SSF HUSUM AMT

JULEN 2013
Udgiver: Sydslesvigsk Forening for Husum Amt,
Neustadt 95, 25813 Husum, husum@syfo.de, www.syfo.de
Redaktion: Lars Srensen (ansv.) og Peter Hansen
Omslag: Arl i vinterdragt. Foto: Peter Hansen
Sats: Lisbeth Kochanski, Copy- og layoutafdeling, Flensborg
Tryk: Trykkeriet E. H. Nielsen, Flensborg
Tekst og fotos er ophavsretligt beskyttet.
Indhold
Endnu et succes-r 4
Formand og konsulent ser p ret, der gik
Peter Hansen & Lars Srensen
Fotogalleri 29
Al den kaffe og alle de svre ord 6
Nydansker fortller om sin vej til mindretallet,
om kampen med sproget og om modtagelsen
Burkhard Klimm
Der alte Koog 10
Nordstrandernes og hollndernes kamp for at f landet tilbage
fra det hav, der havde taget det.
Lars Srensen
En ordentlig inspektr 16
Bredsted k ny skoleinspektr ved skolerets start
Torge Petersen
Landsbyliv og drengedage 18
Jens Baumann fortller om den gang, der var rigtige drenge i Drage.
Peter Hansen
Nyder nrheden 22
Husums nye skoleleder glder sig over at kende brn og forldre.
Peter Hansen
Husums gamle bygrnser er stadig synlige 24
Rundt om i byen str sten, der er over 400 r gamle.
De viser, hvor byens grnser gik.
Anders S. Andersen
De danskes tolerance er et forbillede 27
Husums borgmester skriver om sit indtryk af mindretallet.
Uwe Schmitz
Ved rets udgang kan vi endnu en
gang se tilbage p et godt og aktivt
r for SSF Husum Amt og for amtets
fem distrikter.
Vel er medlemsfremgangen knap
s eksplosiv som i 11 og 12, men
den er der. Og vel mtte svel amtet
som et af distrikterne ayse en ud-
ugt p grund af for f tilmeldinger.
Men aktiviteter er der masser af.
Aktiviteter som bde str ml med
foreningens formlsparagraf og ny-
der medlemmernes opbakning.
Vestkystkultur er nu get ind i sin
niende sson. Og vi har for andet r
i trk sammen med Ejdersted holdt
tre senior-arrangementer, som alle
var godt besgt og spruttede af god
stemning.
Forberedelserne til nste rs fri-
luftsmde er allerede get i gang.
De gode erfaringer med action-
underholdning, vi gjorde i 2012
og 2013 bliver fulgt op. Vi arbejder
blandt andet p en hyrdehunde-
opvisning ved friluftsmdet i 2014.
Nytnkning og udvikling
De fem distrikter har alle haft et
aktivt r. Nogle i nrt samarbejde
med andre danske foreninger og
institutioner i byen. Andre m kla-
re sig selv, fordi der ikke er andre.
Eller fordi distriktets gode ideer
ikke lader sig slge til de andre.
I denne sammenhng er det isr
vrd at fremhve Husum og Hat-
sted for dristighed og nytnkning.
Distriktet i Husum forsgte uden
held at genoplive sankthansfesten
som fllesaktivitet. Da det ikke
lykkedes, besluttede man at lave
den som SSF - arrangement sam-
men med distriktet i Hatsted. Siden
meldte menigheden og spejderne
sig som medarrangrer.
I Hatsted er man begyndt at lave
brne - arrangementer forud for
Endnu et succes-r p vestkysten
Lars Srensen, amtsformand og
Peter Hansen, amtskonsulent
Formand og konsulent ser p ret, der gik
4
bogbuskaffen. Sjove og spndende
arrangementer som inddrager br-
nene.
I lbet af efterret har vi ogs op-
levet en get tendens til, at distrik-
terne kommer med forslag og ideer
til aktiviteter i amts-regi.
Det er et godt tegn, at man stiller
krav og kommer med ideer frem for
blot at vlge det tilbudte til eller
fra.
Sekretariatet blev i vinter ramt af
en brat fratrdelse og var i nogen
tid ret s sparsomt bemandet.
En stor tak til Kerstin Pauls fra
sekretariatet i Tnning, der hjalp
i den svre tid og velkommen til
Manuela Degen, der tiltrdte i juni
og allerede er blevet afholdt blandt
medlemmer og tillidsfolk.
I januar og februar mdes distrik-
terne til generalforsamlinger. Her
har medlemmerne mulighed for
at f indydelse p de kommende
aktiviteter og komme med gode
ideer.
Vi hber at se mange af jer, og n-
sker jer en gldelig jul og et godt
nyt r.
Manuela Degen tiltrdte i juni p amtssekretariatet. Foto: Peter Hansen
5
Det var noget. Sdan at blive bedt
om at skrive om sin baggrund, og
hvorfor man har tilsluttet sig min-
dretallet. Jeg har tidligere fet at
vide, at det er noget, man ikke
sprger om. Men det var en anden
dansk forening, der sagde det. S
jeg prver.
Men da der alligevel er for mange
tanker, ideer og diskussioner til de
4500 anslag, jeg har fet lov at fylde,
bliver det i stedet lidt frre. Men til
gengld skrevet med
et smil p lben.
