100 mm 100 mm

151 mm
151 mm
2
2
6

m
m
24 mm

D
et er december 1901, og det bedre
borgerskab i London er spndt til
bristepunktet over kroningen af den
kommende konge, Edward den 7. Lord og lady
Dilberne er travlt optaget af de ekstravagante
forberedelser, men lady Isobel har dog stadig
tid til at bekymre sig.
Hendes 16-rige og forldrelse niece, Adela, er lbet vk
med en gruppe falske spiritister, hendes kloge, men noget
jvne datter, Rosina, truer med at stikke af til Australien,
og hendes nye svigerdatter er gravid med en potentiel
arving, men dog stadig fuldstndig utrnet i det engelske
aristokratis omgangsformer.
Med sit sdvanlige lune inviterer Fay Weldon endnu en
gang sine lsere ind i den aristokratiske familie Dilbernes
liv og krlighedsaffrer. Denne gang er de p vej ind i et
nyt rhundrede og med en ny generation en generation
med ret radikale synspunkter
Pressen skrev om
En passende aftale:
Underholdning i srklasse.

Politiken
Underholdende, nemt fordjet
litteratur.
Ekstra Bladet
Med de skarpe replikker, den
sceniske fremstilling og det
humoristiske glimt i jet er der
lagt op til tv-serie. Vi ser med
smil frem til mere.
Berlingske
Overbevisende start p stort
anlagt Fay Weldon-trilogi.
Lige fra frste side er vi godt
underholdt.
bbbbb Fyens Stiftstidende
Fay Weldon spidder krligt,
men ubarmhjertigt bde det
bedre og det knapt s gode
borger- og tjenerskab, og man
er som lser altid i sjovt selskab
hos Weldon.
Kristeligt Dagblad
FAy WELDOn (f. 1931) har skrevet
om kvindeliv i romaner, essay- og
novellesamlinger, hvoraf der er
udkommet over 20 p dansk.
Hun har ogs skrevet tv-dramatik,
kulturjournalistik og en selvbiograf.
Hun skrev endvidere frste episode
af tv-serien Herskab og tjenestefolk,
der senest har inspireret den
populre tv-serie Downton Abbey.
Kongen lnge leve er anden bog i
Fay Weldons trilogi Krlighed og
arv. Frste bog En passende aftale
udkom p dansk i 2012.
Ls mere om forfatteren p hendes
hjemmeside: www.fayweldon.co.uk
FOTO / ALEX BARKER
OMSLAG / MIKKEL HENSSEL
I
A

w
L
L
L
O
N

K
O
N
C
L
N

N
C
L

L
L
V
L
-
ANDEN BOG I
PO AN LINLHAPLTOCPINCHOI
9 7 8 8 7 1 1 3 7 1 8 8 6
ISBN 9788711371886
w~idonnn~
aii~ ~ angi~nd~
Spectator
Lag idog oo ~ a~ The Times
Kongen.lnge.leve.indd 1 30/07/13 14.27
ROMAN
P dANsK ved
ChARlOtte GRubb
LINDHARDT OG RINGHOF
Kongen
lnge leve
Fay Weldon
27082-indhold.indd 3 10/07/13 11.32
7


Adela irriterer sin far
Skal vi mon med til kroningen, far? spurgte Adela helt uskyldigt.
Det skulle hun ikke have gjort. Nu var han i drligt humr. Adela
var sulten. Hun ventede p, at hendes far skulle begynde p mor-
genmaden: Ingen mtte begynde, fr han gjorde det. Sidste gang,
hun havde fet mad, var klokken seks aftenen fr. Aftensmaden
havde bestet af en skl hnsekdssuppe (fjerde gang den havde
vret sat p bordet) og noget brd og ost, som tjenestepigen Ivy
havde vret ndt til at skrabe s meget mug af, at der nsten ikke
havde vret noget tilbage. Husstanden i Yatburys prstebolig var
mdeholdende og levede mere for ndens end kdets glder.
Det skal vi s sandelig ikke, sagde hendes far. Din onkel og
hans yngel vil uden tvivl spankulere rundt i hermelinsrober med
slskindspletter, men jeg vil ikke vre til stede og bevidne det, og
det vil heller ingen medlemmer af min husstand. Han talte om sin
ldre bror Robert, den ottende Earl of Dilberne, som han hadede.
Jamen, far sagde Adela. Det havde vret bedre, hvis hun
havde forholdt sig tavs. Hendes mor Elisa, en prinsesse fra Gotha-
Zwiebrcken-Sachsen slgten, lokalt kendt som den velbrne pa-
stors hustru, sparkede Adela under bordet med en slidt og skv-
trdt stvlehl, der dog stadigvk var i stand til at rette et
smertefuldt slag mod skinnebenene.
Og jeg vil ikke hre mere om denne absurde affre, Adela, fr
hele redeligheden er overstet. Landet er stadigvk i krig, og ind-
komstskatten er steget til en shilling af hvert pund og stiger sand-
synligvis med yderligere to pence. Og hvorfor? Det skal betale, ikke
for krigen, men for en fest. En formlsls fest for en monark, som
27082-indhold.indd 7 10/07/13 07.50
8
allerede er accepteret efter loven og af folket, med en vulgr opvis-
ning af stjlen rigdom, sagde Edwin. Han var prst i det lille sogn
Yatbury, i Somerset lige sydst for byen Bath, og med disse ord talte
han p manges vegne. Denne rigdom er i det store og hele frem-
kommet ved rent tyveri; guld, diamanter og mineraler vristet op af
ulykkelige folkeslags fdrene jord i kraft af hemmelige traktater og
siden gennemtvunget ved brug af vben, trusler og tilranelse.
Det vrste af det var, at selv om han havde bedt bordbn og v-
ret lige ved at sl hul p sit bldkogte g, s havde Adela talt et
jeblik for tidligt. Hendes far lagde teskeen fra sig for bedre at kun-
ne forflge emnet. Alle mtte nu gre det samme, eftersom det var
sdvane i huset, at dets overhoved skulle vre den frste, der spiste.
Det undrer mig, at der ikke er nogen, der har fremvist boernes
hoveder p stager uden for Overhuset, sagde den rvrdige pastor
Edwin i spg. Det ville min blodtrstige bror elske. Hans tilh-
rerskare p to lo hfigt. Men han gav sig stadigvk ikke til at spise.
Edwin ans sin ldre bror Robert, Earl of Dilberne, der for nyligt
var blevet forfremmet til departementschef i Koloniministeriet,
som en mand fuldkommen uden skrupler. Var han ikke kendt som
spillekammerat til Kongen, den liderlige karl; og som ven af Arthur
Den er i vinkel Balfour, Underhusets nepotistiske troldmand af en
leder? Alle politikere var forbandede, og Dilberne var den vrste af
samtlige politikere, en fuldblods Tory, mere optaget af militrhe-
stenes ve og vel end i at lindre troppernes lidelser. Satans tt p at
vre en papist, som havde tilladt sin eneste sn at gifte sig med en
romerskkatolsk pige fra Chicago, der utvivlsomt ville yngle som en
kanin og gre Edwins hb om nogen form for arv yderligere til
skamme. En mand gift med en hustru, der egnede sig bedre til at
blive en saltsttte p vejen vk fra Sodoma og Gomorra end den
selskabspapegje, hun var, denne Isobel, Countess of Dilberne.
Jamen , sagde Adela.
27082-indhold.indd 8 10/07/13 07.50
9
Jeg har hrt lidt for mange jamen fra dig, min pige, sagde Ed-
win. Lad vre med at afbryde mig.
Ja, far, sagde Adela.
Hun var en kn om end underernret pige p seksten med store,
bl jne i et blegt, engleagtigt ansigt, og nr hendes hr ikke var fet-
tet i stramme fetninger, sdan som hendes mor insisterede p, faldt
det i store, uregerlige, rdblonde Botticelli-blger ned til livet p
hende. Hun gjorde sit bedste for ikke at svare sin far igen, men det
var vanskeligt om end uden tvivl en god trning til hendes fremti-
dige tilvrelse i ydmyghed, fromhed og lydighed. I klostret Betanias
Sm Sstre, hvor hendes forldre havde indskrevet hende som no-
vice, spiste man i det mindste godt, trstede hun sig selv med. Den
21. maj, p sin syttenrsfdselsdag, skulle hun dertil. Hun kunne
ikke vente.
Adela forsgte med viljens kraft at f sin far til at tage skeen, og
hans hnd dirrede, og hun troede, han ville gre det, men s slog en
ny tanke ned i ham, og han lagde den atter. Lige dele desperation og
sult fk Adela til at tage en dyb indnding, og en knap sprang af
hendes kjoleliv. Heldigvis var der ingen, der bemrkede det, og det
lykkedes hende at puffe knappen ind under tallerkenkanten. Hun
ville bede Ivy om at sy den p senere. Det var i vrigt ogs en rd-
som kjole, mrkebrun og helt uden bestninger og alt for stram
over brystet.
Elise havde faktisk bemrket det, men sagde ingenting for ikke at
henlede Edwins opmrksomhed p hans datters barm. Tiden gik,
men frte penible ting med sig. Tjenestepigen Ivy foreslog fra tid til
anden, at man burde kbe nye kjoler, nu hvor samtlige smme var
blevet lagt ud, men nyt tj var en ekstravagance, nr halvdelen af
verden var ifrt laser. Elise var af den faste overbevisning, at hvis
Adela spiste mindre, ville hun vokse mindre.
Engang havde det vret et inklinationsparti et tilfldigt mde
p en damper p vej over Kanalen i stormvejr mellem en strigsk
27082-indhold.indd 9 10/07/13 07.50
10
prinsesse og den fjerde sn af en earl men begge viede til et liv i
Guds tjeneste. Kdet havde vundet over nden, anglikaneren over
katolikken; de havde giftet sig ubesindigt, og ingen af dem havde
nogensinde helt tilgivet sig selv eller den anden. Beviset p deres
svaghed i nden var den sekstenrige Adela. Og nu voksede og vok-
sede hun, trods moderens forsg p at bremse det, og endnu vrre,
hun var ved at udvikle sig til det skinbarlige udtryk for lystenhed.
Det var kun med nd og nppe, at hendes gtemand, ja en hvilken
som helst mand, og han var dog den frommeste blandt mnd, kun-
ne holde jnene fra hendes krop, der blev ved med at forandre sig.
Jo fr tsen kunne blive sendt af sted til Betanias Sstre, des bedre.
Det er bedre at blive hjemme og bede for vor nye monarks sjls
frelse, sagde pastoren, som havde fet vejret igen, end at vre en
del af den vulgre, pralende opvisning af rigdom. En dobbeltkro-
ning! Det er der intet behov for: Hun er mandens hustru, men han
vil absolut ogs have hende kronet som den regerende konges ge-
malinde en kongelig gave p linje med den blomsterkost, en hvil-
ken som helst uregerlig gtemand tager med hjem til sin kone, nr
hans samvittighed er under angreb af hans misgerninger. I januar
havde Bertie, Prinsen af Wales, besteget tronen ved sin mor, Dron-
ning Victorias dd. Hendes regeringstid havde varet treogtres r.
Det havde vret et stort chok for landet, ikke mindst fordi man nu
som Edward VII havde fet Bertie, af nogle betragtet som en vel-
lystning, en drukkenbolt og en hasardspiller, af andre som en ge-
mytlig om end ubesindig fyr. Den nye dronning, Alexandra, Prin-
sesse af Wales gennem treogfyrre r, blev anset for at vre en engel
med et fjeligt og hengivent gemyt, selv om hun chokerede ikke s
f ved at medregne sin gtemands elskerinder blandt sine veninder.
Den kalkede grav som er den kongelige gemalindes barm, erkl-
rede Edwin med nogen ophidselse, vil utvivlsomt glimte med dia-
manter; men de vil vre plettede af synd og lastefuldhed. Kongen er
helt uden skam selv i vort hellige Westminster Abbey vil han stille
27082-indhold.indd 10 10/07/13 07.50
11
sine elskerinder til skue, har jeg hrt, hele fokken siddende p stri-
be som i et hvilket som helst jvnt horehus.
Han slog hul p sit g, men s holdt han inde og fk ikke fjernet
skallen. Adela havde ogs slet hul p sit, men var nu ndt til at
holde skeen i ro.
Elise skiftede emne og sagde, hun hbede, Edwin ville sige just
dette fra prdikestolen p sndag: Hvis han ikke sagde noget, kun-
ne Kroningen komme til at tjene som undskyldning for lediggang
og drukkenskab i mange mneder frem i tiden.
Edwin svarede, at p sndag ville han ikke have nogen prdike-
stol, og der ville ikke vre nogen prdiken. At i talende stund havde
hndvrkerne travlt i St Aidans med at stte kirkens indre i stand.
For fremtiden ville han ikke tale fra en middelalderlig stenkon-
struktion, men fra et simpelt hvidt bord med en hvid dug og et
simpelt kors; det var slut med rgelsen; det var slut med kerter, ikke
mere katolsk hokuspokus. Nr prdikestolen var vk, ville hnd-
vrkerne tage sig af Sankt Ccilias pulpitur, dette ormstukne levn
fra en falsk religion, og f det ryddet vk for altid. Han tilkastede
Adela et hurtigt blik, mens han sagde dette, som om han forventede
indvendinger fra hende, og s gav han sig til at spise sit g, som nu
var blevet koldt.
Jamen, far, sagde Adela, som ikke tnkte sig om og nu ogs
havde glemt alt om, at hun var sulten, vr rar at lade vre! Musi-
kerpulpituret er s utroligt gammelt og knt, at det er en ren skam
at rive det ned. Jeg er vis p, at Gud ikke vil have nogen indvendin-
ger mod, at det fr lov til at blive. Vr rar at lade det blive.
Den velbrne pastor Edwin Hedleigh hamrede Bibelen s hrdt
ned i morgenbordet, at porcelnet hoppede, og pletter af bldkogt,
koldt g endte p dugen og, endnu vrre, p det mrkerde fjls-
blde omslag af selve Bibelen. Fru pastoren sprang, pligtopfyldende
og lydig som altid, op fra stolen og duppede virkningslst p plet-
27082-indhold.indd 11 10/07/13 07.50
12
terne med en serviet. Hendes gtemands raseri gjorde hende altid
rystet og kluntet.
Gammelt og knt er ikke just sagen. Jeg har fet nok af dine ja-
men, Adela. Har du ingen respekt? Det forbistrede pulpitur er ikke
andet end et tilholdssted for alle sognets fyldebtter, banditter og
vagabonder. De sger ly der om natten for bedre at kunne dyrke
deres skndige vaner.
Kunne vi ikke bare lse kirken om natten for at holde dem ude?
spurgte Adela. Hendes stemme bvede, og hun foragtede sig selv
for det, men hun fremturede. Hun mente, det muligvis var sult, der
gjorde hende modig. Hun havde ingen anelse om, hvad en skndig
vane var ingen fortalte hende nogensinde noget men hun var
ikke i tvivl om, at det var forkasteligt. Hun havde sdan hbet, at
hndvrkerne ville skne musikerpulpituret. Hendes far mtte
have skrevet direkte til biskoppen for Bath og Wells og bedt om en
srlig tilladelse til at lade det fjerne, og biskoppen havde givet den.
Jo ldre ting var, tnkte Adela, jo mere upopulre var de tilsynela-
dende. Pulpituret med dets fnt udskrne slyngvrker og egepane-
ler, falmede af lde, af den dansende jomfruhelgeninde Ccilia
mellem sine musikere viola, lyre og tamburin mtte vre mindst
fem hundrede r gammelt.
Lade afgudsdyrkerne vinde? Afse Guds hus? Ngte de troende
deres trst? Af hensyn til et eller andet ormdt trskrerarbejde og
levnene fra en falsk religion? Er du ikke kun grim, men ogs dum,
Adela? Og den velbrne pastor greb Bibelen og gik ind i sit stude-
rekammer og lod sin morgenmad st. Han var endnu hjere end sin
bror Robert, lord Dilberne, og lige s temperamentsfuld, som hans
bror var jovial.
Se nu, hvad du har gjort, sagde Elise til sin datter, mere i hb
om at formilde sin mand end at irettestte pigen, og fulgte efter
ham ind i studerekammeret.
27082-indhold.indd 12 10/07/13 07.50
Men Adela, hun spiste sit g og det ristede brd, inden der skete
noget endnu vrre, gjorde det af med faderens, gik ls p de nste
to g han fk altid tre g og hendes mor to mod hendes eget ene
fejede alle tilgngelige krummer ned i en serviet og gik ud af pr-
stegrden, ud i frostvejret for at fodre rdklken, der sad og ventede
p sin sdvanlige plads p egetrets laveste gren. Hun var ved at
ve sig i taknemmelighed, og det lykkedes hende at takke Jesus for
at give hende de forldre, han havde valgt til hende, selv om det
voldte hende et vist besvr her til morgen. Grim og dum havde
gjort indtryk.
27082-indhold.indd 13 10/07/13 07.50
14


