Finansskat NU!

Q:Hvad er de vigtigste elementer i EU-kommissionens nye lovforslag? A: Man arbejder med en todelt skattesats, hvor handler med obligationer og aktier beskattes med 0,1 %, mens derivater (afledte finansielle produkter) beskattes med 0,01 %. P grund af den minimale takst vil det primrt vre helt kortsigtede, spekulative handler, der bliver foretaget p millisekunder, der bliver ramt, da profitmargenen p sdanne handler er papirtynd. Eksempelvis foretager det amerikanske finansfirma Knight Capital Group gennemsnitligt 144.000 handler i sekundet. Amerikanske aktier generelt skifter hnder hver 22. sekund i gennemsnit. Disse transaktioner vil blive bevidst ramt hrdt. Omvendt vil langsigtede og produktive investeringer i realkonomien ikke lide under skatten. Det forventes, at skatten vil kunne indbringe ca. 260 milliarder kroner rligt, hvis den bliver indfrt i de 11 EU-lande, der p nuvrende tidspunkt er en del af samarbejde. Disse 11 lande svarer til ca. 2/3 af EUs samlede konomi. Det ansls, at Danmark ville kunne tjene ca. 8 milliarder kroner rligt, sfremt man deltog i samarbejdet. Det svarer til fire SU-reformer eller en halv efterlnsreform. Man forventer, at skatten er klar til praktisk implementering i landene i januar 2014. Q: Hvis Europa gr enegang, vil kapitalen s ikke bare flytte til andre lande? A: For at undg skatteunddragelse og udflagning af kapitalen er EU-kommissionen startet ud med meget lave skattesatser og derudover har man inkluderet henholdsvis hjemstedsprincippet og udstedelsesprincippet vi kalder det en livrem-og-seler tilgang, da de to principper tilsammen udgr en effektiv stopklods for skatteunddragelse. Det frste princip medfrer, at alle transaktioner, hvor enten slger eller kber er hjemmehrende i et af de deltagende lande, beskattes. Det andet princip, der trder i kraft, hvis hjemstedsprincippet ikke er opfyldt, indebrer, at hvis det handlede aktiv har sin oprindelse i et af de deltagende lande, bliver transaktionen beskattet ligegyldigt hvor i verden den foretages eller af hvem. Dermed giver det ikke lngere nogen mening at flytte sine aktiviteter ud af Europa, da skatten skal betales uanset hvad. Dette princip er blevet benyttet med stor succes af Storbritannien i flere hundrede r med den skaldte stempelafgift, der beskatter handler med aktier og visse derivater med hele 0,5 %. Den hje takst til trods er London verdens strste finanscentrum og skatten indbringer rligt mere end 30 milliarder kroner. Eksempler o Hvis en tysk bank handler amerikanske aktier med en kinesisk hedgefond, vil Tyskland kunne opkrve skatten to gange, da de er det eneste af de deltagende lande, der er involveret i handlen. o Hvis en tysk og en fransk bank handler spanske aktier med hinanden, vil skatten blive indkrvet i bde Tyskland og Frankrig. o Hvis en amerikansk hedgefond og en indisk investeringsbank handler med tyske aktier i Singapore, vil Tyskland kunne indkrve skatten to gange. Det skyldes, at hjemstedsprincippet ikke er opfyldt, da hverken kber eller slger er hjemmehrende i et af deltagerlandene. I stedet trder udstedelsesprincippet s i kraft, hvorved det er aktivets oprindelse, der er afgrende.

