Syndikalisten * sea ue Hu. Organ for den revolutionare Arbejderbevegelse, ‘Seoatee area 15 Jen pee Se ican | 1908. Arbejdsslaver. Arbeishesineden er lot et katie Samfonde Strspetuiamer Ehecear og, Vins ‘Begynisten af en Opaatgsperiose er sm For tart, or Sdn Lngpes oreo, Sania te aco sendan Pride ton Haste, hoe Se den ares hm. Som der om Foreare Binet trv pa Lands, order | Begyniisn a Opeangrperince ait overal | Induce, dom hevador ganste mast men Aree frets mere of mere, Trviheden Oliver sii sere og sore og dor sts ld Kral pa orale Nar Spensagen asa er pa oot bet, da st de santate pode Kosjzatrer ro does [Asutrng of da det Hos fr Sortie Verdier de tr temas, ben Kaitaler nes Later. Sagan og Lagee ver yd ‘den Vise, der ble sae, ba vet iit Uebyte, ater Marge ind 1 Kepiernes rummage Lader. Hester fry Arbelde ‘erne aF man ke mere vg for, og Arete lashes begyoder.Kapaliro has Bra or des, den er Vineren tl Opel os Pr Ilse a Prisen pa de Varro Measne 5» beane a ener Forberedlen i! det nse Forma den nate Hex, hvor Prfiten stl ‘are nda store, Alt dt Rader Saver, Ar idee ig (som nage, dor tke Kan ware sndredes og man’ bojer Naklen for Sate piston Kun itr den har vet srget ole fre Sito Ted over Hoveerne pat dt ct dee nogleenkle, sm Berger a Eoares de wil are, men ander og mere de hele ikke Arte\leme kan ke take sg, at de er kab- te il andet end at vece Traldy § Kepiaster ‘es Trademale: don Tanke flder com ike ing, de Varo, som do slr bar tema fr dares oe, men st andre bar ot sie ti Herre aver, og a dt er dere pti Ret MM se si Bost af dase Varer Det fr arllt for dem at take en sada Tonks nd. Aitoherse man vase 1 Be slddele al en Slavens om oe hr indsget ‘med Modcrmwlken: men sar de m0 her got 1 Sle Krai, fod de tke han fa Lav iat tral videre, og der Ber on Sle geerende for Siaveherreme,og de eke end kan eal sig for dse a Tuite Tragertenop og lage ‘livers gaa de ig sa tal der nok ies pan ‘Miler at Take Mondea psa em 0m kno rer. Man Tavee for Exsenpe ot Low ss i Exner Slaverne«t minde agent Rel i senor et vse Tis, ag Hor Ronee e¢ sm mat, at de or marke tkrasge et alernndvenast Lives Opl me dt bietper” Stake forsmmer den Karen or Uatedste, som hares, of Slaeherere te ‘rar med Tllvedihed Vitsingen af on aadan Low Nan sr, hviloderSleverne inbyrs sae om Fordtgen af de Sree, dn indaklar, ger dere, sm har Fossa toes ‘Sle mere endo are, ier ban sas an tet tl Slsvekeren ely Stelopeden, som missrerer Loven, op dose Rader sats At leding tt yersgee a sanskliagre Adgagen Sse hac Air Sm an ‘ArSeidlee|Slve som doer! Din Tees orsone man vere meget inskrshenar de vedlvense ler aig Sen lente ive, fore. Hrorear vd ange a den Slow bedens og Dusknedens Siummes, har me lover? Horan i Hove fe dep Tate som af Natarove er fase i hvert Manners ‘iene: Ren iat leve Live 9g ye dts Goer. Kan Arbeseheden eke yave Pod ‘elbatgerste for denne Tasks op vetke Sig Gp a in Summer, er de inet Ge San, Sede ke dot Lagnens Spinel for ine Gin, com det kept Saf Ea Serkop dale spider 6 Hr da ies mere og Ri dot bor mod din kage Han strck in op, smu an foe dine Miers Sayre: lad in Tanke soge frit om § Universe do vl ikke mere hoje akon for Saver a vil a ie den od af hans Hand derve a seer dig | Beidete af de Vacer of Verde, da stv bar fromtna ‘Ler atvurdere dt Menneseverd odin Ret Ui