Et brev til lady Dilberne fra hertuginden
Postbudet Tom Fletcher var meget glad for sin nye rute. Det var s
godt som en forfremmelse, selv om man ikke fk mere i ln. Her i
Belgravia var gaderne brede, husene store og fotte, det var nemt at
se husnumrene, og brevkasserne var inde under sjlegange, vk fra
regnen og blsten. Det var meget bedre at arbejde her end i City,
hvor gaderne var smalle og snoede, huse og kontorer l mast oven
p hinanden, adskilt af indviklede netvrker af snvre passager,
hvor hestene slog en af cyklen eller overklattede jorden foran ens
dk med dampende bld gdning, og hvor husnummereringen,
hvis den overhovedet fandtes, var fuldkommen ulogisk. Desuden
var de breve, der kom til Belgravia, mere interessante end dem, der
gik fra kontor til kontor. Man undte dem ligefrem at blive leveret.
Guld-voksseglet p denne specielle konvolut var stemplet med to
halvmner og en sol, og den kvindelige vicepostmester p Mount
Pleasant sorteringskontoret havde vret klar over, at det kom fra
skrivebordet hos Consuelo, Hertuginden af Marlborough. Consu-
elo var Dronningens overhofmesterinde, selv om hun kun var fre-
ogtyve. Hun havde forsynet sin unge gtemand med de to brn,
han havde krav p, og havde nu tid til sin rdighed samt et godt
udseende og en forrygende stil.
Brevet var adresseret til Isobel, Countess of Dilberne, Belgrave
Square 17, som ogs bevgede sig i de hjeste cirkler og var noget
af et modeikon: Mske indeholdt brevet nyheder om, hvad Kongens
gemalinde ville vre ifrt ved sin kroning i det nye r? Hvordan
kjolen ville se ud, juvelerne, den eventuelle nye krone, alt var alle-
rede genstand for spekulationerne, selv inden datoen var endeligt
27082-indhold.indd 14 10/07/13 07.50
15
fastlagt. Nationens kvinder gttede og fns af utlmodighed over
forsinkelsen; mndene var ikke slet s interesserede. Det var nok, at
det ville blive en fridag og med fri udsknkning hele vejen rundt,
nr det skete.
Hvordan det s ellers var, s havde Vera p sorteringskontoret
sendt ham et konspiratorisk blik, da hun overdrog ham de to halv-
mner og solen og sagt: Hold rerne bne, Fletcher, nr du kom-
mer forbi nummer sytten, ikke?
Som om jeg ikke altid gr det, sagde Fletcher og afeverede bre-
vet ved tjenestefolkenes indgang i klderen, i stedet for ved hoved-
dren, og fk en kop te med kokkepigen mrs. Welsh, nr han nu al-
ligevel var der, og fruens kammerpige Lily, som rynkede p nsen
ad ham, men som han var lidt lun p.
Da frstetjeneren Reginald omsider bragte brevet op til bibliote-
ket, fandt han lady Dilberne og hendes unge svigerdatter, lady Min-
nie, i frd med at pakke julegaver ind, der skulle sendes med po-
sten. Mrs. Neville, husholdersken, stod klar til at rkke dem brunt
papir, snor og forseglingsvoks, nr der var behov for det. Reginald
syntes, at gruppen ville gre sig godt p et julekort, med damernes
hoveder bjet over opgaven, et godt bl, der blussede i kaminen og
glimtede i deres diamantbrocher, og bgernes dybrde skindind-
binding, der gav deres vinterblege ansigter et lyserdt skr. De bar
begge halvsorg for den gamle Dronning lord Dilberne holdt
strengt p formerne hvilket betd, at lidt lavendelblt og duegrt
fk lov at titte frem i alt det sorte. De to damer s skam knne og
muntre ud, men det var Reginalds erfaring, at den slags scener i
Hedleigh-familien hurtigt blev forstyrret af en eller anden betyd-
ningsfuld og uventet begivenhed.
Adela Hedleigh, Prsteboligen i Yatbury, bemrkede Minnie,
mens hun lste den adresseseddel, som mrs. Neville havde skrevet.
En ugift tante, mske? Hun havde vret en Hedleigh-hustru i
over et r, og det virkede, som om der hele tiden dukkede nye slgt-
27082-indhold.indd 15 10/07/13 07.50
16
ninge op. Der var ingen, der havde gjort sig den ulejlighed at lave en
oversigt over dem til hjlp for Minnie. Omgangsreglerne var meget
mere komplicerede her, end de var hjemme i Chicago. Minnies far
Billy OBrien bnede glad og gerne sit hjerte og sit hjem for alle,
slgtninge som venner, medmindre de opfrte sig drligt, for s
smed han dem ud, ofte med magt, eller fk oven i kbet andre til at
gre det, der var vrre. Hendes mor Tessa var ligesdan. Der var
ikke denne fertydige hfighed, som fandtes her, dr var der ingen,
der sagde ting, de ikke mente, eller helt formodedes at tro p.
Lady Isobel lo og sagde, at Adela sagtens kunne ende som en ugift
tante i betragtning af hendes arv. Lige nu var hun en ugift pige p
femten-seksten r, og lord Dilbernes niece, eneste datter af Roberts
yngste bror Edwin. Edwin havde valgt prstegerningen og blev anset
for at vre temmelig ejendommelig, ligefrem gal og helt sikkert ikke
spor rar. Han og Robert havde haft et skrkkeligt sknderi: Edwin
havde opfrt sig skammeligt. Den frste sn var dd i en rystende
ulykke sammen med faderen, og det var derfor, at titlen var overget
til Robert, den nstldste sn. Jo, der var endnu en bror, den tredje
sn Alfred, som var get ind i hren og nu var brigadechef i Indien
og i nogen grad var at foretrkke frem for sin bror, men ikke meget.
Ingen af dem ved, hvordan de skal opfre sig, sagde Isobel.
At vide, hvordan man opfrer sig, var noget Minnie, som stadig-
vk var ret refrygtig over for de adelige kredse, hun var kommet
ind i, anstrengte sig voldsomt for at kunne og hbede, at det s smt
var ved at lykkes hende. Hun lngtes efter at f at vide, hvad der var
i det brev, Reginald havde bragt op, med det store guld-vokssegl,
men vidste bedre end at sprge. Pas trop de zle, havde hun mere
end en gang hrt lord Dilberne sige, Surtout, pas trop de zle.
Frem for alt, ikke for stor iver.
Det er ikke den stakkels piges skyld, at hun har de forldre, hun
har, bemrkede lady Isobel, s jeg sender hende en julegave hvert
r. Det er ikke utnkeligt, at Adela en sknne dag vil opsge sin fa-
27082-indhold.indd 16 10/07/13 07.50
17
milie, selv om jeg nok tr sige, man gruer lidt for den mulighed.
Edwin ser smnd udmrket ud, men hans kone er meget ordinr
og tavs, pigen har uden tvivl arvet det fra hende, og Robert kan ikke
udst ordinre og tavse kvinder.
Minnie syntes, denne dom var s uretfrdig, at hun flte sig
ndsaget til at tage til orde.
Jamen, hvis hun er god nok til at f en julegave, s er hun mske
ogs god nok til at f en invitation, ikke mindst til jul? Familier br
vre sammen i juletiden.
Hvortil hendes svigermor s kligt p hende og sagde: Stakkels
lille Minnie, du savner vist din mor, hvilket, eftersom Minnies mor
var s rdsom, og det vidste alle, var en anden mde, hvorp man
kunne sige hold mund og fr dig ikke frem. Det var kun en lille snert
af misbilligelse, men Minnie mrkede, at hun blussede i kinderne
og fk trer i jnene. Og det gjorde hun, det gjorde hun, hun sav-
nede sin mor ganske forskrkkeligt, og hun lngtes efter at vre
tilbage hos tater h ja. Den blev ved med at dukke op i hendes
hoved nu for tiden, melodien til den sang, hendes mor havde sunget
for hende, dengang hun var lille og skulle sove.
Hvad bryder jeg mig om din gsedunsseng,
S pnt og s nydeligt opredt h ja,
Hvad bryder jeg mig om dit hus og din eng,
Lad mig f en pjaltet tater h ja!
Det var ikke de rigtige ord: Der var en linje, hun havde galt fat p,
en linje hun ikke kunne huske, og det var mske godt det samme.
Det var Arthur, hun ville have, men Arthur var ude p landet p
Dilberne Court med sine forbrndingsmotorer og vrkstedet, i
fuld gang med at opfre sin racerbane p ejendommens jorder og
ved at fnde ud af, hvordan det var at vre administrerende direktr
for J.A.C, Jehu Automobile Company, og ved at tegne Arnold Model
27082-indhold.indd 17 10/07/13 07.50
2, mens hun, Minnie, holdt lady Dilberne med selskab. Lady Dil-
berne var indbegrebet af charme og belevenhed, og turene ud i bu-
tikkerne var morsomme, og Minnie forsgte at vre interesseret i
mode, men faktisk var hun det ikke.
Reginald hostede for at henlede opmrksomheden p brevet, som
stadig var ubnet, og Isobel nedlod sig til at bryde seglet og bne det.
Det er fra Consuelo, sagde Isobel. Du kan godt se, at seglet
tilhrer Hertuginden af Marlborough, ikke sandt?
Jo, det kan jeg, sagde Minnie. Consuelo var en stor sknhed,
kom fra New York, var en Vanderbilt, og var indget i gteskabet
med hertugen medfrende en jernbaneformue. Hun selv, Minnie,
kom fra Chicago, var bare en fskesvrs-arving, og hendes far
havde givet sin datter en mindre medgift, end alle havde hbet p,
fordi der pludselig havde vret et voldsomt kursfald p svinemar-
kedet. Jernbaner gik selvflgelig deres sejrsgang. Men alle og enhver
vidste, at da Sunny Marlborough forlod kirken med Consuelo efter
deres virkelig storslede New Yorker-bryllup, havde han vendt sig
mod sin unge hustru i taxaen og fortalt hende, at han var forelsket i
en anden, men havde brug for noget af Vanderbilt-formuen for at
kunne redde Blenheim Palace fra at synke i grus.
Da Arthur og Minnie havde forladt St. Martin-in-the-Fields efter
deres vielse, havde Arthur i det mindste smbidt hende i ret og
sagt, at han elskede hende og kun hende og ville gre det til evig tid:
I det mindste havde hun Arthurs krlighed om ikke helt nok af
hans opmrksomhed. Og Arthur var altid i s godt humr, hvori-
mod grunden til, at hertugen gik under navnet Sunny, ikke alene
var, fordi han var den tidligere Earl of Sunderland, men fordi han
havde sdan et ubehageligt usmilende vsen. Endnu et af den en-
gelske adels sm numre at sige det modsatte af det, der mentes, og
g ud fra, at alle omkring en fangede vitsen. Hm, man lrte hele
tiden, men man var ndt til at vre helt oppe p terne.
27082-indhold.indd 18 10/07/13 07.50
19