Designet af skatten indebrer, at hvis to danske banker handler med tyske aktier i Kbenhavn, vil de stadig blive beskattet. Ligeledes vil handler med danske aktier, hvor enten kber eller slger er hjemmehrende i et af de lande, der deltager i skattesamarbejdet, blive beskattet. Danmark vil imidlertid ikke se en re af indtgterne. Kritikere fremhver ofte de svenske erfaringer med en lignende skat fra slut-firserne, der ledte til massiv skatteunddragelse og i sidste ende blev fjernet igen. Problemet med den svenske skat var imidlertid, at skatten kun blev opkrvet, hvis man handlede gennem svenske mglere. Dermed var det let blot at flytte handlen til eksempelvis London i stedet for. Skatten var meget drligt designet, som bl.a. den frende finansielle tnketank i Europa Re-Define har gjort opmrksom p, og eksemplet er p ingen mde retvisende for, hvordan en sdan skat vil fungere i praksis. EU-kommissionens nuvrende lovforslag adresserer effektivt de smuthuller, som den svenske skat led under. Det er ogs vigtigt at ppege, at lignende skatter eksisterer i en rkke lande verden over. Bl.a. har frende vkstkonomien som Taiwan, Hong Kong, Singapore, Schweiz og Sydafrika allerede sdanne skatter, hvilket ogs er tilfldet i 10 lande alene i EU. Q: Vil skatten fre til lavere vkst? A: Iflge EU-Kommissionens opdaterede konomiske model, der blev fremlagt i forbindelse med det oprindelige lovforslag for hele EU, vil en finansskat blot resultere i et vksttab p 0,28 procentpoint frem mod 2050. Iflge EU-Kommissionens fremskrivninger vil EUs samlede bruttonationalprodukt sledes vre steget med omkring 80 pct. i 2050 bde med og uden FTT. EU-kommissionen skriver samtidig ogs, at hvis bare nogen af indtgterne fra skatten bruges p vkstfremmende initiativer, vil skatten i stedet lede til en vkstgevinst p cirka 0,3 procentpoint i 2050. Derudover er det vigtigt at forst, at skatten vil ndre incitamentsstrukturen for investorerne sledes, at flere penge vil tilflyde langsigtede investeringer i realkonomien. Det er ogs baggrunden for, at bl.a. den tidligere direktr for Verdensbanken, James Wolfensohn, sttter skatten, da den vil vre med til at ndre balancen til fordel for langsigtede investeringer. Det skyldes, at skatten, p grund af den lave takst, vil gre det urentabelt at lave ekstremt kortsigtede transaktioner, dvs. hjfrekvenshandel baseret p algoritmer i stedet for reelle overvejelser om investeringens vrdi. Lord Turner, formand for the britiske Finanstilsyn, har kaldt denne del af finansmarkederne for social ubrugelig. Bde menneskelige og konomiske ressourcer vil sledes blive frigivet til at bidrage til realkonomien i stedet for. Den strigske professor og ekspert i finansskatter Stephan Schulmeister siger direkte om skatten: S taber du mske en rkke hjtbetalte job i den finansielle sektor, men vinder mange flere i realkonomien. Derudover er vigtigt at pointere, at skatten formentlig vil lede til et mere stabilt finansielt system, der vil kommer hele konomien til gode. Q: Vil det blive dyrere for virksomheder at rejse kapital? A: Nej. Lneaktiviteter for bde virksomheder og private er eksplicit undtaget i EU-kommissionens forslag. Det samme er primrmarkederne, som er de markeder, hvor virksomheder rejser kapital gennem udstedelse af aktier.