Live, og 0 i aie Soenagt, sen herp dite Salts. Du er Beside ab Heckoleskaer, som bt skal tes |e ie Tankers ynrgivende Sol Den vl fun Blot tt at role har og ket | oe Aas sn de i sume og sprenge doe Sevlenier, ox Mit Had. Ai svundne Tide, ‘Som den blusekndte Knegt ‘med de tvende Lispunds Vices, folte leg mig som en Frenmed sky og sill, sieldent gad, sped” dulgt mt Had. (0g naar standom Gleden fle mig en stakket Stine, svandt den brat, jg flte fan ‘angstnld: Du ef Wigner andre peene Folk fra Land og Stal — ‘derved stog mit Had SS” Siden hen da Tanken dommeklert saa bver en Th: Skendsel, Uret mde emring, Mands og Kvindes Armodskampe, Bamets hase Skeid om Mad, set yav Kraft mit Had Nu joe hiever Fann over Proletarers Lit, Arabt ved Lovens Mage og Svig. Flanmesterkt mod: Vold, Tyranne, stease tyde vil mit Kvad! Love skal mit Haat Ling. Kamp paa Liv og Dod. Naar jek skriver ot Par Onli dete Bindi Forde for Danmarks Forever vasn, sta vil nk do este af Liserne eyes »Det er en gal Gade, a ot omen ind ite Mea leg hase nat fee er ford san vi ler aden enme at der an vere noget ees O or ee trode mien ale Arteiere indommer, at | Katpea meen Atbeldsiverne of Are beldeme paider ke lene Foran of Voléitsorsle, Det man sine Mag bag vet. En iat dr tt srende of st han atte noget int pan Sores: tmsit som Keipen dlr sig 9m. Dette toget cr sLiv ster Date, sev om det ikke der Bid. Den Tongs! entre Fende,sltnde 9g frtcvede Kamp for Tvaresen er esta el Lives som Kampen pea Valse. Ja mage she mnze ide ire. fen_lste Ive Hone overse den ort sre ‘Trampen fil. Det vide ee al Fal ‘Det er meget ati at Kamp for ‘iverson ter Sead den ister rer overat Naren san melo Ar ferme. Horio. stldeMomeshene| sue vere adefor ae Reyer? ‘Naw deme “Karp ler Masten ronmies (og idromes den ike dee io Ls. Stk elertz enlist) Gh or vt pan Vl Forstacise Naar det syvende og. sist Kamps dt deejer siz om allem 3. belisvere og Areltere ~ mon fat Ikke set sKamps, det tre at gm metiem Naonerne =? Mon ee Ieidsivere of Arbeldere, Tyskey be Sremkere 0.5 or gore ae me Sif op te de nag trove vet a sensea E & maar det of Livet eller oLives. gemem Slagten« ‘Indsaisen geider, saa findes ‘der ingen evige Reger for Spllt, ds en- er det wregerligt med, at Brikkerne ‘laas_overends, selv om det aldrig saa rmoget Kaldes for Slagsbroder-Moral of ‘de modsatte Standpunkter_indskres | folsomme, Tasemaader. Der findes en Masse Overganustormer, Slakirek, for Kampen overgaar. tl det blige — det aabenbare oLiy eller Doe, DisseOvergangsiommer finder man hos Arbeldstiverre og Atbeiderne 1 sma ‘Avboldskonflster, hvor den epo soger at fopnas en Fordel fra den anden, som ‘maaske ofte kun deler sig om en Mund- {uid Mad” (Pehernoddery; men deme Munafuld Mad kan Jo netop godt betyde en Sviekkelse af Livekratten for den, det faar ud over, sar his det gaan ld fe paa. Selvisiglig.siles der efter Wee feene saa lenge det kun deer sig om Mondfuld Mad; men naar den ens Mund fd er blevet iat Salten skeiger { Tare rene og Knok’erne viser Dodens Anat hhos Famille og Torn, saa gelder Inge Regier engere Mellen Nationerne er Spillet mere ind- viklet, det rer siz 1 Nutiden, vor Ka pitalismen er »Alia og Omegar,neermest ‘okonomisk, | Hlandels- og Toldpoltk. t= hvert Land soger at Vinde saa megen ‘skonomisk Forde! som mulige for sine