Hvad bryder jeg mig om din gsedunsseng?
Jeg stter s stor pris p Consuelo, sagde Isobel nu. Hun minder
s meget om en yngre Alexandra, har denne meget lange hals, brer
brede halsbnd med stor stil, har en smal talje, et sdt gemyt og, s
meget, som hun holder af smykker, er hun lige den rette til at vre
Dronningens overhofmesterinde. Hvordan skulle hun ogs nsten
kunne undg det, nr nu Sunny er blevet udnvnt til overhofmar-
skal til lejligheden; det vil sige med det overordnede ansvar? Men
jeg mener nu, at det er muligt at overdrive diamanthalsbnd-stilen,
det kan nemt blive en lille smule vulgrt og prangende. Hvis Con-
suelo fr sin vilje, s vil hun vlte s mange juveler ud over den
stakkels skats brystparti, at huden overhovedet ikke kommer til
syne. Jeg kunne egentlig godt tnke mig, at du kunne udvikle en
smag for diamanter, du kre Minnie, men du er ganske opsat p
aldrig at funkle. Men lad det nu hvile, vi elsker dig, som du er det
samme gr Consuelo tilsyneladende.
Det lod til, at Consuelo i brevet havde forlangt, at Minnie skulle
deltage i kroningen. Hun skulle g ved siden af Isobel, mens de van-
drede i procession midt ned gennem Westminster Abbeys kirkegulv
bag de fre hertuginder Marlborough, Portland, Sutherland og
Montrose som skulle holde tronhimmelen over Alexandra. De to
Dilberne-ladyer, som begge var sknheder (h, Consuelo forstr
sandelig at smigre, sagde Isobel med let lftede jenbryn), skulle
srge for, at intet gik galt kroner kunne glide af, diademer sidde
skvt, smykker falde af, hermelinsbestninger revne og srge for,
at tingene gik, som det var pkrvet.
27082-indhold.indd 19 10/07/13 07.50
20
Med andre ord, Minnie, s skal du og jeg optrde som kam-
merjomfruer. Det nste bliver vel, at Consuelo beder os om at med-
bringe nl og trd!
Lille Minnie fra Chicago, sagde Minnie. Tnk, hvis mine ven-
inder kunne se mig nu!
Jeg hber ikke, dine veninder er s ordinre, sagde Isobel
strengt, at de lader sig imponere.
Minnie forklarede ikke, at det havde vret hendes spg, hvad
ville formlet vre med det? Nr spgefuldheder faldt til jorden, s
skulle man bare lade dem hvile, hvor de l. Det havde hendes far
Billy s ofte fortalt hende. Det her var ikke bare yderligere noget,
man kunne tage for givet. Hun selv, lille Minnie, den slemme pige
fra Chicago med den ulyksalige fortid, skulle g ned ad kirkegulvet
i Westminster Abbey bag Dronningen af England og et udvalg af
hertuginder, iagttaget af konger og dronninger fra hele verden, og af
landets hjeste statsmnd, i al den pomp og pragt som menneske-
heden kunne opvise. Hvordan kunne hun beklage sig? Hun var pri-
vilegeret ud over enhver forstand.
Isobel lste videre: Hun fortller mig, at ceremonien skal fnde
sted den 26. juni, sagde hun pludseligt og skarpt og vendte sit ble-
ge, knne ansigt med de hje kindben og den s moderne lille mund
op i lyset, og at Balfour vil komme med en kundgrelse i nste
uge. Men det ved jeg jo allerede. Hvorfor tror hun dog, at jeg ikke
ved det? Robert fortalte mig det i gr aftes. h, alle disse palads-folk
med deres intriger og planer og meddelelser fra hjeste sted!
Reginald hostede og spurgte lady Dilberne, om der ville vre et
svar, og da hun sagde nej, slog han hlene sammen og forlod vrel-
set uden tvivl, slog det Minnie, for at g direkte hen til et eller
andet tvivlsomt spillelokale p Millbank. Der ville han spille p, at
kroningsdagen ville blive den 26. juni, fordi der nu var bnet for at
vdde om det, og den prcise dato for jeblikket var genstand for
hele nationens opmrksomhed. Efter Minnies mening var Reginald
27082-indhold.indd 20 10/07/13 07.50
i allerhjeste grad en pjaltet tater h ja, mrkhret og fot og ikke
til at stole p, selv om Isobel lod til at gre det. Problemet med at g
ud fra, at tjenestefolk var usynlige og kun vaktes til live, nr der var
brug for det, var, at ingen gjorde sig det besvr at holde hemmelig-
heder fra den lavere klasse. Alt, hvad herskaberne vidste i det ene
jeblik, s tjenestefolkene en re i at vide i det nste.
Lady Dilberne vendte atter opmrksomheden mod gaveindpak-
ningen. Minnie spekulerede p, hvad Adela i Yatbury Prstegrd
mon ville f? En eller anden kjole eller slag, forestillede hun sig.
Hun fk et glimt af noget, der lignede dybrd velour og nogle meget
kostbart udseende brysselerkniplinger, idet det blev foldet ned i en
ske. Minnie hjalp med at lgge rmerne pnt og nydeligt. Det l
ikke til lady Isobel at spare penge, nr det gjaldt tj, selv ikke til fat-
tige slgtninge. Da sken havde fet brunt papir og snor om sno-
ren var grn, hvilket s lidt festligt ud og var en lille smule dyrere
virkede den stadigvk noget hverdagsagtig, s Minnie pyntede p
den ved at klistre en stribe af de kulrte klistermrkerensdyr p,
som hendes mor havde sendt over til hende i en pakke. Isobel for-
trak ansigtet let, da hun s dem. Men nu fortrak Isobel ansigtet ved
ikke s f ting.
27082-indhold.indd 21 10/07/13 07.50
22


