FBAB Program Ind 270813 Low

FREMTIDENS
ALMENE B O LIG
BREDYGTIGE
BEN PROJEKT KONKURRENCE
BYGGERIER SEEST/LISBJERG
PROGRAM
1
2013-2014 DEMONSTRATIONS
AUGUST 2013
INdHOld
FlG KONKURRENCEN P
01 OM KONKURRENCEN | 2
1.1 1.2 1.3

02
Vision | 3 Bygherre og organisation | 6 De udvalgte omrder | 7 bAGGRUNd OG INSPIRATION ALMENE BOLIGER et omdrejningspunkt for udviklingen af DANSK ARKITEKTUR | 8 bAGGRUNd OG INSPIRATION ALMENE BEBYGGELSER som SOCIALE FLLESSKABER | 14
BREDYGTIGE BOLIGER | 20
WWW.FBAB.DK

03

04
4.1 4.2 4.3

DGNB et system til bredygtig certicering | 21 DGNB og konkurrenceopgaven | 22

Et helhedsperspektiv p seks aspekter af bredygtighed, baseret p DGNB | 23
05 KONKURRENCEOMRDERNE
5.1 Konkurrenceomrde |A| Seest, Kolding | 28 5.2 Konkurrenceomrde |B| Lisbjerg, Aarhus | 34
06 KONKURRENCEOPGAVEN | 42
6.1 Opgave |A| Seest, Kolding | 43 6.2 Opgave |B| Lisbjerg, Aarhus | 44 6.3 Konkurrencens samlede forlb | 45
KONOMI OG REALISERING | 48 7.1 Maksimumsbelb | 49 7.2 Anskaffelsessum | 49 7.3 konomi opgave |A| Seest, Kolding | 50 7.4 konomi opgave |B| Lisbjerg, Aarhus | 51 7.5 Dokumentation og vurdering | 52 08 KONKURRENCEBETINGELSER | 54 07
INVITATION
VIS SEEST I KOLDING OG LISbJERG VED AARHUS.
FREMTIDENS
ALMENE BOLIG
BREDYGTIGE
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER INDbYDER I SAmARbEJDE mED KOLDING KOmmUNE OG LEJERbO SAmT AARHUS KOmmUNE OG AL2bOLIG TIL EN bEN ARKITEKTKONKURRENCE Om TO ALmENE bOLIGbEbYGGELSER I HENHOLDS-
Igennem rtier har det almene boligbyggeri med nogle af landets dygtigste arkitekter i spidsen fornyet den danske boligkultur. Resultaterne har vret mangfoldige og i en rkke tilflde af hj arkitektonisk kvalitet. Med konkurrencen om Fremtidens Bredygtige Almene Bolig nsker ministeriet og samarbejdspartnerne at fortstte den tradition, og vi har store forventninger til, at de to frdige almene bebyggelser vil fje sig til rkken af foregangseksempler p gode og attraktive boliger, hvor et bredt udsnit af den danske befolkning vil fle sig hjemme. Mlet med konkurrencen er at skabe gode hjem. At skabe boliger, der kan rumme forskellige livsfaser, invitere til rige naboskaber og sikre kvaliteten i hverdagen. Konkurrencen er i to etaper, hvor 1. etape er en ben projektkonkurrence. I 1. etape skal deltagerne komme med visionre ideer og bud p en lsning af opgaverne, som er henholdsvist et etagebyggeri i Lisbjerg og en tt-lav bebyggelse i Seest. Deltagerne kan frit vlge mellem de to opgaver. Den bne konkurrenceform skal sikre nytnkning, og at de bedste og mest innovative og bredygtige lsninger kommer i spil. Op til seks forslag udvlges til videre deltagelse i 2. etape. Dette vil ske p baggrund af deltagernes bidrag til afklaring af de temaer, der indgr i konkurrencen og p grundlag af forslagenes realiserbarhed. Byggerierne skal kunne opfres inden for de konomiske og lovgivningsmssige rammer, der er for alment boligbyggeri. Dette forpligter til rvgenhed omkring konomien, sledes at der udelukkende aeveres forslag, der lader sig realisere inden for rammerne. Resultatet af konkurrencen skal vre nytnkende og lsningerne skal vre generaliserbare, s de kan bruges bredt i den almene sektor og stilles til rdighed for offentligheden gennem udstillinger og debatarrangementer. God arbejdslyst!
CARSTEN HANSEN, miNisTEr for bY, bolig og laNddisTrikTEr
[B] ALMEN BOLIGBEBYGGELSE som ETaGEBYGGERI samt dispositionsplan for konkurrenceomrde Ia og II i LISBJERG, Aarhus Kommune.
[B]
[A] TT-LaV aLMEN BOLIGBEBYGGELSE samt dispositionsplan for konkurrenceomrde i SEEST, Kolding Kommune
[A]
01 om KONKURRENCEN
1.0 INTRODUKTION Med denne arkitektkonkurrence i to etaper nskes forslag til to almene bebyggelser. Forslagene skal trkke p de mange gode erfaringer med kvalitetsbyggeri til almindelige indkomster, som den almene boligsektor har stet for gennem mange r. Forslagene skal samtidig vre innovative, turde udfordre vanetnkning og stte nye standarder for moderne helhedsorienteret bredygtigt boligbyggeri, som er godt at bo og leve i. Projektet skal kort sagt stte en hj overligger for alment boligbyggeri i fremtiden. I december 2012 inviterede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter landets kommuner og boligorganisationer til i samarbejde med ministeriet at udvikle og gennemfre arkitektkonkurrencen om Fremtidens Bredygtige Almene Bolig. To kommuner Kolding og Aarhus er sammen med to boligorganisationer Lejerbo og AL2bolig udvalgt til at deltage med to konkrete byggeopgaver, som udgr omdrejningspunkterne for konkurrencen. De to udvalgte byggeopgaver indeholder vsensforskellige udfordringer: I Seest ved Kolding skal der opfres et tt-lavt byggeri i et eksisterende byomrde. I Lisbjerg ved Aarhus skal der opfres et etagebyggeri i et nyt by(udviklings)omrde grnsende op til landsbyen Lisbjerg. Der er begge steder tale om komplekse byggeopgaver, som skal fortolkes i lyset af den by- og landskabsmssige konktekst byggegrundene er beliggende i. Bebyggelserne skal vre konomisk, miljmssigt og socialt bredygtige i ordenes bredeste betydning og de skal kunne opfres og drives inden for de gldende konomiske rammer og vrige rammer for alment boligbyggeri. Som afst for konkurrencen er der udarbejdet en flles vision for at skabe retning og sikre de bedste forslag til fremtidens bredygtige almene bolig. En faglig flgegruppe med reprsentanter, der p forskellig vis har synspunkter og viden om den almene sektor og fremtidens krav til boligen, har bidraget til formulering af visionen.
Vi nsker at udvikle et projekt, som kan vre en ledestjerne for kommuner og boligorganisationer og som kan stte en hj overligger for alment byggeri.
1.1 VISION Alment er cool tilbage p sporet Det almene boligbyggeri har traditionelt spillet en central rolle i udviklingen af dansk arkitektur. Frende arkitekter har sammen med visionre bygherrer i perioder skabt
Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter
01 | om KONKURRENCEN
enestende mileple i dansk arkitektur. Det er den tradition og de erfaringer, Fremtidens Bredygtige Almene Bolig skal bygge p og videreudvikle. Fremtidens almene bolig er bredygtig Fremtidens almene bolig skal vre bredygtig. konomisk, miljmssigt og socialt. Og i ordenes bredeste betydning. Der ligger allerede mange og gode erfaringer inden for den miljmssige og konomiske bredygtighed, og de erfaringer br forslag til Fremtidens Bredygtige Almene Bolig st p skuldrene af samtidig med, at forslagene meget gerne skal rkke videre og frembringe nye ider. For at fremme social bredygtighed skal fremtidens bredygtige almene boligbebyggelse indrettes med henblik p mangfoldighed og eksibilitet, s bebyggelsen appellerer til en bred kreds af boligsgende, og rummer boliger der kan indrettes efter skiftende livssituationer og familiemnstre situationer og mnstre, som medfrer behov for mere eller mindre plads. Fllesskaber i trygge rammer Forskellige former for fllesskaber er nglen til trivsel og identitet, og Fremtidens Bredygtige Almene Bolig skal give bud p, hvordan formelle og uformelle fllesskaber kan understttes af en god bebyggelsesplan med en god arkitektur. Det glder i lille skala i forhold til grnsen mellem private og flles omrder i boligens nrareal, og det glder i forhold til udformning af bebyggelsen og disponering af helhedsplanerne for de to konkurrenceomrder. Det er ganske forskelligt, hvordan rammerne for fllesskaber opstr i en tt-lav bebyggelse og et etagebyggeri. Arkitekturen, den trakale struktur, fllesrum og friarealer er afgrende for den samlede oplevelse af beboelsesomrdet, for beboere og besgende. Lige s afgrende er en god integration og synergi med de omgivelser, bebyggelsen ligger i. Konkurrenceforslag til Fremtidens Bredygtige Almene Bolig skal derfor tage hjde for forskellige kvaliteter og scenarier i alle skalaer fra den samlede bebyggelse til den enkelte bolig. Bebyggelsen skal udformes og indrettes, s den danner ramme for et trygt hjem i sikre rammer, som understtter godt naboskab. Rammen Det er afgrende, at opgaven lses inden for den gldende lovgivning for alment byggeri, herunder maksimumsbelbet og de nje fastlagte krav til boligstrrelser, krav om kvalitet osv. Konkurrencen skal give gode bud p, hvordan rammerne kan udnyttes optimalt. Copy and paste efter de lokale muligheder Fremtidens Bredygtige Almene Bolig skal vre med til at udvikle robuste, konceptuelle lsninger og skal rumme ider og lsninger af s generel en karakter, at de kan omsttes til fremtidige projekter, tt-lavt eller etagebyggeri bde i by og p bent land. Kon-
Lad os tnke mindre i sm og skruer og mere i mennesker. Der er en tendens i tiden, hvor vi alle sammen bliver mere intolerante og individualistiske. Og det gr vi, uanset om vi er ressourcestrke eller ej. Det perspektiv er meget vigtigt at f med, nr vi snakker fllesskaber.
Citat fra flgegruppens workshop
FLLESSKAb FLEKSIbILITET
INNOVATION ARKITEKTONISK
KVALITET
Nr vi bygger, er det vigtigt at stte fokus p de oplevede kvaliteter i boligen, beboernes behov, adfrd og muligheder for at tilpasse boligen over tid. Bde fra dag til dag, i lbet af rstidernes skiften og over lngere tid. Vi skal anlgge et livscyklusperspektiv.
kurrenceforslagene skal derfor p n og samme tid forankres i den specikke kontekst ud fra den konkrete byggeopgave og give bud p visionre og langsigtede forslag til det almene boligomrde p et overordnet niveau. Nytnkning og forandring Konkurrenceforslagene skal funderes i reelle, tvrfaglige skitserings- og projekteringsprocesser. Processer hvor tekniske lsninger og arkitektur indarbejdes i den kreative proces, s nytnkning og innovative bud p fremtidens bredygtige almene bolig for alvor kan udfolde sig. DGNB som minimum Fremtidens Bredygtige Almene Bolig skal gerne stte nye standarder inden for de eksisterende rammer. Vi vgter svel helheden, som den konomiske, miljmssige og sociale bredygtighed samt proceskvalitet og teknisk kvalitet. Det betyder bl.a., at bde energiforbrug og materialer skal analyseres p linje med indeklimakomfort og bygningens rumlige eksibilitet. For at sttte disse bestrbelser arbejdes inden for emnerne i DGNB, hvor der sigtes imod, at begge byggerier skal kunne certiceres til slv eller guld efter standarderne i bredygtighedsdenitionerne i DGNB formuleret af DKGBC. DGNB br dog ikke ses som udtmmende eller begrnsende i forhold til mulige tiltag p bredygtighed.
DGNB: Deutsches Gtesiegel Nachhaltiges Bauen DKGBC: Green Building Council, Denmark
01 | om KONKURRENCEN
1.2 bYGHERRE OG ORGANISATION Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er konkurrenceudskriver LEJERBO - bygherre for den almene bebyggelse i Seest Lejerbo Kolding, som bliver bygherre p projektet, er en almen boligorganisation med ca. 3.500 boliger, der er organiseret med et reprsentantskab som verste myndighed, en organisationsbestyrelse og et antal afdelingsbestyrelser. Formand for organisationen er Bent Jacobsen. Lejerbo Kolding administreres af forretningsfrerselskabet Lejerbo, som er et landsdkkende administrationsselskab, der administrer ca. 44.000 boliger fordelt over hele landet. Selskabet har bl.a. en udviklings- og byggeafdeling, som ledes af Mia Manghezi, og projektledelsen i forhold til Fremtidens Bredygtige Almene Bolig varetages af Georg Schmidt sammen med et byggeudvalg fra Lejerbo Koldings organisationsbestyrelse med Bent Jacobsen som formand. AL2bolig - bygherre for den almene bebyggelse i Lisbjerg AL2bolig er en almen boligorganisation dannet i 2006 ved sammenlgning af Aabyhj Boligforening og Boligforeningen Solgaarden, som begge blev stiftet i 1942 i davrende Aabyhj Sogn. AL2bolig bestr af ca. 4.300 boliger, som er beliggende i Aarhus Kommune og i Favrskov Kommune. AL2bolig administrerer desuden ca. 350 boliger for Favrskov Kommune og et par mindre almene boligorganisationer med hjemsted i Favrskov Kommune. Projektledelsen af byggeprojektet i Lisbjerg varetages i AL2bolig af seniorkonsulent Claus Poulsen med reference til direktr Allan Werge. AL2boligs bestyrelse med bestyrelsesformand Anette sterhaab i spidsen udver funktionen som byggeudvalg. Samarbejdet med Aarhus Kommune varetages i en projektgruppe bestende af projektleder og arkitekt, Trine Birk, Planlgning & Byggeri, Aarhus Kommune og seniorkonsulent Claus Poulsen.
FLGEGRUPPENS mEDLEmmER
Flgegruppens medlemmer har afholdt en 1 dags workshop i marts 2013. Formlet med work shoppen var at lgge byggeklods erne til en vision for Fremtidens Bredygtige Almene Bolig.
Bent Madsen, direktr, Danmarks Almene Boliger (BL), formand for flgegruppen Sren Aggerholm, forskningschef, SBi Claus Bech-Danielsen, arkitekt MAA, professor, SBi Nicolai Carlberg, etnolog, Carlberg/Christensen Jens Pilholm, direktr for Hjstrup Andelsboligforening Peter Andreas Sattrup, arkitekt MAA, PhD, lektor p DTU Caroline Beck, kulturanalytiker, Nueva Peter Nrkr, formand for 8. kreds Snderjylland, beboerreprsentant Birgit Skovfoged stergaard, arkitekt MAA, beboerreprsentant Fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Mikael Lynnerup Kristensen, kontorchef Hans Erik Svarre, specialkonsulent Nanna Nygaard Andersen, fuldmgtig Karsten Gullach, chefkonsulent
1.3 DE UDVALGTE OMRDER SEEST Konkurrenceomrdet i Seest, ogs kaldet Klvkrgrunden, indbyder til arkitektonisk nytnkende bud p en ny boligbebyggelse. Det er udgangspunktet, at den nye bebyggelse skal kunne opfattes som et samlet boligomrde med en egen identitet, som skiller sig ud fra de omgivende parcelhusomrder. De nye boliger opfres ca. 2 km fra Koldings bymidte, hvor der ndes masser af kulturelle, erhvervs- og undervisningsmssige tilbud og et handelsliv, der vokser i takt med den positive udvikling i bymidten. Nrheden til et attraktivt landskab, naturen langs Kolding dal og det kommende Seest Fritidslandskab er med til at gre omrdet srdeles attraktivt for brnefamilier og for tilyttere til Kolding. Konkurrenceomrdet er nationalt kendt p grund af fyrvrkeriulykken i Seest i 2004. For Kolding by og beboerne i omrdet har grunden selvsagt en srlig stor betydning, og der er stor opmrksomhed omkring grundens fremtid. Bebyggelsen vil betyde en frisk start for omrdet, og det har stor betydning, hvorledes sammenhngen, aktiviteter og fllesskabet mellem den nye bebyggelse og dens omgivelser kan berige hinanden. LISBJERG Lisbjerg byder p alle tnkelige faglige udfordringer i forhold til en bred belysning af temaet Fremtidens Bredygtige Almene Bolig. Bebyggelsen bliver en af de frste boligbebyggelser i det nye udbygningsomrde. Livet omkring husene bliver derfor en ekstra udfordring i starten. Det vil vre foregangseksempel for hele udviklingen af den nye by. Landsbyen Lisbjerg har i dag ca. 900 indbyggere. Byen forventes udbygget over de nste rtier og skal rumme forskelligartede bebyggelsesformer til op imod 25.000 nye indbyggere.Udbygningen af den nye by tager udgangspunkt i eksisterende by- og landskabsstrukturer, og lgger sig rundt om den eksisterende landsby.Det nye og gamle bindes sammen af en byflled, der skaber en tydelig overgang fra den eksisterende struktur til de fremtidige bebyggelser. Lisbjerg bliver et godt sted at bostte sig og vil i de kommende r udvikle sig til en helt ny bydel, som bygger p bredygtighedsprincipper. Infrastruktur og offentlig og privat service er p plads, nr de nye boliger bliver indyttet.Der er rekreative tilbud i nromrdet med stier, skov og offentlige opholdsarealer. Samtidig ndes alle storbyens tilbud med kultur, forlystelser, indkb m.v. lige om hjrnet, idet letbanen bringer omrdets beboere til byens centrum p under 20 minutter. Fem minutter fra Lisbjerg med letbane eller cykel ndes det meget store erhvervsomrde Skejby med mereend 10.000 offentlige ogprivate arbejdspladser. Vi har arbejdet med grn innova tion i mange r, og det ambitise projekt passer perfekt med vores nye vision Vi designer livet, hvor vi bruger designtnkning i al vores udviklings- og projektarbejde. Det sker bl.a. ved at inddrage brugerne, eksperimentere med nye samarbejdsformer og tnke i nye baner.
Jrn Pedersen, borgmester, Kolding
Det aktuelle projekt kan bidrage til Aarhus Kommunes arkitekturpolitiske indsatsomrde: Udpegning af omrder med status som bylaboratorier for at fremme eksperimenter med en bredygtig, kompakt byudvikling, nye boliger, offentlige institutioner, byrum og grnne friarealer. Vision og indsatser, der ligger i forlngelse af beslutningen om at blive en CO2-neutral by, med god arkitektur og smukke byrum, der skal ge livskvaliteten for den enkelte borger og tiltrkke veluddannet arbejdskraft.
Aarhus Kommune
7
02 almENE bEbYggElsEr som omdrEjNiNgspuNkT for udvikliNgEN af DANSK ARKITEKTUR

