Syndikalisten Organ for den revolutionzere Arbejderbevagelse. Udgivet af Syndikalistisk Forbund. wa] ‘stone ber lade Dag Vaar. Du ser vel Solens Straalega som splter Skyens dinkle Velde; Da ser vel Lyseis Spil og Dans pax Exen og den mindste Neide? ‘Se, Vaaren stacker mu sin Krop ‘og merker trodsigt den har Evneng fra Dalens Dyb til Bjergets Top tat over Vintren raser Heevnen, ‘vert lle Fee da gor sig f stroker rankt sig Mem mod Solens tens Haren rapt ad Mark, ved Sti Sig stryger soled mod Violen. Og Fuglea battrer sig 1 Sky, med sterke Vingesing sig svingers fon hiser Somarens skonne Gry som Markets, Vinterdags Hetvinger. Ja, tosind Keaelters vaevre Spit Sig tryder med Naturens Glee. liver assel Ofm ved hvad den vil er selvbevidst I Altts Kee, Men Vasren for hver Arbeistrl ted Flendehaand er stanget ude, thi Sommersot foruden Held beskinner Sid bag. Armods Rude. vor lenge skal vel Trellens Aag de tusind Skuldre devel tyne? lnvorfor vil Slavens dvstre Tor sig el Vaarens Krattforynge? ‘vorfor vil ef med Ryggen rank Inver Arbetdstrel af flde Longer sig juble Bort fra Byens Stank at hore glade Fugletinger? Gor Vien stack, knyt Neeven haart ‘9 brug den Blornokraft Du gemmer, sia er du frit og Seklers Tort Jk Arbejderberagelsens Maal of Midler. Near der er sagt, at det sociaistiske ‘Samfund ikke indloes med ét Slag, men Kommer tangsomt of jevat med. Udvik- linger, saa er dette for saa vidt rig, som Underkiassen pan nervscrende Tid Dunk ikke er moden tl at avertage Pro ultiones. Dermed or dog ikke sagt at “AvbeiderKassen skal legge. Hisnderne | Skodet of blot vent pea, at det hele skal Komme af sig selv. Tvseriimod, det ka pitalistiske Sarfunds Eksistens yi ti alle Tider vaere attuengigt af Arbefdernes Holding overfor det. Man vil have last Marke tl, at overalt vor Arbekdere steer organiserede og med Over fagelen af Produktionen for Oje maalbe~ Vidst" og prnciniektTremsater deres Krav, der har de opnaact de gunstigste Livsviar,Ivorimod de sletest-ongani= serede og af en svag og plaalos Ledelse forte Atbeidere er elendigst stilede ue er det kapitalstiske Samfunds hensyis- lose Udbyining og Vitkaarlighed. Det ses tera hvor absolut Kapitalistsamfundels ‘Bestaaen beror paa Arbelderae sel ‘Om Underklasen samtidig med dens skonomiske Sarmensiutninger og. Kame be skal deltage i Polk for ad parlamien- farisk Ve} at opnaa Fordele. og, Frem- skridt, er et Sporasmaal, som ike n= rere skal omtales her, da den akonotic ske Udvkling godt kan skitseres uden Heabie paa den poltske Naar man nu siler dette Sporgsmaal: Hivad he Arbeiderne at gore for at blive Stand tl at overtage Produktionen? saa maa Svaret blve dette: Arbeldernes Or- sanisationer. bor livle psa Klassekam- ens Grundlag. Individerne tlegner sig Sia megen socalsisk Forsteaelse. som malig Atheiderne bor staa ens | Underklas- sens Kamp mod Overklasen, Alle smaat= skaarne Fordomme og Snaeversya, som deler Arbeiderne 1 Klasser, . Eke. 9 og ikke fagiert, betragies som en Hine ring i de udbyttedes samlede: Frigorel- seskamnp, Ale Ting, som kun ter tt Oprethol- else af det borgertze Samfund fgnore- res eller eventuelt bekiempes. De for- sell store Principspergsmiaal season Alskafese af alt Akkordarbeide, Indfa: relse af Kortere Arbeidsti,Afskalfelse af hale det elendige Kor af Mellenmesice og Optagelse at Arbeislederne 1 Organisa- tionen gores ti Genstand for postiv Be- handling 1 Organisationerae, Der relses en kati Protest mod at