2

CHARLOTTE HARTVIG

P O LITI KE N S F O R L A G

INDHOLD

Indledning Kaloriekontrol Flskevkstens forbandelse Lsning Genvej til vgttab Sde sager, sde tnder Det er fedt at spise fedt! Den ndelige side af vgttab Maden

12

18

34

46

58

68

78

90

102

Opskrifter

106 Salater og tilbehr 126 Fisk 141 Fjerkr 151 Kd 158 Vegetar 165 Supper 170 Pesto m.m. 181 Desserter, kager og brd

192

Ingrediensforklaring Appendiks Opskriftsregister

193

202

Indledning
Det vrste, ved at der vokser fedtvv inde i kroppen, er ikke, at det er ukldeligt, nr man str og ser sig selv i spejlet. Man ved jo, at der eksisterer et utal af slankemetoder, der kan f fedtvvet til at skrumpe. Nogle metoder er befngt med lidelse, afsavn og hunger. Andre er mere humane. Men flles for de fleste effektive diter er, at der kommer en dag, hvor det er meningen, at man skal slippe dem igen. Og hvad sker der s? Der sker det, der er det vrste. Man oplever, at fedtvvet har en tilbjelighed til at vokse ud igen. For at en slankemetode kan vre til gavn, skal den mlrettes til at kurere den ting, som findes latent i kroppen, som forrsager hele balladen. Man kunne kalde det arnestedet for selve flskevkstens forbandelse. Det er kort sagt ikke tilstrkkeligt at sige, at mennesket opbygger fedtvv, fordi det spiser for mange kalorier. Man bliver ndt til at stikke et spadestik dybere, og sprge: Hvorfor spiser mennesket for mange kalorier? Eller sagt p en anden mde: Hvad er rsagen bag rsagen? Enhver, der har prvet at vre i fedtopbygningens vold, ved, at det er forbundet med andre gener, end spejlets refleksion. Fedtets vkst medfrer en rkke andre tilstande, som forringer ens generelle velbefindende s som: manglende energi, manglende koncentrationsevne og et svingende humr. Det er logisk, at man ikke vlger at kre ind p det fedtopbyggende spor. Nr man frst er der, fungerer sporet snarere som en flde, man ikke kan slippe ud af. Og det fles absolut ikke som et valg, man p noget tidspunkt har taget. Hvilket det mange gange heller ikke er.

At antage, at vi har valgt at vre i flskevkstens vold, svarer til at sige, at vi har valgt at leve i den epoke, som vi lever i. For at finde rsagen bag rsagen skal vi frst have et historisk tilbageblik.

rsagen bag rsagen

Siden fedtforskrkkelsen startede i slutningen af 80erne og frem til nu, har vi vret eksponeret for en kost og kostvejledning, der ikke har kunnet fre os andre steder hen, end hvor vi er nu. Jeg mindes tv-udsendelser, hvor man p pdagogisk vis lrte at beregne den skaldte fedtenergiprocent, som var tidens store mantra. Samt p det mere praktiske plan: hvordan man skyllede en portion stegt kd, sledes at ethvert fedtmolekyle med sikkerhed havde forladt det. Selv staten var med p banen med kampagnen Det er fedtet, der feder. Flere af de kliniske ditister (inklusive undertegnede) tabte hovedet undervejs i den store jagt. Frem for at beregne den enkelte patients kostplan gik vi over til at prdike fedtstofkontrol (maksimalt antal gram fedt, der m vre i kd, plg, brd, etc.), kombineret med kulhydrat ad libitum. I starten af epoken var selv sukker og kridhvidt brd ad libitum. Om end det er blottet for nring, s tjente det det hjeste af alle forml, nemlig at bringe fedtenergiprocenten ned. Senere kom der lidt skrpede regler. Nu skulle kulhydrat til at trkke noget fiber med ind. Men der var en lang og nydelsesfyldt periode, hvor alt, hvad der ikke var foreneligt med ordet fedtstof, blev lovprist. P et tidspunkt blev n af fedtforsagelsens mest fremherskende forkmpere omtalt som fedt-eksorcist hvilket knap nok var humoristisk ment. To af den fedtforskrkkede kosts principper pvirkede kroppen i en uheldig retning p det cellulre plan. Det totale fravr af fedt betd ogs fravr af de fedtsyrer, der opretholder funktionen af cellernes portlger, som kaldes insulinreceptorer. Og det, man spiste i stedet

10

for fedt, nemlig kulhydrat, fik i den voldsomme mngde og usunde art en delggende virkninger for de selvsamme portlger. Srligt det velsmagende hurtige kulhydrat i form af sukker var aggressivt i den henseende og medvirkende til, at der opstod insulinresistens.

