Om at g p caf

TOBIAS LAU 9. okt. 2013 Kl. 22:11 Flere og flere cafer bner op i Danmark. Ikke bare i Kbenhavn og rhus men ogs i de meget sm byer: Rnne, Holbk, Vordingborg. Udover at latten og cortadoen bliver hldt i spandevis ned i folks maveskke, er cafer ogs en interessant hybrid af et opholdssted. Cafer er hvad antropologen March Aug ville kalde et non-space; et ikke-sted. Det er et sted for overfladiske perceptioner. Men er cafer et sted for overfladisk nrvr? Selv bruger jeg cafer til at skrive ider om fremtidige planer og greml. Og de fleste af de her blogs skrives ogs p cafer. Og det er en stor fryd. Og samtidig har man, hvis man er bare en smule rvgen, en chance for at komme i kontakt med mennesker som man ellers ikke ville komme i kontakt med. Cafer er et sted for tilfldige menneskemder. En kammerat fortalte mig for nogle r siden sin teori om folk der gr p caf. Han sagde at mennesker der gr p caf for at lse en bog eller skrive p sin computer, ikke kun gr p caf for at lse en bog eller skrive p sin computer. Mere eller mindre ubevidst er mennesker der gr alene p caf modtagelige for at blive afbrudt af andre mennesker p cafen. Alts, et form for ubevidst nske om at blive kontaktet af sine medmennesker i samfundet. Det har jeg siden tnkt en del over. For det er jo sandt. Sdan har jeg det i hvert fald selv nr jeg gr p caf. At det er ok at blive afbrudt af andre mennesker eller komme til at rode sig ud i at have samtaler med fremmede. Det er jeg begyndt at bruge, sdan, lidt aktivt. Jeg tillader mig selv at vre nysgerrig, nr jeg har lyst. Jeg kan sprge folk om hvad de mon sidder og laver. Og de bliver altid glade! Bare inden for den seneste uge er jeg kommet i kontakt med tre mennesker, fremmede, jeg nu senere skal mdes med, fordi vi havde mere tilfldes end man lige skulle tro. Et eksempel er en fyr jeg mdte p cafen Los p Guldbergsgade i Kbenhavn. Han er matematiker og virkede helt utrolig kvik. Han lever af at lre andre unge at komme til at elske matematik. Et andet eksempel er en pige jeg mdte p en cafen Wascator i Kbenhavn. Hun var i gang med at udvikle en app der skal gre det lettere for folk at dokumentere sine drmme. --Tidligere har jeg misundt de mennesker der boede i Paris og London i 16- og 1700-tallet, som kunne nyde godt af kaffesalonerne. Hvilke mder og samtaler kunne man ikke have sig dengang, tnkte jeg engang. Men vi er jo uddannelsesmssigt meget kvikkere end dem dengang. Os alle sammen. Og jeg har nu forstet, at de samtaler og de menneskemder sagtens kan opst i Kbenhavn i dag. Man skal bare give lidt af sig selv og f det til at ske.

Nekrolog: Hvornr skaber du noget der

ellers ikke ville blive lavet?