Medlommer, Det Lang, der er elle ba varret daarlgt ledet, kommer | Aken ighodsiorhold til de’ andre. Dots Med- Jemmer forarmes, udsultes og svekkes tl det maaske udder som Nation, bvis det ikke ar Livskrat nok ‘il at bryte Lacncerne og Kaste Brikkerne | Hovedet Et lustrerende Eksonpel har vi lige ved Haanden | Danmarks Sting. Vihar ‘ober al en Menneskealder (0 Aut) paadraget 0§ en Gald ti) Udlandet af 800 Mil. Ke. Den sluger alene ti Forreatning cen Bksport af ca, 32 Mill Pd. Smor. Bile Yer vi saledes ved et Par Menneskea Are, ef Vi okonomisk saa langt nede, st alle tke Kan. spse sig matte hver Dag faa Smor pas Brodet. Da er v1 netop en Stig, som et Par himmelvendte Bilkke eller ‘en friskivragtig.Vits eke kaa Klare, Da er ¥i inde paa Sperssna Jet svare eller ikke vaees, Kampen pa liv eller Dos, og da er det rart at have en pansrat Neve at ville med, 1 Stedet for en Fredstraktat Jeg aner ikke, hvad sMagte der skal stas hagved den sidste Det man viere en ekstaondincr de dommelig Magt, som Jeg Ikke ‘or ia, felv om den udstyres med det smulke Navn =Kalturens, “Akkorat det samme gor sig gaeklende indenior Nationen |’ Kampen mellem Ka- piallsmen, og de’ Besielseslase. Soa Teenge Parlamentarismens.drabelge.Pe- Nemoddekampe udkaempes, holdes. Res- “efor. Skaktrebkene elverrettligs raar den ene Part ser, at Reslerne “ans Distavor of at det stadig paar S. hase han marker Dedens Ske ire om mellem sn Sligt. da bry _ eh an sg ku lidt om ale =Rezlers. Da lar let for hams at oveere eller ikke 4 on la or det Ti at Wife med, | Stodet tro pa. Sternmesediens sudden. “eat, % Der bliver ote indvendt mod -Mitz- rete, at dot opretholdes for at holde Un erklasserne node Som Jeg har sogt at vibe er det abso- Tut ke rigtat; deriiod skal jee, geene Indromme, at Overklassen regner'med det som en Magt i deres Faver mod Un- derklassen. — Men for vem der vil Vine fe frem og leve her | Verden gelder det nu en Gang. at tegne med Forholdene som de er og ikke henfytte sig en Drammeverden. Tide Forbold, jeg har ment, nyter Ikke Den store Boigens:: +Caa den fom, Der gelder det un: »Tvers igen heme — -Hasrdt mod hades Max Beekkotun, Svar til Kamp paa Liv of Dad, Uagtet, hosstaaende Artikels Tendéns cr ganske modsat_vort antimlliaistske Program, har vi ikke bewenkt os pas at optage den, dels ford) don med sit noget bandede Indbold er Bande Livlig-og lese- vverdig, of dels giver don sikkert sit ‘Syn aa Miitarismea Uatryk for | vert Fala ‘nogle Arbejderes Mening, iis ‘det. kan tifredstile Dem, Daekdelund, skal jeg guere indromme,. sat der kay vaere-noget | ete, men tee maa skynde mig. at tilje: edog kan 1 hoget a ‘ete: og desverre sdder alige- vel Logiken,trods Deres bedste Vile, 1 en Krog og sracder, Jeg er fldstendig enig med Dem i,t tuider Kampen mellem Arbejdsgivere > Anbeldere maa der bag alle Overens- komster stan en Magt, som setter noget Ind pea Sporgsmaatet, Men. maar De imiddefbarr derefter peastaar, at Kamp for Tivaerelsen er meget natulig for Menneskets Vedkommente, da ef Jeg tranduenig nied Dem Karo for Tivee- Felsen er kun naturig — og finder kan Sted udewior det menmeskelize Samfund vor der mangler tistrakkelig Ne ving: of maar Dyre- og Planteartr ade- laetger eller oper hverandrs, do or det ‘ku ford) den ene Part tdgoe Ernsringen for den anden. Kampen