykiske arbejdsmilj

Det kan AT reagere p: Stor arbejdsmngde og tidspres Hje flelsesmssige krav Uklare krav og rammer Mobning og seksuel chikane Vold og traumatiske hndelser Skifteholdsarbejde og arbejde p forskudte tider
Arbejdsmiljgruppen 36

Vurdering af det psykiske arbejdsmilj

Det kan AT ikke reagere p: Ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet Personlige (private) konflikter mellem enkeltpersoner Ln, pension, avancement, uddannelse Manglende mening og forudsigelighed Jobusikkerhed Overvgning af medarbejdere
Arbejdsmiljgruppen 37

Sprgeskema om psykisk arbejdsmilj

NFA har udviklet et sprgeskema om psykisk arbejdsmilj. Sprgeskemaet findes i tre udgaver: et kort, et mellemlangt og et langt og er udviklet i forbindelse med undersgelsen af danske lnmodtageres psykiske arbejdsmilj.

Arbejdsmiljgruppen

38

Kortlgning
Nr man har gennemfrt en kortlgning, er det vigtigt at forholde sig til, hvilken type af belastninger, der er tale om. Normalt skelner man mellem tre typer: Belastninger, man umiddelbart kan g i gang med at ndre. Belastninger, der udspringer af den verste ledelses beslutninger. Belastninger, der ikke kan ndres, idet de hnger sammen med arbejdets karakter
Arbejdsmiljgruppen 39

Indsats for psykisk arbejdsmilj

Hvilket niveau skal der arbejdes p? 1. Det organisatoriske niveau, som omfatter virksomhedens organisering, lnformer, overenskomster mv.

2. Det interpersonelle niveau, der dkker samarbejde, omgangsformer, kommunikation mv.

3. Det individuelle niveau, hvor man kan arbejde med stresshndtering, individuel planlgning, prioritering osv. Disse metoder p forskellige niveauer kan meget vel komplimentere hinanden.

Arbejdsmiljgruppen

40