Historie

Danmark fra u-land til velfrdsstat

Ind i Historien 3, s. 47-65
Fra U-land til I-land P vej mod velfrd Verden er inddelt i u-lande og i-lande. U-lande er de fattige landbrugslande i Afrika, Asien og Latinamerika, mens i-lande er de rige lande i Europa og Nordamerika. 100 r siden Danmark ogs u-land landbrug, sult og fattigdom ikke penge nok til andet end mad. 30 r senere var Danmark ikke u-land, flertal levede over sultegrnsen lnnen steget, industri i gang Flere jobs mindre arbejdslshed nsten alle i fagforeninger Ln steg hurtigst i byer derfor brug for arbejdskraft p landet fra fx Sverige eller Polen Arbejde og fritid Allerede i 1889 fagforeninger krvet bedre vilkr for arbejdere Gang p gang demostreret: 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timer hvile Frst i 1919 blev fagforeninger og arbejdgiverne enige 1. januar 1920 nsket opfyldt Aftalen gjaldt ikke hele landet stadig 11-12 timer om dagen Generelt ndrede hjere ln mere fritid hverdagen for en masse mennesker De brlende tyvere Danmark sluppet helskindet genmem 1VK, med neutralitet Unge var optimistiske, fordi forldrenes hverdag med nd var vk Folkeskolen bedre, bedste elever kunne tage mellemskole og realeksamen og videregende uddannelser. Ogs brud for faglrte til maskiner. Kvinder havde valgret i 1915, frigrelse fra mandsdomineret samfund. Sgte ikke kun traditionelle kvindejobs, og Nina Bang verdens frste kvindelige minister i 1924 De nye danskere Nye muligheder nye mder at tnke p Unge gjorde op med traditioner Seksuelt vente med at gifte sige, brnebegrnsning Fornjelser ikke kun om overlevelse, reklamer, underholdning, kjoler, frisurer Hverdagen ndres Unge i nattelivet tango og charleston, jazz-musik i 1920 blev kaldt samfundsskadelig Filmen slog igennem i biografer i 1920erne Danske film populre, men ikke klare konkurrencen fra amerikanske Hollywood film Sentimentale krlighedsdramaer, cowboyfilm osv. Cykel hvermandseje + biler og toge => strre bevgelighed

 Penge og magt 1. verdenskrig solgte danskere alt muligt til de krigsfrende nationer Dsemad til tyskerne gullasch, ubehagelig stank, kreaturer med alt undtagen horn. Gullasch-baroner tjente mange penge p dette, og mange pralede meget med deres penge. Efter 1. Verdenskrig forsvandt muligheden for at let tjente penge, og den ene baron efter den anden gik fallit. Danmarks rigeste mand H.N.Andersten, stifter af K/stasiatisk Kompagni 1817 Oprettet K rederi, fik interesser i hele verden Beskftigede sig med skovbrud, minedrift, gummiplantager, planteolie, margarine Kbte hele tiden nye virksomheder 1. verdenskrig, K langt den strste virksomhed i Danmark Brugte sin store konomiske magt til indflydelse, kaldt til kongen, hje ordner, og knyttede sig til partiet Venstre. Ogs vigtig med godt presse, ejede Brsen, god omtale i Ventrepressen, nr ven med redaktren p Politiken. Danmarks mgtigste mand i mange r, men 1922 Landsbanken krak Egentlig rsag til nedgang danske samfund kompliceret til at kunne styres af f store mnd Tro p fremtiden Vanskeligheder nok p trods af optimismen Arbejdslshed og lnkampe, Landsbankens krak 1922 lang tid fr gang i ln og investeringer Omkring 1930 Danske samfund prget af strre velstand end nogensinde Den store krise 1920erne stor konomisk fremgang, isr USA Oktober 1929 Ballonen revnede, aktiekurser kunstigt pustet op, folk ville slge ingen ville kbe, bankkrak, fabrikker holdt op med at producere, arbejdslshed Bredte sig til Tyskland, hj inflation, arbejdslshed rsag til Hitlers Nazisme Ogs i Danmark produktion, landbrug, i starten godt for folk i byerne der kunne f varer billigere, men fabrikker kunne ikke slge varer, lukkede, skar ned Arbejdslshed fra 15% i 1930, 24% i 1931, 38% i 1932 Den frste arbejderregering Valget 1924 socialdemokratiet strste parti. Thorvald Stauning statsminister. Regering kun 2 r, og i 1929 igen statsminister, fre Danmark gennem kriserene i 1930erne. Thorvald Stauning Selv oplevet arbejdernes vilkr sn af fattig og syg karetmager Moder ogs syg, familie mtte leve af fattighjlp Tidligt arbejde bydreng, skole om eftermiddagen Opstillet til folketinget og valgt ind i 1906, sad uafbrudt til dd i 1942 Forliget i Kanslergade Tvangsauktioner, massearbejdslshed Staunings gribe ind med love og reformer