forekommer hyp- pigst mellem Arteme, Tangt sieldnere blandt Individerne indenfor samme Art Med ‘Hensyn til Mennesket burde denne Kamp for lenge siden verre op- hort, den kunde og barde vere forvandlet tl Leg. Hels blot en singe Beokdel af den alle Mennesker iboende Arbeidsevne fnvendies af tver arbeldsdvetig med fhld Uidnytese af den udmerkede agra Fiske og. industrielle Teknik; udelkken= de med Behovet for Oje, da vile i samn- ‘me Djeblly Kampen om Bradet vere op- hort 3 Yadermere. er det to. ingenlunde ford Semiandet mangler Eroring, at Tusine der og atter Tisinder or direkte og in- Aiekte af Suit Nel, Gronden ti, at Mene nesker sulterthjel mellem Blerge af Alevarer, maa soges | den lige sea syxe ‘som tarbariske og ulturiendlige Ejen- domsret. Basie for denne Sindee intet ‘Sted | Nature, thi selv hvor man svnes at spore Team il den 1 Dyreverdenen,vi- ser det sig at vere Naturforoldene som ‘view dem instinktive Trang ti, Indenfor et lvet Tidsrum, at sikre sig Forraad 8 Lvots Opretholdelse. Manglen af en 3 dan selvolgelig. og -naturlig. Grand Opbobning af Elendom { det menneske- lige Samfund — hviken Ophobning. tie led er ubegrsenset for Individet — viser ele sin uhyewelige Udsireeling det lige saa barbariske som vanvitige Sam- fndssystem, Menneskeieden er saledes { Besid- else af alle Betingelser for at kunne af- sine Kampen for ‘Tilverlsens, den holder bogetaveligt i Haenderne’ dea fremskredne Tek som henviser os al af burde forvandle. den nedveerdigende Kamp tit. sedel Kappestrid pa det mens neskeveerdize, aandeige Omraade; men "Fornuttsvasene's Hletme setter sig Gerimod og gor deemed det skaroste Kulturmenneske iden muveerende Pe- Flode ti) Klodens ynkeligste Skabring ‘Jeg. haaber Hermed at have godtgjort, He. Bekkelund, hvorfor Mennesket skul- de viere mentor Deres =Redlry ‘Naar De derncstsaar over ti at jews. fore Kampen mellem Arbelsgivere 08 ‘Abeldere med. Stridighederne mellem Nationeene. da. mener jee Logiken svig- ter. I Konikterne mellem Arbelsivere fo Arbeiere drejer det sig dog. nde Kende pae begge Sider om individuelle Fordele og intetsombelst andet. Denne Kamp er saaledes, aa Elendomsrettens naturstridige Crundlag, ubetinget nod Wendig og set ira. sin arimolige Bass, fanske naturlig. For de Bevidste Arbel- Mere er Maat fo oysaa, gennem de ved- varende Kampe, snarest st naa tl Ejer- AomsrettensAtskaels, ‘Men felt anderledes stiller Sagen sie red. Heasyn tl det nationale Sporase ynaal, idet nem “kun de. Besidende, ‘Arboidskaberne og Magthaverne kan vie re interesserede 1 denne Sag og har per Sonlge Fordele at Nationens Bestaen, Tr Begrebet Nation og »Fiedrelande saaledes hun et kovomisk Sporgsmaal for de Besiddende, er det samtidig bera- vet sin, af Overklassen paasmurte, ro mantish-ideate Ferns, og tlige er det he vet st ingen seiviznende | Arbelders Hierne kan rumme nogen national Tat kee eller Fotelse. Han strcber len efter Inurtigst at fm ever sit-nersonlige of dermed sin Klasses Niveau for snarest at nea fil den fldkomne Prigerese; men disse Bestrabelser sommes netop paa fet kratigse af sNatonens. Han tek- ker nadtvungent, grendet paa manalende Vile ox Oplvsring hos Fiertallet, efter Overkassens. Kommando i den milltere Slagtertni. Han skal vove Liv of Lem- mer for at Deskvite eller belst udvide Landets