# 1 INTERNATiONAL BESTSELLERFORFATTER

SY LV I A DAY
Bogen, der inspirerede mig til at skrive Blottet for dig.
Sylv I A DAy

Syv rs lngsel
A F FOR FATTER EN TIL CrOssFI re - s ER IEN
POLITIKENs FORLAG

SY L VIA D A Y

Syv rs lngsel
Oversat fra amerikansk af Henriette Rostrup

POLITIKENS FORLAG

Prolog
Der var noget uimodsteligt ophidsende over at se to atletiske mnd, der brdes. Den rene aggression og ndeslshed afslrede deres grundlggende dyriske natur. Deres anstrengelser og deres kroppe fremviste en kraft, som vkkede kvindens allermest primitive instinkter. Lady Jessica Sheffield var ikke immun over for det, sdan som hun havde lrt, at en dame skulle vre det. Hun kunne ikke tage blikket fra de to unge mnd, der boltrede sig p plnen p den anden side af den smalle, lave dam. Den ene ville snart blive hendes svoger, den anden var hans ven, en doven gavtyv, hvis djvelsk smukke udseende sparede ham for meget af den kritik, han rettelig burde blive udsat for. Jeg ville gerne kunne tumle rundt, sdan som de gr, sagde hendes sster lngselsfuldt. Hester holdt ogs je med dem fra bnken, hvor de sad i skyggen af et oldgammelt egetr. En blid brise fejede ind over dem og fik grsset i parken til at blge hele vejen op til det imponerende Pennington gods. Bygningen bredte sig under den trkldte bakkes beskyttende skjold, og den gyldne murstensfacade og de forgyldte vinduesrammer fangede sollyset og skabte en fredfyldt flelse hos alle, der besgte stedet. Jess koncentrerede sig igen om sit broderi og rgrede sig over, at hun mtte irettestte sin sster, fordi hun havde stirret, nr hun selv var skyldig i samme opfrsel. Kvinder kan ikke gre den slags, efter at deres barndom er slut. Det er bedst ikke at begre det, der er uden for vores rkkevidde. 9

Hvorfor kan mnd forblive drenge resten af livet, nr vi kvinder bliver gamle, mens vi stadig er unge? Verden er skabt for mnd, sagde Jess stille. Under strhattens brede skygge kastede hun endnu et blik p de to kmpende unge mnd. En ordre blev bjffet ud, de stoppede jeblikkeligt deres hndgemng, og hun stivnede ved lyden. Alle hoveder vendte sig samtidig i retning af stemmen. Hun s sin forlovede nrme sig de to yngre mnd, og hun mrkede langsomt anspndelsen slippe sit greb, som nr havet trak sig tilbage efter en buldrende blge. Endnu en gang spekulerede hun p, om hun nogensinde ville slippe for den uro, hun flte, hver gang der var en uoverensstemmelse, og om hun var s vet i at frygte en mands vrede, at hun aldrig ville slippe fri af den flelse. Benedict Reginald Sinclair, viscount af Tarley og fremtidig jarl af nington, skred hj og elegant hen over plnen med en mlretPen tethed, som kun den mand kan, der ganske udmrket ved, hvilken styrke han udstrler. Denne naturlige adelige arrogance var p en gang beroligende og trttende. Nogle mnd var tilfredse med at vide, hvor betydningsfulde de var, andre flte behov for konstant at skilte med det. Og hvad er s kvinders bidrag til verden? spurgte Hester trodsigt surmulende, hvilket fik hende til at se yngre ud end sine seksten r. Med en utlmodig bevgelse fejede hun en honningfarvet krlle, der havde fuldstndig samme farve som Jessicas hr, vk fra sin kind. At tjene mndene? At skabe dem. Jess gengldte Tarleys hurtige vinken. De skulle giftes i Sinclair-familiens kapel i morgen foran en udvalgt skare af samfundets top. Hun s frem til dagen af flere forskellige rsager, ikke mindst den, at hun s langt om lnge ville vre fri for sin fars uforudsigelige og tilsyneladende uprovokerede raserianfald. Det var ikke, fordi hun bestred markisen af Hadleys ret til gang p gang at understrege vigtigheden af ens sociale omdmme samt den rolle, hun spillede for at sikre den. Det var den hrde mde, hvorp han ppegede hendes fejl, som hun beklagede. Der kom en lyd fra Hester, der ld mistnkeligt meget som et fnys. Det er vores fars ord. 10