og, uorganseret Atbeiskraft anvendes stein, 08 som et Middel tl at drive de wldre orga- hiserede Anbeidere ad 1 den industrielle Reservearmé. Man negtor at producers et unodvendigt Overfod af Varer, livor- ved Arbeldsgiverne bliver i Stand ti for en Tid at kunne locksowte Arbeiderne of derved svinkke deres Energh En vedholdende og skarp antimitari- stisk Agitation overlor “de. ynure. saa~ kaldte vernepligtige vile ete det et at de unge Mand bev stillet over~ for Spergsmaalet, om ikke de ved at lookke I Trojen Bley Overkiassens Ve ben mod deres Kammeraer. Naat Arbelderne au of dt har relst oversiaaende og lignende. Krav. er de brataltslaaet ned, Wviket beviser, at det fr Prinipsporgsmaal. Naar Arbedsgie vere har veeret | Stand det sa er det Ikke ordi at Arbeiderne.har vaeret slet organiseret. Nel, Grunden er et ganske aden, De danske Arbelderorganisationer er de sidste 1015 Aar bleven sterkt ene Walserede. Den helo Admiistation og Reprasentation er gledet over pa fore holdsvis faa Heender, vile saa hae be= Virket, at de faa Mind har haf fldt op at gore med at studere og ordne Love og Overenskomstparagratier. At disse Maca efterhaanden er Kommen Bort fra tne ke og fole som Arbeldereer ganske na- larlgt. Bevis herfor foreligger i Arb demes mange Nederlag aa Principhra= venes Omraade siden det sorgelige Lock onteForlig 1 1899, Sandheen er altsaa den — og den skal from, man kan ikke leagere skle den — at Arbeldernes Repreesentanter, bevidst og ubevidst, har hlulpetArbeldsgiverne tied at boride Arbeldernes, Opmuerie Somied fra selve Princinerne. Dette tar de unmet gore’ saa mezet esto letere, som Arbeiderne 1 ‘eres Diinde Tid og Auioritetsro er sunkne ned tila blve itkuse, slave og slo. Der er et stort Arbejde at utore i Fa foreningere, og dette maa gares, vis ikke den datske Arbeiderbevieuels skal ie op og derved Dive ude ef Stand fiat opiylde sin historske: Mission Men for at det kan ske er det nadven- ait at der kommer en revalutionser Aand ind I" Organisatonerne. ArbeKderne skal feise detes.Princpkray med Ettertryk, ‘ingen Pariamentering, ingen Siaaen sf, Ingen Meraarig Kotrakt, men fldstendie sille sig med-frie Hander tl al nedlegue Arbejdet naar som helt. ‘San shal det nok vise sig at det keplta- lstske Samiond begynder at ram, Faar Anbelderne dores Fordringer izennem den‘ene Gang efter den andea, vil Arbelds- iverne slutte sig Bedre sammen samtic ig meat de vil foretage Manovrer, der i hujere'og holere Grad vl tvinge Arbet- erne tl at antage hensigtsmmessigere Or- ‘aisionsformer ‘Kanipen vit da blive mere aabenbar. Xapitalsmens hele ayggelige ou forbry~ deriske Vederstygzelighed vil da trede i fn greel-Belysning, mtedens Socialsmens Fetierdige, Ivkkelige og. kulturbmrende ‘Semnfundsordang vil komme til fd. Er- endelse Naa Arbeidsgiverne il fle sig Klemte fra den ene Side al Prodaktione, nem= lig derved, at Varerne bliver dyrere at fremsille som Folge af den dyre Arbeits- Iai, vil de ganske naturlgtreite deres Opmuerksombed paa den anden Side, At setninzen, og en Fordyrelse af alle Livs- formodenteder vit blive Folge, Denne anden Udbyining af Acbeiderne wil bringe dem paa Tanke, om ikke hele Mellemblassen, Detalhandieene 0. 