Introduktion

Korsr kan et sted kaldes Essawira et andet. Havne kan sande til rkener besejles og mner opdeles i metaller Henrik Nordbrandt, Essawira Formlet med denne pamflet er frst og fremmest at oplyse. Jeg har hrt rigtig mange mennesker sige, nr jeg fortalte dem om dette mit forehavende, at; Ej, det er virkelig sdan en ting jeg burde flge mere med i. Og ja, konflikten i Syrien er sdan en ting man burde g mere op i. Jeg forstr p den anden side udmrket, at man ikke fr det gjort. Udover enkelte (srdeles velformulerede og yderst hjlpsomme) forfattere, korrespondenter, professorer og lign. Synes det p mig som om, ingen rigtig har gjort en indsats for at f folk til at forst omfanget af denne konflikt ikke har gjort en indsats for at fortlle, at det her er en katastrofe og at vi har en, p mange mder, rigtig stor interesse i, at det bliver hndteret p bedst mulige mde, hvad det s end vil sige. I mellemtiden har det officielle Danmark, i form af Udenrigsminister Villy Svndal mdtes med lederen af den mere eller mindre impotente paraply organisation SNC (se flgende), for at glde sig over den seneste udvidelse af koalitionen med flere moderate krfter og drfte mulighederne for en fredelig lsning.i I samme omgang bliver det ogs slet fast at Danmark sttter ikke-humanitre forml i Syrien med 50 mio kr. samt 228 mio. kr. i humanitr sttte. Det er dlme mange penge. Men hvordan skal de bruges? Gavner de overhovedet p gaden i Syrien? Hvordan tjener vi vores egne og den syriske befolknings interesser bedst? Det er blandt andet det, jeg vil prve at komme ind p i denne pamflet. Helt konkret kommer frst to afsnit, der i meget overordnede linjer beskriver konfliktens forlb fra start til dags dato (12/06/13), efterfulgt af en kort oversigt over hvad Syrien er for et land og hvad for et slags styre de har levet under. Hvis du, kre lser, kan bre over med disse let trre emner, vil jeg hbe du vil fordybe dig, sammen med mig, nr jeg beretter om de enorme humanitre, strategiske, politiske og i en hvis grad konomiske incitamenter vi, i Danmark, interessere os for udfaldet af den Syriske konflikt. Til slut flger en diskussion af de forskellige strategier man rundt omkring i verdenssamfundet forflger. Her inddrager jeg de mulige konsekvenser de kan have. Jeg har i dette arbejde mttet lne mig op ad det materiale, om konflikten, man kan finde p internettet. Det vre sig FN rapporter, nyhedstelegrammer, interviews med forskellige aktrer el. lign. Sagen er, at al denne information faktisk er blevet lagt ud, men det meste af det tilstrber i en ringe eller ingen grad at gre det spiseligt for den alment interesserede lser. Mit arbejde med denne artikel har derfor i hj grad vret at filtrere information. Dette er en af grundende til, at jeg gerne modtager kritik, ris og ros, hvis du, kre lser, fler jeg har fordrejet fakta, citater el. lign. s kontakt mig endelig herii og vi kan starte en korrespondance.

Konfliktens forlb
Efter den civile opstand i Tunesien, med dens krav om demokratiske reformer og strre hensyntagen til civilbefolkningen, bredte denne utilfredshed sig til Egypten samt nabolandet Libyen. Dette kulminerede med en koordineret militr indsats fra NATO i forret 2011, der var medvirkende i tilfangetagelsen og til sidst henrettelsen af landets tidligere diktator Muammar Ghaddafi. Denne rkke af begivenheder ledte i begyndelsen af marts 2011 til at en gruppe syrere organiserede en fredelig demonstration i byen Dara'a. Dara'a, der ligger i det sydlige Syrien, ligger i et socialt konservativt landdistrikt. Syrien har haft en lang tradition for brud p menneskerettighederne, men i klvandet p det arabiske forr i frnvnte arabiske lande, s var statens fngsling af en gruppe skolebrn en for stor kamel at sluge (brnene havde malet grafitti, der beklagede sig over de hje syriske leveomkostninger samt et krav om strre frihed). Det udlste en fredelig demonstration, der hurtigt bredte sig til 3 andre syriske byer udover Dara'a. Kravene var,