Det trkker op til uvejr
Efter at rdklken havde spist krummerne og var fjet vk med en
vred pippen, sdan som rdklke har for vane, som om der havde
vret noget galt med serveringen, kom Ivy ud med Adelas frakke,
en gr, ulden sag, temmelig luvslidt, men bedre end ingenting, om
end det ikke lige var det, man ville forvente hos datteren af en earls
yngre bror. Ikke at den velbrne pastor nskede at hre sin hje
byrd omtalt i landsbyen, og det var klogest ikke at kalde ham det
inden for hrevidde.
Tag denne her, fr du dr af kulde, sagde Ivy. Ikke at der er
meget koldere udenfor end indenfor, s fedtet som din mor er med
kullet.
Der er andre i verden, som har det meget koldere end vi, sagde
Adela fromt. Du burde ikke tale om dine arbejdsgivere p den
mde, men i stedet opsende takkebnner for dette dejlige vejr.
Det var virkelig dejligt: Hrd frost og St Aidans kirketrn inde
ved siden af stod tydeligt mod en klar, bl himmel. Den opgende
sol stod stadigvk lavt nok til at fremhve det ruderformede mn-
ster p strtaget p den lange kirkelade, der l bag svel kirke som
prstegrd og ramte den forgyldte vejrhane, mens den drejede
langsomt i en blst, der ikke kunne beslutte sig for, om det var en
vestenvind eller en sndenvind.
Ja, det siger du, sagde Ivy. Hun var en virkelig respektls pige,
havde en kraftig knoglebygning, strke farver og en hjrstet frem-
frd, var p vej mod de tredive og ugift. Efter Adelas mening var
hun klgtig nok, men havde visse problemer med at lse og skrive,
ellers ville hun uden tvivl have fundet et bedre arbejde end det som
27082-indhold.indd 22 10/07/13 07.50
23
altmuligpige i prstegrden. Hun boede hos dem, men tog under-
tiden ned for at bo hos sin mor i landsbyen, og det fk hun lov til,
idet hun var det, man kaldte en perle det vil sige dygtig, plidelig,
gudfrygtig og rlig, selv om Elise hyppigt rasede over, at hun ikke
var bedre, end man kunne forvente. Mske burde det vre dig, der
takkede Gud i stedet for at grde dine modige trer, fordi du ikke
kan komme ind og se kroningen.
Jeg grder i hvert fald ikke, sagde Adela. Det er et syndigt
spild af penge og tid, som landet slet ikke har rd til: ikke andet end
en vulgr stillen til skue. Jeg ville ikke med, om jeg s fk penge for
det.
Ja, det siger du, sagde Ivy atter. Selv ville jeg elske at komme
ind og se Kongen og Dronningen i roberne; jeg ville st i k i dage-
vis, men jeg ville aldrig f fri til det. Og grder jeg mske? Nej.
Hvis jeg grder, sagde Adela, s er det, fordi min far foragter
mig. Jeg kan aldrig stille ham tilfreds. Han siger, jeg er dum og grim.
Er jeg det?
Det var svrt at sige. Hendes far syntes, hun var klog, nr hun var
enig med ham, og dum, nr hun ikke var. Og hvad udseendet angik,
s hang prstegrdens eneste spejl over hendes servante; et lille,
indrammet kvadrat, foran hvilket hun brstede tnder. Det var
svrt at komme til at se sig selv i fuld fgur, uanset hvordan hun
fyttede spejlet. Hendes tnder var hvide og regelmssige, hendes
hr havde en ejendommelig farve, og selv om hun brstede og br-
stede, fltrede det sig ligesom sammen i rdgyldne ugler, s hun var
glad, nr hendes mor lavede fetninger p hende, selv om Elise trak
frygteligt i det og kunne f Adelas jne til at lbe i vand hele dagen.
Hendes jenbryn var ret mrke mod en god, klar hud, selv om hun
tit havde grimme, sm, hvide knopper rundt om nsen. Ivy sagde,
at hun ikke skulle presse dem ud; det gjorde dem bare vrre. S
meget vidste hun. Hun kunne kigge ned og se en busk af kaninfar-
vet hr mellem benene, men brd sig ikke om at udforske det yder-
27082-indhold.indd 23 10/07/13 07.50
24
ligere med fngrene. Dernede, som hendes mor kaldte det, var et
forbudt og farligt omrde. Det samme gjaldt hendes nye barm. Den
var begyndt at hoppe op og ned, nr hun lb. Det virkede ikke s
meget forbudt som vulgrt at forhre sig om det.
I mine jne ser du godt nok ud, sagde Ivy.
Ikke at dum og grim spiller nogen rolle, hvis man skal vre Kri-
sti Brud, sagde Adela hovent. Hun hadede, nr nogen s hende
grde. Det eneste, der betyder noget, er god. Og lydig. Og kysk,
hvad det s ellers er.
Det er at holde benene samlet, sagde Ivy med et smrret grin.
Nej, helt rligt, Ivy, bnfaldt Adela, vr nu sd at fortlle
mig, hvad det betyder!
Det kan koste mig mit arbejde, sagde Ivy. Men en ting kan jeg
fortlle dig, din far synes ikke, du er grim. Det er hans problem.
Men hvad angr Kristi Brud, miss Adela, s kan jeg ikke se dig for
mig som nonne resten af livet.
Ikke bare nonne, sagde Adela, Jeg vil blive en rigtig Sster, og
til slut Moder. Jeg vil stige i graderne. Jeg vil ikke blive indesprret
i klostret. Jeg vil f lov til at komme ud og undervise. Det vil ikke
vre s slemt. De siger, jeg har et kald.
Selvflgelig siger de det, sagde Ivy. De er ude efter din arv. Det
er sdan, klostrene holder sig krende.
Det er en syndig ting at sige, Ivy, sagde Adela, og jeg har ingen
arv. Far har ingenting, kun den smule, han tjener som prst. Hans
bror Robert tog det hele.
Hellere vre brud til en mand af kd og blod og ligge i en varm,
bld seng om natten, end p en hrd ensom en i resten af ens dage,
sagde Ivy.
De nonner, jeg mdte, virkede fuldkommen glade og tilfredse,
sagde Adela, og jeg vil ikke hre et ord mere fra dig om dette
emne.
27082-indhold.indd 24 10/07/13 07.50
25
Forldrene havde taget Adela med p besg hos Betanias Sm
Sstre i Clerkenwell for et halvt r siden. Hun havde vldig godt
kunnet lide det, hun s. Sster Agatha, lederen for dem, der sgte
optagelse, havde vist dem rundt. Hun var ifrt en gr ordensdragt
med et grt hovedtj, der dkkede det gr hr, var rund og blid og
havde smilet en hel del. Hun var ogs venlig og betnksom, og be-
mrkede endda, hvor forsigtig Adela var med venstre hnds ring-
fnger. Adela havde klemt fngeren i togdren p Bath Station, da de
tog af sted til London, og to timer senere gjorde den stadigvk ondt
og var svulmet op. Sster Agatha tog fngeren i jesyn og lukkede
hndfaderne om den, mens hun sagde: h, dit stakkels lille v-
sen! hvorefter Adela var begyndt at grde, selv om det var det sid-
ste, hun nskede at gre. Til dette havde hendes far tvrt sagt: Ikke
just ligesom Jesus led p korset, Adela, og Elise havde sagt: Lav nu
ikke sdan et postyr, Adela, der er ingen, der bryder sig om et klyn-
kehoved.
Fingeren havde dunket voldsomt to-tre gange, s Adela havde
flt sig svimmel og svajede, og s var det holdt helt op med at gre
ondt. Men Sster Agatha havde alligevel lavet et stort nummer ud af
det og fet hende til at stte sig og havde omhyggeligt og varsomt
lagt en bandage om fngeren og derefter spurgt, om hendes fetnin-
ger var meget stramme.
Der er intet galt med hendes fetninger, sagde Elise, fr Adela
kunne sige: Ja, det er de faktisk. Hvilket de var. Jeg er ndt til at
fette dem stramt, ellers stritter hendes hr i alle retninger, inden
der er get to minutter.
Det er svrt at tnke p Gud, havde Sster Agatha bemrket,
hvis ens hr strammer, og man har hovedpine, og p en eller an-
den mde var det lykkedes hende at f Adelas hr om bag rerne, s
fetningerne ikke strammede helt s meget.
Den nste dag, da Elise fettede Adelas hr, trak hun ikke helt s
meget til, og fetningerne gjorde nsten ikke ondt. Hendes mor in-
27082-indhold.indd 25 10/07/13 07.50
26
sisterede p at fjerne Sster Agathas bandage, fordi, som hun sagde,
den var grim, klodset og ikke rigtig ndvendig. Og det var den hel-
ler ikke. Da fngeren kom ud af bandagen, var den ikke lngere en
opsvulmet, rd-lilla plse med bristet hud hen over knoen der, hvor
den var blevet klemt i dren, men havde fet sin rigtige facon til-
bage, glat og smal som de vrige fngre, bare lidt mere lyserd end
normalt.
Hvad i alverden lavede du alt det postyr for; der er overhovedet
intet i vejen med den, sagde Elise, men Adela syntes, det hele var
meget mrkvrdigt, og fk et kort, heftigt anfald af vrede mod sin
mor. Det og sprgsmlet om fetningerne. Men ogs vrede mod fa-
ren, fordi han s ubesvret havde indvilliget i, at hun skulle vre en
Kristi Brud og ikke bremset hende, selv om det var det, hun ville.
Men hun sagde ingenting, og s bebrejdede hun sig selv, at hun ikke
elskede sin far og mor sdan, som Gud sagde, hun skulle.
Men hun ville overhovedet ikke have det mindste imod at vre
en af Betanias Sm Sstre: Ikke alene kunne de lge ens drligdom-
me med en simpel berring, men de vrelser, de viste hende, havde
vret hyggelige og varme. Nonnerne var forblffende sludrevorne,
som en fok venlige, sm fugle, og der var ikke nogen stor, rungende
stemme, der hele tiden kom ud af det bl og forskrkkede og gene-
rede alle. Bgerne p hylderne var mere interessante end dem der-
hjemme, maden var meget mere nrende og smagte bedre, og vist
blev der bedt hyppigt, men det var ikke mere byrdefuldt end der-
hjemme. De havde sagt, at hun kunne sge optagelse, nr hun fyld-
te sytten, hvilket der var et halvt r til, og hun havde sagt: Det vil
jeg meget gerne, og s var det alt sammen p plads, og det tilkom
aldeles ikke Ivy at forsge at afskrkke hende.
S lader vi det med kysk ligge, sagde hun. Men fortl mig,
nr min mor siger, at du ikke er bedre, end man kan forvente, Ivy,
hvad mener hun s?
27082-indhold.indd 26 10/07/13 07.50
Der opstod et vldigt rre oppe i den klare himmel over dem.
Krager fra elmetrerne var ved at drille en rovfugl, hvis tilstedev-
relse irriterede dem. Havefuglene skreg op i sympati. Musvgen
undslap sine plagender og fj derfra med lutter elegance og ynde.
Der faldt ro over haven. En lillebitte studsmus landede med et svagt
bump i grsset for fdderne af Adela. Den var bld og varm og
tilsyneladende umrket af nb eller kler.
Du skal ikke rre ved den, sagde Ivy. Den er dd. Musvgen
tabte den.
Adela bjede sig og strg det lille krs lodne ryg. Den bnede
jnene og pilede ud i den vinterlige bundvegetation.
Du blev smittet med et eller andet i det kloster, sagde Ivy, som
man helst ikke skal smittes med. Jeg skal sent glemme, hvordan din
fnger lgtes, som det ikke burde vre sket.
Det var en af Guds sm skabninger, sagde Adela, og den var
bare stiv af skrk. Du skal ikke skifte emne. Hvordan kan nogen
ikke vre bedre, end man kan forvente? Men Ivy snftede bare
hnligt og gik tilbage til huset for at stte klen til frokost over.
Klokken var kun ti om morgenen, men Elise ville gerne have, at de
grnne blade blev kogt i tre timer eller s, at vandet blev skiftet tre
gange i lbet af kogningen, s man kunne slippe af med den gift, der
mtte vre, og at den grdagtige masse blev lagt mellem to bakker
for at presse vsken ud af den, blev sat til trre og holdt varm, og
den resulterende grnne grnsagskage blev skret ud i kvadrater
inden serveringen. P denne mde var det sikkert at spise kl.
Ivy spekulerede p, om Hoffet antog ekstra personale til kronin-
gen. Det gjorde de muligvis nok, men det var ikke sandsynligt, at
det ville vre sdan nogle som hende. Hun tvivlede p, at god til at
koge kl, ville blive betragtet som den helt store frdighed. Man
ville vre ndt til at kende nogle betydningsfulde folk bare for at f
lov til at skrubbe et gulv, som Dronningen gik p med sine juvelbe-
satte tfer, klirrende med diamanter og perler.
27082-indhold.indd 27 10/07/13 07.50
28