1933 Leder af Socialdemokratiet, Radikale og Ventre i Staunings hjem forhandlinger om socialreform, forbedre forhold for drligst stilede fleste tilfredse Derudover mindste arbejdslsheden Lillebltsbroen og Storstrmsbroen bygget

Ind i Historien, s. 123-138

Fra besttelse til ungdomsoprr Danmark 1945-57 Efter befrielsen Danmark over for problemer Mange ting slidt ned, jernbanelinjer, maskiner, mangel p mange ting Flygtninge Befrielsen nsten 250.00 flygtninge fleste tyskere p flugt fra Sovjet tropper Efter 5. maj 1945, danskerne selv srge for flygtningene store lejre, isoleret Vente p Sovjet og Allierede til at f lov at vende tilbage Frst 1949 sidste flygtninge ude af landet Var stor belastning konomisk for landet Marshall-hjlpen Pengegaver fra USA til genopbygning af europisk industri 1948-53 Danmark modtog 2 milliarder kroner, kmpesum dengang Navn fra USA udenrigsminister George Marshall Isr brugt til maskiner og rvarer Ikke s meget rationering mere, forsvandt helt i 1953 Alvorligt tilbageslag p eller fremgang England devaluering 30% i forhold til USA Danmark ogs ndt til at devaluere England var vigtigste handelspartner Alle varer udlandet - 30% dyrere De forenede Nationer Efter krigen DK optaget i De Forenede Nationer aflse Folkeforbundet Konference i San Francisco i 1945 sejrherrerne fra 2VK Danmark med, trods Sovjet modstand 24. oktober 1945 FN oprettet arbejde for fred i verden Almindelige lande reprsenteret i Generalforsamlingen Kina, Sovjet, USA, England, Frankrig sde i Sikkerhedsrdet i dag 15 lande, men kun 5 permanente Aldrig mere 9. April Efter 1945 modstninger mod Sovjet og USA resultat Den kolde krig frem til 1990 1949 Danmark tilsluttede Atlanterhavspagten (NATO) rkke lande i Nordamerika og Vesteuropa hjlpe hinanden i krig Fra land til by Slutning af 1950erne ndringer i DK, slge alt produceret med stigende priser Ln i udlandet

 Traktor og mejetrsker Traktor - ndre det daglige arbejde p f r 1950 18.000 traktorer, 400.000 heste 1970 175.000 traktorer, 16.000 heste Arbejdspladser p grdene faldt kraftigt Typisk landbrug blev et familielandbrug Fabrikkerne vokser I slutningen af 1950erne mange virksomheder solgte varer til udlandet Konkurrence hrd, men kvalitet kunne man tjene penge p Danfoss, Grundfoss, Lego, B&W Industrilandet Danmark Omkring 1960 DK blevet industriland Arbejdernes behov kom til at styre udviklingen drmme og nsker mange Et nyt sted at bo Krigen havde halveret byggeriet af boliger Staten stttede udlejningsbyggeriet og private huse Det fik mange til at bygge huse Mange parcelhuskvarterer Realisering af drmmen om eget hus med have, flagstang, carport + bil Til og fra arbejde Parcelhuskvarterne blev sovebyer med pendlere Flere fik bil nye veje Hjemlig hygge Far lste avisen, mor tog sig af det huslige, nr de kom hjem Efterhnden konen mere aflastet p hjemmefronten fra hvidevarer + supermarkeder Flere med fjernsyn havde stor indflydelse Vk fra det hele Gode tider stigende lnninger Slutningen af 1950erne kortere arbejdstid og lngere ferier Holde weekend sommerhus Campinglivets glder Andre p campingferie ikke kun Danmark, hele Vesteuropa Drligt vejr, primitiv madlavning gre ferien tvivlsom oplevelse ikke lnge fr campingvogn Sol og grisefest Charterrejsen busrejser arrangeret af prst i Tjreborg, men hurtig konkurrene Sol, vand og stand + vin og toldfrie varer billigt, blev success Mallorca en uge eller 2 p hotel tiltrak tusinde danskere S stor succes flyselvskaber med mere end en million skandinaverne til solen og varmen