Og det fremherskende synspunkt i verden som sdan. Og hvem ved det bedre end du og jeg? Deres mors endelse bestrbelser p at fde Hadley en arving havde kostet hende livet. Hadley var blevet tvunget til at tage endnu en hustru, f endnu en datter og vente i fem r, fr hans dyrebare sn endelig blev fdt. Jeg ngter at tro, at Tarley betragter dig som en avlshoppe, sagde Hester. Jeg tror faktisk, at han har en faible for dig. Det ville vre yderst heldigt, hvis det er sandt. Han ville imidlertid ikke have bedt om min hnd, hvis jeg ikke havde et passende stamtr. Jess s til, mens Benedict skndte p sin yngre bror p grund af hans voldsomme leg. Michael Sinclair s tilstrkkelig brdebetynget ud, men Alistair Caulfield s alt andet end angerfuld ud. Hans holdning var mske ikke ligefrem udfordrende, men han var for stolt til at angre noget. De tre mnd udgjorde et fortryllende billede de to Sinclairbrdre med deres kraftige chokoladebrune lokker og strke, slanke skikkelser, og Caulfield, som man sagde var djvelens yndling, med sit kulsorte hr og smukke ansigtstrk. Lov mig, at du vil blive lykkelig sammen med ham, bad Hester og lnede sig frem. Hendes jne havde samme funklende grnne farve som plnen nedenfor, og hendes blik var fuldt af omsorg. Hun havde arvet sin jenfarve og sine lyse lokker fra deres mor. Jess havde fet farens gr jne. Det var den eneste del af sig selv, han havde givet hende. Det var efter hendes mening ikke en formildende omstndighed. Det har jeg tnkt mig. Det kunne hun p ingen mde vre sikker p ville ske, men der var ingen grund til undigt at gre Hester urolig. Tarley var deres fars valg, og uanset hvad udfaldet blev, mtte Jess bare vnne sig til det. Hester fortsatte. Jeg nsker ikke for nogen af os, at vi skal forlade denne verden med samme ynkvrdige lettelse som vores mor. Det er meningen, at livet skal nydes helt og aldeles. Jess vendte sig p den halvmneformede marmorbnk, hvor hun sad, og lagde omhyggeligt sit broderi ned i den lille taske, der l ved siden af. Hun bad til, at Hester altid ville bevare sin sde, hbefulde natur. Tarley og jeg respekterer hinanden. Jeg har altid nydt hans selskab 11

og konversation. Han er intelligent og tlmodig, betnksom og hflig. Og han er et yderst flot stykke mandfolk. Det kan man ikke overse. Hesters smil oplyste deres skyggefulde hjrne bedre end nogen sol. Ja, det er han virkelig. Jeg kan kun bede til, at far vil vlge en lige s smuk mand til mig. Har du en srlig ung mand i tankerne? Ikke sdan rigtigt, nej. Jeg leder stadig efter den perfekte sammenstning af karaktertrk, som vil passe mig bedst. Hester s p de tre mnd, der nu stod og talte alvorligt sammen. Jeg ville gerne have en mand af Tarleys stand, men med mr. Sinclairs mere gemytlige personlighed og med mr. Caulfields udseende. Selvom jeg tror, at mr. Caulfield m vre den smukkeste mand i hele England hvis ikke ud over landets grnser ogs s i den henseende m jeg sl mig til tls med mindre. Han er alt for ung til, at jeg kan forholde mig til ham p den mde, lj Jess og kastede et slet skjult blik p genstanden for deres samtale. Sludder. Han er moden af sin alder, det siger alle. Hans manglende opdragelse har gjort ham blasert. Der er en forskel der. Selvom Jess var plaget af alt for mange begrnsninger, s led Caulfield under overhovedet ingen at have. Hans tre ldre brdre havde hver isr indtaget deres forventede roller som arving, militrofficer og prst, s der havde ikke vret nogen rolle for ham at udfylde. En mor, der forgudede ham, havde kun forvrret situationen, og der var ingen udsigt til, at han nogensinde ville lre ansvarlighed. Han var berygtet for sin dumdristighed og sin manglende evne til nogensinde at vende ryggen til et vddeml eller en udfordring. I den hndfuld r, Jess havde kendt ham, var han kun blevet vildere og vildere for hvert r, der gik. To rs aldersforskel er da ingen forskel, indvendte Hester. Ikke nr forskellen drejer sig om tredive og toogtredive, mske. Men nr det glder seksten og atten? Det er en tidsalder. Jess fik je p Benedicts mor, der hastede hen mod hende, et sikkert tegn p at hendes kortvarige pause fra al tumulten ved de sidste bryllupsforberedelser var slut. Hun rejste sig. Under alle omstndigheder gr du bedst i at vende dit beundrende 12