Sammen med min kone
Birgit og vores datter
yttede jeg til Husum i
sommeren 2011.
At komme til Husum
indeholdt nye mulighe-
der for familien. Blandt
andet muligheden for
at f dannelsespolitisk
asyl i det danske min-
dretal.
Min kone siger, at jeg
er skoleskadet. Men
det er ikke helt rigtigt. Jeg er nok
nrmere lrerskadet. Det er end-
nu ikke et ofcielt diagnosticeret
traume, men skbnen gav mig en
chance for revanche.
Det skal her tilfjes, at jeg har me-
gen tiltro til min datters skole og
lrere.
Valgt ved frste mde
Da hun var indskrevet men endnu
ikke begyndt, var der indkaldt til
stor forldreaften p skolen. Vi tog
Al den kaffe og alle de svre ord
Burkhard Klimm, Husum
Den spndende kamp for at lre sproget og
den varme modtagelse i mindretallet.
I dag njes han ikke med at drikke kaffen. Burkhard Klimm er
blandt de aktive, nr den skal sknkes ud. Foto: Peter Hansen
6
derhen for at f informationer og
for at komme i kontakt med nogle
andre forldre.
Der var mdt mange, men efter et
par beretninger og foredrag p
dansk - var en pn del af dem yg-
tet ud af salen.
Vi blev siddende og blev fanget.
Det vil sige, at der var valg til sam-
arbejdsrdet, fllesrdet og skole-
kredsens bestyrelse.
Jeg blev valgt ind i samarbejdsrdet
uden at vide, hvad det er. Senere
har jeg fundet ud af, at samarbejds-
rdet er skolens bestyrelse og
vistnok samtidig med, at det gik op
for nogle lrere at skolen er for-
ldrestyret, fordi forldrene har
ertal i samarbejdsrdet.
Nu ved vi det, og sidste gang, der var
valg, blev forldrene siddende, og
der var ere kandidater end ledige
poster.
Snuse til sproget
Men for nu at vende tilbage til det
med dannelsespolitisk asyl. For mig
som asylmodtager er det en selv-
flgelighed at integrere mig lidt i
dette nye kulturelle omrde. Srlig
sproget ogs for min datters skyld.
Jeg ser mig lidt om og nder mske
hist og her et sted, hvor jeg kan give
en hnd med.
Og hvor jeg end stikker nsen ind,
siger folk:
- Velkommen. Kom ind, ta plads og
sknk dig en kop kaffe.
Jeg takker for den venlige mod-
tagelse. Den lunede sdan, at jeg
blev og tog endnu en kop. Og det k
jeg penge for. Mange penge. Nja,
det vil sige, jeg k lov at passe p
dem. Blev nemlig valgt som kasse-
rer i SSF.
Lidt landmand er man vel. Burkhard Klimm van-
der den nyanlagte grsplne bag Husumhus.
Foto: Peter Hansen
7
Burkhard Klimm pynter op til julemarkedet p Husumhus. Foto: Peter Hansen
8
Der er meget kaffe i mindretallets
organisationer og altid plads til en
mere, der vil vre med. Og jeg kan
anbefale andre at flge trop. Spro-
get er for mig ikke en hindring.
Tvrtimod er det at vre med i
aktiviteterne en god mde at lre
det p.
Ja, hvordan gik det nu med det der
sprog, som jeg ikke kendte for blot
et par r siden?
Det er ikke svrt at lse dansk.
Men at tale og endog forst det tal-
te ord. Det gr bedst, nr der tales
langsomt. Og hvor nder man dan-
skere, der kan og vil tale langsomt?
Mange ord minder om nogle engel-
ske, plattyske eller tyske ord. Men
det er der ogs flder i. De kan godt
minde om noget, der betyder noget
helt andet.
Jos Andersen
Forspise er for eksempel p dansk
et verbum. Noget man gr, nr man
ikke kan f nok. Det har ret lidt
sammenhng med det tyske ord
Vorspeise.
Undervisning er til gengld nsten
som Unterweisung, men der ndes
ikke nogen overvisning hverken i
banken eller i ordbogen.
Jeg tror mindretallet har megen
morskab ud af de fortalelser, be-
gyndere p sprogkurserne roder sig
ud i.
Selv var jeg nogen tid forundret
over, at danskerne kalder Hans
Christian Andersen for Jos. Det
lyder da mere spansk end dansk.
Men H.C. alts Ha-tse udtales
benbart p dansk som H-se. Men
det var helt i begyndelsen.
Senere har jeg fundet ud af, at de-
lgger som mange udtaler oel-
laegger ikke er en lagerplads for
l. Den misforstelse var ikke kom-
met, hvis jeg havde lst ordet, in-
den jeg hrte det.
Det blde danske d, gr for mig
bedst efter et glas l eller to.
Det danske sprog har kun to kn og
to artikler, og det er rigtigt nt. S
har man nemlig 50 procents chance
for at gtte rigtigt: Et sprog, et tog,
en bog. Et andet sjovt gttespil er
prpositionerne. Er jeg ved, hos,
med eller hvad?