Invitationerne ankommer
Overhofmarskallens kontor havde reserveret syv pladser ved kro-
ningsceremonien til Hedleigh-familien, og lord Dilberne kunne frit
disponere over pladserne. Dette var overmde generst, som Isobel
bemrkede til Robert, og mere end hun havde hbet p, efter at
have hrt Hertuginden af Montrose ved bridgebordet beklage sig
over, at hun, som var ud af en hertugelig familie, kun var blevet til-
delt fre.
Vi er heldige at have venner hjt p str, sagde Robert. Parret
spiste morgenmad alene i morgenstuen, vintersolen skinnede ind
gennem de hje vinduer, og de nye, bleggyldne brokadegardiner
sendte mere lys ind, end man skulle have troet det muligt midt om
vinteren. Isobel havde afagt besg i Maples boligmagasin i Totten-
ham Court Road sammen med Minnie, og i fllesskab havde de
nyindrettet Nr. 17 og, som Minnie sagde, bragt det ind i det nye
rhundrede. Vk var de tunge mahognianretterborde, gobelin-
kamin skrmene, de skumle, bronzefarvede gardiner og Axminster-
tpperne; alt var nu lyst og muntert.
Hvilke venner tnker du specielt p? spurgte Isobel, der troe-
de, at Robert mske mente Kongen selv, eller Underhusets leder,
Arthur Balfour, eller koloniminister Chamberlain eller Sunny Marl-
borough, der netop nu gjorde sin indfydelse gldende som over-
hofmarskal, en post, der kun blev oprettet, nr en kroning dukkede
frem p den kongelige horisont h, hvis en mand skulle dmmes
p sine venner, s var hendes mand s sandelig i salveten, og hun,
Isobel, lady Dilberne, var umanerlig stolt.
27082-indhold.indd 28 10/07/13 07.50
29
h, det var Consuelo, sagde Robert henkastet. Han havde til-
fldigvis opholdt sig i Sunnys midlertidige kontor i Buck House, da
Consuelo kom forbi med en liste over Hendes Majestts personlige
gster; ved nrmere eftersyn havde de fundet tre pladser, der ikke
var blevet besat, s Consuelo havde fortalt Robert, at han kunne fje
dem til sin tildeling p fre, hvis han ville, og Robert havde sagt,
selvflgelig, tusind tak, ja. Hvordan kunne han sige nej? Hundrede-
vis af mennesker, der flte sig berettiget til en plads i Westminster
Abbey ved denne ophjede begivenhed, ville blive afvist. Dette var
s sandelig et lykketrf. Det eneste sprgsml var nu, hvordan Ro-
bert skulle fnde et hjem for yderligere tre invitationer med guld-
tryk.
Men Isobel tnkte, nej, det er ikke det eneste sprgsml. Det
store sprgsml er, hvordan denne stump pigebarn med den lange
elegante hals med det knne hoved knejsende verst oppe fast-
holdt, var man nr ved at tro, med de diamanthalsbnd, der holdt
det oppe med den smalle talje og det muntre smil, hvordan det
var lykkedes hende at besnre s mange mennesker, bde mnd og
kvinder, s de gav hende lov til at g frit omkring ikke kun i West-
minster Palace, men ogs Buckingham Palace, og vre den, der fk
lov til at uddele disse kostelige, nsten hellige eksemplarer af kort
med guldtryk, der betd s meget for s f? Kreste Gud, pigen var
kun freogtyve. Og alligevel havde hun vret gift fem r, var mor til
to snner, den fremmeste blandt hertuginder i dette land, en ud-
lnding uden manerer, men med en enorm formue og al den selv-
sikkerhed, sdan en medfrte. Endnu var der ikke nogen skandale-
rygter knyttet til hendes navn og dog forkyndte hun til alle og
enhver, at hun ikke havde nogen flelsesmssig tilknytning til sin
mand og fk hermed sagt uden ord, at hun var fri til at blive bejlet til
og besejret. Det var det, der var sprgsmlet, men det stillede Isobel
ikke sin mand. Man nskede jo ikke at give ham ideer om, at det
kunne blive ham, der besejrede hende, om ikke med gteskab, men
27082-indhold.indd 29 10/07/13 07.50
30
med sengen for je. Stningen Opholdt mig tilfldigvis der, var
ikke en, nogen hustru brd sig om at hre. Det kunne s nemt vre
tegn p en hensigt. Ikke desto mindre var det dejligt vejr; hun havde
Robert for sig selv, og det agtede hun at f mest muligt ud af.
Minnie og hendes kammerpige Lily var blevet sendt af sted til
Dilberne Court dagen fr. Isobel havde vret fornjet nok med
Minnies selskab af en kdbarons datter fra Chicago at vre havde
hun bemrkelsesvrdigt hurtigt sat sig ind i husets sdvaner
men hun flte, det var vigtigt, at pigebarnet tilbragte s mange nt-
ter som muligt sammen med Arthur. Det unge par havde vret gift
i over et r, og der var stadigvk ikke noget barn i sigte. Hvis det
umulige skete, og den slagfrdige Minnie viste sig at vre ufrugt-
bar, og Alfred blev ved med kun at f dtre, s ville Edwin arve, hvis
han overlevede ham. Det var ikke til at bre at tnke p, s det
gjorde Isobel kun sjldent. Det var svrt at bekymre sig over noget
en morgen med s dejligt vejr. Tre ekstra invitationer! Det var mere,
end hun havde hbet p. Hun havde sin yndlingsmorgenkbe p, en
slags gul silkekimono overset med rde blomster, som, nr hun
bjede sig frem for at studere invitationerne mere indgende, faldt
op og afslrede mere af hendes barm, end tjenestefolkene syntes var
anstndigt. Men Robert smilede ved synet, og Isobel tnkte, hvor
er han dog en fot mand, og hvor er jeg heldig, at jeg stadigvk kan
f ham til at smile p den mde efter tredive rs gtskab.
Minnie og jeg vil g i processionen bag Dronningen, og Arthur
og du bag Kongen, sagde hun, og dermed er vores fre tildelte
pladser brugt op, s vi har tre tilovers. Det ville vre naturligt at
sprge vores datter Rosina, men hun vil insistere p at ifre sig ejen-
dommeligt tj og hjst tnkeligt opskrmme de vrige gster ved
at prdike for dem om uretfrdigheden ved kongelige ritualer i
den moderne tidsalder.
27082-indhold.indd 30 10/07/13 07.50
31
Men hun vil blive sret og krnket, hvis hun ved, at der er en
billet til overs, og hun ikke bliver spurgt; hun er fuldt ud i stand til
at te sig tosset, hvis hun fr lyst.
Men det er lige s tnkeligt, at hun ikke fr lyst, sagde Isobel,
og hun er lige s tilfreds med at blive sret og fornrmet. Lad det
holde hende i nde hele nste r. Hellere bre nag af reelle end af
indbildte grunde. Det kunne ligne hende at tage sin papegje med
for at lovprise en eller anden fjerkrguddom eller g uden hat eller
afbrnde fyrvrkeri. Jeg m p det indstndigste frarde, at hun
fr en.
Jeg vil underkaste mig din dom, du kre, sagde hendes gte-
mand fredsommeligt. Men husk, at hun ogs er din datter. Jeg kan
se din far Silas i hende. Han gjorde, hvad der passede ham, sagde,
hvad der passede ham, og tog ingen notits af, hvad folk tnkte om
ham. Det er egenskaber, der passer bedre til en mand end en kvinde,
sandt nok, men i det mindste er hun ikke kedsommelig.
Isobel bevarede fatningen og sagde, at hvis kedsommelighed var
en kvalifkation for at deltage, s ville det vre passende at invitere
hans bror Edwin og dennes kone og datter. Edwin var en Dilberne,
og Gud forbyde, at det skulle komme s vidt i arveflgen til
Dilberne-titlen og -ejendommen. Hun burde ikke have sagt det,
men gjorde det for at rgre ham, og fortrd det lige s snart, hun
havde sagt det.
Over mit lig, sagde Robert og tilfjede, at hans bror var en kel
rotte. Og hans svigerinde en from, hvngerrig lille strrelse, ikke
kun kedsommelig, men ogs grim, og de jublende folkemngder,
der samledes i s stort tal for at nyde det prgtige ceremoniel og de
fne kostumer bret af de adelige, nr de steg ud af deres vogne ved
portene ind til Westminster Abbey, forventede at se hje, smukke
mennesker, ikke pukkelrygge. De ville skuffe ved at komme i dro-
sche eller enddog med undergrundsbanens District Line med dens
vmmelige stank og svinske vgge.
27082-indhold.indd 31 10/07/13 07.50
32
Jamen, hvem skal vi s sprge? spurgte Isobel. Det havde vret
bedre, hvis Robert havde ladet hnt om Consuelos tilbud, men hvil-
ken mand ville afsl s geners en gave fra en, der var s charme-
rende, kn og ung? Og hvorfor havde Consuelo valgt at vise Robert
sin gunst? Han var dobbelt s gammel som pigebarnet, ejede kun en
tiendedel af hendes rigdomme og havde en titel, der var et pnt hak
under hendes. P den anden side s Robert godt ud, var omgnge-
lig og, formentlig allervigtigst efter hertugindens mening, lige s
munter som Sunny var det modsatte. Hvis hun gerne ville indynde
sig hos nogen, hvorfor uds hun sig ikke Arthur Balfour, der var s
absurd klog, venlig, ugift og ledig? Men der var nogle unge hustruer,
den type der stod deres fdre meget nr, mens de afskyede deres
mdre, som ikke vidste noget bedre end at stjle andre kvinders
mnd, udelukkende fordi det var det, de var. Mske var Consuelo
en af den slags? Nej, Isobel brd sig ikke spor om det.
Vi kunne sprge dAsti-parret, sagde Isobel. Hun ville give,
hvad det skulle vre for sdan en invitation.
For vulgre, sagde Robert. For udenlandske. Bermthedsj-
gere. Alle de der boheme-typer. Men vi kunne invitere gteparret
Baum. Eric Baum var Roberts fnansrdgiver, og takket vre hans
konomiske opbakning til Roberts guld- og mineralminer var Ro-
bert ved at blive vldig rig i en vldig fart. Det ville i det mindste
vre nyttigt.
Det ville andre mske ogs f je p, sagde Isobel. Han er s-
dan en rdsom, lille mand. Og hun er sdan en lille strber.
Ved disse ord rejste Robert sig og sagde, at hun kunne gre, hvad
hun fandt for godt, det var huslige sprgsml, han mtte se at kom-
me tilbage til Overhuset, hvor gamle Salisbury var ved at stable sig
p benene for at tale om jordreform, selv om guderne skulle vide, at
den stakkels gamle mand, der engang var sdan en stridsmand, efter
konens dd nrmest ikke kunne sige et fornuftigt ord lngere. Jo
fr Arthur Balfour blev indsat, des bedre.
27082-indhold.indd 32 10/07/13 07.50
Selvflgelig, sagde Isobel sdt, jeg skal nok tage mig af det,
men af den ene eller den anden grund var hun rasende; og i det
jeblik Robert havde forladt huset, tog hun de tre invitationer og
lod dem afsende sammen med julegaven til Adela, til den velbrne
pastor Edwin Hedleigh i prsteboligen i Yatbury sdan en ked-
sommelig, lille kulmineby, der, s vidt man kunne forst, alt for
hurtigt var vokset fra sit ldgamle hjerte, og hvis eneste krav p
bermmelse var det middelalderlige panel i musikerpulpituret i St
Aidans, kirken fra det tolvte rhundrede, der viste en legesyg Sankt
Ccilia, som sparkede skrterne op og dansede med sine musikere.
27082-indhold.indd 33 10/07/13 07.50
34