bAGGRUND OG INSPIRATION
af CLAUS bECH-DANIELSEN, arkiTEkT MAA, profEssor, SBi, Aalborg UNivErsiTET
I over hundrede r har almene boliger vret et afgrende omdrejnings punkt for udvikling af dansk arkitektur. Den almene boligbevgelse er ofte get forrest, nr byggeriet skal udvikles, og der er blevet arbejdet tt sammen med de ypperste planlggere, arkitekter og landskabsarkitekter. Dansk arkitektur har derfor en lang og fornem tradition p dette omrde.
Lgeforeningens boliger, Kbenhavn

Arkitekt: Gottlieb Bindesbll
Kartoffelrkkerne, Kbenhavn
Arkitekt: Frederik Bttger
Grndalsvnge, Kbenhavn
Arkitekt: Poul Holse og Jesper Tvede
1850erne Udviklingen startede tilbage i 1853, da Gottlieb Bindesbll opfrte Lgeforeningens Boliger p markerne uden for Kbenhavn. Det var det frste eksempel, hvor en bermmet dansk arkitekt interesserede sig for at tegne gode boliger og skabe arkitektonisk kvalitet til smfolk. Bebyggelsen varslede, at udviklingen af velfrdssamfundets fysiske rammer skulle blive fremtidens store opgave for danske arkitekter. 1860-1910 I de efterflgende rtier kom ere lignende eksempler til, eksempelvis De Classenske Boliger (1866-1880). Bebyggelserne blev opfrt af lantroper og velgrere, men arbejderbevgelsen vandt frem, og den s det som dens opgave at tage vare p medlemmernes boligforhold. Det frte til oprettelsen af arbejdernes byggeforeninger, der stod for opfrelse af en rkke bebyggelser, eksempelvis Kartoffelrkkerne (1873-1889) og Humlebyen (1885-91) i Kbenhavn.
Disse bebyggelser er stadig attraktive p boligmarkedet, og der henvises til stadighed til deres kvaliteter. 1910-1919 Byggeforeningernes boliger udgjorde imidlertid en meget lille del af det samlede nybyggeri, hvor det private spekulationsbyggeri fortsat var fremherskende. I 1912 stiftedes imidlertid den frste danske almene boligforening, og ere fulgte hurtigt efter. Siden har boligbevgelsen vret bygherre for 550.000 boliger mange af dem i bebyggelser, der str som mileple i dansk arkitektur. Det var allerede tilfldet i de frste almene bebyggelser, der blev opfrt i perioden omkring 1. verdenskrig, f.eks. p Frederiksberg i Kbenhavn og Frederiksbjerg i Aarhus. Boligbevgelsens ledende personer var dybt engageret i boligbyggeriets udvikling, og sammen med periodens bedste arkitekter var de ogs drivkrfter i udviklingen af periodens haveforeninger. Det frte blandt andet til opfrelsen af Grndalsvnge, Kben-
02 | baggruNd og iNspiraTioN ARKITEKTUR
Bakkehusene, Kbenhavn
Arkitekt: Ivar Bentsen og Thorkil Henningsen
Ryparken, Kbenhavn
Arkitekt: Povl Baumann m..
havn (1913). Med den blev Eber nezer Howards ideer om havebyer frt til Danmark, og samtidig fungerede bebyggelsen som udstillingsvindue for Bedre Byggeskik. 1920-1929 Ogs i det efterflgende rti var almene boligforeninger strkt til stede i udviklingen af dansk arkitektur. Blandt 1920ernes fornemste arkitektoniske vrker er Bakke husene ved Bellahj (1921) og Studiebyen i Hellerup (19201924). Atter var det datidens frende arkitekter som Thorkild Henningsen, Ivar Bentzen, Anton Rosen og Kay Fisker, der var p spil, og i Studiebyen var G.N. Brandt tilmed havearkitekt. Dermed var den almene sektors fokus p bebyggelsernes landskabelige kvaliteter indledt. Begge bebyggelser har efterflgende vret kilde til evig inspiration.
dansk arkitekturs ypperste frembringelser. Edvard Heiberg skrev i 1935 bogen 2 Vr. straks, hvor han kortlagde arbejderklassens kummerlige boligforhold, og almene bebyggelser var et oplagt sted, hvor funktionalisternes sociale engagement kunne komme til udfoldelse. Povl Baumanns bebyggelse Storgrden i det nordlige Kbenhavn (1935) er af ekstrem hj kvalitet, hvilket ogs er tilfldet med Ryparken (1931) ikke langt derfra, og som ligeledes havde Baumann blandt arkitekterne. C. Th. Srensen stod for parkbebyggelsens landskabelige udformning, og dermed blev de almene boligforeningers fornemme samarbejde med bde arkitekter og landskabsarkitekter udbygget. 1940-1949 Byggeriet var beskedent i 1940erne og gik delvist i st under krigen. Alligevel lykkedes det den almene boligbevgelse at opfre en rkke boligbebyggelser af meget hj kvalitet. Atelierhusene i Utterslev (1943), tegnet af Viggo
1930-1939
Ogs i 1930erne er almene bebyggelser at nde blandt
10
02 | baggruNd og iNspiraTioN ARKITEKTUR
Ole Kirks All, Nakskov

Arkitekt: Adolph E. Hansen rnsholt
Svangen, Brabrand
Arkitekt: K. Blach Pedersen
Mller-Jensen, er periodens vsentligste boligbebyggelse, men ogs Kantorparken i Emdrup (1941) og Ole Kirks All i Nakskov (1944-1945) er vsentlige. Periodens bebyggelser er prget af sparsommelige forhold, materialerne er brugt med omtanke, og bygningernes samspil med de landskabelige kvaliteter er udnyttet optimalt. 1950-1959 Efter krigen kom byggeriet igen i gang, nu skulle velfrdssamfundet realiseres. konomien var fortsat stram og vareknapheden stor, men alligevel lykkedes det datidens arkitekter at udvikle en guldalder i dansk arkitektur. Det var i hj grad i de almene bebyggelser, at den arkitektoniske udvikling fandt sted i denne glansperiode. Det var bermmede arkitekter som Sten Eiler Rasmussen, Kay Fisker, Eske Kristensen, Ole Buhl og Hoff & Windinge, der kastede sig over opgaverne i den almene sektor, og det frte til nogle af Danmarks smukkeste boligbebyggelser. De este
er opfrt som parkbebyggelser, organisk udformet og ofte sammensat af etagehuse, rkkehuse og butikscentre. Bebyggelsernes arkitektoniske former er prcise og enkle, og der er anvendt et begrnset udbud af bygningsmaterialer, der patinerer smukt. Blandt de mange fornemme eksempler p periodens boligbebyggelser kan nvnes Sndergrdsparken i Bagsvrd (1950), Svangen i Brabrand (1953-1959) og Sjllandsgade i Randers (1955). 1960-1979 I de efterflgende to rtier udfoldedes det store danske byggeboom. Boligmanglen var stor, og den skulle overkommes gennem masseproduktion af boliger. Det lykkedes med 1960ernes og 1970ernes montagebyggeri, der kan betragtes som danmarkshistoriens strste bygge
11
02 | bAGGRUnd oG insPiRATion ARKITEKTUR
Blangstedgrd, Odense
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg
Farum Midtpunkt, Farum

Arkitekt: Fllestegnestuen
eksperiment i fuld skala. Med brug af nye byggematerialer, konstruktionstyper og byggemetoder blev der i perioden 1960-79 opfrt cirka 200.000 almene boliger. Et af periodens strste eksperimenter er Farum Midtpunkt (1974). Den ttte bebyggelse er arrangeret som terrassehuse, bekldt med Cortenstl. Farum Midtpunkts boliger var populre og blev udlejet p f dage, da de stod frdige. 1980-1989 I de efterflgende rtier havde den almene sektor ikke samme arkitektoniske gennemslagskraft som i de foregende. De postmoderne vinde ramte dansk arkitektur, og den arkitektoniske udvikling fandt i hjere grad sted i andre former for byggeri. Samtidig mtte den almene sektor bruge krfter p at rette op p de byggetekniske, sociale og arkitektoniske problemer, der begyndte at opst i montagebyggeriet. Der blev dog opfrt ere ne bebyggelser, eksempelvis Solbjerg Have p Frederiksberg (1980) og Det
Bl Hjrne p Christianshavn (1988-1989), og p den store byggeudstilling i Blangstedgrd ved Odense (1988) udgjorde almene boliger ogs en vsentlig del af programmet. 1990-1999 I 1990erne prgede nymodernismen dansk arkitektur, og mange arkitekter bestrbte sig p at genopdage arkitekturens basale rumlige og stetiske kvaliteter. I den forbindelse k det sociale engagement, der oprindeligt prgede modernismen, trange kr. Det var derfor ikke almene boliger, arkitekterne betragtede som deres primre arbejdsomrde i denne periode. Der blev dog udskrevet en rkke konkurrencer om nybyggeri af almene boliger. I Casa Nova i Herning (1998) blev der eksempelvis eksperimenteret med opfrelse af etageboliger i tr, og i konkurrencen om kohus 99 var det udvikling af bredygtigt boligbyggeri, der var p programmet. Det frte blandt andet til Frisenborgparken i Ikast (1997-1999).
12
Lrkehaven Lystrup
Arkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen
Frisenborgparken, Ikast
Arkitekt: Vandkunsten
En million danskere bor i almene boliger, og de fortjener selvflgelig kvalitet i deres hverdag.
2000-2013 I det seneste rti har det igen vret get arkitektonisk fokus p almene bebyggelser, og der har vret afholdt ere konkurrencer p omrdet. De har typisk haft bredygtighed og/eller billiggrelse som brende temaer. Krav om bredygtighed var sledes afgrende i konkurrencen om Lrkehaven i Lystrup (2008-2010). Bebyggelsens energiforbrug er minimeret, og bygninger og boliger er udformet med en markant enkelthed. I andre bebyggelser er det effektivisering og dermed billiggrelse, der har vret primrt ml. Det er dels sket gennem get industrialisering og prfabrikation, dels gennem opfrelse af bebyggelser, hvor beboerne selv forventes at st for indretning og aptering af de enkelte rum, eksempelvis Prehaven i lby (20012004). Endelig er der i en rkke bebyggelser eksperimenteret med konceptet AlmenBolig+, hvor en del af den daglige drift og vedligeholdelse overlades til beboerne.
Som det fremgr, har en vsentlig del af den arkitektoniske udvikling fundet sted i almene boligbebyggelser. Det er vigtigt, at der nu igen sttes fokus p arkitekturen i opfrelse af nyt alment boligbyggeri. Her skal arkitekturen udvikles, s den kommer i spil i forhold til hele befolkningen en million danskere bor i almene boliger, og de fortjener selvflgelig kvalitet i deres hverdag. De almene boligbebyggelser udgr endvidere en vsentlig del af det samlede danske bybillede, og opfrelse af almene boliger er derfor en vigtig arkitektonisk opgave. Der har vret byggetekniske problemer i det almene byggeri, og det er fortsat ndvendigt at have fokus p dette omrde. Men det ndrer ikke ved det forhold, at det i enhver henseende har vret en enorm bedrift at forge den danske boligmasse i det omfang, det skete i lbet af en relativ kort periode.
13
03 almENE bEbYggElsEr som SOCIALE FLLESSKAbER

