2 y ¢ Syndikalisten Organ for den revolutionere Arbejderbevegelse i Danmark, nes | Nowak os te A Jet nage at rt tt 80, 4 Af vort Program. Autoriteterne end Ikke modtage ham pax 2 Moder Jord og Proletaren. siwiasatwerer terior ia Pac. {item an te ota am ry pent lamentarsmen, som er den Sikkerhedsven- suerke Protesiers | Sverig har Socalde: A Min San, vt oder an til, hvorved det Kapitalistiske Samfund mokratiet beslutet at foretage en Demon. 3 SERAES TA SESE an eter arieaesOpmmrtomed Soler son’ et seanbeckee ny, SE i soe me nee See ‘is oe aldemokater? Prt : To, de danske Sociidemokrsier har, f- Mater e ter skort Forgdende, beste af ee toe See Naar Blodhunden Kommer, . ironme tyesen, torte’ Howeder og sige ieee keg enka Hr, Morder Nikolai en hleertelly Tak for Ds yes som om den ase Crars_ an go on den Area le ter vor Reise deme Gang Inke vil foregan under The Tas de svanige Former Yor Stasoverto. sTheslger SocaMomokratere, =v ‘vedernes Besog ved de forskellige Hoffer. Danske er ikke sterke nok til at stille 0s De tradonelte Skaltalr og Kanone teskeade over en. Stormagt som ter vil natrivis tke debiv, de her Raslend ved mt gore Tid pan Gastevene Pe: ‘ned th Programme! samen ede re. Seabee BAS fs ink tS Serige_Later om foriolgt Venskab og Half, den er tke daar . Indu Me Ont Red godt Samarbeide mellem de iorskellige Det er de Herrer, som altid slaar om Sites verse Representntr, men 8 ted Steidsord an eng a ar ] esr fant der'deme Gang gener Frasrne Flenden pan Alta met sm ster a a tre Hoa tors starere Protea end evan. Ge poltake Revehale mello Beneae 4 rapes tig ved sige Lefigheder, da ay det eo ssasntt han ver sig I Nevhedeny de Ta Me Ot Arve stmt Annas wm make saa vere ae pane Stk fora sialls one TE Sy ind fr see de mange store Ord bitten ils Det cf den overste Repraesentant for Smile Handling og har derfor opnaaet eX Evropas strate Skandsel or Relancs ikke ringe Fevdighed | at kaibe uf, mar bloddryppende Reedslsregimente, det nu det endellypelde, og dog aligevel bibe~ ‘kommer og indiekte anmoder om de av- hole en vis Ansceise gr ikke som Revo- rige Nationers‘Sanktin tat lade: sive Tilonsre saa fog | Het Pald som Moge eer Boiler brage Galgen og Knatien videre Tektivere. spine we = aa samme Meade som Idi overtss- Men, kere gemfe Onkler 1 Farimagst hee De flem; der har sat sic det beskode Fore 1 SO ellrs aid er saa snedige oy td- 5 coe Cee te tan at have Resid op pea samme sPeilerede! Hivor har Tog deme Gang ‘og dine Brwdres, Kalturtrin som dets vestlige Nabolande, aft Forstanden henne? Kunde I dog sae: ‘Deror kate te for ham ative mod~ ike Have fandet et Paahiy som have summa teas ed de abvdige sEretevieaenne. Gt mere-al SandeynighedensStesel ; Feat ae or den sedvanlize Honor, som Jo vie P84 S¢ end den Motvering, at i er for iy ane ae ‘are en Godkendels at Boddelreginen- $4 tat slle os wlaskende? Mener Modern’ tet. De forskellige Landes Reaktion, der / at det svenske Socialdemokrati paa- selv onsker at genindiore Brogen ai Foc fover Sverig en Krig med. Rusland "ved sedhlsken og Tratesten, modtager selv- de® tebudede Demonstration? Oy me- Fbiceig med Glade Barbaries Haonchess fer I ovethovedet, at Caaren vilée lade ver, men de Kogt beregnende >Frsinde- site Kanoner aabne de Dore, der even- Sor ony hee Ws 1 By, pu Ls ce, der ser Faren