ld stvo en Ve

Bispebjerg
r pa ke ne n

r Le

Ry

Utterslev Mose

va

ng

en

Na

tur

pa

rk

Emdrup S

Svanemllebugten

resund Brnshj

Bellahj

Grn

dals

en
La d

eg

Damhussen

Valby Bak ke

e n

Sankt Jrgen

s S

Peb

ling

eS

ds

So
Dam

rte da
hu

sS

Kortet viser den oprindelige kystlinie (efter Ramsing) indtegnet p et kort med nutidens kystlinie samt grnne omrder, ser og lb. (2003). Den lyse bl farve illustrerer byens betydelige arealtilvkst p opfyldte arealer i sundet mellem Sjlland og Amager. Hjdekurverne viser byens terrn omkring 1850. Hjdeforskel mellem kurverne = 1m. Ml 1:40.000 Hjdekurverne er gengivet med tilladelse af Kulturarvsstyrelsen.

Harrest rup

ge Vi rs le vp ar
ke n

Amager Flled Valbyparken

Kalveboderne

1000

500

1000

2000 m

Topografi og historie
Byens udvikling. Kbenhavn har siden den tidligste middelalder udviklet sig fra lille handelsplads til storby. Udviklingen er sket i flere tempi og med forskellige hastigheder. Sidelbende er de omkringliggende land- og vandomrder blevet ndret og urbaniseret til kulturskabte byskaber. kultiveret naturomrde inddmmet allerede i Middelalderen, der i dag ligger som et flodlb gennem 4 centrale bydele, og om de lange sammenhngende parkblter i byens yderdistrikter: Det varierede forlb fra Ryvangen Naturpark, Lersparken, Grndalsparken, Vigerslevparken til Damhusens udlb i Kalveboderne. Som et afsluttende grnt bueslag forlber Vestvolden fra Utterslev Moses store naturomrder videre til Kalveboderne, uden for kommunen. Andre grnne trk af betydning for byens struktur er den indre parkring omkring middelalderbyens kerne, anlagt p resterne af Kbenhavns gamle fstningsanlg. Endelig indgr de store bymssige grnne anlg Flledparken, Assistens Kirkegrd, Sndermarken/Frederiksberg Have, Vestre Kirkegrd og Valbyparken som identitetskabende trk i bydelen. Ser man p byens grnne trk er det pfaldende for hovedparten, at gadestrukturens netvrk afspejles i parkernes skarpkantede konturer mod den omliggende by. Handelsplads. Hvornr Kbenhavn opstod vides ikke med sikkerhed. Man antager, at der engang i slutningen af 1000-tallet har ligget en mindre ssonplads for handel og fiskeri ved det smalle sund mellem Sjlland og Amager. Stedet udgjorde en god naturhavn, der var l bag et par store beskyttende strandholme, og vandet var dybt nok, for datidens strre skibe til at komme tt til land. Den frste bebyggelse blev anlagt langs stranden i l af en flad bakke. Bakkens hjeste punkt ca. 8m over havet har befundet sig omtrent hvor Nrregade i dag munder ud i Nrre Voldgade. Det er stadig muligt at fornemme terrnets fald mod stranden i de gader der lber vinkelret ned mod havnen, fx Kbmagergade og Nrregade. I den tidlige middelalder gik byens strandlinie i forlbet Farvergade, Kompagnistrde, Hjbro Plads og Vingrdstrde. P Amagersiden strakte flade strandenge sig frem til, hvor Torvegade begynder. Det oprindelige terrn er senere blevet udvisket bl.a. gennem opfyldninger i forbindelse med bygge- og anlgsaktiviteter. Renssancebyen. Op mod 1600-tallet var byen p landsiden blevet omgivet af en ringmur med voldgrav og mod havet var den beskyttet af en borg p den nuvrende Slotsholmen. Under Christian IV begyndte der at ske store byudvidelser. Byen blev udvidet mod nordst med Kastellet som afslutning. Herved blev byens areal nsten fordoblet; byudvidelsen kaldte man Ny-Kbenhavn. Slotsholmen fik ved opfyldning omtrent sit nuvrende omfang, og Bremerholm blev landfast med den nye bydel. I 1617 blev den strste byudvidelse pbegyndt, anlgget af Christianshavn. Ud over at ge bostningsmulighederne var formlet at beskytte byen mod ssiden og skabe en stor handels- og fldehavn. Hen mod slutningen af 1600-tallet var det nye voldanlg mod resund frdigt og Ny-Kbenhavn l beskyttet mod angreb fra sen. Uden for voldene l et bent og svagt bakket landskab som kontrast til den kompakte by. Mellem fstningsvolden og det nrmeste hjdedrag p 15-20m, omtrent ved Jagtvej/Tagensvej-krydset l oprindeligt et gennemgende dalstrg, som i middelalderen ved opstemning og omlgning af lokale ser og vandlb blev omdannet til et langt sblte: Sankt Jrgens S, Peblinge S og Sortedams S. Formlet med de kunstige ser var at tilfre byen drikkevand, vand til mlledrift og vand til fstningsgraven. Lngere vestp l Ladegrdsjordene, mod nord de store flleder: Nrreflled, Blegdamsflled og sterflled, og helt mod st l et sumpet terrn med strandenge og en strandlinie, der omtrent fulgte den nuvrende Strandboulevard. Af forsvarsmssige hensyn mtte der ikke opfres permanent byggeri p et areal uden for fstningsvolden. Den byggefri zone demarkationsterrnet varierede i udstrkning fra slinien til Jagtvejslinien i den periode forordningen var gldende. Omrderne uden for voldene blev imidlertid brugt til haver og landejendomme. Blegepladserne flyttedes fra den indre by til Sortedams Sens nordside, og i lbet af 1700-tallet blev frst Garnisons Kirkegrd, siden Assistens Kirkegrd anlagt p terrnet uden for byen. Flledearealerne blev anvendt som mnstrings- og eksercerarealer samt til grsning for byens kreaturer. Enkelte virksomheder, som Kalkbrnderierne etablerede sig st for Strandvejen. Mod 1700-tallets midte blev Nrre All, Sankt Hans Torv og Jagtvej, anlagt og i slutningen af rhundredet blev plantet dobbeltalleer foran Vesterport og sterport. Byen i 1 700-tallet. Under enevlden blev byen inden 17 for voldene beriget med store anlg og bebyggelser. Frederik V anlagde Frederiksstaden efter Nicolai Egtveds planer. Samtidig blev Fldens Leje p Holmen udbygget