blik i en anden retning. Mr. Caulfield har ikke den store chance for at finde et meningsfuldt erhverv i dette liv. Hans beklagelige stilling som den overfldige fjerde sn vil uden tvivl sikre, at han vil f meget lidt indflydelse. Det er en skam, han har valgt at tilsle sit gode navn med sin hmningslse jagt p fornjelser, men det er hans fejl, og det br ikke blive din. Jeg har hrt rygter om, at hans far har givet ham et skib og en sukkerrrsplantage. Det er meget sandsynligt, at Masterson har gjort sdan i hb om, at hans sn vil flytte alle sine farlige tilbjeligheder til fjernere egne. Hester sukkede. Sommetider ville jeg nske, at jeg kunne rejse langt vk. Er jeg alene med den lngsel? Overhovedet ikke, nskede Jess at sige. Med jvne mellemrum tnkte hun p en udvej, men hendes stilling var s begrnset og veldefineret. P den led havde hun frre fordele end kvinder af langt lavere byrd. Hvem var hun, andet end markisen af Hadleys datter og den fremtidige viscount af Tarleys hustru? Hvis ingen af dem nskede at rejse, s ville hun heller ikke f muligheden. Men det ville vre upassende og uretfrdigt at dele den slags overvejelser med sin let pvirkelige lillesster. Om Gud vil, sagde hun i stedet, vil du f en gtemand, der nsker at opfylde alle dine nsker. Det fortjener du. Jess lsnede sin elskede moppe Temperances snor og vinkede til sin kammerpige, at hun skulle samle hendes ting sammen. Idet hun passerede sin sster, stoppede hun et jeblik og bjede sig ned for at kysse Hester p panden. Lg mrke til lord Regmont ved middagen i aften. Han er nydelig, yderst charmerende, og er netop hjemvendt fra sin store dannelsesrejse. Du vil vre en af de frste sknheder, han mder efter sin hjemkomst. Men han m vente to r p min debut, svarede Hester med slet skjult utilfredshed. Du er vrd at vente p. Det vil enhver mand med kvalitetssans straks bemrke. Som om jeg har noget valg, selv hvis han skulle finde mig interessant. Jess bjede hovedet, blinkede til Hester og sagde: Regmont er en af 13

Tarleys gode venner. Jeg er sikker p, at Benedict kan lgge et godt ord ind hos vores far, hvis det skulle blive ndvendigt. Virkelig? Hester vred sig i ungdommelig ophidselse. Du m prsentere os for hinanden. Helt bestemt. Jess lftede hnden til hilsen og gik videre. Og indtil da, s vend blikket vk fra de dgenigte. Hester lod, som om hun holdt sig for jnene, men Jess var sikker p, at hendes sster ville fortstte med at betragte de unge mnd ved frst givne lejlighed. Det ville Jess i hvert fald. Tarley er meget anspndt, bemrkede Michael Sinclair, brstede stvet af og stirrede efter sin storebrors ryg, der var p vej vk. Havde du forventet andet? Alistair Caulfield samlede sin jakke op fra jorden og rystede et par grsstr af. Han bliver smedet i hymens lnker i morgen. Men det er til selskabsssonens mest udsgte sknhed. Det er ikke den vrste skbne. Min mor siger, at selv ikke Helene af Troja var smukkere. Eller en marmorstatue koldere. Michael kastede et blik p ham. Undskyld? Hen over den lave dam, der adskilte dem, betragtede Alistair lady Jessica Sheffield, der gik hen over plnen op mod huset med sin lille hund i snor. Hendes slanke skikkelse var fra top til t pakket ind i lys, blomstret musselin, som brisen fejede tt ind til hendes krop. Hendes ansigt var vendt vk fra ham og gemt bag en hat, men han huskede hendes ansigtstrk. Han havde en uimodstelig trang til at stirre p sknhed af den kaliber. Det havde de fleste mnd. Hendes hr var en fryd for jet, lngere og tykkere end hos nogen anden lyshret kvinde, han nogensinde havde set. Lokkerne var s lyse, at de var nsten slvfarvede, iblandet strejf af mrkere guld, som gav fylde. Ved enkelte lejligheder fr sin debut havde hun bret det lst, men nu var det lige s kontrolleret som hendes opfrsel. I betragtning af, at hun var s ung, besad hun en meget ldre kvindes klige og reserverede holdning. 14