Morgenmad i Yatbury Prstegrd
Brevet og pakken ankom til prstegrden, samtidig med at en stille
gr dag var ved at gry over Yatbury. Byens hejsevrk var forsvundet
i dis og tge. Selv vejrhanen p det ttte, lave kirketrn var nsten
ikke synlig. Postbuddet Tim Peasedown stirrede vantro p striben
af dansende rensdyr, der var klistret p pakken i brunt papir og med
snor om. Den slags formlslse udgifter og pjank virkede helt mal-
placeret i en hrdtarbejdende verden.
Ivy bnede dren for at modtage brev og pakke. Hun kiggede p
det lderagtige stykke tang, hun havde hngt op over dren. En
ven havde haft det med hele vejen fra Lulworth Cove. Nr det var
trt og hang slapt ned, betd det, at vejret ville blive fnt: Nr det
svulmede op og blrerne stod ud, betd det, at der var uvejr p vej.
I dag var blrerne godt bulet ud. Hun bd ikke Tim indenfor til en
kop te. Det var ikke den slags husstand. Den velbrne pastors frue
ville f et hysterisk anfald, og Ivys kreste George ville ikke bryde
sig om det.
Brevet var adresseret til den velbrne pastor, pakken til miss Ade-
la Hedleigh, og afsenderadressen p begge var angivet som Belgrave
Square, London. Det betd, at de enten ville blive returneret ub-
nede til afsenderen eller puttet i komfuret og brndt. Hun stak kon-
volutten i forkldelommen og overvejede, hvordan hun bedst kun-
ne tage sig af pakken. Hun havde aldrig set noget, der bare mindede
om julerensdyrsstriben fr og havde ikke den store trang til at se det
i fremtiden: Det virkede nrmest, som om de bragte Det Kongelige
Postvsen i vanry og lavede spas med alvorlige sager. Men hvis hun
kunne dampe klistermrkerne af, s kunne de mske indbringe et
27082-indhold.indd 34 10/07/13 07.50
35
par pence p markedet i Bath, hvor hendes mor lrdag morgen hav-
de en bod med gaveartikler, og ingen behvede at vide noget om det.
Fr hun kunne gre noget sdant, dukkede den velbrne pastor i
egen hje, tynde person uden varsel op bag hende, tidligt p frde
til sin morgenspadseretur, og han tog pakken ud af hnderne p
Ivy, og vendte og drejede den, som om det var noget ualmindelig
modbydeligt.
Hold dette unyttige stads vk fra min datter, sagde han, og
bed min hustru lgge det p ilden ved frste lejlighed.
Og s spankulerede han ud i tgen. Ivy iagttog ham gennem bryg-
gersvinduet og blev mindet om en eller anden ildevarslende, stor,
vingefaksende fugl. Hvis det ikke var for Adela, tnkte hun, ville
hun simpelthen lbe af pladsen. De sgte efter personale p det nye
hotel i Bath. Hun ryddede asken ud og tndte op i komfuret: Det var
den type, der krte p antracitkul, og man kunne sagtens holde ilden
i gang om natten, men det blev betragtet som et syndigt spild. I Yat-
bury prstegrd var kulde godt for sjlen. Det samme var en anelse
sult, en anelse ubekvemhed samt at vaske op i koldt vand.
Der er kommet en pakke til miss Adela, sagde Ivy, da Elise kom
ud i kkkenet for at lave morgenmadsgrden. Hun lavede den p
vand og serverede den med salt. Intet under, at de alle sammen var
s tynde og alvorlige. Den ligger der p bordet. Pastoren sagde, at
den skulle brndes, men det ville kun fylde hele rummet med rg,
sdan som vinden str i nord. Jeg tror, det er et eller andet stof.
Elise vendte pakken og studerede den omhyggeligt. Hun var ifrt
en gr kjole, der stod til resten af hende: hr, hnder, ansigt. Et kort
jeblik flte Ivy det, som om der var lige s meget tge inde i kk-
kenet som uden for vinduet, men vidste godt, at det nppe kunne
vre tilfldet.
Det m vre fra hendes tante Isobel, sagde Elise. Hun gr ofte
den slags ved juletid, hun er sdan en forfngelig og useris person.
Komfuret er det bedste sted for den. Og hvad er det for nogle tbe-
27082-indhold.indd 35 10/07/13 07.50
36
lige sm strrelser? Hvad i alverden skal de forestille? Jeg har aldrig
set magen. Er det meget mrkt her til morgen, eller er den tid kom-
met, hvor jeg har behov for briller? h, kreste dog, det hber jeg
ikke.
Begge dele er mske mulige, sagde Ivy. Den ene dag har man
ikke brug for dem, og s den nste har man. Elise var snakkesalig
her til morgen. Nr hendes mand forlod huset for at tage sig en
spadseretur, hvilket var sjldent, kunne hun blive nsten helt ven-
lig.
Jeg tror, at de sm vsner skal forestille julerensdyr, som gr
henover siden, sagde Ivy hjlpsomt.
Hvad har rensdyr med julen at gre? Elise var desorienteret.
Julemanden kommer fra Nordpolen, sagde Ivy. Han har gaver
med p sin slde.
Rverhistorier og pjank og pjat! Elise var indigneret. Hjemme
i Innsbruck, da jeg var barn, kom Sankt Nikolaus juleaftensdag, og
s fk man en appelsin, hvis man var et artigt barn, og en klump kul,
hvis man var uartig. Engang fk jeg et stykke kul. Jeg grd temmelig
meget, men de ville ikke fortlle mig, hvad jeg havde gjort, der var
s slemt. Jeg fandt aldrig ud af det. Min mand er ikke den store til-
hnger af gaver ved juletid, og det er jeg heller ikke. Det er bedst, at
Adela ikke fr nogen. Julen er en glad tid, men det har at gre med
Vor Herre Jesus fdsel, ikke med selvforklelse, overspisning og
gaver, der bliver bragt med rensdyr. Alt den slags stammer fra de
gamle hedenske tider og skal udryddes fra kristendommen. Men
Ivy syntes, det virkede, som om Elise prvede lidt for energisk at
overbevise sig selv. Hun stod og prikkede i papiret med fngeren.
Jeg gad nok vide, om det er velour, sagde hun. Min svigerinde
er bermt for sine kjoler.
Det virker som et syndigt spild at brnde den, uanset hvad det
er, sagde Ivy. Mske skulle jeg tage den med ned til fattigstiftelsen
og give den til forstanderinden? Juleaften uddeler de gaver til sog-
27082-indhold.indd 36 10/07/13 07.50
37
nets fattige. S ved vi, at den er get til nogen vrdigt trngende.
Pastoren behver ikke at f noget at vide om det.
Udmrket, sagde Elise og sendte Ivy skyggen af et smil.
Ivy fastslog, at hun aldrig ville giftes, ikke hvis man endte med at
vre gift med en mand, der fyldte s meget i ens hoved, at man kun
kunne smile, nr han var ude af huset.
Senere p formiddagen skd Ivy genvej gennem kirkegrden for
at f det til at se ud, som om hun var p vej til fattigstiftelsen. Hun
ville skille sig af med pakken i sin mors hus med rensdyr og hele
molevitten. Tgen var lettet, og pludselig var det blevet dejligt friskt
vejr. Takstrerne, der stod i rkker fra kirkegrdslgen og helt op til
kirkedren, lyste op med et vld af kulrte br undtagen som al-
tid det med den tykke, senede stamme og krogede grene, man sagde
stammede fra Vilhelm Erobrerens tid, for hvert r kunne den kun
opbyde et par usle orangerde br. Vejrhanen p kirketrnet glim-
tede i solen og var begyndt at dreje rundt, nu hvor vinden tog til.
Tilfldigvis mdte hun Adela og maste pakken lngere ned i sin
kurv. Bedst, hvis hun ikke s den. Adela gik og grd, som hun s ofte
gjorde. Arbejdsmndene havde haft travlt dagen fr, og de blege
splintrede og smuldrede rester af musikerpulpituret l stablet p jor-
den, klar til at blive brndt af. Adela var nrmest i sorg og vred sine
hnder over de srgelige rester. Hvem mindede hun mon mest om,
tnkte Ivy, Helena som s p Trojas brndende trne, eller Dido som
grd for neas eller Tennysons Lady of Shalott? Ivys mor Doreen
elskede at smme tryk af bedrvede smukke kvinder op p vggen i
sit lille hus, tryk hun havde reddet fra sin bod, uanset hvor fuekli-
strede og fugtplettede de var, og Ivy kendte og elskede dem alle.
Adela stod og s p, og det samme gjorde Ivy, da et par muskel-
strke mnd bar de gamle, lukkede kirkestole ud, der nsten var
sorte af lde, og smed dem p det kommende bl. De nye, bne
kirkestole, af en let, orangefarvet trsort, som Ivy ikke kunne gen-
kende, var allerede blevet leveret og stod stablet op mod stenmurene.
27082-indhold.indd 37 10/07/13 07.50
38
Hun kunne hre den uregelmssige lyd af kseblad mod tr, og
kiggede ind i kirken, hvor hun s en splejs af en dreng lave pinde-
brnde af den kraftigt udskrne prdikestol, hvorfra den velbrne
pastor s ofte havde tordnet. Nogle f af de ldre landsbyboere kig-
gede nysgerrigt p. St Aidans havde en lille og svindende menighed
de feste var fygtet over til metodisterne i St Barts, hvor der her-
skede en venligere atmosfre, og salmerne mere var efter deres smag.
Det hele er min skyld, sagde Adela til Ivy. Jeg skulle ikke have
gjort far s vred. Se nu bare. Guds straf!
h, i himlens navn, sagde Ivy. Gud har strre ting at bekymre
sig om, end at du har svaret din far igen.
Men Adela blev alligevel ved med at hikste og grde og spurgte,
om hun mtte flges med Ivy, hvor hun s ellers skulle hen: Hvis
hun blev stende her, ville hun d af et knust hjerte. Ivy sagde, at
Adela var bedre egnet til scenen end til et kloster, men at hendes
hjerte ville knuses endnu mere, hvis hun vidste, hvor Ivy skulle hen.
Hvorhen? spurgte Adela.
Ned til fattigstiftelsen med en julegave til de fattige.
Lad mig se, sagde Adela, og s viste Ivy den til hende. Hvis
sprgsmlet om den manglende pakke nogensinde skulle opst,
hvilket var tvivlsomt, s ville hun have skjult sine spor godt nok.
Jamen, den er adresseret til mig, sagde Adela forfrdet.
Din far synes, du er for ung til at modtage gaver fra fremmede,
sagde Ivy. Han bad din mor om at brnde den, men jeg fortalte
hende, det var et syndigt spild, s hun sagde, at jeg kunne tage den
med og give den til de fattige. Ivy krydsede fngre, mens hun sagde
det, men det var ikke helt forkert. Hendes mor kunne bestemt reg-
nes med til de fattige, og ret s mange af de velgrenhedsgaver, der
blev efterladt i fattigstiftelsen, endte under alle omstndigheder p
hendes stand.
Jamen, den er fra Belgrave Square, og det betyder, den er fra
slgtninge. Hvad galt kan der vre i det? Det forstr jeg ikke.
27082-indhold.indd 38 10/07/13 07.50
Du ved jo, hvordan din far har det med jeres familie. Din onkel
er p den forkerte side i Overhuset, din tante er et omvandrende
tjstativ, din ftter Arthur giftede sig med en papistisk skge, og
din kusine Rosina slog p det nrmeste sin egen bedstefar ihjel. De
ender alle sammen i helvede. Lad mig nu bare se at komme ned i
fattigstiftelsen med den, s er du sd.
Det er meget mrkeligt, sagde Adela, at den ene side af fami-
lien er s virkelig god, sdan som vores, og den anden side s vldig
syndig, som deres. Hvad er en skge?
Det skal du ikke bryde dit hoved med, sagde Ivy.
Jeg ender med at visne og d af mangel p oplysninger, sagde
Adela trist. Jo fr jeg bliver Kristi Brud des bedre. S tag min eneste
julegave fra mig, Ivy, og giv den til de fattige. Tror du, man fryser og
er sulten i himlen?
Jeg kunne sl et slag forbi Swaleys grd og se, om der er noget
fde tilovers, sagde Ivy. Din mor satte noget gammelt brd frem
til fuglene. Jeg kunne stille det til side og med noget fde og et drys
sukker fra min mor kunne det blive en god ret til aftensmaden.
Tak skal du have, Ivy, sagde Adela. Hun stak til pakken med
fngeren. Den fles bld, sagde hun. Mske er det velour. h, m
jeg ikke nok se, hvad der er i den?
Det vil jeg ikke stte min stilling p spil for, sagde Ivy, mens
hun stak pakken ned i indkbskurven igen og begyndte at g ned
mod fattigstiftelsen. Hun passerede den frste vej ned til moderens
hus, men tog den anden, da Adela ikke lngere kunne se hende.
Den frte hende forbi Swaleys grd, hvor hendes kreste George
havde malkearbejde om morgenen. Han var allerede taget til Bath,
hvor han gik p seminariet, s hun stak konvolutten fra Belgrave
Square ind i en revne mellem pudsvggen og en af malkebsene,
hvor ingen ville lgge mrke til den, og gik hen for at drikke en kop
te med sin mor.
27082-indhold.indd 39 10/07/13 07.50
40