TOBIAS LAU 7. okt. 2013 Kl. 11:31 Jeg er af den overbevisning at alle vi mennesker gerne vil gre en forskel. Nr vi ligger p ddslejet, s tror jeg at langt strstedelen af os vil tnke: Hvad har jeg fet udrettet? (Nysgerrig om hvad folk rgrer sig over p ddslejet? Se her en liste over de 5 typiske rgrelser folk har, kort fr de ved de skal d). Tag Alfred Nobel. Han er en af de f der har fet chancen for lse sin egen nekrolog. Der skete nemlig en fejl p en fransk avisredaktion, dengang i 1888. Da Alfred Nobels bror, Ludvig, dde, troede redaktionen at det var Alfred Nobel der var dd. Og de skrev hans nekrolog, som han s selv, til sin egen store forbavselse, kunne lse dagen efter i avisen. Det han lste om sit liv oprrte ham. Ikke blot var han iflge avisen dd; han var ogs oprrt over hans eftermle. Han var blevet rig og bermt ved at have tjent de fleste af sine penge igennem sit liv ved at lave og slge dynamit. I nekrologen stod derfor hvor rig han var blevet p krige og folks lemlstelser. Overskriften var: Ddens Kbmand Er Dd. I den stod blandt andet: Dr. Alfred Nobel, som skabte sin formue p at finde p mder at sl s mange mennesker ihjel p kortest mulig tid, dde i gr. Og det var slet ikke noget han flte sig stolt af, nr det stod sdan sort p hvidt. Han besluttede derfor, inden han dde, at f skabt Nobelpriserne, sdan at hans penge kunne bruges til anerkendelse og fejring af fremtidig forskning der vil skabe fremskridt i samfundet. Han er nu bedre kendt som stifter af Nobelpriserne end som opfinderen af dynamit. Sagt p en anden mde: Netop fordi han fik muligheden for at lse om sit liv, valgte han at lave om p det. Han endte med at kunne anerkende generationer af tnkende mennesker. --Det er jo ikke os alle der fr lov til at lse vores egen nekrolog. Lang fra. Faktisk ingen af os. Det er derfor i hj grad op til os selv at bedmme, hvad vi skal udrette, for at vre stolte over vores tid p kloden her. --Og det er blot en lille anekdote der leder op til mit egentlige rinde: Hvornr ved man, om det man laver er noget vrd? Hvornr udfrer man noget virkelig nyt som andre ikke bare ellers kan udfre? Hvornr ved man at man skaber noget nyskabende? Noget som man vil vre stolt over, nr man ligger p ddslejet? (Eller for at bruge kedelig EU-ansgnings-lingo; hvornr ved man, at man laver noget additionelt?) Tag affaldssortering. Det er noget jeg ved en del om, efter at have lavet en del etnografiske studier af det i forskellige kommuner. Dengang vi startede p at undersge folks motiver for at sortere var det nyt (i Danmark). Der var noget pionrnd over at afdkke viden, der ikke fr eksisterede. Nu er vinden vendt. Det er nu bredt accepteret i affaldssektoren, at vi danskere gennem mere nutidig lovgivning kommer til at sortere mere forhbentlig isr plastic og bioaffald. Regeringens ressourceplan som beskriver dette, udkommer i dag. Og de refererer endda til undersgelser vi har udfrt. Affaldssortering er blevet mainstream. Og for at vi kan fle, i vores egen lille butik, at vi afdkker ny viden, m vi bevge os videre i vores opgaver. Vk fra det mainstream. Ellers skaber vi hvad andre lige s vel som os kunne skabe; i dette tilflde: gode sorteringsordninger der skal spredes rundt om i landet.

--Vi har naturligvis allerede et forskningsemne som vi dyrker mere, men hvad vil jeg ikke afslre. Hvad jeg vil afslre, er at vores tilgang til at bevare vores elskede pionernd, gr gennem en nylig selvopfattelse af, at det vi laver er kunst. Det lyder for nogle ganske usmageligt hvem i alverden er s selvsmagende at beskrive at det de laver er kunst. Og tro mig; jeg forstr jer. Men det er det eneste ord kunst som jeg kender til, der bedst beskriver et greml med den frihed der er ndvendig for at lave noget ingen har gjort fr. Vi er derfor bevidste om at vi arbejder i feltet mellem kunst og videnskab. Og det fles som et dejligt sted at vre. Lige til man dr, tror jeg.

---

Links: http://www.huffingtonpost.com/2013/08/03/top-5-regrets-of-the-dying_n_3640593.html

Cirkulr konomi, -samfund og spiralvkst

TOBIAS LAU 27. sep. 2013 Kl. 18:48 Jeg skulle tale til en konference forleden, som handlede om hvordan sm er fra hele verden kan omstille sig og blive bredygtige. Kan man lre noget af er? Af -samfund? Til konferencen var en rkke reprsentanter fra er i Asien, Europa og Amerika samlet. Det foregik p Bornholm. (Hurtig note: Summen af mennesker der bor p smer i verden estimeres til at vre p 600 millioner mennesker). Det som erne delte erfaringer om, handlede i vid udstrkning om at udvikle et samfund der opererer med en konomisk forstelse som har fet titlen cirkulr konomi. Cirkulr konomi er et mere og mere populrt begreb inden for konomisk forskning. Se en rapport om cirkulr konomi her (rapporten er bl.a. finansieret af Cisco, British Telecom og Renault): http://www.ellenmacarthurfoundation.org/business/reports Kort fortalt indebrer cirkulr konomi at al produktion udvikles og vedligeholdes ved hjlp af input fra biprodukter som produktionen selv skaber. Et eksempel, som den danske virksomhed, Katvig, er ved at udleve: Forestil jer en tjvirksomhed skaber nyt tj ved at f indleveret det gamle tj, som folk ikke lngere gr med. Cirkulr konomi kan alts illustreres som en tegnet cirkel, hvor output bliver til input. Dermed gres op med en traditionel liner konomi, hvor vkst opfattes som uafhngig af de biprodukter en produktion skaber. Som i en streg der gr skrt opad.