Det lyse hr og hendes cremefarvede hud, mumlede Alistair, og de gr jne ... Ja? Alistair bemrkede morskaben i sin vens stemme og gjorde sin egen strk. Hendes farver passer perfekt til hendes temperament, sagde han kkt. Hun er en isprinsesse. Din bror m hellere bede til, at hun hurtigt frembringer nogle arvinger, ellers risikerer han at f forfrysninger i pikken. Og du m vist hellere vare din mund, advarede Michael og trak hurtigt hnderne gennem sit mrkebrune hr for at stte det p plads, hvis ikke jeg skal tage dig det ilde op. Om kort tid vil lady Jessica vre min svigerinde. Alistair nikkede fravrende og vendte endnu en gang sin opmrksomhed mod den yndefulde pige, som var s perfekt, bde i fysisk og social henseende. Han betragtede hende fascineret, idet han sgte efter en sprkke i hendes porcelnsglatte ydre. Han spekulerede p, hvordan hun holdt til presset, det pres han selv fandt s utleligt, og som han nu gjorde oprr imod. Det m du undskylde. Michael kiggede indgende p ham. Har du et problem med hende? Der er en kant i din stemme, der kunne tyde p det. Mske svider det stadig, indrmmede han bryskt, fordi hun ignorerede mig forleden aften. Hendes nedsttende opfrsel er meget forskellig fra hendes ssters, lady Hester, som er ganske charmerende. Ja, Hester er en fryd. Michaels beundrende tonefald var s lig Alistairs, nr han talte om lady Jessica, at Alistair hvede det ene jenbryn som i et tavst sprgsml. Michael rdmede og fortsatte: Hjst sandsynligt hrte lady Jessica dig bare ikke. Alistair trak p skuldrene og tog sin jakke p. Jeg stod lige ved siden af hende. Til venstre for hende? Hun er dv p venstre re. Det tog ham et kort jeblik at fordje den oplysning og svare. Han havde ikke forestillet sig, at hun overhovedet havde nogle skavanker, selvom han mrkede en vis lettelse ved at vide, at der var en enkelt. Det forvandlede hende til noget mere ddeligt og ikke helt s meget til en grsk gudinde. Det var jeg ikke klar over. 15

For det meste er der ingen, der bemrker det. Kun nr der er meget larm, til store selskaber, er det til gene for hende. Nu forstr jeg, hvorfor Tarley valgte hende. En hustru, som kun lytter halvt til rygtesmede, m i sandhed vre en velsignelse. Michael fns og begyndte at g op mod huset. Hun er reserveret, indrmmede han, men det br den fremtidige grevinde af Pennington ogs vre. Tarley har forsikret mig om, at hun rummer skjulte dybder. Hmm. Du lyder, som om du tvivler p det, men trods dit usdvanligt gode udseende s kan din erfaring med kvinder ikke mle sig med Tarleys. Alistair trak p smilebndet. Er du sikker p det? I betragtning af det uafviselige faktum, at han har ti rs forspring i forhold til dig, s vil jeg sige ja. Michael lagde armen om Alistairs skulder. Jeg vil foresl, at du indrmmer, at hans modenhed giver ham bedre mulighed for at f je p sin egen forlovedes skjulte kvaliteter. Jeg synes ikke om at indrmme noget som helst. Det ved jeg, min ven. Du br imidlertid virkelig indrmme dit nederlag i vores just afbrudte brydekamp. Du var kun f jeblikke fra at se mig som sejrherren. Alistair jog en albue i siden p ham. Hvis Tarley ikke havde reddet dig, ville du tigge om nde nu. Ha! Skal vi finde ud af, hvem vinderen er, ved at lbe om kap til ... Alistair lb, allerede fr de sidste ord var ytret. Om f timer skulle hun giftes. Da nattens mrke veg for det gr lys, der kom fr daggryet, trak Jessica sjalet tttere sammen om sine skuldre og fulgte efter Temperance lngere ind i skoven, der omgav Pennington-palet. Moppens hastige skridt knasede hen over stiens lse grus med en beroligende og velkendt staccatolyd. Hvorfor skal du vre s krsen? skndte Jessica. Hendes nde forvandledes til sm skyer i den klige luft, og hun lngtes efter varmen i den seng, hun endnu ikke havde ligget i. Det ene sted kan vel vre lige s godt som det andet. 16