Men man kan lre det, hvis man
bare er lidt ittig. Og det danske
sprog er alt i alt mindre kompli-
ceret end en rejse med Deutsche
Bahn. Sidstnvnte skylder jeg dog
tak for de halvanden time, toget til
Berlin var forsinket. Det gav mig tid
til at skrive denne historie frdig.
9
Der alte Koog p Nordstrand
Lars Srensen
Det var en lang proces at vriste
den gode landbrugsjord fra havet igen.
Efter stormoden i oktober 1634
blev hele den store Strand el-
ler Nordstrand splittet ad. Et stort,
frugtbart marskomrde med en
befolkning p vel nok over 12.000
mennesker fandtes ikke mere. Man
gr ud fra, at kun en tredjedel af
befolkningen overlevede stormnat-
ten, men kun for at nde en og de
este bygninger delagt.
Det skulle tage nsten 20 r, inden
der igen kom gang i digebyggeriet
p den nuvrende halv Nord-
strand. Hvor man for Pellworms
vedkommende allerede havde for-
met at geninddige et strre om-
rde i 1637, viste det sig, at Nord-
stranderne ikke formede at lfte
opgaven.
At det p Pellworm lod sig gre ret
hurtigt, og at det blev de vestligste
omrder p Nordstrand, der blev
geninddigede frst, hnger sam-
men med geologien, med den is-
Dette er et af de frste diger, der blev bygget af hollnderne. Vejen frer hen til ens kbmand og
den gammelkatolske kirke.
10
tidsdannede undergrund. Selvom
marsken ligger hen som en pande-
kage, ad og uden nvnevrdige
niveauforskelle, og har gjort det ca.
de sidste 4000 r, har landskabet i
Vestslesvig ikke altid set sdan ud.
Fladland gemte
p bakker og dale
Efter sidste istid, alts for cirka
15.000 r siden, l her et landskab,
der bar prg af forrige istids mo-
rnebakker og -dale. Husum,
Schobll, Hatsted, Fr, Amrum
med ere er sledes bebyggelser,
der er opstet p eller i beskyttelse
af disse mornebakker.
De store og til dels dybe dale mel-
lem bankerne havde ved sidste is-
tid, der jo kun nede en vestlig
udstrkning til en Flenborg-Sles-
vig- linje, fungeret som afstrm-
ningskanaler for smeltevandet her.
Alt dette kunne de frste beboere i
marsken ikke vide noget om.
Man bosatte sig der, hvor det var
muligt, hvor man kunne drive land-
brug, eller hvor der var god adgang
til havet, s at der kunne anlgges
havn eller i hvert fald anlbsbroer,
som ved Rungholt. At disse strre
bebyggelser s endnu i middelal-
deren blev anlagt p op til 20 meter
sediment- og trvelag vidste man
ikke.
Middelalderens og senere rhund-
reders stormoder skulle med al
tydelighed vise, hvordan det tidli-
gere mornelandskab havde set
ud. De nuvrende er og halliger
ligger alle p gamle istidsforhjnin-
ger, mens de store priler og farvan-
de, der gennemfurer vadehavet,
nsten alle flger tidligere tiders
dalstrg.
Begyndte vestfra
Trendermarschkoog, der ligger p
Nordstrands sydvestligste hjrne,
og Der alte Koog mod nordvest
der hvor Strcklahnungshrn med
frgehavnen ligger - havde under
stormoden lidt mindst overlast
p den sydlige del af den tidligere
Strand.
Sammen med omrdet lngere
mod nordvest, Pellworm, var be-
folkningstallet her kun blevet cir-
Fra Fuhlehrn kan man se det meste af Trendermarschkoog. Foto: Peter Hansen
11
ka halveret. Det var alts omkring
disse to omrder, det frste tiltag
for geninddigning p Nordstrand
skulle nde sted.
Landefyrsten, hertug Friedrich den
3. af Gottorp kom s ogs til at lg-
ge navn til den frste kog, der blev
genvundet. I dag hedder den Der
alte Koog.
Da bnderne ikke selv formede
at geninddige omrder p Nord-
strand, gav hertugen rettighederne
til indvinding af det tabte land til
nederlandske pengeselskaber. Ef-
ter nsten 20 rs oversvmmelser
p en, der jo mest lignede vade-
hav med priler og halliger, blev der
i 1652 underskrevet en kontrakt
mellem 4 nederlndere og her-
tugen af Slesvig, den skaldte ok-
troy af Mecheln. Hertugen ville ikke
give afkald p de skatte, den rige
marsk gav ham, og de re hoved-
participanter, som nederlnderne
kaldtes, havde hb om en strre
forrentning af deres kapital i og
med, at de solgte jorden i de gen-
inddigede omrder.
Bnder blev jaget vk
Den oprindelige befolkning, eller i
hvert fald de, der ejede jorden, k
Ved Norderhafen blev der lavet sluseanlg til afvandingen. Foto: Peter Hansen
12
besked om at for-
lade en, deres
huse og jord uden
erstatning. Her-
tugen brugte den
gamle frisiske lov
om, at man mi-
stede retten til
jorden, hvis man
ikke holdt havdi-
gerne i orden. De
nich wil dieken
mutt wieken!.
