Dr.

Michael Mosley Mimi Spencer

GR LET FASTE TIL EN DEL AF DIN HVERDAG:

TAB DIG, BLIV SUNDERE OG LEV LNGERE

POLITIKENS FORLAG

INDLEDNING
De seneste rtier har vret prget af mange forbigende modefnomener og griller i forbindelse med mad og kost, men nr det angr sundhedseksperternes officielle anbefalinger omkring sund livsstil, har disse nrmest ikke ndret sig: Spis mad uden for meget fedt, vr fysisk aktiv og spring aldrig nogensinde et mltid over. I den samme periode er folk i hele verden bare blevet tykkere og tykkere. Findes der en anden og beviseligt effektiv mde at g til problemet med overvgt og de medflgende livsstilssygdomme p? En, der bygger p videnskab og ikke tilfldige meninger og ideer? Ja, det tror vi faktisk, der gr: let faste. Frste gang vi hrte om let faste og dens pstede fordele, var vi, ligesom mange andre, skeptiske. Det virkede bde drastisk og svrt at faste og vi vidste begge to, at slankekure s godt som aldrig virker. Men nu, hvor vi bde har studeret metoden Af alle de ting, du kan gre for grundigt og selv afprvet den, og ved din krop, har faste uden er vi overbeviste om dens besammenligning den strste mrkelsesvrdige potentiale. positive effekt p din sundhed. Som en af de medicinske eks-

INDLEDNING

af let faste var bde tungtvejende og overbevisende, og (rigtigt vigtigt for mig) sundhedseksperterne var positive. De resultater, som Michael og andre havde opnet, var imponerende, ja ligefrem forblffende. I sit Horizon-program kaldte Michael det begyndelsen p noget stort der p radikal vis kan forandre hele landets sundhedstilstand. Jeg mtte prve det. Og det skulle vre med det samme. I de mneder der er get, siden jeg skrev artiklen i The Times, er jeg kun blevet strkere i troen. Ja, jeg er nok ogs begyndt at prdike lidt. Jeg er stadig p let faste, men det er egentlig ikke noget, jeg tnker over. Til at begynde med vejede jeg 60 kilo. Jeg er 170 cm hj, og det giver et BMI p 21,4, hvilket er helt i orden. Mens jeg skriver dette, vejer jeg 54 kilo og har et BMI p 19,4. Det gr faktisk en stor forskel. Jeg fler mig let, slank og levende. Det at faste er blevet en del af mit ugentlige program, noget jeg gr automatisk, uden at blive stresset. Efter et halvt r har jeg mere energi, klarere hud og strre Efter et halvt r har jeg mere glde ved livet. Og jeg bliver energi, klarere hud og strre ndt til at nvne det nye bukglde ved livet. ser (taljeml: 67 cm) og ingen skrk for den kommende bikinisson. Men det vigtigste er nok, at jeg ved, det gr mig godt p lngere sigt: Jeg gr det bedste, jeg kan, for min krop og min hjerne. Det er mske en temmelig personlig benbaring, men bestemt en, der er vrd at dele med andre.

15

INDLEDNING
De seneste rtier har vret prget af mange forbigende modefnomener og griller i forbindelse med mad og kost, men nr det angr sundhedseksperternes officielle anbefalinger omkring sund livsstil, har disse nrmest ikke ndret sig: Spis mad uden for meget fedt, vr fysisk aktiv og spring aldrig nogensinde et mltid over. I den samme periode er folk i hele verden bare blevet tykkere og tykkere. Findes der en anden og beviseligt effektiv mde at g til problemet med overvgt og de medflgende livsstilssygdomme p? En, der bygger p videnskab og ikke tilfldige meninger og ideer? Ja, det tror vi faktisk, der gr: let faste. Frste gang vi hrte om let faste og dens pstede fordele, var vi, ligesom mange andre, skeptiske. Det virkede bde drastisk og svrt at faste og vi vidste begge to, at slankekure s godt som aldrig virker. Men nu, hvor vi bde har studeret metoden Af alle de ting, du kan gre for grundigt og selv afprvet den, og ved din krop, har faste uden er vi overbeviste om dens besammenligning den strste mrkelsesvrdige potentiale. positive effekt p din sundhed. Som en af de medicinske eks-

5:2 KUREN

perter, vi har interviewet til bogen, formulerer det: Af alle de ting, du kan gre for og ved din krop, har faste uden sammenligning den strste positive effekt p din sundhed.