5. ¥ Kunde ‘undvieres, og Sporgsmaaiet ont fie Produktions. og Forbrugsforetagen- er vil relse sig med magtigere Roster fend hil, Kenkurrencen vil da bidrage, fi, at Middelsanden ld ete td forsvin- er Medens dette gaar for sly — og det va- ter selviolgelig en Tid — vl Banks 0g Borsspelalatonsverdenen forsvinde sam- tidig med, at Finansveesenet antager helt andre Former, ganske simpelt ford man Tike lengere ken regne mod Arbelderne som et vedvarende viligt Yabytainysob- ek Fiterhaanden som nu Mellemklassen forsvinder og Kloten mellem Udosttere tg de udbyttede uddybes, il Tanken om Avbejderens Frigorelse af det okonom- ‘ke Slaveri vere moden, Naar og tvorledes Arbejdernes Over- tagelse af Produktionsmidlerne. vil fore= gaa sll selvielgelig bero paa Omstendig- hedern. Det er af ovenstagende bevist, at Kae pitalismens Tiintetgarelse tkke vil se pludselig med et eneste stort Samiunds- brag. Dog vil de store Samiundsproble- mers, Provttionen og Konsumtiones, Losning i Virkligheden vere en kolossai Revolt, Naar dertl kommer alle de andre stor- te eller mindre Sporgsmaals Losing, f ks. det ‘store, vdtomspendende, sande: lige Sporasma ‘Naar man twaker sig, at Underklassen 4 Aamtundreder er holdt nede | haablos ‘Uvidenhed; bvorledes Overklassen med bratale: Magtmidler fil enhver Tid har Inatet"Underklassens. saavelmaterele som andelige Frigaretsestvang.. Hvorle- des Overklassen (alle Tider bar glrt sig selv tl Dommere og Lovgivere og at Restate herat er bleven en eneste lang ‘Krede af brtale Klassedonme og Kasse- Tove. Det ved vi, og derior protesterer Proletariat, Tike derved, at vi handler og siakrer ‘ned Wealerae, at vi sage tide af hee og Ader for at opnaa en eller anden Reform = som senere viser sig at ware | det be- ‘i hat at! gore, er konsekivent at bese med liele det Bostaaende Samfunds bor- erie Skikke og Moralbegreber,krat- ‘igt og mantbevist at reise of gennem- fore vore Prineipkrav gennem Organist- tionere, thi ator og atter er vi bleven Dela om, at det eneste, Kaptalistsam- fundettryater og shaver for, det er Une derklassens direkte Handling Nase dete sker, da.vil Haabet Wyse of Lykken smile th ale de undertrykte, da vil dif revolutonsrre Aand vere tistede, ‘og forst da vil Underklasen vaere i Stand fi at opfylde sin historiske Mission. Albert Walt Fanden. Fanden er ike dod. Hess Mart of ey. Aalse eel stark recent mutton ef 2 svat linkraiz game! Gabe. Vi forget Djevelen, op sie ane Geriagr, og a has Vesen", eo endou den Dag Dag dn forte Kael {don dese Troster. ‘Og Fanden er sore ‘Romer de Diskussion med en Kites, sd lad hace Vorkere vate Varker o¢ Je sus hams agllote San sdenfor geal ‘oon seak al Bam om Fans Der er ike ge san venmelit for en Kesen, som at Sake med en Freaker om Fane arsenate oer Kraendommens Inkoasikvens og Lisendlighed. ydlgere end Lereo om Djevelen Har man frst fang st bien Sum al Gru op, Redcat eovid og siege Marke, or har fiat 1 Djaviewoors Spor, sa frsner mia sigalg ‘mol Krieafommon, Men ann a vende Sig ikke alone mod det enkle Dogme, en ‘nod hele den Atnsfting, er eatoer Mai ed for sande Uda ‘Manske skal vi on aden Gang kos age ti Djavitreans Oprngelse og Uik- ling, er haw kan oboe oe vod dons oi ‘vorende Sendra ‘Man er begynit at trwkke i Land De alefene Praser ler kan meget dt cm Djevolen og Heide. De avner Nav- eae of averlade tl Modre og Stoetatener ‘Ange. Sonere en gaet man stvense of re co eve Fortabls, so Bagg fo de send. Sales. 