Nr en ting frst er gjort
Det uhyrlige omfang af det, hun havde gjort, dmrede kun lang-
somt for Isobel. Hun havde flt sig overdreven flsom p det sidste,
havde haft tendens til grdanfald, opfrt sig ganske irrationelt og
rdmet af forlegenhed, nr der ikke var noget at vre forlegen over.
Hun vidste udmrket godt, at hendes uro med hensyn til Consu-
elos ttte forhold til hendes gtemand kun kunne betegnes som
absurd. Hvis der overhovedet var noget, s betragtede Consuelo
ham som en far Robert var s behagelig, klog, faderlig og venlig
som en Melbourne, mske, over for den unge Victoria. Men nu
var snakken faktisk get dengang om netop det; pbelen havde end-
da rbt mrs. Melbourne! mrs. Melbourne! efter hendes kretj.
Den slags skete. Og for nylig havde Isobel i en eller anden sladder-
spalte lst en temmelig tendentis sammenligning mellem den
kde, unge prinsesse Victoria, hende med den elegante hals, den
smalle talje og danseskoene, fr alder og sorg formrkede krop og
sjl, med Consuelo, prinsessen p nutidens societyscene. Mske
havde Den Gamle Dronning ikke vret helt s sorgfuld, som hen-
des senere understter havde formodet.
Som Dronning Alexandra havde betroet sin nye hofdame Con-
suelo, som havde ladet sladderhistorien g videre til Robert, som
dernst havde fortalt den til Isobel, s havde Kongen fundet ud af
mere om sin mors liv, da han kiggede ned i den bne kiste, end han
brd sig om at vide. Bertie havde set sin mor vre kldt i en hvid
kjole og med sit brudeslr over ansigtet, og opdaget, at hun i den
venstre hnd knugede et fotograf af sin skotske tjener, John Brown,
27082-indhold.indd 40 10/07/13 07.50
41
og kun hjre hnds fngre var snoet ind i gipsafstbningen af Ber-
ties for lngst afdde far, prins Alberts hnd.
Der m vre sket en fejl, havde den nye Konge anklagende sagt
til dr. Reid, hendes ven og lge, som sammen med familien her i
Osborne House havde bivnet Den Gamle Dronnings ddsleje og
bevidnet hendes sidste ndedrag. Dette her er hverken muligt eller
rimeligt.
Det er ingen fejltagelse, sagde den gode doktor. Alt er njag-
tigt, som hun har specifceret det. Se her, ved hendes venstre side, en
lok af John Browns hr til hjre, Deres fars morgenkbe.
Jamen, venstre hnd er gteskabets hnd, indvendte Kongen.
Jeg ved det, sagde dr. Reid dystert.
Jeg gr ud fra begyndte Kongen.
Der har altid get rygter om et hemmeligt gteskab, sagde dr.
Reid, Men det tror jeg nu ikke p. Sire, vr god ikke at bekymre
Dem p denne vis. De er alle dde og borte. Som ung mand havde
han bivnet prins Alberts dd. Nu var han selv begyndt at grde.
Find en buket blomster, sagde Kongen. Hvad som helst. Dk
fotografet til. Offentligheden m ikke se det. Se at f kisten forseglet
s hurtigt, som det er passende. Og De tager fejl: De er ikke alle
sammen dde og borte. F den forbandede indiske tjener ud af hu-
set jeblikkeligt.
Men den indiske tjener, kendt som Munshie-fyren, ngtede at
rejse inden begravelsen, og Alexandra antydede, at det mske var
klogere at lade Den Gamle Dronnings yndling blive frem for at smi-
de ham p porten: Han var i besiddelse af breve og dokumenter,
som det havde vret bedre, han ikke havde haft. Dr. Reid var enig.
Abdul Karim havde oprindeligt gjort tjeneste ved det kongelige
middagsbord i fot turban og skrf og var siden blevet Dronnin-
gens fortrolige og nre ven, i en grad det var umuligt at fastsl.
Munshie-fyren, sagde dr. Reid, var utvivlsomt en svindler, en bedra-
ger og en glat ftter, som i efterhnden tretten r havde bestjlet
27082-indhold.indd 41 10/07/13 07.50
42
Dronningen, men hvis hengivenhed for hende virkede gte nok.
Han kunne f lov til at blive til begravelsen, ligesom en yndlings-
hund fr lov til at flge sin herre eller frues kiste. Den Gamle Dro-
ning havde kun opfattet Munshie-fyren sdan, som smskre, gam-
le damer ofte opfattede deres kledyr, hunde som katte, overst
dem med krlighed og blevet rasende p dem, der vovede at an-
klage dem for at bide og kradse. Reid svor p, at forbindelsen ikke
havde vret andet og mere.
Smskre, gamle damer, sagde Kongen bittert, underskriver
ikke breve til deres hunde og katte, som om de er deres mdre.
Men han stillede sig tilfreds med at forlange, at Karim overdrog
alle breve, papirer og notater, der angik Den Gamle Dronning, og
overgive dem til fammerne i de bl, hvor alle minder om John
Browns regime skulle brndes. Kongen ville selv tnde blene med
sine sstre Louise og Beatrice som tilskuere. Fortiden ville blive ud-
slettet.
h, lad den indiske tjener blive, sagde Kongen i Alexandras
phr. Der bliver mere snak, hvis han ikke gr bag sin elskede mo-
der, end hvis han gr.
Berties bitterhed, bemrkede Alexandra til Consuelo, bundede i,
at hendes afdde svigermor tilsyneladende foretrak en tjener frem
for sin egen sn. Victoria havde foragtet Bertie og ikke lagt skjul p
det: Hun s kun hans fejl og ikke hans gode sider; undlod at rdfre
sig med ham i statens anliggender; nskede, at han, Bertie, var dd
i stedet for hans ldste sn Eddy, Hertugen af Clarence; gav endog
ham, Bertie, skylden for faderens dd Albert var blevet syg efter en
tur hjem fra Cambridge, hvor han havde irettesat Bertie for udsv-
vende handlinger af den ene eller den anden art og i bred almin-
delighed gjort Berties liv til et helvede, hvor hun kunne have gjort
ham lykkelig. Hun havde gjort det, ingen moder burde gre und-
ladt at elske sin egen sn. Og under alt dette havde hun hengivet sig
til sine egne hemmelige sensuelle excesser, hvis man ellers skulle tro
27082-indhold.indd 42 10/07/13 07.50
43
alle de minder, der nu skulle g op i luer ved Osborne House. Bre-
vene til Karim underskrevet Din moder kunne kun tolkes som
yderligere bevis p en egentlig sindssyge, sdan som Bertie lnge
havde nret mistanke om.
Hvad mere er, sagde Robert til Isobel, s irriterer Dronningen
Kongen virkelig meget ved at fortlle ham, at hans appetit der
engang var stor, ikke enorm, og til bekymring for hende og lgerne
p en eller anden mde er forbundet med hans moders dd.
Dronningen kan meget vel have ret, sagde Isobel. Hun kunne
se det for sig. Hver gang der blev fundet nye krlighedsbreve fra
Den Gamle Dronning til Brown, hver gang opskriften p en ny kar-
ryret dukkede op, led Bertie og kom hjem og krvede ekstra retter
til aftensmaden, og da han var monarken, hvordan kunne nogen s
ngte ham det? Alexandra kunne fortlle ham, lgerne kunne for-
tlle ham, at han burde spise mindre og bevge sig mere, ellers
ville han d en tidlig dd, men dden var mske det, han inderst
inde nskede. Mens Alexandra fortsat sad og pillede i noget kyllin-
gebryst tyndt smurt med sennepssovs, s spiste hendes gtemand
med selvmorderisk ildhu desserter og trter og stege, saucer og
sovse og chutneyer for bedre at kunne straffe sin mor.
Det samme siger Consuelo, sagde Robert og slog en skralden-
de latter op. I kvinder! Manden har landets bedste kokke, hvorfor
skulle han ikke spise? Og mon ikke han er sulten efter at have lavet
alle de bl. S meget vil jeg medgive dig.
Han er sulten efter sin mors krlighed, og nu vil han aldrig f
den, sagde Isobel.
Det er det samme, Consuelo udleder, men du udtrykker det ny-
deligere, sagde Robert.
Det skulle opfattes som smigrende, kunne hun forst, og hun var
pligtskyldigt smigret, selv om det faktisk ikke var hendes ord, bare
noget hendes veninde grevinde dAsti havde bemrket men hvor-
for blev Consuelos navn ved med at dukke op i deres almindelige
27082-indhold.indd 43 10/07/13 07.50
44
samtaler? Mske var det bedre, end hvis det modsatte var tilfldet;
i det mindste forsgte Robert ikke at skjule noget for hende. Men
hun rugede alligevel over det. Hun nd ikke sine nye tankemnstre;
det virkede ikke, som om de havde noget med hende selv at gre. De
forstyrrede hendes svn. Hun var begyndt at vgne klokken fre om
morgenen med hovedet fuldt af fornuftsstridig tvivl og frygt. Hun
havde en slags vgen drm om Consuelos krllede, mrke hoved,
der borede sig ind i hulningen, hvor Roberts ngne skulder mdtes
med hans brystben. Den hjemsgte hende.
Hun havde talt om sit humr med sin veninde Freddie, grevinde
dAsti. Freddie kom fra strig og var kunstnerisk, tilhrte nrmest
haut bohme og besad en viden om ting, som kun de frreste engel-
ske kvinder fra de bedre kredse vidste noget om. Freddie havde en
ambition om at rejse til Wien og blive patient hos psykiateren Sig-
mund Freud, men det ville hendes gtemand ikke hre tale om. Det
var slemt nok, at Freddie var medlem at Teosofsk Forbund, bar
fagrende Liberty-kjoler, lange kder med enorme trperler og
ikke lngere serverede kd ved sit middagsbord, hvorefter hendes