Topog rafi. Stedet, beliggenheden ved resund og teropografi. rnnets former har udgjort grundlaget for lokalisering af monumentale bygninger, af veje og andre byfunktioner. Det oprindelige landskab i og omkring Kbenhavn er imidlertid i takt med byens udvikling blevet ndret isr de oprindelige terrnformer i de lavtliggende centrale dele af den gamle by. En af de vsentligste faktorer i denne proces er de omfattende opfyldninger og inddmninger af byens nre vandarealer. Det drejer sig ikke bare om sundet mellem Sjlland og Amager og inddmningerne langs Kalveboderne, men ogs om trlgning af store vandarealer langs kysten mod resund. Medvirkende til urbanisering af det nre opland har tillige vret opdmning og rrlgning af lb, ser og moser, ikke mindst til brug for byens vandforsyning. Byens terrn er i dag gennemgende fladt, og derfor opleves de f strre terrnformationer tydeligt i bystrukturen: Der er tale om hjdedrag ved Bellahj, Bispebjerg, Brnshj og Valby Bakke, som markerer sig klart i forhold til de omliggende byomrder, og i vrigt fremhves ved at vre bebygget med markante bygningsvrker. I dalstrkningerne mellem hjdedragene med deres sumpomrder og (tidligere) lb ligger nu byens store, grnne trk som koncentriske buer med middelalderbyen som centrum. Det drejer sig om Sernes forlb - et

Kbenhavn ca. 1535. Planen er en rekonstruktion (Carl Bruun Ramsing) ligesom de to flgende planer. Byens gadenet har i det vsentlige fet en blivende udformning, men kirkerne l ikke p pladser som det antydes her, de l omgivet af kirkegrde.

Kbenhavn ca. 1650. Planen skildrer byen efter Christian IVs virke. Voldanlgget er blevet moderniseret og udvidet som vrn omkring NyKbenhavn. Kbstaden Christianshavn er anlagt, Bremerholm er gjort landfast og Slotsholmen er blevet udvidet til en strrelse, som nsten svarer til den nuvrende.