som for skolebrnene, mere personlig frihed samt at der blev gjort en ende p p den 43 r gamle krise lov1. Det er ikke frste gang det syriske regime (et ord, som Bashar al-Assad selv flittigt bengter kan anvendes som en reprsentativ beskrivelse af hans regeringiii) har skullet hndtere demonstrationer af denne slags. I 1982 ledte Syriens sikkerhedsminister, Rifaat al-Assad (Bashars onkel) en offensiv mod det muslimske broderskab hvori et sted imellem ti og tyvetusinde mennesker blev drbtivv, 38.000 iflge Rifaat al-Assad selv.vi Mske inspireret af sin onkels taktik satte Bashar under alle omstndigheder hrdt mod bldt, d. 18 marts 2011. Politiet ankom og spredte demonstranterne. Som et, af sikkerhedsmssige rsager, anonymt jenvidne fortalte til New York Times: De skd med skarpt lige med det samme, ingen tregas eller noget som helst2vii. Seks demonstranter blev slet ihjel. Herefter fortsatte kampene i adskillige dage og kostede, iflge en kilde flere hundrede menneskeliv. Siden da har demonstrationerne bredt sig til andre dele af Syrien. Isr regioner omkring byer som Homs, Idlib, Douma, Jisr al-Shogouhr og Hama. Byer, isr beboet af fattige Sunni-arabere. Der har dog vret demonstrationer og kamphandlinger i byer som Damaskus og Aleppo, men grundet sekteriske forhold, som jeg vender tilbage til, har disse ikke vret nr s markante som i de frnvnte byer. Siden 2011 har konfliktens ansigt ogs ndret karakter. Hvad der startede som fredelige demonstrationer som dem man fr havde set i Cairos Tahrir plads har nu udviklet sig til et desideret oprr imod det siddende regime. Et estimat anslr, at kampene imellem 2011 og 2012 kostede op mod 9000 menneskeliv, et tal, der frem mod slutningen af 2012 var steget til 26.000 sammen med de 40.000, der er meldt savnet og hvoraf mange forventes ddeviii. Og det i en konflikt, der ingenlunde ser ud til at have mistet pusten.ix Snart efter konfliktens begyndelse blev Det Syriske National Rd, SNC, oprettet 23 august 2011. Deres ml var bl.a. at vre en paraply organisation for de forskellige oprrsbevgelser, der skd frem overalt i Syrien, samt at forene dem under en central ledelse. Kort efter oprettelsen af SNC, stiftede en rkke defekterede generaler fra den Syriske hr den Frie Syriske Hr, FSA. Denne havde angiveligt til forml at vre den militre pendant til det mere politisk-strategiske SNC. Siden disses oprettelse har begge dog vist sig at vre uden den store indflydelse for oprret som det sker p jorden i Syrien. Under alle omstndigheder, har kampene siden marts 2011 fortsat med tiltagende brutalitet og med store mennesekelige omkostninger i de byer, der har stet for skud. Byer som Aleppo, Homs og senest Qusayr og Quneitra. Byen Qusayr, der fr var hjem til omkring 30.000 mennesker, er nu iflge Washington Post nu nrmest en spgelsesby. I et forsg p at inddmme flugten derfra affyrede regimet missiler p omkring 100 mennesker, der var flygtet ind mod nabolandet Libanon.x

1 2

Krise loven (Dekret nr. 47 af 1968), kan kun udstedes af den Syriske president. Dekretet underkender mange af de demokratiske rettigheder, der ellers er sikret af den Syriske forfatning. Blandt disse er for eksempel retten til fredelige forsamlinger, Forfatterens oversttelse

Assads Syrien, fra jordskredssejr og oplbet til konflikten

Da Bashar al-Assad arvede regeringsmagten efter sin far, Hafez, var der mange, ogs i vesten, der s det som en mulighed for flere demokratiske reformer i landet. Umiddelbart efter sin indsttelse, valgte Bashar al-Assad, mske for at bekrfte befolkningen og andre den nye kurs, at frigive omkring 600 politiske fanger, slkkede p lovene for pressen og arbejdede sgar for udbredelsen af internettet, som han havde en vis forkrlighed forxi. Professor i Mellemst-studier ved Trinity University og forfatter David Lesch, karakteriserede i sin bog fra 2005, The Lion of Damascus, Assad som: en i bund og grund principfast mand. Han er beskeden () han er, dybest set, en rlig og oprigtig mand. Jeg tror han dybest set er moralsk velfunderet, en med de bedste intentioner.(...) Folk, der har mdt ham, gr tit derfra med en flelse af at 3 ting ved ham har skilt sig ud: Hans hflighed, hans beskedenhed og hans enkelhed.3xii. En flelse, der formentlig var get hen over hovedet p de politiske modstandere, der blev holdt indesprret, tortureret og drbt af regimet i rene efter Bashar al-Assads indsttelse. Ikke desto mindre blev Bashar al-Assad lovprist af mange, bl. a. den davrende amerikanske indenrigsminister, Madeleine Albright, der ved Hafez al-Assads begravelse kaldte ham for en moderniserende reformatorxiii. Et eller andet nyt var i hvert fald sket, for ved det syriske presidentvalg det r, blev Bashar valgt med 97 % af stemmerne, hvilket tyder p at 3 stjernede general, lge, computernrd og nu ogs prsident havde befolkningen p sin side4. Siden Hafez al-Assad havde kuppet sig til magten i 1970 havde han frt en slags divide et empera, der betd at det kurdiske mindretal (omkring 15 % af befolkningenxiv) blev holdt nede, mens de overvejende fattige og landlige Sunni-arabere (omkring 60 % af den syriske befolkning) blev tilgodeset igennem statssttte og en bevidst udelukkelse af den sunni-arabiske elite, landejere og rige kbmnd. Dertil kom, at han frte en strengt sekulr politik, hvilket var en velkommen ting for de mange druzere (3 % af befolkningen), kristne (10 % af befolkningen) og naturligvis hans egen sekt, Alwawitterne (10 % af befolkningen). De s det, ganske forsteligt, som en klart positiv ting, at Hafez forsgte at styrke en flles syrisk identitet som et middel til integration, bl. a. gennem en udvidelse af den syriske hr samt en udvidelse af sit eget Ba'ath parti. Denne politik blev kun i begrnset omfang viderefrt af Bashar, der tidligt lukkede for meget af statssttten, bnede op for den syriske konomi, bl. a. p grund af nyligt opdagede oliefelter, samt pbegyndte en nedjustering af den offentlige syriske sektor. P den mde introducerede han en ny politisk elite hvori hans egen Alawi sekt var strkt overreprsenteret, mens de alawitter, der stod uden for magtens inderkreds ikke nd nogen srlige fordele. Uheldigvis for Bashar, er der nogen ting selv ikke en diktator kan bestemme over s da hans regering pga. korruption og drlig ledelse i 2007-'10 forvrrede en i forvejen katastrofal trke, betd det at mange unge sunni-arabere fra landdistrikerne sgte ind mod byen i hb om arbejde og i frustration over statens tilsyneladende uanfgtethed. Ikke underligt at det isr er blandt unge sunni-arabere at man isr finder oprrer.