derved, og som har tt Blv Holt Inkkede for ham? Price pune ict at Proltarlatet eter’ lader sig Ved doo ynkelie Sling {har taget ti mae crane adplvndre under et svagt Skin af MenneeCaresoget, har Iudvst en Damed som oa ie eae ‘Sheretished, Inder ‘denne Gang deres soe singe: Na har Trobet at for et vat Sa sng Protestaab Iyde samen med de mest hver Pris Vl bevare det besseborgeige edo ratikale indent Atbeberkasen, | Haab Prey og under ingen Onstenigheder i tae Teh Sa tm atvinde mere Syimpat hos dem, de frastae get som mulgvs Vie fre SB dro Sete Hirde af Shinto ten ile Koafikt med Patinyadghe: ee ee ‘Alt dete frvolder taevis Arran. dene, not sont t andre Lanes Arbo es gorere af Cearresen en Det Bryderier, | derbevegelsehorer dl Dagens Orden fore + I eee Keaton maa Dagen for Caarens Antomst det ke kan andgaas af kolldere med I 3 Ikke publceres af Fryxt for, at en eller de Horgerlige Love, naar man for Alvor i wane cn fanden Anarkist skalde faaden letor-° Vil angribe Staten, 1B Pit dh he Stsacize I€ at atbeiige en demonstra: De vestevropaiske Arbedetes Demon (oe an Rn Sede ae liv Bombe 1 alfor stor Narhed af den strainer ined Cearen er Ciitsatones Holm hoje Persons {England og ‘Tyskland ter Protest mod Barbarlet, og deror bor detdanske Socialdemokrat! vere Genstand for alle organiserede. Arbejderes,Foragt, fisar de undlader at fore denne. Protest, fom bliver fort | elbvert andet Land. ‘Vi véd, at den storste Part al Ruslands Proletarer ikke ken. skrive deres eget Navn, Vi vé, a der her i Kobenavn fin- des Tusinder af russiske Flyztange, som hhar maattetforlade Hustra og Born og jendele, blot for at undslippe en. grusom Ded 1 Sirens. Gruber eller —endau verre — 1 Raslands Paengsler, thi husk bas det, vf véd, at der for Ojeblikket — Tike ten fern, barbarisk Ford, men den Dag i Dag, mut denne Time — sidder Tue Sinder af vore rusiske Klasstaller, der skesmper for de samme Meer som vi, bo- sgravet rundt om I de russske Faengser, tivor de bliver undorkastot de leyataize Se Torturor, vor de bliver peyelet De ‘ket, knebet med sloende Tesnger, 12 bI- vor pint ti Dade i Tusindvis, Husk paa, Kammerator alt dette er Ting, som foregsar mi samidig mod, at Ruse nds everste Emedsmand melder sit Be- ‘hos os, Skule vl da vate saa felge, at vi ikke tor nedlegge en Protest Imod denne Blodhunds Vis? Nel, og atter fol! Den Skam kan vi ikke lade side pa ‘os, og vil Ikke. Socaldemokratiet, som ted Lethed inde tromme Danmarks of- ganlserede-Arhekdere sammen tl én virk- ningsld Protest, forete sig noget, saa skal Vi, soa godt vi formaar, vise Udlan- ets Arbeidere, at vi opsa her | Danmark foter Skammen ved at modtage dea tu- sindloldge Morder som Gest. “Air. Nilsen, Den hoje Oplysning. Fananeme of Socaidemokratiet iDan- mark benytter en best forskelig Maade faa de vil adinde pa hvitket Katurtrin et-Lands Indbyzgere staar. Japanerne Sparger som Dekende om iivor mange Bade Beiolingen tager, det do gaar ul fra, at en udpreget Realighedssans er radsbilig fra Begrebet Kalar. Socalde- mokraterne Denytter en anden From ‘uangsmeade. Near de vil vide, vor holt ‘Oplysningen er naact, undersoger de Ivor mange Procent af Veelgeme der stommer aa. Soclademokratets Kandl- ater. Felgen heraf er, at Arbelterne er bibragt den Tro, at de kan lade haant om al virklig Optysning det, det