Allerede i sep-
tember 1653 kom
den frste af de
nye herrer til
en for at tage
de nye besid-
delser i jensyn-
Det var Josef de
Smit, der sammen
med Alewing van der Woert, Abra-
ham van der Werken og digegre-
ven Quirinus Indervelden hrte til
hovedparticipanterne.
I april pbegyndtes s digearbej-
det, og allerede i efterret 1654 blev
med sluseanlgget ved Norder-
hafen det sidste bygningsafsnit af
den frste geninddigning af en
Nordstrand bragt til ende. I lbet
af et halvt r havde nederlnderne
formet det, som Nordstranderne
havde prvet p i nsten 20 r.
Store dele af den oprindelige be-
folkning p en var meget util-
fredse med hertugens hndtering
af problemet. Man bebrejdede
ham ikke at have hjulpet de storm-
odsramte tilstrkkeligt, men til
gengld endda at have frataget
dem deres ejendom til fordel for de
udenlandske investorer.
Allerede et r senere, 1655, brd
havet igennem de nye diger.
boernes oprr
boerne, de der ikke var blevet
sendt bort, s nu deres chance for
at f ngre i deres jord igen og for-
Den evangeliske kirke var en af de meget f bygninger, der overlevede
stormoden i 1634. Foto: Peter Hansen
13
langte 3 til 4 gange den tidligere
pris for arbejdet ved digerne.
Nederlnderne svarede igen ved at
hente et par hundrede digearbej-
dere fra Nederlandene.
Man k ogs hertugen til at opret-
holde lov og orden under digernes
reparation. Inddigningen og den ef-
terflgende stormods delggel-
ser havde kostet hovedparticipan-
terne 228.000 hollandske Gylden.
Den nye koog, der hav-
de et areal p 1235 tn-
der land, blev s opmlt
og opdelt til salg.
Ogs det omkringlig-
gende dige blev opdelt
i 1235 dele, og alt efter
hvor mange tnder
land man havde kbt,
forpligtigede man sig til
at holde et stykke dige
ved lige.
De indtjente penge
skulle nu bruges p at
inddige nye omrder,
og sledes blev Osterko-
og og Trendermarsch-
koog genvundet i rene
derefter. Friedrichskoog, som den
frste koog ofcielt hed, har i dag-
det navn, som den gamle befolk-
ning allerede i 1654 gav den: Der
alte Koog. Det var efter deres me-
ning deres koog og deres gamle
land, der var blevet inddiget.
Hollnderne satte andre spor end
de diger, de byggede. Her den
gammelkatolske kirke.
Foto: Peter Hansen
14
1 ark med 32 mrker
30 kr. / 4 EUR
Julemrkesalgets overskud anvendes
til Sydslesvigsk Forenings humanitre
arbejde i landsdelen.
JUL I SYDSLESVIG 2013
Julemrkesalgets overskud anvendes til Sydslesvigsk Forenings humanitre arbejde i landsdelen.
rets julemrker er tegnet af nuvrende 4. - 5. klasse fra Skovlund-Valsbl Danske Skole.
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
SYDSLESVIG
JULEN 2013
2013
JUL SYDSLESVG
Julemrket fra Sydslesvig
K
a
n

k

b
e
s

p

s
e
k
r
e
t
a
r
i
a
t
e
t
!
15
En ordentlig inspektr
Torge Petersen
Bredsted Danske Skole k ny chef i 2013
Nu har Bredsted endelig fundet en
ny skoleinspektr. Det blev Bjrn
Schindhelm-Petersen. Han er 41 r,
gift og far til 4 brn. Bjrn er en gam-
mel sydslesviger, kunne man sige. I
hvert fald har han da tilbragt sine
unge r hernede. Men efter realek-
samen p Husum Danske skole, tog
han p benr Gymnasium for at
tage studentereksamen. Derefter
valgte han at tage lrereksamen
p Haderslev Statsseminarium.
Siden har han arbejdet som l-
rer p forskellige skoler i Snder-
jylland.
Hans virke i Bredsted startede me-
get hrdt. Han var med til byens
Kinderfest. Og selvom han tabte
kampen mod de andre skoleinspek-
trer, efterlod han et meget positivt
indtryk blandt de mange tilskuere.
Der kom en del udsagn som:
- Det er da en ot skoleinspektr,
de danske har fet, og han kan da
smile, selv om han taber!
Tja, det kalder man s et billede ud
ad til. Men det var da positive ud-
Bjrn Petersen er lige som artiklens forfatter
hj som et fyrtrn. Foto: Peter Hansen
16
sagn! Samtidig blev han inviteret
til en masse mder, s han bde
kunne prsentere sig, men ogs
for at kunne tage stilling p skolens
vegne. Et svrt job, da han jo lige
var startet. Men han klarede den
vanskelige balance, det kan vre,
nr man er lidt uvidende i forhold
til byens/skolens problemstillin-
ger og alligevel forventes at komme
med klare udsagn og holdninger.
Hvad jeg ikke ved, det kan jeg da
nde ud af; som han selv sagde.
Nu har han vret p skolen i cirka
re mneder. Og hvis man sprger
brnene p Bredsted skole, hvad
de ved om Bjrn, kommer der svar
som:
- Han er mega stor (2 meter), han
har en meget dyb stemme, han er
lystsker, hans familie bor i Dan-
mark, men lige nu sover han hos sin
mor og far.