3 4

Fra the New Lion of Damascus, forfatterens oversttelse fra engelsk Et af de grlleste eksempler p den vestlige leflen for den nye prsident kom endda fra frnvnte professer i mellemststudier, David Lesch, der langt efter indsttelsen og utallige rapporter fra Human Rights Watch, der forholdte sig kritiske overfor forholdende i Syrien stadig holdte fast i, at et valgresultat p 97 %, selv under et diktatorisk regime hvor magten er noget man jensynligt arver, er udtryk for en: Overvldende offentlig opbakning. (The New arabists)

Fra Damaskus til Danmark

Noget alle skolebrn lrer Dem mod hvem ondt er gjort Gr ondt igen W. H. Auden, September 1, 1939xv Det humanitre aspekt Der er formentlig ikke mange af jer, kre lsere, der er i tvivl om, at det ikke sjovt at vre syrer for tiden. Langt de fleste, der ser tv eller lser netavisen, har hrt om de hrde kampe i Syrien med henvisning af den ene eller anden slags til borgernes lidelser, oprrernes kamp mod overmagten og Assads brutalilet. Hvorfor br vi i Danmark g op i det og hvordan skal vi forholde os til fx at EU har lftet vbenembargoen imod Syrien? Hvorfor skal vi g op i hvem der sls mod hvem i et fjernt land? Overalt i verden i mange lande er der kriser, humanitre katastrofer og folk, der sls og dr. Hvorfor skulle vi sknke syrerne en srlig tanke? Det er ikke s ligetil en diskussion, men jeg kan, om ikke andet starte ved at mane til besindighed (hvis din reaktion, da fordrer ndvendigheden af dette). Afhngigt af succesen af denne skrivelse, skal der nok komme flere! De, kre lser, bliver ikke ladt i stikken. Men for at vende tilbage til problemet Syrien. Som det er blevet vist, bl. a. i de forrige afsnit, men ogs af utallige rapporter af Human Rights Watch, Amnesty International samt for ganske nylig en FN rapport, s bevger den aktuelle konflikt sig utrtteligt nrmere en humanitr katastrofe. Regeringsstyrkerne str anklaget for mord, tortur, voldtgt og tvangsfjernelser af folk fra deres hjem. Mere end fire og en kvart million mennesker er lige nu p flugt i deres eget land, i skrivende stund. Tro dog ikke, at oprrerne str uden skyld eller skam i dette. Af deres handlinger kan nvnes: mord, henrettelser, tortur og kidnapninger af rige syrere for derigennem at f penge til deres egen gruppe.xvi Hertil skal man medregne, at det i skrivende stund ikke ligner en konflikt som lakker mod enden. Det billede den typiske seer eller lser har af en diktator p kanten kan drligt anvendes i tilfldet Assad. Der er naturligvis meget propaganda i en konflikt som den nuvrende, men kigger man p styrkeforholdet i mellem de to sider, s har Assad iflge nogen kilder op mod 400.000 mnd til rdighedxvii. Mens det mest optimistiske overslag over oprrernes geledder anslr omkring 100.000 mand vel og mrke 100.000 mand, der ikke flger nogen speciel chain of command, eller som journalist og International Korrespondent, Rasmus Tantholdt formulerede det: (...) det kan godt vre, at styret har optegnelser over hvor mange de har indskrevet i hren, men de er selvflgelig ikke interesseret i at fortlle hvor mange, der s har defekteret. Og problemet med oprrerne er, at det er meget svrt at definere njagtigt hvornr nogen er en oprrer. Er det ham, der bare str vagt foran et hus med en pistol i hnden? Eller er det ham der ligger aller forrest et eller andet sted med en kalashnikov i hnderne?xviii Der er da heller ikke noget i Assads egen opfrsel, der peger imod hans snarlige undergang. I et interview med tv stationen Al-Manar kunne man hre en afslappet Bashar al-Assad tale sledes: [Da han bliver spurgt om Geneve 2 samtalerne kan blive en succes] Ja, det tror vi, medmindre andre lander forhindrer det. For vores vedkommende, i Syrien, har vi sagt for to dage siden at vi er get med til, principielt, at deltage () Princippet med Geneve 2 samtalerne er god, men hvad er detaljerne? Er der for eksempel betingelser allerede p forhnd? Hvis der er betingelser allerede inden tiden er det meget muligt, at Syrien afviser dem, eller slet ikke er reprsenteret ved samtalerne. Det er det vi mener med principielt.5xix
5 Jeg beklager, at jeg er begrnset til den (temmelig ringe) oversttelse fra interviewets oprindelige arabisk til engelsk, s ovenstende udklip er en oversttelse af oversttelsen.

Lg isr mrke til, hvad han antyder med dette citat. P den ene side brer citatet klart prg af at han er en mand, der har magtbalancen p sin side og at det er meget tydeligt, at hans regeringsstyrker vinder frem. Oven i det, er han totalt blottet for den slags superlative udmeldinger man ville forvente af en diktator p afgrundens rand. P den anden side, kan man iflg. Rasmus Tantholdt ikke konkludere noget om krigens kurs p baggrund af disse hndelser. Iflge ham s tipper magtbalancen til hans (Bashar al-Assads, red.) fordel, men det betyder ikke at han er ved at vinde for der ikke meget, der tyder p, at oprrerne er tt p at give op, s man kan ikke sige, at krigen gr i en retning. Denne vurdering bliver delt af Marc Lynch, der argumenterer for at det: er usandsynligt, at det at armere en opposition om hvem, vi nsten intet ved kan gre krigen mere lige.6xx