1 Srereg hat, Dr Anton Nystiom eeet en aig Fereporsal til den jee ycighed om Djeelens Eason, op sor Ueeighed ‘lem Profewotere. er bvet_ ashore: Nogle tor let ikke pan Djavan, Andee re ser nnd de vanro 1 God den almaatges fel beule Tendo og Ofer, ame tke den ge Saighed voned. Og hve a gare ig Uieighe for Salgheene Sy, om ite man frye at tage Tl af Velen of Kone Konsekvens, mine Here. Vit De revidere, ss o enligreviere beget Kase, el Tor hands fot en theaagst Aer leet sm Berge Lo» fas Sprgamalet Hem xin Hebe, ‘og vide gare den Opdagelse, at den Isne Gul og den trae Divs! min feos ad eres Dages Ende. De er wns, Tike fer der tke hae tees et Gods gre som Ae kan eksnere den Dis- vel Det lan meget godt desig gre. Men fori Kirken teks tan esa aden Deve, ‘Alas lke Sans oer Fotkkiten, Kirn vat tet, selv om den Diver nok st meget Seta Suen.” Kien ot den townde Me- ‘hed og dens Prior. Uden Djevsen vil raster ikke kame holde Mecigheden sm vil den eke Manne tele, “Aandeyannen i hive mates Of. Krisendommen er ct Sytem, et Net af Bedragerierudfomet al Kirke Met gtr nem Aarhunrede, og semmeavoktet med Kiker, Falder Kitten, du guar der Hul pa [Nett — of det vier ng at ware Spindelven Derfor lever Dievelen, han er eundvarli sony Fastringen og Eascws Lerch, ‘fg ertrdnde ogra Diskussion om Die vlan panldence hurigt her i den svenska Gaon, Sil, stile Dy ce Mesigman, ov re lige vider Djeelen er vars mrt for mgr sig set Stl, sle, ile ile Vil ike Sets, Li Uso, Bevwgee, Kamp. Vi il spate og haane for at lokke Thelger od a? at Kammer Vil tase Bomber, der sal gine Gasla t alle Landes Bisde og vatke de sovends (Og W il site oF seve Kangen Prasten og den anderledes tenkende Sinlclagen har Konscatonstine, 1 Veot= Aorridre, der or adit ty Pastrens Mod ‘ugeesvarelse med en Der, bar Jog tat Pihis. Foragen mig or dor ie andes. Der Irker dep it eykkede Semin, rm: 0- Stet, taar Mencenter ier Ait Asie fen at tale. Vi Rotor itd fee Tor, de 3 fire er homme fori 06 Ikke nd én ‘fer de. Jeg tan itke and st here, had Go tr mee Preston om Det er Arte Tee, ders om Hiei. Tver Gang en af lose aeligende ar en deres Besting om Salen ot Senet | Hjetmet tare en mkeonde Lyd, deter Prien, der stompler eh Ane sing, sam han oveeker dem, et han fa for dem tl Devs ed at. Naar Do aleverer Seone Blunke hos Bagermeseen fate De wd everett Rughed op at Sigttret" Sat er Ao mia Tar." .De maker?” sprger Presi, "ee han venligt boer mg tive adel af Felten De oemeldes af Flkekirken* — Ford op Ike wor pus den, Lee som forges én” Jas sn or dijo ir a male iw, mle nodet man jeg have Lov alot igs Dem, at enn er man & dss Mensesks, flee man or et fret Menneske." De har nogen Ret, hud De der sige, Pas, ten eran ot wocate Mecnecte, hea ttt Manes, der bar sent en Stopover a dot set, eller man stot tahends Hevesi, 05 fed for Tver | o Safin, bor ale et hensyasos Shgsmeal om Penge ne et ot imap ikke. De 3 der oy gk fa Demy om Torta om deressaende Barn, det var tem. ‘meister 3 foie Memnester, Had ff Sty a caw Menor er forvivede? Er det ikke Artedslebedone” — amen, bit ise 3 bei Kaw for Oud, 8k de Arte" Insked Presto, —— For Tide or er bet Kobethava ca. 12,000 Arbeslee, ter De, Hr. Pastor, at disse 12,000 AE bse, is de ojede Kw fr Gad?" — Jo ving” © ‘Deres Svar ar ot Bevis frat De inet Kenaskn® bart soci Spargamaal of Do- ves Lave er ep Lae, som de Besidlende an Sens, th deer Kapatsnen, Prvaspoba ties der er SKylé Tat" tar Arbeisosed, en bat emg Brug for en Pesade, vor der finger eer masten tet fombingss for at Varlen pan de Varig, com Kepilteraehar hobet samen, fan sige. Ne, Pastor, onde bedretaoke mig, at Nostinden ered for do Arhldlore his Kapiti ne bojede Kine for Gad, slg ineesate Sip det af