Syndikalisten Organ for den revolutionaere Arbejderbevagelse. Udgivet af Syndikalistisk Forbund. Ne 2. | oma De Hvad er Syndikalisme? Svndikalisome er en oplysende, uat- Ina, ckonomisk. Kaniphevsegels, der har sit Udspring i den fagtit organserede Arbeiderlasse. Den et International, re- volition, antiparlamentarisk og. ante niltaristsk. Den hart Formal sire, eanem Fagforeningerne, ved alle Mid. ler at angribe Privatelenéomsretien, for erved at afskatle Udbytningen og om- Style det kapitalsiske Samfund. Den Vil samtidig — tgeledes geanem Pagfor- cningerne ~ ordne og overtage Prod toner Erobreren, Den Tid over for foi pas Tear, et sive ger { Ler, ses dt summer er rene af en med Terier om foslige Felonies pea Semon sl Hel op eve ipl foe af Measeiaheden. Man gor sl Bee ‘eynag op Ure med ange Tig mea len ‘mer dt ens fords. man eokker ep af Vago (gtd 28 Staper om lorselige Kempnande, lens gemmer Proletariat st — erore. Alen oir ig ener Disksiosrne i mange for elige ismer som brer eer gar Kee p fc yao dem ens saigzoende sb felts Vol Tasindsraiget Alle dae Tanke ‘ksperimeter dives som en Spot, op det skal like her benagls, at de istmok bar were sor Fornjele og Underolning or mans, Som hur att Ti og Lys at slaa en Aten Ii ae forselig Kisses men af poise Tosa iver der de kan det tag, at sige enichs af Orspitets beds Fepieme- see under Debaterne bar opdget sig el, ar ope, ot de gectig ragedo et godt Spike op over alle dime Ettramabers; ber ltr har de resaat hart ig | den poll ske Speklaions Kamp for hurts ils at ‘uu 28 hot op pax donae Teappoign, at de ‘ekvemt lan sts of spark alle de denser stagende 1 Hovedet. ‘eden dete Stuer opr fr Folie’, sider do luplisiske Maghavere ¥ god RO (= Mag og ticeqer alle do sedge Mande, rile de bode lal lve Prof, ores fe best kan ekaroplere alt dt, sr pode res of sien Hin Ske Arbeliero ake Samos, de kan producore vier, Bre det i ike ine har SeegetKeptlieroe at ‘mene, ata Han det forlbig ke Beale ip fat producere more, th da bar Arbsieren bit 1 fra ig wf Arbejésirboden for a age ars | Sahekinsen, “Denne Siler ef fonvrigtanereodt af 15. Maj et dense. Sodidemotoats Lede som. omit dvendgt Onde Yor Tiler, tg enhver, om tukkerdernod, sal setples om Separtst og Struceater) Kepiinterae or ike sn Gime a Tage x plge ig i med sade set Tole son ‘morte Stapler, de Kemper honeys for dors Inereser, og de yer ait omisiog eo doer Fordl, dobar Son Forel fre for Arbeeen, a de hu inter, Bike Me lero an Bente og de vile Bde de ater Tigh vis de star overtor Enblringed fe Losout, a tee pn noget sa tsk som es, man halderofentige Mening; kan 6 dt fixe formas, at don ofenitige Mening det et ere egen Moning. som do-dkerer Presen en star fo deren Ranighed Wolge dees Magisiling, brorfor stlde de de ike tre den? Jo, om aut san et on Inston som fe semende Frgtrbun, su har de fa don Dag at den tod som en fldyrét Kendser ring. koa spetslere holder de no hale dye den, Jet aa tans, a eae for tac hg det; eave tan a9 Lock ‘ct for at korane titers alle Orerene Kester, sien ctaNerde anducge Kor Jonkurs, som Stren af Faporundee a ‘suar og peciter om for de Arieidera, som vents Kew Seer Ariens, san reper det med Sagal for Bend pan (Overestomster samt Lect, og det sal ok bts, gunk vst armen oe htt ‘n og anden Alder wdtryse ¥ sin Herma, St ma of de do for ga, bude der saree mea en Storgmite, et tvs vedkonmende ‘over at remuntesgeTaner orig da ab ter der sig e¢ Ure fod bam fr Forests ‘Sie, man tarer lange Bravader om at dt tre vil adele alt et ode, ir Byanet ‘op geanem mange Aas Arheje, tv ht for Tat Peoge tat fre on sandan Sted Livet Ja, tis dt or Purge, det