Det strategiske aspekt

Som jeg antydede i indledningen til forrige afsnit, s er der en lang rkke konflikter og katastrofer, rundt omkring i verden med humanitre konsekvenser, uden at der lyder en opfordring, hverken fra mig selv eller andre, om at skride til handling. Her viser Syrien sig dog at vre, i en strengt strategisk forstand at vre ganske presserende. Udover, at landet ligger tt p Europa, midt i mellemsten og med kystbyer som Latakia, ud mod middelhavet, s ligger Syrien i et omrde, der politisk set er omend meget vgrende. Siden konfliktens begyndelse, har det heller ikke skortet p nabolande, der har vret ivrige for at vise hvor de str henne. P regeringens side er den Libanesiske Hizbollah milits talstrkt reprsenteretxxi mens lande som Iran og Rusland har erklret deres sttte til Bashar al-Assad og hans regime. P den anden side af denne ligning, har Qatar og Saudi Arabien og i nogen udstrkning, Tyrkiet erklret deres sttte til oprrerne. Hvilket muligvis hnger sammen med at begge disse lande er sunni-domineret og derfor har en stor interesse i, at et evt. post-Assad Syrien er sunni-ledet. De interne magtkampe i regionen er et komplekst emne og jeg vil, efter bedste evne, forsge at adressere dem her. Saudi Arabien Med hensyn til Saudi Arabien er det vigtigt at se p de spillere der er p banen i mellemsten. Blandt de vigtigste finder man netop Saudi Arabien. Det er nemt at sige (og mange har da ogs sagt), at det er et groft eksempel p hykleri, nr den saudiske kong Abdullah siger til den syriske elite, at det er p tide at stoppe drbermaskinen og at det ikke er for sent at udstede og indfre reformer.xxii Og det fra et land med absolut monarki (under ansvar overfor Sharia). Man skal mske derfor se Saudernes udmelding som et forsg p at tage til genmle efter krigen i Irak, hvor den sunni-muslimske Saddam Hussein blev afsat og en Shia-domineret regering blev indsat i stedet. For sauderne ville et sunni-ledet Syrien vre med til at cementere deres dominans i regionenxxiii Tyrkiet Tyrkiet er en interessant spiller i konflikten. Dels fordi de, i mange henseender har vret modsat Syrien i spektret af international politik. Hvor Syriens Ba'ath parti fra sin begyndelse var en allieret af Sovjet-Unionen og nu Rusland, har Tyrkiet vret en, i omrdet, nr allieret af USA. Det er derfor ikke overraskende, at Tyrkiet erklrer sig p oprrernes side og endda, at SNC blev grundlagt i den Tyrkiske by Istanbul. Dertil kommer at Tyrkiet i lang tid havde problemer med Hizbollah militsen samt at Syrien aktivt stttede det kurdiske mindretal i Tyrkiet. I Tyrkiet er det derfor muligt, man samtidig nrer en frygt for et nyt syrisk kurdistan. Tyrkiet har fr vist sig at vre srdeles 'kilden' nr det kommer til sprgsmlet om kurderne, bl.a. i 2011 hvor det Tyrkiske luftvben bombede formodede irakiske tilholdssteder for det kurdiske arbejdsparti, PKKxxiv. Tyrkiet har derfor adskillige grunde til at vre anti-Assad og i november 2011 erklrede Tayyip Erdogan, at Assad iflge Tyrkiet, br g af.xxv Rusland
6 Forfatterens oversttelse

Mange er formentlig klar over, at en af de forhindringer det internationale samfund str overfor, er en tilsyneladende uanfgtethed fra Moskva. Baggrunden for dette ligger, som fr nvnt, dels i det lange samarbejdsforhold der har vret imellem Syrien og Rusland og dels, at Ruslands eneste Middelhavs fldebase er placeret i Tartus. Et indgreb af enhver art ville derfor vre et indgreb i den Russiske interessesfre, noget som Moskva i snart 200 r har vret meget afholdende omkring.xxvixxvii Eller som The Economist formulerede det: Afstningen af diktatorer i Irak og Libyen var et slag mod Ruslands olie-interesser og salg af vben () Dilemmaet er derfor, at for meget sttte til Assad, kan betyde at et fremtidigt regime smide dem ud af Tartus () For lidt sttte kan til gengld betyde at en gammel allieret taber.xxviii Blandt flere ting, der her er vrd at diskutere, synes jeg isr formuleringen et fremtidigt regime er vrd at bide mrke i. Med tilfldet Rusland er det dog vrd, at huske p, at det var deres udenrigsminister, der i 90'erne brugte lignende retorik imod fremmede indgreb i Jugoslavien, p trods af de rdselsfulde forhold, med henvisning til at Rusland var kategorisk imod brugen af magt i Jugoslavien () vi tror p de politiske vrktjer langt fra er brugt op endnu. - Yevgeny Primakov. Og glem nu for guds skyld ikke, at Israel og Syrien stadig ikke kan blive enige mht. Golan Hjderne.

Hvad med Islam?