Faste: en ldgammel id, en moderne metode

Der er ikke noget nyt i at faste. Som vi vil vise i det nste kapitel, er vores kroppe skabt til at faste. Vi udviklede os som art p et tidspunkt, hvor fden var knap. Vi er formet af rtusinders vekslen mellem overod og smalkost. rsagen til, at vi i den grad reagerer positivt p let faste, er formodentlig, at den i langt hjere grad end tre faste mltider om dagen minder om den virkelighed, det moderne menneske udviklede sig i. For mange handler det at faste selvflgelig om tro og religion. Fasten, Yom Kippur og Ramadanen er blot nogle af de bedst kendte eksempler. Medlemmer af den grsk-ortodokse kirke opfordres til at faste 180 dage om ret (Sankt Nikolai fra Zicha skrev sledes, at Grdighed gr mennesket nedtrykt og frygtsomt, men faste gr ham glad og modig), mens buddhistiske munke faster bde ved nymne og ved fuldmne. Men mange ere af os spiser tilsyneladende hele tiden. Det er sjldent, vi fler sult, og alligevel er vi utilfredse. Med vores vgt, vores krop og vores helbred. Let faste kan styre os tilbage p den rette kurs. Den frer ikke kun til et umiddelbart vgttab, men p lidt lngere sigt ogs til get sundhed og velvre. Videnskaben er kun lige begyndt at opdage og fre bevis for, hvor effektivt et redskab den kan vre. Bogen her er et produkt af forskernes allernyeste viden og dens betydning for vores nuvrende opfattelse af vgttab, syg-

INDLEDNING

domsbekmpelse og muligheden for at f et lngere liv. Men den er ogs et resultat af vores personlige erfaringer. Begge dele er relevante her forsg i laboratoriet og oplevelser i det virkelige liv og derfor vil vi undersge let faste ud fra begge de to komplementre perspektiver. Frst forklarer Michael, der har brugt sin egen krop og lgeuddannelse til at teste metodens potentiale, den videnskabelige baggrund for let faste (LF) og 5:2 kuren alt sammen noget, han frste gang formidlede til en strre offentlighed i sommeren 2012. Derefter giver Mimi en praktisk guide til, hvordan man gennemfrer fasten p en sund, effektiv og tlelig mde, der kan tilpasses en helt normal hverdag. Hun skriver detaljeret om, hvordan det fles at faste, hvad du kan forvente fra dag til dag, hvad du skal spise og hvornr, og giver i det hele taget en lang rkke gode rd om og strategier til, hvad der kan hjlpe dig med at f mest muligt ud af den enkle kur. Som du kan lse nedenfor, har let faste ndret vores liv. Vi hber, den vil gre det samme for dig.

Michaels motivation: fra mandens perspektiv

Jeg er en 55-rig mand, og inden jeg forsgte mig med let faste, var jeg en smule overvgtig. Jeg er 180 cm hj og vejede knap 85 kilo det giver et body mass indeks (BMI) p 26, og jeg var dermed rget op i kategorien for overvgtige. Indtil jeg var midt i 30erne, havde jeg vret slank, men ligesom mange andre mennesker begyndte jeg der langsomt at tage p omkring et halvt kilo om ret. Det lyder mske ikke af meget, men i lbet af et par rtier blev jeg stt tungere. Efterhnden gik det op for mig, at jeg

5:2 KUREN

var begyndt at ligne min far, en mand, der kmpede med vgten hele livet og dde af komplikationer i forbindelse med diabetes, da han var frst i 70erne. Til begravelsen var der mange af hans venner, som kommenterede p mit udseende og fortalte, hvor meget de syntes, jeg var kommet til at ligne ham. I forbindelse med arbejdet til et dokumentarprogram, jeg lavede for BBC, var jeg s heldig at f lavet en MRI-scanning (Magnetic Resonance Imaging). Den afslrede, at jeg var det, man kalder tynd-fed, alts tynd udenp, men tyk indeni. Fedt, der sidder omkring organerne, er den farligste slags, fordi det ger ens risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Senere k jeg taget nogle blodprver, der viste, at jeg styrede direkte mod at udvikle diabetes og havde et kolesteroltal, som var alt for hjt. Det var benlyst, at jeg blev ndt til at gre et eller andet. Jeg fulgte de almindelige rd, men de havde ikke den store effekt. Min vgt og mine blodprveniveauer rykkede sig ikke ud af farezonen. Jeg havde aldrig prvet at vre p slankekur, for jeg troede ikke p, at der var noget, der ville virke. Jeg havde oplevet min far forsge sig med enhver tnkelig dit, fra Scarsdale til Atkins, fra Cambridge-kuren til Livsnyderens slankekur. Han havde tabt sig hver gang, men i lbet af et par mneder var kiloene og tit lidt ere kommet p igen. I 2012 blev jeg kontaktet af Aidan Laverty, der er redaktr p BBCs videnskabsserie Horizon. Han spurgte, om jeg ville bruge mig selv som forsgskanin, mens jeg undersgte den videnskabelige dokumentation bag forskellige livsforlngende metoder. Jeg vidste ikke, hvad vi ville nde ud af, men sammen med producer Kate Dart og researcher Roshan Samarasinghe valgte jeg at fokusere p kaloriebegrnsning og faste som spndende emner at undersge.