bAGGRUND OG INSPIRATION
af NICOLAI CARLbERG, ETNolog og parTNEr i carlbErg/chrisTENsEN Social bredygtighed handler grundlggende om at modvirke konikter og social elendighed i verden ved at mindske uligheden og skabe respektfulde omgangsformer gennem etablering af gensidigt forpligtende relationer mellem mennesker. Her spiller fllesskaber en afgrende rolle.
14
ALMENE BEBYGGELSER SOM SOCIALE FLLESSKABER
Af bredygtighedens tre klassiske dimensioner er den sociale dimension ofte den uhndgribelige lillebror. Srligt nr det glder byggeri og planlgning. Bde den konomiske og miljmssige dimension er i dag velintegrerede faglige perspektiver med certiceringsordninger og kvanticerbare ml. Den sociale dimension derimod, har i Danmark lnge vret reduceret til ikke mindst et sprgsml om blandede ejerformer, diffuse nsker om byrum for alle og et fokus p temaer som livskvalitet, sundhed og inddragelse. Det m konstateres, at der fortsat er en relativ svag kobling mellem forskning i sociale fllesskaber herunder lokalsamfund (community studies), naboskab (neighbourhood studies) og sammenhngskraft (social coherence), og s dansk arkitektur og planlgning. Det har vist sig, at forskningen i sociale fllesskaber intensiveres i perioder med store samfundsmssige forandringer: Moderne sociologi blev grundlagt ud fra nsket om at begribe de sociale konsekvenser af overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. I dag synes vi igen at st i en grundlggende transformation af samfundet. Industrisamfundet er under afvikling og globalisering, klima
udfordringer, ressourceknaphed og digitalisering toner frem som vsentlige udfordringer. Det er i det lys, vi skal forst den fornyede debat om samfundets sociale dynamikker og sammenhngskraft. Flokken rykker sammen, nr det trkker op til uvejr. Hvad kan fllesskabet tilbyde individet? Sociale fllesskaber er for de este mennesker ensbetydende med venskaber, samvr og livsglde, og vi trives simpelthen godt med sociale relationer. Men hvad er det egentlig fllesskaber tilbyder individet, og hvilken rolle spiller flleskaber knyttet til boliglivet? Herunder fremhves frst tre vrdier, som fllesskabet i boliglivet kan give individet, og dernst fremhves nogle srlige opmrksomhedspunkter, nr det glder design af fllesskaber. Tryghed og social sikkerhed De este vil hvde, at mennesket grundlggende er et socialt vsen. At vi simpelthen trives godt med sociale relationer. En lang rkke studier har ikke overraskende pvist, at sociale relationer tilmed er en fordel for individet, og at dette viser sig srligt afgrende i forbindelse med kriser. Amerikanske forskere har for nylig undersgt sammen-
15
Vi er fem forskellige mennesker, der alle kan lide fllesskabet og som synes, det er for trist at bo alene. Vi synes, det giver mening at dele hjem med andre. Huset har vret kollektiv i over 30 r, men vi gr ikke i rde strmper, og vi er meget langt fra Det store ip. Vi har en god madordning, og de, som er hjemme, spiser sammen. En gang om ret holder vi en stor dejlig fest, og vi tager ofte i teater, biografen eller p museum sammen.
hngen mellem kvaliteten af naboskab og individernes evne til at klare sig gennem en livstruende hedeblge i Chicago i 1995 (Klinenberg 2013). Studiet viser, at de sociale relationer var afgrende for ddeligheden i de forskellige bykvarterer. I kvarterer med en velfungerende social infrastruktur (butikker, foreningsliv og institutioner) var naboskabet aktivt de strke holdt je med de svage. At bo i et kvarter med et godt naboskab havde i den situation nogenlunde samme effekt som det at eje en velfungerende aircondition. Individet str simpelt hen strkere, nr det er en integreret del af okken. Bedre ressourceudnyttelse Begrebet fllesskab opstod ved, at man lagde sine dyrehjorde (f) sammen og dermed kunne rationalisere ressourceforbruget forbundet med at passe dyrene. I nyere tid har den gede mobilitet og srligt bilismen betydet, at det nre lokalsamfund har mistet meget af sin betydning som udgangspunkt for hverdagens greml og mder mellem mennesker. Med udviklingen af det moderne samfund yttede vi lngere vk fra hinanden ud i forstderne og blev mindre afhngige af hinanden. Senest er udbredelsen af digital kommunikation og sociale medier kommet til. 1970ernes kollektiver kan ses som en frste reaktion herp og handler blandt andet om at genetablere nogle sociale relationer knyttet til et praktisk fllesskab omkring hverdagens mange rutiner ssom brnepasning, madlavning, vask og havearbejde. I dag er det ikke mindst et hjt antal skilsmisser (43 % af alle gteskaber ender i skilsmisse) og de deraf ndrede familieformer, som driver udviklingen af nye samlivsformer og fllesskaber omkring boliglivet og et tilvalg ved at leve i mindre faste konstellationer. Ud over at deles om hverdagens rutiner kan den enkelte ofte tilmed opn ekstra goder som eksempelvis en delebil, et gstevrelse, et festlokale el. lign. ved at indg i bolignre fllesskaber. Identitet og anerkendelse Et fllesskab er i alle tilflde ensbetydende med et inden for og et uden for fllesskab. Enten er du med i klubben, eller ogs er du ikke. Pointen er, at fllesskabet er med til at denere hvem vi er og ikke er. Fllesskabet er identitetsdannende. Tidligere var borgerens identitet en relativ
Boligannonce p nettet, maj 2013
Ikke meget andet end brn og fllesskaber kan fylde n med den selvflgelige flelse af, at livet giver mening alene ved at blive levet. Omvendt er der heller ikke meget andet, der kan efterlade n med samme fortvivlede udmattelse og lyst til bare at vre i fred.
Indledning af Tor Nrretranders og Sren Hermansen i deres bog Flledskab (2011)
16
03 | baggruNd og iNspiraTioN SOCIALE FLLESSKAbER
fast strrelse deneret af stand, slgt og fdested. I dag har middelklassen opnet en social mobilitet og konomisk frihed, som gr det muligt for den enkelte at vlge flleskaber gennem bevidste forbrugsvalg. Den forbrugerorienterede tilgang til fllesskaber gr, at fllesskabet vlges til, hvis det ndes tilstrkkelig attraktivt, og ellers vlges det fra. Nogle opmrksomhedspunkter, nr man designer fllesskaber i almene boliger. Fllesskaber er givende, men ogs krvende. Krvende fordi langt de este fllesskaber fordrer social kontrol de bygger p, at individerne i fllesskab enes om spillereglerne for fllesskabet. Det er derfor afgrende at undersge, hvordan design af organisatoriske rammer og fysiske strukturer kan understtte fllesskabet og mindske behovet for social kontrol. Hvis et mde mellem en gruppe mennesker foregr i et tomt lokale uden mbler, krver det en del mere social kontrol, end hvis der i lokalet forendes en velkendt opstning med borde og stole. En af de klassiske problemstillinger i boligdesign handler om at nde balancen mellem det private og det flles, og at kommunikere hvad der er hvad. I mange fllesskaber kan det opfattes som vrende i modstrid med fllesskabets idealer at fokusere p det private. Men erfaringer tyder p, at jo mere eksplicit, man er omkring det private, jo bedre fungerer det flles. Mellemzoner, semi-privathed, ben arkitektur og gennemsigtige materialer vil ofte modarbejde et godt socialt fllesskab, fordi deres diffuse og uklare karakter ger behovet for social kontrol - for skrevne eller uskrevne adfrdsregler, og dermed muligheden for konikt. En undersgelse af forskellige boflleskaber bekrfter, at fllesskabet i dag frst og fremmest er noget beboerne forholder sig til som forbrugere og alts ikke som en ndvendighed eller et dybt ideologisk valg. De este vil gerne selv bestemme omfanget af det fllesskab, de har brug for. Det er nt med fllesspisning, men bedst hvis den private boligenhed ogs har eget kkken, og fllesspisningen dermed i princippet er et tilbud man kan melde sig til, og ikke noget man skal melde sig fra (Force4/Hausenberg, 2008).
Omvendt er der risiko for, at fllesskabet bliver spinkelt, hvis det alene baseres p at individerne selv skal vlge det til. En undersgelse blandt udenlandske studerende viser, at deres problemer med at falde til i Kbenhavn frst og fremmest begrundes med vanskeligheder ved at blive en del af de sociale fllesskaber. Her spiller kollegierne en afgrende rolle. Kollegier, hvor man kan komme og g via et gangareal uden at komme ind i flleslokalerne gr det i flge de studerende svrere at opn uformel kontakt med de danske medstuderende, end kollegier hvor man skal igennem fllesfaciliteterne for at komme ind og ud. Sledes kan det rumlige design (eksempelvis af ankomstarealer og adgangsveje) understtte en form for basisfllesskab, der gr, at ingen i fllesskabet isoleres (Hausenberg, 2011). Endelig er det vigtigt at holde sig for je, at nr fllesskab diskuteres i den offentlige debat, s er det meget ofte ud fra et perspektiv, der handler om at inkludere og overkomme forskelle i samfundet. Det er fllesskab i betydningen godt naboskab og sammenhngskraft. Etablering af fllesskaber, der overkommer sociale forskelle, kaldes i sociologisk teori for bridging (Putnam, 2000). Men vi m ikke glemme, at den moderne forbruger i de este sammenhnge ynder at praktisere bonding. Bonding er etablering af fllesskaber blandt individer, som i vidt omfang deler samme vrdier og livssituation (Putnam, 2000). Den almene sektor er generelt udfordret af dette dilemma mellem bridging og bonding. P den ene side tager bevgelsen et afgrende ansvar for samfundets sociale bredygtighed ved at favne ogs de mindrebemidlede grupper. Det forhold forstrkes af den kommunale anvisningsret, der gr, at foreningerne har pligt til at inkludere individer fra socialt udsatte grupper. Men lokalt opstr der risiko for, at forskellene bliver for store enten internt i foreningen eller mellem boligforeningen og naboomrderne og at fllesskabet krakelerer. Derfor er nsket mange steder, at tiltrkke og fastholde ere ressourcestrke grupper for at opn en bedre social balance. Udfordringen er blot, at netop denne gruppe er srlig forvnt med bonding, og dermed fllesskaber med nogle, som ligner dem selv.
17
03 | baggruNd og iNspiraTioN SOCIALE FLLESSKAbER
DESIGN AF FLLESSKAbER
Design af fllesskaber handler om at designe fysiske strukturer, som tillader og inviterer til mder og udveksling mellem mennesker. Men det handler ogs om at designe de organisatoriske spilleregler for, hvordan arealer, aktiviteter og funktioner deles. Der er brug for begge dele. Nogle beboere vil lgge vgt p at tilhre en lille gruppe pionerer i nogle ambitise bredygtige demonstrationsbyggerier, andre vil primrt g op i, hvor meget de sparer p varmeregningen. Fllesskabet er for nogle mest et sprgsml om sociale relationer, for andre funktionalitet og praktik. Som bygherre og designer er det som altid ndvendigt at vre sig sine forskellige mlgrupper bevidst.
4 SKALATRIN
Design af fllesskaber knyttet til boligen kan anskues p re skalatrin: 1. Den individuelle bolig Rum til at leve, den gode eksible bolig med mulighed for tilpasning til ndret livssituation over tid. Gode udfoldelsesmuligheder for individet som udgangspunkt for deltagelse i fllesskabet. 2. Boligens sociale infrastruktur Disponering af det private og det flles, programmering med funktioner og aktiviteter i og omkring boligen, design som inviterer til mder og udveksling og skaber attraktive rammer for samvr. 3. Organisering af fllesskabet Muligheder for indydelse p fllesskabet. Udvikling af enkle og robuste former for organisering. Design som guider adfrd, understtter fllesskabet og mindsker behovet for social kontrol. 4. Omrdets sociale liv Hvordan boligen er forbundet med nromrdet og dets institutioner, fokus p mulighederne for godt naboskab, tryghed og lokal social sammenhngskraft.
Litteraturhenvisning Netvrksboligen, Force4 i samarbejde med psykologerne Helle Folden Dybdahl og Signe Groth-Brodersen og etnologerne Nicolai Carlberg og Sren Mller Christensen, Arkitektens Forlag, Kbenhavn, 2008. Forstudie til Copenhagen Campus, ThinkTankTalent, Hausenberg, Kbenhavn, 2010 Heat Wave, A Social Autopsy of Disaster in Chicago, Klinenberg, Eric, Illinois, 2013
Flledskab, Nrretranders, Tor og Sren Hermansen, Sams Energiakademi, Sams 2011 Bowling Alone: The collapse and revival of American community, Putnam, R., Simon & Schuster, New York, 2000 Design for social Sustainability, Woodcraft, Saffron m. ., Young Foundation, London, 2012
18
19
04 bREDYGTIGE bOLIGER
Figur: Illustration fra Hvidbog om bredygtighed i byggeriet 2013 v/ Vibeke Grupe Larsen/Aske Simonsen.
20
4.0 bREDYGTIGE bOLIGER Det er vigtigt at understrege, at bredygtighed her skal forsts bredt og ikke kun som kologisk forsvarlig anvendelse af materialer eller som energioptimering. Der skal i udarbejdelsen af forslagene anlgges en helhedsorientering, hvor bredygtighed dkker en social, en miljmssig og en konomisk dimension. Det er helt afgrende for udformningen, at der tages afst i en helhedsorienteret undersgende og analyserende projektudvikling, hvor der tvrfagligt arbejdes innovativt med alle tre dimensioner af begrebet bredygtighed. Bredygtighed omfatter tre dimensioner: Miljmssig brEdYgTighEd Den miljmssige bredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, vand, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere milj- og klimapvirkninger globale som lokale, samt reduktion i pvirkningen af biodiversitet. koNomisk brEdYgTighEd Den konomiske bredygtighed har fokus p optimering af bygningens totalvrdi og totalkonomi og omfatter blandt andet byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, bedre mulighed for udlejning og vrdi stabilitet. Social brEdYgTighEd Den sociale bredygtighed har at gre med bygningens vrditilfrsel p brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvre, bedre indeklima, get eksibilitet, mangfoldighed, identitet, tilgngelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. Nr det glder fremtidens almene boliger rummer social bredygtighed ogs de rammer, som bebyggelsen i sig selv og dens sammenhng med omkringliggende byomrder, skaber for samlivet mellem beboere, der reprsenterer et bredt udsnit af befolkningen. Social bredygtighed inkluderer tillige det beboerdemokrati, som er et vare-
mrke for den almene boligform og for samspillet med bebyggelses naboer. Konkurrencen om fremtidens bredygtige almene bolig baserer sig p en bred denition af bredygtigt byggeri med udgangspunkt i men ikke begrnset af principperne for den danske certiceringsordning for byggeri, DGNB. Der ligger ikke her ved udskrivningen af konkurrencen om Fremtidens Bredygtige Almene Bolig en DGNB-guide eller frdig dansk DGNB-standard for boligbyggeri. Den foreliggende guide dkker kontorbyggeri. Uanset dette, er det konkurrenceudskrivers nske og ambition, at DGNB skal inddrages i konkurrencen i det omfang, det er muligt. 4.1 DGNB ET SYSTEM TIL BREDYGTIG CERTIFICERING Den danske nationale certiceringsordning hedder DGNB og er et 2. generations-vrktj. Den er baseret p den europisk standardisering og er oversat fra tysk terminologi og lovgivning til danske forhold og regler. Der er tale om en eksibel ordning, som lbende vil kunne opdateres i forhold til EU og byggeriets udvikling her i landet. DGNBs styrke er, at det har stor grad af metodefrihed. DGNB er baseret p en bred helhedsorienteret bredygtighedsdenition og omfatter mlstning og evaluering af en lang rkke kriterier, der fordeler sig inden for seks omrder: Miljmssig kvalitet, konomisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet, proces kvalitet og omrdets kvalitet.
Det er ikke uden forhindringer at implementere bredygtighed i byggesektorens praksis. Bredygtighed er komplekst og udfordrende at omstte i konkrete prioriteringer, krav og bygningslsninger.
Citat fra Hvidbog om bredygtighed i byggeriet,2013
21
Environmental quality 22.5%
Economic quality 22.5%
Sociocultural and functional quality 22.5%
Technical quality 22.5%
Process quality 10%
Site quality
Figur: Illustration fra DK-GBC
I systemets principdiagram kan man ase de forskellige aspekter og deres indbyrdes vgtning. Som det fremgr vgtes miljmssig, konomisk , social og teknisk kvalitet lige hjt, hver med 22,5 %, mens proceskvalitet vgtes med 10 %. Omrdets kvalitet tller ikke med i vurderingen af bygningen, og der kan stadig opns en medalje for bygningen, selvom omrdets kvalitet ikke er bestet. Vurderingen af omrdet skal dog altid gennemfres. Der tages udgangspunkt i emnerne i DGNB-certiceringssystemet ved udformningen af Fremtidens Bredygtige Almene Bolig, og systemets Miniguide til DGNB er vedlagt konkurrenceprogrammet til orientering, se bilag 02. Som det fremgr af guiden, er den udarbejdet til certicering af bredygtigt kontorbyggeri. Der ndes pt. ikke en guide specikt for boligbyggeri, men de este af kriterierne forventes at blive de samme som for kontorer. I 2013 arbejdes der i DK-GBC-regi p at fordanske kriterier til cer-
ticering af Boliger over seks enheder, som vil kunne anvendes til certicering af nye almene boligbebyggelser. Der stiles fra kommuner og boligorganisationer mod, at det frdige byggeri bde i Seest og i Lisbjerg skal kunne certiceres til for eksempel slv eller guld efter DK-DGNB og dermed vil kunne opn at blive blandt de absolut frste boligbyggerier, der opnr bredygtighedscerticeringen i Danmark. Det skal understreges, at nsket om DGNB-certicering og henvisningen til emnerne heri ikke m opfattes som en begrnsning i forhold til yderligere bredygtighedstiltag i besvarelsen af konkurrenceopgaven. 4.2 DGNB OG KONKURRENCEOPGAVEN Det er afgrende for udformningen af konkurrenceforslag, at de er baseret p miljmssige, konomiske og sociale aspekter, at de kan fastholdes gennem en efterflgende systematisk bredygtig projektering og udfrelse med henblik p en tilsvarende bredygtig drift og brug af de almene boliger.
22
04 | bREDYGTIGE bOLIGER
DGNB-systemets kriterier skal bruges med henblik p at kvalicere den intuitive kreative proces, sledes at projekterne fr en hj kvalitet i bredygtighed ud fra en helhedsbetragtning og ud fra DGNB-systemets bredygtighedsdenition. Det er klart, at alle vgtningsmodeller kalder p dialog. Hver gang der opstilles en model med afgrnsning/denition/vgtning af delelementer, s kan der stilles sprgsml til modellen og resultaterne. Det glder ogs DGNB-systemet. I denne specikke byggefaglige kontekst kan det traditionelle helhedsorienterede arkitektur-begreb synes udfordret. Hvordan vgtes den gode arkitektur i DGNB-systemet? Hvad med boligens rum, rum for fllesskab, form og funktion osv.? I 1. etape er det vigtigt, at DGNB bruges som et vrktj, der kan understtte kvaliteter ved konkurrenceforslaget. Deltagerne opfordres til at fokusere p: At det fremgr, hvordan der er sammenhng mellem forskellige virkemidler At ppege virkemidlernes effekter og At beskrive det samlede projekts ydeevne inden for udvalgte kriterier eller omrder. I 2. etape forbeholder konkurrenceudskriver sig retten til at dokumentation af forslagenes kvaliteter vil blive uddybet. 4.3 ET HELHEDSPERSPEKTIV P SEKS ASPEKTER
AF BREDYGTIGHED, BASERET P DGNB
Arkitekter har i dag muligheder for at bruge digitale redskaber til at analysere stedets mikroklima, sol, lys og vind og bruge viden om stedets potentiale til at skabe oplevelsesrige og energieffektive bygninger, ligesom man kan anvende livscyklusanalyse til at vlge materialer og konstruktioner, som ikke bare reducerer miljpvirkninger, men ogs er sunde, berringsvenlige og patinerer smukt.
DOKUMENTATION OG VURDERING Dokumentation af nedenstende punkter 4.3.1 4.3.6 nskes i form af det nskede tegningsmateriale og tilhrende beskrivelse i henhold til konkurrenceprogrammets afsnit 8.7 | Aeveringsmateriale. I vurderingen vil der blive lagt stor vgt p forslagenes evne til at vre nytnkende i forhold til det almene byggeris udvikling i fremtiden samt helheden i forslagene mellem den arkitektoniske kvalitet og de integrerede bredygtighedselementer beskrevet i dette kapitel. Konkurrenceudskriver forbeholder sig ud over den generelle vurdering af projekternes bredygtighed ret til at en ekstern DGNB-konsulent og Byggeskadefonden vil blive inddraget som konsulenter i forbindelse med dommerkomiteens gennemgang af konkurrenceprojekterne. I 2. etape vil krav til dokumentation blive uddybet, vurderingskriterierne forbliver de samme. Ligesom det vil vre et krav, at de to vinderprojekter i den videre projektering bliver gransket af en ekstern gransker. Dette skal ske for i videst muligt omfang at kvalitetssikre de to byggerier.
Der skal udarbejdes forslag til bredygtige almene boliger i overensstemmelse med bestemmelserne for alment byggeri i henhold til almenboligloven som omtalt forskellige steder i konkurrenceprogrammet. I forslagene skal der anlgges et helhedsperspektiv, der forholder sig til flgende seks hovedpunkter: 1. Miljmssig kvalitet 2. konomisk kvalitet 3. Sociokulturel og funktionel kvalitet 4. Teknisk kvalitet 5. Proceskvalitet 6. Omrdets kvalitet sociale og beliggenhedsmssige aspekter
23
4.3.1 MILJMSSIG KVALITET Der nskes almene bebyggelser og boliger, hvor den miljmssige belastning af de globale og lokale miljpvirkninger reduceres mest muligt. Heri vil indg ressourcebesparende principper bde i forbindelse med opfrelsen og ved boligernes og udearealernes brug samt en livscyklusvurdering formuleret i en materialestrategi med udgangspunkt i en LCA-tilgang af de anvendte byggematerialer. Materialer skal vlges ud fra en LCA-tilgang, hvor der er fokus p at bruge byggematerialer, der kan produceres lokalt eller regionalt med lavt energiforbrug, og hvor der foretrkkes materialer af en fornybar rstofressource. Ved materialevalg skal der desuden indtnkes robusthed overfor forventet anvendelse og slid. Projekternes fokus skal vre p energiforbrug, vandforbrug, affaldshndtering, materialer og arealanvendelse. Boligerne skal kunne opfres minimum svarende til lavenergiklasse 2015. Derudover nskes der en miljmssig vision p den samlede bebyggelse, f.eks. sol, vind, landskab og regnvand. I den forbindelse indgr ogs robusthed over for og hndtering af klimaforandringer. Vurderingskriterier Der vil blive foretaget en helhedsorienteret vurdering af de foreslede lsninger, f.eks. hvad angr energiforbrug, bredygtig hndtering af vand og affald samt anvendelse af miljvenlige materialer med en lav miljbelastning. Det vil desuden blive tillagt vgt, at forslagene opfylder eller sigter mod at opfylde kravene til den frivillige bygningsklasse 2020. 4.3.2 KONOMISK KVALITET Bebyggelser og boliger skal udformes med henblik p en god totalkonomi i forhold til udfrelse, drift og vedligehold. En enkel rationel industriel byggeteknik befordrer hurtig byggetid og lave byggeomkostninger. Materialer eller delelementer med kortere levetid end
The strength of a good design lies in ourselves and in our ability to perceive the world with both emotion and reason. A good architectural design is sensuous. A good architectural design is intelligent.
Arkitekt Peter Zumthor i hans bog Thinking Architecture
Bredygtigt byggeri handler ikke om vggene selv, men dt vggene muliggr.
24
byggeriets forventede levetid skal kunne udskiftes let, konomisk og med f gener for beboerne. Driftsikkerheden af lsningerne er desuden en vsentlig faktor. Vurderingskriterier Projekternes totalkonomi vil blive vurderet, ligesom en vurdering af boligernes eksibilitet og tilpasning i anvendelse vil blive udfrt. Der har i mange r vret krav om totalkonomisk vurdering ved nybyggeri af almene boliger. I dag er det et krav, at der anvendes et bestemt totalkonomisk beregningsvrktj Landsbyggefondens totalkonomimodel, se yderligere p www.lbf.dk. Vurderingen i konkurrencen vil i forhold hertil ske p baggrund af en mere helhedsorientret tilgang. Avancerede og komplicerede byggetekniske lsninger giver ikke automatisk en hj vgtning i forhold til konomisk bredygtighed. Muligheden for uproblematisk udskiftning af delelementer vil blive vrdsat. Projekterne vil desuden blive vurderet p driftssikkerhed. 4.3.3 SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET Der skal udformes boliger for alle, der nsker en bredygtig lejebolig i alment regi. Det vil sige boliger: for enlige, par, familier, bofllesskaber og kollektiver for brn, unge, voksne og ldre for handicappede og drligt gende alts tilgngelige boliger for beboere, der er p arbejdsmarkedet, og for beboere uden for arbejdsmarkedet, der tilbringer det meste af dgnet i bebyggelsen Der nskes en mangfoldighed af boligtyper og boformer samt en hj grad af eksibilitet i den daglige brug. Boligerne skal give den enkelte husstand mulighed for individuel prgning og indretning, og den enkelte bolig skal
bde have rumlige og funktionelle kvaliteter med mulighed for den individuelle personlige brug. Samtidig nskes almene bebyggelser, som fremmer muligheden for flles aktivitet og socialt samvr i et trygt milj. Der nskes gode udendrsarealer, der bde giver mulighed for individuelle og flles aktiviteter. Boligerne skal have et godt og sundt indeklima i forhold til temperatur, luftkvalitet, dagslys, lydisolering i forhold til naboer og omgivelserne som nskes beskrevet i en indeklimastrategi. Vurderingskriterier Vurderingen vil i hj grad basere sig p de kvalitetsparametre, som indgr i de produktngletal (vurdering af bebyggelsen), som allerede i dag er obligatoriske ved nybyggeri af almene boliger, jf. ngletalsbekendtgrelsen for alment byggeri. Forslagets evne til at sikre identitet, mangfoldighed, muligheden for flles aktiviteter, socialt samvr og tryghed vil blive vurderet. Boligens eksibilitet og beboernes mulighed for individuelle tilvalg og prgning af boligen og de nre omgivelser vil blive opfattet som en helt afgrende kvalitet. Forslagets indeklimastrategi, der forklarer projektets robusthed over for forskellige ukendte parametre ssom forskellig brugeradfrd, gede temperaturstigninger, get luftforurening, get stj etc., vil blive vurderet. 4.3.4 TEKNISK KVALITET Boligerne, de nre udearealer og bebyggelsen generelt skal udfres i god byggeteknisk kvalitet, og der vil blive lagt vgt p, at den valgte byggeteknik med konstruktioner, installationer og materialer er god i forhold til anvendelsen ogs i konomisk henseende. Boligerne skal vre bygbare i forhold til den almindelige danske praksis i byggebranchen. Simple, robuste og gennemprvede systemer og konstruktioner foretrkkes.
25
Vurderingskriterier Tekniske lsninger, der rkker videre end bygningsreglementets krav eller normal praksis, vgtes hjere, nr disse lsninger ndes effektive og fornuftige i forhold til opgaven generelt. Byggeskadefondens erfaringer omkring anvendt byggeteknik og svigt i forbindelse med almene boliger vil blive medtnkt i vurderingen. Der henvises til Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet fra 2012, til hjemmesiden www.bsf.dk og til BYG-ERFA: www.byg-erfa.dk. 4.3.5 PROCESKVALITET En ben transparent tvrfaglig skitserings- og projekteringsproces vil kvalicere det enkelte projekt i bredygtighedsmssig henseende. Ovenstende kan eksempelvis dokumenteres ved en begrundet beskrivelse af, hvor fokus er lagt i forhold til bredygtighedsparametrene. Desuden nskes en forklaring af projektets ambitionsniveau i relation til de valgte fokusomrder.
Miljrigtig projektering samt processen med DGNB-certiceringen vil sikre, at der kommer et bredygtigt projekt ud af den samlede designproces. Der br i projekteringsprocessen vre fokus p kvalitetssikring og hensyn til effektiv drift. Det gode samarbejde og involveringen af bygherre/beboerreprsentanter er vsentligt og nskes overordnet beskrevet. Vurderingskriterier Konkurrenceprojekternes indhold hvad angr proces vil blive vurderet. En dokumenteret tvrfaglig designindsats og involvering af bygherrer/beboerreprsentanter vil blive vgtet hjt. 4.3.6 OMRDETS KVALITET SOCIALE OG BELIGGENHEDSMSSIGE ASPEKTER Bebyggelserne skal stimulere til fllesskaber og udvikling ved en flles forvaltning af bebyggelsen indenfor de rammer, denne og dens placering i lokalomrdet giver. Der kan vre tale om rammer, der faststtes via de beboer demokratiske regler og helt over til de rammer, der f.eks. er fastsat gennem en lokalplan for omrdet. Det sociale liv i bebyggelsen er desuden afhngigt af, hvordan bebyggelsen er forbundet med nromrdet og dets institutioner med fokus p muligheder for godt naboskab, tryghed og lokal sammenhngskraft. Vurderingskriterier Indbydende fllesopholdsarealer ude og inde, mderum, indbydende ankomstarealer og postkasseophng, som inviterer til dialog og det uformelle mde med andre beboere. Optimal disponering af parkeringsarealer er en del af kvaliteten i omrdet. Der skal vre en god sammenhng mellem det private areal, det semiprivate og den offentlige del. Der lgges vgt p, hvordan bebyggelsen spiller sammen med det omkringliggende lokalomrde svel med hensyn til bygningsarkitektur som gennem disponering af veje, stier og rekreative omrder.
Det er vigtigt at holde fast i, at der udvikles bebyggelser med forskellige muligheder i forhold til en livscykluseksibilitet. Det handler om bebyggelsens og boligens egnethed over for familiesammenstninger over lngere tid. At man f.eks. kan ytte rundt i bebyggelsen, nr ens behov ndres. Det stiller krav til forskellige boligstrrelser selv i de mindre bebyggelser med 25-30 boliger.
26
KVALITET
27
1:3
05 koNkurrENcE omrdE [A] SEEST, KOLDING