Hvad vil du have? Blomst, skn frugt eller den underfulde fugl? - Ven, sagde grkeren, sagde barnet med jne bl Giv mig krudt og kugler - Victor Hugo, L'enfantxxix Det er ikke overraskende, at der i visse dele af Syrien, to r inde i konflikten sker en opblomstrende radikalisme ganske vist p begge sider. Et problem, man kan tilskrive en sdan udvikling er en tilstrmning af fremmede krigere, dvs. folk der indskriver sig i kamphandlingerne p den ene eller anden side, uden ndvendigvis at have andet tilhrsforhold end eksempelvis religion eller politisk ideologi. I Irak s man efter invasionen i 2003, en stigning i sekterisk vold, hovedsageligt forrsaget af indvandrede krigere, muligvis i hbet om at opflamme en borgerkrigxxx. Nr en sdan tilstrmning af radikale finder sted, gavner det isr de transnationale terrornetvrk, navnlig al-Qaeda, eller som det lige nu ses i Syrien, al-Qaedas brodergruppe, al-Nosra. Som Thomas Hegghammer formulerer det i en rapport, ved navn The Rise of Muslim Foreign Fighters Mobilisering af tilvandrede krigere styrker det grupper som al-Qaeda, fordi frivillighed i krig i mange tilflde er frste skridt mod individuel involvering i mere ekstreme former for militante handlinger () endda i selve al-Qaeda er der mange, der begyndte deres militante karriere som frivillige og mange multinationale jihad grupper er bi produkter af mobilisering af tilvandrede krigere.xxxi Det har i dette arbejde, vist sig at vre nsten umuligt at finde en kilde, med et overslag over opbygningen af oprrerne Iflge en rapport fra 2012, estimeredes det, at omkring 10 % af oprrsbevgelsen bestod af denne slags jihad-grupperxxxii. Rapporten mente dog ogs, at dette udgjorde imellem 800 og 2000 mand. Det har vret svrt at finde en prcis og verificerbar kilde vedr. antallet af islamiske oprrsgrupper. Men tro ikke i s meget som et sekund, at det betyder at dette problem derfor har lavere prioritet! S sent som Sndag d. 9. Juni blev den 15-rige Mohammed Qataa pisket og skudt to gange gennem hovedet, for at have sagt at han ikke blev troende selv hvis profeten Mohammed kom ned (fra himlen, red).xxxiii Det er altid vigtigt ikke at

blande anekdoter sammen med generelle tendenser, men husk p, kre lser, at fr konfliktens udbrud var en sdan forbrydelse, til Assads ros, aldrig get og gerningsmndende ville formentlig have fet en behandling meget nr den de selv leverede til 15-rige Mohammed Qataa. Det vigtige sprgsml er derfor her, hvordan bliver forholdende for folk som Mohammed Qataa efter denne krise er overstet? Og dette sprgsml glder ikke kun ikke-troende. Hvad med de mange fredelige Alawitter, Shia-muslimer og kristne, der bor i Syrien? Som journalist og forfatter Herbert Pundik skriver i en kronik til politiken af 12 August 2012, s glder det som regel for mellemsten at alternativet til 'slemt', i reglen er 'vrre'. I hans hrrejsende og velskrevede kronik, fortller han at for et land som Danmark, er isr de kristnes (ca. 2 mio syrere), noget vi beskftiger os forsvindende lidt med. Iflge Pundik flygtede omkring 80.000 kristne fra kampene i Homs, kun 400 blev tilbage. Selv de store kristne kirkesamfund forholdte sig tavse i forbindelse med fordrivelsen af de kristne fra Homs.xxxiv Man sprger ungtelig sig selv hvad der skal blive af disse mennesker, hvis styret i Syrien bryder sammen. Jeg siger igen, der er ingen grund til at tro, at dette ikke bliver et problem.7 I Egypten forsvarede Hosni Mubarak frem til sit fald sin position og undertrykkelse af befolkningen, med mantraet, at det ville vre vrre uden hans tilstede vrelse. Herbert Pundik: I de to r der er get siden de politiske omvltninger og de muslimske brdres magtovertagelse er det kristne mindretal kommet under pres af militante, radikale muslimer og prsident Mohamed Morsi har ikke vist vilje til at gribe ind. Kirker er blevet vandaliseret, kristne drbt p grund af deres tro. Kopterne flygter fra Egypten.xxxv Det er heller ikke svrt at se, hvorfor forhold som disse, er en appelsin i turbanen for eksempelvis Saudi Arabiens Kong Abdullah eller prstestyret i Iran s har de i det mindste en ting at enes om. Som tidligere nvnt, har afstningen af Saddam Hussein i Irak, og den efterflgende tilbagetrkning, ogs gjort opflammet sekterisk vold. Et vigtigt, og hyppigt overset element, er forholdet til Libanon. Som tidligere nvnt har Libanesisk Hizbollah tilsluttet sig Bashar al-Assads tropper. Hvad kan vi forvente vil ske med de oprrere, der har kmpet i snart to r mod Assad, mod Shabiha og ikke mindst imod Libanesere under Hizbollahs flag? Hvad kan man forvente vil ske i naboen Libanon? Det er ikke ndvendigt at begrnse sig til gtterier p det sidste sprgsml. Iflge visse beretninger er krisen allerede ved at sprede sig over grnsen og ind i nabolandet. Lseren m ungtelig sidde tilbage med sprgsmlet, hvad man s kan forvente, der vil komme til at ske i Syrien, hvis styret bryder sammen. For de kristne, for Alawitterne, for Shia-muslimerne, for de moderate oprrer, for Libaneserne, for Jordanerne, for Kurderne.

I mellemtiden har vatikanet (de fleste af de to mio. syriske kristne er romersk katolske mens en mindre del tilhrer de persisk-katolske traditioner) blot opfordret til fred. I en temmelig overfladisk tale, givet af vatikanets permanente FN observatr, opfordrede han blot til at f gevrrende til at forstumme og en mnstring af den politiske vilje til fred. (vatikanets nyhedsbureau http://www.news.va/en/news/holy-sees-un-observer-warns-against-a-military-int) Men i det mindste erklrede Pave Francis at han ville dedikere d. 11 maj til at bede for Syrien og opfordrede andre til at flge hans eksempel (vatikanets nyhedsbureau http://www.news.va/en/news/christians-worldwide-called-to-pray-for-syria). Mht. Bashar al-Assad og dennes fremtid har hans hellighed forholdt sig tavs.

Hvad kan vi gre og hvad bliver gjort?

