A. Hvad er demokrati?

Bilag A1 I Hal Kochs uddrag af Hvad er demokrati er det utvivlsomt demokratiformen; deliberativt demokrati, der er tale om. Han fastslr, at demokratiets eksistens er i et direkte afhngighedsforhold med samtale og forstelse, der skal munde ud i en konsensusbeslutning, som alle har en respekt for. Koch beskriver et demokrati, som skaber bredere perspektivering, hvilket vil resultere i ny information og nye ider. Derved vil forstelsen internt mellem deltagernes forges. Der er dog ogs knyttet en hvis umulighed i den deliberative demokratiform, for godt nok har den en politisk aktiverende effekt, men selve dens opstning synes umulig, da dens arbejdsgang er lang, ja nsten uendelig. For pga. at strukturen tilsidestter afstemningen, alts undvendigheden af det parlamentariske demokratiske flertal, s vil den favne bredt. P nuvrende tidspunkt skulle det betyde, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten skulle komme frem til en flles lsning p indvandreomrdet. En formodentlig umulig opgave! Bilag A2 Tger Seidenfaden skildrer et klassisk konkurrencedemokrati. Her er der ikke lagt afgrende vgt p enighed eller helhedssyn og som han selv nvner Var vi enige, eller kunne vi let blive (), var det strengt taget ikke srlig brug for demokratiet. Seidenfaden tilkendegiver derved, at det ikke er afgrende, hvorvidt vi er politisk aktive, p nr nr der skal vlges reprsentanter. Alle er dermed i lige konkurrence, bde muslimer og kristne, rige og fattige, socialister og liberale. Ingen bliver forfordelt, men alle har mulighed for at stte sit prg p valget af reprsentanter. Derfor er deltagelsen instrumentel1 , da den sigter p udvlgelse af politiske ledere og derigennem pvirkning af politiske beslutninger. Konkurrencedemokratiet forudstter, at vlgerne deltager ved valg. For derved har vlgerne kontrol over lederne, politikerne, gennem vlgersanktioner. Dette ses i kraft af truslen om at afstte de valgte politikere og det sikres, at de politiske beslutninger er i konsensus med befolkningens, eller rettere flertallets, interesser.

Figur 9.2., s. 219, Politik og samfund i forandring, Andersen

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

Tger Seidenfaden lovpriser demokratiet; konkurrencedemokratiet, der stter os i stand til at leve sammen i samfundet, p trods af at vi er uenige, og aldrig bliver enige. Men konkurrencedemokratiet gr det muligt, at komme frem til en lsning. Bilag A3 I Anders Lundkvists uddrag, kommer deltagelsesdemokratiet til udtryk. Lundkvist lgger ansvaret over p den enkelte, nr han siger n stemme pr. person.2 Dette giver borgerne medindflydelse p de politiske beslutningsprocesser, hvilket forudstter et stort folkeligt engagement og bred politik deltagelse. For at opn den store og brede politiske deltagelse, krver det, at borgerne er engagerede og deltager aktivt i alle beslutninger, der vedrrer dem personligt. Og det mener Lundkvist er demokratiets kerne til trods for, at den nyliberale politik systematisk har flyttet magten fra folket. Lundkvist mener endvidere, at deltagelsesdemokratiet har en social effekt, som styrkes gennem den politiske deltagelse. Den skaber solidaritet med vores sociale relationer, hvilket ogs er et af deltagelsesdemokratiets begrundelser3. For hvor bred og direkte deltagelse pvirker de politiske beslutninger, er det lettere at indfri bestemte gruppers nsker. Der skal vre en bred folkelig deltagelse i nrdemokratiet, lokalsamfundet, og argumentet for det er der, det frer til bred politisk deltagelse. Derudover menes deltagelsen at have en positiv effekt for den enkelte borger. Uanset resultatet, menes deltagelsen at styrke borgernes selvtillid og erfaring samt sociale og menneskelige relationer. Og det er netop dette budskab Anders Lundkvist vil frembringe p bedste socialistiske vis; at alle samfundsgrupper kan vre med til i det store at forme samfundet og i det sm vre med til at bestemme sine sociale relationer4 Bilag A4 Jos Saramago omtaler konkurrencedemokratiet, da han redegr for, at stemmeretten er en uddelegering af vores politiske vilje. Vi afgiver vores magt til en bestemt kandidat eller et srligt part, alt efter hvem vi nsker skal lede landet. Ved at afgive