Hvis man sprger mig, hvad jeg ved
om Bjrn, vil mit svar vre: Han er
synlig, han har en holdning, hvad
han ikke ved, det nder han ud af,
han er et familiemenneske, han er
til at snakke med, og han er lyst-
sker af hele sit hjerte. Jeg glder
mig meget over samarbejdet med
ham og mener, at Bredsted Skoles
samarbejdsrd har truffet et godt
valg, ikke kun p baggrund af hans
gode sympatiske udseende. Men
det skader da heller ikke at have
det p plads.
45 kr. / 6 EUR
JUL SYDSLESVG
2013
K
a
n
k

b
e
s
p

s
e
k
re
ta
ria
te
t!
Julemrkepin med nl, lavet i metal og med en
charmerende gul engel omgivet af en glorie, tegnet
af Julia Schmidt (Skovlund-Valsbl Danske Skole)
Julemrkepin fra Sydslesvig
17
Jens Baumann er fdt i Drage i
1953. To r efter, at der blev bnet
dansk skole i landsbyen.
Da Ejderselskabet i sin tid kbte
ejendom til skoledrift, var det frst
planen, at den skulle have vret i
det lille hus, der l p grunden.
Men der blev tilmeldt s mange
brn, at det ikke kunne lade sig
gre. Der blev bygget en skole ved
siden af huset, som s i stedet blev
pedelbolig. Og Jens Baumanns
barndomshjem.
De mange brn, 20 30 styk s vidt
Jens Baumann husker, kom dog fra
det meste af Stabelholm.
- Min far hentede dem i Svavsted,
Erfde, Snder Stabel og Nrre Sta-
bel i en 18-personers bus, husker
Jens Baumann.
Landsbyliv og drengedage
Peter Hansen
I 1960ernes Drage var drenge rigtige drenge.
Det lille hus bag Jens Baumann skulle have vret skole, men endte med at blive pedelbolig og hans
barndomshjem. Foto: Peter Hansen
18
Kun to familier i Drage, Baumann
og Bolten, sendte deres brn i den
danske skole.
Isolerede
Og det betd, husker Jens Bau-
mann, at det var smt med kamme-
rater i landsbyen. For de tyske brn
mtte ikke lege med Die Dnen. Og
ville vist heller ikke.
- Vi forsgte at komme i kontakt
med naboernes brn, men de ville
ikke have noget med os at gre,
siger Jens Baumann.
S ville han have jvnaldrende
kammerater, var han henvist til
Bolten-brnene.
- Og s havde jeg en god ven, Rolf,
i Nrre Stabel. Der kunne man jo
cykle hen, siger Jens Baumann.
I 1961 eller 1962 blev Heinrich S-
rensen skoleleder i Drage og yt-
tede til med snnerne Lars og
Sven. Og s var der nogen at lave
drengestreger sammen med.
Men de blev, som Jens Baumann
husker det, bestemt ikke lavet i
skoletiden.
Disciplin
- Gamle Srensen var ikke ked af at
lange en retve ud. Og han slog
hrdt, siger Baumann.
Om end Jens Baumann erkender,
at han nppe har erhvervet sig den
viden fra andre, husker han ikke,
hvad han k dem for.
- Men jeg har da fet et par stykker,
husker Jens Baumann.
Derimod husker han glimrende,
- Der var masser af frer i de grfter. De smagte
som hnsekd, siger Jens Baumann.
Foto: Peter Hansen
P marken bag skolen som nu er forsamlings-
hus red drengene rodeo p frilands-ser.
Foto: Peter Hansen
19
hvilket drengeliv man levede uden
for skolestuerne.
- Der var ingen fjernsyn og compu-
tere. Nr vi ikke var i seng eller i sko-
le, var vi ude hele tiden. ret rundt.
Selv nr sneen fg, og driverne l
meterhje, kunne man nde p
noget at tage sig til udendrs.
- Vi tog en masse tj p og vadede
igennem dem. S legede vi, at vi
var polarhelte, beretter Baumann.
P jagt i grften
Om sommeren blev der eksperi-
menteret med nere fransk gastro-
nomi. Ogs udendrs.
- Vi havde hrt, at man kunne spi-
se frlr, s det skulle prves. Der
var masser af frer i grfterne ved
Mhlenweg, siger Jens Baumann.
Sammen med Srensen-brdrene
vadede han rundt i grfterne og
fangede frer.
- S skar vi benene af dem og lagde
dem i en gammel gryde med per-
foreret bund, fortller Jens Bau-
mann.
Frlrene k s et par minutter p
blet og blev spist af de dristige
jgere. Det smagte nogenlunde
som hnsekd. Det kan godt vre,
medgiver Jens Baumann, at de ikke
altid var helt gennemstegt.
- Men det tog vi ingen skade af.
Drenge kan spise alting.
Griseridt og eng-sejlads
Grise-rodeo var en anden sommer-
forlystelse for drengene i Drage.
P en mark bag skolens sportsplads
gik der nogle ser p friland.
- Vi morede os med at konkurrere
om, hvem der kunne holde sig fast
lngst, nr de forskrkket for ud
over marken for at ryste os af, for-
tller Jens Baumann.
Bonden, hvis grise det var, morede
sig vist knap s meget.
