You are on page 1of 7

Historie 6

Fra 1/6 - 31/8


Frederik

Olsenfest
Så var den årlige begivenhed kommet. Vi skulle hjem til mors kusine. Her mødtes familien på min
morfars side.
De voksne havde godt nok et problem. Enten skulle de komme alt for tidlig eller også komme for
sent til festen. Årsagen var VM i fodbold. De fleste valgte at komme tidligt. De voksne råbte højt,
for Danmark vandt kampen.
Så kunne festen endelig starte og det var rigtig hyggeligt.

Bedstemor på højskole
Bedstemor tog af sted i 5 dage. Tænk hun skulle undvære mig i 5 dage. Tror I, at hun kunne klare
det? Det kunne hun godt, men hun blev meget glad for at se mig igen.

Fysioterapi Amager hospital


Nu skulle vi prøve det for første gang. Mor og far var meget spændte, for de vidste ikke helt hvad
det gik ud på.
Det var en dame som hed Hanne. Hun viste mig nogle ting og holdt øje med hvad jeg gjorde. Først
skulle jeg ligge på ryggen, så maven. Hun satte mig op.
Så begyndte hun at fortælle far og mor, om hvad vi skal arbejde med. Jeg skulle sidde mere op og
lege. Selvfølgelig op af enten mor eller far. Derudover skulle mor og far prøve at få mig til at
kravle. Da jeg er meget selvstændig og ikke vil ha’ at nogen bestemmer over mig, så har mor og far
et problem. Min mor er godt nok sej, hun er ligeglad med at jeg græder, hun fortsætter med
øvelserne.
Efterhånden begyndte jeg at se det hele som en leg og nogle af tingene gjorde jeg af mig selv, inden
længe.

Fodboldfest
Så skulle Solskrænten og Frederiksholm møde hinanden i en fodboldkamp. Jeg var med over på
banen, men onkel Per og tante Anita hentede mig. De ville gerne være alene med mig og så kunne
mor og far rigtig hygge sig.
Onkel Per og tante Anita afleverede mig næste dag og vi havde det rigtig sjovt. Ham onkel er altså
bare så fjollet.

10/6 øre, næse og halslæge


Jeg lå og møflede rundt på gulvet, det er altså så kedeligt at vente. Endelig blev det vores tur.

Side 1
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Lægen havde det ikke nemt, men han fandt noget legetøj, så sad jeg stille. Han fandt mine øregange
fine, min næse og hals var også fin.
Så skulle de checke min hørelse. Jeg sad hos min far og en dame sad overfor og en dame stod bag
ved os. Hende bagved skulle lave forskellige lyde og hende overfor skulle holde øje med om jeg
reagerede.
Jeg begyndte at lave ansigter, så damen helt glemte at se om jeg kunne høre, så forfra igen.
Så tog damen sig sammen og de fandt ud af, at jeg sagtens kunne høre.
Der var godt nok en ting jeg ikke reagerede på, det var en ske mod en tallerken. Den ene dame
sagde, hvis man ikke så hvor stor jeg var, skulle man tro jeg ikke fik noget at spise. Mor havde dog
en forklaring, jeg spiser med plastikske og plastiktallerken og det lyder anderledes.

Svømmehal igen det er altså sjovt. Bare vi gør det lidt mere.

14/6 stort telt i haven


Der kom et stort telt, som fyldte halvdelen af græsplænen. Det er fordi vi skal holde stor fest på
søndag. Der kom også en masse borde og stole.
Mor var også i metro og handle ind.

16/6 Barnedåb
Så skulle der være fest. Der var inviteret mange gæster og vi blev i alt 45 voksne og 12 børn. Hvor
har vi bare en stor familie og mange venner.
Bedstemor, far og mor gjorde alt for at jeg skulle være fin. Jeg skulle ikke have dåbskjole på. Jeg
havde en fin skjorte, cowboy overalls og cowboykasket på.

Kl. 10 skulle familiemedlemmerne og vennerne være i kirken, men mor og far kunne godt vente til
selve dåben skulle starte. Mor havde nemlig valgt den søndag, hvor det var højmesse.
Mor sagde, at vi også skulle være der kl. 10 og hvis jeg blev sur, måtte de bare gå ud med mig.
Så var højmessen færdig og dåben skulle i gang, men det andet barn som skulle døbes var endnu
ikke kommet. Hvad gør en præst så? Jo hun valgte at vi skulle tage en ekstra salme. Nej hvor var
der mange vers i, men jeg opdagede det ikke, for jeg sov, men resten af familien fortalte det op til
flere gange resten af dagen.
Endelig kom det andet barn og han skulle selvfølgelig døbes først.
Så var det min tur og mor skulle bære mig. Familien er jo så stor og så blev ingen skuffet.
Mor og far havde så valgt 2 fadder, som var faster Anni og moster.
Jeg sov næsten hele tiden, men slog lige øjnene op, da præsten puttede vand i håret på mig. Endelig
kunne mor række mig over til moster. Mor var helt lam i armen, for jeg er jo en tung dreng.
Så tog vi ud i haven og gæsterne havde en masse gaver med, nej hvor var det spændende.
Side 2
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Jeg fik følgende:


Penge (hjælp til autostol, klapvogn), rutschebane, gynge, tromme, bamser, bånd, legetøj, bøger, tøj,
2 roser Kong Frederik (som evt. kan plantes ved legehuset), 3 hjulet cykel og 10 klippekort til
børnepasning.
Det var rigtige gode gaver og en rigtig god fest, som varede til langt ud over min sengetid.