Laren, som sir .Du sk esto fin Nast” Man jg ber fornle Dem Fa stor, a jog bar hort De tle Gang, Ds hr tae om den engelste Lord Scheebury set Asch, com tree cig for Tyvono 3g Mordeng i Whiechpsls Hier. De fra, st de rigs i Landon ops have Till ti der fe gode Mand som detox pax Rua {foot lige aliggender. Ser De Prest, De mis sna nogt,Lordens Abele. Hele bats Vic en tar varet Velorenbed og humane Rei rer og det bar en vi Grad Overkeens Syupti.Havde Lorden viet wget mee eericed — er eet bet ete mite san hae de rig ke tg hm ut Rand. Sasedeo ogta med Dem Paste Deres Meighedpsje er yong Heke ancet fend. at De Ree noe at do Saxe, som Kes falimes ae sat Slr De Dom erinod aa do underykes Pac, of Azer Retr Aighed, lncer Menneskene det, at Jorden Figdom ort for or alle, og at enkee nd Ake ar Ror i at spedalre al det 3, som ef ea Nodventighed for at Menneskne Dreronedet kes lev, iger Do det Bone vent, sepiber De alsa Privatsenéomsre- ten, De er an td i don aandgeeig Klsse- amp iol de Love, som de Besiiende tar omraeet frat teste alt det de ar get fea Unéerknssen gennem Uabyrng, of, Pe ster, De er | Koafit med det, De mo pee ery nem. at er ikke er Qvighed ten a Gat veg at de, der modsete nig Gos Ane Her sprcie su Preston: Junen, brad shal vi dr? Sha wi den bode Revlaon?™ Teg saree han Vi sal penne Ons rovoltionre Monpastbjorserne are andere af at dt, der hiner den ivi. le Udviting, Et af de Mir, det bstset- Se Samfund bens frat bevare Masten oper Menneskene er Relionen, 6 i> :Da a fate bepere” Men We skal adap Rega, of i sal bsksmpe Swikiken, der Imran det ‘ods, ved at vi elie on bw. Kampen i Tarmrenserfaget. Sidst 1 April biev Arbeldet neat Ins Akteselskabet sDansk Oleomargarinela- byrke (Tarmrensernes Atéeling) pia Sporgsmaalene om Fagtoreningens An- fetkendelse og Priskuranten. Allerde 8 Dage efter forsogte Mesirene pas 10 an- dre Fabrikker at lokke Arbeiderne ti! at tdlore Skrucbrakkerarbelde (ved Tarn fensning. for »Dansk —Oleomargarinea- bike), hvlkot Arbelderne dog negtoie. Restate blev, at Arbejderne, umiddel- bart etter Negtetsen, Jock-outedes paa fe to Fabritker (Valdemar Skov, Uwersev, ‘og Carl Nielsen & Ca, Redovre). Dire flter hae Mestrene iherdigt Torsogt at liverve danske of tyske Arbeidere ti toi Leo, men hidtil er det heldgvis Ikke Ike edes at faa nogen tl at adiore Skrve- brackkerarbelde. Gaaske vist ankom 8 Danske Oleomargarinefabrike fire tyske “Arbeidere, som da ge blev gjortbekerdt ‘med Forkldene oprories {den Grad, at de tke alone nagtede at udlore Arbeidet, men endogsea giogte: Erstaningskea¥ fudende "overtor Fabrikken. Fagter= nnwen besorgede dereter Mlemreisen for disse vore vitkelig.solidaiske Fag- aller. Derctter arriverede andre otte ‘Tyskere, som. imidertid alle, ligeledes ved Fagioreningens Bistand, oleblikkelig vendte Nasen blem, uagtet Fabrikatter: ne havde love, efter blot to Ugers Skrue- brackkerioneste, at ville bekoste Hem rejsen. ‘Som man ser var de udenlandske “Anbeldore alsa slt ike slike efter en Sta rorende Godgorenied.. Men liver des fortolder det sig nu med vore danske Kolloger? Ts, er er Sitnationen ikke saa hygge= lg, det 4 Mand (Che, Nielsen, Aksel Pe- tersen, Jensen og Peter Larsen) siden Kampens Begyridelse stadig har wdfort Skrucbrekkerarbelde og andre fer (Ru- doit Petersen, Mortensson, Marie Ander- Sen, Marie Larsen og Kampflangl), som hhavde nedlaut Arbeidet, alter, efter to Ugers Strefke, er krobne'tl Korset. End- videre arbelder