Enhver er skyldig i alt det gode, han aldrig fik gjort. - Voltaire Nu er vi meget nrt sagens kerne og en af hovedrsagerne, til jeg overhovedet gav mig i kast med dette projekt. Et relevant sprgsml, i forhold til ovenstende titel, er hvad der her menes med 'vi'. Hvem er 'vi'? 'Vi' er i den her sammenhng vesten; USA og EU. Fra EU's side vedtog man, 9 maj 2011, et foreslag om at indfre sanktioner imod Syriens regime. Disse sanktioner var blandt andet et forbud mod ethvert salg og enhver funktion af mellemmand i salget af vben og andet militrt udstyr. Disse sanktioner diskriminerede ikke imellem regimet og oprrerne.xxxvi Efter volden i Syrien siden maj 2011 har eskaleret og siden beviser om brugen af kemiske vben kom frem, har man dog fra EU's side valgt at lade vbenembargoen imod oprrerne udlbe pr. 1. juni. Frankrig og Storbrittanien er dog undtaget indtil 1 august, idet de hber p en diplomatisk lsning i Geneve. Fra USA's side, har forventningen om snarligt fald af Assad-klanen, vist sig at vre nsketnkning, ligesom de mange formaninger til den Syriske prsident om afgang ogs har vret det. Ikke desto mindre er det anerkendt i Washington, at man har en strk interesse i at hndtere krisen, idet man frygter for hvad det vil betyde for nabolandende og isr Israel. Og i april 2012 blev, der s bnet op for muligheden for mere strikse tiltag og ssom bevbning af bestemte dele af oprrsbevgelsen eller endda forberedelse til et direkte militrt indgreb.xxxvii De blev enige med EU om udover en vbenembargo, ogs at nedlgge konomiske sanktioner, for eksempel p Syriens udvinding af petroleum, noget der har haft en vis indflydelse p den syriske konomi.xxxviii I begyndelsen af juni 2013, sendte USA s en rkke (det prcise antal er hemmeligt) jagerfly til Jordan med en besked om at disse fly formentlig ville blive lngere end til den planlagte velse med det forml at forstrke den defensive positur og kapacitet af Jordan.xxxix S langt s godt, men hvad kan vi gre fremad? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige strategier, der bliver diskuteret i Washington og Bruxelle, langt vk fra de daglige kampe i Aleppo, Damascus, Homs og Hama? Visse analytikere argumenterer for, at den strategi, med de mindste omkostninger og strste chance for succes, er at flge EU's eksempel og forsge, at sttte de Syriske oprrer uden at opfordre til krigshandlinger. Som Marc Lynch fortller i sin korte artikel Helping Syria without War, s var han strk tilhnger af indgrebet i Libyen, men i tilfldet Syrien, s argumenterer han (tilbage i Februar 2012) for at den internationale handlingsplan, hvis mlet er at hjlpe den syriske befolkning og ikke blot at gre livet surt for det Iranske prstestyre, s br man fokusere mindre p de militre muligheder, og i stedet fokusere p mder at give syrerne en bld landing efter Assads flad.Tanken er s at sige, gennem politisk handling, opfordringer til Assad sttter om defektion og diplomatisk pres, at sanktionere Assad bort fra magten.xl Historisk set er der desvrre ikke meget, der tyder p at denne tilgang vil have nogen succes. Man sprger sig selv om ikke der var en diktator, der fik sig smyget uden om internationale sanktioner i ti r, med store omkostninger for civilbefolkningen, inden vi i 2003 besluttede os for alligevel at afstte med magt og om ikke det land mske ligger som Syriens stlige nabo?8 Ikke forstet p den mde at politiske sanktioenr og opfordring til at dessertere er drlige tiltag. Til gengld m man overveje hvad sandsynligheden for succes er med en sdan tilgang. Isr nr det man prver at undg er en opblomstring af sekterisk vold og en region i langvarig ustabilitet - hvilket var hvad man fik i tilfldet Irak. S det, mange
8 Og lad for guds skyld ikke sammenligningen ende der. Lad os g tilbage til 1991 og den frste Golf Krig, set i lyset af Irak-krigen i 2003. En af de principielle kritiker af invasionen af Irak i 2003, var at det var USA selv, der i 1991 havde leveret de vben, Saddam Hussein skulle bruge for i krigen mod Iran, i en sekterisk og til dels religist motiveret krig (Sunni-Saddam og Shia-Iran). I dag, i den moderne udgave, er Europas taktik benbart at bevbne de overvejende sunni-orienterede oprrere for at bekmpe en Alawi diktator, med opbakning fra Iran. S, kan vi forvente en invasion af Syrien i 2024 for at afstte den regering vi er i gang med at sttte nu?