Fedtforskrkkelsen har gjort os fede ved at forrsage insulinresistens.

Bogen her er viet til at beskrive, hvordan vi kan vende udviklingen. Ikke bare p den sdvanlige facon, hvor det udelukkende handler om at vgtreducere, men ved at sigte efter at komme insulinresistens til livs for evigt. Insulinresistens har nemlig den konsekvens, at man spiser for mange kalorier. Og det er her, vi finder rsagen bag rsagen. Forskerne benytter en rkke forskellige tests for at afslre, hvilken grad af insulinresistens kroppen har. Men til dagligt brug kan man anvende et mlebnd. For nr cellernes receptorer ikke virker efter hensigten, stter fedtet sig p en syg mde inde i bughulen. Bughulen er en form for pose, der befinder sig rundt om kroppens indre organer. En fuldkommen velfungerende krop med velfungerende appetitregulering afstter ikke fedt i bughulen. Du kan finde ud af, om du har bughulefedt ved at slynge et mlebnd rundt om taljen. Nr en kvinde har mere end 87 cm, mlt hen over navlen, sidder der for meget fedt i bughulen. For mnds vedkommende er dette tal 97 cm. Men den slag-skade p cellerne, som man kalder insulinresistens, er dog heldigvis mulig at reparere. Man kan f portlgerne til at virke igen.

11

Resistens er en form for modstand, som kan fjernes. Nr det sker, begynder kroppen at reparere sig selv. Der kan sledes genopst en appetitregulering, hvilket gr det til en noget smallere sag at forblive slank efter endt vgttab. Det betyder i praksis ogs noget meget oplftende. Nemlig at en overvgtig person ikke er et menneske, som behver at blive stemplet som vrende enten doven eller grdig. Vedkommende har i stedet for spist p en mde, som sled p insulinreceptorerne. Da insulinreceptorerne mistede deres optimale funktionsmde, mistede personen sin appetitregulering og sin kontrol over situationen. Men insulinreceptoren er ikke dd. Viden om biokemiske processer og brugen af en ny kostsammenstning kan genopvkke den. Det betyder i praksis, at du kan tabe dig og holde en vgt, der er i balance. Uden at suse X antal kilo op og ned med jvne mellemrum. Nr insulinreceptoren fungerer optimalt, kan du undlade at spise forkert og for meget, uden at det krver oceaner af rygrad. Fremgangsmden behver ikke mere indebre bodsgang og skamflelse, for kroppen kan komme til at fungere optimalt igen.

Tm dine celler, s:

Kroppens utmmelige flskevkst kan ophre. Det at tlle kalorier bliver fortid.  Det at sprre sig inde i en bondage af sindrige tllesystemer bliver undvendigt.  Det at tvangstrne, tvangssulte eller andet tvangsmssigt skal blive til noget, du kun svagt mindes. Som en skygge fra fortiden, der nu definitivt er forsvundet.

12

KAP. 1

Kaloriekontrol

Der findes et slankt liv, hvor du ikke skal mle og veje din mad.