kommer an sa, er at man stemmer hver Gang Paro- fen Iyder. Denne Manel pea Oplysaing har Partet Jo netop Brug for ‘Man ma lade »Socisl-Demokratene at den hat Natt Held | sine Bestrsbelser for at holde Arbelderne nede | Uvidented om ‘den Udvibing, der en Gang maa fare Ar- beldere ud at Socialdemokratet, samt dig. med at Bladet har bundet eet intel fente Mennesker den Laan paa met, at Arbeldeme | Danmark er tganske sr= lig Grad oplyste.SelvForfateren af Anarkiets Bibel, Hans Jeger, troede en ‘Tid, at »Soclal-Demokratene falte sandt 1 dete Sty. ‘Teg iusker saalodos en Alten for et Par ‘ar siden at Jeger skitseredo et Fore- drag for en snavrere Kreds, Jer pan Viste kort og klat vor damt det var at Masserne od sig udbytte af den enkelte, (0g hap Tod sig forstaa med, at han troede, dette Foredrag vilde virke overbevisen- de paa en stor Forsamling of at han age tode at gentage Foredraget offen for de danske twenkende Arbeldere. Aldode Sofas Rasmussen. bragie Jeger ad af Vildlaelsen ved med. ot Par Eksempler atvise ham, at Arbeiderne ike gay sig af ted at nk, ‘Na vil Socildemokraterne maaske pa beraabe sig, at der pan den sidste Kone igres, som Partietafholt 4 Odense sidste Etteraar, blev vediaget en Resolution om at dor skulde udfoldes en energsk. Vie Somhedindenfor Arbelderklassen for at fremme Oplysningen # at Almindelighed. TFavel, men hvorledes dette praklseres Ser man naar man dag keser Soc Demokeaten og ser, hvordan dete Blads Sling ert alle principele Sporgsmas der har Betydning for Underslassens Fre korelseskamp. river revolutoner Ido, fer i det sidste Aars Tid et fremkommet blandt de Monnesker, der lider haardest inder de hestagende” Senfandsforhold, iemlig de Arbeldslse, har dette rArbek. dees Blade stemplet som Utop eller ‘Anarkisme, Dc mevner Ordet Anarkist, forstaar den avidende Arbejder derved fen grusom desperat Person eller, som en Sociaidemokrat forleden udtrykte sig, en Kraft, Det falder alrig Arbekdernes Oplysningsorgan ind st indvi Laserne | hnvad Anacklsme er, Hvis dete store rige Bad bare ofrede en Spat om Uzen pa at alttykice det vigtgste af, hvad dor ot skrevet om sociale Spargsmaal at socia- lisske eller anarkisiske Teenkere, ville ‘Avbelderne derigensem faa Lellighed ti fat sette sig ind 1 en Literatur, der var i allerioleste Grad oplysende. Mon nat ligvis vlde dete Opiysningsarbele. of saa fore tl, at Arbelderne ete en Mand som Kropotkin at kende, ikke ‘som en Idiot, men som det Georg Brandes kalder ham, en boltbegavet Mand, ‘Seliolglig ager +S-D.+ alrig denne Tanke op, or Al Arbejdere sea kerte at tanke: det vl Jo egeatlg sige at de bev revowtonsre ‘Naar-man ser »Soclal-Demokratens Tee Atbelderne ind | den parlamentari- she Labyrint, er mim paa det rene med, at Resolationen paa Odensekongressen un cr ot Paradonummer. Beviset for denne Paastand har man af nogle Linier, som stod #S-D.c den 28 Februar 1 Aar, Un- er Omtalen af et Foredrag, som Prot Wilkens holde om: »Grandsetninger for Opdeagesen med seri Hensya til Vile og Karakters, skrev Bladet.saaledes: Det gaelder om at opdrage det ind delle hos Barnet, derved at folge Bar- nets Natur, men samtidig ikke at indvic dualsere det ud af Samfundet.