frygter, der vil ske, hvis vi blot prver at sanktionere os ud af ansvaret, er dels at vi forhrder det nuvrende styre, dels at sandsynligheden for, at kampene spilder over i Libanon, i Tyrkiet, mske endda over til Irak bliver umulige at hndtere for slet ikke at tale om at inddmme eller forhindre. At EU valgte at lfte embargoen, som en mde at sttte oprrerne, men uden at blive direkte involveret er af nogen ogs blevet udstillet som vrende komplet formlslst. Herbert Pundik kalder det i en kronik, med det tirrende navn EU spiller storpolitisk ludo for begyndere, for Lattervkkende.xli Han bliver samstemmet af Rasmus Tantholdt, der vurderer, at det blot vil betyde at de (oprrerne, red) mske vil st bedre i en forhandlingssituation. Som det str lige nu modtager oprrerne allerede vben, smuglet ind fra isr Saudi Arabien, Irak og Qatar.xlii Der er naturligvis ogs dem, der antager en lidt mere aggressiv strategi. Forbilledet her er mske Nato's indsats i Libyen, der i sidste ende betd afstningen af Gaddafi. Faktisk er der, som nvnt, meget der tyder p, at USA har bevget sig tttere p en sdan strategi. Holdningerne til et indgreb af den kaliber er meget blandede, selv omkring sprgsmlet om Syrernes holdning. Rasmus Tantholdt: I starten var der en overvejende positiv folkestemning omkring et internationalt indgreb (), mange af dem jeg har snakket med, de har simpelthen mistet troen p, at det kommer til at ske. S hvis en koordineret indsats kom fra vesten som vi for eksempel s i Libyen, s ville den generelle holdning sikkert vre positiv. P den anden side, er der sikkert mange inden for regimet, der vil sige, at et internationalt indgreb () bare kan vre med til at bane vejen for et islamisk styre. Man er jo ikke interesseret i at grupper som al Nusra, fr banet vejen til magten. P den anden side str Nir Rosen, journalist for Al-Jazeera, der siger at der ikke eksisterer noget man kan kalde det Syriske folk - og at en egentlig folkestemning derfor heller ikke findesxliii. I mellemtiden str folk som lgen Kassem Al Zein, der under belejringen og bombardetmentet af Qusayr og sprger hvornr det kommer til at ndre sig. Der er over 200 martyrer er der ikke tid til at begrave og de dde ligger flere dage p gaden. Lugten af dd er alle steder. Det er inhumant. Hvor er verden? Hvor er de organisationer, der siger de hjlper folk? Vi har mistet alt.xliv Kassem Al Zein er en af de mange, der har forsgt at organisere en form for improviserede hospitaler i Qusayr, nogen gange i forskellige private hjem, efter regimet har lukket alle offentlige hospitaler. En af de tiltag man har snakket meget om, p baggrund af dettes succes i Libyen, er bl. a. en skaldt no fly zone. Adskillige analytikere og kommentatorer har dog affejet dette som en mulighed for eksempel p grund af de S-300 missiler som Rusland har lovet at levere men ikke lever op til endnuxlv. Dertil kommer, at der fra mange sider har vret en skarp kritik af hndteringen af det arabiske forr i Libyen. Eftermlet fra denne har splittet Libyen op i mere eller mindre autonome regioner, domineret af forskellige krigsherrer. Det skal ikke forsts sdan, at denne mulighed br forkastes helt. Frankrig har i ord (nu mangler vi bare handlingen) lagt op til en tiltagende aggressivitet overfor det Syriske regime, og USA har nu taget et kvantespring fremad fra militrt indgreb er ikke noget vi overvejer endnu, men det ligger p bordet og vi vurdere altxlvi (i parafrase) - til - det er ikke en ting vi ikke overvejerxlvii Hvorfor denne tven? Hvorfor vre s langt tid om at trffe en endelig afgrelse? Her m man igen huske de mange farer, der er for at dette er en konflikt, der breder sig til de omkringliggende lande. Man m huske p, hvilket sats, der ligger i at indg i en vbnet konflikt imod en mand som Assad, der er stttet af fx Iran. Man m overveje hvad det ville gre ved bde Amerikansk, men ogs Europisk prestige i regionen hvis vi gik ind i et vbnet angreb p Assad, men uden at det vltede ham og modsat, hvilken slags boost en sdan udvikling vil give til Iran. Bde Irans egen selvsikkerhed, men ogs den mde Iran bliver set af andre lande i regionen.

Til sidst vil jeg gerne bruge et par linjer p den lsning, der, forhbentlig kan undgs. USA har nu udstationeret omkring 200 mnd i Jordan udover frnvnte kampfly til at hjlpe Jordanerne med deres sikkerhedssituationxlviii. Tingene er blevet tilspidset yderligere af at prsident Barrack H. Obama, havde lagt op til, at USA ville forholde sig militrt passivt s lnge der ikke var tale om srligt skadelige vben, den skaldte rde linje. Iflge The Washington Institute, er det usandsynligt at de vil forberede sig p en lngere og dyr invasion som den i Irak tilbage i 2003, men der er ingen tvivl om at de forbereder sig p det vrste. Der er meget der tyder p, at Frankrig i ord indtil videre sttter amerikanerne i denne tilgang, imens briterne, omend lidt mere tilbageholdende heller ikke skyder tanken fuldstndig vk. Det er klart, at et sdant indgreb ville presse bde Rusland, Kina og Iran yderligere. Kina kan for eksempel geninvestere i Iranske oliefirmaer. Det er heller ikke sandsynligt at Rusland vil st model til hvad som helst. Under hele borgerkrigen i Serbien forsgte Rusland at bremse andre lande i at skride til handling med henvisning til, at det kun ville eskalere konflikten og at det ville vre et overgreb mod Serbiens suvernitet og et indgreb i den russiske interessesfre. Vi, i Europa, mangler stadig at definere hvornr vi vil skride til handling og hvad den handling kommer til at best af. I Serbien skred USA til handling frst og vi skulle igennem en uhyggelig omgang af massegrave og etnisk udrensning, der led tankerne tilbage p den sidste store Europiske krise. Det er ikke en srligt velkommen tanke, men vi m stadig stille os selv det sprgsml om der skal et Syrisk Srbrnica9 til fr vores interesser er blevet trdt p eftertrykkeligt nok til, at vi vil skride til egentlig handling. For at runde dette afsnit af, vil jeg gerne bringe en meget interessant del af mit interview med Rasmus Tantholdt: Som det ser ud lige nu er konflikten ulselig. Forstet p den mde, at ethvert tiltag fra vesten, for eksempel i form af missilforsvar, no fly zones osv. ville kunne ndre markant p magtbalancen og forkorte konflikten betydeligt. Det betyder ikke ndvendigvis, at det bedste er at forkorte konflikten s meget som muligt.