kommer an pan sn oa oll, mt san Ent ge sa godt opive der sas; bvorar kan dere vel vest st Blve an store Kept er, at do ban amie op pa dete Orrade. [Ne den Slips Argmenter flr nosnest ind under Betgrlsen Vas". og den Sigs har Arte\ore foreegs act entre a, det oun tke Arbelern, der eke il Kare en tod Kepler, man kat vel nemmest Sine at de blot vemtar pau Signet; mo dt eto ikke kommer fa dt Se, hr e Reve weet de, men at de vrinod Ken motager Fevrtesigaer het, deer dt ort etc, s nainodshefen beder se og der foe st Mt sige lo de Unsimodiges skal Ae ‘eat lenge eller tro puta er komme. se Karpsigal tx den Kant — Hvis i et dn orame? Det shal x srake sen fe, etl Komme rn de mest waslmotige of ot eee |e rede, nemlg Syaatistera Of bade dt ‘ee nye Sigal? Deter don hesyeae Kamp! Abarat Geo samme Mada som Ka Kmper pox AF Slade blver tan og. dete for far Syodtatisnen feriangtgesnemeyet Iie den fanske Avtederoubning op le stnadig revaudneret deren Kannada ledes me Inge of for Arbejerne an gyro “Lockout ox Steer er omen amigo sanvelaon’lnge Skisloruaiger med the ‘nde Stmmenspisiger og leneode Hug fg Hokas Pokor; den Sags Ting ter an ‘ke of vente ps, neh man weaker ngs og Inter rset og howselvent, det si mat Wea. vod Teegrireten. Tolegaterns vox ake riage for sandant Met som at eee lage Teleprafpparutere fo t sae ig Lyd Tarighed og a fan eres Krav reper, iad bner Kepalstecne se om, vad der ar i Stoddeomadder ved ep Lockout, eller thor mange der kommer a she mar spelaerer med Brodkorset pen Seren? Hor Teast madre side de Bedaisesace Ga ge Honeys deren Kamp Tor Erehiagen af Brea vor Fanen hae den lsbenshan- bimighed komme fr; for det eed yl ke Necings, a ot skal ware Retme | Dear, st taar Athjdrse tiller Ken, san or det bce Parsdnatre, det er de vet Menigen, sds sal gonnemiores, Grate vist anv Indromme, st det db sere Aer mange Tie fea anmest har lent Parr af at silo av, of dete har vnre gna tol ele Artejderseragdeen ot amor Lys do- ted nodbryde Respetten; dog sta wi eire fom en af dosent Konfiker, vue wi npr tno, Arbeieiverne Bigg Tid a more ‘ip pan Arbeldomes Betosmieg, w sige ber 1 degang, de Typoperes Blaster gk fad | Sympusvofic, det safese narig At Stusing op i ener, a her ot ot Flngrro, ‘om danke Arbjire ikke bur aadgaa a msgs ‘Marke 8 Get er tp. Sympatirelen, tom den sydialisiste Arboseebvaele tag se ser Vngt pa. Vi stl Opyeing for do Arbiter, sm typ tender oe gener den Parle ler Ban stale, some ane md or fu Saige Imokrits edenée Mand (oa guar os, WL sal Frage sm frtge for Arbeierbere- aecn, itv guar Kopalternes rine) Bede TLesere ingoe tee Marke ti nadentsende Clin, som er et ontet drag af em Ariel Kepiattsadee Dannebog”- Eker at bane mint Syilernes reoltonsre” Kamp- ‘tua sksver Orgaet tend ‘Alt dete sar mattis endoa kbs 4 fold Kirke for ot mange danke Abele, ten gre or det alise, at lige Arsh ror tem hist og her og anerkenies spa Felt gig at asian. Endo ayes emse Bevagels pa dst Grond | rt li Grid a soe Hoved og Lede, nen lo sen kan vide, for stort den vi ose, og voraa dea vil apa tsk Klar sua den Olver ot fait Vaaben, hve den lores af et Hart Hove Deslor er det Ingen Stade | Tie at ‘ware opm pa den, lagen kan ve | Tvl om, brad dae Bovegete i fee ‘ih om en rigs ryder geonem. Hvar er for, akkor re dt side Ants A leile, var tej dog geld ond ‘ede Tse, hvor de tndordende Me- hinger og Tnorsser # de fese Tiel opie mes rede Samarbee, der vik ‘nde’ den nye Remings Heredome det Ihldkome Ana rage de rdnede Tsar es Ste, ole det arsende Stunde Vo og Vel vi vare anos peagivet den vist Fanaismes,Titnghader. site stuns ae a6 ineresserds st dene Bevageke