« Lidt om skeevet skal det sig, man skal indvida- sere Barnet ind | Samfundet, helt ind | Soclaldemokratiet Denne Meningsoshed tor S-Di byde Arbelerie, fordi den har holdt dem borte tre Oplysning, nede til kin at vate hvad de et nemlig Stem meautomater LW. Kammerat! Onsker da, at v1 vedbliven- do skal have ot Blad, bvori vi iit kan fotke voro Anshuelser og size vor Mening idea at sporge nogen om Forov, og on shor da, at dette Blad. ska: vokse sig Stort og shart bogyade at udkomme som Ugediad, da betragt det som din Pligt foverat hor du kommer, aa Arbelds- {ere for »Synaialistene. I Skruebraekkeriets Tegn. Under Partimeddeelser 1 -Soci-De- ‘mokraten for den 17. Juni leses folgende: Konlikien paa Fiemaet Allred Benzons cen gros Lager. Foranledget ved forskel- lige Foresporgsler og Henvendeser, und- lader vi ikke at oplyse, at nedennevate Organisationers Medlemimer ikke er ime pliceret 1 den af Lager- og Paklusarbel- fernes Fagforening. a 1890 etablerede Konfkt pas Allred Benzons en gros La- For kvindeligt Arbelderforbund: Otivia Nielsen, For Kuskenes Fellesforbond Kafhauge For Fabriksarbejdernes F Sopus Mortensen. at Dott er jndlrkte Opfordeny tl Srue- brakieri tra de tre Forbundsledelsers Side; naar ikke’ den strefkende Organi- sation hore ind under et af de tre naevnte Forbund og dermed De samvirkende Fagiorbund er Strelken tke antoriseret. Det skal ikke andre, om de tre Forbund Indledede Forhandling og sittede Over- enskomst med Fiemaet Ali Benzon og Teverede ham det nedvendige Antal Skrachriekcere for derved at sian cen strelkende Organisation 1 Sivkker eller twinge den Ind under ‘De samvirkende. Det vilde | sia Fald ikke vare forste Gang noget Hlgnende er sket fra Rorbund under De samvirkende; vi mindes Tede Mandelstrupaticren. 1 Aarts har Arbeiderpariot Torn opfort en Forsamingsbygning. T Konditionerae ved Opforesen af nievate Bygning var ud- tevkkelg forlangt, at Arbeldet skulde ud- faves. af organiserede Atbeldere. Den Snedkermester, som sku lave Vindier- ne, skulde ogsaa levere Beslaget tl disse Giamborghangsler med Messingtap)s han bestite dette ved en Isenkremmer, der od det besilie paa Fabriken »Peters Haahe 4 Bronderslev. Denne Fabrik var pan dette Tidspunkt blokeret af Dansk Smede- og Maskinarbeider-Forband of den arbehdede adelakkende med sorganl= serede Folk. Dp Snedkere, som skulde Deslaa Vinduoeno, fie Nys om dette of meldte det stake 6) deres Fagtorening, Som saa satte sig | Forbindelse med B= seudvalget, der har Landstingsmand Hi fald Jensen tl Formand, Pan et Feles- besiyrelsesmade, vor denne Sag bev hehandlet, lev der fra Smede-og Maskin- sdrbelderne udtalt, at der var ingen An- fedning tat foretage sig noget 1 denne Sag, og de beklazede, at Snedkerne mi rom fer og glorde Kwalm, Svendene hav= de nemig uit, at de ikke wilde paa- ‘sete Besng tra namie Fab ‘Man fic imidleridlavet det saafedes, at Isenkresmmeren skuldo afgive en skit tig Erklering paa, at Beslaget Ikke kom {ta »Petors Heabe | Bronderslev; en sta- ddan Frkloring blov ogsaa givet af Tsen- Ikremmeren, Dette kinde ban saa meget Tettere gore, som Beslaget Dlev sendt tl aa Shed ert dene arbe alsa isPlat nde im bee rede Ta en Fabrik | Nib, som staar | Forretaings- forbindelse med sPeters Habs, og devia | Kasser fa Fabriken i Nibe al Aarius, 04 nu sider Hiengslerne, som er wdlart sf worganiserede Arbejdere ‘paa en brik som er blokeret af-Smede- og Ma ‘skinarbejdernes