28
ej rgv bje Ler
Klv
krv
ej
Ov
er
by
ve
Seestvej
3.500
Konkurrenceomrde [A]
5.1 |A| SEEST, KOLDING

Konkurrenceomrdet Konkurrenceomrdet ligger ca. 2 km fra Kolding centrum p den grund i Seest, hvor N. P. Johnsens fyrvrkerifabrik sprang i luften for snart ti r siden. Grunden er beliggende med traditionelle parcelhusomrder som naboer, og der er nrhed til indkb, skole og daginstitutioner og til natur- og kulturtilbud. Konkurrenceomrdet udgr ca. 9,2 ha. Det ldste Seest var oprindeligt hjemsted for ere teglvrker, hvoraf et var placeret centralt p fyrvrkerigrunden. Dette teglvrk blev nedlagt i 1960erne, og grunden blev udbygget med erhvervsvirksomheder, omgivet af hastigt voksende parcelhusomrder, afgrnset af jernbanestrkningen i Kolding dal og af det kuperede landskab vest for Seest. Den 3. november 2004 eskalerede en brand p fyrvrkerifabrikken og bredte sig ukontrollabelt. Resultatet var katastrofalt. En brandmand omkom og to blev sret. Sammen-
29
05 | koNkurrENcEomrdE [A] SEEST, KOLDING
lagt k 355 af de omkringliggende bygninger alvorlige skader, og omkring 75 parcelhuse mtte rives ned og genopbygges. Erhvervsomrdet henl som en stor brandtomt, og bygningerne mtte nedrives. Efter fyrvrkerikatastrofen blev der ivrksat en rkke tiltag fra Kolding Kommunes side, der omfattede reallokering af virksomheder og genhusning af de berrte beboere i Seest, der ogs k teknisk assistance til vurdering af skader og til deres udbedring. Kolding Kommune valgte i 2009 at erhverve fyrvrkerigrunden med henblik p at sikre en ny anvendelse af grunden. I konkurrenceomrdet ligger en enkelt bygning, affaldsvirksomheden PNA 83. Virksomheden er i 2013 kbt af Kolding Kommune og skal p sigt rives ned. Efterflgende har omrdet vret genstand for forhandlinger om et samlet salg til boligbebyggelse og til opfrelse af et plejecenter, dog uden resultat. I forslaget til kommuneplan for Kolding Kommune 2013-2025 er grunden nu udlagt til blandet boligbebyggelse i op til to etager og til grnt omrde. Elever fra den nrliggende Bakkeskolen, deres forldre og de berrte beboere i lokalomrdet har medvirket i planlgningen for en ny anvendelse, og Kolding Kommune nsker at vise respekt for de synspunkter, der er blevet fremsat i planprocessen ved at skabe dialog og informere om den ny udvikling. Idgrundlag Det er vigtigt, at byggeriet af fremtidens bredygtige almene boliger indgr i en samlet, mangfoldig anvendelse af Klvkrgrunden, der ogs nskes omfattet af anden tt boligbebyggelse som rkkehuse, klyngehuse, kdehuse eller andre former for enfamiliehuse, der skiller sig ud fra traditionelle parcelhusomrder. Desuden skal der anlgges grnne omrder samt arealer til fritidsaktiviteter i et bent milj med flles drift. Bebyggelsen nskes indrettet med plads til innovation og nytnkning, hvad angr bredygtighed over en bred kam. Der skal vre rum til flles udfoldelse, grnne oplevelser og til selvforsyning, eksempelvis flleshaver og tekniske indretninger til forsyning. Gende og cyklende trak skal prioriteres, opladning af cykler og elektriske kretjer skal vre umiddelbar tilgngelig, og parkering af delebiler skal favoriseres. Sundhed skal vre et omdrejningspunkt i byggeriet med et bredygtigt og allergivenligt materialevalg. Boligens tekniske indretning skal give mulighed for intelligent digital energi- og klimastyring, f.eks. via Lejerbos infokanal til beboerne. Omrdets anden boligbebyggelse nskes opfrt med henblik p at skabe et anderledes byggeri, der komplementerer det almene og omgivelsernes parcelhuse. Boligbebyggelsen nskes opfrt som et bud p innovativt byggeri med en identitetsskabende arkitektur. Samspillet mellem de to bebyggelser anses for afgrende for at opn et godt socialt milj.
30
Omrdets forbindelse til omgivelserne skal vgtes hjt. Overgangen mellem ny og omgivende bebyggelse skal kunne formes som et flles grnt frirum. I bebyggelsen skal anlgges flles friarealer, der inviterer til leg, boldspil og lignende. Fra omrdet skal der vre adgang til stiforbindelserne mod Seest Fritidslandskab, Kolding dal og lngere ud til Kolding Bymidte, idrtsomrdet i Vonsild og til det nye erhvervsomrde Nordic Synergy Park nord for Tankedalsvej. Planforudstninger Konkurrenceomrdet er omfattet af omrdeplan 08 Seest, se bilag A07, som del af kommuneplan 2013-25 for Kolding Kommune, der er under udarbejdelse. Omrdet er udlagt til blandet boligbebyggelse og til fritidsforml. Kommuneplanen faststter flgende rammer for bebyggelsen: Anvendes til helrsbebyggelse med varierende boligtyper, en blanding af boligtyper inden for ben-lav boliger, tt-lav boliger og etageboliger med tilhrende kollektive anlg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler, oprindeligt opfrt til formlet. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom m hjst vre p 30 % for ben-lav boliger og 40 % for henholdsvis tt-lav boliger og etageboliger. Bebyggelsen kan opfres med en bygningshjde ind til to etager og 8,5 meter. Grunde til ben-lav boliger skal udstykkes med en strrelse p mindst 700 m2 og en mindste facadelngde p 20 meter. Tt-lav boliger kan udstykkes med mindre boligparceller efter en samlet plan. Opholdsarealer: 50 % af etagearealet og flles opholdsarealer 10 % af omrdets samlede areal. Omrdet er ikke lokalplanlagt der udarbejdes lokalplan p baggrund af vinderforslaget. Parkering Der skal for den almene bebyggelse udlgges n p-plads pr. bolig p fllesparkering. Dertil udlgges parkering forbeholdt delebiler og el-kretjer. Topogra og landskab Omrdet har stadigvk spor efter de hidtidige anvendelser. Det skrnende terrn er terrasseret ud fra erhvervsejendommenes behov for plane arealer. Landskabsplateauerne skal i store trk fastholdes som identitetsskabende, eksempelvis ved indretningen af naboskaber. Det samlede terrnfald p grunden, mlt fra syd mod nord, er for strstepartens vedkommende seks meter. En vsentlig del af omrdets vestlige part omfatter beskyttede naturtyper og m ikke ndres i sin tilstand (Naturbeskyttelseslovens 3), se bilag A06, Naturtyper 3 omrde. Der nskes sammenhngende grnne og gerne bl kiler gennem bebyggelsen, eksempelvis fra den beskyttede natur og mod omrdets afgrnsning mod st eller syd.
Bilag A07 Omrdeplan 08 Seest
Bilag A06 Naturtyper 3 omrde
31
05 | koNkurrENcEomrdE [A] SEEST, KOLDING
Omrdet er hjtbeliggende og yderligt i forhold til Koldings Spildevandssystem. Det er derfor naturligt at lade anvendelsen af regnvand indg i bebyggelsens indretning, eksempelvis til vanding, til brug i husholdningen og som rekreativt element eller i multianvendelige anlg. Infrastruktur Indkrsel til omrdet skal ske ad den eksisterende indkrsel fra Overbyvej. Blinde boligveje skal s vidt muligt undgs. Omrdet busbetjenes fra Seestvej, i en afstand af ca. 100 meter fra indkrslen til omrdet. Oversigt over ledninger og andre tekniske anlg To gennemgende kloakledninger er nedgravet i nord-sydlig retning i traceet for de oprindelige adgangsveje til erhvervsomrdet. Det anses for omkostningsfyldt at ndre deres placering p grunden. Miljforhold, herunder stj Der er foretaget stjberegning vedrrende trakstj fra den nrliggende Overbyvej, den snderjyske motorvej og stj fra jernbanestrkningen mellem Lunderskov og Kolding. Beregningen viser, at stjniveauet p grunden fra svel vejtrak som fra jernbanen vil vre lavere end de vejledende stjgrnsevrdier. Der henvises i vrigt til bilag A08, Stjredegrelse boligomrde i Seest. Geoteknik og grundvandsforhold Der er udfrt geotekniske undersgelser, der viser, at der er pfrt fyldjord p store dele af grundstykket. Det vurderes ndvendigt at foretage detaljerede geotekniske undersgelser vedrrende srlige foranstaltninger ved fundering. Der henvises i vrigt til bilag A03, Geoteknisk rapport. Srlige hensyn, arkologi, kulturhistoriske vrdier mv. Der vurderes p dele af omrdet risiko for at stde p jordfaste fortidsminder, og det er derfor hensigtsmssigt at foretage prvegravninger p de berrte arealer, med henblik p at undg forsinkelse i byggeriet. Se bilag A05, Arkologisk udtalelse 2012.
Bilag A08 Stjredegrelse for boligomrde i Seest
Bilag A03 Geoteknisk rapport
Bilag A05 Arkologisk udtalelse
32
33
05 koNkurrENcE omrdE [B] LISbJERG, AARHUS

34
lstedvej
Lisbjergv ej
II IA
Ra ers nd vej
Lisbjergskolen
Konkurrenceomrde [B]
5.2 |B| LISbJERG, AARHUS