- Men han kunne ikke fange os og
tnkte benbart heller ikke p at
sladre til forldre eller skole om
vores tossestreger, siger Jens Bau-
mann.
Skoven, hvor der nu er kaserne, var
en yndet legeplads for drengene.
Og naturligvis heder, enge og over-
drev. Og her var der andre spn-
dende dyr at forlyste sig med.
Drengene fangede snoge, hvad de
voksne vidste og tog forholdsvis
roligt. Men da de kom med en hnd-
fanget hugorm, huggede Heinrich
Srensen den i re stykker med en
spade.
- Han forbd os nogen sinde at rre
sdan en igen. Men det blev det kun
20
endnu mere spndende af. Lars
og Sven havde endda en p deres
vrelse, siger Jens Baumann.
Engene langs Mhlenweg var stort
set altid oversvmmet om efterret.
Og dermed mente drengene i Dra-
ge velegnede til sejlads.
- Vi byggede der med gamle olie-
tnder som pontoner. Det var ikke
altid, vi kom trre hjem, husker
Jens Baumann.
For ganske vist er sdan en de
stort set umulig at kntre, isr nr
vandet hjst er en meter dybt. Men
nr man skal vre en farlig srver
og springe fra den ene de til den
anden, kan det let ende med en
vandgang.
Siden har Jens Baumanns gastronomiske prferencer ndret sig lidt. Her er han sammen med
Gert Buntkowski ved at gre klar til at grille plser. De er sikkert ogs lettere at fange.
Foto: Peter Hansen
21
Solveig Aggerholm, som i sommer
tiltrdte som ny skoleleder i Hu-
sum, stammer fra Skive. Men min-
dretal og grnseland har alligevel
vret med i bagagen hele tiden.
- Min far var med i Grnseforenin-
gen og vi holdt Flensborg Avis der-
hjemme, husker hun.
Hendes mand, Peter, som hun traf
p seminariet, foreslog allerede
den gang, at parret skulle sl sig
ned i Sydslesvig. Han kendte nogle
p Sild og flte sig tiltrukket.
Men da syntes Solveig Aggerholm,
det var for stort et spring.
Hun blev lrer i Krus.
Nyder nrheden
Peter Hansen
Husums nye skoleleder glder sig over
at kende brn og forldre
Solveig Aggerholm fr en snak med Amy Kindt og Snne Eggers om deres danskopgaver.
Foto: Peter Hansen
22
- Derfra kunne man nsten se til
Sydslesvig, siger hun.
Solveig Aggerholm glder sig over,
at grnsen i de ti r, hun var i Krus,
blev mere og mere usynlig.
Efter tiden i Krus var hun i tre r
afdelingsleder p Dybbl Skole. Da
havde manden fet job p Gustav
Johannsen Skolen i Flensborg, og
familien var yttet til Harreslev.
- S var omvltningen ikke s stor,
siger Solveig Aggerholm.
rene i Dybbl gav smag for ledel-
sesarbejde og sledes ogs for le-
derjobbet i Husum.
- Men det var vigtigt for mig, at det
blev en skole med overbygning,
med store elever, siger Solveig
Aggerholm.
I Dybbl var hun afdelingsleder for
6. til 9. klasse.
Hun havde allerede inden hun sg-
te stillingen ere gange besgt Hu-
sum og syntes, den virkede rar og
hyggelig. Men har dog ingen planer
om at ytte hertil forelbigt.
Solveig Aggerholm glder sig over
det nre milj p Husum Danske
Skole, der sknt den er den str-
ste, vi kender herude m kaldes
lille i sammenligning med den, hun
kom fra.
- Med 900 elever bliver det nsten
industrielt. Der kender man kun
dem, der er noget galt med, siger
Solveig Aggerholm.
Men i Husum oplever hun, at ele-
verne hilser p hende p gangene.
Man kender hinanden.
- Det er ogs dejligt at se, at s man-
ge lrere og forldre er engagere-
de i det danske foreningsliv. Her er
bde et fllesskab og en mangfol-
dighed, siger Solveig Aggerholm.
Solveig Aggerholm gav ogs en hnd med ved
rets julemarked p Husumhus.
Foto: Peter Hansen
23
Husums gamle bygrnser
er stadig synlige
Anders S. Andersen
Da byen med 143 rs forsinkelse k kbstadsrettigheder, blev grnser-
ne til de omkringliggende landsbykommuner markeret med store sten.
Husum havde om-
kring r 1400 status af
kke. Ordet kke,
som i dag ofte bru-
ges lidt hnligt om
mindre bebyggelser,
er et gammelt ord.
Den gang var det en
kongeligt tildelt sta-
tus p niveau et sted
mellem Dorf og Stadt
mellem landsby og
kbstad.
Et af privilegierne, der fulgte med
kkerettighederne for Husums
vedkommende var, at man havde
lov at befste byen.
Der var palisader hele vejen rundt
langs bygrnsen, hvilket stadig ses
i Husums byvben.
Byen og dens handelsliv udviklede
sig i 1400 - tallet i en sdan retning
og med en sdan fart, at de efter-
tragtede kbstadsrettigheder var i
sigte.
Men de blev forsinket
af en arvestrid. Frst
143 r senere blev Hu-
sum kbstad Stadt.