Fsys. Igen
Hanne (fsys) ville godt lige se, hvordan det gik, selvom det ikke var så længe siden.
Hun syntes bare, at det gik rigtig godt, så hun fortalte nogle flere øvelser og ville først se os igen 7.
august.

22/6 grille i haven


Susanne, Svend Åge, Vivian og Jimmy var på ferie, da vi holdt barnedåb og derfor kom de denne
dag i stedet for.
De havde en fin gave med. Det var endnu en trehjulet cykel og en kasket. Denne cykel var blå, så
det er den jeg skal beholde.
Vi hyggede os rigtig og Bedstemor deltog.

Uge 26
Her begyndte jeg at få andet end flaske som måltider. Grøntsagsmos, frugtmos og grød. Det smagte
meget godt, men jeg ville endnu ikke have det som et helt måltid. Men vupti så fyldte det hurtigt
som et måltid.

Onkel Per og Anita 7/7


De skulle passe Sorte (kat) i have 5 og de inviterede familien på frokost. Her fik jeg god træning
med at trille rundt, jeg kunne endnu ikke alene. Vi havde en rigtig god dag og vi gik tidlig over, da
vi skulle af sted næste dag.

8/7 ferie i Jylland


Vi tog på ferie hos familien Hille. Far skulle hjælpe med at sætte vinduer i, så vi skulle være der i
14 dage, så far også kunne hygge lidt.
Vi var til havnefest, hvor mor købte nisser på kræmmermarkedet.

Side 3
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Her spiser jeg slikkepind for første gang. Her bader jeg i Jane’s håndvask.

I starten af denne ferie begyndte jeg, at trille rigtig rundt selv. Så nu var diverse ting i farezonen.
Nej hvor er det sjovt at rive i planter og få jord mellem fingrene.

Far havde fødselsdag og der blev serveret boller, lagkage, varm kakao og røde/grønne sodavand.
Dorete, Anja og Annette deltog også. Det var en sjov dag og far fik nogle gaver.

Vi kørte tidlig hjem søndag den 21/7, for vi skulle hjem til grøn koncert i Valby parken.

Grøn koncert
Mor og far plejer at sidde over i Valby parken og høre musik. Det skulle vi så også i år.
Bedstemor, Onkel Per, Brian, Lene, Tanja, Moster, Bo og Heide var med.
Vi havde købt engangsgrille, pølser og brød, men jeg spiser jo ikke sådan noget, så jeg lagde mig til
at sove og det gjorde jeg det meste af tiden.

Ulla og Ditlev
Så var tiden inde til at Ulla og Ditlev skulle besøge os i haven. De kom på en Christaniacykel, som
mor prøvede. Mor vil gerne have sådan en, når jeg skal starte i vuggestue.
Vi hyggede os alle fire i det gode vejr.

Side 4
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Familieweekend Boserup
Så var det den tid af året, hvor mor og far plejer at tage til Boserup og være sammen med Onkel Jan
og Tante Gulds familie.
Vi kørte om fredagen i vores bil og havde Bedstemor og Tante Guld med i bilen. Den var godt
proppet, for jeg skulle have barnevogn og legetæppe med.
Der var mange mennesker og nogle gange kunne jeg ikke få lov til at ligge og lege.
Det var en rigtig sjov og hyggelig weekend. Jeg glæder mig allerede til næste år i august måned.

Dette er bare nogle sommerbilleder fra Haven.

Socialrådgiver/småbørnskonsulent
D 6/8 fik mor og jeg besøg af Mette om formiddagen.
Mor og Mette skulle lave en handlingsplan, så jeg kunne blive skrevet op til en basisvuggestue.
Først aftalte de, at mor kunne få forlænget sin tabte arbejdsfortjeneste til 1/6 2003. Jeg kan nemlig
først starte i vuggestue 1/5 2003.
Så aftalte de, at mor kunne arbejde på nedsat tid fra 1/6 2003 og i første omgang for 1 år. Årsagen
til det er, at jeg skal gå i en almindelig vuggestue, hvor der ikke vil være samme træning som i en
basisvuggestue. Dvs. at mor skal træne hjemme med mig. Derudover vil jeg nok ikke kunne klare,
at være fuldtids i institutionen, for der vil være meget støj.
Så skulle handlingsplanen udfyldes og mor kunne kun sige, at det skulle være for mit bedste. Mette
ville udfylde skemaet ud fra det mor og hende havde snakket om.
Mette sagde, at vi ikke skulle forvente at få mig i en basisvuggestue, for jeg fungerede så fint og at
andre havde større behov.
Så om eftermiddag kom Susan. Hun skulle lave en beskrivelse om, hvor jeg var i forhold til
normale børn. De fleste ting jeg gjorde, var på højde med almindelige børn og nogle få ting var jeg
et par måneder bagefter.
Bagefter snakkede mor og Susan om træning af stakkels lille mig.