Dette er ikke den slags sensationalistiske og medieliderlige udmeldinger, der bliver skrevet blot for at forge lserskaren mest muligt. Assads styre (muligvis ogs oprrerne) har vist at de er villige til at benytte sig af kemiske vben mod civilbefolkningen. Og det, i en konflikt, jeg mener allerede at have vist i tilstrkkelig grad kvalificerer sig som vrende srdeles religist og etniskt betonet

Konklusion
Den Syriske borgerkrig er en svr opgave at lse. Noget af det jeg har lagt vgt p i mit arbejde med syrien er at vi forstr hvor vigtigt det er, at vi hndterer den her situation p den bedst mulige mde. Og med 'vi' mener jeg ikke det officielle Danmark eller EU for den sags skyld. Med 'vi' mener jeg dig, der lige nu sidder og lser det her. Det er vigtigt, at du er med til at forme den offentlige debat. Det er vigtigt at vi forstr, hvorfor tingene i Syrien er som de er. Det er vigtigt at vi forstr at den bedste lsning ikke ndvendigvis er den, der krver det mindste af os selv. At den bedste lsning mske kommer til at tage lang tid og krve hrdt arbejde. Danmark er et land, der ofte bryster sig af vores strke tro p demokratiske vrdier og at vi er villige til at kmpe for disse selvom prisen er hj. Hvis jeg kan efterlade dig, kre lser med en tanke hber jeg det er det flgende: En af de kilder, jeg har stttet mig op ad i dette arbejde har vret bogen Freedoms Battle af Gary J. Bass. Den fr sin titel fra et digt af Lord Byron, jeg synes det er passende at slutte af p, p det originale engelsk: For Freedom's battle once begun bequeth'd by bleeding sire to son though baffled oft is ever won Tak Victor S. Hvingelby

Undenrigsministeriet http://mobil.um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/? newsID=EC95FD84-4AF0-43EB-A25D-DC0B2223E537 victorhvingelby@gmail.com Se xix Assad, struggle for Middle East, Seale, Patrick, pg. 327-334 Friedman, s. 90 The telegraph, http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/syria/8571164/Syrias-Butcher-of-Hama-living-in-10-millio n-Mayfair-townhouse.html NY Times, 18 marts http://www.nytimes.com/2011/03/19/world/middleeast/19syria.html Yale Uni Press, The New arabist, pg. 1 Syria's bloody Arab Spring, Phillips, Christopher; London School of Economics and Political Science Washington Post, http://www.washingtonpost.com/world/middle_east/report-lebanese-militants-help-syrian-forces-capture-border-to wn/2013/06/05/fe51f0b0-cdbb-11e2-8845-d970ccb04497_story_1.html Syria under Bashar al-Assad, clinging to his roots Hemmer, Christopher Yale University press, the new arabists. Schenker, David Fouad Ajami, A Master of the Realm: Hafez Assad bequeaths that most elusive prize, power, to his son, U.S. News and World Report 128, 25 (26 June 2000), 32. Gyldendals Leksikon Find lige den her et sted FN rapport A-HRC 23-58 Find lige det tal igen Interview imellem forfatteren og Rasmus Tantholdt, 7/6/13

ii iii iv v vi

vii viii ix x

xi xii xiii

xiv xv xvi xvii xviii xix xx xxi xxii August 2011 xxiii xxiv 2012 xxv

Interview Al-Manar http://www.almanar.com.lb/english/adetails.php? eid=95690&cid=23&fromval=1&frid=23&seccatid=20&s1=1 Helping Syria without War, Lynch, Mark, 21st February 2012 http://www.aljazeera.com/indepth/features/2012/02/201221315020166516.html Saudi King Abdullah to Syria: Stop the killing machine, Washington Post, 8 Se xxiv Researh paper, 12/48 House of Commons, Smith, Ben No end in Sight? 30 Aug. Syria crisis: Erdogan steps up Turkey pressure on Assad, BBC News Online, 15

November 2011 xxvi xxvii xxviii xxix xxx xxxi Freedoms Battle, Bass, Gary J. Den der kilde med den russiske udenrigsminister der siger noget om Serbien Syria and Russia: Wait and sea, Economist, 14 January 2012 Victor Hugo, L'Oriental, L'enfant Center for Strategic and International Studies, Iraq's evolving insurgency' "The Rise of Muslim Foreign Fighters: Islam and the Globalization of Jihad" International Security, volume 35, issue 3, pages 53-94, Hegghammer, Thomas

xxxii

Aaron Y. Zelin, "Assad's Self -Fulfilling Prophecy", Pravda Slovakia, August 14, 2012, available on www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/view/assads-self-fulfilling-prophecy.

xxxiii

Ritzau

xxxiv http://politiken.dk/debat/profiler/pundik/ECE1710022/sekterisk-udrensning-venter-i-syrien/ xxxv rer-fik-ret/ http://politiken.dk/debat/profiler/pundik/ECE1943765/mellemoestens-afsatte-diktato

xxxvi Det fulde regulativ kan ses her: http://www.sipri.org/databases/embargoes/eu_arms_embargoes/syria_LAS/273.pdf xxxvii Andrew J. Tabler, Assad Must Be Forced To Allow Peaceful Assembly, Policy Alert From The Washington Institute For Near East Policy, April 18, 2012. xxxviii Blanchard Congressional Research Service: Syria: Unrest and U.S. Policy, Sharp &

xxxix Al Jazeera, 4 juni http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2013/06/201364645929318.html xl xli r-begyndere/ xlii xliii xliv xlv Find lige en kilde p det her http://www.aljazeera.com/indepth/features/2012/02/20122157654659323.html Al Jazeera http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2013/06/201363184438972588.html Huffington Post, http://www.huffingtonpost.com/2013/06/04/s-300-missiles-syria-not-yet-sent-russia-putin_n_3383141.html? utm_hp_ref=world http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2012/02/21/daily-press-briefing-press-s ecretary-jay-carney-22112 xlvii xlviii Find ogs denne pressemeddelelse AP Samme som xx http://politiken.dk/debat/profiler/pundik/ECE1986117/eu-spiller-storpolitisk-ludo-fo

xlvi