Q: Bliver skatten ikke bare betalt af almindelige danskere? A: Det er korrekt, at en lille del af regningen formentlig kan ende med at blive sendt videre til forbrugerne. Det er imidlertid meget vigtigt at holde sig for je, at mange banker, pensionskasser osv. slet ikke er involverede i hjfrekvenshandel og dermed kun vil blive ramt i meget begrnset omfang. Det er ogs en af grundene til, at mindre banker og sparekasser som eksempelvis Merkur Bank sttter skatten offentligt. Derimod vil skatten primrt blive betalt af hedgefonde, private equity firms og andre private aktrer, der ikke har almindelige private kunder og sledes ikke kan skubbe skatten videre nedad. IMF har ogs pointeret, at en sdan skat vil blive highly progressive. Derudover er det sdan, at hvis banker med store investeringsarme vlger at fortstte kortsigtede transaktioner og derefter videregive regningen til deres kunder gennem hjere tjenestepriser, vil de st drligere konkurrencemssigt i forhold til de banker og sparekasser, der ikke er involverede i denne type handler og dermed kun bliver ramt af skatten i ringe grad. Herhjemme har der floreret en rkke mere eller mindre ldige analyser fra finanssektoren, der samstemmende forudsiger meget grelle konsekvenser for den almindelige borger. Fllesnvneren er desvrre, at de udregninger, der ligger til grund for analyserne, er meget svre at f fat i. CEPOS har dog offentliggjort udregningerne bag deres konklusion om, at hver dansker kommer til at betale flere tusinde kroner (1524 kr. i skat og 1740 kr. i tabt velstand) som flge af EU-kommissionens lovforslag. konomiprofessor ved KU Katarina Juselius har, forelagt CEPOS analyse, kaldt tallene for MEGET vanskelige at forholde sig til, da der mangler ml for usikkerheden i disse skn og da det er uklart, hvad de mler. Tallene giver indtryk af stor prcision, men er MEGET usikre. Bl.a. kritiseres analysen for, at argumentationen ofte vedrrer de langsigtede investeringer, mens en sdan skat primrt vil pvirke omfanget af meget korte (sekunder eller brkdele af sekunder) finansielle transaktioner. Juselius fortstter: At argumentere for at hver dansker vil pfres 1740 kr. i tabt velstand er i bedste fald et skud i tgen og i vrste fald groft misvisende, srlig da den positive effekt af at investere FTT-provenuet i vkst og beskftigelse ikke ser ud til at vre modregnet de sknnede omkostninger. Q: Vil skatten lede til mindre likviditet i det finansielle system: A: Ja. Men likviditet er ikke ndvendigvis positivt i sig selv. Den form for likviditet, som hjfrekvenshandel bidrager med, er hjest uplidelig og kan forsvinde p et splitsekund. Det er ogs rsagen til, at Bank of England har identificeret hjfrekvenshandel som en rsag til systemisk risiko i det finansielle system. I det skaldte flash crash i maj 2010 blev tppet revet vk under markedet, da likviditeten lige pludselig blev kraftigt reduceret. rsagen var, at hjfrekvens-spillerne pludselig stoppede deres aktivitet. Derfor vil en finansskat, der mindsker antallet af hjfrekvente transaktioner ganske givet resultere i et mere stabilt og robust marked. Fullerton, tidligere direktr for finansgiganten JPMorgan, siger i den forbindelse: .. with that modest reduction of marginal liquidity also comes enhanced market resiliency (as any systems scientist understands empirically, not theoretically), and restored trust. These qualities dont fit into the economists models the same flaw that blind-sided the economists to the crash - so are not valued, but are certainly valued by the common sense of seasoned professionals.

Q: Vil skatten vre med til at snke volatiliteten/udsvingene p markedet? A: Ja, det mener en rkke eksperter og professionelle investorer. Den kortsigtede handel, som skatten primrt vil ramme, bygger p prisudsving og andre aktrers handlinger, mens den negligerer de grundlggende konomiske principper. Derfor kan denne type transaktioner vre med til kunstigt at forstrke bde negative og positive tendenser og sledes resultere i get volatilitet. Som den tidligere direktr for JPMorgan, John Fullerton, siger: .. much of the market has morphed into a frenzy of destabilizing, short-term speculation that at best pollutes the financial system with instability and lost confidence, and at worst creates episodes of outright theft. For langsigtede investorer betyder det ogs drligere markedssignaler, fordi den kortsigtede spekulation er baseret p tekniske handelsteknikker frem for de grundlggende principper. En skat p finansielle transaktioner vil begrnse denne type handler og dermed vre med til at dmpe volatiliteten og stabilisere markedet.

Faktaboks o I EU har finansindustrien modtaget sttte og garantier for 34.000 milliarder skatteyderkroner siden finanskrisen brd ud. o I OECD-landene er summen af transaktioner nu nsten 100 gange strre end landenes samlede BNP. Springet mellem realkonomien og finansielle transaktioner er vokset voldsomt bare de seneste ti r. o Det amerikanske finansfirma Knight Capital Group handler eksempelvis 144.000 gange i sekundet i gennemsnit o Amerikanske aktier skifter gennemsnitligt hnder hver 22. sekund o For cirka 40 milliarder kan man sikre hvert eneste barn i verden en folkeskoleuddannelse o For cirka 50 milliarder kan man sikre et gratis sundhedssystem for 200.000 mennesker o For cirka 70 milliarder kan Haiti tilpasse sig truslen om oversvmmelse som flge af global opvarmning