Temperance kiggede op p hende med et udtryk, som Jess ville svrge p var irriteret. Javel s, sagde hun modvilligt, ude af stand til at ngte hunden noget. S gr vi lidt lngere. De rundede et hjrne, og Temperance stoppede op og sniffede. Tilsyneladende tilfreds med stedet vendte moppen ryggen til Jess og satte sig foran et tr. Jess smilede over hundens behov for privatliv, vendte ryggen til og s sig omkring. Hun besluttede sig for at udforske netop denne sti yderligere i dagslys. Modsat s mange godser, hvis parker og skove var blevet oversvmmet af obelisker, kopier af grske statuer og templer, og indimellem endda en enkelt pagode, var Penningtons parker og skove en hyldest til det naturlige landskab. Der var steder langs stierne, hvor det fltes, som om civilisationen og dens indbyggere var flere mil vk. Hun havde ikke forventet, at hun ville stte s meget pris p den flelse, men havde opdaget, at det gjorde hun, isr efter flere timers meningslse samtaler med mennesker, som kun interesserede sig for den titel, hun ville f, nr hun var gift. Hvor vil jeg nyde at g tur med dig her, sagde hun hen over skulderen, nr solen er stet op, og jeg er ordentligt kldt p til det. Temperance gjorde sig frdig og trdte ind i Jess synsfelt igen. Moppen begyndte at g tilbage mod huset og trak i snoren med bemrkelsesvrdig utlmodighed, i betragtning af hvor lnge det havde taget hende at finde et passende tissested. Jess fulgte efter, da en puslen til venstre for dem fik Temperance til at stoppe. Hundens sorte rer og hale stod ret op, mens hendes brune, muskulse krop spndtes af ophidselse. Jess hjerte slog hurtigere. Hvis det var et vildsvin eller en vild rv, kunne det blive katastrofalt. Hun ville blive fuldstndig knust, hvis der skete Temperance noget. Hunden var det eneste vsen p denne jord, der ikke dmte efter de standarder, hun kmpede sdan for at leve op til. Et egern pilede hen over stien. Jess smeltede af lettelse og lo ndelst. Temperance slappede imidlertid ikke af. Moppen kastede sig frem og flede snoren ud af Jess slappe greb. 17

For pokker da ogs, Temperance! De to dyr forsvandt i et lyn af bittesm lemmer og pels. Lyden af jagten raslen af blade og moppens lave snerren forsvandt hurtigt. Hun slog opgivende ud med hnderne, forlod stien og fulgte deres spor af nedtrampede blade. Hun var s koncentreret om at flge efter dem, at det slet ikke gik op for hende, at der l et stort lysthus, fr hun bogstavelig talt lb ind i det. Hun vendte sig ... Stilheden blev brudt af lyden af en kvindes hse grin. Forbavset stoppede Jess op. Skynd dig, Lucius, bad kvinden ndelst. Ellers bemrker Trent mit fravr. Wilhelmina, lady Trent. Jess stod bomstille og turde knap nok trkke vejret. Der ld en langsom, langtrukken lyd af knirkende tr. Tlmodighed, min skat. En velkendt maskulin stemme replicerede med en doven, erfaren drven. Lad mig nu give dig det, du betaler for. Lysthuset knirkede igen, hjere denne gang. Hurtigere og hrdere. Der ld et hst stn fra lady Trent. Alistair Lucius Caulfield. In flagrante delicto med grevinden af Kent. Herregud. Kvinden var nsten tyve r ldre end ham. Ja, hun var smuk, men p alder med hans mor. Brugen af hans mellemnavn var overraskende. Og mske ogs afslrende ...? Mske var de fortrolige p et dybere plan, ud over p den helt benlyse mde. Var det muligt, at den skruppellse Caulfield havde en faible for den sknne grevinde? Tilstrkkeligt til, at hun ville have grund til at kalde ham ved et navn, som ingen andre brugte? Du er vrd hver en shilling, jeg betaler dig, kurrede grevinden. Kre Gud i Himlen. Mske handlede det slet ikke om fortrolighed, men en ... en gemen forretningstransaktion. En ordning. Hvor det var manden, der stod til tjeneste ... I hb om at fjerne sig uden at afslre sin tilstedevrelse tog Jess et forsigtigt skridt bagud. En bevgelse i lysthuset fik hende til at st helt stille igen. Hun kneb jnene sammen i et forsg p at se i det svage lys. Det var hendes uheld, at hun stod badet i det svage lys fra den 18