10

INDLEDNING

Kaloriebegrnsning er ret brutal. Metoden gr ud p, at man spiser ret meget mindre, end et normalt menneske forventes at spise. Og man gr det hver dag resten af ens (forhbentlig) meget lange liv. Grunden til, at der er nogen, som kan finde p den slags, er, at det er den eneste metode, som har vist sig at kunne ge levetiden markant. I hvert fald i dyreforsg. Der er mindst 10.000 CRONies (Calorie Restrictors on Optimum Nutrition (kaloriebegrnsere p optimal ernring)) p verdensplan, og jeg har mdt en del af dem. Men trods deres helt generelle fantastiske blodprveniveauer og biokemiske profiler har jeg aldrig vret alvorligt fristet af at slutte mig til deres radmagre rkker. Jeg har simpelthen hverken viljestyrken til eller nsket om at leve p en kost med ekstremt f kalorier resten af mine dage. Derfor blev jeg rigtigt glad, da jeg opdagede let faste (LF), der ogs handler om at indtage frre kalorier, men kun en del af tiden. Hvis de videnskabelige beviser holdt, fik man her fordelene ved kaloriebegrnsningen, men uden alt besvret. Jeg rejste til USA og mdte omrdets frende forskere, som var s venlige at dele deres resultater og ideer med mig. Det stod hurtigt klart for mig, at LF ikke er nogen grille. Men det ville heller ikke blive s let, som jeg oprindeligt havde hbet. Som du vil opdage senere i bogen, er der mange forskellige mder at gennemfre let faste p. Nogle betyder, at man ikke spiser noget som helst i et dgn eller mere. Andre gr ud p, at man fr et enkelt mltid med begrnset kalorieindhold om dagen hver anden dag. Jeg har prvet begge dele, men kunne ikke forestille mig at bruge nogen af metoderne i dagligdagen. Det var simpelthen for svrt og for hrdt. I stedet besluttede jeg mig for at opfinde og teste min egen modificerede udgave af let faste. Fem dage om ugen ville jeg

11

5:2 KUREN

spise helt normalt. De to sidste dage ville jeg spise 1/4 af de kalorier, jeg plejede at f (dvs. 600 kalorier om dagen). Jeg delte de 600 kalorier i to portioner cirka 250 kalorier til morgenmad og 350 kalorier til aftensmad i praksis ville det betyde, at jeg fastede rundt regnet 12 timer i trk. Jeg besluttede ogs, at mine fastedage ikke skulle ligge i forlngelse af hinanden. Jeg valgte at faste p mandage og torsdage. Jeg blev mit eget eksperiment. Programmet Eat, Fast, Live Longer, der fulgte mine oplevelser og erfaringer med det, vi nu kalder 5:2 kuren, blev vist p BBC under De Olympiske Lege i august 2012. Jeg forventede egentlig, at det ville blive overset i mediebombardementet fra Legene, men i stedet fik det meget stor opmrksomhed. Programmet blev set af mere end 2,5 millioner mennesker et kmpestort seertal for en af Horizons udsendelser og dertil kom hundredetusinder p YouTube. Min Twitter-konto gldede, antallet af folk, der fulgte mig dr, blev tredoblet. Alle ville prve min udgave af let faste, og de ville vide, hvordan de skulle gribe det an. De engelske aviser samlede ogs historien op. Der blev trykt artikler i The Times, The Daily Telegraph, The Daily Mail og The Mail on Sunday. Inden lnge blev der skrevet om fnomenet i aviser over hele verden I New York, Los Angeles, Paris, Madrid, Montreal, Islamabad og New Delhi. Der blev oprettet grupper p nettet, hvor folk delte menuer og erfaringer. Chatrooms summede om faste. Folk begyndte at standse mig p gaden for at fortlle mig, hvor godt de havde det med 5:2 kuren. De sendte ogs e-mails om deres oplevelser. Et overraskende stort antal af disse e-mails kom fra lger. Ligesom jeg havde de frst vret skeptiske, men s havde de selv prvet kuren, fundet ud af, at den virkede, og var nu begyndt at anbefale den til

12

INDLEDNING

deres patienter. De nskede sig mere information, menuforslag og videnskabeligt baggrundsmateriale. De opfordrede mig til at skrive en bog om emnet. Jeg snakkede udenom og tvede, men fandt mig til sidst en medforfatter, Mini Spencer, som jeg kunne lide og stolede p, og som havde en stor viden om mad. Det var sdan, bogen her blev til.