boldse rede. Arh sere sever de ikke mind. De i ar for lve en Mdprove for Soisenraset Organisations, om de tap mada denne Garigs Pres” ‘Sal de kun det ger Gt or, af de fort og eestor Sand eden lio 1 jnene ng erkender den sa Aen er Dernast an de sarge for, a de res Orgaoee {den ofenlige Meningie Ting ikke ier si ste af Frdeene ved at Jel foe Bevmglter af dene Art Hvis det rit ved dr ev epg! pan Medet "Onsdaps Aes | Ronersaade, st Fagor dene nade bestitt ce Arier, Wer So ‘al Demokraten” har ast Separate ut fer Bebanleg, sae er dt Jp vt, at Or faiatonere vitaig ka shales Re sek, mar ge vt. ‘Som man er, sf man tn Kapialisernes Ste fuldstenlg tar ovr, hve Fave uo dem, Ae Haller os hotgnonde tok for samfandstar Hge, de det ke vere den bee Abel Ting Yi ecnder of Paitoren Jens Buss (Ord: Suu lange Hoje seer ig ed, be hve I hke at rye for mgs en fle de egynder at Hlgpe, set er det Td a posse an” Kan do, Arter, dx itke 2, trodes Kepitaltene klpper og Kereger dy of Fe Terabe rn Parinepgae ig et Kobbel Hut fe sm de han ono st pee pn os revo thor Arbojere,beberer da ligere Beis fam brim do venir Farea? Garg in Stig Mer, op is oh friar, a 2 Bar Injereser il med os, da tt 609 9 Giliniske Bovagelse og var med Slat of Trede deni Fapoeainioneeo, saat ater an lve dst tik de rar sabe, Tig Kemoraeistine, som gor Erobrinesont ‘od Kapiiene lye Eroeertt1 Giv dem et Spark. A alle de Former, hvorunder Lognen 0g “Hyierlet fra Tia fl anden optecder, et er vel ingen, der | skamlos Freed kan Inaele sig med den, der fremtreeder un- der Navret: Bornehielpsdag. ‘Den Dag bliver Cagle of Kemetiespl- tet drevet saa aabenlyst og 1 op sea de sake Grad, at kin Daater lnszere Kan {age Fraserne om Humaritesflssen for Alvor. ‘At denne Tostitution, der angives. at ‘ise oprettet med det Formal for Of at skatle Midler tl fatlze og Biemiose Borns Underhold og Opdragelse, og alt Si er opretict direkte pan Grindlas af cn af det kaplalisske Semfands uhys= ucligste Forbrydelser, iscenesrettes. som ef storslet Karneval wiser os ikke blot ‘med hvilken Overfadiskhed Boorgeosit tlsyneladende soger at bade paa de elen- lige Forbotd, det sely paatorer Under- ‘lassen. Det rummer titige en saa svien- de Hlaan most dom, der gores ti Genstand for Godgorenhedens, at enhver Are der, bvis Selvstendighedslotelse ikke er hel net, med Foragt maa vende sig bort fra dene, dea mest nedvaerdigende Form for sl Velgorenhedshambus, Men undersoger vi nero, vad der er den eyentlige Hensigt med den. Siaus FForanstlininger, da tvinges vi ti ike lene at vise vor Foragt derfor, men og- ‘sat Bekaempe dem, "Thi hele den hyklesiske Oplordring tl at sve Peage tif de fattige Bern et Jo eu et Mlddel tl at opnaa den vikelige Hensigt, som skuler sig under det of cielle Format ‘Vi maa vide hvem det ey der setter =Bornehiepadagene { System, Deter jo ikke de flantede Pigeborn el- ler de falvgale Studenter, der den Dag, som en passende Afveksling i de sed: vanlige Fomojeser, morer sig med. at lobe rundt ( Gaderne med en Basse og tie- se Penge sammen i et Formaal, som fe | mange Tilelde set ikke selv ant bad ef, Lige ‘aa lit er det de pyntlige Boor ieoisiruer, som kan dllager 1 Opteiene ford de finder Lefigheden teal at ddemonstrere den aidste ay” Sommerdrazt ‘9 Iaber at kunne beaytte et koket Ts eri som Indledning til en Souper med ex a Strogetslapsede Dagdrivere Ingen af aise aktive Deltagere i »Fe- stene har noget med Arrangementet at sere ‘Men tag ved dem staar der Kloet be- rognende Mand, som med velberead Ha ‘eter alt dette Narreverk # Scene De véd, at mange Arbeldere endma Ikke har mere Klassebevidsthed, end at de sere