Kbenhavns silhuet ca. 1750 set fra Vesterbro. De mest markante trne tilhrer fra venstre Petri Kirke, Trinitatis Kirke med Rundetrn, Vor Frue Kirke, Nikolaj Kirke, Christiansborg Slot og Vor Frelsers Kirke. Udsnit af stik tegnet af Johan Jacob Bruun.

efter en helhedsplan af Danneskiold-Samse. I lbet af rhundredet blev det ldste Christianshavn fuldt udbygget og Frederiksholm, et nyt kvarter syd for Slotsholmen blev anlagt p opfyldte arealer. Sundet mellem Amager og Sjlland var nu stort set opfyldt, og tilbage var kun et smalt, flodagtigt havnelb og Stadsgraven uden for Christianshavn. To store bybrande i 1728 og 1795 gik hrdt ud over Middelalderbyen, og hovedparten af byens oprindelige bygningsmasse blev flammernes bytte. Brandene afstedkom ikke vsentlige ndringer i bystrukturen udover visse reguleringer af gadenettet som anlg af Kultorvet, Hjbro

Plads og sammenlgning af Gammeltorv og Nytorv til n plads. Kbenhavn blev igen udsat for delggelser i 1807, da englnderne under Napoleonskrigene bombarderede dele af Middelalderbyen og udslettede stort set resten af den gamle bygningsmasse. Navnet Middelalderbyen referer derfor ikke til byens bygninger, men udelukkende til byens gadestruktur. Voldene sljfes. Militrets krav til demarkationsterrnet havde holdt Kbenhavns udvikling i tmme i de godt 200 r dette krav var blevet opretholdt. Men i 1852 blev demarkationsterrnet uden for serne frigivet og i 1867 bortfaldt forordningen helt, undtagen p Amager, hvor den gjaldt indtil 1909. Nsten samtidig frigav Flden Gammelholm til civil udnyttelse. Nu var der mulighed for at udvide byen og med en ny lov i 1857 om Styrelsen af Stadens Kommunale Anliggender fik bystyret, og ikke staten som tidligere, ansvaret for den fysiske planlgning. Symbolsk blev byens porte sljfet i 1857. Mere markant var, at bystyret opfrte Kommunehospitalet p det militre forterrn inden for Slinien i 1863. Kommunen havde endvidere kbt fstningsarealerne af staten og i 1872 blev en helhedsplan for hele fstningsterrnet vedtaget. Planen havde flles trk med et samtidigt, men strre projekt i Wien, Ringgadeanlgget. Hovedideen var, at bevare voldanlgget som et parkbnd omkring den gamle bykerne. Frst blev Tivoli, siden rstedsparken, Botanisk Have og stre Anlg anlagt p det gamle voldterrn, og i de efterflgende rtier blev der yderligere suppleret med boligbyggeri og strre offentlige bygninger til undervisnings- og udstillingsforml. Omkring det nye rhundredes begyndelse var byen prget af store offentlige anlgsaktiviteter. Frihavnen blev anlagt, banerne blev udbygget og et nyt rdhus blev opfrt p det vestlige voldterrn.

Brokvar tererne udbygges. Fra 1852 begyndte ogs udBrokvartererne bygningen af brokvartererne. Langs de store indfaldsveje blev der bygget ivrigt, og brokvartererne udviklede sig til forstder, i lighed med den udvikling der foregik omkring andre store europiske byer. Industrialismens gennembrud gede befolkningsvandringen til byen, hvor boliger hurtigt blev en mangelvare, hvilket satte gang i byggeriet. De konomisk svage tilflyttere sgte fortrinsvis til Nrrebro og Vesterbro, der blev prget af ttliggende 5-etages udlejningsejendomme, som mange steder havde karakter af slum allerede ved opfrelsen.

De store bybrandes udbredelse. delagt i 1728, delagt i 1795, delagt af begge brande Omrdet, der blev ramt under bombardementet i 1807.

Kbenhavn ca. 1850. Planen skildrer byen kort fr voldene falder. De senmiddelalderlige trk genfindes i gadenettets karakter, og byen har fet flere pladsanlg. Ny-Kbenhavn er stort set udbygget og Christianshavn og Holmen har omtrent samme udstrkning som i dag. Uden for byen har Serne fet en fast indramning og langs de strste veje uden for slinien - begynder bebyggelsen at brede sig.