Det nye Lisbjerg idgrundlag Lisbjerg ligger ca. 8 km fra nord for Aarhus midtby i et markant bakkelandskab og kendetegnes ved en vid udsigt ud over Egdalen mod syd og Lisbjerg Skov mod nord. Aarhus kommune har udpeget Lisbjerg som et hjt prioriteret byvkstomrde. Fremtidsperspektivet for det nye Lisbjerg er 2025.000 nye indbyggere. Det er mlet at skabe en integreret og tt bydel, hvor arbejdspladser, bolig, handel, service, landskab og rekreation tilsammen skaber bde trygge og spndende rammer om de kommende indbyggeres liv. Hele omrdet vil blive betjent af en ny letbane i 2016. Der planlgges en station ca. 300 meter fra konkurrenceomrdet. Langs letbanen etableres en supercykelsti til centrum og erhvervsomrdet ved Skejby Sygehus.
35
05 | koNkurrENcEomrdE [B] LISbJERG, AARHUS
Udbygningen af den nye bydel i Lisbjerg er baseret p syv grundlggende vrdier, som p baggrund af det hidtidige planlgningsarbejde og den hidtidige borgerinddragelse, danner basis for den videre planlgning. Disse er: Bredygtighed Tilgngelighed Bykvalitet og mangfoldighed Natur- og landskabskvalitet Arkitektonisk kvalitet Historisk forankring Borgerinddragelse Bilag B08 Resume tillg 9 Disse vrdier bliver nrmere beskrevet p side 9 i bilag B08, Resume tillg 9 Konkurrenceomrdet delomrde Ia og II Der nskes en samlet dispositionsplan for delomrde Ia, med i alt 8.500 10.000 m2 brutto etageareal, heraf udgr fremtidens bredygtige almene bolig ca. 4.000 m2. Desuden nskes der redegjort for disponering af byflleden, markeret som omrde II. Bebyggelsesplanen komprimeres af hensyn til energiramme, modningsudgifter med korte ledningsfringer og minimering af klimaskrmen med henblik p lave anlgs- og driftsomkostninger. Ved anvendelse af industrialiserede byggeprocesser sikres hj udfrelseskvalitet, lette bredygtige materialer, f.eks. trhuse og mindre opfrelsesudgifter. Byggeriet skal opfres miljmssigt, teknisk og konomisk bredygtig til rammebelbet for almene familieboliger i Aarhus inklusive energitillg, og summen af nansieringsudgifter, forbrugsafgifter og lave udgifter til daglig drift og planlagt vedligeholdelse og fornyelse, skal sikre samlet set rimelige og konkurrencedygtige boligafgifter. Planforudstninger For Lisbjerg foreligger aktuelt en dispositionsplan i form af kommuneplantillg nr. 9 samt en grn kvalitetshndbog for frste del af den nye by. Et st kommuneplanrammer anviser anvendelsen, hjder, bindinger etc. for de forskellige omrder. Bilag B07 Kommuneplantillg 9 Konkurrenceomrdet er placeret i kommuneplantillggets omrde nummer 09B0 (side 49) i bilag B07, Kommuneplantillg 9. Efter at kommuneplanen blev vedtaget af Aarhus Byrd pgr der nu arbejde med revidering af planen, detaljering, lokalplanlgning, markedsfring, udbud etc. Det betyder, at der afventer en viderebearbejdning af f.eks. infrastrukturen, byflledens endelige udformning mm. Konkurrenceomrdet er i dag omfattet af lokalplan 828. Lokalplanen er ikke gldende for konkurrencen. For delomrde Ia og II vil der p baggrund af det vindende konkurren-
36
ceforslag blive udarbejdet ny lokalplan, tilpasset dette. Den eksisterende lokalplan nr. 828 vil fortsat vre gldende for de omrder i lokalplanen, der ikke er omfattet af konkurrencen. Se yderligere vedrrende lokalplansmssige krav i bilag B11, Retningslinjer og Bestemmelser. Etagebyggeri Konkurrenceomrdet er udpeget som et omrde, hvor bebyggelsen kan vre hj. Etageantal: 3 5 boligetager. Stigende fra nord-st mod syd-vest, sledes at der sker en hjdemssig aftrapning mod byflleden og den eksisterende Lisbjerg landsby. Etageantallet er eksklusive areal til parkering i bygningskonstruktion i tilflde af, at disse integreres i boligerne. Parkering Mlet om at skabe en relativt hj og tt by stiller srlige krav til hndtering af parkeringsarealer. Der er sledes ikke disponeret plads til at parkering kan foreg p terrn, bortset fra nogle f parkeringspladser, herunder handicapparkering. Samtidig giver det markante terrn, som ndes i store dele af omrdet, nogle srlige muligheder for at integrere parkering i bygningskonstruktionerne. Disse muligheder nskes i videst mulig omfang udnyttet. Vedrrende parkeringsnorm mv. se bilag B11, Retningslinjer og bestemmelser. Byflled Den samlede byflled ligger i en ring uden om det gamle Lisbjerg, som et bent rum, der skal danne overgang mellem den gamle landsby og den nye bydel. Byflleden tnkes som et grnt areal med flles rekreative funktioner til glde for bde nuvrende og kommende beboere. Hele den grnne struktur i Lisbjerg knyttes sammen i byflleden, som derved bliver knudepunkt for al frdsel i bydelen. Stierne gennem omrdet er forbundne med hele den grnne plan, s rummet er bent for g- og lbeture for alle, der bor i den nye bydel. Med andre ord er byflleden et grnt rum, hvor alle kan mdes. Byflleden kan rumme historiske motiver med relation til grdene, som f.eks. frugtplantage, mindre dyrefolde o.l. samt mere bymssige parkelementer. Gennem byflleden lber en sti, som vil f en vigtig funktion som fordelingssti mellem byens forskellige kvarterer. Samtidig vil flleden vre det naturlige forbindelsesled mellem boligomrderne og det nye idrts- og aktivitetsomrde, der kommer til at ligge i skoven syd for Affaldscenter Aarhus samt til Lisbjerg Skov. Anlg og drift af byflleden varetages af Aarhus Kommune. I konkurrenceomrdet indgr den del af byflleden, der knytter sig til delomrde Ia. Her er deklareret en beskyttelseszone omkring et eksisterende trac for fjernvarmeledning i 2,5 m bredde p hver side af ledningens midte. Inden for denne beskyttelseszone m der ikke plantes trer og buske. Placering af trac fremgr af DWG-l. Mere om byflleden i Grn kvalitetshndbog for Lisbjerg, bilag B10.
Bilag B11 Retningslinjer og Bestemmelser
Bilag B11 Retningslinjer og Bestemmelser
Bilag B10 Grn kvalitetshndbog for Lisbjerg
37
Eksisterende bygninger og anlg Der er bygget en ny skole, Lisbjerg Skole, som blev indviet i august 2008, og som aktuelt omfatter to spor fra 0 7 klasse. Med tiden skal skolen udvides og udbygges til at omfatte tre spor fra 0 9 klasse. Brn fra nabolandsbyerne lsted, Kasted og Terp er tilknyttet skolen. Umiddelbart nordst for skolen og tt p konkurrencearealet er der anlagt kommunale boldbaner, som skolen benytter. Uden for skolens bningstid er boldbanerne bne for omrdets beboere. Skolen rummer ogs Lisbjerg Sogns sognegrd og skal sammen med et kulturtorv vre bydelens omdrejningspunkt. Topogra og landskab Terrnfaldet i delomrde Ia er i henhold til lokalplankortet fra kote 71 til kote 67,5. De grnne primre kiler er et karakteristisk trk i planlgningen og bygger p geometrien fra den oprindelige jordbrugsopdeling den oprindelige stjerneudstykningsstruktur. Kilerne er opdelt i to niveauer. De primre kiler er konsekvent placeret vest og nordvest for stjerneudstykningens hegnsskel, s der skabes de bedst mulige udsigtsforhold fra boligomrderne over det faldende terrn. Koblingen af de grnne kiler og aller, som etableres i stedet for de eksisterende hegn, skaber et for omrdet karakteristisk dobbeltmotiv, hvor man ved ankomsten til sit bymssige boligomrde via allerne krer langs de landskabelige grnne kiler. De sekundre kiler opdeler boligbndene i en rkke mindre delomrder. De sekundre kiler er fastlagt for at sikre, at s mange boliger som muligt kan komme til at ligge direkte ud til grnne omrder. Samtidig er kilerne tilstrbt placeret i forbindelse med overgange i landskabet, fra ade til skrnt eller fra n hldningsretning til en anden, sledes at de tilbageblivende boligudlg fr s ensartet og regulr en orientering som muligt. De sekundre kiler giver endvidere mulighed for, at der kan ske et skift i boligtyper p tvrs af disse. P illustrationen af planens bebyggelsesprincipper og i rammestningen er der sledes lagt vgt p, at der skal sikres en stor variation de enkelte boligomrder imellem, s mangfoldighed og variation bliver et hovedmotiv i den nye by. Vedrrende landskabsstruktur, se mere i bilag B07, Kommuneplantillg 9. Infrastruktur Overordnet set bestr den nye by af en rkke primre veje med en rkke hovedtilslutninger til omgivelserne. Se principperne for vej- og stisystemer i Dispositionsplan for Lisbjerg frste etape side 18-25 i bilag B07, Kommuneplantillg 9. Der blev i 2009 etableret en motorvejsafkrsel fra Djurslandsmotorvejen til Klokhjen (i Dispositionsplanen betegnet Parallelvejen). Klokhjen er pt. under etablering og Bygaden forventes anlagt i lbet af 2014. Fordelingsvejen A-B, der frer fra Bygaden op til konkurrenceomrdet forventes anlagt inden byggeriet af konkurrenceprojektet efter planen igangsttes i 1. kvartal 2015.
Bilag B07 Kommuneplantillg 9
38
Lisbjerg Vest Lisbjerg st Lisbjerg Lisbjerg Syd Hjortshj Torsvej Muligt standsningssted (Skejby Nord) Lystrup Elev Lisbjerg Vest Lisbjerg st Lisbjerg Lisbjerg Syd Skejby Hovmarken Vestre Strandall Aarhus Universitetshospital, Skejby Olof Palmes All Danmarks Radio
EG ENGS
EG ENGS
Lisbjerg Skole
Lisbjerg Skole
Ringvejen Stockholmsgade Stjernepladsen Torsvej Ringgaden Universitet Nrregade stbanetorvet Nrreport Skolebakken Europaplads rhus H
Muligt standsningssted (Skejby Nord) Skejby Vestre Strandall Aarhus Universitetshospital, Skejby Olof Palmes All Danmarks Radio Ringvejen Stockholmsgade Stjernepladsen Ringgaden Universitet Nrregade stbanetorvet Nrreport Skolebakken Europaplads rhus H Rosenhj llegrdsvej Gunnar Clausens Vej Viby J Kongsvang
Signatur: Hovedforslag Eksisterende bane Mulig udvidelse af etape 1 Nye veje Omrder for eventuelle justeringer af linjefring i forhold til fremtidig byudvikling Byudviklingsomrder Byudvikling p lngere sigt Omrder der optimalt er dkket af letbanen (R=400 m)
Kollektiv trak Hovedforslag Eksisterende bane LETbaNEN Mulig udvidelse af etape 1 Nye veje Den planlagte letbane vil fra 2016/17 sikre den primre kollektive trakbetjening af Omrder for eventuelle justeringer af Viby J linjefring i forhold til fremtidig byudvikling omrdet med en hurtig og effektiv adgang til Aarhus. Den lber ind i omrdet p en Byudviklingsomrder brofring over Djurslandsmotorvejen og Sftenvej, hvor der placeres et park and ride Byudvikling p lngere sigt Rosenhj Omrder der optimalt er dkket af letbanen anlg med god adgang til det overordnede traksystem. Anlgget skal understtte llegrdsvej (R=400 m) Gunnar Clausens Vej og vre et attraktivt alternativ til oplandstrakkens bilkrsel mod driften p letbanen Aarhus Midtby. Letbanen placeres centralt i Bygaden med forventeligt re stoppesteder inden for kommuneplantillgsomrdet. For nuvrende er to af disse stoppesteder fastlagt, nemlig Klokhjen og Bygaden. Se bilag B13 vedrrende den nye letbane. Frste etape af letbanen omfatter strkningen frem til Bygaden samt videre mod st til Lystrup og Grenbanen og forventes at st frdig i 2016/17. Senere etaper omfatter strkninger mod Trige og Hinnerup.
Kongsvang
Signatur:
Bilag B13 Den nye letbane
39
BusbETjENiNg Omrdet er i dag godt serviceret med bde bybus og rutebiler i kort afstand fra konkurrenceomrdet. Stjforhold Konkurrenceomrdet vil primrt blive belastet af vejtrakstj fra fordelingsvejen. Af kommuneplanens stjbestemmelser fremgr det, at det konstante udendrs stjniveau hidrrende fra trak p boligbebyggelse og opholdsarealer ikke m overstige 55 dB p dgnbasis. Stjbestemmelserne vurderes umiddelbart at kunne overholdes. Der er ikke udfrt stjberegninger eksakt i konkurrenceomrdet, men stjbestemmelserne vurderes umiddelbart at kunne overholdes. Der kan blive behov for yderligere stjberegning. Vedrrende letbanen og stjudbredelse vurderes det, at stjen ikke engang helt tt p letbanen er i nrheden af de vejledende stjgrnser for jernbanestj. P dette grundlag vurderes det, at den nye linje til Lisbjerg Skole og Lisbjerg Vest ikke vil medfre stjbelastninger, som er problematiske ved nrmeste bebyggelser eller stjflsomme omrder. Der henvises i vrigt til bilag B04, Bygaden Lisbjerg, stjberegning, dateret 12.12.2012, Rambll Geoteknik og miljforhold Der er udfrt geotekniske undersgelser svarende til en parameterundersgelse p de anviste omrde. Der forventes ingen vsentlige gener med grundvandsforhold. Der skal gres opmrksom p, at der trffes meget fedt ler, som kan krve srlige funderingsforanstaltninger. Yderligere geotekniske undersgelser skal foretages, nr der foreligger et konkret projekt. Der henvises i vrigt til bilag B03, Milj- og geoteknisk rapport, dateret 30.01.12. Forsynings- og absledninger Omrdet byggemodnes ved fordelingsvejen, sledes at forsyningsledninger fres til konkurrenceomrdet. Srlige hensyn, arkologi, kulturhistoriske vrdier mv. Centeromrdet i Lisbjerg er blevet undersgt ved arkologiske prveudgravninger i 2005. I konkurrenceomrdet er der ikke gjort arkologiske fund, som afstedkom yderligere arkologiske udgravninger. Inden for lokalplan 828, men uden for konkurrenceomrdet, er der registreret to overpljede gravhje, hvis omtrentlige placering er angivet p lokalplankortet. Der henvises i vrigt til bilag B12, Rapport vedrrende arkologiske undersgelser, Moes grd Museum 27. maj 2013 og bilag B10 Grn kvalitetshndbog.
Bilag B04 Bygaden Lisbjerg, stjberegning, dateret 12.12.2012, Rambll
Bilag B03 Milj- og geoteknisk rapport, dateret 30.01.12
Bilag B12 Rapport vedrrende arkologiske undersgelser, Moesgrd Museum 27. maj 2013 Bilag B10 Grn kvalitetshndbog
40
41
06 koNkurrENcE OPGAVEN
42
06 | koNkurrENcEOPGAVEN
6.0 KONKURRENCEOPGAVEN Opgaven bestr i udformningen af enten: [A] Tt-lav almen boligbebyggelse samt dispositionsplan for konkurrenceomrde i Seest, Kolding Kommune, eller [B] Almen boligbebyggelse som etagebyggeri samt dispositionsplan for konkurrenceomrde Ia og II beliggende i Lisbjerg, Aarhus Kommune. Deltagerne kan frit vlge opgave [A] eller opgave [B]. Det er tilladt at aevere t forslag p bde opgave [A] og opgave [B]. Det er ikke tilladt at indlevere ere forslag p opgave [A] eller [B].
6.1 OPGAVE [A] SEEST, KOLDING Dispositionsplan og boliger Dispositionsplanen skal angive den almene bebyggelses placering samt indeholde forslag til disponering af konkurrenceomrdet med vrig ben-lav bebyggelse. Antal almene boliger 35 Bebyggelsens samlede antal almene m2: 3.525 m2. Heraf er der disponeret ca. 75 m2 til flleshus eller lignede. Fordeling af almene boligtyper: 20 stk. 4+ rums familieboliger, i alt 2.100 m2 15 stk. 2-3 rums familieboliger, i alt 1.425 m2 Fordelingen er fastlagt ud fra Lejerbos erfaringer, men der er mulighed for at ndre p den indbyrdes fordeling, hvorimod det samlede boligareal ligger fast, jf. forventet stttetilsagn fra kommunen. Den resterende bebyggelse skal udlgges i henhold til beskrivelse af planforudstninger i afsnit 05 vedr Seest. Andre funktioner Der skal etableres rammer for fllesskab i den nye almene boligbebyggelse. Der er disponeret ca. 75 m2 til flleshus eller lignende. Der skal gres opmrksom p, at flleshusets areal indgr i det samlede etageareal. Der er bde gode og drlige erfaringer med flleshuse med hensyn til, om de giver god mening og fungerer. En rsag kan vre snvre rammer i forhold til brugen. Med den nuvrende lovgivning er det afdelingsbestyrelsen, den bestyrelse, som beboerne (kan)