 Atommarch og Vietnamdemonstration Mange unge nskede ikke samme familiehygge og drmme hus Kolde krig og DK i NATO nsten umuligt at diskutere nedrustning eller protest mod atomvben kaldt for kommunistiske lejesvende og landsforrdere 21. oktober 1960 800 mennesker march mod atomvben, gentage i psken 1961 mange tusinde Unge holdninger frem uden om traditionelle politiske partier ogs mod Vietnamkrigen Det m I ikke Ungdommen med protester mod a-vben, Vietnamkrig, racediskrimination, udbytning af u- lande Oprr mod gamle normer provokerende Slumstormerne Flytte hjemmefra blive sig selv Finde lejlighed og bo i den umuligt isr for ugifte Ejendomme var der nok af mange forfaldne Unge flyttede ind og ordnede fllesspisning, grdfester og brnepasning Slumstormerne provokation for etablerede angreb p privat ejendomsret Sorteringsskolen 1950 80% forlod folkeskolen uden eksamen Undervisningen var ikke tilsvarende til arbejdsmarkedet Lre at finde oplysninger, selvstndige, personlighed udvikling 1958 Ny folkeskolelov, skub i udviklingen 1960 flere og flere brn fortsatte deres skolegang efter 7. Klasse og fortsatte i gym Studenteroprret 10 r studenter mangedoblet, men var universiteter og andre lreanstalter ikke forberedt Forelsninger med hundreder af studerende Midten 1960erne utilfredshed strre og strre Slagord: Demokrati p arbejdspladsen og Ned med professorvldet, hjalp ikke boykottede og besatte lokaler USA, FR, TYS voldsomme gadekampe srede og dde, men i DK fredeligt

Ind i Historien, s. 42-55

Fra national konomi til global konomi St konomien fri I rene efter 2VK var der sult og mange havde intet sted at bo Politikere, embedsmnd, eksperter holdt mder aftalte: satse p at holde valutaer i ro ikke op- eller nedskrive vrdi satse p store ln til genopbygning ogs u-lande fri handel Var det bare tomme ord? Tnkte man

 Hjlp p betingelser 1947 George Marshall tale yde mere hjlp til Europa Marshallhjlpen Marshallhjlpen til lande der ville indr amerikanske betingelser vestlige verden og fleste ulande ikke Sovjetunionen, steuropa, Kina kommunisme Under linjerne i talen: lande forpligte sig til at holde valutaer i ro + fri handel Gav Europa og USA et skub fremad ikke rationering og lign. - drmme til virkelighed Den globale konomi skulle liberaliseres Intet land er en For at f tingene p skinner 3 institutioner: Den internationale Valutafond Verdensbanken GATT aftaler om told og handel '50 til midt '70 Stor fremgang i verdenskonomien Vesteuropa, USA og Japan: hj vkst, lav arbejdslshed . . . EF i Vesteuropa s dagens lys, og andre lande sluttede sig sammen Tabere og vindere 1990 Omkring, brd det meste af den kommunistiske verden sammen Kapitalistisk konomi og fri marked havde sejret over plankonomien og regulering Afgrunden mellem rig og fattig var ikke blevet mindre fattige lande var kun interessante pga. Rstoffer. Rige lande var vinderne i kaplbet om vkst og fremgang ikke mange tnkte p at det ikke kunne vare ved. Lande og nationale firmaer var i skarp konkurrence med multinationale selskaber Den konomsiske superliga Liberaliseringen af verdens konomi gik langsomt Men toldmure blev langsomt fjernet, og der kunne vre konkurrence p tvrs af lande Ln var steget i vestlige verden flytte arbejdspladser til lande med lav ln kunne undg skat og afgifter. Fri konkurrence eller monopoler Kamp om markedet i den rige verden var hrd Mder at vinde marked: billige priser, samarbejdspartnere, eller kbe konkurrenter 1990 Blgen af opkb og sammelgninger konkurrenter blev samme koncern Svrt for lande at vide om det var fri konkurrence eller monopol Hvem styrer hvem? 1990 Multinationale virksomheder nsten halvdelen af verdens eksport, 20% af konomiaktivitet i USA. Strste virksomheder havde strre omstning end lande i Afrika syd for Sahara tilsammen. Problem om det var selskaberne eller verdens lande der havde magten over konomien Virksomhederne havde skabt velstand men usikkerhed

50 rs konomsik liberalisering havde skabt en ny verden. Sprgsmlet var bare, om denne nye verden kunne kontrolleres.