aftagende mne, hvorimod lysthusets indre henl i skyggen fra taget og de ludende trer. Hun s en hnd, der holdt om en af det buede tags brende sjler, og den anden lidt hjere oppe. En mands hnder, der holdt fast for at f bedre fodfste. Ud fra deres hjde vidste hun, at han stod op. Lucius, for Guds skyld, du m ikke stoppe nu. Lady Trent var naglet fast mellem Caulfield og tret. Hvilket var ensbetydende med, at han stod med ansigtet vendt mod Jess. Tvillingeglimt i mrket afslrede, at han blinkede. Han s hende. Han stirrede faktisk p hende. Jess nskede, at jorden ville opsluge hende helt og holdent. Hvad skulle hun sige? Hvordan skulle man reagere i sdan en situation? Lucius! Fanden tage dig. Det slidte tr knirkede som svar p presset. Det fles vidunderligt med din store pik i mig, men det er endnu bedre, nr den bevger sig. Jess frte uvilkrligt hnden op til halsen. P trods af kulden trngte sveden frem p hendes pande. Den rdsel, hun burde have flt ved synet af en mand midt i et samleje, var forunderligt fravrende. For det var Caulfield, og han fascinerede hende. Det var med en forfrdelig form for fascination, at hun betragtede ham en blanding af misundelse over hans frihed og rdsel over, hvor tilsyneladende ligeglad han var med andre menneskers mening. Hun mtte vk, fr hun blev tvunget til at vedst sig sin tilstedevrelse over for lady Trent. Hun tog et forsigtigt skridt frem ... Vent. Caulfields stemme var mere bs end fr. Hun stivnede. Det kan jeg ikke! protesterede lady Trent ndelst. Men det var ikke grevinden, Caulfield talte til. Hans ene hnd var strakt frem, som om han rakte ud efter Jess. Hans overraskende bn fik hende til at stivne p stedet. Der gik et langt jeblik, hvor hendes blik fortsat hvilede hypnotiseret p de to glimt fra hans jne. Hans ndedrt blev hst og hjlydt. S greb han igen fat om plen og begyndte at bevge sig. Frst stdte han langsomt til, men efterhnden steg tem poet, og bevgelserne blev mere og mere lidenskabelige. Lyden af trets knirken19

de protest ramte Jess fra alle sider. Hun kunne ikke se andet end de to hnder og det funklende blik, som brndte med en hndgribelig gld, men lydene, hun hrte, fyldte hendes hoved med billeder. Caulfield flyttede ikke p noget tidspunkt blikket fra hendes, selv da han stdte s voldsomt til, at hun begyndte at spekulere p, om grevinden fik noget ud af s rasende bevgelser. Lady Trent var nrmest usammenhngende, hse ord iblandet skingre hvin fld fra hendes lber. Jess stod naglet til jorden ved opdagelsen af en side af samlejet, som hun intet vidste om. Hun kendte kun til selve sagens mekaniske aspekt; hendes stedmor havde vret meget grundig. Du m ikke vige tilbage eller skrige, nr han trnger ind i dig. Prv at slappe af, s er det mindre smertefuldt. Du skal ikke ytre nogen lyde overhovedet. Du m aldrig beklage dig. Men alligevel havde Jess bemrket andre kvinders vidende blikke og havde hrt hvisken bag vifterne, der antydede, at der mske l mere i det. Nu havde hun beviset p det. Hvert eneste nydelsesfuldt stn, lady Trent ytrede, gav genlyd i hende og dansede hen over hendes sanser som en sten, der slog smut over vandet. Hendes krop reagerede instinktivt hendes hud blev flsom, og hun begyndte at trkke vejret i overfladiske stn. Hun rystede under vgten af Caulfields blik. Selvom hun lngtes efter at flygte fra denne stjlne intimitet, var hun ude af stand til at bevge sig. Det var umuligt, men det virkede, som om han s lige igennem hende, om bag den facade, som hendes far havde skabt. De bnd, der holdt hende p plads, knkkede frst, da Caulfield trak blikket til sig. Hans skarpe stnnen i det forlsende jeblik var som en spore i hendes flanker. Hun begyndte at lbe, idet hun knugede sjalet ind til sig med begge arme hen over sine fyldige og smertende bryster. Jess hulkede af lettelse, da Temperance kom springende ud af en busk for at hilse p hende. Hun skovlede den lille moppe op i armene og hastede hen mod stien, der frte op til palet. Lady Jessica! Lyden af hendes navn, netop da hun var net tilbage til parkens relative tryghed, fik hende til at snuble over sine egne fdder. Hendes hjerte sprang et slag over ved at blive taget p fersk gerning. Hun 20