Forbund, paa de orgnt- Serede.Arbelderes Forsamlingsbyaning 1 ‘Aarhus. Ved Udloresen af de her omtalte Viee ‘ever var der tre Mand og der fandt ate Aerteunede. Prisen for Uatorelsen af dis se Vinduer bereguede vi elter dea stod- lige Prisfortognese, som er geldende for hele Siland. Den’ Beregningsmaade, vi have gt tl Grand for Udreaningen, vat den samme som var glort gwidende { Shekerforbundets Kvartalsberetning, fet tudom j de samme Dege, men det vat en anden end den, som hidil var praktie- tet, og det viste sig, at man hid havde faaetbetydelig mindre for-den Slags Ar- Delde end man I Folge Prsfortesnelien sade have. Palgen var, at Mesteren 22- turlgvis ikke vile betale os de Priser for Atbeldet, som vi I Polge Prisfortegnelien var berettiget i, Saa blev Sagen name ket for den stediige Voldgitsret og her sik Svendenes. Reprasentanter 1 Veld- tiftsreten sammen med Mesterne of domte, at den Beregningsmaade, vi hav de wort geldende, var Sorkert, pan Treds at de var bekeadt med, st det var cen samme, "som Forretingsudvalget for Snederforoandet hevder og som ogiaa senere er boven anerkendt meen Sede Keriorbundet "og Mestrenes Centaltr- ‘ening for Juland. Aarsagen ti, at Svene dlene gik samen med Mesto imod os mag vel veere den, at de hidtil selv bar arbeldet under den gieldende Prisrant, alsaa udiort Skruchrekkerl, Ja, vi lever TSkrucbrackkerets Tegn, HP, Witumsen Skeersommer er inde. Deter oa nn natnde Dag, Of tt ot 1 oes Sop Nie a Sate a site Atte late apa Crave. Ta te dp ie St Hol Kage a Lame cI Ate mak eo De steake Mynighederdreber en Ungscialst Den haasdnakkede Kamp, de svenske Ungsodalster forer (nod. Mltrsnen, ‘Met des godt sonal Konsckvet nisgter at ure Milterjenesto, har nt {omni haf i Folge, at ena vore Kam ‘erate lor dene sit Overbevising bar Inaatet bade med Live, og det timed tndr saa ubyggelize Forel, at et y= Alt vise, vor net Measkcy Bic Yer reget lor, naar det som her, en af Samfndts Uiskute, der har Tor megen Friheditelse ti slavisk a hime under ast sig de Tvangslove, hvorved han og ans Klasse sal hdres tat ve sg A fore en meaneskell Tversise Wickard Almshou, dcr var Medlem at Xalmargsocalie Ki, se den 15."Aprll ave Degyndt at afene in Veerncpit men tavde | Forveen med- deit Legisortateren, tba ke vide ‘ode th Miltsteneste. Dagen efter Bley fan hente af Poltiet of Sey ldomt 3 Maaseders “Stratebexe 1 Vestervike Fangs ‘Hans Kemmerater 1 Kalmar ventede lenge eter at hore fa atm, men vertede forgeves — ind Ite Jan da todiog hans Droder 10 Brevkort satdgs 1 et fone medeles t ReckardAlmskoug va Bloven sy og fet sade, st — han var dod for Dage siden og at tam ale BogravesDagen eter, st hans” Brader avd modtagt Brevene, ‘Ungsociaisterne 1 Kalmar boldt da Mode samme Aten og ested at for lange, at Lig shold opraves | Kal mar samt af tele denne mystske ‘Sa Ble undersoges Det onvster herve, at Almskoug har lagel se! 10 Daze sien at ive orden lig endersgt, enisnt han de. dsc 8 Dage var soa seag, at han ke unde Inte ot Glas Vand ‘Oz dene Tsfand laa han | st lene sige Panga! ten iy og wen or denig Forpening, overlain egne morke Tanker og’ de frytelgste Ser. ter ‘Saatedes fn tan til Pinisemorgen, a Fangevogteren kom ind | Cellen og sta at den var er de fresh ft La Zarete,bvor fan dade samme Dogs Ei termiddae aa Bekosting af Kalmar