2 3

Bilag A3 http://www.samfundsviden.dk/category/ideologier-og-styreformer/demokrati/ 4 Bilag A3

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

vores stemme giver vi afkald p vores personlige politiske handling, i hvert fald i en periode. For uddelegeringsprocessen5 starter op hver gang der er valg, og denne gentages med samme resultat. Saramago forklarer hvordan konkurrencedemokratiet fungerer. Selve konkurrenceelementet ligger i, at alle har mulighed for at deltage i konkurrencen og stille op til valget. Derved har alle i princippet samme udgangspunkt og potentiale for at komme til at prge den politiske dagsorden. 1b. Hypotese for valgdeltagelse 1. Borgerne fler, at de har strre pvirkningsmuligheder ved at stemme nationalt frem for internationalt. Sprgsmlet er, om den danske befolkning fler, at de kan overskue og pvirke den danske politiske beslutningsproces nr det drejer sig om EU. Det handler om, hvorvidt danskerne overhovedet bliver lyttet til, eller i hvert fald om de har fornemmelsen af, at de bliver lyttet til. Hvis danskerne nsker at pvirke beslutningsprocesserne i EU, krver det et ufatteligt stort og ressourcekrvende arbejde, som kan synes uoverskueligt. Dertil kommer, at en lignende indsats p nationalt plan, ville synes mere effektiv og mere begribelig. Desuden nsker den danske vlger nrhed og konktakt med sine beslutningstagere, netop for at kunne pvirke dem. Man taler om, at nr en vestjysk politiker stiller op i Fyns storkreds, s tvivler vlgerne p, at vedkommende kan varetage de fynske interesser, s hvordan skulle en europisk institution varetage danske interesser? Dette er denne ufremkommelige tge mange danskere nok mener de befinder sig i, nr det drejer sig om EU. Denne hypotese har ikke vidtrkkende grnser, for hvis det handler om, at borgerne nsker klarhed og forstelse for beslutningsprocesserne, s ville der jensynligt vre en strre stemmekvotient ved kommunalvalg, end ved folketingsvalg. Men nrhed og kontakt er ikke de eneste elementer den danske vlger tager med sig. For nr en beslutning skal tages, er det dem med strst magt, der for beslutning lagt ud til deres

Bilag A4

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

fordel. (Dette vil blive njere bearbejdet i hypotese 3). 2. Beslutningsprocesser omkring EU-beslutninger fr mindre opmrksomhed i medierne, derfor er borgerne ikke klar over evt. problemstillinger. Indflydelsesmulighederne er allerede snvre, hvis ikke der er mulighed for at flge med i og holde sig orienteret om, hvad der sker6. Sprgsmlet er, i hvor hj grad der er offentlighed om beslutningsprocessen og p hvilket mde dette sker. Bl.a. fr beslutningsprocesserne omkring EU-beslutninger ikke nr s meget opmrksomhed i medierne, som de danske beslutningsprocesser af tilsvarende vigtighed. Dette kan skyldes to faktorer: den frste er, at der er strre benhed i rent danske beslutningsprocesser, sammenlignet med EU-beslutningsprocesser. Den anden er, at EU-beslutningerne synes mere komplekse og mere vidtrkkende end de danske. Vi ved hvad det betyder, nr regeringen ligger en fedtafgift p de danske fdevarer. Men hvad betyder det, nr EU beslutter, at de europiske landmnd fr et mindre tilskud? Men mske er dette danskernes egen skyld, i hvert fald indirekte. For medierne dkker de nyheder, som der er strst seer- eller lsertal til. S hvis den nationale begejstring og interesse voksede omkring EU, ville der muligvis blive dkket mere intenst p dette omrde. 3. Folketinget har strre magt/ indflydelse p samfundet end kommunerne, derfor stemmer flere borgere til Folketingsvalg. Nr de danske vlgere prioriterer, hvilke valg de nsker at stemme ved, har de formodentlig en magtfaktor forbundet med dette valg. Nr et Folketingsmedlem aflgger et valglfte, som man s det i forbindelse med Carsten Hansens lfte om en akutfunktion i Svendborg, bliver dette nje fulgt af bde de visuelle og skriftlige medier. Dette skyldes den magt han er i besiddelse af. Hvis Bo Hansen, som er nstformand for sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Svendborg byrd, havde givet lignende lfte, ville det formodentligt komme til at st i Ugeavisen Svendborg og maksimalt blive nvnt i regionalnyhederne. S pga. den magtposition et folketingsmedlem er i besiddelse af, synes de danske vlgere muligvis, at det ikke nytter, at stemme p
6