vendte sig om i et brus af lysebl satinskrter, mens hun spejdede efter den, der havde kaldt p hende, forfrdet ved tanken om, at det mske var Alistair Caulfield, der ville tigge hende om diskretion. Eller vrre endnu: hendes far. Min Gud, Jessica, jeg har ledt efter dig alle vegne. Hun var lettet over at se Benedict nrme sig oppe fra huset, men lettelsen forvandlede sig til vagtsomhed. Han bevgede sig ned gennem stierne med takstrerne med sdan en frisk, beslutsom gang. Hun fik kuldegysninger. Var han vred? Er der noget galt? spurgte hun forsigtigt, da han nrmede sig, vel vidende at det mtte vre rsagen til, at han ledte efter hende p denne tid af dgnet. De har vret lnge vk. Det er en halv time siden, Deres kammerpige sagde, at De var get ud for at lufte Temperance, og De havde allerede vret vk et kvarters tid, da jeg spurgte hende. Hun slog blikket ned, for at det ikke skulle fremst, som om hun udfordrede ham. De m undskylde, hvis jeg har gjort Dem bekymret. Ingen grund til at undskylde, sagde han studst. Jeg ville ganske enkelt bare tale med Dem. Vi skal giftes i dag, og jeg nskede bare at berolige Deres nerver, ifald der er noget, der plager Dem fr selve vielsen. Jess blinkede og kiggede op, forvirret over hans betnksomhed. Min herre ... Benedict, rettede han hende og greb hendes hnd. De er iskold. Hvor har De vret? Det var ikke til at tage fejl af bekymringen i hans tonefald. Frst var hun ikke sikker p, hvordan hun skulle reagere. Hans reaktion var s anderledes, end hendes fars ville have vret. Uforberedt p sin egen forvirrede reaktion svarede hun nsten uden at tnke over det. Mens hun fortalte historien om, hvordan Tem perance havde fet hende ud p en munter jagt efter et egern, betragtede Jess sin fremtidige gtemand med strre interesse, end hun havde udvist i meget lang tid. Han var blevet et holdepunkt i hendes liv, en forpligtelse hun havde accepteret uden behov for de store overvejelser. S vidt det havde vret hende muligt, var hun faldet til ro ved tanken om det uundgelige i, at hun skulle dele sit liv med ham. Men hun 21

flte sig ikke godt tilpas nu. Hun var fortsat rd i hovedet og ophidset af den mde, hvorp Caulfield havde brugt hende til at forstrke sin egen nydelse. Jeg var gerne get med Dem, hvis De havde spurgt mig, sagde Benedict, da hun var frdig. Han gav hendes hnd et klem. Jeg hber, at De fremover vil gre det. Hans blide facon og den vin, hun havde drukket alt for meget af til middagen, gjorde hende modig, og Jess fortsatte ufortrdent. Tem pe rance og jeg snublede ogs over noget andet i skoven. h? Med lavmlt og tvende stemme fortalte hun ham om parret i lysthuset, ordene snublede ud af munden p hende, for hun manglede selvtillid og kendte ikke de rette ord. Hun fortalte ikke om de penge, der var blevet udvekslet mellem grevinden og Caulfield, og hun afslrede heller ikke deres identitet. Benedict rrte sig ikke ud af stedet, mens hun fortalte. Da hun var frdig, rmmede han sig og sagde: Fordmt. Jeg er forfrdet over, at De har vret udsat for den slags ubehageligheder natten fr vores bryllup. De lod ikke til at finde det spor ubehageligt. Han rdmede. Jessica ... De talte om at berolige mine nerver, sagde hun hurtigt, fr hun mistede modet. Jeg vil gerne vre rlig over for Dem, men jeg er bange for at overskride grnsen for Deres overbrenhed. Jeg skal nok fortlle Dem, hvis den grnse bliver overskredet. P hvilken mde? Undskyld? Benedict rynkede panden. Jess sank en ekstra gang. P hvilken mde vil De fortlle mig, nr grnsen er net? Med ord? Med en begrnsning af mine privilegier? E-eller noget mere ... definitivt? Han stivnede. Jeg vil aldrig lgge hnd p Dem eller nogen anden kvinde, og jeg vil helt sikkert aldrig bebrejde Dem Deres rlighed. Jeg forventer, at jeg vil vre langt mere overbrende over for Dem end over for noget andet menneske. De betyder meget for mig, Jessica. Jeg har ventet utlmodigt p den dag, De ville blive min. Hvorfor? 22