Strid og straf
Den davrende dan-
ske konge, Christian
den 1. havde ubetalt
gld til sin bror, her-
tug Gerhard. Gerhard
forsgte, mens kon-
gen var i Stockholm
dengang var Sverige
ogs en del af Danmark - at gre sig
til herre over Slesvig. Han ivrk-
satte et oprr med udgangspunkt
p Slesvigs vestkyst og k sttte af
bnder og byfolk i og omkring Hu-
sum.
Men kongen nedkmpede oprret
og lod Husum straffe hrdt for by-
ens medvirken.
Ikke alene gik den glip af de kb-
stadsrettigheder, mange havde set
Palisaderne prger Stadt
Husums byvben, sknt
de var revet ned lnge
fr, den blev kbstad.
24
frem til. Selv kkerettighederne
blev taget fra Husum.
Palisaderne rundt om byen blev
revet ned, og Husum blev brand-
beskattet. Nogle af de ekstra-skat-
ter, byen blev plagt, blev frst
ophvet igen i 1878.
I 1500 - tallet var der bde ro og
vkst i Husum. I slutningen af 1500
- tallet blev slottet svel som det
gamle rdhus p Torvet bygget.
Privilegier og retsgrundlag
I 1603 blev Husum endeligt kbstad.
Det at vre kbstad betd meget
for en by dengang. Kbstderne
havde eneret p store dele af det,
man kaldte borgerlig nring. Det
vil sige handel og hndvrk. Ofte
ogs p lbrygning og brndevins-
brnding.
S lnge Husum var landsby, og
nabobyerne ogs var, gjorde det
ikke s meget, hvor grnsen njag-
tigt gik.
Men nr man har kbstadsrettig-
heder, er det vigtigt at vide.
Ikke kun p grund af handels- og
hndvrksprivilegierne, men ogs
fordi man havde forskelligt rets-
grundlag i kbstder Stdte og
landsbyer Drfer. I kbstder
dmte man efter Saksisk Ret eller
Romerretten, mens man p landet
og i landsbyer brugte Jyske Lov som
grundlag.
Den afgrende forskel p de to er,
at Jyske Lov beskriver, hvad der er
forbudt, mens Romerretten lister
op, hvad der er tilladt.
Grnsesten ved indfaldsveje
En srlig kommission fastlagde,
hvor byens grnser gik, og her blev
ved alle indfaldsveje rejst et par so-
lide, men temmelig groft forarbej-
dede sten.
Husum havde den gang syv ind-
faldsveje, hvad man vist godt kan
rstallet og hertugens initialer er tydelige, viser
artiklens forfatter her. Foto: Peter Hansen
25
kalde meget, nr man tager i be-
tragtning, at der ikke gik nogen vest
p.
Stenene brer rstallet 1609 og
indskrifterne IAH, for Johann Adolf,
Hertug og AH for Augusta, Hertug-
inde. Hendes AH er hugget ind i
stenen, s Aet og Het str oven i
hinanden og deles om den vand-
rette tvrbjlke.
Over AH ser man en krone, som
markerer, at hertuginden er af kon-
gelig slgt. Hun var Christian den
fjerdes sster.
Forsvundet og fundet
Byens indfaldsveje gik dengang
gennem mange af de landsbyer,
de i dag gr uden om. Ved vejom-
lgninger, udvidelser og byggerier
er nogle af dem blevet yttet. Ikke
altid med den allerstrste pietet.
Et sted i industrikvarteret mulig-
vis i nrheden af Dieselstrae - har
vejen mod Flensborg get i gamle
tider.
Den sten, som stod der, dukkede en
dag op p kommunens materiale-
grd Bauhof.
Den blev genopstillet ved den nu-
vrende Flensburger Chaussee,
ved Fliegerhorstkaserne, hvor man
mener, grnsen m have get.
Men i den nordlige bydel, ved
krydset Marktstrae Adolf Brtt
Strae, str der tre sten, som m
antages at st nogenlunde p de-
res oprindelige plads: en p grs-
set foran hjhuset, ud mod Markt-
strae, en lige p hjrnet hvor
Schobller Strae gik i gamle dage,
og en nogle f hundrede meter st-
p ad Adolf Brtt Strae.
Der blev kbstadens og Romer-
rettens grnse trukket den gang.
Uden for gjaldt Jyske Lov.
Ved Raudzus ses tydeligt hertugindens lidt heral-
diske initialer og kronen. Foto: Peter Hansen
26
De danskes tolerance er et forbillede
Uwe Schmitz
Husums borgmester skriver om sit indtryk
af mindretallet
Nr et rsskifte nrmer sig, gjaldt
og glder det ogs i Husum, at man
ser tilbage p rets store udfordrin-
ger.
I 2013 var der en rkke lokale
sprgsml, der optog svel mine
kolleger p rdhuset som byens
borgere i vrigt.
Striden med Hamborg om vind-
energimessen, udviklingen af by-
ens turisttilbud navnlig i forhold
til Dockkoog, nyorganiseringen af
ungdomshusets bne brne- og
ungdomsarbejde for at nvne nog-
le.