Michaels baggrund
Jeg blev uddannet som lge p Royal Free Hospital i London, og da jeg havde bestet mine eksaminer, fik jeg arbejde ved BBC som producerassistent. Siden har jeg i lbet af de sidste 25 r stet bag utallige dokumentarprogrammer om historiske og videnskabelige emner i BBC-regi. Frst bag kameraet, men i de senere r oftest som vrt. Jeg var ansvarshavende redaktr p QED: Trust me, Im a Doctor og Superhuman. Jeg har arbejdet sammen med John Cleese, Jeremy Clarkson, professor Robert Winston, sir David Attenborough og professor Alice Roberts. Jeg udviklede og producerede mange programmer for BBC og Discovery Channel inklusive Pompeii: The Last Day, Supervulcano og Krakatoa: Vulcano of Destruction. Som programvrt har jeg lavet 10-12 programserier for BBC, inklusive Medical Mavericks, Blood and Guts, Inside Michael Mosley, Science Story, The Young Ones, Inside the Human Body og The Truth About Exercise. Jeg er netop nu i gang med tre nye serier og er samtidig fast videnskabsvrt p BBCs The One Show. Jeg har vundet en del priser, inklusive titlen som Medical Journalist of the Year, der bliver uddelt af British Medical Association.

13

5:2 KUREN

Mimis motivation: fra kvindens vinkel

Jeg begyndte p let faste samme dag, som jeg k til opgave at skrive en lngere artikel til The Times om Michaels Horizonprogram. Det var frste gang, jeg hrte om let faste, og ideen virkede straks fornuftig p selv en kynisk sjl som mig, der har tilbragt to rtier med at studere de besynderlige krumspring, som nder sted i modebranchen og sknhedsindustrien og p slankekursmarkedet. Jeg havde tidligere forsgt mig med slankekure vis mig De videnskabelige beviser p en kvinde midt i 40erne, der effekten af let faste var bde ikke har og frst tabt nogle tungtvejende og overbevisende, kilo, derefter troen p projekog (rigtigt vigtigt for mig) sundtet og efter nogle uger taget hedseksperterne var positive. det hele p igen. Jeg havde aldrig vret overvgtig, men lnge nsket mig at smide de svre tre-fem kilo, jeg havde taget p under mine graviditeter og aldrig rigtigt var sluppet af med igen. De slankekure, jeg prvede, var altid for svre at flge, for komplicerede at kombinere med en almindelig hverdag, for kedelige, for dumme, for ensidige, for besvrlige det var, som om de sugede saften ud af livet og kun lod de trre skaller ligge tilbage. Jeg fandt aldrig en kur, jeg kunne bruge og gennemfre i min dagligdag som mor, som kvinde med et job, som hustru. I revis har jeg sagt, at slankekure er Sisifos-arbejde, at de er dmt til at mislykkes p grund af de restriktioner og afsavn, der bliver presset ned over et ellers godt liv. Men med let faste fltes det straks helt anderledes. De videnskabelige beviser p effekten

14

INDLEDNING

af let faste var bde tungtvejende og overbevisende, og (rigtigt vigtigt for mig) sundhedseksperterne var positive. De resultater, som Michael og andre havde opnet, var imponerende, ja ligefrem forblffende. I sit Horizon-program kaldte Michael det begyndelsen p noget stort der p radikal vis kan forandre hele landets sundhedstilstand. Jeg mtte prve det. Og det skulle vre med det samme. I de mneder der er get, siden jeg skrev artiklen i The Times, er jeg kun blevet strkere i troen. Ja, jeg er nok ogs begyndt at prdike lidt. Jeg er stadig p let faste, men det er egentlig ikke noget, jeg tnker over. Til at begynde med vejede jeg 60 kilo. Jeg er 170 cm hj, og det giver et BMI p 21,4, hvilket er helt i orden. Mens jeg skriver dette, vejer jeg 54 kilo og har et BMI p 19,4. Det gr faktisk en stor forskel. Jeg fler mig let, slank og levende. Det at faste er blevet en del af mit ugentlige program, noget jeg gr automatisk, uden at blive stresset. Efter et halvt r har jeg mere energi, klarere hud og strre Efter et halvt r har jeg mere glde ved livet. Og jeg bliver energi, klarere hud og strre ndt til at nvne det nye bukglde ved livet. ser (taljeml: 67 cm) og ingen skrk for den kommende bikinisson. Men det vigtigste er nok, at jeg ved, det gr mig godt p lngere sigt: Jeg gr det bedste, jeg kan, for min krop og min hjerne. Det er mske en temmelig personlig benbaring, men bestemt en, der er vrd at dele med andre.