[A]
43
nedstte efter indytning, der beslutter, hvorledes flleshuset skal bruges. Det er op til deltagerne at programmere forslag til meningsfuldt fllesskab. Det er sledes ikke et krav, at der skal vre et flleshus. Det er et krav i Byggelovgivningen, at der skal etableres udhuse/depotrum i passende strrelse, ca. 2 m2. Parkering Delebiler skal favoriseres. Der skal disponeres for mulighed for opladning af el-cykler og andre elektriske kretjer. Affald Omrdet skal indrettes til fremtidens affaldssortering, der tager udgangspunkt i affaldet som en ressource og sikrer genanvendelse.
6.2 OPGAVE [B] LISbJERG, AARHUS Dispositionsplan og boliger Konkurrenceomrdet bestr af delomrde Ia og II (byflleden). [B] Der nskes en samlet dispositionsplan for omrdet, hvor der i delomrde Ia er disponeret 8.500 10.000 boligetage m2. Heraf skal kun 40 boliger vre almene boliger og detaljeres nrmere efter nedenstende specikationer: Antal almene boliger: 40 Bebyggelsens samlede antal almene m2: 4.000 m2 (inklusive eventuelt flleshus) Fordeling af almene boligtyper: 25 stk. 4+ rums familieboliger, i alt 2.725 m2 10 stk. 2-3 rums familieboliger, i alt 850 m2 5 stk. ungdomsboliger, i alt 250 m2 Af hensyn til demogrask eksibilitet disponeres f.eks. familieboliger p 115 m2, s de bde kan opfylde boligbehov for kernefamilien med brn samt tilpasses ndrede eftersprgselsvilkr ved opdeling til en familiebolig p ca. 75 85 m2 og en 1- rums bolig for en enlig p 30 40 m2. Ved ndret behov tilbagefres boligen til 115 m2. Den resterende bebyggelse skal blot illustreres som dispositionsplan. Planlgningen af de to bebyggelser p Ia, den almene og den resterende bebyggelse, skal tilrettelgges sledes, at den almene bebyggelse kan opfres som en selvstndig enhed, inden den vrige bebyggelse opfres. Etagebyggeriet kan varieres i spndet mellem 3 5 etager. Stigende fra nord-st mod
44
syd-vest, sledes at bebyggelsen aftrappes mod byflleden og den eksisterende landsby. Byflleden nskes indrettet i henhold til beskrivelse af byflled i afsnit 05. Andre funktioner Flleshus 175 m2. Det er op til deltagerne at programmere forslag til fllesskab. Det er sledes ikke et krav, at der skal vre et flleshus. Der skal gres opmrksom p, at flleshusets areal indgr i det samlede etageareal. Depotrum etableres i tilknytning til boligen, se bilag B11, Retningslinjer og bestemmelser. Parkering Der skal disponeres plads til bde cykel- og bilparkering p delomrde Ia. Den aktuelle parkeringsnorm er 1 p-plads pr. familiebolig og 1/4 p-plads pr. ungdomsbolig. Disse skal overvejende etableres i bygningskonstruktion. Krav til antal p-pladser i hhv. konstruktion og p terrn for de to bebyggelser fremgr af bilag B11, Retningslinjer og bestemmelser. Parkeringsnormen for cykler er to cykelparkeringspladser pr. bolig. Heraf skal der for den almene del anvises plads til afskrmet og aselig cykelparkering til min. 50 cykler. Affald I den almene bebyggelse nskes der en til to fuldt nedgravede affaldsstationer, som placeres i forhold til tilgngelighed og i forhold til renovationskretjers muligheder for tmning. Der forventes samme affaldslsning for den resterende bebyggelse, se bilag B11, Retningslinjer og bestemmelser.
Bilag B11 Retningslinjer og bstemmelser
6.3 KONKURRENCENS SAmLEDE FORLb 1. etape 1. etape er en ben projektkonkurrence og en form for talentrunde. Her nskes forslag af overvejende konceptuel karakter, som forholder sig til stedet og de overordnede prmisser; at opfre almene boliger som er beskrevet i nrvrende program. 1. etape har karakter af opgaveanalyse og idudvikling, og resultatet har afgrende betydning for programmet for konkurrencens 2. etape, samtidig med at den for op til seks forslag er kvalicerende til deltagelse i 2. etape. Der kan udpeges to-tre forslag til opgave |A| og to-tre forslag til opgave |B|. Idet begge etaper gennemfres ved opretholdelse af konkurrencedeltagernes anonymitet, vil forslagsstillerne bag de re-seks udvalgte forslag til 2. etape samt forslagsstillere til de forslag, der tildeles indkb, blive kontaktet af konkurrencens sekretr umiddelbart efter afslutningen af bedmmelsen for 1. etape.
45
De forslagsstillere, der skal videre til 2. etape vil f tilsendt dommerkomiteens generelle bemrkninger samt dommerkomiteens bemrkninger til deres eget forslag. 2. etape I 2. etape vil den enkelte forslagsstiller skulle tilpasse sig programmet herfor. Det forudsttes, at de udvalgte deltagere videreudvikler og kvalicerer de srlige kvaliteter i deres forslag, som bliver fremhvet af dommerkomiteen. Programmet for konkurrencens 2. etape vil indeholde mere konkrete retningslinjer for den almene boligbebyggelse og de betingelser, der bliver knyttet til deltagelse i 2. etape. Digitalisering Fremtidens byggerier vil i nsten alle henseender i stigende grad blive digitaliseret fra idfasen til opfrelse og gennem hele byggeriets (drift)levetid. Den 1. april 2013 trdte en bekendtgrelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri (IKT bekendtgrelsen nr. 119 af 7. februar 2013) i kraft. I programmet for 2. etape vil der blive stillet krav om dokumentation for arealer, funktioner og konomi samt bredygtighed. Det vil bl.a. betyde, at arealer skal aeveres som enkle klodser i IFC-format, struktureret efter IDM DK-GOV-AREA, med anvendelse af koder fra Forvaltnings Klassikation version 2.0.
FAKTAbOKS: FORVALTNINGS KLASSIFIKATION
Forvaltnings Klassikation er en ny dansk klassikation, som er udviklet til anvendelse i ejendomsforvaltning. Den er udarbejdet af Landsbyggefonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening, og alle 9 hfter kan hentes gratis via flgende link: http://www.lbf.dk/Dokumenter/Publikationer/Forvaltnings%20Klassikation.aspx IDM DK-GOV-AREA er en dansk Information Delivery Manual, som fastlgger aeveringen af arealer i form af en digital bygningsmodel bestende udelukkende af rum. IDM DKGOV-AREA er udarbejdet af buildingSMART Danmark p initiativ af Slots- og Ejendomsstyrelsen i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen og Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste. Publikationen kan downloades her: http://www.ses.dk/da/Vaerktoejer/~/media/Files/Vaerktoejer/Raadgiveraftaler/ IDM%20-%20DK-GOV-Area.ashx
46
KVALITET
47
07 KONOmI og REALISERING
48
07 | KONOmI og REALISERING
Det er en grundliggende forudstning for konkurrencen og den senere realisering, at opfrelsen af de to byggerier kan holdes inden for almenboliglovens maksimumsbelb. Deltagerne skal derfor i hele forlbet arbejde og reektere inden for denne ramme og kalkulere, hvilke konsekvenser dette m have i henseende til planlsninger, tekniske udfordringer, arkitektur, indretning af boligerne, disponering af friarealer, mv. 7.1 MAKSIMUMSBELB Reglerne for maksimumsbelb er fastsat i stttebekendtgrelsen, og belbet beregnes for det samlede boligbruttoetageareal inklusive flleslokaler. Maksimumsbelbet varierer i forhold til geogrask placering, men i bde Aarhus og i Kolding er de basale maksimumsbelb for byggeri, som pbegyndes i 2013, ens: Almene familieboliger kr. 18.740 kr. pr. m2 Almene ungdomsboliger kr. 22.620 kr. pr. m2 Energitillg, Aarhus (etagebyggeri) kr. 1.110 kr. pr. m2 Energitillg, Kolding (lavt byggeri) kr. 960 kr. pr. m2 Energitillgget indgr i det samlede bindende maksimumsbelb for et givet byggeri og vil alts vre forskelligt i Kolding og Aarhus. Det bemrkes, at den gldende adgang til at overskride maksimumsbelbet (hvis byggeriets energiforbrug som minimum opfylder kravet til en lavenergibygning klasse 2015, og de ndvendige merinvesteringer er totalkonomisk rentable) ikke kan benyttes her. Alle belbene er inklusive moms. 7.2 ANSKAFFELSESSUM Anskaffelsessummen omfatter alle udgifter og bestr af grundudgifter, entrepriseudgifter og omkostninger. Grundudgifter er grundkbesum, ekstraordinre udgifter til fundering og forurening, afgifter til tilslutning til kloak, el, vand, varme, antenne og telefon. Entrepriseudgifter bestr af selve entreprisesummen, alts huse, interne veje, haveanlg, renovation, postkasseanlg, parkering, udvendig belysning, evt. pilotering og omkostninger til etablering af depotrum o.l. Det vil sige klar til indytning. Srskilt, men under denitionen entrepriseudgifter, hrer ogs vinterforanstaltninger, udtrring, byggestrm, byggevand, evt. bygherreleverancer, uforudsete udgifter og afsttelser til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden. Omkostninger er teknisk rdgivning, evt. tryk af tegninger, byggeweb, landinspektr, udstykning og geoteknik. Bygherrens omkostninger er byggesagshonorar, bestyrelses-
49
udgifter, byggelnsrenter, stempel, kurtage, byggetilladelse /ibrugtagningstilladelse, statens promillegebyr, stttegebyr til kommunen, forsikringer, ejendomsskat i byggeperioden, revisionshonorarer, udbud, udlejningsudgifter og bidrag til byggeskadefonden. Sdvanligvis ligger rdgiverydelserne (ingenir/arkitekt) p ca. 8 % af entrepriseudgifterne for nybyggeri. Erfaringsvis udgr grundudgifterne ca. 20 % af de samlede anskaffelsesudgifter, entrepriseudgifterne ca. 65 % af de samlede anskaffelsesudgifter og omkostningerne ca. 15 % af de samlede anskaffelsesudgifter. Der henvises til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside, Etablering af almene boliger, for yderligere oplysninger.
7.3 KONOMI OPGAVE [A] SEEST, KOLDING Beregning af anskaffelsessum 3.525 m2 familieboliger og fllesarealer a 18.740 kr. 3.525 m2 energitillg a 960 kr. Anskaffelsessum alt inklusive
66.058.500 kr. 3.384.000 kr. 69.442.500 kr.
Anskaffelsessummens fordeling P baggrund af erfaringer og statistisk materiale kan anskaffelsessummens fordeling for Kolding vurderes sledes: Grundkbesum, inklusive tilslutningsafgifter til kloak, vand, fjernvarme og el: 14.877.000 kr. Omkostninger, inklusive gebyrer med videre, beregnet til 11,3 % af anskaffelsessummen: 8.015.000 kr. Entrepriseudgifter inklusive intern modning og eventuel grundforbedring: 46.550.000 kr. svarende til 67 % af anskaffelsessummen. Anskaffelsessum = rammebelb for projektet: 69.442.500 kr. Entrepriseudgifterne (inklusive modning mv.) svarer til 13.250 kr. pr. m2 inklusive moms eller 10.564 kr. pr. m2 eksklusive moms. Fordelingen med at ca. 2/3 af byggeriets anskaffelsessum medgr til entrepriseudgifter er ganske normal for alment nybyggeri. Vedrrende bestanddelene af de tre poster henvises til afsnit 7.2. Byggeriets nansiering Byggeriet nansieres som stttet byggeri: Kommunal grundkapital: 10 % Realkreditln: 88 % Beboerindskud: 2 %
6.944.250 kr. 61.109.400 kr. 1.388.850 kr.
50
Realisering Med udspring i det vindende projekt skal der udarbejdes ny lokalplan for omrdet. Samtidig med lokalplansproceduren forbereder bygherren i samarbejde med den udvalgte totalrdgiver skema A-ansgningen. Lokalplansarbejdet og arbejdet med skema A-ansgning tilrettelgges med henblik p godkendelse i Kolding Byrd inden udgangen af 2014. Projektering til udbud tilrettelgges med henblik p udbud i 1. kvartal 2015. Byggeriet forventes igangsat i 2. kvartal 2015 med en forventet byggetid p 12 mdr.
7.4 KONOMI OPGAVE [B] LISBJERG, AARHUS Beregning af anskaffelsessum 3.750 m2 familieboliger og fllesarealer a 18.740 kr. 250 m2 ungdomsboliger a 22.620 kr. 4.000 m2 energitillg a 1.110 kr. Anskaffelsessum alt inklusive
70.275.000 kr. 5.655.000 kr. 4.440.000 kr. 80.370.000 kr.
Anskaffelsessummens fordeling P baggrund af omfattende erfaringer og statistisk materiale kan anskaffelsessummens fordeling for Lisbjerg vurderes: Grundudgifter 14.400.000 kr. Omkostninger 11.574.000 kr. Entrepriseudgifter inklusive moms 53.062.000 kr. Uforudsete udgifter 1.000.000 kr. Anskaffelsessum = rammebelb for projektet 80.370.000 kr. Entrepriseudgifterne svarer til 13.349 kr. pr. m2 inklusive moms eller 10.679 kr. pr. m2 eksklusive moms. Fordelingen med at ca. 2/3 af byggeriets anskaffelsessum medgr til entrepriseudgifter er ganske normal for alment nybyggeri. Byggeriets nansiering Byggeriet nansieres som stttet byggeri: Kommunal grundkapital:10 % 8.037.000 kr. Realkreditln: 88 % 70.725.600 kr. Beboerindskud: 2 % 1.607.400 kr. Den samlede sttte resulterer i en rlig husleje i familieboligerne p 875-900 kr. pr. m2 og i ungdomsboligerne p ca. 700 kr. pr. m2. Effektiv og forsvarlig daglig drift samt en robust klimaskrm med beskedent behov for planlagt periodisk vedligeholdelse kan reducere den rlige husleje med 40 50 kr. pr. m2.
51
Realisering Med udspring i det vindende projekt skal der udarbejdes ny lokalplan for delomrde 1a i den nugldende lokalplan 828. Samtidig med lokalplansproceduren forbereder bygherren i samarbejde med den udvalgte totalrdgiver skema A-ansgningen. Lokalplansarbejdet og arbejdet med skema A-ansgning tilrettelgges med henblik p godkendelse i Aarhus Byrd inden udgangen af 2014. Projektering til udbud tilrettelgges med henblik p offentligt udbud i hovedentreprise i 1. kvartal 2015. Byggeriet forventes igangsat i 2. kvartal 2015 med en forventet byggetid p 12 mneder.
7.5 DOKUMENTATION OG VURDERING I besvarelsen af konkurrenceopgaven nskes det sandsynliggjort, at den konomiske ramme kan overholdes med det foreslede projekt. De konkurrerende opfordres til successivt at kontrollere anlgsudgifterne ved samtidigt at skitsere p konomien samt at aevere en overordnet beskrivelse af, hvordan man i sin besvarelse af opgaven har administreret den konomiske ramme for projektet, max. 1-2 A4-sider. Der bliver lagt stor vgt p sandsynligheden for, at forslagene kan realiseres inden for den konomiske ramme for projektet. Konkurrenceudskriveren forbeholder sig ret til at lade et beregningsrma foretage en konomi- og omfangsanalyse af konkurrenceprojekterne.
52
08 koNkurrENcE bETINGELSER
53
08 koNkurrENcE bETINGELSER
54
FREMTIDENS
ALMENE BOLIG