13

or blot fem r siden var jeg mest tilbjelig til at mene, at krigen fedme-epidemi versus homo sapiens ville blive vundet af epidemien. Kost-Klinikken Immanuels egne klienter, regnede jeg dog ikke med, skulle i kamp igen, men ville vre frdige med at skulle slanke sig for evig og altid. Nu havde de lrt den store kalorietabel og selv oplevet, hvilke kalorier der mtter, og hvilke der ikke gr. Det skulle vise sig at vre en antagelse, der stod til diskussion. Problemet er, at enhver kalorietllende metode kun virker s lnge, man har FOKUS rettet stift mod den. Hvilket er mindre godt. Det at have sit fokus stift rettet mod at veje, mle og kontrollere, er ikke realistisk p den lange bane. Og heller ikke srlig tiltalende. I hvert fald ikke hvis man er slavisk bundet til at gre det resten af livet. Det glder ogs for de metoder, Kost-Klinikken Immanuel har udviklet gennem rene. Bde metoden i Skrump dig glad, Spis maven flad, Bliv mere mand og Kvindebogen slank uden rynker er alle baseret p, at man mler og vejer sin mad. Sammenstningen af maden er velegnet til vgttab, men mngden af energi i maden er ikke tilfldig. Det er derfor, de virker. Kvalitet og kvantitet er designet til vgttab. Men metoderne virker kun s lnge, man bruger dem. Gid det var sdan, at alle mennesker, der har tabt sig p vores kostklinik, alle sammen stadigvk var slanke. Problemet er bare, at det er de ikke.

Fedme skal behandles med fedt

Den grufulde sandhed gik op for mig i r 2012, hvor klinikken modtog et hold studenter, som skulle lave en undersgelse af langtidseffekten af klinikkens metoder. Det var nedslende. Kun ca. en femtedel af vores tidligere klienter var fortsat slanke fem r efter, at vgttabet havde fundet sted.

14

Det gav i frste omgang anledning til, at mit davrende synspunkt om, at fedmeepidemien vinder blev forstrket. Systemet kaloriekontrol ser ikke ud til at kunne implementeres i et menneske som noget helt naturligt, der fungerer af sig selv, efter man har sluppet vedkommende. Lad mig sige det sdan: Det var nedslende at opdage det. Det kan lyde lidt opblst, at jeg gik rundt og troede, at lige her i min egen lille klinik, belejligt placeret i 2900 Happiness, var situationen en helt anden end i alle andre fedmebehandlingsklinikker verden over. Men ikke desto mindre gik det op for mig, at det ikke var sdan, virkeligheden forholdt sig. Det kostede lang tid i det skaldte lnkammer. Og det kostede en grundlggende ndring i forhold til min praksis. Hvad rsagen egentlig var, til at fedtet kom igen, var umiddelbart ikke gennemskueligt. Men en dag gik der pludselig og helt uventet et lys op for mig, da vi p kostklinikken fik besg af en reprsentant fra medicinalindustrien. Vedkommende skulle undervise klinikkens stab i emnet fedmebehandlende medicin. Ditisters nrmeste samarbejdspartnere er de praktiserende lger, s man br naturligvis vide, hvad de har af medikamentelle muligheder for at hjlpe folk, der vil have styr p vgten. n af de nye medicintyper, som var under udvikling, gav mig en ide. Medicinen virkede ved at gre det samme, som en bestemt fedtsyre gr p cellulrt plan. Vi taler om den fedtsyre, som har netop atten kulstofatomer og n dobbeltbinding. Oliesyre hedder den. Den kan srge for, at insulinreceptoren virker igen. Det vil i praksis sige, at medicinen (eller fedtsyren) griber ind og gr sin virkning lige dr, hvor fedtforskrkkelsesepokens skrlevned har forvoldt sin delggelse.

Det er fedtet, der slanker.

15

Frst tnkte jeg, at det nppe kunne vre sandt. For hvis det er s enkelt, er det nsten for godt til at vre sandt. Og hvis det alligevel var sandt, hvorfor ville man s lave en pille? Hvorfor ikke bare g i gang med at spise ls af den pgldende fedtsyre? Hertil svarede medicinalreprsentanten: Det kan man ikke f folk til at gre. Min erfaring med hensyn til begrebet folk er den modsatte. Ligesom et hav bestr af vandmolekyler, bestr folk af enkeltindivider, der hver for sig har en inderlig vilje til at bringe kroppen p fode. Nr frst man er kommet til det punkt, hvor man virkelig vil slutte med at vokse og skrumpe p skift, s vil man gre alt, hvad der skal til. De fleste siger faktisk stningen det m du bestemme, bare giv mig det mest effektive, nr man sprger hvad deres foretrukne madvalg ville vre.