s.147, Politik og samfund i forandring, Andersen

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

kommunalpolitikerne, som alligevel kun dukker op til kommunalvalget og derefter er mere neutrale, end et folketingsmandat ville vre. Danskerne synes alts ikke, at kommunerne har tilstrkkelig magt til, at de prioriterer kommunalvalgene liges hjt som folketingsvalgene.

1.c Model over valgfaktorer Nr danskerne skal stemme ved et folketingsvalg, er der flere faktorer som kan spille ind. Modellen7 viser et udsnit af de faktorer som kan spille ind p deres valg af standpunkt. For en kort bemrkning at trkke Carsten Hansen ind i billedet igen. Pga. den store popularitet der var knyttet til hans person under valget i efterret, har han utvivlsomt hstet mange lokale vlgeres stemmer. Derudover fler mange vlgere vel et srligt forhold til en lokal politiker, i hb om at om han eller hun vil tale lokalomrdets sag i Folketinget. Midt i valgkampen var der en diskussion om, hvorvidt folketingskandidat Jakob Ellemann-Jensen kunne varetage fynske interesser, nr han selv bor i Gentofte8. Vlgerne er alts i tvivl om, hvorvidt de og deres omrde vil blive tilgodeset i lbet af en regeringsperiode, hvis deres kandidat kommer i Folketinget. Modellen knytter ogs en anden faktor til sig; medier. Mediernes indflydelse er indirekte, da de afgr, hvilke sager og informationer der kommer ud til vlgerne. Derfor har de en srlig magt overfor vlgerne, da medierne kan vinkle sager, bde til fordel og ulempe for politikerne. Medierne er i indirekte interaktion med issue voting9, da det er dem der afgr, hvilke emner der er oppe i tiden. Og fordi issue votere stemmer ud fra egen interesse og holdning til et aktuelt emne, har medierne en indirekte medvirken til
7 8

Se vedlagt bilag http://jakobellemann.dk/jakob-ellemann-jensen/ 9 http://www.unipress.dk/da-dk/Item.aspx?sku=840

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

denne gruppes stemmeafgivelse. Issue votere er ikke bundet til socialgruppe; socialklasse p samme mde, som class votere10 er. De stemmer ud fra hvilke partier der gavner og tilgodeser deres socialgruppe og socialklasse. Derved er der en fllesskabsfaktor, som issue voteren ikke tager hensyn til. Derudover indeholder modellen ogs faktoren: srligt politikomrde. Denne faktor er der nok mange vlgere, der kan identificere sig med. Mange liberale vlgere fler sig tiltrukket af de liberale partiers grundtanke: frihed under ansvar. Dertil kommer, at hvis en vlger har et strkt nske om, at klimapolitik bliver prioriteret hjt, er der sandsynligvis en tendens til, at disse vlgere ville stte deres kryds ved Enhedslisten. Ligeledes vil vlgere der nsker en stram udlndingepolitik med stor sandsynlig ligge deres stemme hos Dansk Folkeparti. P den mde er valg af standpunkt yderst komplekst og der m inddrages flere faktorer for at kunne danne et helhedsbillede, da det ofte ikke er enkelte rene faktorer, som afgr hvor krydset skal sttes. 1a. Liberalistisk grundholdning At indfre en absolut restriktion p tobak er srdeles krnkende for det personlige valg, hvad enten det er et tilvalg eller et fravalg. Desuden er det grundstene for den liberale tankegang, at individet har en rkke grundlggende rettigheder, herunder retten til at vlge om man vil ryge eller ej. For hele tankesttet bag den liberalistiske ideologi er netop skabt p baggrund af troen p det rationelle individ, som godt kan varetage personlige, sundhedsmssige beslutninger. Endvidere skal staten eller andre samfundsmssige institutioner ikke indskrnke menneskets frie valg af bl.a. tobak og dermed blive den omklamrende og bedrevidende Big Mother. At tro p, at en indskrnkning af den personlige frihed vil bidrage positivt til menneskets tilvrelse er i modstrid med Grundloven, som nvner at ingen myndighed