ry som societyvrtinde i nogen grad var falmet.
Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig for tiden, sagde Isobel
klagende til Freddie. Alt bringer mig fra koncepterne. Jeg mister
fatningen og snerrer, nr jeg burde smile. Jeg fler, at ingen bryder
sig om mig, og jeg bryder mig helt sikkert ikke om dem. Jeg er ikke
den kvinde, jeg var engang.
Det er overgangsalderen, sagde Freddie. Den kommer til os
alle. Du skal bare spise en masse salat, s skal det nok g over. S
bliver du dig selv igen og behver ikke lngere vre bange for at f
brn.
Dette opmuntrede Isobel ikke s lidt, men stadigvk ikke nok.
Hun spiste en hel del salat og syntes, det fk hende til at fle sig
bedre tilpas. Aftenen efter at hun havde sendt Reginald til posthuset
med konvolutten til Yatbury, var hun get ubekymret og sindsrolig
27082-indhold.indd 44 10/07/13 07.50
45
i seng. Hun vgnede klokken fre om morgenen ved siden af Robert.
Han var vendt hjem fra Overhuset ved midnatstid, var kommet ind
i hendes seng og sov nu sdt og uskyldigt uden at vise tegn p at
ville tilbage til sin egen. Hun vgnede som fra en ond drm, men
der havde ikke vret nogen drm, kun en fornemmelse af, at der
var noget grueligt galt. For en gangs skyld gjaldt bekymringerne
ikke Consuelo. Hun var midt mellem svn og vgen. Handlede det
mske om Enkesdets tilstand? Hun havde et tydeligt billede af sin
fremtidige enkestand; hun selv fyttede ned i Enkesdet, mens Min-
nie regerede over alting som den nye Countess of Dilberne og hun
selv, Isobel, var degraderet til Enken. Det var en komisk fgur. Skul-
le det vre hendes fremtid? I det mindste var Minnie en fink pige;
forurettede svigerdtre var, nr de havde overtaget titlen, berygtede
for den hvn, de kunne udstte deres tidligere plagender for
tage, der aldrig blev repareret, tjenestefolk, der aldrig blev ansat, k-
retjer, der ikke stod til rdighed, rottereder, latrintmmeren, der
ikke blev tilkaldt, listen var endels. Den, der sidder p pengekassen
har, som altid, magten.
Men nej, det var ikke det. Enkesdet var ikke i drligere stand
end normalt. Over hele landet fk enkesder lov til at forfalde. Det
skyldtes ren overtro; at holde dem istandsat var at bede om, at de
skulle blive beboet.
Var det ansvaret ved at skulle fungere som hofdame for de fre
hertuginder? Kunne det vre det, der bekymrede hende? Ting kun-
ne g galt, sandt nok: Man havde oplevet bryster, der rg ud af kjo-
leliv, hle, der knkkede; selv landets fornemste var ikke immune
over for at snuble og falde i deres egne slb men det kunne hun
godt klare. Livet var fuldt af uheld, og det, hun ikke kunne klare p
vej op ad midtergangen, skulle Minnie nok klare. Hun var en snar-
rdig pige. Nej, det var ikke det.
Gud fri mig vel! Isobel satte sig op i sengen med opspilede
jne, mens vage tanker pludselig krystalliserede sig til en egentlig
27082-indhold.indd 45 10/07/13 07.50
46
erindring. Robert rrte p sig; hun havde talt hjt; men heldigvis
vgnede han ikke for alvor. Tre ekstra billetter til kroningen, lagt i
en konvolut, adresseret til Yatbury Prstegrd og givet til Reginald,
s han kunne bringe den p posthuset. Hun havde handlet ud fra en
gavmild indskydelse. Eller mske havde hun bare vret vred? I bed-
ste fald var det en ekstra gave til Adela, en pige hun aldrig havde
truffet endsige nret nsker om at trffe, men nu hjst sandsynligt
ville komme til at mde. I vrste fald en ondskabsfuld handling
mod hendes gtemage, den mand hun tilbad. Der havde ikke vret
noget ledsagende brev; hun havde egentlig villet stikke konvolutten
ind i pakken, men den havde vret s fnt indpakket og bundet med
grn snor, at det havde virket som en skam at bne den igen. Hun
anstrengte sig for at huske mere, men fandt det vanskeligt, som om
hun var faldet af en hest og havde glemt alt om, hvad der var sket fr
og efter uheldet. Hun mindedes Minnies sm rensdyrklistermr-
ker, og hvordan hun havde tnkt, at de var hblst vulgre, men nu
var hun jo ogs amerikaner og kunne ikke gre for det. Folk fra
Guds eget land havde tilsyneladende en indbygget barnlighed: De
elskede alt det kulrte og ubrugelige. Nu ville Edwin modtage kon-
volutten og formentlig g ud fra, at billetterne kom direkte fra slot-
tet. Han ville mde op med sin hustru og datter den 26. juni og
opdage, at han skulle sidde ved siden af den bror, han hadede, og
inddt af vrede og jalousi vre tvunget til at se ham g i procession
bag sin hje herre ned gennem Westminster Abbeys kirkeskib. Hvad
der helt havde forrsaget Roberts kontrovers med broderen, vidste
hun ikke eller havde nogensinde nsket at vide, men hun mente det
mtte have at gre med hans ret til arven. Mske vidste Consuelo
det; hun lod til at vide alt andet.
Hun mtte redde situationen. Hun kunne ikke klare Roberts vre-
de, nr hun fortalte ham, hvad der var sket.
Nej, ville han sige, ikke hvad der er sket, hvad du har gjort.
27082-indhold.indd 46 10/07/13 07.50
47
Hun mtte se at f billetterne igen. Hvis hun ikke kunne det, vil-
le hun sige, at de var blevet vk, og stte hele folkeholdet til at lede:
Hun ville skrive til Consuelo og sige, at hun havde inviteret gte-
parret Baum samt Rosina og s undlade at invitere dem og Ed-
win og hans familie ville blive standset ved dren, og de tre pladser
kunne bare st tomme, ligesom hendes egen families, indtil proces-
sionen var overstet, og koret sluttede af med I Am Glad, og guds-
tjenesten var forbi, og de ville vende tilbage og sidde og lytte til
Hubert Parry, som selv spillede orgel, mens de ventede p, at kro-
ningsselskabet skulle forlade kirken. Frst da ville man for alvor
bemrke, at pladserne ikke var optaget, som manglende tnder i et
ellers fuldt tandst af de store, de fornemme og de bermte og
man kunne altid give postvsnet skyld for ting, der gik galt.
h, i himlens navn det hele var for kompliceret: Det var Con-
suelos skyld, fordi hun ikke havde kontrolleret antallet p Dronnin-
gens liste ordentligt. Hun selv, Isobel, Countess of Dilberne, den
smukke, den kompetente, var hustru til en adelsmand med ret til
sde i Overhuset og kunne ikke forventes at bekymre sig om den
slags problemer. Som countess skulle hun have tre tommer herme-
linskant p sit slb, og Minnie, som var viscountess, blot to tom-
mer. Deres kber skulle sys af hjrdt silkevelour og vre bne for-
til, s man kunne se kjolen af svr slv- og guldbrokade de mtte
beslutte sig for snittet ttsiddende med korte, stramme rmer
kantet med hermelin. Hun havde gudskelov stadigvk pne arme.
Robert skulle have tre rkker slskindspletter p den hermelins-
cape, der hang uden p kben, ogs af hjrd silke. Som hertug
skulle Sunny have fre rkker; men mndene havde ingen slb at
bekymre sig om: Hun ville alligevel vre ndt til at tjekke lngden
p Roberts kbe. Den var blevet syet til ham for ti r siden, da han
arvede titlen, og han brugte den kun sjldent. ldre adelsmnd
snublede ofte over for lange kber. Mske var det bedre at f Ede
and Ravenscroft til at sy en ny. Hun ville ikke lade et sprgsml om
27082-indhold.indd 47 10/07/13 07.50
billetter delgge sine forventninger til den store begivenhed. Hun
faldt i svn.
Om morgenen ringede hun efter Reginald og bad ham g ned til
posthuset og se, hvad der kunne gres for at geninddrage det brev,
han var get ned for at poste i gr. Pakken kunne bare blive sendt,
som det hele tiden havde vret meningen, men brevet ville hun
gerne have tilbage.
Reginald, som var helt klar over, at posten for lngst var blevet
afsendt, og at der ud over at opsnappe brevet, idet det gik gennem
brevsprkken i Yatbury Prstegrd, ikke var nogen chancer for at f
det igen, gennemfrte alligevel en foresprgsel p posthuset. Han
vidste, hvad der var i brevet, idet han havde dampet det op, som han
havde for vane, havde undret sig hjligt over, at et s vrdifuldt
indhold ikke blev sendt anbefalet, og havde besluttet sig for ikke at
stjle dem. Plads syv, otte og ni p fjerde rkke i Westminster Ab-
beys vestlige kirkeskib den 26. juni kunne kun betyde en ting, og
risikoen var alt for stor.
27082-indhold.indd 48 10/07/13 07.50
Kongen lnge leve
er oversat fra engelsk efter
Long Live the King
Copyright Fay Weldon 2013
Dansk udgave Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Omslag: Mikkel Henssel
Bogen er sat med Minion hos AKAPRINT as, Aarhus
Trykt hos Livonia Print Sia
ISBN: 978-87-1137-188-6
1. udgave, 1. oplag 2013
Printed in Latvia
Kopiering fra denne bog m kun fnde sted p
institutioner, der har indget aftale med Copydan,
og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
27082-indhold.indd 4 10/07/13 07.50