Men ogs den fremtidige udvikling
omkring Hertie-ejendommen og
det skaldte slotskvarter er noget,
der imdeses med spnding af
mange. Her afhnger udfaldet af,
om alle involverede kan nde ud af
at arbejde nrt sammen om dette
projekt. Det er en stor udfordring
for Husum i forhold til svel infra-
struktur, udvikling af byens han-
delsliv som det visuelle bybillede.
Husum har efter min mening
udviklet sig positivt over de seneste
r og rtier. Den er blevet en attrak-
tiv by for bde beboere og besgen-
de.
Dog kan man af og til tnke lidt
over, hvordan det mon har kunnet
lade sig gre for beslutningstager-
ne at arbejde med disse komplice-
rede sager, hvor ere interesser var
i spil og samtidig kunne omgs hin-
anden.
Uden at ville fedte for jer, kre l-
sere, kan jeg sige, at samarbejdet
og samvret med det danske min-
dretals medlemmer svel som med
deres politiske organisation, SSW,
er noget, jeg stter overordentlig
megen pris p.
Jeg vrdstter navnlig, at I er et s
godt eksempel for andre, nr det
glder at vise tolerance og respekt
for mennesker af anden nationa-
litet, med en anden religion eller
verdensanskuelse, og nr det gl-
der at kunne omgs dem og endog
27
respektere deres meninger og syns-
punkter, selv om man ikke deler
dem.
Det kunne mange tyske, som er en-
gageret i politik, det vre sig pro-
fessionelt eller som tillidshverv,
lre en hel del af.
I talrige samtaler med medlemmer
af det danske mindretal eller SSW
har jeg lrt at stte pris p den-
ne tolerance, p at man selv efter
en meningsudveksling kan g fra
hinanden med et venligt og rligt
ment hndtryk.
Jeg takker mindretallets medlem-
mer for at have fet lejlighed til at
lre denne livsstil at kende.
I hb om, at I ogs fremtidigt vil
engagere jer i Husums udvikling,
sender jeg de bedste nsker for en
gldelig jul og et godt nytr.
Uwe Schmitz har et godt forhold til mindretallet.
Her f han en sludder med Husumhus Frauke
Thomsen. Foto: Peter Hansen
28
1. Seniorer fra vestkysten k sig en tur med sv-
vefrgen, da de i august besgte Rendsborg.
Foto: Peter Hansen
2. Kaffe og kage hrer der med til et seniorarran-
gement. Her nyder Hans Heinrich Pauly og Uwe
Ney den. Foto: Peter Hansen
3. Basseralle var med til at give seniorerne en
festlig eftermiddag p Husumhus i forbindelse
med spil-dansk-dagen. Foto: Peter Hansen
1
Fotogalleri 2013
2
3
29
4. Johnny Madsen Jam gstede vores vestkystkultur hele to gange i 2013 og spillede begge gange
et brag af en koncert. Foto: Peter Hansen
5. Der var ere, der havde svrt ved at sidde stille, da MadsenJam spillede. Foto: Peter Hansen
6. Almost Irish trak igen omkring halvandet hundrede til Husumhus, da de gstede Vestkystkultur.
Foto: Peter Hansen
4
5
6
30
7
7. Her havde den gemt sig! Brn i Hatsted
skulle nde ting i haven, lige som vennerne
til Pippi Langstrmpes fdselsdag.
Foto: Peter Hansen
8
8. Brnene fra Drage og Frederiksstad
Brnehaver leverede en ot cirkusforestil-
ling til rsmderne. Foto: Chr. Rasmussen
9. I Bredsted var skolegrden som vanligt spkket med folk til rsmdearrangementet.
Foto: Peter Hansen
9
31
10. Dog ikke mere spkket, end at der
blev plads til en svingom, da Svoger-
slev Harmoniorkester gav sig til at spille
gammel rock. Foto: Peter Hansen
11. Et falkonershow var med til at gre
friluftsmdet i Tnning festligt.
Foto: Silke Weinzierl-Hancke
12. 190 danske brn sang i
Skt. Laurentius Kirke i Tn-
ning til SpilDanskDagen.
Foto: Peter Hansen
10
11
12
32
13
13. Julemarkedet i
Husum trak fulde
huse.
Foto: Peter Hansen
14
14. Spejderne solgte
bleskiver og hotdogs.
Foto: Peter Hansen
15. Fritidshjemmet srgede
for aktiviteter for brnene.
Foto: Peter Hansen
15
33
16
15. SSFs messestand var med ved julestuen i
Bredsted og blev betjent af julemanden selv.
Foto: Peter Hansen
17. Dansen om juletret var et af hjde-
punkterne ved julestuen i Bredsted.
Foto: Peter Hansen
17
18. Der blev bundet
bunker af kranse.
Foto: Peter Hansen
18
19. - Og lavet kassevis af konfekt.
Foto: Peter Hansen
19
34
Gldelig Jul
og
Godt Nytr
nsker amtsstyrelsen
for Husum Amt
20. Julemanden delte
gaver ud i Frederiksstad.
Foto: Peter Hansen
20
21. Kaffe og navnlig
kage hrer med, nr
man holder julemar-
ked i Sdslesvig.
Foto: Peter Hansen
21
22. Brnehavebrne-
ne kommer samlet til
julebasar i Paludanus-
huset.
Foto: Peter Hansen
22