Bryd overvgtens forbandelse

Essensen af at bryde overvgtens forbandelse kan deles op i to sprgsml: 1. Hvad skyldes dette fnomen? 2. Hvordan kan det brydes? Jeg antager, at nr fedtvv vokser uhmmet i et menneske, som tilstrber vgttab, s skyldes det, at hendes eller hans insulinreceptorer ikke fungerer optimalt. Samt at den onde cirkel kan brydes ved at mlrette ernringen til, at de bliver optimalt fungerende igen. Det er vigtigt at forst kroppens mekanismer. Det giver fred og vished. Nemlig visheden om, at man ikke er et slapt, sjusket, dovent individ, der bare kunne have taget sig sammen.

16

Der er tvrtimod noget galt i maskinen. Dette noget kan repareres. Og reparationen behver ikke at vre et helvede at skulle igennem. Hvis vi stter ind der, hvor problemet er, vil det kunne opleves som overraskende let.

Grundprincipperne for at holde en stabil vgt:  Undlad at spise kulhydrat, s insulinreceptorerne aflastes.  Smr insulinreceptorerne med plejende fedtstof.

Konklusion: Overvgt skyldes ikke ndvendigvis, at du spiser for meget eller er doven og grdig, men at dine insulinreceptorer ikke fungerer optimalt. Insulinreceptorerne kan repareres.

102

KAP. 9

Opskrifter

Et godt mltid skal smage fantastisk, men det skal frst og fremmest f dig til at tabe dig eller vedligeholde dit vgttab.

134

Laks
med bl birkes og friskdampet spinatsalat
2 personer /
Vend laksen i birkes og krydr med salt og peber. Sno to stykker bacon om hvert stykke laks og steg dem p panden i lidt kokosolie ca. 5 minutter p hver side ved middel varme. Pluk og rens spinaten omhyggeligt.
2 friske laksefileter uden skind (a 150 g) 50 g bl birkes Salt og peber 4 skiver bacon Kokosolie til stegning 3 hndfulde frisk spinat 2 fed hvidlg 30 g pinjekerner 6 cherrytomater Tilbehr  En skive nddebrd, se side 100

Pil hvidlgene og hak dem fint. Varm lidt olie i en hj pande. Steg pinjekernerne kortvarigt i det varme fedtstof, tilst spinat og hvidlg. Sauter kort, til spinaten falder sammen. Skr tomaterne i bde. Anret spinatsalaten p en tallerken sammen med laksen, pynt med tomater og evt. birkes.

154

Bf
med blde lg og spejlg p rugbrd
4 personer /
Form kdet til 4 hakkebffer og steg dem i lidt olie. Pil lgene, skr dem i skiver og steg dem ved svag varme i olie, til de er blde og let brunede.
 600 g hakket oksekd 6-12 % (hakket svin el. kalv og kylling) Olie til stegning 2 store lg 4 g  4 skiver rugbrd eller nddebrd, se side 100 Salt og peber Engelsk sovs Tilbehr  Salat eller kogte grntsager

Sl ggene ud p panden og lav fire spejlg. Anret bfferne p brdet. Kom de blde lg ovenp bfferne og til sidst ggene. Krydr med salt, peber og engelsk sovs.

182

Kokosis
med jordbrcoulis
Pisk ggeblommer, sdemiddel og kornene fra vaniljestangen til en lys, luftig masse. Pisk flden til fast fldeskum. Rr kokosmlk og kokosmel forsigtigt ind i ggemassen. Vend gge-kokosmassen forsigtigt i fldeskummen, hld ismassen i en form og frys den til is mindst 12 timer. Tag isen ud af fryseren ca. 15 minutter fr servering. Jordbrcoulis Jordbrcoulis laves samme dag som servering og stilles p kl. Blend de let optede jordbr og sdemiddel til en homogen masse.

4 pasteuriserede ggeblommer  2 spsk Birkesd eller andet sdemiddel p strform 1 vaniljestang 3 dl piskeflde  165 ml kokosmlk (1 lille ds) 50 g kokosmel Jordbrcoulis 60 g frosne jordbr  1 tsk Birkesd eller andet sdemiddel p strform