soe, Une- domatiah fortes Rickara Aimskongs Ug AV Kamar, vor det Blev begravel Sone hg a6 hn 1 Toget der talte flere Tusinde Det- teaere, sine mange. Faglorenigsaner Sami ct Par sorte Bannere med Inskti- Honenne: sSamipdst mye bane oF Vi krever Htevass 6 Ungsoclalser bat Kiser Graven, og vor Kammer, © 4. Blrkund, tana stra tem og De- rade at tale under stage Protester of ‘Mtrvdiser af den tstedevcrnde Pres. Og da Prasten iste samen med sine oendee begynte st syge en Sale Isles samidigoInferationlee san ral af de using Areldere, Toner Ind how ad over Kikegsardep os ent overdovede Saimesangent — — ‘AU wore svernke Kammeratere Optra den sae fan et Exersp var fo en Set {sig naar man v, hvorades den sver- ske olioie! ait hotest Beredslab mod dem. § Medlemmer af Kalmat soe. Ungdamskiab er mu tial for at bave holdt Taler ved Graven og sunget »In- temationalee — ott, og der var over Ti sind, som deltog t Sangen, Hvorfor ter de “kaptaistiske Blade mar noget saadant finder Sted? Hvorlor har alle danske Blade, uanset Partiar- ven, undladt at {cemdrage dete Eksem- pel paa wlitarisiske Raahed? Man vil maaske svare, at deter skot & Sveti og ikke drekte vedkommer os ‘Kan vaere, men da Revolveren forleden Nat hnaldede Stockholm, hyorved ea Ungsoealist fort dreebie en General og derelter sig sei, da bragte alle danske Blade ojebiikelig lange. Beretninger om denne »Udaade, som en nanatisk Revolic tionst« bere ordi han besad et braeae endo Had a alt Miiterysen, Vilde det ke ‘vere rimelgt, at disse to Tillaido bogge Kom trem i Lyset? Fine der man ikke, paa Baygrand ef Kalmar afieren, en naturlig Forklaring. for, at ‘iaimar Ving skod. Generalen 1 Stock hnolm? Og maa man saa ikke stile det Sporgsmaal: vem or sket starst Uret General Beckmann, en onganiseret Mor derbandes Chel, der fk en let og urtig Dod, eller Rickard Almskoug, en Prole- far, der nmmgtede at lade sig wdanne | Morderhaandvserket og derfor kastedes | Fangsel, hvor man lod bain igge og 4 ier de frygteligste Pisler? ‘Jo! Sealedes dure man sperge. Men 4 kapitalistiske Logneblade ter AN Hyad vi ikke maa vide. Vet internationale Buresa | Bryssel har udsendt ot Cirkulere ti alle Landes So- laldemolatl med on Opfordeing tat afiolle Demonstraioner "mod. Czaren Overalt hvor han vil allege st Beso, sVorwirizsgengiver Opfordringen fomirent ordret og fedsager den med fol ‘zende: Shtaingsbemerking: "Vi betragter det som en Selvioie, at denne Mlammende Protest vil finde: Gen- ang fis alle Landes organised Ar- beldere Vorwartze gor Resning udet det dan- ske“Soclademoksat,»S0e-Denue har like Indeholdt-et Ord af aawnte Cire Ire, Direkte Handling Ue paa Pabriksve} naa Frederiksberg liggor den kabenhavnske Fill af et gre- velige Meleri sTafollime, Det adelige Trekiover, Moltke-Bregenived, —Danne- skjld-Samsee og Brockerliis- Sch Som eler Mejeret, foretagcr sig naturlige Vis intet.med Hensyn il Meleriets Drit era over, at de indkasserer Overscnde ‘det men overlader det administrative At= bejde al den sedvantige Rees af Over= ordnede fra Direktoren og ned tl de for- skellge Afdetingsfornend En af disse sidste, der lang Tid har vwesret ansat ved Melerict, have det tie fees med mange af sine Kolleger pea andre Arbeldspadser, at han mente, at or at vere en »Kapitlens Underocere ‘matte man forst og fremmest opiraede A