paa vais Oleomarga helabrike »Agentene He. Tarmskraber Skovhot, ‘Ovennevnte Rudolf Petersen, der alti har erkeret sig som en key og Vedi forganlsatorisk Socialemokrat, er alisas lke mere rincpfast, end at Ian uden ie dere gaar | Arbejde som Skrucbraker. Der ser man, hvor megen Betydning alle de fede ‘sociaidemekratiske Praser far, ‘of man maa nok sporge, om de ume” kkede socialdemokratiske Organisationer da er ganske Iigegyldige for, hvad det Skor Blandt Arbelderne? Vilie det have ‘ieret gnnske amuligt at forhndre dette ‘Skruebraekkeri? I Udlandet, vor der eF forholsyis langt terre. Socialdemokra- ter, men i Gengeld Tangt flere revolt. tinnere, vile Piben have faact en g0n- ske anden Lyd { liguende Tiielde. "Ox den Siining, man kommer tl ved at se, hvorledes Tingenes Tistand hae wdviklet sig { Tarmrenserfagel, er den seedvane lige, avi intet har at Yonte os af de sam. Fagiorbund, men at vi wdelueken- de msa sfle paa os selv og kun ad den revolutionsre’ Ve) formaar at safle 08 vor Ret RB wSocial-Demokraten“s Paaskebryg. All! som taser Soel:Demekraten”, tae sitet tke glemt den Aree, som { Ps Skecaene sod 1 Speen al Bld, vor der a en Henspals og tet Dade Mew saat ed pan deaf de abscess at Ive en anden Nening end dea astriercde sociemotratste, om den Mande, hvrpds Aejsleshedsporgomalet burdegites =n fre Arbejernes Sie.” Man teskylte gem for Aldi at have wilt et Stkke Arte #derar Organstioer, men lan at re system Sleuebemtteri of gan Kaplalirnes ZErinde. [AL cose gemene Angreb pan arganvrede A ‘eer har wret dig fodert ope fal. sng prune, Hktndeives for Tobake tseiterne.Vedkommende 1 tlgende. Rest ‘on, som vedtogss pan Adlingee Esighedent iste Coneralorsaing. Den Ider Gevetaosamlinges edtair sin shape see Mtge a den Mane, bore Se. ShiDamotoust for 10. tt og 1 Apt Sever om de Abele, nari 2 a ore emmer, Nt. 3, Lasse, Nien, og i870, Sahe Pals, som i Arise. besky ee le a ule spemast Sheyebete og rig ar lt net von hs Abide Ingenio Organsatonen, opm. par Rap falsernes rng, Diss Bashdsnger er acer Genertorsmtngs som osndter. igs og woderhahige, ist t povnte Med. Tener {den Ti de ha ur obits Uejderes ‘Organon, aid har ort iy som, etge Kallegeroveror "Onan Det bey endidee vedager at Besyrelsn sls serge for, at Resolution lv epagst i SovibDemotesen’. Date man imilett Desyreten have forumt eller SeciarDes- rata ef bang fo, at eos Laer ike at tale a se Sandhedea, sm den er — oreo I er de ike Revo oligo, shen det rca 14 Dage gen den bey rotage. Had rau gas gommer at skrive | Sota Dem>- Lean” ef at dea fre, der oping Arbeit ner dea Koo, der for Tien free mellem age of Pakhusartelere op Poursghind: ler Schmit, Gi. Koogero} 6 var et Meslem A Kuskenee elefrsend ‘og a Kase Formand, He. Kalbage, bat it nol Pos se, der bar Staldplde (He Schmiis En fom, og er Medlemimer af Kestenes gh sing en Reel, ford de bavde gener Schmlcs Skruetraktere, med den Motring, st den stcjtende Organisation var en. Sop. ‘aise Orpen. Det sal Soa Dero lta" ok tie site med.” Vor Unsere a selv domme gm det. Beds a fore of ldo Haseden over dem, der Gece og joe Sirol ster He. Sch, om dt ike teat lve systema Suhre? Den syndikalisishe Bevagelse 1, Udiandet, FRANKRIG. like eres ew ee or yee let at erat emt see ‘aetna le fetnd a to Pa ‘Steen, her ase Boye as te se Dame tine Pea "iil sina ne PT nr eran ej Afton Tbitrde tee coer tote Bs Rome ‘notoreamy ort ford fertile ep, Anne phd oe ster Gir frmpronint, Te "ogra Mier seal Be