15

5:2 KUREN

perter, vi har interviewet til bogen, formulerer det: Af alle de ting, du kan gre for og ved din krop, har faste uden sammenligning den strste positive effekt p din sundhed.

Faste: en ldgammel id, en moderne metode

Der er ikke noget nyt i at faste. Som vi vil vise i det nste kapitel, er vores kroppe skabt til at faste. Vi udviklede os som art p et tidspunkt, hvor fden var knap. Vi er formet af rtusinders vekslen mellem overod og smalkost. rsagen til, at vi i den grad reagerer positivt p let faste, er formodentlig, at den i langt hjere grad end tre faste mltider om dagen minder om den virkelighed, det moderne menneske udviklede sig i. For mange handler det at faste selvflgelig om tro og religion. Fasten, Yom Kippur og Ramadanen er blot nogle af de bedst kendte eksempler. Medlemmer af den grsk-ortodokse kirke opfordres til at faste 180 dage om ret (Sankt Nikolai fra Zicha skrev sledes, at Grdighed gr mennesket nedtrykt og frygtsomt, men faste gr ham glad og modig), mens buddhistiske munke faster bde ved nymne og ved fuldmne. Men mange ere af os spiser tilsyneladende hele tiden. Det er sjldent, vi fler sult, og alligevel er vi utilfredse. Med vores vgt, vores krop og vores helbred. Let faste kan styre os tilbage p den rette kurs. Den frer ikke kun til et umiddelbart vgttab, men p lidt lngere sigt ogs til get sundhed og velvre. Videnskaben er kun lige begyndt at opdage og fre bevis for, hvor effektivt et redskab den kan vre. Bogen her er et produkt af forskernes allernyeste viden og dens betydning for vores nuvrende opfattelse af vgttab, syg-

INDLEDNING

domsbekmpelse og muligheden for at f et lngere liv. Men den er ogs et resultat af vores personlige erfaringer. Begge dele er relevante her forsg i laboratoriet og oplevelser i det virkelige liv og derfor vil vi undersge let faste ud fra begge de to komplementre perspektiver. Frst forklarer Michael, der har brugt sin egen krop og lgeuddannelse til at teste metodens potentiale, den videnskabelige baggrund for let faste (LF) og 5:2 kuren alt sammen noget, han frste gang formidlede til en strre offentlighed i sommeren 2012. Derefter giver Mimi en praktisk guide til, hvordan man gennemfrer fasten p en sund, effektiv og tlelig mde, der kan tilpasses en helt normal hverdag. Hun skriver detaljeret om, hvordan det fles at faste, hvad du kan forvente fra dag til dag, hvad du skal spise og hvornr, og giver i det hele taget en lang rkke gode rd om og strategier til, hvad der kan hjlpe dig med at f mest muligt ud af den enkle kur. Som du kan lse nedenfor, har let faste ndret vores liv. Vi hber, den vil gre det samme for dig.

Michaels motivation: fra mandens perspektiv

Jeg er en 55-rig mand, og inden jeg forsgte mig med let faste, var jeg en smule overvgtig. Jeg er 180 cm hj og vejede knap 85 kilo det giver et body mass indeks (BMI) p 26, og jeg var dermed rget op i kategorien for overvgtige. Indtil jeg var midt i 30erne, havde jeg vret slank, men ligesom mange andre mennesker begyndte jeg der langsomt at tage p omkring et halvt kilo om ret. Det lyder mske ikke af meget, men i lbet af et par rtier blev jeg stt tungere. Efterhnden gik det op for mig, at jeg