8.1 KONKURRENCEUDSKRIVER, -FORm OG SPROG Konkurrencen er udskrevet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter p vegne af Kolding Kommune i samarbejde med Lejerbo og Aarhus Kommune i samarbejde med AL2bolig, som en ben projektkonkurrence i to etaper i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/EF (udbudsdirektivet). I frste etape udpeges re-seks vindere, der indbydes til en anden etape (to-tre for henholdsvis opgave [A] og opgave [B]), der har til forml at uddybe og kvalicere besvarelserne fra frste etape. Anden etape afsluttes med at udpege den endelige vinder(e), der fr tildelt projek teringsopgaven. Konkurrencens sprog er dansk. Kontrakt-, forhandlingsog arbejdssprog ved gennemfrelsen af den udbudte opgave vil vre dansk. Konkurrencematerialet udgives kun p dansk. 8.2 DELTAGELSE Konkurrencen er ben for alle, men henvender sig i srlig grad til arkitekter og ingenirer, gerne i samarbejde med andre faggrupper som har kompetencer inden for konkurrencens temaer. Bemrk venligst: Konkurrencen er ikke ben for studerende. Studerende anbefales at indg samarbejde med etablerede rmaer. Flgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder, som har vret med til at tilrettelgge konkurrencen eller har ydet vsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Reprsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rdgivere. Personer, der er i nr familie med eller har et nrt familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rdgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nr familie med eller har et nrt familielignende forhold til noget medlem af dommerkomiteen eller dennes rdgivere. Uanset p hvilken mde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gre sig bekendt med ovenstende. I tvivlstilflde br man kontakte konkurrencens sekretr. 8.3 KONKURRENCENS SEKRETR Konkurrencerdgiver, arkitekt MAA Bettina Mylin Arkitektforeningens Konkurrencerdgivning Strandgade 27 A, DK 1401 Kbenhavn K E-mail: fbab@arkitektforeningen.dk 8.4 KONKURRENCEmATERIALE Konkurrencematerialet bestr af dette program med nedenstende bilag samt sprgsml og svar jf. pkt. Foresprgsler, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende. Flles for begge konkurrenceopgaver 00 Konkurrenceprogram PDF-l 01 Almenboligloven kort fortalt 02 Mini-guide til DGNB, GBC-DK 2013 For opgave [A] | Kolding Kommune / Lejerbo A01 Grundkort med koter, lagopdelt, i dwg-format A02 Ortofoto af lokalomrdet med vejnavne A03 Geoteknisk rapport A04 Kloakledninger A05 Arkologisk udtalelse 2012 A06 Naturtyper 3 omrde A07 Omrdeplan 08 - Seest A08 Stjredegrelse For opgave [B] | Aarhus Kommune / AL2bolig B01 Grundkort med koter, lagopdelt, i dwg-format B02 Ortofoto af lokalomrdet med vejnavne B03 Milj- og geoteknisk rapport B04 Stj Bygaden notat Rambll B05 Lisbjerg byflled rammer.
BREDYGTIGE
55
08 | koNkurrENcEbETINGELSER
B06 B07 B08 B09 B10 B11 B12 B13
Supercykelsti Kommuneplantillg 9 Resume tillg 9 Lokalplan 828 Grn kvalitetshndbog Retningslinjer og bestemmelser Rapport vedr. arkologiske undersgelser Letbane
Konkurrenceudskriver stiller konkurrencemateriale til rdighed p konkurrencens hjemmeside www.fbab.dk Konkurrenceudskriver kan udsende supplerende materiale til konkurrencematerialet, der vil blive lagt p konkurrencens hjemmeside. Det er forslagsstillers eget ansvar at holde sig opdateret om eventuelle meddelelser, sprgsml og svar og rettelsesblade, der offentliggres p hjemmesiden. 8.5 KICKOFF-ARRANGEmENT:
FREmTIDENS bREDYGTIGE ALmENE bOLIG
Den 3. september 2013 kl. 16 18. Md ministeren, de almene bygherrer og kommunerne bag konkurrencen. Et debatpanel vil drfte konkurrencens overordnede tema: Hvordan fremtidssikrer vi den almene bolig, s vi bevarer traditionen for kvalitetsbyggeri til almindelige indkomster og samtidig styrker fllesskabet? Deltagelse i arrangementet er gratis. Vedrrende detaljeret program henvises til projektets hjem meside www.fbab.dk. 8.6 FORESPRGSLER Sprgsml i forbindelse med konkurrencen m kun stilles skriftligt (pr. e-mail) til konkurrencens sekretr. Sprgsmlene, der skal vre forfattet p dansk, forelgges i anonym udgave for konkurrenceudskriver. 1. sprgerunde: Sidste frist for at stille sprgsml er den 23. september 2013. 2. sprgerunde: Sidste frist for at stille sprgsml er den 22. oktober 2013. Sprgsml vil blive besvaret og lagt p www.fbab.dk. Det anbefales generelt at lse FAQ p Arkitektforeningen.dk
56
FREMTIDENS
ALMENE BOLIG
8.7 AFLEVERINGSmATERIALE Gldende for begge konkurrenceopgaver. Der nskes konceptuelle forslag, som skal omfatte flgende materiale: DisposiTioNsplaN i ml 1:2.000 for opgave [A] og 1:1.000 for opgave [B]. Dispositionsplanen skal angive den almene bebyggelses placering, og hvad der ptnkes, der yderligere skal disponeres af bebyggelse p grunden. SiTuaTioNsplaN af den samlede almene bebyggelse i ml 1:500. Situationsplanen skal redegre for beplantning, veje, stier, parkeringspladser, tilgngelighed og muligheder for attraktivt privat/halvprivat udeliv, bde for brn og voksne. PlaN, sNiT og opsTalT der belyser forslagets arkitektoniske, funktionelle og tekniske kvaliteter, ml efter eget valg dog strre end 1:500. Boligkvaliteterne skal belyses gennem illusTraTioNEr af miN. To EllEr flErE boligEr i ml efter eget valg. Almenbebyggelsen skal gennem variation i boligernes overordnede disposition og strrelse integrere og tage hjde for alle beboertyper og skiftende livsfaser: brn, unge og gamle, enlige og familier med og uden brn, handicappede osv. Heri ligger, at der skal lgges vgt p boligernes eksibilitet, indretning og rammerne for bebyggelsens og ned til den enkelte boligs udnyttelse. Fordeling af bebyggelsens samlede almene ETagE arEal, diagram. RumligE illusTraTioNEr efter eget valg, herunder som minimum illustration, der belyser udearealernes kvaliteter. BEskrivElsE af brEdYgTighEdspriNcippErNE jvnfr programmets afsnit 04. Der nskes en beskrivelse p maksimalt 3 4 A4-sider, der indfjes i beskrivelseshftet. koNomisk ovErslag. Der vedlgges en overordnet beskrivelse af, hvordan man i sin besvarelse af opgaven har administreret den konomiske ramme for projektet, jvnfr konkurrenceprogrammets afsnit 07 om konomi. Der nskes en beskrivelse p 1-2 A4-sider, der indfjes i beskrivelseshftet.
BREDYGTIGE
Forslagshfter i A3-format 14 stk. hfter indeholdende forslagets illustrationer og beskrivelse. Det henstilles, at forslagshfterne maksimalt bestr af 15 enkelt A3-ark, gerne trykt p begge sider. Forog bagside m gerne lgges oveni i de angivne 15 A3-ark. Illustrationerne skal have en grask kvalitet, der egner sig til gengivelse i dommerkomiteens betnkning. Konkurrenceudskriver afholder udgifter i forbindelse med trykning af prsentationsplancher. Plancher BEMRK: Forslagsstillerne skal i denne konkurrence ikke indsende de sdvanlige plancher, der bruges i de este arkitektkonkurrencer. Prmierede forslagsstillere vil dog inden offentliggrelsen blive bedt om at levere konkurrencematerialet opklbet p prsentationsplancher svarende til tre A0-plancher. CD / DVD med forslaget A3-forslagshfter skal aeveres i to oplsninger; n (samlet) udgave i en lav skrmoplsning til web/digital udstilling (maks. 20 MB) og n (samlet) udgave i en hj oplsning til print. Med henblik p dommerbetnkning, pressemateriale og lignende: Alle vsentlige illustrationer fra forslaget i eps-, tif-, pdf- eller jpeg-lformat. Hver illustration som srskilt l. Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag/aften), e-mailadresse samt forsla-
EN korTfaTTET TEksTbEskrivElsE, der supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets arkitektoniske og funktionelle hovedid og -disposition, byggetekniske principper, materialevalg og andre relevante oplysninger i forhold til konkurrenceopgaven.
57
gets kendingstal (se nedenfor). Ved forslag med ere medvirkende skal det anfres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rdgiver uden andel i ophavsretten. Ved ere end n deltager anfres det, hvem der er kontaktpersonen. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. Det understreges, at andet forslagsmateriale ud over ovennvnte ikke vil blive optaget til bedmmelse. Deltagerne kan frit vlge opgave [A] eller opgave [B]. Det er tilladt at aevere t forslag p bde opgave [A] og opgave [B]. Det er ikke tilladt at indlevere ere forslag p opgave [A] eller [B]. Modeller modtages ikke. 8.8 FORSLAGETS UDFRELSE Forslaget skal vre anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf m ikke tidligere have vret offentliggjort. Forslaget skal tydeligt mrkes med et femcifret, tilfldigt valgt kendingstal. Illustrationerne udfres i en teknik, der muliggr en klar opfattelse af forslaget. Der nskes ikke detaljerede forslag, men derimod enkle streger og en lettilgngelig fremstillingsform, der sigter mod at tydeliggre forslagets hovedid. Forslagsstillerne br kun indsende en kopi af forslagets original, idet der ikke vil kunne ydes nogen form for erstatning for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indkomne materiale. 8.9 INDLEVERING Forslagene skal senest den 14. november 2013 vre indleveret til et postkontor eller et kurerrma og skal adresseres til:
Akademisk Arkitektforening Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK 1401 Kbenhavn K Forslag kan ikke aeveres personligt. Emballagen skal tydeligt vre mrket: Fremtidens Bredygtige Almene Bolig / opgave [A] eller opgave [B]. Uanset om et forslag indleveres via postvsen eller et kurerrma, skal en scanning eller en fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering fremsendes enten pr. e-mail til fbab@arkitektforeningen.dk eller til postadressen nvnt under punktet Konkurrencens sekretr. Dette skal ske umiddelbart efter indleveringen. P kvitteringen anfres som afsender det valgte, femcifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske sfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vlges sledes, at anonymiteten ikke brydes. Forslag, der fremsendes via postvsen eller et kurerrma senest den 14. november 2013 skal vre fremme p ovennvnte adresse senest den 20. november 2013 for at kunne blive optaget til bedmmelse. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens ansvar, at begge tidsfrister overholdes. 8.10 DOmmERKOmITE Konkurrenceforslagene vil blive bedmt af en dommerkomit bestende af: For MiNisTEriET for BY, Bolig og LaNddisTrikTEr Ole Lvig Simonsen, tidl. By- og Boligminister, formand for dommerkomiteen Mikael Lynnerup Kristensen, kontorchef, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter FagdommErE udpeget af Akademisk Arkitektforening Ellen Katrine Hansen, arkitekt MAA Kasper Guldager Jrgensen, arkitekt MAA Jan W. Hansen, arkitekt MAA Pernille Hedehus, ingenir FRI
58
FREMTIDENS
ALMENE BOLIG
For KoldiNg KommuNE og LEjErbo Jrn Pedersen, borgmester, Kolding Kommune Bent Jacobsen, formand Lejerbo, Kolding For Aarhus KommuNE og AL2bolig Bnyamin Simsek, rdmand for Teknik og Milj Anette sterhaab, bestyrelsesformand, AL2bolig Rdgivere for dommerkomiteen For MiNisTEriET for BY, Bolig og LaNddisTrikTEr Hans Erik Svarre, specialkonsulent Karsten Gullach, chefkonsulent For KoldiNg KommuNE og LEjErbo Michael Pagaard Madsen, afdelingsleder, Kommunale Ejendomme, Kolding Kommune Morten Harder Hougaard, arkitekt, afdelingsleder planafdelingen Georg Schmidt, projektleder, Lejerbo Mia Manghezi, bygge- og udviklingschef, Lejerbo For Aarhus KommuNE og AL2bolig Steven Willacy, stadsarkitekt, Aarhus Kommune Jan Nielsen, klimachef, Aarhus Kommune Trine Birk, arkitekt, Stttet Byggeri, Aarhus Kommune Allan Werge, direktr, AL2bolig Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Dommerkomiteens sekretr Konkurrencerdgiver, Bettina Mylin, arkitekt MAA Dommerkomiteen har ret til at indkalde srligt sagkyndige som rdgivere, sfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. Dommerkomiteens betnkning vil ikke indeholde separat kritik af alle forslagene. 8.11 bEDmmELSESKRITERIER Forslagene vil blive vurderet p deres arkitektoniske, funktionelle og tekniske lsninger i forhold til konkurrenceprogrammets nsker og krav. I den forbindelse vil der blive lagt stor vgt p forslagenes evne til at vre nytnkende i forhold til det almene byggeris udvikling i fremtiden samt helheden i forslagene mellem den arkitektoniske kvalitet og de integrerede bredygtighedselementer som beskrevet i programmets afsnit 04. Desuden vil der blive lagt vgt p sandsynligheden for, at forslagene kan realiseres inden for den konomiske ramme for projektet, jf. afsnit 07. 8.12 PRmIERING 1. ETAPE Dommerkomiteen rder i frste etape over en samlet prmiesum p DKK 1.100.000 eksklusive moms. Prmiesummen er ikke momspligtig. DKK 900.000 fordeles med min. DKK 150.000 til hver af de re - seks vindere, der samtidig inviteres til at deltage i anden etape. DKK 200.000 vil blive udbetalt under hensyntagen til antallet af indsendte forslag og kvaliteten af disse og fordeles blandt de vrige deltagere efter dommerkomiteens bestemmelse. Der vil som minimum blive udbetalt DKK 100.000. En prmie eller et indkb vil vre p mindst DKK 25.000 pr. forslag. 8.13 PRmIERING 2. ETAPE Bedmmelsen af 1. etape forventes afgjort ultimo januar 2014 med udpegning af re og op til seks ligestillede vindere. P baggrund af resultatet af frste etape vil udskriver uddybe konkurrenceprogrammet over for de op til seks vindere, der gr videre i anden etape. Anden etape forventes udskrevet primo februar 2014, og forslagene skal aeveres primo april 2014. Deltagerne forbliver anonyme i anden etape. Dommerkomiteen rder i 2. etape over i alt DKK 900.000 eksklusive moms, som fordeles med et vederlag p minimum DKK 150.000 pr. deltager. Vederlaget udbetales i forbindelse med offentliggrelsen af det samlede konkurrenceresultat. 8.14 OFFENTLIGGRELSE AF RESULTAT Bedmmelsen forventes afsluttet ultimo maj 2014 og offentliggrelsen af konkurrencens resultat er planlagt til at nde sted ultimo juni 2014. Alle forslagene fra etape 1 forventes at blive udstillet digitalt fra primo februar 2014.
BREDYGTIGE
59
Samtlige prmierede og indkbte forslag vil umiddelbart efter konkurrenceresultatets offentliggrelse blive udstillet. De konkurrerende vil skriftligt modtage nrmere meddelelse herom. Prmierede og indkbte forslag vil desuden ogs vre at se p www.fbab.dk 8.15 RETTIGHEDER Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhrer konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Ved afslutningen af 2. etape udpeger dommerkomiteen vinder(ne) af konkurrencen. Vinder(ne) forventes at f opgaven overdraget i totalrdgivning. Klienten for hvert af de to udbudte almene bebyggelser vil for projekt i Kolding vre Lejerbo og for projekt i Lisbjerg vre AL2bolig. Ordretildeling sker efter forhandling i henhold til udbudsdirektivets artikel 31 stk. 3. I dette forlb vil der indg forhandlinger om tilpasning af projektet med udgangspunkt i dommerkomitens betnkning. Sfremt bygherren ikke anser en vinder for at vre i besiddelse af den ndvendige erfaring og/eller kapacitet til at lse den udbudte opgave, kan vedkommende plgges at sge samarbejde med et mere erfarent arkitektrma. Det pgldende arkitektrma skal i givet fald fungere som underrdgiver for vinderen og skal inden kontraktindgelse vre godkendt af bygherren. Hvis sagen standses, fr der er underskrevet kontrakt med vinder(ne), eller mtte den udbudte opgave ikke blive overdraget vinder(ne) inden to r efter konkurrencens afslutning, tilkommer der vinderen en kompensation p 150.000 DKK ekskl. moms. Sfremt opgaven senere overdrages vinder(ne), er det udbetalte kompensationsbelb at betragte som en a conto udbetaling af rdgivningshonoraret. Ved arbejdets overdragelse har vinder(ne) ret til at benytte ideer fra de vrige prmierede og indkbte forslag.
Konkurrenceudskriveren, Arkitektforeningen, bygherren og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst. Hjemmesiden www.fbab.dk vil vre tilgngelig ca. et r frem fra offentliggrelsestidspunktet. 8.16 FORSIKRING Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsttes at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. 8.17 RETURNERING Forslagene vil ikke blive returneret, idet det forudsttes at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. 8.18 PROGRAmmETS GODKENDELSE Nrvrende konkurrenceprogram er godkendt af dommerkomiteens medlemmer og konkurrencen gennemfres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni 2007.
60
KOLOFON Programmet er udarbejdet af MINISTERIET FOR BY,