Omraade, wdelukkende i For el for Overkiasen — dette Land, hvor- af hay ikke eler en Tamme og hvor han ‘kun tor traede paa de Sted, som anvie Ses af de autoriserede Ransmaend. Han skal eventuelt myrde sin Familie og Ven ner, sine Kammerater, Klasse- og, Lidel- sesfele, vis hans fodte Flendes, den Besiddendes, — akonomiske Ineressor trace Den Dag, Arbeidrfetallot @ine aab- nes for deme umenneskelige Skeendsel fj Nedvaerdigolse, er foriaabentls eke fern, De skriver med Bekymring om Dan- marks Ststsgeld, Hr, Bekkelund, og De spaay. at om et Par Menneskealdre kan alle ba Br endsh matte Taner ‘Smer de gov pansce har mi ss sl shal et bo ‘sa be tale U ren bor br Diver Ey se Bes tions sta go ler F areb.o for bes Jee ate» verder Dag i ae ide fet ms Hensy eale best hovde Ville ¢ od til Hvork Ka sidste en Fe stuie tire S Intere tantsk paa sede felse Misti Bovil ese ¢ aa E ‘Ved aal Hilp satis Tene oom trans ralfor serel foreta sired rer B deUr byte oe U thane Retie hhedsaat alle ikke spise sig mete eller faa Smor aa Lrodet. De har vist ike indanende Inendskab tl Proletariatet, He. By th da rmaatte De vide, at don Dag | Dag kit langttra alle spise sig matte eller ‘aa ‘Smor paa Brodet. Men vad det saa skule 4e gavne den suing at han Viter med ea pansret Neve — vis Panser han sel hhar maattet side for —overior andrelige sa Saline, det Kan jeg ikke indse. Ne, skal den pansrede Neve anvendes— og ‘det bor dem hellere Dag end {Morgen — ‘ia bor det vere overtor de inernition nale Udbyitere, som fochindrer, at Arbel- deren inar Smar paa Brodt, og Naven bor brages sat eftertrykkelgt, at derikke Dlver Pius tl nogen Udbytter mere Er vi lors komme saa vid, da er dt at de Besiddende Konstruerede Begreb Na tione ~ vis Oprinelse er okonomise of ‘aa. godt som intet har med Naturforold teller Fornuft at skatle — da er dette Be- ‘ered, med sant lle nationale Sporgsmaat for bestandig ude af Verden. eg siger dette uden Frvgt for a¢ ben fytte mig sel eller andre en Drarne- vverden, thi »Deemmene blver Dag for Dag til klar Bevidsthed | sere og flere af de lidendes og undertryktes Hizerner. Og det maa forovrigt neop siges at vate eh Hensyntagen til Forhollene som de er at ealet stedse holdes trem, for dergen= rom at belordre Usiiredsheden med det bestaaende, week Forstaaelsen og Selv- Inevdelson samt styrke den revolodonsre Vile th efterteyeketigt at sate: Heard sod haardt, otis, Morteasea, TH Smet, Meskin- of ttre artldee, Hyorior er vor Organisation magtlos?— Kammerater og Standstvler! ore sidste tre Generalforsamlinger, som blew ‘en Folge af Lonkonfliktens sorglize At Sluting, har utvivisomt behandlet vig tige Sporgsmaal med Hensyu tl Medem- rornes organisatoriske ‘og okonomske Tneresser. Jey nevner her Reprasen- tantskabsmodet, vor Bestyrelses Silling aa dette, Unaftemningen, det drat fal- fende kolossale Nederlag tor vor Bests ese i Porm af det allevsaa velbekendte Misttidsvotum. ti samme, Forslag. om Bevilyelse af 10000 Ke. tl vore Arbelds- lose og endelig de ‘ase Aebeideres Seg faa Burmeisier & Waine Skibsverk. Ved Behandling af de forsto 3 Spoces- raal kunde Bestyrelsen som bekendt ved sep af den alt Beredvilige og srate- rnatisk begeebsiorvirrede. Stab af Med Temmer ikke denne Gang magte Siutio- nen, men maatte ty tl He Hovedpastor fox Margarinerognskabsiorer