5:2 KUREN

var begyndt at ligne min far, en mand, der kmpede med vgten hele livet og dde af komplikationer i forbindelse med diabetes, da han var frst i 70erne. Til begravelsen var der mange af hans venner, som kommenterede p mit udseende og fortalte, hvor meget de syntes, jeg var kommet til at ligne ham. I forbindelse med arbejdet til et dokumentarprogram, jeg lavede for BBC, var jeg s heldig at f lavet en MRI-scanning (Magnetic Resonance Imaging). Den afslrede, at jeg var det, man kalder tynd-fed, alts tynd udenp, men tyk indeni. Fedt, der sidder omkring organerne, er den farligste slags, fordi det ger ens risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Senere k jeg taget nogle blodprver, der viste, at jeg styrede direkte mod at udvikle diabetes og havde et kolesteroltal, som var alt for hjt. Det var benlyst, at jeg blev ndt til at gre et eller andet. Jeg fulgte de almindelige rd, men de havde ikke den store effekt. Min vgt og mine blodprveniveauer rykkede sig ikke ud af farezonen. Jeg havde aldrig prvet at vre p slankekur, for jeg troede ikke p, at der var noget, der ville virke. Jeg havde oplevet min far forsge sig med enhver tnkelig dit, fra Scarsdale til Atkins, fra Cambridge-kuren til Livsnyderens slankekur. Han havde tabt sig hver gang, men i lbet af et par mneder var kiloene og tit lidt ere kommet p igen. I 2012 blev jeg kontaktet af Aidan Laverty, der er redaktr p BBCs videnskabsserie Horizon. Han spurgte, om jeg ville bruge mig selv som forsgskanin, mens jeg undersgte den videnskabelige dokumentation bag forskellige livsforlngende metoder. Jeg vidste ikke, hvad vi ville nde ud af, men sammen med producer Kate Dart og researcher Roshan Samarasinghe valgte jeg at fokusere p kaloriebegrnsning og faste som spndende emner at undersge.

10

INDLEDNING

Kaloriebegrnsning er ret brutal. Metoden gr ud p, at man spiser ret meget mindre, end et normalt menneske forventes at spise. Og man gr det hver dag resten af ens (forhbentlig) meget lange liv. Grunden til, at der er nogen, som kan finde p den slags, er, at det er den eneste metode, som har vist sig at kunne ge levetiden markant. I hvert fald i dyreforsg. Der er mindst 10.000 CRONies (Calorie Restrictors on Optimum Nutrition (kaloriebegrnsere p optimal ernring)) p verdensplan, og jeg har mdt en del af dem. Men trods deres helt generelle fantastiske blodprveniveauer og biokemiske profiler har jeg aldrig vret alvorligt fristet af at slutte mig til deres radmagre rkker. Jeg har simpelthen hverken viljestyrken til eller nsket om at leve p en kost med ekstremt f kalorier resten af mine dage. Derfor blev jeg rigtigt glad, da jeg opdagede let faste (LF), der ogs handler om at indtage frre kalorier, men kun en del af tiden. Hvis de videnskabelige beviser holdt, fik man her fordelene ved kaloriebegrnsningen, men uden alt besvret. Jeg rejste til USA og mdte omrdets frende forskere, som var s venlige at dele deres resultater og ideer med mig. Det stod hurtigt klart for mig, at LF ikke er nogen grille. Men det ville heller ikke blive s let, som jeg oprindeligt havde hbet. Som du vil opdage senere i bogen, er der mange forskellige mder at gennemfre let faste p. Nogle betyder, at man ikke spiser noget som helst i et dgn eller mere. Andre gr ud p, at man fr et enkelt mltid med begrnset kalorieindhold om dagen hver anden dag. Jeg har prvet begge dele, men kunne ikke forestille mig at bruge nogen af metoderne i dagligdagen. Det var simpelthen for svrt og for hrdt. I stedet besluttede jeg mig for at opfinde og teste min egen modificerede udgave af let faste. Fem dage om ugen ville jeg