De er en smuk kvinde, sagde han bryskt. Forundring skyllede ind over hende, fulgt af en blge af uventet hb. Min herre, ville De vre misfornjet over at vide, at jeg tager mig selv i at bede til, at det fysiske aspekt af vores gteskab vil vre ... nydelsesfuldt? For os begge to. Guderne skulle vide, at hun ikke ville fjase sdan om, som lady Trent gjorde. Den slags opfrsel l ikke til hende. Han fumlede ved sit halsbind, s hun helt tydeligt kunne se, hvor forlegen han blev over emnet. Jeg har altid haft intentioner om, at det skulle blive sdan. Det skal jeg nok srge for, stol p mig. Benedict. Hun indndende hans duft krydderier, tobak og en fin portvin. P trods af, at han kmpede sig igennem en samtale, han helt sikkert aldrig havde forventet at fre med sin adelige hustru, var hans svar lige s direkte som hans blik. For hvert jeblik, der gik, holdt hun mere og mere af ham. De tager denne samtale meget pnt. Jeg kan ikke lade vre med at spekulere p, hvor langt jeg mon kan presse Dem. Tal frit, bad han. Jeg nsker ikke at fre Dem til alteret med nogen form for tvivl eller forbehold. Jess snublede over ordene. Jeg ville gerne trkke mig tilbage sammen med Dem til sommerhuset ved sen. Nu. Han pustede ud med et skarpt smld, der matchede hans ansigtstrk. Hans greb om hendes arm strammedes nsten smertefuldt. Hvorfor? Jeg har gjort Dem vred. Hun vendte blikket vk og trdte et skridt tilbage. Tilgiv mig. Og jeg beder til, at De ikke tvivler p min uskyld. Det er sent, og jeg er ikke mig selv. Benedict tog hendes hnd op til sit bryst og trak hende ind til sig igen. Se p mig, Jessica. Hun gjorde, som han bad om, og hans blik gjorde hende svimmel. Han s ikke lngere p hende med ubehag eller bekymring. Vi er kun f timer fra vores gteseng, mindede han hende om med en stemme, der var hsere, end hun nogensinde havde hrt den fr. Jeg gr ud fra, at de begivenheder, De har vret vidne til i skoven, har opildnet Dem p en mde, som De endnu ikke forstr, og jeg kan ikke sige Dem, hvilken effekt det har p mig at hre, at De er fascineret af 23

Deres reaktion og ikke frastdt, som nogle kvinder ville vre. Men vi skal vies, og De skal vre min hustru, og i den forstand fortjener De al mulig respekt. Og De vil ikke respektere mig i sommerhuset? Et kort jeblik, et hjerteslag, s han ud, som om det kom fuldstndig bag p ham. S kastede han hovedet tilbage og lo. Den fyldige, dybe lyd rungede gennem haven. Jessica blev fuldstndig indtaget i den mde, hvorp latteren forandrede ham og fik ham til at virke langt mere tilnrmelig og om muligt endnu smukkere. Han trak hende endnu tttere ind til sig og pressede sine lber mod hendes pande. De er en skat. S vidt jeg har forstet, hviskede hun og lnede sig ind i hans varme favn, s gr man sin pligt i gtesengen, mens man finder nydelse andre steder, med sin elsker. Afslrer jeg en brist i min karakter ved at tilst, at nr det glder sovevrelsets glder, s foretrkker jeg, at De begrer mig som en elskerinde frem for som en hustru? De har ingen karakterbrister. De er s perfekt en kvinde, som jeg nogensinde har set eller vil komme til at se. Hun var langtfra perfekt, som mindet om spanskrret mod bagsiden af hendes lr kunne bevidne. Hun havde vret tvunget til at lre at skjule sine skavanker. Hvordan havde Caulfield kunnet fornemme, at hun ville vre ben over for hans behov for at blive set? Hvordan var det lykkedes ham at se et aspekt af hendes karakter, som hun ikke selv kendte til? Uanset hvordan det var lykkedes ham, s var Jess svimmel af lettelse over at vide, at Benedict ikke flte sig truet eller mindre tiltrukket af hende p grund af hendes pludselige selvindsigt. Hendes forlovedes accept indgd hende et usdvanligt mod. Er det muligt, at De vil vre interesseret i mig p den vis? Mere end muligt. Benedicts lber lagde sig over hendes og slugte de ord af lettelse og taknemmelighed, som hun skulle til at ytre. Det var et udforskende kys, blidt og forsigtigt, og dog alligevel selvsikkert. Hun greb fat i hans revers, og hendes bryst hvede sig hektisk, da hun forsgte at indnde den luft, han stjal fra hende. Hans tunge gled langs hendes lbers kant og lirkede dem bne. Hun 24

blev svag i knene, da han trngte ind i hendes mund med et hrdt std. Han trak hende helt ind til sig, og den hrde bule af lyst, der pressede ind mod hendes hofte, afslrede hans begr efter hende. Hans fingre krtegnede hendes hud og rbede hans voksende ophidselse. Hans vejrtrkning var anstrengt, da han endelig trak sig vk fra hende og pressede sin pande ind mod hendes. Gud hjlpe mig, sagde han hst. Lige s uskyldig De er, s har De ikke desto mindre forfrt mig fuldstndigt. Han tog hende i sine arme og bar hende hurtigt over til sommerhuset. Pvirket af den hjspndte situation gik Temperance lige s stille ved siden af dem. Derp ventede hun p verandaen med en usdvanlig sagtmodighed og s solen stige op.