Lyngsie 08 hans Porbondsfers Acsistance.Gent= ralforsamlingen, der Skulde behandle Be srlsens "Misllidsvotum og eventuelt foretage Valg af en fuldstendig ay Bo- syrelse pa Grand af den for vore Her- ror Destyrelsosmediommer saa generen- e Urafstemning blev tet udmeret US byte for den sea snedize, pan Darihed ‘og Uvidenhed holt levende Lyngsie og thane Mev. HP. Hansen, Nr. 12,08 fe, som var Urafstemningens Sefherrer pas Retterdighedens Grundig, en Retie-aie- TRedsakt som for Resten er enestaaende | Vor Afdelings Historie stod som de for- adie Flender overfor ‘hele den Lyag- sie'ske Generalsab, der atid tar fevet hoft pa Uretten, Tyngsle og Co. opted I Hele deres diplomaiske Snedighed t Retsfordrelning, false Bagwaskelse og lounastize Beskyldhinger overtor os to: disse ackke og lognagtige Paastande ‘overlor rettenkende Arbeidere bar selv= foigeig_deres Oprindelse fa 0g, Uddan- nese | Svendborg Margarinehabrikens Pex ‘lode, vor det Fem lang Aarrakke salt fm a holde Loge, Falsknert og Olenfor- Dlendelse | harmonisk Suman. Den ‘Sule af selvstendig og korekt Tanke: sang, som cs. fire Ugers Tid | Forvelen ‘unde opine vore Kammerater ved Ure aisterningen, lev mu spredt i en vild Be- serebsiorvirring og samlede sig tt Shit | fen ydmye Falden pas Kne for Lyngsie og hans “Autortetpan_det hegrebstore vrengede Omraade. Generalforsamli- ‘gs Afstemning, som i denne Sag sete ved Haandsoprekning og foretoges une der alvorlig og biskelig Andagt og Ro, re- sultérede jen omérent fulstena Tie ‘luting til den gamle estyelse, “Kam- imeratert Deite vat lor os alleen grense- los Skam. Hvorledes man endvidere ef feerigede Forsiaget om de 10,000 Kr. ti vore arbeidsiase Medlemmer, star vel nok enkelte af jer i en meget tisk Erine ring. Hvorvel Sage fortente en krltsk Belysning pan dette Sod stat lez dog Ikke omime lsgere ind paa den her: Kan skal Jeg bemarke, at den Metiolelse, som vor Generalforsaming-udviste overfor “sine Avbeidslose, var omitrent af samme Art som den, Arbeidsgiverne har ovetfor d= Fes Arbeidere: men hvad gor omsaa det, far bare may faar Faarene tt Iyte ti den gamle Flote, hvorpas man udstodet de amie, forterskede Melodie can Klas- sefolelse og Soldaritet. Hvorledes dette srinagtige Spilter ser ad 1 Virelighe- ‘fen, near man vil tage dott paktise Brug, ean de Arbeldslese vel nok selv domme ‘om. — Frividere nogle Ord om de lose Arbeideres Say paa B. & Wa Slibsveert. ‘Sidén vor Overenskomst af (907 har dette ArbeKdsiorbokd healgaet | Skruebrickkes Fiets Teun 1 Organisstionens Navn, fet haade Dansk Arheidsmands-Forbund og De samvirkende Fagiorbund fra Tid aden har etkiret sig for magtlose over- for dette Forhold, som for Medlemner af or Adeting har udaret sig tl det rene Medtemstyrannl, Jeg skal her lade alle de Grunde—" bag. hve Dansk Arbeldse Imands-Forbund, De “samvirkende samt vor Aidetings Bestyrelse 1 Tidernes Lab har sogt at skiole sig Yor at andgaa en ont med det nevnte Firma, — verre tdeladte.Dertmod. skal jeg’ Korthed fremstile Sagens Encltheder efter Or- xanisatioens. Ret og. Overenskomstens Oratva, pas den Maade, man mu engin maa se'paa disse. Det er en bekendt Sag, at alt Arbelde i Jernindustrien, of navalig naa Skibsverte, som ikke fader under det faghert, sorterer under Dansk Skibsverftsarbeidernes Forbund. Etter