11

5:2 KUREN

spise helt normalt. De to sidste dage ville jeg spise 1/4 af de kalorier, jeg plejede at f (dvs. 600 kalorier om dagen). Jeg delte de 600 kalorier i to portioner cirka 250 kalorier til morgenmad og 350 kalorier til aftensmad i praksis ville det betyde, at jeg fastede rundt regnet 12 timer i trk. Jeg besluttede ogs, at mine fastedage ikke skulle ligge i forlngelse af hinanden. Jeg valgte at faste p mandage og torsdage. Jeg blev mit eget eksperiment. Programmet Eat, Fast, Live Longer, der fulgte mine oplevelser og erfaringer med det, vi nu kalder 5:2 kuren, blev vist p BBC under De Olympiske Lege i august 2012. Jeg forventede egentlig, at det ville blive overset i mediebombardementet fra Legene, men i stedet fik det meget stor opmrksomhed. Programmet blev set af mere end 2,5 millioner mennesker et kmpestort seertal for en af Horizons udsendelser og dertil kom hundredetusinder p YouTube. Min Twitter-konto gldede, antallet af folk, der fulgte mig dr, blev tredoblet. Alle ville prve min udgave af let faste, og de ville vide, hvordan de skulle gribe det an. De engelske aviser samlede ogs historien op. Der blev trykt artikler i The Times, The Daily Telegraph, The Daily Mail og The Mail on Sunday. Inden lnge blev der skrevet om fnomenet i aviser over hele verden I New York, Los Angeles, Paris, Madrid, Montreal, Islamabad og New Delhi. Der blev oprettet grupper p nettet, hvor folk delte menuer og erfaringer. Chatrooms summede om faste. Folk begyndte at standse mig p gaden for at fortlle mig, hvor godt de havde det med 5:2 kuren. De sendte ogs e-mails om deres oplevelser. Et overraskende stort antal af disse e-mails kom fra lger. Ligesom jeg havde de frst vret skeptiske, men s havde de selv prvet kuren, fundet ud af, at den virkede, og var nu begyndt at anbefale den til

12

INDLEDNING

deres patienter. De nskede sig mere information, menuforslag og videnskabeligt baggrundsmateriale. De opfordrede mig til at skrive en bog om emnet. Jeg snakkede udenom og tvede, men fandt mig til sidst en medforfatter, Mini Spencer, som jeg kunne lide og stolede p, og som havde en stor viden om mad. Det var sdan, bogen her blev til.

Michaels baggrund
Jeg blev uddannet som lge p Royal Free Hospital i London, og da jeg havde bestet mine eksaminer, fik jeg arbejde ved BBC som producerassistent. Siden har jeg i lbet af de sidste 25 r stet bag utallige dokumentarprogrammer om historiske og videnskabelige emner i BBC-regi. Frst bag kameraet, men i de senere r oftest som vrt. Jeg var ansvarshavende redaktr p QED: Trust me, Im a Doctor og Superhuman. Jeg har arbejdet sammen med John Cleese, Jeremy Clarkson, professor Robert Winston, sir David Attenborough og professor Alice Roberts. Jeg udviklede og producerede mange programmer for BBC og Discovery Channel inklusive Pompeii: The Last Day, Supervulcano og Krakatoa: Vulcano of Destruction. Som programvrt har jeg lavet 10-12 programserier for BBC, inklusive Medical Mavericks, Blood and Guts, Inside Michael Mosley, Science Story, The Young Ones, Inside the Human Body og The Truth About Exercise. Jeg er netop nu i gang med tre nye serier og er samtidig fast videnskabsvrt p BBCs The One Show. Jeg har vundet en del priser, inklusive titlen som Medical Journalist of the Year, der bliver uddelt af British Medical Association.

13

5:2 KUREN

Mimis motivation: fra kvindens vinkel

Jeg begyndte p let faste samme dag, som jeg k til opgave at skrive en lngere artikel til The Times om Michaels Horizonprogram. Det var frste gang, jeg hrte om let faste, og ideen virkede straks fornuftig p selv en kynisk sjl som mig, der har tilbragt to rtier med at studere de besynderlige krumspring, som nder sted i modebranchen og sknhedsindustrien og p slankekursmarkedet. Jeg havde tidligere forsgt mig med slankekure vis mig De videnskabelige beviser p en kvinde midt i 40erne, der effekten af let faste var bde ikke har og frst tabt nogle tungtvejende og overbevisende, kilo, derefter troen p projekog (rigtigt vigtigt for mig) sundtet og efter nogle uger taget hedseksperterne var positive. det hele p igen. Jeg havde aldrig vret overvgtig, men lnge nsket mig at smide de svre tre-fem kilo, jeg havde taget p under mine graviditeter og aldrig rigtigt var sluppet af med igen. De slankekure, jeg prvede, var altid for svre at flge, for komplicerede at kombinere med en almindelig hverdag, for kedelige, for dumme, for ensidige, for besvrlige det var, som om de sugede saften ud af livet og kun lod de trre skaller ligge tilbage. Jeg fandt aldrig en kur, jeg kunne bruge og gennemfre i min dagligdag som mor, som kvinde med et job, som hustru. I revis har jeg sagt, at slankekure er Sisifos-arbejde, at de er dmt til at mislykkes p grund af de restriktioner og afsavn, der bliver presset ned over et ellers godt liv. Men med let faste fltes det straks helt anderledes. De videnskabelige beviser p effekten

