Statsembedsmnds moral og anstndighed

En embedsmand har to opgaver, 1) han skal varetage sit embede og 2) han skal bevare sit embede. Min erfaring efter mange rs kontakter til statsapparatet er, at hver gang der byttes om p prioriteten mellem de to gr det galt. Politiken havde 14. april 2013 et par artikler, om statens cheflnsystem. For mig var det rystende lsning, at moral og anstndighed benbart var blevet fremmedord i statsadministrationen. Citater fra artiklen, som citerede fra Rigsrevisionen.
Fra en spd begyndelse med frre end 100 chefer p remlsaftaler i begyndelsen af 1990erne var der 10 r senere godt gang i brugen af remlsaftaler. I 2005 var 669 chefer i staten p remlskontrakt. En srlig finesse med ordningen var, at remlstillgget kunne bruges til at forhje chefernes ln uden at tage af den cheflnpulje, der ellers lagde et loft over udgiften til cheflnningerne. Da Rigsrevisionen i januar 2007 fremlagde en beretning om statens mde at anstte folk p, var Finansministeriet topscorer i brugen af remlsansttelser. 85 procent af kontorcheferne i Finansministeriet var kommet p remlsaftaler, hvor det for alle ministerierne i gennemsnit kun var 17 procent. Rigsrevisorerne konstaterede ogs, at remlsansttelser blev brugt helt uden for det forml, der var det oprindelige, nemlig nsket om at kunne komme af med cheferne igen, fordi man nskede fornyelse og folk med nye kompetencer. Forlngelser og genansttelser, der kan ske i op til 27 r, harmonerer ikke umiddelbart med nskerne om get fleksibilitet og mobilitet, skrev de. Samlet var revisorerne i tvivl om, hvorvidt de dyre chefaftaler var pengene vrd. Rigsrevisionen kan ikke p nuvrende tidspunkt komme med en vurdering af, om penge brugt p remlsansttelse er givet godt ud, ld konklusionen. Det paradoksale i, at cheferne fik fratrdelsesgodtgrelser, nr de ikke fratrder. Finansministeriet gjorde det modsatte af det, som finansministeren havde lovet. Man holder op med at bruge databasen med oversigten. En stikprve i 2010. P fem r var der nsten sket en fordobling i antallet af remlsansttelser, fra 669 til 1.235. Finansministeriets folk holder igen p udgifterne, s det er vel fornuftigt at de aflnnes godt? Ja finansministeriet pressede transportministeriet til at skrotte elektrificering og i stedet tvinge DSB til at kbe de billigere IC4 dieseltog. Den strke kontrakt, viste sig ikke at vre det papir vrd, som den var skrevet p. Talrige chefer har mistet jobbet, men i bedste mafiastil gik bagmndene helt fri. Finansministeriets folk str bag konflikterne med lrere og nu lger. Er det srlig dygtigt at trkke i trdene, s forhandlingerne mellem parterne mislykkes og der satses p debat i medierne? Undersgelserne vedr. sagerne med Troels Lund Poulsen og Birthe Rnn Hornbech viser tydeligt, hvad der siden Tamil sagen har vret topembedsmnds hovedfokus. Der skal ikke kunne placeres ansvar. Men professionel ledelse handler da netop om at ingen er i tvivl om sit ansvar, fra top til bund . Den offentlighedslov, som p.t. overvejes fremsat, er seneste eksempel p den sygdom, som har angrebet statsadministrationen. De kritisable 24 og 27 skal netop skjule topembedsmndenes rolle og ansvar. Det er en alvorlig trussel mod folkestyret. Heldigvis har et betydeligt antal danskere opdaget, hvad der skulle luskes igennem. To artikler illustrerer, hvad der er ls: Nr magten udves i et lukket rum og Fjern nu den skamplet, Bdsgaard. Det store fremmde af danskere i alle aldre foran Christiansborg i dag burde give folkevalgte anledning til eftertanke om Mrklgningsloven er en god ide. Det er et sundhedstegn, hvis partierne har format til at erkende en fejl.

Det er p tide at ndre Magtudredningens konstatering: Danmark har aldrig haft en strk tradition for at basere politiske beslutninger p den tilgngelige viden.
15. maj 2013 Ole Graabk