under “Afelingen Steberl, Maskin~ og Skibsveritsarbelderenes. Forbund. Elter Overenskomsten af 1907 Bev Lennen paa ‘Skibsvarterte of for den evrige Jern- Industri her 1 Byen forhoet fea a0 tl 33 Bre | Timen for Arbelde, der henborer ander D. A. P, Paa Slibsveefterne her # yen har det fra garumel Tid varet Ko- fume iver Dag at antaze lase Arbeldere til forshellig Arbeidsmandsbrag of til T- der en ret anselig Styrke, Dette lose Ar- beldsforhold har: bevirket, at man aldrig har kunnet staa {et vikelist Kontrolor- hold tit disse Arbeidere med Hensyn ti fom de var organiserede eller ikke. En Del af disse har imidlerid altid weret fore ‘Medlemmer, cn anden Del er Medlemmer af andre Aféelinger|D. AF. og ex tredle Del findes der, som Ike tihorer nogen Organisation. Det var disse uorganisere- de, som Firmact efter Overenskomsten | 1607 fede ti om at arbelde for 301 Ste- det for 33 Ore | Timen, Femaet motive: rede sin Fremgangsmaade dermed, at dette have vel Overenskomst med Med- lemmer af DA. F for 33 Ore, men dette salt ine for de worganiserede. Firmact ‘mente, at Organisationen ikke havde o- ‘en som helst Ret tat foreskive, vile Arbeidere det aati benvite of tiie like og det holler siz saledes ti de uor- samserede for 30 Ore | Timea. Folgen hota er hleven a¢ alle organiserece Fag aa denne Fabrik, der stati SastArbeide, har silen 1907 daglig arbeldet sanmen med Skruebraekkere, For at vor Orgaai- sation kunde komme til at give det Use seende af at vaere vil til at gore noget fr Sagen. indrykkede. vor Bestyrelse | set seakaldte: Arbejderorgan »Soctl-De- ‘mokratene en Bekendigorelse, der gi ud aa, at yen al vore Mediemmer maatte tage Arbelde for 30 Ore | Timen, med iindre de vile tive betragtct som Skru- cbradkkere. Sagen antog herelter en sta- fig mere alvorlg og haarresende Karak ter, idet Firmact Mlev ved sin gamle Trax ik, og vore organiserede Mediommet af Adeingen hari utalge Morgener matet ‘toa for Vertets Port og set paa, bvot Tedes deres eget Arbekle er bevel optae get af nodhidende Skruebrakkere for 30 (Gre i Timon, modons de selv ke tirde aa ind af Frygt for deres Organisation, som havde Overenskomst paa dette AP beide uden dog at gore et alvorligt For- soy paa at skafle sine Medlemmer deres Rettigheder. Under dome Viiters store Arbefisloshed har Forholdet varet ane ske fortviviet, lot ikke alene wofeatise- rede, men efter Sizende ogsea mange of- saniserede, naval atbejdslose af forske- lige Fag her Byen, er gaaet ind paa at arbelde for 30 Ore { Timen: der novnes tendog Smede og, Maskinarbeidere. Man kan saare goat forsiaa, at deat vore Med lemmer, som har folgt Sagens Gang, ‘maztte med Tidenblive opiyldt at Harme ved at se sin Organisations ledende Wend Staa ligegyidige over for dette Mediems- fyranni paa den ene Side og et frodigt Dlomstrende Skruebreebkeri paa dea an- den. Som Folge hers bley oysaa Taler- stolen og Dirigenpladsen neesten stormet baa den nmestsidste Generaliorsiling + Forsamlingsbygningen paa. Enihavevel da det emnme Punt skulde behandles. Bee Sturelson, som alid har hat en Dievelens TRespekt for at behandle dete Punkt pa fen Generalforsamling, havde af de 10 Ponkter. dee var pes Dagsordenen, sat dette Punkt som det sidste og le sder- mere ved Madets. Bogyndelse: vediaget, at man skalde shite Generalfosaniingen