14

5:2 KUREN

Mimis baggrund
Jeg har skrevet om mode, mad og kroppen i landsdkkende britiske aviser og magasiner i 20 r. Jeg begyndte p Vogue, derefter kom jeg til The Guardian, The Observer og London Evening Standard, hvor jeg blev British Fashion Journalist of the Year i 2000. For tiden har jeg en fast klumme i You Magazine, der udkommer sammen med Mail on Sunday, samtidig med at jeg skriver featureartikler til The Saturday Times. I 2009 udgav jeg en bog, 101 Things to Do Before You Diet, hvor jeg udgd min fortvivlelse over smarte slankekure, der benbart aldrig holder, hvad de lover. Efter 20 rs sgen er let faste den eneste kur, jeg har fundet, der bde fr vgten til at g ned og holder den der. Og alle anti-agingfordelene? Opfat dem som en ekstra gevinst.

Let faste: hvad lover den?

Vi ved, at de almindelige standardrd om, hvordan man taber sig, simpelthen ikke virker for rigtigt mange mennesker. Let faste er et radikalt alternativ. Det har potentialet til at ndre mden, vi tnker p om det at spise og det at tabe sig.

Let faste fr os bde til at tnke over, hvad vi spiser, og hvornr vi spiser.

Der er ingen svre regler, som skal flges. Metoden er eksibel, let at forst og brugervenlig.

Du skal ikke tlle kalorier hver dag du slipper

for den kedsomhed og frustration og de evige afsavn, der ofte flger med almindelige slankekure.

16

INDLEDNING

Ja, du skal faste, men ikke som du tror. Der er ingen dage, hvor du vil sulte.

Du kan stadig spise de ting, du kan lide det meste af tiden.

Nr du har tabt dig, vil du holde vgten ved at

bruge basisprogrammet.

Vgttab er kun en af fordelene ved let faste. Den

helt store gevinst er, at du p lngere sigt har potentialet til at blive sundere, fordi din risiko for at udvikle en lang rkke sygdomme inklusive diabetes, hjerte-kar-sygdomme og cancer vil falde.

Du opdager hurtigt, at let faste ikke bare er en

slankekur. Det er meget mere end det: Det er en holdbar strategi til at opn et sundt og langt liv.

Og nu vil du s gerne vide, hvordan vi kan komme med sdan nogle dramatiske pstande. I nste kapitel forklarer Michael den videnskabelige baggrund for, at let faste fungerer.

17

5:2 KUREN

Dag 4

Morgenmad 178 kalorier 115 g rget laks (132 kalorier) 1 stykke groft knkbrd (35 kalorier) med 11/2 tsk mager deost (11 kalorier) Aftensmad 322 kalorier THAISALAT (322 kalorier): Lg 50 g vermicelli-risnudler (194 kalorier) i bld i vand iflge pakkens instruktion. Rr 2 spsk thailandsk skesauce (20 kalorier), saften af 1 lime (20 g, 1 kalorie), 1 tsk sukker (16 kalorier), 2 forrslg (bde det hvide og det grnne) skret i smalle skiver (20 g, 5 kalorier) og 1 meget lille nthakket rd chili (1 kalorie) sammen i en skl. Srg for, at det er blandet godt. Tilst 10 meget sm pillede og kogte rejer (30 g, 30 kalorier) og 2 store skrllede og revne gulerdder (160 g, 55 kalorier). Hld vandet fra nudlerne og tilst dem. Vend det hele godt rundt. Kalorier i alt: 500

136

MENUPLANER

Dag 3

Morgenmad 308 kalorier MYSLI (308 kalorier): Bland 50 g havregryn (201 kalorier) med 1 lille revet ble med skrl (100 g, 47 kalorier). Rr godt 11/2 dl skummetmlk i (60 kalorier). Lad det trkke lidt inden servering. Aftensmad 292 kalorier (292 kalorier): Varm en grillpande op ved middelhj varme. Steg 2 skiver kalkunbacon (86 kalorier) i 4-5 minutter vend dem en gang undervejs. Stil dem til side, s de kler af, og hak dem groft. Halver en kyllingebrystlet (140 g, 148 kalorier) p langs, s der bliver to tynde leter. Steg dem i 3-4 minutter p hver side, til de er mre. Skr kdet i terninger. Lg kdet p en bund af 5 dl hakkede romainesalatblade (100 g, 16 kalorier). Server med 1 spsk revet parmesan (22 kalorier) og dryp med 1 spsk fedtfri csarsalatsdressing (20 kalorier). Drys bacon ovenp.
CSARSALAT UDEN KULHYDRATER

Kalorier i alt: 600

157