10

http://www.mit.ps.au.dk/stubager/Seminar1/Essays/Essay%203.pdf

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

m krnke individets integritet11. Og det strider ikke blot imod den danske forfatning, for FNs frste artikel i menneskerettighederne, siger, at: Alle mennesker er fdt frie og lige i vrdighed og rettigheder12. Dermed dumper forslaget om at forbyde tobak, da det vil indskrnke de medfdte frie rettigheder. Og for en kort bemrkning lige at bringe det sigende citat p banen: Vi alene vide13, som blev sagt af Frederik d.6, som svar p at han, og derved staten, kendte til de behov individet skulle have dkket. S hvis der ved lov skal vre et forbud, s vil individets behov blive tilsidesat og derved vil borgerne i et samfund ikke have retten til at vlge, for valget vil vre taget p forhnd.

1b. Argumentr mod Venstres holdbar vkst Flgende besvarelse vil blive udarbejdet, som var det en flles holdning fra bde Socialdemokratiet og SFs side. Dette til trods for at de ikke har samme ideologi, men udarbejder megen flles politik Venstre har gennem hele deres regeringsperiode fra 2001-2011 gennemfrt et skattestop, der fastfrs ejendomsvrdiskatten og stykafgifter i kroner og re 14. Derudover har den tidligere regering (VKO) hele tre gange gennemfrt skattelettelser og med ls hnd givet penge til de rigeste i samfundet. Frste gang var med Forrspakken i 2004, anden gang var med Skattepakken fra 2007 og endelig med Forrspakken 2.0 i 2009. S nr Venstre postulerer i deres Holdbar Vkst, at de med deres krisepolitik15 har sikret Danmarks finansielle stabilitet ved at give skattelettelser, er det en kraftig fordrejning af sandheden og p ingen mde konomisk ansvarligt, som deres slogan ellers ld p. For regeringen valgte netop ikke at polstre Danmark, mens
11

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/personlig_frih ed 12 http://da.wikisource.org/wiki/FN's_Verdenserklring_om_Menneskerettighederne#Artikel_1 13 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_15361849/Vi_alene_vide 14 http://www.ae.dk/analyse/regeringens-skattelettelser-over-50-mia-kr 15 Bilag V