viekeligt Gode ten saadan Ind- samling og derior med Talmodighed lax der sig vdbytte Haab om, a den reteen- kendo Overklasse igen ad Santropisk Ve) vil abode de Uipkker, den foraarsexer Og de ved, at saalange de fan fa Ar- beldeme Sl at tro paa saadanne Gozle- bilder, forhindrer de dem iat stile Krav fom vitkelig Indgribende sociale “Refor- Derfor kan dette Humbug biive fal for “Arbeiderbovagelsen, det det fore plumrer Beureberne om Klassemodsiet- ringerme og derved forhindver de revolt- tlonsre Ideer 1 at vinde trem Og dobbelt farligt er det, naae de saa haldte ” »Arbejdrrepreesentantere her ommer 1 skon Forening. med. Kapital sterne og vaaser op om det smukke For- ‘maal, som disse. Penge skal hrages Disse sRepreesentanter- staat jo emda som de store Avorleter og forstar at udaytte enhver Situation ti Fordel for eres poltske Inteigesp For dem gacler det ferst og fremmest fom at fia Respekten for de borgerlige Love oprethoat, og dertit er en, insite tion som »Borneheipsdagene mere virk- ingsilé end samlige Strafeiove. “Thi for det frst faar de Born, der ony der godte af idsse Penge, jo ale fordum- meds Moratbegreber indpodet. De bliver srt tl gode kristelize og parioske Borgere, som foler Overholdelsen af de borgerlige Love som en hell Plat ‘Og for det andet hindees Arbejderne 1 al Almindlighed-i at reise ig imod det Kapltalisiske Samfunds. Readenskab saa leenge de teor, at Overklassen af egen il Vile vil bizipe dems, Men derfor gzlder det om for os at v1 forstear, at naar Overklassentikastor 0 fet Par Smater, da skor det kun for at fore hindre os 4 at Torlanze mere. (ati forstaer, at enhver Indrommelse, som Arbelderne modtager paa Bekost. ning af dres. Selvstzndighedsioels, et beta for dye. Alf, Nieeeo. 8 Timers Arbejdsdagen. Grunden tl at Arbeiderne endmy tke har faaet 8 Timers Arbeldsdagen indlor, skoldes, at! Organisationerne har glort Sporustaalet poltisk. 8 Timers Arbeids- dager, Normalarbefdsdagen, skal adi res ved Lov, siger »De samvirkende Fa= forbids ‘Sher man at udinde den egentice ‘Anrsag ta »De =F, har kannet skabe sea vigtly Opgave fra sig og over Ml Alt socialdemokratiske Part, san tar tan til det Resitat, at Storsteparten af Medlemmere i'den store Hier, der dan- ner =D. . Fe, slt ikke onsker¢ faa Ar- Deidstiden afkortet tl 8 Timer, Det er en Paastand, dor kan bevises ved Hundreder af Eksenpler, men som det vile fae for Vide at Komme ind pa her: enhver Are elder ender dem. Hvorior vil Arbel dere da ikke nave den Korte Arbelds- tid? Svaret tigger Tige for: ford den lengere Arbeldstd for alle de Arbekere, der arbelder for Timebetaling eller efter Akkord, giver flere Penge , og Onganisa- fionernes. fornemste Opgaver, of alle Menneskers Streben er retet mod dette, at faa Lonnen forofet. Arbeiderne slaas ‘mange Stedet_om Overarbelet.Derlor fr Maidemonsteationen for langt de feste ‘Arbeideres Vedkommende kn en Frase 9 de Godkiolk ger si Jo ltterlige ved fen forste Maj at demonstrere for 8 Te mers Arbeldstagen, naar de saa den en Maj konkurrerer om af faa Lov fiat a= belde 12 Timer, At de faltiske Forhold er Saledes, véd Arbeeriorerne serdelet vel, elles turde Sigvald Olsen jo ikke byde_Arbelderne en saadan Uhyrighed, som tan glorde sig sky i, da ban en Maidag.siod. som Arbelderrepresentant ‘og talte for Indlorelsen af 8 Timers r= Deidsdayen of umiddetbart dereter synatesig bem pas Serneaibrygeeret vor han som bekendt er Direktor — fog beordrede Kvindome th at arbelde lover. Iste Mal harte den, det_skiver disse Liner, Sievald Olsen 1 Kongens Have, fam ulate da La: »APbeider- Iernerne skal revolutioneres.. Det maa ‘man selviolgelig