BOLIG OG LANDDISTRIKTER, KOLDING KOMMUNE OG LEJERBO, AARHUS KOMMUNE OG AL2BOLIG
i samarbejde med
ARKITEKTFORENINGENS KONKURRENCEAFDELING.
Grask tilrettelggelse: Jens V. Nielsen Fotos: Kolding Kommune, Vejle Kommune, Aarhus Kommune, Claus Bech-Danielsen, Jens V. Nielsen Udgivelsesdato 20. AUGUST 2013
LOGO1TH_LS_POSrd

FBAB Program Ind 270813 Low

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

FBAB Program Ind 270813 Low

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

FREMTIDENS

BEN PROJEKT KONKURRENCE

1.1 1.2 1.3

4.1 4.2 4.3

DGNB et system til bredygtig certicering | 21 DGNB og konkurrenceopgaven | 22

Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter

Citat fra flgegruppens workshop

Citat fra flgegruppens workshop

Jrn Pedersen, borgmester, Kolding

02 almENE bEbYggElsEr som omdrEjNiNgspuNkT for udvikliNgEN af DANSK ARKITEKTUR

af CLAUS bECH-DANIELSEN, arkiTEkT MAA, profEssor, SBi, Aalborg UNivErsiTET

Lgeforeningens boliger, Kbenhavn

02 | baggruNd og iNspiraTioN ARKITEKTUR

02 | baggruNd og iNspiraTioN ARKITEKTUR

Ole Kirks All, Nakskov

02 | bAGGRUnd oG insPiRATion ARKITEKTUR

Farum Midtpunkt, Farum

03 almENE bEbYggElsEr som SOCIALE FLLESSKAbER

ALMENE BEBYGGELSER SOM SOCIALE FLLESSKABER

Boligannonce p nettet, maj 2013

Indledning af Tor Nrretranders og Sren Hermansen i deres bog Flledskab (2011)

03 | baggruNd og iNspiraTioN SOCIALE FLLESSKAbER

03 | baggruNd og iNspiraTioN SOCIALE FLLESSKAbER

Citat fra Hvidbog om bredygtighed i byggeriet,2013

Environmental quality 22.5%

Economic quality 22.5%

Sociocultural and functional quality 22.5%

Technical quality 22.5%

Process quality 10%

Figur: Illustration fra DK-GBC

Citat fra flgegruppens workshop

Arkitekt Peter Zumthor i hans bog Thinking Architecture

Bredygtigt byggeri handler ikke om vggene selv, men dt vggene muliggr.

Citat fra flgegruppens workshop

Citat fra flgegruppens workshop

05 koNkurrENcE omrdE [A] SEEST, KOLDING

ej rgv bje Ler

5.1 |A| SEEST, KOLDING

05 | koNkurrENcEomrdE [A] SEEST, KOLDING

Bilag A07 Omrdeplan 08 Seest

Bilag A06 Naturtyper 3 omrde

05 | koNkurrENcEomrdE [A] SEEST, KOLDING

Bilag A08 Stjredegrelse for boligomrde i Seest

Bilag A03 Geoteknisk rapport

Bilag A05 Arkologisk udtalelse

05 koNkurrENcE omrdE [B] LISbJERG, AARHUS

5.2 |B| LISbJERG, AARHUS

05 | koNkurrENcEomrdE [B] LISbJERG, AARHUS

Bilag B11 Retningslinjer og Bestemmelser

Bilag B11 Retningslinjer og Bestemmelser

Bilag B10 Grn kvalitetshndbog for Lisbjerg

05 | koNkurrENcEomrdE [B] LISbJERG, AARHUS

Bilag B07 Kommuneplantillg 9

Bilag B13 Den nye letbane

05 | koNkurrENcEomrdE [B] LISbJERG, AARHUS

Bilag B04 Bygaden Lisbjerg, stjberegning, dateret 12.12.2012, Rambll

Bilag B03 Milj- og geoteknisk rapport, dateret 30.01.12

Bilag B11 Retningslinjer og bstemmelser

FAKTAbOKS: FORVALTNINGS KLASSIFIKATION

66.058.500 kr. 3.384.000 kr. 69.442.500 kr.

6.944.250 kr. 61.109.400 kr. 1.388.850 kr.

70.275.000 kr. 5.655.000 kr. 4.440.000 kr. 80.370.000 kr.

B06 B07 B08 B09 B10 B11 B12 B13

KOLOFON Programmet er udarbejdet af MINISTERIET FOR BY,