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

mulighederne l for deres fdder. Under hele opsvinget, indtil det finansielle sammenbrud i efterret i 2008, frigav de skattekroner, som i dag mangler. Dette betyder at der i dag mangler 47 mia. kroner16, som kunne vre brugt til at sikre den danske konomi indtil 2020. Havde regeringen ikke drysset skattelettelser ud til hjre og venstre, havde Danmark lige nu haft balance i konomien. Faktisk har VK-regeringen, med sttte fra Dansk Folkeparti, i flere omgange givet s store skattelettelser, at AErdet senest konkludere, at der frem mod 2010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kroner17. Fr vi kom til, var regeringen ved at indhylle den danske velfrd i en tge, hvor de private hospitaler fik offentlig sttte frem for, at vi valgte at udbygge det offentlige hospitalsvsen, som alle danskere har gavn af. Stod det til VK-regering, skulle brnefamilier, studerende, arbejdslse og ldre, der nrmer sig pensionsalderen de nste mange r, betale for skattelettelser og skattestop, de ikke selv har nydt gavn af. Det er en prioritering, vi str hele uforstende over for i bde Socialdemokratiet og SF. Vi mener ikke, at sparekniven skal sikre Danmark i fremtiden. Vi vil derimod arbejde os ud af kristen. Vi vil sikre vkst og skabe arbejdspladser. Nr Venstre s anklager bde Socialdemokratiet og SF for at ville ge glden med 270 mia. kr. i 2020, s er det det rene ordklveri. Vi nsker, at konomien skal kickstartes med private og offentlige investeringer. Vi vil hverken gldstte os eller reducere velfrden - tvrtimod, for vi vil sikre flere penge til en bedre folkeskole og et forbedret sundhedsvsen ved at effektivisere og omprioritere. Og det som Venstre kalder luftige planer og ukontrolleret gldstning18, er knap s luftige, for vi har konkrete lsninger. Herunder vil vi fremrykke offentlige investeringer, ssom at renovere de nedslidte skoler og dagsinstitutioner; alts investere penge som Danmark alligevel ville bruge. Dette vil sikre flere arbejdspladser og ge den private beskftigelse her og nu. Det er hvad man kan kalde konomisk ansvarlighed. Nr Venstre taler om varig velfrd, s taler de om en ugrlig velfrd. Det drejer sig om en privatisering af danskernes velfrd; senest s vi hvordan Venstre valgte at sttte
16 17

http://www.sf.dk/presse/nyheder/2011 http://www.ae.dk/analyse/regeringens-skattelettelser-over-50-mia-kr 18 Bilag V

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

privathospitalerne med skatteborgernes penge. Venstre nsker benbart at sttte en privat institution, frem for at give skattekroner til offentlige sygehuse, som er for alle borgere uden egenbetaling! For hvis det stod til Venstre ville de private sygehuse g en strlende fremtid i mde. nsker Venstre virkeligt amerikanske tilstande, hvor de rigeste har rd til sygeforsikringer og behandling, mens en stor del af nationens arbejdende tandhjul, bliver ladt i stikken og derved bliver tabt i systemet? Desuden er Venstres citat: Da den globale konomiske krise ramte Danmark () satte regeringen hurtigt ind, blandt andet for at sikre den finansielle stabilitet et kapitel for sig, for mens den tidligere regeringen gav skattelettelser med den ene hnd, sikrede de samtidig den finansielle stabilitet med den anden. Dette virker srdeles meningslst. For den rutsjetur, som den danske konomi har vret igennem, kunne have vret undget langt tidligere, slr Mads Lundby fra Cepos, som ellers er en liberal tnketank, fast i Politiken19. Danmarks nuvrende konomiske situation, kunne have set mere fordelagtig ud, hvis den davrende VK-regering havde grebet til handling, straks den tiltrdte. Helt konkret burde Genopretningspakken og tilbagetrkningsreformen vre indfriet langt fr. Men heller ikke her, har Venstre vist sig, at vre konomisk ansvarlige!

Kilde
Kilder
Alle bger er i fodnoternes henvisninger er angivet med frste forfatterens sidste efternavn. Politik og samfund i forandring af Goul Andersen (1998) Mads Brandstrup Nielsen, Politiken, d.2/9 2011 http://www.ae.dk/analyse/regeringens-skattelettelser-over-50-mia-kr

19

Brandstrup, Politiken, d.2/9 2011

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

http://www.sf.dk/presse/nyheder/2011 http://www.ae.dk/analyse/regeringens-skattelettelser-over-50-mia-kr http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatni ng/personlig_frihed http://da.wikisource.org/wiki/FN's_Verdenserklring_om_Menneskerettighederne#Ar tikel_1 http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/D anmark_1536-1849/Vi_alene_vide http://www.samfundsviden.dk/category/ideologier-og-styreformer/demokrati/ http://jakobellemann.dk/jakob-ellemann-jensen/ http://www.unipress.dk/da-dk/Item.aspx?sku=840 http://www.mit.ps.au.dk/stubager/Seminar1/Essays/Essay%203.pdf

Nicolaj Juul Nielsen 3.j

10