give He. Olsen Ret i, det cer det vi trengert-men hvad vile Fale ® a 6 tl ri b 4 fr K b R a fs &‘gen blve? At Arbeldorne fk Forstaael- se af deres egen sociale Sting f det ka Ditalistiske Samfund, at de blev klar over at de udbyttes, af do sea og forsod ‘Avbeldets sande Karakter, dette enser~ mige, speciliserede, aandsslovende.At- belde, der mete oy mere gor Menneskexe fil Aitomater. Men forstaar Arbeiderse forst disse Forbol, vil han snare se d= bere og forsta, hvor nadvendigt det or at faa dem forandrode, Krave om at faa Arbeldstiden afhortet vit trtige-volee fem og: Arbeiderne vil sete al deres Kat ind paa at naa et Resaltat. Den Seg biiver hans egen, han legger den ikke | Rigsdagsmendenes Hender. De’ Arbel- dere, der daglig lider under den alt for tale Organisationstorm er loreldet, der ‘maa en ay Organisation fi, en Organste tion, der Kemper for at skaffe Arbejlerse reclie Godes, en Organisation, der, be- Ieemper Pariamentarismen og rer Ar Delderme at de skal stole paa dem seh Lecrer dem, at de har Kempekrater, som i de gamle Orgahisationer igger : et Sludder, vedkommende har sagt. Den 25, April aoldt Smede- og Maskinarbel emes Aid. T Generalforsamlings her il havde den syndtkaistiske Fagkiub ind givet et Forslag om, at ethvert arbelds- Tost Mediem, der have opbrugt sin ort here Understottelse, skulde erholde st Bidrag af 10 Kr, om Ugen indtil Inte Jl: dette mente vi ikke var for meget ‘it dem, der har ganet og sultet i Mere Maaneder. Men hvad skete? Etter at ito Smidt og Bestyrelsen havde modaee Deldet Forstayet med nogle intetsigende Fraser om, at Noden ikke var saa stor fo Foreningen ike havde Raad tl at une Aerstotie de arbeldsisey da der kun var 37,000 Kr-i Kassen, of de Penge skulde Drugs tl at starte en Brugsforening for, blew Forsiaget forkastet med 30 Stem. mers Majritt Man vil have Brugsi ‘ning for Pengene, mm paa denne Ti, Invor mange sulter og Ikke véd, hvor de skal skaile Foden fra. Kan Brugsforeain- ‘ren gavne de Sule, naar de ingen Penge Ir iat kobe for? "Nel de som har Pro- ten af Bragsiorenigen, deter selviolge- Tig dem, som er i Stand tl at Kobe. Va~ rere; deter noget, man maa kane inde se. Hvad var det for Medlemmer, det Stemte imod Forslaget? Det var aebel- dende >Kammeratere, som 1 Forveien hhavde lavet Agitation Tor, at de Arbeids- loses Krav skalde siaas ned. Hos Bt meister & Wain havde Klubformanden aikteret Arbeldeme, at dette Forlag ikke skalde vedtages, og. near saadan of ruxgtig Mand som Che. Christensen S- ster det, saa er det rigtigt og saa gor man Som han siger. Jog beblager ier, T stake els Memesker, som or 1 Besiddclse af saadant Slavesing, af T'ikke tor have en selvstentig Mening. Tig, var der nogle fenkelte arbeldslase, som ‘ogssa.stemte Imod Forslaget; det iyder_utrolgt, men sind er det. Man maa antage, at de bar enge | Sparekassen, lor man skulde vel Ikke tro, at det var sltne Mennesker. De samme Folk, som stemte Indy at de. Ate beldslase skilde have Penge til Brod, an- befalede at forhole Formandens og, Kas- sorereas Lon fra 40 Gt 45 Kr, om Ugen, dda man mente, a de daarlg kunde Kare Sig med de 40 Kr. stakkels aandsfor- ladte, religiose Mennesker, som endau holder pa Dibelsproget: sFivo som ha ver, iam skal gives, Hvo som intet hax er, ham skal endo fratages det han har-< Troede I virkelly, at det var en Fok 14 fer, der var samiet, som I kunde byde al- ting? En gemen Laban er den Mend, som tmodarheléer de fatixes Krav for solv at hoste Profit dora, det er Prokurstor-Fil tile lige. Dumheden raser! Otto Smidt tutte paa et Reprasentanskabsiade, der blev afoldt under Skotwskontikten, ft dot