Fsys. Igen
Vi skulle være der kl. 8,15 og jeg var faldet i søvn i bilen. Jeg var meget træt og Hanne (fsys) havde
meget svært ved at få mig til at vågne. Endelig slog jeg øjnene op.
Hanne sagde, at mor og far skulle træne med at jeg skulle sidde mere op og jeg skulle ligge på knæ
og lege. Ellers havde hun ikke andet at sige. Hun var overbevist om, at jeg ville kravle næste gang
hun så mig. Jeg er begyndt at prøve, men jeg kommer altså kun baglæns.

Tegn til tale


Fredag den 9/8 og lørdag 10/8 skulle mor og far på tegn til tale kursus. Så jeg skulle være hos
Bedstemor. Mor og far var lidt spændte, hvor svært vil det være og hvorfor skal de lære det.

Side 5
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Deres lærer hedder Katja og hun fortalte, hvorfor hun var lærer og hvorfor hun syntes det er vigtigt,
at forældre til udviklingshæmmede skulle lære tegn til tale.
Min mor havde det bare sådan, at det er vigtigt at lære, så jeg har en måde at snakke på, hvis jeg er
lang tid om at få et sprog eller får svært ved at tale.
Far havde det sådan, hvorfor lære det nu, hvis jeg snart begyndte at tale.
Mor og far fik rigtig lært en masse og især mor gik i gang med det samme, med at udvælge ord hun
ville bruge. I starten kiggede jeg meget underligt på hende, men fandt da ud af, at det med hænderne
betød noget.

Vejfest i haven
Mor og far kom hjem fra kursus og så skulle vi til vejfest ude på parkeringspladsen. Jeg opførte mig
ordentligt og blev lagt til at sove i barnevognen. Der var heldigvis slået telt op, for det begyndte at
regne, så barnevognen kom ind i tørvejr. Der var lidt snævert med plads, så mor lagde mig ind i
sengen og tog baby alarmen med ud. Mange af de andre på havegangen, var i tvivl om alarmen
virkede, så de var inde og checke om jeg sov og hver gang kunne det høres ude ved festen.

Nogle badebilleder fra Haven.

Mor til damefrisør


Der skulle jeg med, for Linda og hendes mor skulle jo se mig. Linda havde set mig før, men Inge
havde ikke. De kunne også tegn til tale, for Lindas søster har Buster som bruger det. Så udover at de
prøvede at underholde mig, så snakkede deres hænder også.
Det var hyggeligt at være med mor hos damefrisøren.

Side 6
Historie 6
Fra 1/6 - 31/8
Frederik

Talepædagog
Vi fik besøg af Marlene. Jeg lå på den røde måtte og legede. Imens fortalte Marlene om forskellige
ting. Bla. At det er vigtigt, at lege med lyde sammen med mig og bruge tegn til tale.
Marlene syntes, at jeg var god til at lave lyde.
Hun lavede en indstilling til nogle hjælpemidler.
Et digitalkamera, så mor og far kan lave bøger til mig. En lamineringsmaskine, så bøgerne kan
holde. Cd-rom med 2500 basistegn med tegn til tale, så mor og far kan blive dygtige.

Rytmik
Så skulle mor og jeg starte til rytmik. Det er i kulturhuset i Lyrskovsgade og det er hver tirsdag.
Karen har startet et mongolhold. Vi var omkring 8 børn og jeg var en af de yngste. Eva Maria er
godt nok yngre, men kun 2 dage. Ditlev og Frederik kendte vi jo i forvejen, men de andre børn
skulle vi først lære at kende.
Vi havde det rigtig sjovt og jeg var bare så træt bagefter. Jeg sov i et par timer.

SL
Mor skulle mødes med Torben og snakke om, at orloven gerne skulle forlænges indtil 1/6 2003.
Mor skulle også snakke om nedsat arbejdstid fra 1/6 2003. Mor fik bevilliget orlov til 1/6, men
nedsat arbejdstid måtte lige vente. Mor var glad for, at hun bare vidste det, for der er jo lang tid til
1/6.

Kisumfest 24/8
Mor og far skulle have fars familie ude i haven.
Vi var i alt 23, men kunne have været omkring 50. Det var rigtig hyggeligt. Der var 2 sæt tvillinger.
Et sæt piger og et sæt drenge. Man tror godt nok, at man ser dobbelt.

Jeg har lavet en aftale med min mor, at I snart vil modtage næste historie og jeg håber hun holder
hvad hun lover.

Ha’ det godt


Hilsen Frederik

Side 7

You might also like