Topografi og historie
Bedrestillede folk bosatte sig p sterbro, hvor Rosenvngets villabebyggelse blev udstykket i perioden fra 1857 til 72. Etagehusbyggeriet tog frst rigtig fart i 1880erne. Lejlighederne var her strre og mere herskabelige end i de andre brokvarterer, og facaderne bar prg af tidens Pariserstil. Udviklingen p Amager kom noget senere i gang, da demarkationslinien her frst blev ophvet i 1909. De store indlemmelser . I slutningen af 1890erne blev indlemmelser. store dele af yderdistrikterne opkbt og indlemmet i Kbenhavns Kommune. I 1898 opkbte kommunen store ejendomme i Brnshj, Utterslev og Emdrup. Tre r senere blev resten af Brnshj Sogn, Damhussen, landsbyerne Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave og Sundby Sognene p Amager indlemmet i Kbenhavn ved kongelig resolution. Med disse udvidelser blev kommunens areal tredoblet, fra ca. 4.300 td. land til ca.12.700 td. land Byplankonkurrence. I 1908 udskrev kommunen en stor international byplankonkurrence om udnyttelse af de nye indlemmede arealer. Der indkom 19 forslag, hvoraf flere blev prmieret. Ingen af forslagene blev direkte anvendt ved udbygningen, men de kom til at fungere som inspirationskilder ved de mange og omfattende udbygningsplaner, der blev gennemfrt i1900-tallets frste halvdel. Boligbyggeri i 1 900-tallet. Befolkningstilvksten i K1900-tallet. benhavn fortsatte i frste halvdel af 1900-tallet. Det medfrte et stadig stigende behov for nye boliger, og isr efter de to verdenskrige var bolignden stor. I sidste del af rhundredet vendte strmmen, og byen fik gradvis frre indbyggere. Mod slutningen af 1920erne var de gamle brokvarterer nsten udbygget med etagebyggeri, men ogs store grunde i de indlemmede omrder i Husum, Vanlse og Brnshj var blevet udstykket, fortrinsvis til villa- og rkkehusbebyggelser for folk i middelklassen. I 1930erne og 40erne opfrtes store samlede boligkomplekser i yderdistrikterne. Det nye funktionalistiske formsprog, der i disse r vandt terrn, prger derfor store dele af Ydre sterbro og det meste af Bispebjerg, Valby og Kongens Enghave. Efter 2. Verdenskrig blev boligbyggeriet genoptaget og i lbet af 1960erne var de sidste grunde i yderdistrikterne stort set udbygget. Sanering og by fornyelse. I takt med 1930ernes og byfornyelse. 40ernes udbygning af yderdistrikterne blev der planlagt omfattende saneringer i Indre By. Bysaneringen samlede sig isr om de nedslidte kvarterer omkring Adelgade og Borgergade, ligesom der skete saneringer p Christianshavn med bl.a. udvidelse af Torvegade. Efter 2. Verdenskrig fortsatte byfornyelsen i Indre By og i de dele af brokvartererne, hvor de bygningsmssige forhold var ringe. Byfornyelsen gjaldt isr omrdet Den Sorte Firkant p Indre Nrrebro og senere i 1990erne den indre del af Vesterbro. Forskellen p byfornyelsesprocessen i de to bydele har afsat tydelige spor. Hvor Indre Nrrebro efter byfornyelsen fremstr med store fysiske ndringer i forhold til den oprindelige by, er Vesterbro blevet byfornyet uden strre ndringer i den oprindelige gadestruktur og i vidt omfang ved genbrug og modernisering af den gamle bygningsmasse. Havnebyggeri og restad. Efter flere rtiers stilstand er der - ved indgangen til det 3. rtusinde - igen sket et ryk i byens udvikling. En omlgning af havnens aktiviteter har bevirket at de traditionelle havnefunktioner i Inderhavnen og Sydhavnen har kunnet afvikles i lbet af 1990erne. Denne udvikling har frigjort store og centralt beliggende arealer til kommende byomdannelse. Nye bebyggelser med boliger, erhverv og offentlige institutioner har allerede inden for det sidste rti fornyet havnefrontens profil over lngere strkninger. Holmen har ogs ndret status. Fldestationen er rmmet for militre aktiviteter, og Holmen er under omdannelse til et bolig-, uddannelses- og erhvervsomrde. 1990erne har ogs vret det rti, hvor resundsbroen til Sverige blev anlagt med direkte forbindelse til restad. Dette nye byomrde p 310 ha er under anlg langs den inddmmede grnne kile p Vestamager. Byomrdet, der fr restad City som centrum, vil blive realiseret ud fra de hje kvalitetskrav, der m stilles til en stor ny byudvidelse. Omrdet forventes frst at vre fuldt udbygget i lbet af 30 til 40 r, men allerede nu er det trafikale net udbygget og knyttet til den vrige by med nye vejanlg, resundsbane og Metro.

N
Kapelv ej

rre

bro

ga

de

1970
Med de store indlemmelser i slutningen af 1890erne blev kommunens areal nrmest tredoblet. Kbenhavn ved slutningen af 1800-tallet Arealer indlemmet 1898 1902 Omrder inddmmet og opfyldt efter 1900 Vandarealer

2003

Den sorte firkant p Nrrebro var inden saneringen tt bebygget med bolig- og erhvervsbyggeri. Nedrivninger og nybyggeri har efter saneringen omdannet bebyggelsesmnstret markant. Der er skabt mere lys og luft i omrdet, men kvarteret er blevet totalt ndret.

Pe b

ling

b ou le
rd va

eS