var moget beretigee, at Arbeids: iver forlangte AkKord og Overarbeide (ivlket Skotosarbejderne mente var for- kestlig). Sikken en Forstaaelse den Mand har ha af Fastoreningen og Kampen! At han kan indblde” Me meme det, skulde synes utenti. Den: samme Otto Smidttalte pan Gene- ralforsamfingen om, at man skulde ehs- Iudere de Medlemmer, som havde en a- dden Mening, end den af ham foreskrevet, Det vandt selviolgelig Tishutning tra en Del slove, ikketwnkende Tndivider, som iudlukkende tibeder og tror pan Afguden ‘Otto Smit, han, som vil have Akkord og Overarbelde indlort og som ert set et Middel it ArbeiderMassens Frigoels, De, som har separeet sig fra Damheden, fo som onsker at tenke selv, kan ikke ‘vere 1 Farforeningen, Damhed, 0 Dumhed! Du blomstrer of Morerer, pa diz kan der leves hoje! Separatist. Hvad er Bornehjeelpsdagen? Bornehlelpsdagen or en Erkendelse af Overklassen af de Forbrydeser, den dag lig. begaar imod. Underklassen Ved. det Uanytningssystem, som den opretiolder, og som affodr, a Tusinder af Born der den bitreste Nod. Derior foranstltes det Bornehiepsdage, for overfor Underkas- sen tisyneladende at bodo paa disse For brydelser, men som ( Realteten er et yydetigere Underbygning af det forban- ede Samiudssystem, som er Nodens Aarsag. Hvad er disse Borachlem, som de pia Bornehielpsdagen indsamiede Penge anvendes ti, andet end Opkiseke ingsanstalter for lovlydige Og gode Same fundsborgere? Anstalter, vorleroene ‘rages 1 Overensstemmelse med det Sam- fundssystem, som er Aarsag i at de er iattge og forsamte. Derfor tsar Over kassen aster en Halves, Handrede- eller Fembundredekroneseddel | Baster- he pa Borabetpsdagen, er det med st Beregning for at gavne sig selv og sin Klasse, sta at de frtsat kan blive ved at leve list paa den arbeldende Betoknings Bekostning og samtidig af Arbeiderne ble ‘ve omtalt som nogle store Velgarere, det har et varme Hlere for de fttge Born Man kan alsa let forstaa, at der fra Overklassens Side sores slore Anstren- aelser for ogsaa at faa Arbelderne til at fre af deres surt Tortiente Penge Bornehieipsdagen, of det har o vist sig ved tidigere Aare. Bornehielpsdage, at det er | Arbelderkvartereme, at de Beste Penge er indsamlet, At =Socialdemokra- ‘ene derinod omfaiter Bornehieipsdagen ‘med saadan Varme og Begelstring som den gar, kan man daarligere forstaa ad fra den Betrarinng, ot den skalde repre- sentere Underkiassen og til enlver Tid Ievde og Torsvare de Fattges Ret At den gage sammen med Overkiassen of | kon Forening arrangerer Maskeradeop- tog og Folkeforiystelser med alt muligt Markedsgog! paa de fatize Bors Nod og Erendigied er en Fallterkiering for dene ne Presse of det Part, den represente- er. En saa alvorig Seg, som at Tushie der af Born lider Nod, bor af Underklas- sen were en Keigserklering; med det herskende System bor ingen Allance fine de Sted. Derior Arbeldere? Husk, at hver Gre, du giver til Bortehilpsdagen, skal Druges tl at opretholde og underbyiege et Samfund, som er Aarsag ‘i, at di selv of dine Born lider Nod. Du bor kraltig protestere tmod al den Slags Vel gorenhed. Krav din Menneskeret og ke ‘Almiser LP. Watlmsen, Idealerne. Historien forteller os om ef Apostel som hed Paulus, en stor” Agitator, som felste ombring for at hverve Proselyter for en ny Lae, Det var de heidealistc ‘ke Tanker, som Profeten Jesus havde nakastet, om at omvende alle Mennesker ti Troen psa Keerigheden, i Kraft af hvit ken der skulde fremstaa en saa_ieel ‘Tankegang. hos Menneskene, st dene i de shahe den Broderskabens og Toleran ens skonne Tlstand mellem Individerne indbyrdes, st deres Kamp for Tilverste